Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 1 af 35

Transkript

1 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 1 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 Koncern Praksis Udkast PRAKSISPLAN FOR KIROPRAKTIK Marts 2013 Koncern Praksis

2 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 2 af 35 2

3 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 3 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 Indledning... 4 Baggrund... 4 Rammer for praksisplanen Del 1 - Kapacitetsplan... 6 Indledning... 6 Kiropraktorkapacitetens omfang og geografiske fordeling... 7 Praksisstruktur... 9 Tilgængelighed Del 2 - Udviklingsplan Indledning Samarbejde med øvrige dele af sundhedsvæsenet Samarbejde med den øvrige praksissektor Samarbejde med kommunerne Samarbejde med hospitaler Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Kvalitetsudvikling i klinikkerne It i klinikkerne Patientsikkerhed Forskning Særligt vedr. praksiskonsulentordningen for kiropraktik Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

4 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 4 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 Indledning Baggrund I henhold til den seneste Landsoverenskomst for Kiropraktik, der trådte i kraft pr. 1. oktober 2010, skal samarbejdsudvalget til regionens godkendelse udarbejde en samlet planlægning af den kiropraktiske behandling i regionen, således at det kiropraktiske behandlingstilbud kan indgå i den øvrige sundhedsplanlægning i regionen. I modsætning til praksisplanerne vedr. almen praksis, speciallægepraksis og fysioterapi er det ikke direkte fastsat i kiropraktoroverenskomsten, at planen skal revideres hvert 4. år. Det findes imidlertid hensigtsmæssigt, at samtlige praksisplaner følger samme planperiode af hensyn til samordning og udvikling af sundhedssektoren. Indgåelse af den nye landsoverenskomst indebærer, at der er lagt en række væsentlige udviklingsspor, der har betydning for planlægningen. Et gennemgående tema i regionens første praksisplan var at skabe rammerne for en vurdering af de generelle kapacitetsforhold indenfor kiropraktik. På baggrund af den første praksisplan, blev der udarbejdet en kapacitetsplan for kiropraktik (godkendt i Regionsrådet i august 2009). Herudover var væsentlige temaer i den første praksisplan øget samarbejde mellem kiropraktorerne og det øvrige sundhedsvæsen samt sikring af rammerne for kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. Rammer for praksisplanen Planens grundlag Den nye praksisplan lægger vægt på fortsat opfølgning på de væsentligste af de udviklingstiltag, der fremgår af den nye overenskomst, som trådte i kraft pr. 1. oktober Derudover viderefører planen relevante elementer fra Praksisplan for Kiropraktik Dette indebærer, at hovedtemaerne i den kommende plan vil være: Udvikling af en fremtidssikret praksisstruktur Muligheder for integration med det øvrige sundhedsvæsen Tidssvarende udvikling af it-anvendelsen i kiropraktorpraksis 4

5 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 5 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 Fortsat fokus på kvalitetsudvikling Som grundlag for planarbejdet er der udarbejdet en status for implementering af Praksisplan for Kiropraktik Derudover er der udarbejdet en grundbeskrivelse af kiropraktorpraksis i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelsen indeholder nødvendige faktuelle og statistiske oplysninger til at underbygge praksisplanen. Grundbeskrivelsen er vedlagt som bilag. Planens afgrænsning Praksisplanen er opdelt i en kapacitets- og udviklingsdel. Praksisplanen skal således være et rammepapir, som indeholder beskrivelser og målsætninger for: - kapaciteten - samarbejde med øvrige dele af sundhedsvæsenet - kvalitetsudvikling af tilbuddet om kiropraktik I løbet af planperioden udarbejdes årlige implementeringsplaner med indholdsmæssig reference til praksisplanen. Implementeringsplanerne skal beskrive, hvordan en given målsætning tænkes indfriet samt beskrive arbejdsfordeling og ansvarsforhold i implementeringsdelen. Planens udarbejdelse Praksisplanen vedr. kiropraktik er udarbejdet af samarbejdsudvalget vedr. kiropraktorområdet. Under samarbejdsudvalget har der været nedsat en styregruppe for praksisplanarbejdet, som har bestået af: 2 repræsentanter for Kiropraktorkredsforeningen i Region Hovedstaden (kiropraktor Jørn Eichhorn og kiropraktor Poul Ejby Rasmussen) 2 repræsentanter for regionsadministrationen Styregruppen er blevet sekretariatsbetjent af regionsadministrationen. Praksiskonsulenterne for kiropraktik har indgået som ressourcepersoner, navnlig ved udarbejdelse af udviklingsdelen til planen. 5

