Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 771 DIKU. EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej København Ø Tlf.: Fax:

Transkript

1 Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 771 DIKU EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej København Ø Tlf.: Fax:

2

3 Bygnings navn: UNIVERSITETSPARKEN 1-3 Dato: DIKU Rådgiver: EKJ Bygnings nr.: 771 ESE / SPP Side: 1.1 INGENIØRSYN 2013 Adresse: Universitetsparken 1-3, 2100 København Ø Matr. nr.: 2579 Udenbys Klædebo kvt. Opførelsesår: 1939 Fakultet: Brugere: Bygningssynet afholdt den: Deltagere i synet: Bertel Johansen, Vedligeholdelseschef, Campus Service Nord, Driftsledelse Sven Bo Madsen, Campus Support, KU Jan Fingeret, Inspektør, HCØ og DIKU Henrik Ingerslev, Chefkonsulent, DIKU Elisabeth Seiling, VVS-ingeniør, EKJ Svend Peter Petersen, El-ingeniør, EKJ 1 INDLEDNING Københavns Universitet Campus Service (CAS) og EKJ rådgivende ingeniører as har, i henhold til bestemmelserne i Boligministeriets "Vedligeholdelsescirkulære" af 11. december 2008, gennemført bygningssyn på: Datalogisk Institut (DIKU) Bygningerne er opført i 1939 og blev renoveret i Bygningerne består af to auditorier samt en hovedbygning med kælder, stue 1. og 2. sal og to mindre taghuse med et samlet areal på i alt m². 1.1 Overordnet beskrivelse af tekniske anlæg: SfB nr: 50 VVS-anlæg, terræn I 1997 er kloaksystemets hovedledninger renoveret - primært ved strømpeforing af de eksisterende ledninger. Bygningen forsynes med fjernvarmedamp fra Danmarks Farmaceutisk Universitet via rørkanal under vejen Universitetsparken. Rørkanalens tilstand er kritisk, jf. EKJnotat 03 (EKJ-sagsnr ). Ved Ingeniørsyn 2013 blev det fremlagt, at kanalen eventuelt skal nedlægges. Det skal dog undersøges, hvorvidt det er muligt i forhold til, at rørkanalen ligeledes anvendes som føringsvej for diverse eksterne datakabler.

4 Bygnings navn: UNIVERSITETSPARKEN 1-3 Dato: DIKU Rådgiver: EKJ Bygnings nr.: 771 ESE / SPP Side: 1.2 SfB nr: 52 Spilde-/ Regn-/ drænvandssystem Afløbssystemet er udført som skjult installation, hovedsageligt i støbejern. I kælderen er installationen synlig. Ifølge stikprøvekontrol udført i 2003 er der ingen problemer med afløbsinstallationerne. Grundvandspumpe, som er placeret i boilerrum 01-01NP13, er ca. 67 år gammel. Pumpen er stadig funktionsdygtig, og afprøves jævnligt af driftspersonalet. Der er ingen alarmovervågning af pumpen. SfB nr: 53 Brugsvand Vandinstallationen er udført i varmforzinkede (galvaniserede) stålrør. Installationerne er indstøbt eller placeret skjult over nedhængte lofter, i nicher, i vægge eller skakte. Ved stikprøvekontrol udført i 2003 af de skjulte installationer, har det vist sig, at installationerne er blevet udskiftet i Installationerne er i god stand. SfB nr: 55 Køling I forbindelse med fire køleunits i serverrum kælder SP11, er der installeret to kølekompressorer, en buffertank samt en køleflade. Kompressorer mv. er installeret i samme rum som et ventilationsanlæg. For at fjerne overskudsvarmen fra motor og kompressor gennemluftes rummet med udeluft ved hjælp af en ventilator og et kanalarrangement (se pkt. (57)). Kølekompressorer, buffertank samt køleflade er ikke længere i brug og ønskes demonteret og fjernet. SfB nr: 56 Varme og fjernvarme Varme, damp-primærsiden Forsyningen til bygningen sker med damp. Kondensvandsmåling foretages i Farmaceutisk Højskole. Københavns Energi har i efteråret 2002 oplyst, at det planlagte årstal for fjernvarmekonvertering i området forventes at være år , og den heraf nødvendige ombygning af varmecentralen er således ikke medtaget i det tekniske tilsyn. Varmeanlæg, sekundærsiden Rørinstallationen for varmeanlægget er udført i sorte rør. Installationerne er indstøbte eller placeret skjult over nedhængte lofter, i nicher, i vægge eller skakte.

