Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR H.C. Ørsted Instituttet

Transkript

1 Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 772 H.C. Ørsted Instituttet EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej København Ø Tlf.: Fax:

2

3 Side: 1.1 INGENIØRSYN 2013 Adresse: Universitetsparken 5, 2100 København Ø Matr. nr.: 2579 Udenbys Klædebo kvt. Opførelsesår: Fakultet: Naturvidenskabeligt fakultet Brugere: Bygningssynet afholdt den: Deltagere i synet: Bertel Johansen, Vedligeholdelseschef, Campus Service Nord, Driftsledelse Sven Bo Madsen, Campus Support, KU Jan Fingeret, KU Svend Peter Petersen, El-ingeniør, EKJ Mai Flemming Hansen, VVS-ingeniør, EKJ Kristian Thorsgaard, VVS-ingeniør, EKJ 1 INDLEDNING Københavns Universitet, Campus Service (CAS) og EKJ rådgivende ingeniører as har, i henhold til bestemmelserne i Boligministeriets "Vedligeholdelsescirkulære" af 11. december 2008, gennemført bygningssyn på: H. C. Ørsteds Instituttet Bygningen er et samlet bygningskompleks på m². Bygningskomplekset er bygget op omkring en lang nord-sydgående foyer/vandrehal med bl.a. en stor kantine, bygning 7(A). På østsiden er der fra vandrehallen adgang til de tre høje undervisnings- og laboratoriebygninger, bygning 1(B), 2(C.) og 3(D) samt de lave auditoriebygninger, bygning 5(F) og 6(G), som er placeret ind imellem. På vestsiden er der kun én bygning, bygning 4(E) med bl.a. auditorier, bibliotek og studenterrum. Syd for bygning 3 ligger bygning 8(I) og nord for bygning 1 en lager bygning, bygning 9(K) med opbevaringsrum for gasflasker, kemikalier mv. Derudover er der placeret en gartnerbygning betegnet bygning 11(K) vest for bygning 7(A). I det efterfølgende udelades bogstavbetegnelserne for bygningerne. I 2011 er der foretaget en omfattende ombygning af 1 og 4. sal i bygning 1. Ombygningen omfattede en komplet udskiftning af ventilationsinstallationer, bortset fra rør under gulv til radiatorer samt eltavler. Ny ventilation er tilsluttet eksisterende ind- og udsugningsanlæg.

4 Side: Overordnet beskrivelse af tekniske anlæg: SfB nr: 50 VVS-anlæg, terræn Der er i 2012 udført faldsikring. Bygning 1, 2 og 3 er det et afspærrings/markeringssystem der afgrænser de tekniske anlæg. På øvrige bygninger er der tale om forankringsblokke tilpasset tagene. I 1997 blev der foretaget en omfattende renovering af hovedkloakledningerne under og omkring H. C. Ørsted Instituttet. Renoveringen er primært sket ved strømpeforing af de eksisterende ledninger. I 2006 er der foretaget TV-inspektion og delvis strømpeforing af hovedkloak under bygning 4(E) i forbindelse med konstaterede utætheder. I 2007 er der ligeledes foretaget større opgravning og omlægning af kloak i toiletgruppe under bygning 4 på grund af problemer med rotter, som følge af knækkede kloakrør og hulrum under gulve. Vedvarende problemer med utætheder og rotter afstedkommer løbende udbedring af kloak. Kloakudbedringer og ændringer på denne dokumenteres på kloakplan. SfB nr: 52 Spilde-/ Regn-/ drænvandssystem På bygningsetagerne er sanitetsgenstande tilsluttet den vandretliggende afløbsinstallation placeret i et lavloftet installationsdæk mellem etagerne. Herfra ledes installationen til kælderen via bygningernes lodrette bygningsskakte, hvorefter der i kælderen sker en yderligere sammenkobling af installationen inden den via fodbøjning føres til jord. Den oprindelige spildevandsinstallation er udført i støbejernsrør med muffer, men er flere steder i bygningerne ændret til muffeløse støbejernsrør, PVC-rør eller elektrosvejsede PEH-rør i forbindelse med reparationer og ombygningsarbejder. Ifølge driftspersonalet fungerer afløbsinstallationen generelt tilfredsstillende. Regn/drænvandssystem Regnvand fra tagflader ledes bort gennem lodrette faldstammer af støbejern. Ifølge driftspersonalet opstår der stuvning i tagnedløbene ved større regnskyl. Stuvningen ses ved at vand stemmer op i tagnedløbene og siver ud ved samlinger i de nederste etager. Problemet er primært konstateret ved bygning og