6 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 6 af Del 1 - Kapacitetsplan Praksisplanen opstiller målsætninger på følgende områder: kiropraktorkapacitetens samlede omfang kiropraktorkapacitetens fordeling på geografiske områder og hensyn til social ulighed i sundhed praksisstruktur kiropraktorkapacitetens fysiske, telefoniske og elektroniske tilgængelighed Indledning Overenskomsten for kiropraktik bygger på den forudsætning, at regionen fastlægger den samlede kapacitet inklusiv fordeling efter indstilling fra samarbejdsudvalget. I kiropraktoroverenskomsten er der ikke indført samme udbyggede planlægnings- og styringsinstrumenter, som kendes fra andre ydergrupper inden for praksissektoren. Kiropraktorer med ydernummer for sygesikringen kan frit ansætte assistenter og tilknytte turnuskandidater. Ligeledes har kiropraktorer som hovedregel adgang til frit at flytte eller overtage praksis og til at oprette og opløse praksis i diverse selskabsformer. Geografisk bundne kapaciteter kan dog kun flytte efter regionens godkendelse. Overenskomstens bestemmelser vedrørende praksisplanlægning, nynedsættelser i praksis og flytning af praksis er gengivet i nedenstående boks. Kiropraktoroverenskomstens planlægningsbestemmelser Bestemmelser vedr. praksisplanlægning 26, stk. 1: Samarbejdsudvalget udarbejder til regionens godkendelse en samlet planlægning af den kiropraktiske behandling i regionen, således at det kiropraktiske behandlingstilbud kan indgå i den øvrige sundhedsplanlægning i regionen. Bestemmelser vedr. nynedsættelse og kapacitetsvurdering 10, stk. 1. Ved nynedsættelse som kiropraktor forstås en udvidelse af antallet af overenskomsttilmeldte ydere i regionen. Nynedsættelserne kan enten finde sted ved etablering af ny praksis eller ved udvidelse af eksisterende praksis. 10, stk. 2. Nynedsættelser kan finde sted i overensstemmelse med en af regionen godkendt praksisplan, på baggrund af regionens beslutning efter stk. 3 og på baggrund af en konkret ansøgning fra en kiropraktor. Nynedsættelser i 6