5 Bygnings navn: UNIVERSITETSPARKEN 1-3 Dato: DIKU Rådgiver: EKJ Bygnings nr.: 771 ESE / SPP Side: 1.3 Bygning 1, 2 og 3 Varmeanlægget er renoveret i 1984 (excl. i taghuse) og i 1999 er anlæg samt hovedafgreninger til bygning 4 og 5 (auditorier) forsynet med nye afspærringsventiler for sektionsvis afspærring. Synlige resopal skilte er opsat på vægge og lofter, og markerer hvor ventilerne er placeret over nedhængte lofter og i skakte. I taghus syd og nord er der i 1999 etableret ekstra udluftningsmuligheder synligt i rummene. De eksisterende luftpotter er placeret skjulte i tagkonstruktionen, og kan ikke inspiceres. Selve røranlægget i taghusene formodes at være fra 1940, og rørene ligger skjulte i gulvet og i taget. Driften oplyser, at de hvert år har problemer med at få nok varme på i taghusene, der er mistanke om at rørsystemet er stoppet til. I 2008 er der etableret supplerende ribberør for at forhindre kuldenedfald under vinduerne i biblioteket. Bygning 4 og 5 I Auditorier er opvarmningen i selve auditorierummene baseret på luftvarme via ventilationsanlæggene. Der er ikke andre opvarmningsmuligheder i auditorierne. I Lille auditorium (bygning 4) bliver øvrige rum (bibliotek, øvelsesrum mv.) opvarmet ved hjælp af radiatorer. Øverst i kuplen i selve auditoriet er der på gamle tegninger vist en varmeslange. Driftspersonalet ved ikke, om varmeslangen stadig er i funktion I Stort auditorium (bygning 5) opvarmes toiletter vha. radiatorer. På gamle tegninger er vist, at der er gulvvarme i gaderoben, hvilket dog ikke kan konstateres på stedet. Varmerør til radiatorer i toiletter er ført skjulte. I gangarealerne rundt det store auditorium forefindes det oprindelige crittal-anlæg (varmeslangesystem indbygget i loftet). På crittalanlægget er der foretaget et par stikprøvekontroller af rørenes tilstand. Disse viser, at der flere steder er begyndende tæringer. I 2003 er eksisterende indmuret luftpotte demonteret og ny synlig luftpottet etableret. I 2003 er der etableret nye afspærringsventiler på varme i det lille og store auditorium, således at det er muligt sektionsvis at kunne afspærre dele af anlægget. Automatik Varmeanlægget er udført med regulerende automatik, og alle blandesløjfer til radiator kredse er opkoblet på CTS. Ventilationsvarmeflader Der findes seks ventilationsanlæg - to ældre anlæg til auditorierne og fire anlæg af "nyere dato". Omtales under SfB nr. 57.

6 Bygnings navn: UNIVERSITETSPARKEN 1-3 Dato: DIKU Rådgiver: EKJ Bygnings nr.: 771 ESE / SPP Side: 1.4 SfB nr: 57 Proces-/ komfortventilation Ventilationsanlæg NI1/NU1, bygning 1 Ventilationsanlægget, som er opstillet i varmecentralen (rum NP13) i kælder, forsyner trykkeri i kælder med opvarmet og befugtet friskluft. Anlægget betjener desuden udsugningen og punktudsugning fra trykkerimaskinerne samt udsugning fra toiletter i kælder. Anlæggets dimensionerende kapacitet: NI m 3 /h og NU m 3 /h. Der er varmegenvinding af udsugningsluften før afkast. Pga. ændringer i lokalet er anlægget pt. stoppet (2007), se EKJ notat 01 sag Ventilationsanlæg NI2/NU2, bygning 1 og 2 Ventilationsanlægget betjener kontorer på 1. sal i bygning 2 (midtfløj) og kælder i bygning 1. Anlæggets dimensionerende kapacitet: NI m³/h og NU m³/h. Der er varmegenvinding af udsugningsluften før afkast. Selve aggregatet er placeret i varmecentralen i bygning 1 (rum NP13). Se EKJ-notat 01 sag omkring forslag til ændring af indblæsnings- og udsugningsprincipper. Udsugningsanlæg NU3, bygning 1 Udsugningsanlægget betjener varmecentralen i (rum NP13) i kælder. Anlæggets dimensionsgivende kapacitet er NU m 3 /h. Udsugningsanlæg NU4, bygning 1 Udsugningsanlægget betjener toilet og kopirum på 1. sal samt toilet på 2. sal ved elevator. Anlæggets dimensionsgivende kapacitet er NU4 500 m 3 /h. Udsugningsanlæg NU5, bygning 1 Udsugningsanlægget betjener toiletkerne ved gavl i stue til 2. sal. Anlæggets dimensionsgivende kapacitet er NU5 300 m 3 /h. Udsugningsanlæg MU1, bygning 2 Udsugningsanlægget betjener toiletter og omklædningsrum i kælder. Anlæggets dimensionsgivende kapacitet er MU1 400 m 3 /h. Udsugningsanlæg (toiletter 2-0-W og 2-1-W), bygning 2 I forbindelse med renovering af toiletterne, er der etableret et lille separat anlæg for mekanisk udsugning. Anlægget er placeret på taget. Udsugningsanlæg (elev-kantine, rum 02-2-M203), bygning 2 Ny emhætte er etableret i 2003.