5 Side: 1.3 EKJ AS har undersøgt afløbsanlæggets kapacitet og stuvningsforhold, hvilket er beskrevet i et særskilt notat af I notatet konkluderes, at problemet med opstuvning inde i bygningen skyldtes manglende kapacitet i det offentlige ledningsnet, og der blev monteret kontraventil på hovedkloak. Laboratoriespildevand, generelt Bundfældningstanken for spildevand fra laboratorier blev nedlagt i 2007 og laboratoriets spildevand bliver ledt direkte til det fælles afløbssystem. Laboratoriespildevand, plastrør De vandrette rør i teknikrumsetagerne under laboratorierne i bygning 772-3, og er udført i et specielt plastafløbssystem, Vulcatenerør, som ikke produceres længere, og hvis rørdimensioner ikke passer til nutidige VA-godkendte produkter. Der er problemer med opstuvning i de vandretliggende dele og tærede rør samt vandlåse nødvendiggør mange småreparationer på rørledningerne i Vulcatene. I 2005 blev Vulcatenerør i teknikrumsetagerne i bygning udskiftet til PEH-rør, og i 2006 blev rørene i bygning udskiftet. De nedtagne afløbsrør søges i videst muligt omfang genanvendt som reservedele til de eksisterende dele af laboratoriespildevandssystemet. Laboratoriespildevand, støbejernsrør / øvrige støbejernsrør Øvrige afløbsrør samt lodrette hovedafløbsledninger for laboratoriespildevand er støbejernsrør og fra bygningens opførelse. Mindre dele er allerede udskiftet på grund af gennemtæring bland andet fra syreholdigt afløbsvand. Resterende oprindelige støbejernsrør anbefales udskiftet. I forbindelse med udskiftning af afløbsrør placeret i lavloftet installationsdæk er medregnet udgift til delvis de- og genmontering af laboratorietrægulve med henblik på overholdelse af arbejdstilsynets krav. SfB nr: 53 Brugsvand Rørledninger Vandinstallationen er fælles for hele H.C. Ørsteds Instituttet. Vandinstallationens hydroforanlæg og varmtvandsbeholder er placeret i teknikrummet i kælderen under bygning Hovedføringsvejen er en lavloftet underkælder, der forbinder teknikrummet i bygning med de lodrette bygningsskakte i hver af de tre høje laboratorie- og undervisningsbygninger 772-1, -2 og -3. Herfra fordeles forsyningsledningerne i et lavloftet installationsdæk mellem etagerne, hvorfra rørene er ført direkte op til sanitetsgenstandene eller i laboratoriebordene. I forbindelse med udskiftning af brugsvandsrør placeret i lavloftet installationsdæk er medregnet udgift til delvis de- og genmontering af laboratorietrægulve med henblik på overholdelse af arbejdstilsynets krav.

6 Side: 1.4 Brugsvandsledningen er udført af galvaniserede stålrør og det har gennem de senere år været nødvendigt at udskifte dele af rørsystemet på grund af tæring. Det må forventes, at behovet for udskiftning af brugsvandsrørene er stigende. Udskiftning af hovedfordelingsledninger i tagrum samt i skakte incl. nye afspærringsventiler, er udført i 2002 i bygning 772-3, udført i 2005 i bygning og udført i 2006 i bygning Hovedvandsledninger i kælder incl. ventiler i bygning er udskiftet i Hovedvandsledningen i bygning udviser behov for akut udskiftning. Der er tale om strækningen i kælderen fra hydroforanlæg til teknikrum. Føringsvejen er i gangareal under loft og ledningen er svært tilgængelig på grund af øvrige installationer. Brugsvandsledninger er som nævnt udskiftet på 1. og 4. sal i bygning 1 i forbindelse med ombygningen i Den separate hovedkoldtvandsledning fra kælder til højtryksafbryder placeret i tagrum er ikke medtaget under udskiftningerne. De tre ledninger viser tegn på tæringer. Varmtvandsproduktionen Varmtvandsproduktionen sker via to varmtvandsbeholdere, hvoraf den ene er skiftet i 2002 og forsynet med direkte dampopvarming så problemer med opretholdelse af varmtvandstemperaturen om sommeren undgås. Den anden varmtvandsbeholder har været lappet flere gange og bør indenfor en overskuelig årrække udskiftes. Begge beholdere serviceres og udslammes løbende. Vandbesparelser I bygning er der et meget stort vandforbrug. I forbindelse med forsøgsopstillinger benyttes vand ind imellem som kølemiddel og vacuum, hvilket medfører et stort vandspild. Forbruget af vand kan i henhold til udarbejdede notater nedbringes ved tilslutning til det centrale køleanlæg. Der henvises til afsnittet om køling. Disse forhold kan have ændret sig i forbindelse med ombygning i bygning 1. Sikring af brugsvandsinstallationen EKJ har i 2001 forestået en gennemgang af brugsvandsinstallationerne med hensyn en evt. risiko for forurening af drikkevandet i forbindelse med laboratorierne. Konklusionen på undersøgelserne er, at den eksisterende tilbagestrømssikring på hovedvandsystemet er i orden. Dog anbefales det, at alle tre højtryksvakuumventiler funktionsafprøves. I forbindelse med HOH - anlægget er der i 2002 etableret en lokal tilbagestrømssikring. Instituttet skal være opmærksomt på, at det kun er forsyningsledningerne uden for bygningerne, som er sikret. Internt i huset er der ingen sikring såfremt der påmonte-