7 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 7 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 overensstemmelse med kiropraktorplanen eller på baggrund af regionens beslutning efter stk. 3 annonceres, og regionen bestemmer efter indstilling fra samarbejdsudvalget, hvilken kiropraktor, der får tilladelse til nynedsættelse. Konkret ansøgning fra en kiropraktor om nynedsættelse behandles i samarbejdsudvalget, der afgiver indstilling til regionen. 10, stk. 3. Regionen vurderer årligt den kiropraktiske behandlingskapacitet og træffer beslutning om nynedsættelser. Vurderingen foretages på grundlag af en indstilling fra samarbejdsudvalget. 10, stk. 4. Regionerne orienterer hvert år inden den landssamarbejdsudvalget om besluttede nynedsættelser PROTOKOLLAT TIL 11: Ovennævnte regler giver ingen indskrænkning i adgangen til at flytte praksis inden for regionens grænser, til at opløse kompagniskabspraksis med adgang for de enkelte i den pågældende praksis til at fortsætte hver for sig som overenskomsttilmeldte ydere eller til overtagelse af eksisterende praksis eller praksisdel ved kompagniskabspraksis. Oprettelse af kompagniskabspraksis kan finde sted mellem kiropraktorer, der er tilmeldt overenskomsten, eller som har tilladelse til at tiltræde overenskomsten. Er klinikken nynedsat efter regionens beslutning, og er klinikkens geografiske placering besluttet som vilkår for nynedsættelsen, kan flytning af praksis inden for regionens grænser ske ved ansøgning til regionen. Godkendelse meddeles, medmindre regionen ud fra en konkret vurdering finder, at det ansøgte ændrer praksisforholdene i regionen i uhensigtsmæssig retning. 26, stk. 1: Samarbejdsudvalget behandler konkrete ansøgninger om nynedsættelser. 26, stk. 2: Samarbejdsudvalget afgiver indstilling til regionen om, hvilken kiropraktor der kan få tilladelse til at tiltræde overenskomsten, og om nynedsættelser skal ske i form af udvidelse af eksisterende praksis og om nynedsættelser efter konkret ansøgning herom, jf. 10, stk. 1 og stk. 2. Såfremt den årlige kapacitetsvurdering giver anledning til frigivelse af nye ydernumre, skal placeringen vurderes under hensyntagen til patientgrundlag og regionens ønske til en ligelig geografisk dækning. Hertil kommer hensynet til at tilgodese en hensigtsmæssig praksisstruktur (praksisfællesskaber), geografiske mønstre i søgningen til kiropraktorer samt forekomsten af bevægeapparatslidelser i befolkningen. Kiropraktorkapacitetens omfang og geografiske fordeling Målsætning: Region Hovedstaden vil i den løbende vurdering af kiropraktorkapaciteten tage udgangspunkt i en samlet vurdering af behovet for kiropraktisk kapacitet i det regionale sundhedsvæsen. Målsætningen implementeres således: - Der skal hvert år i forbindelse med samarbejdsudvalgets indstilling til regionen vedr. den kiropraktiske behandlingskapacitet indgå en samlet vurdering af behovet for kiropraktisk kapacitet, herunder et evt. behov afledt af forløbsprogrammer mv. Status/udviklingslinjer: Som opfølgning på Praksisplan for Kiropraktik vedtog Regionsrådet i august 2009 Kapacitetsplan for Kiropraktik. Kapacitetsplanen betød, at kapaciteten i Region Hovedstaden blev bragt på niveau med landsgennemsnittet. Region Hovedstaden vil i den løbende vurdering af kiropraktorkapaciteten fremover tage udgangspunkt i en samlet vurdering af behovet for kiropraktisk 7

8 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 8 af 35 kapacitet. Denne vurdering omfatter bl.a. forekomst af bevægeapparatslidelser, kiropraktorernes evt. andel i patientforløbsprogrammer, ventetid samt udvikling i ydelsesproduktion og forbrug. Målsætning: Den kiropraktiske behandlerkapacitet er så vidt muligt fordelt ligeligt geografisk på regionens planområder Målsætningen implementeres således: - Ved opslag af eventuelle nye kapaciteter skal der lægges vægt på hensynet til en ligelig geografisk dækning i regionen. Herunder skal fordelingen af ny kapacitet tage højde for forskelle i forekomsten af bevægeapparatslidelser (ryglidelser) Status/udviklingslinjer: Alle borgere i Region Hovedstaden skal have mulighed for at få behandling hos en kiropraktor i deres nærområde. Med vedtagelsen af kapacitetsplanen i august 2009 blev der skabt en mere ligelig geografisk fordeling af den samlede behandlerkapacitet. Bevægelsen hen imod øget lighed i kapacitet ønskes forstærket. Der er i bilag 3 til praksisplanen redegjort for den aktuelle geografiske fordeling af behandlerkapaciteten samt den forventede befolkningsudviklings betydning for den geografiske dækning. Behandlerkapaciteten fordelt på planområder er som følger pr. 1. januar 2012: Planområder Indbyggertal pr Antal kiropraktorer tilmeldt overenskomsten Område NORD Område MIDT Område BYEN Område SYD Bornholms hospital Region Hovedstaden i alt Antal indbyggere pr. kiropraktorkapacitet Ved stillingtagen til placering af eventuelle nye kapaciteter skal dækningen vurderes i forhold til fordeling af kiropraktisk kapacitet, dels i de fire planområder (se bilag 3), dels i de enkelte kommuner. Det indgår som en generel hovedmålsætning i sundhedsplanlægningen i Region Hovedstaden, at social ulighed i sundhed skal modvirkes. Derfor skal 8