7 Bygnings navn: UNIVERSITETSPARKEN 1-3 Dato: DIKU Rådgiver: EKJ Bygnings nr.: 771 ESE / SPP Side: 1.5 Ventilationsanlæg SI1/SU1, bygning 3 Ventilationsanlægget, som er placeret i teknikrum i kælder, betjener rum SP15, 16 og 20 (Kodesumpen). Anlægget benyttes som komfortventilation, idet kølefladen er frakoblet. Ventilationen i serverrum blændes. Anlæggets dimensionerede kapacitet SI m³/h og SU m³/h. Der er ingen varmegenvinding af udsugningsluften inden afkast. Ventilationsanlæg SI2/SI2, bygning 3 Ventilationsanlægget, som er placeret i teknikrum i kælder, betjener teknikrummet. Anlæggets dimensionsgivende kapacitet er SI2 400 m 3 /h SU2 400 m 3 /h. Ventilationsanlæg SI3/SU3, bygning 3 Ventilationsanlægget, som er placeret i teknikrum SP24 i kælder, betjener cellekontorer (etableret i 2008) på 1. sal. I den forbindelse blev eksisterende ind- og udsugningsarmaturer tilpasset den nye indretning. Anlæggets dimensionsgivende kapacitet: SI m³/h og SU m³/h. Der er væskekoblede varmeflader for genvinding af udsugningsluftens energiindhold. Brugere, i kælderrum SP20 ved siden af ventilationsaggregatet, klager over rumlen og støjgener fra anlægget. Det anbefales, at nedhængt loft i SP20 demonteres ved væg til rum SP24, for at kontrollere at alle rør og ledningsgennemføringer er korrekt lukket. Udsugningsanlæg SU4, bygning 3 Udsugningsanlægget betjener værksted (rum SP26) i kælder. Anlæggets dimensionsgivende kapacitet er SU4 250 m 3 /h. Udsugningsanlæg SU5, bygning 3 Udsugningsanlægget betjener toiletkerne, rengøringsrum og kopirum. Anlæggets dimensionsgivende kapacitet er SU5 625 m 3 /h. Ventilationsanlæg I3/U3 (lille auditorium), bygning 4 Anlægget betjener det lille auditorium med separat indblæsning og udsugning. Anlægget er ikke forsynet med varmegenvinding bortset fra en recirkulationsmulighed. Der er etableret start/stop på anlægget. Anlægget er det oprindelige anlæg og er etableret samtidigt med bygningens opførelse i slutningen af 1930'erne. Indblæsningen til det lille auditorie sker via to riste oppe under loftet. Udsugningen sker via to riste ved gulv foran tavlen. På de oprindelige tegninger er luftmængden angivet til ind 5500 m 3 /h og ud 6000 m 3 /h. Anlægget er rengjort og al automatik, spjæld og styring er komplet renoveret i I 2006 er ventilatorer udskiftet, og der er etableret luftmængdestyring af temperatur og CO 2.

8 Bygnings navn: UNIVERSITETSPARKEN 1-3 Dato: DIKU Rådgiver: EKJ Bygnings nr.: 771 ESE / SPP Side: 1.6 Det skal bemærkes, at ventilationen er eneste opvarmningsmulighed i auditoriet. Ventilationsanlæg (bibliotek, rum nr M017), bygning 4 I 2002 er der etableret et ventilationsanlæg i biblioteket. Aggregat er udført med krydsveksler og er placeret i kælder under biblioteket. Ventilationsanlæg I5/U5 (garderobe, stort auditorium), bygning 5 Anlægget betjener den garderobe, der oprindeligt var ved hovedindgangen til det store auditorium. Anlægget skulle bortventilere luft og fugtighed i forbindelse med opbevaring af overtøj. Garderoben er nu nedlagt. Anlægget kan ikke stoppes helt, idet det er eneste opvarmningsmulighed i garderoben. Anlægget er rengjort og al automatik, spjæld og styring mv. er komplet renoveret i Ventilationsanlæg I6/U6 (stort auditorium), bygning 5 Anlægget betjener det store auditorium med separat indblæsning og udsugning. Anlægget er ikke forsynet med varmegenvinding bortset fra en recirkulationsmulighed. Anlægget er det oprindelige anlæg og er etableret samtidigt med bygningens opførelse i slutningen af 1930'erne. Udsugning i det store auditorium sker frit under stoleopbygning og indblæsning frit gennem perforerede loftplader. Anlægget er rengjort og al automatik, spjæld og styring mv. er komplet renoveret i Det skal bemærkes, at ventilationen er eneste opvarmningsmulighed i auditoriet. EDB-studiesal, N237 Brugerne klager over dårligt indeklima og ønsker etablering af ventilation. Der findes ingen eksisterende ventilationsanlæg i umiddelbar nærhed af rummet. Varmegenvinding Ventilationsanlæggene i kontorer på 1. sal i bygning 2 og 3 samt anlæg i trykkeri i bygning 1 har varmegenvinding. Ventilationsanlæggene i de to auditorier samt i EDB-maskinrummet har ikke varmegenvinding. Indtag/Afkast, placering Luftindtag kontrolleres for fri luftpassage, spjældfunktion, evt. opsættes der blade-, fugle- og insektspærrenet. Automatik Automatikken for de nyere ventilationsanlæg er ca. 18 år (2011) og fungerer i følge driftspersonalet uden bemærkninger. Se i øvrigt afsnit (67) CTS-anlæg.