7 Side: 1.5 res slanger på vandarmaturer, hvilket betyder at der i en uheldig situation kan ske en forurening af drikkevandet på Instituttet. Hydroforanlæg Alt brugsvand til H. C. Ørsted Instituttet ledes via trykforøgeranlæg placeret i bygning rum 2-01-Ø15. Anlægget er knapt 40 år gammelt og fungerer ifølge driftspersonalet tilfredsstillende efter at der i 1999 er monteret frekvensstyring af pumperne. Hydroforbeholderne er ca. 15 år gamle. Behandlet vand Anlæg for produktion af behandlet vand (osmoseanlæg) er opstillet i kælderen bygning 772-7, rum nr V29. Osmoseanlægget blev udskiftet i Fra kælderen ledes vandet i separat ledningssystem til reservoirtank i tagetagen, hvorfra det fordeles ud i installationsdækkene bygning 772-1, -2 og -3. Ledningssystemet er udført i PVC og der er ikke tegn på tæring eller utætheder i rørene. Sprinkling Der er sprinkleranlæg som dækker bl.a. kælder, auditorier, og vandrehallen. I 1998 er der etableret alarmoverførsel til Københavns Brandvæsen. Anlægget tilses af DBI. Sprinkling af bygning er i 2005 blevet erstattet med Argonite brandslukningsanlæg. Sprinkleranlægget er demonteret i serverrum i kælderetage i bygning 2 og er erstattet af Inergenanlæg. SfB nr: 54 Luft, gas og trykluftanlæg Trykluftscentralen er placeret i kælderen under bygning og anlægget forsyner laboratorier i bygning 772-1, -2 og -3. Hovedføringsvejen fra tryklufts-centralen og frem til udtagene i laboratorierne er identisk med vandinstallationen. I undervisningsbygningerne 772-1, -2 og -3 er der installeret anlæg for bygas. Ledningerne er ført i kældergange samt i installationsdæk under etagerne. Herfra føres de direkte op i laboratoriebordene. I følge driftspersonalet er der ikke rapporteret om problemer med anlægget og forbruget er stærkt faldende. Derudover findes røranlæg for nitrogen og helium. Disse rør er placeret i kældergange i lodrette bygningsskakte samt i installationsdæk under etagerne frem til laboratorier. Heliumanlægget er udført i PEM og har et meget begrænset omfang i henholdsvis bygning 772-1, -2 og -3, mens flasker og heliumballon er placeret i bygning I 2009 blev der udført en registrering og undersøgelse af heliumanlægget inkl. notat. Sagen er udført som EKJ-sag nr , og sagsnotat konkluderer at der ikke forelå myndighedskrav, men det anbefales at der foretages en APV undersøgelse af håndtering af helium i K21.

8 Side: 1.6 Nitrogenanlægget har et noget større omfang og findes ligeledes i bygningerne 772-1, -2 og -3. Anlægget er mere end 25 år gammelt og udført i PVC. I 2006 er der udført en tæthedsprøvning og rørmærkning af rørinstallationerne. Konstaterede utætheder er udbedret. I 2005 blev der udført en registrering af ledningsplacering samt et notat, som konkluderede anlægget ikke er udført i strid med myndighedskrav. Flaskegas Der er flere steder i laboratorierne en mere eller mindre permanent opstilling af gasflasker. I bygning findes et rum for opbevaring af disse trykflasker. Anlæggene tilhører institutterne og vedligeholdes af disse. Acetone Øst for bygning K er der nedgravet en 2500 liter tank for opbevaring af acetone. Tanken er fra 1984 og jævnfør olietankbekendtgørelsen har myndighedsgodkendelsen en varighed på 40 år. I 2006 er acetonetankens tilløbsledning skiftet og acetonetanken trykprøvet. SfB nr: 55 Køling Der er etableret et nyt køleanlæg som er placeret på taget af bygning 3. Køleanlægget betjener Charles Markus laboratoriet på 3. sal i bygning 3. Det centrale køleanlæg Det centrale køleanlæg forsynede oprindeligt kun bygning Anlægget blev etableret i 1997 og er et vandkøleanlæg med ammoniakaggregat. Kompressoranlægget er placeret i kælderen (rum 7-01-V29) ved varmecentralen, bygning og kondensatorerne på taget af bygning 1 (B). Hovedføringsvejene fra kælderen i bygning 7 og frem til vekslere placeret i skakte i bygning 3 er identisk med vandinstallationen. En udvidelse af det eksisterende vandkøleanlægs kapacitet med tilhørende frikøling er udført i Det nye anlæg er placeret i separat rum i tilknytning til det rum, hvor det eksisterende køleanlæg er placeret. Rummene ligger i kælder i bygning Bygning 1 og 2 I 2001 og 2006 blev der gennemført undersøgelser af kølebehovet i og og det kunne konkluderes, at der er mulighed for øget køletilslutning til eksisterende anlæg. I 2006 blev der ligeledes udført notater omkring udvidelse af det centrale køleanlæg, mulighed for frikøling samt forslag til energibesparende tiltag på det eksisterende anlæg. Notaterne førte til den ovennævnte udvidelse af det centrale køleanlæg. I 2006 er der udført kølerørsinstallation fra kølecentral i kælder og frem til vekslere monteret i skakte i bygning Herved vil en opkobling af alle decentrale køleanlæg i bygningen kunne ske successivt. Bygning 3 I 2010 er tilslutningsforholdene til vekslerne i bygning ændret og vekslerne fra 1997 blev i den forbindelse renset.

9 Side: 1.7 Serverrum EDB-køling blev etableret i bygning s kælder i 2005 og tilsluttet det centrale køleanlæg. 1. udvidelsesetape af køling til nyt serverrum blev etableret 2007/2008 og der er sidenhen blevet foretaget gentagne udvidelser som alle er tilsluttet det centrale anlæg. Iskernerum I 2001 er der etableret nyt separat køleanlæg til iskernerummet placeret i bygning `s kælder. Anlægget er forsynet med 2 kompressorer og kondensator placeret i terræn og nærmere redegørelse omkring anlægget er under udarbejdelse. I 2010 blev der udarbejdet skitseoplæg til udskiftning af køleanlægget baseret på naturlige kølemidler. Øvrige anlæg Mange af de små køleanlæg på HCØ står overfor en total renovering på grund af udfasning af det anvendte kølemiddel. Den tidligere praksis, hvor man placerede kompressor/kondensatoraggregaterne på installationsdækket mellem etagerne er uhensigtsmæssig, da tilsyn og vedligeholdelse af anlæggene er besværlig og da varme mv. tilføres indblæsningsluften fra ventilationsanlægget. På baggrund af kølerapporten fra 2003 er følgende anlæg medtaget som myndighedsprojekt, prioritet 1: Køleanlæg 13: Bygning Køleanlæg 14: Bygning På baggrund af kølerapport fra 2003 er følgende anlæg medtaget som myndighedsprojekt, prioritet 2. Køleanlæg 2,3,5,8,10,11,12: Bygning Køleanlæg 4,15,16,17,21,22,23,24: Bygning Køleanlæg 25 bygning Kølerapporten blev i 2010 suppleret med gennemgang af alle anlæg og deres brug Rapporten synliggjorde at der er installeret en del anlæg siden 2003 og der er følgende bemærkninger til ovennævnte oversigt: - Anlæg 13 anvendes ikke, da rummene har ændret brug. - Anlæg 8 er demonteret. - Anlæg 10, 11 og 12 er skiftet siden Anlæg 21 er ikke i brug. Projekt omkring myndighedskrav vil delvist udgå såfremt anlæggene i bygning og tilsluttes det centrale køleanlæg. Bemærk: De decentrale anlæg i bygning 1 kan være fjernet i forbindelse med den store ombygning af etage 1 og 4.