9 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 9 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 sundhedsprofilens 1 oplysninger også indgå, når der konkret skal tages stilling til placering af nye og geografisk bundne kiropraktorkapaciteter. Region Hovedstadens sundhedsprofil 2010 viser på forskellig vis, hvordan forekomsten af rygsygdomme fordeler sig såvel geografisk som i forhold til køn, alder, uddannelse og indkomst. Når forbruget af kiropraktiske ydelser i regionens forskellige områder sammenholdes med data fra sundhedsprofilen, er det tydeligt, at forbruget ikke afspejler udbredelsen af ryglidelser (jf. bilag 5). I de områder, hvor der typisk er flest problemer med rygsygdomme, er der færrest, der opsøger en kiropraktor. Årsagen hertil kendes ikke. En mulig forklaring kan være, at kiropraktorerne er det overenskomstområde, der har den højeste egenbetaling. En geografisk mere ligelig fordeling af den kiropraktiske behandlerkapacitet kan være en del af løsningen på dette problem. Kiropraktorerne er enige i regionens målsætning om, at den kiropraktiske behandlerkapacitet så vidt muligt skal fordeles ligeligt geografisk på regionens planområder og ved sin placering skal medvirke til at begrænse social ulighed i sundhed. Ifølge kiropraktorsiden kan disse principper imidlertid ikke stå alene, men må i en konkret situation om besættelse af evt. nye ydernumre afvejes mod kiropraktorernes ønsker til fri nedsættelsesret i henhold til overenskomsten. Praksisstruktur Målsætning: Praktiserende kiropraktorer praktiserer fortrinsvis i praksisfællesskaber med andre praktiserende kiropraktorer og øvrige ydergrupper inden for praksissektoren, og således at der tages hensyn til andre lokale sundhedstilbud i det samlede sundhedsvæsen Målsætningen implementeres således: - Anvende metoder og erfaringer fra det to-årige projekt om fremme af praksisfællesskaber med henblik på fortsat at understøtte etableringen af praksisfællesskaber. - Ved tildeling af nye ydernumre lægges der vægt på, at kiropraktorerne praktiserer i fællesskab med andre ydere Status/udviklingslinjer: Kapacitetsplanen for kiropraktik fra 2009 afdækkede kiropraktorernes ønsker til klinikkernes fysiske rammer, dvs. indretning, placering og samarbejde med øvrige sundhedsydere. Det fremgik af undersøgelsen, at ca. en tredjedel af de kiropraktiske klinikker indgår i lokalefællesskaber med andre ydere. Et stort flertal af de klinikker (62 %), som ikke indgik i lokalefællesskab med andre ydere, havde ønske om praksisfællesskaber. Hertil kommer, at en 1 Sundhedsprofilernes data vedr. bevægeapparatslidelser omfatter en række forskellige sygdomme eller lidelser, hvoraf de mest udbredte er rygsygdomme, gigtsygdomme, knogleskørhed og museskader. Der er i det følgende og i bilagsdelen taget udgangspunkt i ryglidelser, som er den hyppigst forekommende diagnose i kiropraktorpraksis. Det bemærkes, at kiropraktorer også behandler for andre lidelser i bevægeapparatet, herunder nakke- og skulderlidelser. 9