9 Bygnings navn: UNIVERSITETSPARKEN 1-3 Dato: DIKU Rådgiver: EKJ Bygnings nr.: 771 ESE / SPP Side: 1.7 Befugtningsanlæg Ventilationsanlægget til trykkeri i bygning 1 er udstyret med befugtningsanlæg samt et antal løse befugtere i rummet. Anlægget er frakoblet da trykkeriet ikke længere benyttes. SfB nr: 58 Teknisk isolering, rørmærkning, asbest Synlige rørinstallationer er afsluttet med isolering. Denne fremstår tilfredsstillende. Dog mangler isolering af kølerør mellem kompressor i kælder og kondensator på tag, men idet hele køleanlægget ønskes fjernet, er isoleringen af kølerør ikke medtaget under økonomioversigten. SfB nr: 61 Nødbelysningsanlæg Anlægget er opbygget som en kombination af centralt og decentralt forsynet. Nødbelysnings-anlægget på DIKU er udført som decentralt forsynet, mens panikbelysningsanlægget er opbygget som centralt forsynet. I store og lille auditorie er anlæggene udført som centralt forsynet. Nød- og panikbelysningsanlægget i det store auditorium er renoveret i 2000, på selve DIKU instituttet er nødbelysningsarmaturerne udskiftet. SfB nr: 63 Stærkstrømsinstallation DIKU forsynes fra DONG Energy via 3 stk. parallelle 240 mm² CU, med en samlet forsikring på 750A. I følge drift personalet er der ikke forsyningsproblemer. Hovedtavle Tavlens kapacitet er vurderet som tilfredsstillende, men har ingen udvidelsesmulighed. Tavlen er termograferet i år 2002 og de fejl som blev fundet i den sammenhæng er blevet rettet. Tavlen blev i år 2002 forsynet med en afskærmning således at det ikke længere er muligt for forbipasserende at afbryde tavlen. Der er etableret transientbeskyttelse af hovedtavlen. Transient beskyttelsens korrekte funktion indikeres ved kontrollampe i tavlefront, som desuden er overvåget via CTSanlægget. Gruppetavler Gruppetavlerne er generelt i god stand og med muligheder for udvidelse.

10 Bygnings navn: UNIVERSITETSPARKEN 1-3 Dato: DIKU Rådgiver: EKJ Bygnings nr.: 771 ESE / SPP Side: 1.8 Tavlerne er termograferet, rengjort og efterspændt i år Alle tavler er gennemgået i år 2007 i forbindelse med registrering af manglende HPFI-afbrydere, Der er i år 2011 foretaget en større tavleudskiftning i forbindelse den lovbefalet etablering af HPFI-afbrydere foran stikkontakter m.m.. Kraftinstallation Kraftinstallationer er generelt i god stand. I EDB-rum kælderen samt serverrum 2-sal anbefales det, at 230V installationer til EDB-maskinerne eftergås, her tænkes specielt på forsyningsforhold 2-pol/4-pol gruppeforsyning og på manglende stikkontaktinstallationer til forsyning af det voksende antal maskiner. Forsyning af maskiner sker i dag i stort omfang via tristikdåser og forlængerledninger. En installationsform der umuliggør vurdering af de enkelte gruppers belastning og dermed driftsikkerheden. Derudover skal man være opmærksom på stikkontakter forsynet fra 4-pol gruppe. Der kan i tilfælde af nul fejl fremkomme ubehagelige høje fasespændinger, som kan skade det tilsluttede udstyr. I EDB-rum i kælderetagen er installationerne omlagt således, at 230V installationerne til EDB-maskinerne er forsynet via 2 pol gruppeforsyning og CEE-stik under maskinstuens gulve. Iflg. driften har der dog været problemer med vand under maskinstuens gulve hvilket har medført fejl på de nye el-installationer. Lysinstallationer Lysinstallationer på selve DIKU-instituttet er i god stand. I perioden 98/99 samt 2001 er der gennemført en større udskiftning af armaturer til nye energi rigtige armaturer. I 2000 er de gl. stofledninger i store auditorie udskiftet, og armaturerne ved indgangspartiet er renoveret. I år 2002/2003 er der etableret dagslysstyring i kantine. I det lille auditorium er væglamperne udskiftet i år 2002 ligeledes er der i bibliotekets lavloftede område udskiftet downlight i år Nød-el-anlæg Udover batterienheder til nød- og panikbelysning forefindes der ikke nød-el-anlæg på DIKU. El-installation jordet Installationen er udført som et TN-C-S.

11 Bygnings navn: UNIVERSITETSPARKEN 1-3 Dato: DIKU Rådgiver: EKJ Bygnings nr.: 771 ESE / SPP Side: 1.9 SfB nr: 64 Svagstrømsinstallation PDS-netværk Der forefindes 2 PDS-netværk på DIKU, det ene er et lukket netværk alene for DIKU, mens det andet netværk, som er meget begrænset, er opkoblet på HCØ's netværk, dels for opkobling af CTS undercentraler og Oldfruens PC'er. Der er i forbindelse med omrokeringen i år 2008 foretaget en væsentlig forøgelse af net-værksstik og som følge heraf er krydsfelterne på etagerne fordoblet. Internt varslingsanlæg. Der er etableret et internt varslingssystem på DIKU. Anlæggets stand er i orden, og der føres logbog over afprøvningerne. Solafskærmning. Solafskærmningen og automatikken er fornyet i 2006/2007 med ny overstyring (vindhastighed) af solafskærmningen. Styringen fungerer ikke optimalt og der arbejdes på en løsning via entreprenørens garanti forpligtigelser i sær mht. ophængningen af markiserne som har vist flere alvorlige mangler. SfB nr: 65 Føringsveje De forskellige ledninger og kabler er fastgjort på lodrette flader eller ligger i bakker. Der er ingen bemærkninger til det besigtigede. SfB nr: 66 Elevator Der er opstillet to personelevatorer i bygningerne Elevator 4847 i bygning 3 blev renoveret i Renoveringen omfattede spil, styring, stolaptering og skaktdøre. SfB nr: 67 CTS-anlæg I perioden er der løbende etableret CTS-anlæg. Der er etableret et TCP-IP baseret CTS-anlæg af fabrikat Trend. Af praktiske årsager er hovedstation opstillet på HCØ. Hovedstationen er forsynet med alarmmodem med overførelse af prioritet 1 alarmer til Panum s døgn overvågning. Desuden er der etableret SMS-sender, som afsender udvalgte tekst meddelelser til driftsafdelingens egne mobiltelefoner. Vejrstationen med vindretning, vindhastighed og temperaturføler er placeret frit over tag på bygning 3. CTS-undercentralerne anvender KU's intranet som bus forbindelse og kommuniker sammen med hovedstationen via TCP-IP protokollen. Det betyder, at hovedstationen senere let kan placeres et vilkårligt sted på KU's intranet.