10 Side: 1.8 SfB nr: 56 Varme og fjernvarme Bygningerne forsynes med fjernvarme damp fra Københavns Energi til den fælles varmecentral for HCØ som er placeret i kælderen i bygning 772-7, rum nr V33. Konvertering fra damp til fjernvarmevand forventes at ske indenfor en fem-årig periode og udgifterne hertil er derfor medtaget i synet. Bygning 10 (Resenhus) forsynes gennem selvstændigt fjernvarmestik med damp fra Københavns Energi. Varmecentralen er i kælderen, rum nr og anlægget er tilsluttet HCØ s fjernvarmestikledning, som ligger i lokalvejen langs DIKU og forsynes fra Universitetsparken. Der sker ingen måling af dampforbruget til Resenhuset. Det anbefales at udskifte eller jævnligt at efterse og tætne pakninger omkring vekslere, pakninger ved kontraventiler på hovedpumper samt pakninger ved dampventiler i varmecentralen, da der er et væsentligt energitab. I følge driftspersonalet fungerer anlæggene fortsat tilfredsstillende. Opvarmning af bygningen sker ved hjælp af radiatorer i laboratorie- og undervisningsbygningerne, mens opvarmningen sker ved hjælp af ventilationsanlæg i auditorierne samt kantine og foyerområdet. Gulvvarmeanlægget i foyeren (bygning 772-7) forsynes fra en selvstændig kondensatveksler. Hovedføringsvejen fra den fælles varmecentral i kælderen under bygning 7 og frem til radiatorer og ventilationsvarmeflader er en lavloftet underkælder, der forbinder teknikrummet med de øvrige bygninger. I hver af de tre høje laboratorie- og undervisningsbygninger 772-1, -2 og -3 forsynes de enkelte etager via de lodrette bygningsskakte. På de enkelte etager føres forsyningsledningerne i et lavloftet installationsdæk mellem etagerne, hvorfra rørene er ført direkte op til radiatorer placeret langs facaderne. I 2003 er der foretaget en udskiftning af radiatorpumperne i bygning 772-1, -2 og -3, samt en udskiftning af radiatorer i bygning I 2006 er der foretaget en udskiftning af radiatorer i bygning På etage 1 og 4 er radiatorer de- og genmonteret i forbindelse med ombygning i Forsyningsrør under gulv er ikke skiftet. I 2009/2010 er der foretaget radiatorudskiftning i bygning samt stueetager i bygning og Primo 2013 projekteres udskiftning af resterende radiatorer i bygning med henblik på udskiftning sommeren SfB nr: 57 Proces-/ komfortventilation

11 Side: 1.9 Der er i 2004 udført en samlet redegørelse over proces- /komfortventilation på HCØ. Sagen er udført som EKJ-sag nr Udsugningsanlæg I hver af de høje laboratorie- og undervisningsbygninger 772-1, -2 og -3 er udsugningen primært fordelt på de to hovedanlæg. Hovedanlæggene er placeret i øst- og i vestenden af bygningerne med udsugningsventilatorerne placeret over installationsskaktene i tagetagen. Anlæggene er trykstyrede med luftmængderegulerede ventilatorer. Ventilatorerne i bygning og er skiftet i 2003 mens udskiftningen af ventilatorerne i bygning er udført i I forbindelse med udskiftningen af udsugningsventilatorerne i bygning blev udsugningen forsynet med væskekoblede varmegenvindingsflader. I 2010 blev udsugningsventilatorerne i bygning hovedrenoveret som følge af akut nedbrud på østskaktens ventilator. Ventilator i østskakt har haft vedvarende problem omkring nedregulering, hvilket kan skyldes manglende neddrosling af luftmængden på stinkskabe ved lukkede luger. Udover de nævnte hovedanlæg er bygningerne og forsynet med flere selvstændige anlæg, som betjener øvelseslaboratorierne. I disse bygninger er der en opdeling mellem procesventilation og komfortventilation, mens proces- og komfortventilation køres fælles i bygning Stinkskabene er ikke samme fabrikat og deres alder og tilstand er meget varieret. Dette gælder ligeledes stinkskabenes reguleringsudstyr. I bygning og er der ikke længere muligt at skaffe komponentdele til stinkskabenes reguleringsudstyr af fabrikat Phønix. I 2006 er der igangsat et projekt med henblik på afklaring omkring fremskaffelse af alternativ styring til defekte stinkskabe, reguleringsudstyrets funktion og mulig fremtid i bygning 772-1, da denne bygning står overfor en hovedrenovering. På denne baggrund blev der i 2008 gennemført et projekt med delvis renovering af stinkskabenes reguleringsfunktion. I 2011 er der udført et beslutningsnotat som klarlægger behovet for udskiftning af stinkskabsstyring på gamle stinkskabe. Ombygning af 1. og 4. sal i bygn i 2011 har medført helt ny ventilation på disse etager samt nye lodrette kanaler. Ventilation er tilsluttet eksisterende udsugningsventilator. Procesudsugningen fra stinkskabe m.m. føres generelt i installationsdækkene mellem etagerne frem til de lodrette skakte. Indblæsningsanlæg Luftindtag til bygninger 772-1, -2 og -3 er placeret nede i gårdrummene til auditoriumbygningerne. Herfra ledes udeluften til indblæsningsanlæggene, som er