10 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 10 af 35 mindre del af de klinikker, der allerede delte lokaler med andre ydere, havde ønske om at indgå i større lokalefællesskaber. Et praksisfællesskab forstås som flere ydere inden for praksissektoren, der går sammen i et fællesskab, gerne på tværs af faggrupper. Fællesskabet kan tillige omfatte kommunale sundhedstilbud og evt. med inddragelse af det sekundære sundhedsvæsen. Det er forventningen, at etablering af praksisfællesskaber vil indebære en fordel i relation til at udnytte fælles faciliteter, der bl.a. kan omfatte elementer som adgang til moderne udstyr (f.eks. digitaliseret røntgenudstyr) samt medvirke til etablering af stærke faglige miljøer, der kan sikre faglig videreuddannelse og tværfaglige samarbejdsrelationer. Regionen har i i en to-årig projektperiode ansat en konsulent til at fremme praksisfællesskaber. Projektet har bidraget til, at der findes en fast og systematisk ramme for rådgivning af ydere fra praksissektoren, der løbende henvender sig til regionsadministrationen med ønske om at ændre i deres nuværende ejerskabs- og/eller praksisform. Arbejdet med etablering af praksisfællesskaber og den regionale kapacitetsplanlægning i form af den geografiske placering af evt. nye kapaciteter samt løbende afgørelser af samarbejdsudvalgssager om kapacitetsforhold, f.eks. flytninger, skal bl.a. inddrage lokale strategier og planlægning vedr. de lokale sundhedstilbud. Tilgængelighed Målsætning: Kiropraktorklinikker er tilgængelige for handicappede og patienterne skal have kendskab til den fysiske tilgængelighed Målsætningen implementeres således: - Handicaptilgængelighed skal prioriteres som et væsentligt element i samarbejdsudvalgsafgørelser om flytning og nynedsættelse af praktiserende kiropraktorer - Samarbejdsudvalget skal løbende monitorere udviklingen i andelen af kiropraktorpraksis med handicapvenlig adgang. - Det dokumenteres ved afslutningen af planperioden, om en øget andel af kiropraktorklinikkerne har handicapegnede adgangsforhold, jf. bygningslovgivningen. - Praksisdeklarationen opdateres med klinikinformation om handicaptilgængelighed Status/udviklingslinjer: Tilgængelighed opdeles typisk i telefonisk, elektronisk og fysisk tilgængelighed. Den elektroniske tilgængelighed behandles i planens udviklingsdel. Vedr. den fysiske tilgængelighed er kravene til handicapegnede adgangsforhold blevet skærpede i den nye kiropraktoroverenskomst. Af overenskomstens 14, stk. 1, skal praksis ved nybygning, flytning og væsentlig ombygning sørge for, at lokalerne er i overensstemmelse med 10

11 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 11 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 byggelovgivningens regler, således at der etableres niveaufri adgang og indrettes handicaptoilet. Kiropraktorerne skal endvidere på deres praksisdeklaration give information om parkeringsforhold, udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter, så bevægelseshæmmede har mulighed for at vælge en kiropraktor, hvor adgangsforhold og indretning passer til patientens behov. Spørgeskemaundersøgelsen fra 2009 viste vedr. tilgængeligheden for handicappede, at næsten 50 % af klinikkerne ikke er tilgængelige for handicappede brugere. Når det gælder adgang til toilet egnet for kørestolsbrugere, er det en endnu større andel, nemlig 68 %, der angiver, at de ikke kan opfylde dette krav. Der skal derfor fortsat være fokus på tilgængelighed i den kommende planperiode med gennemførelse af de nævnte initiativer. 11