12 Bygnings navn: UNIVERSITETSPARKEN 1-3 Dato: DIKU Rådgiver: EKJ Bygnings nr.: 771 ESE / SPP Side: 1.10 CTS-anlægget omfatter pt. styring og regulering af to varmevekslere, varmtvandsbeholder, seks blandesløjfer for radiatoranlæg, samt ventilationsanlæg for det lille og store auditorium herunder garderobeanlægget. Desuden er der etableret tekniske overvågninger, 2 stk. alarmer fra kølekompressorerne og 1 stk. fra transientbeskyttelsen i hovedtavlen. Styringen til ventilationsanlæg som betjener biblioteket er forberedt for CTSopkobling. SfB nr: 68 ADK, ABA, m.m. ABDL-anlæg Der er ABDL-anlæg på flere døre, der føres logbog over afprøvninger. ADK-anlæg Der er etableret ADK-anlæg af fabrikat Dansikring på alle yderdøre i bygning 1, 2, 3 og 4, samt en række indvendigedøre i forbindelse med rokering i Anlægget er opkoblet på KU`s administrativenet, således at der fra centralt hold kan tildeles adgangsrettigheder for studerende og ansatte. Anlægget serviceres af Højrup og Clemensen A/S. Alle ADK-anlæg er opgraderet til berøringsløse tastertur. Lynafleder Til beskyttelse imod lyn og tilhørende inducerede overspændinger er der i år 2002/2003 etableret et komplet nyt lynafleder anlæg. SfB nr: 74 Sanitet, inventar Toiletter i rum 02-0-W, 02-1-W, 01-1-N131A og 01-1-W2 er renoveret med nyt sanitet i 2008.

13 Bygnings navn: Universitetsparken 1-3 / DIKU Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 771 Side: EKJ ESE VEDLIGEHOLDELSESSYN 53 Brugsvand ( Prioritet 3 ) Bygn.: 1 Udskiftning af brugsvandsanlæg, bygn. 771 Eksisterende brugsvandsanlæg er fra 1984, og anlægget må forventes at skulle udskiftes efter ca år dvs. omkring I beløbet er medtaget demontering af eksisterende rør, samt levering og montering af nye rør inkl. isolering. Desuden er der medtaget et større beløb til diverse tømrer-, murer- og malerarbejder, som det bliver nødvendigt af udføre, da installationerne er placeret i skakte mv. 55 Køling ( Prioritet 2 ) Bygn.: 3 Demontering af køleanlæg komplet, bygn Køleanlæg i bygning 3 demonteres og fjernes. Medregnet i prisen er demontering og bortskaffelse af køleanlæg i kælder samt kondensator på taget, inkl. alle rørinstallationer. Herudover er indeholdt diverse følgearbejder såsom lukning af huller, malerreparationer m.m. 56 Varme og fjernvarme ( Prioritet 2 ) Bygn.: 5 Etablering af radiatorer i alt ca. 16 stk. i forhal og gangarealer, stort auditorium, bygn Af hensyn til varmebehovet ved det store auditorium og risiko for tæring på indstøbte crittalanlæg foreslås det, at anlægget nedlægges og erstattes af et radiatoranlæg ( Prioritet 3 ) Bygn.: 1 Udskiftning til frekvensstyrede radiatorpumper (8 stk.), bygn. 771 I forbindelse med nedbrud/vedligehold bør eksisterende pumper på radoatorblandesløjfer udskiftes til frekvensstyrede pumper opkoblet til CTS. Optælling i 2009 viser, at der er 8 gamle pumper tilbage som bør skiftes. Etablering af separat styring af pumper for centralvarme, således at facader kan styres individuelt. Ved denne opdeling kan centralevarmestyringen køres helt uafhængigt, særligt i overgangs perioder i forår og efterårs mdr. vil der kunne spares penge på at afbryde facader hvor solen opvarmer. Styringen vil være en mindre udvidelse af eksisterende CTS-styringen.