12 Side: 1.10 placeret i kældrene under hver bygning. Anlæggene forsyner bygningen med erstatningsluft. I lighed med opbygningen af udsugningsanlæggene, er indblæsningen også primært fordelt på to hovedanlæg i hver bygning, ét øst- og ét vest-anlæg pr. bygning. Fra de centrale hovedanlæg blæses luft op i bygningen via bygningsmæssige skakte og videre ud i installationsdækkene, som fungerer som trykkamre, hvorfra luften skal fordele sig til kontorer og laboratorier via riste i gulvet langs facaden. Udover de nævnte hovedanlæg er bygningerne og forsynet med flere selvstændige anlæg, som betjener øvelseslaboratorierne. I disse bygninger er der en opdeling mellem procesventilation og komfortventilation, mens proces- og komfortventilation køres fælles i bygning I forbindelse med renoveringen af den fælles proces- og komfortventilation i bygning i 1996 blev der etableret nye indblæsningsanlæg i denne bygning. I 2007 blev anlægget forsynet med en række måleudtag, så tryktab over filtre m.v. samt flow i vandkredse kan aflæses på stedet. Indblæsningsanlæggene i bygning er i 2004 blevet forsynet med væskekoblede varmegenvindingsflader. Ombygning af etage 2 og 4 i bygning 1 i 2011 er tilsluttet eksisterende anlæg i bygning 1. I bygning og er hovedanlæggene de oprindelige fra da bygningen blev opført og de er af samme type som udsugningsventilatorerne. Specielt i bygning er indblæsningsanlæggene nedslidte. Det kan bemærkes at indblæsningsanlæggene har hydraulisk styresystem med påfyldning via oliecisterne. Komfortventilation Ventilationsanlæggene for auditorierne fungerer ikke optimalt og brugerne har i perioder klaget over trækgener og for meget varme og dårlig luft i auditorierne. Anlæggene for auditorierne er undersøgt i en særskilt EKJ-rapport december På baggrund af rapporten blev ventilationsspjæld og styring skiftet og ændret i 2002 i auditorium 2, 3 og 4, hvorved problemerne delvist er afhjulpet (genvinding, on-offstyring af spjæld, CO 2 -styring). Problemerne med trækgener fra indblæsning via huller i murstensvægge samt ringe luftudskiftning i auditorierne er dog ikke fuldt ud afhjulpet. Dette kræver en omfattende renovering og ændring af anlægsudformning, medtaget som særskilt punkt. Der er tilsvarende problemer med indeklimaet i auditorierne 1,5 og 6 samt i biblioteket på 1. sal. I 2005 blev der foretaget en udskiftning af indblæsningsanlæggenes ventilatorer, spjæld, styring m.v. samt en foring af de bygningsmæssige indblæsningskanaler. (VLT-styring og CO 2 -styring). Problemer med trækgener fra indblæsning via huller i murstensvægge er dog ikke afhjulpet. I 2004 er der foretaget en udskiftning af motoren på ventilatorerne, der betjener vandrehallen i bygning

13 Side: 1.11 Varmegenvinding Hovedanlægget i bygning blev i 2004 forsynet med genvinding. Øvrige anlæg er uden genvinding. Rengøring I bygning 772-1, -2 og -3 fungerer installationsdækket under etagerne som ventilationskanal/trykkammer for indblæsning af ventilationsluft på etagerne. I bygning 1 er indblæsning dog blevet kanalført i etage 1 og 4 i Dette stiller store krav til rengøringsstandarden i installationsdækkene. I bygning er der foretaget en hovedrengøring i 1996 og i bygning i Også fremover bør det sikres, at der bliver gjort rent jævnligt og specielt efter reparations eller ombygningsarbejder i installations mellemdæk. Dette er dog yderst problematisk på baggrund af Arbejdstilsynets regler vedrørende arbejder udført i kryberum. Der bør foretages en rengøring af anlæggene som betjener auditorier og bibliotek såfremt disse ikke skiftes. SfB nr: 58 Teknisk isolering, rørmærkning, asbest Rørisoleringen er udført i de tykkelser der var krav om ved bygningens opførelse. Det er p.t. ikke rentabelt at efterisolere installationerne yderligere. I 2010 er foretaget efterisolering af enkelte ventiler m.v. som energiprojekt. Hovedparten af rørinstallationerne er ved bygningernes opførelse malet med forskellige farver, der angiver hvilke medier, der føres i rørene. Der er således ingen direkte læsbar rørmærkning med angivelse af medie og strømningsretning. I kældergange og over de nedhængte lofter er alle rør malet sorte, og der er dermed ingen indikation af hvilke medier, der er i rørene. Opmærkningen af ventilationsanlæggene er også meget mangelfuld. Mærkning er dog løbende medtaget i forbindelse med nye projekter. Gamle installationer I installationsdækkene findes mange blinde ender på installationerne, som er efterladt i forbindelse med ombygninger i laboratorierne, ligesom der står anlæg, som for længst er taget ud af drift. Arbejdet er dog yderst problematisk at udføre på baggrund af Arbejdstilsynets regler vedrørende arbejder udført i kryberum. Nedtagning af damprør i lodrette skakte er udført i Nedtagning af gamle installationer i bygning i etagedæk er udført i 2004.