12 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 12 af Del 2 - Udviklingsplan Indledning Udviklingsdelen til planen indeholder 2 hovedafsnit: Samarbejde og samordning med øvrige dele af sundhedsvæsenet Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Hovedmålsætningen er en videreførelse og styrkelse af integrationen mellem kiropraktorpraksis og det øvrige sundhedsvæsen. Dette indebærer bl.a., at kiropraktorklinikkerne fortsat udviser fleksibilitet og byder konkret ind med deres kompetencer ved løsning af sundhedsvæsnets opgaver. Overenskomsten for kiropraktik indeholder bestemmelse om, at kvalitetsarbejdet skal foregå i regi af Den Danske Kvalitetsmodel. Dette vil indebære forventninger til klinikkerne om efterlevelse af kliniske retningslinjer. Hertil kommer krav til kommunikation samt udbygning af service og it-anvendelse. Samarbejde med øvrige dele af sundhedsvæsenet Samarbejde med den øvrige praksissektor Målsætning: Kiropraktorernes faglige/behandlingsmæssige integration med den øvrige del af praksissektoren videreføres og udbygges i den kommende planperiode Målsætningen implementeres således: - De involverede faggrupper i praksissektoren skal med praksiskonsulenterne for kiropraktik som initiativtagere være i løbende konstruktiv dialog dels om konkrete patientforløb, dels om mere overordnede udviklingsfelter på området. - Der bør i denne forbindelse ske en tværfaglig udveksling af viden i form af erfaringer, læring, evidens mv. Status/udviklingslinjer: I den første praksisplan for kiropraktik var målet at skabe rammerne for, at kiropraktorerne i højere grad kunne blive en aktiv medspiller sammen med praksissektorens andre aktører og dermed i større omfang blive integreret i det øvrige sundhedsvæsen. Blandt andet er kiropraktorpraksis blevet 12

13 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 13 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 inddraget som en del af patientforløbsprogrammet for lænderyglidelser. Endvidere har regionen etableret en praksiskonsulentordning med det formål at øge samarbejdet med øvrige relevante sundhedsfaglige grupper. Kiropraktorernes kompetenceområde har i et vist omfang overlap med andre sundhedsfaggrupper, der beskæftiger sig med lidelser i bevægeapparatet. Det drejer sig om almen praksis, fysioterapeuter samt inden for speciallægepraksissektoren de praktiserende speciallæger i ortopædkirurgi, reumatologi, neurologi og til dels radiologi. Ideelt set bør samspillet mellem de forskellige faggrupper udbygges med henblik på at udnytte aktørernes forskellige uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige niveau optimalt Dialog med speciallægepraksis: I et samarbejde mellem regionsadministrationen og kiropraktorkonsulenterne vil der blive taget initiativ til en dialog med relevante specialer inden for speciallægepraksis. Målet er på baggrund af en konstruktiv dialog og en fælles forståelse af fælles patientforløb at definere rammerne for et fremtidigt samarbejde. Dialog med almen praksis: Særligt i forhold til almen praksis må der forventes en udbygning af samarbejdet i forbindelse med gennemførelse af forløbsprogram for lænderyglidelser. Faglige repræsentanter for kiropraktorerne inddrages i arbejdet med implementering af forløbsprogrammet, efter det er endeligt besluttet primo Forløbsprogrammet for lænderyglidelser Forløbsprogrammet for lænderyglidelser omfatter patienter med nyopståede lænderygsmerter og har til formål at undgå, at sygdommen bliver kronisk for disse borgere. Det skal ske ved at igangsætte en tidlig indsats, og programmet indeholder derfor en konkret patientforløbsbeskrivelse med beskrivelse af et 3 måneders udrednings- og behandlingsforløb i forhold til patienter med nyopståede lændesmerter. Programmet har desuden et særligt fokus på tilknytningen til arbejdsmarkedet, rettidig afklaring og evt. rehabilitering samt arbejdsfastholdelse. I programmet er der lagt vægt på bl.a. at inddrage de praktiserende kiropraktorer, da de varetager mange af indsatserne ved lænderyglidelser. Praktiserende kiropraktorer kan selvstændigt varetage forløbsprogrammet i praksissektoren både for patienter, som selv henvender sig og for patienter, som henvises fra praktiserende læge. Farmakologisk smertebehandling og henvisning til reumatologisk afdeling foregår via den praktiserende læge. Praktiserende kiropraktorer yder manuel behandling og øvelsesterapi til patienter i forløbsprogrammet, som henvises fra praktiserende læge eller praktiserende speciallæge i reumatologi. 13