14 Bygnings navn: Universitetsparken 1-3 / DIKU Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 771 Side: EKJ ESE ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Nyt røranlæg for varme til taghus Nord, bygn Driften oplyser at der er problemer med varmen i taghus Nord. Tidligere undersøgelser har vist at rørsystemet højst sandsynligt er fra bygningens oprindelse (1940), og rørsystemet ligger skjult i gulvet/tagopbygningen. I 2007 er der etableret selvstændig blandesløjfe til taghuset, men dette har ikke afhjulpet problemerne. Driften har mistanke om at rørene er stoppet til, da det næsten er umuligt at få det varme vand igennem systemet. I projektet er medtaget en afpropning af eksisterende varmerør samt etablering af et nyt sæt stigrør fra varmecentral op til taghus. I taghuset fordeles de nye rør ud til hver facade og føres synligt frem til eksisterende radiatorer. Der etableres afspærringsventiler og automatiske udluftninger efter behov. To radiatorer udskiftes. I økonomien er medtaget beløb til en forundersøgelse af rørsystemets eksisterende opbygning og afpropningsmuligheder. De nyeste tegninger er fra 1940 og stemmer ikke overens med observationer på stedet ( Prioritet 2 ) Bygn.: 1 Nyt røranlæg for varme til taghus Syd, bygn Driften oplyser at der er problemer med varmen i taghus Syd. Tidligere undersøgelser har vist at rørsystemet højst sandsynligt er fra bygningens oprindelse (1940), og rørsystemet ligger skjult i gulvet/tagopbygningen. Der er i 1984 etableret en selvstændig blandesløjfe til taghuset. Driften har mistanke om at rørene er stoppet til, da det næsten er umuligt at få det varme vand igennem systemet. I projektet er medtaget en afpropning af eksisterende varmerør samt etablering af et nyt sæt stigrør fra varmecentral op til taghus. I taghuset fordeles de nye rør ud til hver facade og føres synligt frem til eksisterende radiatorer. Der etableres afspærringsventiler og automatiske udluftninger efter behov. 18 stk. radiatorer af ældre dato udskiftes. I økonomien er medtaget beløb til en forundersøgelse af rørsystemets eksisterende opbygning og afpropningsmuligheder. De nyeste tegninger er fra 1940 og stemmer ikke overens med observationer på stedet ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Konvertering til fjernvarme, forundersøgelse, bygn Projektet indeholder en forundersøgelse for konvertering af dampvarmecentral til fjernvarmecentral. Forundersøgelsen vil indeholde en redegørelse for omfang af demontering samt omfang af nye komponenter og princip for indretning af ny varmecentral. I forundersøgelsen skal det fastlægges om eksisterende radiatoranlæg kan bibeholdes med et evt. nyt temperatursæt. Københavns Energi vil blive kontaktet, således at tidsplan og evt. økonomisk tilskud fastlægges. Forundersøgelsen udmunder i et notat, hvori den samlede anlægsøkonomi er beskrevet. København Energi forventer at konverteringen skal ske i Eksisterende forsyningsaftale med Farma skal afklares.

15 Bygnings navn: Universitetsparken 1-3 / DIKU Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 771 Side: EKJ ESE ( Prioritet 2 ) Bygn.: 1 Konverteting til fjernvarme, bygn I projektet er medtaget udgift for konvertering af eksisterende dampcentral til ny fjernvarmecentral. Beløbet tager udgangspunkt i, at KU selv skal betale hele udgiften for konverteringen. Afhængig af forundersøgelsen kan der evt. fratrækkes et tilskud fra København Energi, såfremt denne betragter konverteringen som en "tvangs konvertering". Projektet indeholder ikke udgift for evt. ændring af eksisterende radiatoranlæg. 57 Proces- / komfortventilation ( Prioritet 3 ) Bygn.: 1 Totalrenovering af ventilationsanlæg for det store auditorium, bygn Auditoriet er opført i 1940 erne. Det eksisterende anlægsprincip og tilhørende kanalsystem er fra bygningens oprindelse. Anlægget er placeret i teknikrum i kælder under auditoriet. Anlægget får friskluft via indtagskammer og rist i facade, anlægget er renoveret mht. CTS, spjæld i Afkast er ført til rist i facade mod Nørre Alle. Indblæsningkanaler er symmetrisk ført op inde i murværket og bagved tavlen for enden af auditoriet, herfra blæses der ind via det perforerede træloft. Udsugningskanaler er placeret under 2. og 3. stolerækker. Udsugning foretages via små rist under stole rækkerne. Princippet for hhv. indblæsning og udsugning er utidssvarende og opblandingen af friskluft ved stole pladser er ikke mulig. Projektet omfatter en total udskiftning af selve aggregatet. Derudover omfatter projektet en nedrivning af eksisterende kanalsystem og riste/lofter samt levering og montering af komplet nyt kanalsystem og armaturer udført som fortængningsventilation. I projektet er medtaget udgift til projektforslag i samarbejde med arkitekt. Ombygningen omfatter integrering af nyt system i det eksisterende rum, herunder en del bygningsarbejder. Maksimal luftmængde på nyt anlæg skal svare til et fyldt auditorium hvor CO2 indholdet skal være under 900 ppm ( Prioritet 3 ) Bygn.: 1 Ventilation af grupperum, gammel trykkeri kælder nordfløj, bygn Grupperummet er etableret i det gamle trykkeri og ventileres med det eksisterende ventilationsanlæg. Brugerne af rummet klager over dårligt indeklima, når der er mange brugere i rummet. Der udføres en undersøgelse af hvordan anlægget kan ombygges, så rummet får større luftskifte/mere friskluft. Der udføres projekt med ombygning af eksisterende anlæg mht. kanaler, samt etablering af temperatur og CO2 føler.