14 Side: 1.12 SfB nr: 61 Nødbelysningsanlæg Der er etableret nød- og panikbelysning i auditorier og i de tilhørende flugtveje herunder vandrehallen. Anlægget forsynes fra henholdsvis et centralt batterianlæg placeret i kælderetagen og fra en nødstrømsgenerator placeret i bygning 9 Der udføres årlige el-kontrol jf. bekendtgørelse 632. I 2000 er der etableret logskab for nød- og panikbelysningsanlægget. Omfanget af nød- og panikbelysning er kortlagt og dokumenteret i år SfB nr: 63 Stærkstrømsinstallation H.C. Ørsted-komplekset forsynes fra 2 transformerstationer placeret i kælderetagen. Bygningen har to hovedtavler. Hovedtavle 1 er en ældre LK type 1000, med et leveringsomfang på 1400A. Tavlen er fuldt udbygget og kan ikke udvides, men der kan ombygges tavlefelter således at en knivafbryder bliver til 2 maximalafbrydere / afgange i stedet. Belastningsforholdene omkring hovedtavle 1 er ca A der er således PT resteffekt tilstede. Hovedtavle 2 er en nyere LK-tavle type Domino, der er opsat i fordelingsgang i kælderetagen. Alle hovedafbrydere er anvendt. Der er disp. plads i tavlen til udvidelser. Der er ligeledes udvidet med to lodrette tavle felter i forbindelse med serverrum 1. I 2000 er der etableret en afskærmning foran hovedtavle 2. Hovedtavle 2 har i 2010 fået øget leveringsomfanget fra 600A til i alt 900 A pga. belastningen fra serverrummene. Der er mulighed for at tilkøbe yderligere 300 A hvis behovet opstår. Hovedtavle 2 er oprindelig dimensioneret til max A. I forbindelse med det øget leveringsomfang er der sket en mindre omlægning af forsyningsforholdene for at frigive mere effekt på hovedtavle 2. I år 2004 er der etableret en udligningsforbindelse mellem hovedtavle 1 og 2 efter tilladelse fra DONG Energi. I begge tavler er der i forbindelse med nyt lynindfangningsanlæg ligeledes etableret overspændingsbeskyttelse i begge tavler med fjernindikering til CTS-anlægget når overspændingsmodulerne skal udskiftes. Tavlerne er termograferet og rengjort i år Gruppetavler De enkelte etagetavler er generelt ældre LK type 100 tavler. Grundet de sidste års øgede behov for ekstra grupper til bl.a. stikkontakter for EDBudstyr, er alle gruppetavler nu renoveret med nye tavleindsatser.

15 Side: 1.13 I forbindelse med udskiftningen af tavleindsats er der etableret fejlstrømsafbrydere, opmærkning er revideret og der er etableret nye klemrækker for tilslutning af eksterne kabler, samt indgangsafbrydere således at de enkelte tavler kan gøres spændingsløse ved servicering uden det berøre andre etagetavler. Ved den omfattende renovering er der samtidigt ændret forsyningssystem til TN-S system dvs. separat nulleder og beskyttelsesleder. Alle gruppetavler som er renoveret i år 2004 er termograferet. I kælderetagen samt på etagerne i bygning 4 er der etableret afskærmning foran de enkelte tavler, således at utilsigtet betjening af de enkelte grupper kan undgås. Alle gruppetavler er gennemgået med henblik på etablering af de lovbefalede HPFIafbrydere foran stikkontakter m.m. Resterende gruppetavler er i 2011 opdateret med kapslinger og HPFI-afbryder og enkelte større tavle-anlæg til auditorier og kantinekøkken er udskiftet. Kraftinstallation De oprindelige 230V stikkontakter er generelt nedslidte og anbefales udskiftet over en årrække. Føringsvejene er generelt mangelfulde langs facader. i forbindelse med Symbions indflytning samt renoveringen langs facaderne i bygning 1 er der på flere af de berørte etager etableret føringsveje langs facader. Fordelen ved etablering af installationskanalerne er ligeledes at der samtidigt kan etableres nye stikkontakter med virksom PE-leder. Lysinstallationer og armaturer Der er gennemført en større renovering af belysningsanlæggene på H.C. Ørsted Instituttet, og de fleste steder er der monteret nye højeffektive og energibesparende belysningsanlæg. Derudover er der i UV-rum og auditorier suppleret med bevægelsesmeldere til tænding af lyset. I auditorium 1, 2 og 3 er der foretaget en total renovering af belysningsanlægget herunder lysdæmperanlæg. Øvrig belysning som notatlys og dagslys funktionen er ligeledes renoveret og rengjort i forbindelse med renoveringen. I de øvrige auditorier 4,5 og 6 er der ikke foretaget renoveringer, belysnings anlægget er det oprindelige udførte med glødelamper og variotransformere til lysdæmpning. I vandrehallen har der på baggrund af et ønske fra brugerne og driftsafdelingens side foretaget en opdeling af tændingssystemet, således at det ikke er nødvendigt at tænde alt lyset i vandrehallen, når det evt. kun er nødvendigt i et lille område ved kantinen. I år 2003 er denne styring tilsluttet CTS-anlægget på HCØ, og yderligere udbygget i 2007 med dagslysstyring af belysningen i vandrehallen og en TFT touch skærm i betjentstuen for overstyring af belysningen m.m.