14 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 14 af 35 Da mange rygpatienter henvender sig direkte til praktiserende kiropraktor uden at have været hos egen læge, er det væsentligt, at kiropraktorerne forpligter sig til at følge lænderygforløbsprogrammet i forhold til både indhold og tidsfrister. Forløbsprogrammets retningslinjer skal derfor fagligt forankres i de enkelte kiropraktorklinikker gennem en intensiv implementeringsindsats under medvirken af praksiskonsulenterne for kiropraktik. Samarbejde med kommunerne Målsætning: Der tages initiativ til en dialog med kommunerne med henblik på at definere rammerne for et fremtidigt samarbejde inden for relevante behandlingsområder Målsætningen implementeres således: - Der vil med deltagelse af praksiskonsulenterne for kiropraktik blive taget initiativ til dialog med kommunerne. Dialogen skal afdække konkrete ideer til og barrierer for et forpligtende samarbejde inden for relevante områder såsom forebyggelse målrettet udvalgte diagnosegrupper, rehabilitering og arbejdsfastholdelse Status/udviklingslinjer: I forbindelse med strukturreformen er kommunernes opgaver på sundhedsområdet blevet tydeliggjort, og der er opstået et øget behov for større fokus på kommunikation og samarbejde på tværs af sundhedsvæsnets sektorer. Navnlig for rygpatienter er der tale om et vanskeligt og komplekst sygdomsområde med en række særlige problemstillinger. For en del af disse patienters vedkommende må det konstateres, at lidelsen er kronisk, hvilket stiller krav om andre indsatsområder end patientbehandling, f.eks. arbejdsfastholdelsesindsats eller indsats for at få patienten tilbage på arbejdsmarkedet. Patienter med rygrelaterede lidelser har typisk første kontakt til sundhedsvæsenet hos patientens alment praktiserende læge (ca. 2/3) eller hos en kiropraktor (ca. 1/3). I relation til patientvolumen er kiropraktorernes samarbejdsrelationer i forhold til kommunerne, når det gælder denne patientgruppe, derfor af væsentlig betydning. Det samme er tilfældet, når det gælder en række øvrige diagnosegrupper inden for kiropraktorernes behandlingsvirksomhed. Samarbejde med hospitaler Udveksling af røntgenoptagelser: Målsætning: Inden for røntgendiagnostik tilstræbes der udarbejdet formelle samarbejdsaftaler sektorerne imellem, således at dobbeltundersøgelser minimeres, og udveksling af billeder fremmes med henblik på, at patienternes forløb forkortes og effektiviseres 14