16 Bygnings navn: Universitetsparken 1-3 / DIKU Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 771 Side: EKJ ESE ( Prioritet 1 ) Bygn.: 3 Renovering af ventilationsanlæg SJ3/SU3 for kontorer, bygn Der har gennem lang tid været problemer med manglende luft samt støj fra anlægget, som er placeret i teknikrum i kælder bygning 3. Det anbefales, at hele anlægget renoveres herunder af ventilatorer udskiftes og forsynes med frekvensomformere, og at der etableres CO2 og temperaturstyring via CTS ( Prioritet 2 ) Bygn.: 4 Totalrenovering af ventilationsanlæg for det Lille auditorium, bygn Auditoriet er påført i 1940 erne. Det eksisterende anlægsprincip og tilhørende kanalsystem er fra bygningens oprindelse. Anlægget er placeret i teknikrum i terræn niveau under auditoriet. Anlægget får friskluft via indtagskammer og rist i facade, anlægget er renoveret mht. CTS, spjæld og ventilatorer i 2004 og Afkast er ført over tag. Indblæsningskanaler er symmetrisk ført op inde i murværket og bagved træpaneler på hver side af tavlen. Inde i auditoriet indblæses via i alt fire riste under loft ved øverste rækker. Udsugningskanaler er placeret under 2 og 3. stolerækker. Udsugning foretages dels via to store riste ved adgangs dørene og dels via små rist under 2. og 3. stole række. Foran de små udsugningsriste er der opsat stole af nyere dato. Princippet for hhv. indblæsning og udsugning er utidssvarende og opblandingen af friskluft ved alle pladser er ikke mulig. Projektet omfatter en total udskiftning af selve aggregatet. Derudover omfatter projektet en nedrivning af eksisterende kanalsystem og armaturer samt levering og montering af komplet nyt kanalsystem og armaturer udført som fortængningsventilation. I projektet er medtaget udgift til projektforslag i samarbejde med arkitekt. Ombygningen omfatter integrering af nyt system i det eksisterende rum, herunder en del bygningsarbejder. Maksimal luftmængde på nyt anlæg vil være ca m3/h svarende til et fyldt auditorium hvor CO2 indholdet skal være under 900 ppm.

17 Bygnings navn: Universitetsparken 1-3 / DIKU Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 771 Side: EKJ ESE ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Årlig servicering af ventilationsanlæg Projektet omfatter årlig servicering og udskiftning af filtre, remme mv. for følgende anlæg: Udsugningsanlæg NU3 Udsugningsanlæg NU4 Udsugningsanlæg NU5 Udsugningsanlæg MU1 Udsugningsanlæg SU4 Udsugningsanlæg SU5 Udsugning fra toiletter 2-0-W og 2-1-W Anlæg bygning 2, 1. sal kontorer Anlæg, kontorer 3-1-S110 på 1. sal, bygning 3. Anlæg, Kodesumpbygning 3, kælder, lokale SP11 Anlæg I3/U3 Lille auditorium, bygning 4 Anlæg I6/U6 Stort auditorium, bygning 5 Anlæg I5 Garderobe, stort auditorium "Bibliotek", rum nr. 4-0-M017 bygning 4 Elevkantine, emhætte rum 2-2-M203. Anlæggene er sidst servicerede i oktober ( Prioritet 1 ) Bygn.: 2 Forundersøgelse af ventilation til kontorer på 1. sal i bygn. 2, Der er indeklimaproblemer (temperaturforhold) i kontorerne på 1. sal i bygning 2. Det bør derfor udføres en forundersøgelse og registrering for afhjælpning af problemet ( Prioritet 2 ) Bygn.: 1 Årlig servicering af ventilationsanlæg, bygn Årlig servicering af ventilationsanlæg ( Prioritet 3 ) Bygn.: 1 Årlig servicering af ventilationsanlæg, bygn Årlig servicering af ventilationsanlæg. 61 Nødbelysningsanlæg ( Prioritet 3 ) Bygn.: 1 Nyt centralt forsynet nødforsyningsanlæg med selvovervåget nød-og panik lamper. Bygn , 2 og 3. Eksisterende nødforsyningsanlæg er en blanding af decentrale og centrale nødforsyninger. Især det centrale nødforsyningsanlæg til bygn. 1,2 og 3 er i dårlig stand.

18 Bygnings navn: Universitetsparken 1-3 / DIKU Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 771 Side: EKJ SPP Stærkstrøminstallation ( Prioritet 1 ) Bygn.: 4 Udskiftning af belysning i det lille auditorie, pga. utilstrækkeligt belysningsniveau, Bygn ( Prioritet 1 ) Bygn.: 5 Udskiftning af belysningsanlæg i ovenlys pga utilstrækkeligt belysningsniveau, Bygn ( Prioritet 1 ) Bygn.: 5 Ny belysning i teknikrum pga. gennerelt for utilstrækkeligt belysningsniveau. Bygn I bygn. 5 er der især konstateret lavt lysniveau i teknikrum ( Prioritet 1 ) Bygn.: 3 Bygn. 771,3 Nyt belysningsanlæg i ganglinie og studiepladser på 3. sal ( Prioritet 2 ) Bygn.: 5 Udskifte belysning i balderkin v. det store auditorie, Bygn. 771,5. Belysningen kan evt. udføres med LED ( Prioritet 1 ) Bygn.: 2 Defekt lysstyring. Driften oplyser at der er store problemer med lysstyringen. Nogle steder tænder lyset ikke vha PIR-følere i andre områder slukker lyset selvom der sidder personer i lokalet.