16 Side: 1.14 I auditorierne 1-6 er der etableret gelænder med indbyggede armaturer der fungerer som orienteringsbelysning på trapperne når det er mørkt i auditorierne. Installation er forsynet med automatik således at belysningen i gelænderne styres via magnetkontaktet i dørene til auditorierne således at lyset i gelænderet tænder straks når dørene åbnes men slukker når der er lys i auditorierne. Derudover er der i auditorium 1 etableres supplerende orienteringsbelysning på alle trappe forløb. Ovenstående belysningsanlæg, som er supplement til nød- og panikbelysningen, er tilsluttes nødforsyningen på HCØ. I trappeskakter i bygn. 1, 2 og 3 er alle væglamper udskiftet til nye moderne vægarmaturer. Nødelanlæg (Diesel Generator) Der forefindes henholdsvis et batterianlæg og en nødstrømsgenerator til forsyning af nød- og panikbelysning, samt telefoncentral med tilhørende krydsfelt. I år 2012 er nøddieselgeneratoren udskiftet til en væsentlig større model på 275 KVA placeret i bygn. 9. På dieselgeneratoren er der etableret fjernovervågning af brændstofbeholdningen via CTS. Dieselgeneratoren forsyner nu også elevatorer og CTS-anlæg. El-installation jordet Forsyningssystemet på HCØ er opbygget som et TN-C system. I forbindelse med renoveringer af etage tavlerne er der medtaget nye PE-ledere, og forsyningssystemmet er ændret til TN-S system. I installationsskakte er der etableret potential udligning imellem rør- og metalliske komponenter. I år 2004 er der opsat hovedudligningsplint ved hovedtavler 1 og 2, hvortil alle udligninger nu er fremført. Hovedudligningsplintene er ligeledes indbyrdes udlignet efter tilladelse fra Dong Energy. SfB nr: 64 Svagstrømsinstallation Generelt vurderes bygningernes svagstrømsinstallationer at være i tilfredsstillende stand, bortset fra nogle ældre edb-installationer som brugerne selv har forestået installering af. Disse installationer følger ikke i alle tilfælde de strukturerede føringsveje, og det bære præg af, at en del af disse installationer ikke længere er i brug. I installationsskaktene er lågene på telefonsystemets samledåser generelt fjernet. PDS-installationen er udbygget gennem årene, men ikke alle steder er det komplet. I bygning 1 er der etableret en helt ny PDS-installationen med krydsfelter strategisk

17 Side: 1.15 placeret i bygningen, det anbefales at udbygge PDS-installationen på de øvrige bygninger udfra den anvendte model i bygning 1. SfB nr: 65 Føringsveje Føringsvejene i kælderetagen i ingeniørgangen er i perioden suppleret og udbygget. Der er i år 2004 fjernet en del gamle jævnstrømskabler i føringsvejen i kælderetagen. I bygninger 1,2 og 3 er der foretaget udvidelser af lodrette føringsveje i skakter, derudover er der suppleret med vandrette føringsveje ud til føringsvejene under vandrehallen. Generelt er brandtætninger af føringsveje i orden. SfB nr: 66 Elevator Der er 8 person-/godselevatorer, 1 småvareelevator, 2 handicaplifte, 1 trappelift og 1 platform i bygningen. Elevator C1(69808), C2(69809) i bygning 2 er i 2007 blevet renoveret med nye spil, nye lejer i vende og ledeskiver samt nye stoldøre. Elevator 4847 i bygning 3 blev renoveret i Renoveringen omfattede spil, styring, stolaptering og skaktdøre. Trappelift i kælder i bygning 3 er i 2006 blevet udskiftet. Elevator D1(69804), D2(69805) i bygning 3 er i 2011 blevet renoveret med nye spil, nye lejer i vende og ledeskiver samt nye styringer. SfB nr: 67 CTS-anlæg Der forefindes 2 forskellige CTS-systemer på HCØ, dels af konkurrencemæssige hensyn. Siemens CTS-anlæg CTS-hovedstationen er i 2003 blevet opgraderet med det nyeste software DESIGO INSIGHT fra Siemens som er den nyeste Windows NT-basseret brugerflade. Ved implementering af dette er brugerfladen for driftspersonalet blevet væsentligt forbedret. Der er ikke WEB-løsning eller SMS-sender på Siemens CTS-hovedstation. CTS undercentralerne er de oprindelige og Siemens garantere opretholdelse af reservedele til ca. år Siemens garanter, at deres system altid er bagud kompatibelt.

18 Side: 1.16 Dvs. at ved en udskiftning til nye undercentraler vil disse direkte kunne kommunikere med det nuværende system. Det er konstateret, at flere af Siemens reguleringsventiler er udgået, hvofor en konvertering til Trend CTS er påbegyndt i Trend CTS-anlæg Trend anlægget blev etableret i år 2003 og er ligesom Siemens det nyeste Windows NT-basseret brugerflade. Alle undercentraler er ligeledes fra år Trend- anlægget er desuden forsynet med WEB-løsning dvs. at man fra en hvilken som helst PC er med internet-adgang og via password kan få adgang til CTShovedstationen. Denne facilitet gør, at den driftsansvarlige kan overvåge anlægget fra et hvilket som helst sted (evt. hjemmefra). Foruden overnævnte er anlægget udstyret med SMS-modul for overførelse af tekst beskeder i tilfælde af alarmer fra CTS-anlægget eller når der er glatføre varsel. Omfanget af anlæg som er tilsluttet det nye CTS-anlæg er stadigvæk begrænset på nuværende tidspunkt er det følgende: - Ventilationsanlæg 517 udsugning for baderum - Varmecentralen i Resenhus - Glatføre varsel - Køleanlæg i kantine - Stinkskabe bygning5 - Teknikalarmer for ABDL-anlæg, defekte overspændingsbeskyttelse i hovedtavler, - - brændstofbeholdning på dieselgenerator. - Inergen-anlæg i serverum - Styring af køling i serverrum. - Brandalarmeringsanlæg i kemilager. - Lysstyring af pendler i kantine/ vandrehal - Handikaptoilet bygning 4. - Elevatoralarmer - Kølecentralen - Styring af solafskærmning på bygning 7 - Kølevekslere i bygning 3 (10 stk) Øvrige anlæg på HCØ er på Siemens CTS-anlæg. Fælles for begge CTS-anlæg er, at der samtidigt er indført ny ID-struktur iht. KUstandard. På Siemens komponenter i anlæggene er der dog stadigvæk bibeholdt den gamle opmærkning ved siden af den nye ID-opmærkning i en overgangsperiode. Alarmoverføring for begge CTS-anlæg sker til Panum Instituttets alarmprinter i den døgnbemandet overvågningcentral.

19 Side: 1.17 SfB nr: 68 ADK, ABA, m.m. ADK-anlæg I 1999 er der ved adgangsdøre etableret elektronisk adgangskontrol til brug uden for normal åbningstid på instituttet. I er der etableret ADK-anlæg på en lang række indvendige døre på baggrund en analyse omkring et nyt låsesystem og nyt adgangskontrolanlæg. I 2010 er der ligeledes udvidet med nye ADK-døre i bygn. 1, 2 og 3. Adgangs kontrolanlægget på HCØ er oprindelig af fabrikat Dansikring men er nu overgået til Højrup & Clemmesen A/S. Anlægget er opkoblet på det overordnet KUsystem. ADK-dørene er overvåget via AIA-anlægget. ABA-anlæg Instituttet har på eget initiativ installeret et brandmeldeanlæg ved termomeldere. Anlægget virker, men opfylder ikke SKAFOR's regler og kan ikke bringes i overensstemmelse med kravene for et ABA-anlæg. Alarmsignalet fra ABA-anlægget er tilsluttet Trend CTS-anlæg som videre sendes til alarmprinteren på Panum. Anlægget er gennemgået for fejl i år 2007 og fundene fejl er rettet. ABDL-anlæg Der er etableret ABDL-anlæg i bygning 4 på samtlige etager fra trapper mod gangarealer, samt på fløjdøre mod vandrehallen. På baggrund af et aktuelt myndighedskrav er der foruden ovennævnte i år 2004 udvidet med ABDL-anlæg på en lang række døre samt de store skydeporte fra vandrehallen i stuen og 1 sal mod bygningerne 1,2 og 3. I forbindelse med etableringen af elektronisk ABDL-anlæg på skydeportene er rullesystemet renoveret for korrekt funktion. ABDL-dørene er overvåget via Trend CTS-anlæg. AIA-anlæg Der forefindes et tyverialarmanlæg af fabrikat Falck Securitas som overvåger primært området ved inspektørkontor m.m. samt de nye ADK-døre. Lynafleder På baggrund af rapport udført i år 2003 af Jydske lynafleder, er der iværksat et helt nyt lynindfangningsanlæg omhandlende hele HCØ. Renoveringen af lynindfangningen har fuldt facaderenoveringen som har forløbet over de sidste 3 år, og lynindfangningen er nu helt færdig renoveret.

20 Side: 1.18 Det anbefales fortsat at den 4 årige kontrol iflg. IEC norm gennemføres, ligesom visuel gennemgang af indfangningsanlægget foretages hver gang fremmede håndværker har arbejdet på tagfladerne. Solafskærmning I bygning 4 er der etableret solafskærmning på syd- og vestvendt facade, og i år 2009 er der etableret komplet nyt solafskærmning på hele bygning 7 stue og 1. sal, mod vest. Mobil senderudstyr I kælderetagen er der i år 2007 etableret mobildækning pga dårlige signal forhold. Systemet er leveret fra Telia og er idriftsat i november Pga KU`s overgang til ny udbyder af telefoni har TDC tilkoblet deres sende udstyr på det allerede etableret Telia sendeudstyr. ITV-anlæg Der er i 2006/ 2007 etableret ITV-anlæg i vandrehallen med harddiskoptager. Harddiskoptageren er ligeledes opkoblet på det administrative netværk hvorfor betjening af anlægget kan foretages fra en hvilken som helst PCèr med adgang til intranettet. I 2010 er anlægget yderligere udvidet med kamera i vandrehallen pga. mange forsøg på sabotage af de oprindelige kameraer. Det anbefales fortsat at udbygge anlægget så dækningen af bygningerne bliver komplet. SfB nr: 74 Sanitetsinventar Laboratorievaske og laboratoriearmaturer er de oprindelige hvilket vil sige de er ca. 40 år gamle. Vaske og armaturer viser tydelige tegn på slitage og det må forventes, at det fremover vil blive nødvendigt at udskifte vaske og armaturer Laboratoriearmaturer er af fabrikat Broen og det er ikke længere muligt at få pakninger til armaturerne. Ved utætheder må armaturets indsats skiftes til en keramisk indsats. Dette sker løbende i takt med utæthederne konstateres.