19 Bygnings navn: Universitetsparken 1-3 / DIKU Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 771 Side: Balslev LS Elevator ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Renovering af elevator nr , bygn Stahl elevator nr , fra 1985 er udført med understillet cylinder. Cylinderen bør tages op og renoveres, i forbindelse med renoveringen bør der etableres en rustfri foring uden om cylinderen for at undgå at hydraulikolie, ved en eventuel utæthed, kan sive ud i jorden. I forbindelse med renoveringen af cylinderen bør der monteres ny styring, ny pumpeunit, nye døråbnere og dørhængsler bør udskiftes. 67 CTS-anlæg ( Prioritet 2 ) Bygn.: 1 Opkobling af to ventilationsanlæg inkl. blandesløjfer til eksisterende CTS-styring i varmecentral NP13, bygn. 771 Det anbefales at begge blandesløjfer for ventilationsvarmeflader samt automatik for de to ventilationsanlæg opkobles på eksisterende CTS-anlæg. Anlæggene er placeret i varmecentral NP ( Prioritet 2 ) Bygn.: 1 Opkobling af ventilationsanlæg SI3/SU3 inkl. blandesløjfe til undercentral for CTSstyring, bygn Det anbefales at tilslutte ventilationsanlæg SI3/SU3 på eksisterende CTS-anlæg ( Prioritet 2 ) Bygn.: 1 Opkobling af ventilationsanlæg SU1 inkl. blandesløjfe til undercentral for CTS, bygn ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Opkobling af diverse bygningsalarmer på CTS, bygn Opkobling af diverse bygningsalarm på CTS: Fejl, alarm og lukning af ABDL-døre, høj temperatur i varmecentral (damp udslip) overvågning af elevator, overvågning af centraludstyr for nød- og panikbelysning (flere anlæg) ( Prioritet 2 ) Bygn.: 1 Opkobling af ventilationsanlæg for bibliotek samt anlæg SI2/SU2 til ny CTShovedstation, bygn Eksisterende styring for ventilationsanlæg i tidligere bibliotek er forberedt for opkobling til eksisterende CTS-anlæg ( tidligere projekt 02015) Desuden foreslås opkobling af eksisterende ventilationsanlæg SI2/SU2 ligeledes til ny CTS - hovedstation.

20 Bygnings navn: Universitetsparken 1-3 / DIKU Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 771 Side: EKJ SPP ADK, ABA, mm ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Forundersøgelse af varslingsanlæg, bygn Eksisterende varslingsanlæg kan ikke høres og placeringen er ikke optimal. Flere klokker på etager er beskadiget. Undersøgelse først i år ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Fælles nødstrøm til ADK, varslingsanlæg m.m., bygn , 771-2, 771-3, Driften har et stort ønske om en fælles nødforsyning til en række svagstrøms anlæg, bla. ADK, Varslingsanlæg, AIA-anlæg m.m. Eksisterende batteriforsyninger har ofte en kort levetid ca. 3 år hvorefter batterier/akkumulatorer svigter, ved et fælles nød back-up er det kun et sted batteriforsyningen skal skiftes ( Prioritet 1 ) Bygn.: 1 Flytte varslingscentral m.m., bygn Centralen for varsling er ikke placeret hensigtsmæssigt. Centralen bør flyttes til receptionsområdet hvor der er personer tilstede som kan aktivere varslingen. Generelt mangler der henvisningsskilte, og klokker på enkelte etager kan ikke høres. Projektet omhandler en total gennemgang af placering af lydgivere samt rep. af små fejl som klokkereparationer.

21 Bygnings navn: UNIVERSITETSPARKEN 1-3 Dato: DIKU Rådgiver: EKJ Bygnings nr.: 771 ESE / SPP Side: MYNDIGHEDSKRAV Sorteret efter SfB-nr. indsættes lange projektbeskrivelser fra synsdatabasen. (Disse sider udskrives af BYG ved udtræk af synsdatabasen)

22 Bygnings navn: UNIVERSITETSPARKEN 1-3 Dato: DIKU Rådgiver: EKJ Bygnings nr.: 771 ESE / SPP Side: MILJØFORHOLD 4.1 Drøftelse af alle aktuelle sager vedrørende miljøpåbud med et bygnings teknisk anlægsmæssigt forhold: Ingen bemærkninger. 4.2 Tilsynets iagttagelser og forslag: Ingen bemærkninger. 4.3 Indsamling af brugeroplysninger om, hvor der findes restasbest i forbindelse med tekniske anlæg: Der kan være asbest i eksisterende isolering. 4.4 Vurdering af asbestens tilstand/indkapslingen heraf: Ingen bemærkninger. 4.5 Vurdering af mærkningen/advarselsskiltningen: Ingen bemærkninger.

23 Bygnings navn: Universitetsparken 1-3 / DIKU Dato: Rådgiver: Bygnings nr: 771 Side: EKJ ESE ARBEJDSMILJØ 57 Proces- / komfortventilation Bygn.: 2 Dårligt indeklima i kontorer, bygn Der klages generelt over indeklimaet og manglende friskluftstilførelse i kontorer, bygning 2, 1. sal. Derudover klages der over, at der er for varmt. Mødelokale har problemer med dårligt indeklima.

24 Bygnings navn: UNIVERSITETSPARKEN 1-3 Dato: DIKU Rådgiver: EKJ Bygnings nr.: 771 ESE / SPP Side: ØVRIGE FORHOLD DRØFTET UNDER SYNET 6.1 Daglig service, drift samt registreringer vanskeliggøres på grund af manglende driftsinstruktioner m.m. Der er udarbejdet en fælles tegningsliste over alle eksisterende installationstegninger på instituttet. Der er i forbindelse med registrering af el-tavler / HPFI afbrydere udarbejdet et elhovedledningsdiagram.

25 SfbNr Syns nr. Bygnnr. SynsBeskriv Overslag Alle beløb er kr. x eksl. moms.

26 2 Alle beløb er kr. x eksl. moms.