15 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 15 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 Målsætningen implementeres således: - Det klarlægges, hvor mange kiropraktorer i regionen, der har digital røntgen, og hvilke der benytter KirPACS - Dialog med de radiologiske afdelinger om muligheden for rekvirering og anvendelse af kiropraktorers røntgenoptagelser - Undersøge muligheder for, at kiropraktorers røntgenbeskrivelser kan lægges til grund ved patientens henvisning til hospital, således at dobbeltundersøgelser i videst muligt omfang undgås Status/udviklingslinjer: Røntgenundersøgelser er en integreret del af de ydelser, som kiropraktorerne stiller til rådighed for patienterne i forbindelse med kiropraktorernes diagnostiske virksomhed. Kiropraktorernes centrale billedserver, KirPACS, giver mulighed for, at alle kiropraktorer, der anvender digitaliseret røntgen, kan lagre deres billeder på denne server. Serveren er koblet til det internetbaserede sundhedsdatanet, der står til rådighed for hele sundhedssektoren. Der er dermed mulighed for kommunikation og billedudveksling på tværs af sundhedssektoren. En stadig stigende andel af kiropraktorer i Region Hovedstaden benytter digital røntgen. Hovedparten af kiropraktorerne er tilknyttet den fælles billedserver. Dette åbner mulighed for, at flere sundhedsfaglige personer og hospitaler kan få adgang til røntgenoptagelser udført i kiropraktorpraksis. Via den fælles server kan røntgenafdelingerne have fuldt overblik over undersøgelser foretaget hos kiropraktorer. Hermed er der principielt tilvejebragt en mulighed for at undgå dobbeltundersøgelser. Der foreslås indledt en dialog med de radiologiske afdelinger om muligheder for at forbedre samarbejde mellem hospitalernes billeddiagnostiske afdelinger og kiropraktorklinikker med henblik på gensidig udnyttelse af de udførte røntgenoptagelser., at både hospitaler og kiropraktorklinikker udnytter hinandens allerede tagne røntgenbilleder. Udvidet henvisningsadgang til hospitalerne Målsætning: Der gennemføres i planperioden et forsøgsprojekt vedr. kiropraktorers direkte henvisningsret til reumatologisk afdeling på Glostrup Hospital Målsætningen implementeres således: - Der udarbejdes forslag til projektbeskrivelse, der i indicerede tilfælde giver kiropraktorerne ret til henvisning til hospitalsafdeling svarende til kriterierne i forløbsprogrammet for lænderyglidelser Status/udviklingslinjer: Patienternes gang gennem systemet skal være så smidig som muligt. I forlængelse af forløbsprogrammet for lænderyglidelser undersøges muligheden for at gennemføre et afgrænset udviklingsprojekt for kiropraktorer med mulighed for direkte henvisning efter de 15

16 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 16 af 35 henvisningskriterier, der fremgår af forløbsprogrammet. Projektet kan omfatte dels henvisning til reumatologisk afdeling på Glostrup Hospital, dels henvisning til relevant CT/MR-scanning. Henvisningen ville i givet fald skulle ske under hensyntagen til kapacitet og ressourceanvendelse i praksis- og hospitalssektor, sammenhæng i patientforløbet, og således at den praktiserende læges tovholderrolle i forhold til den enkelte patient bevares. Et evt. projekt skal evalueres med henblik på at vurdere, om det gavner det samlede patientforløb, hvis praktiserende kiropraktorer i regionen kan henvise patienter direkte til relevante tilbud inden for hospitalsvæsenet. Evalueringen skal omfatte både faglig og patientoplevet kvalitet samt kapacitetsmæssig og økonomisk effektivitet. Kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis Kvalitetsudvikling i klinikkerne Målsætning: Landsdækkende initiativer til kvalitetsudvikling i klinikkerne, aftalt mellem landsoverenskomstens parter, skal implementeres i løbet af planperioden, herunder det såkaldte projekt NIP kiropraktik, retningslinjer for anvendelse af de billeddiagnostiske modaliteter i kiropraktorpraksis samt evt. øvrige kvalitetsinitiativer Målsætningen implementeres således: - Arbejdet med de i overenskomsten aftalte initiativer til udvikling af kvaliteten i klinikkerne følges med henblik på at sikre, at der kan ske en regional implementering, når udmelding fra overenskomstens parter foreligger Status/udviklingslinjer: Projekt NIP kiropraktik: Som samlende ramme for strategien om kvalitetsudvikling står Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Det følger af DDKM, at behandlerne systematisk skal arbejde med den sundhedsfaglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet. Kiropraktorerne skal udvikle faglige standarder og kliniske retningslinjer for at sikre kvaliteten i behandlingen af patienterne. Arbejdet med at integrere kiropraktorerne i den danske kvalitetsmodel tager bl.a. afsæt i et pilotprojekt, der har udviklet og afprøvet indikatorer og standarder for behandlingen af patienter med lænderygproblemer i regi af Det Nationale Indikatorprojekt, NIP. Resultatet af pilotprojektet viser, at NIPmetoden er anvendelig, at det er muligt at udvikle et brugbart indikatorsæt, og at indikatorerne vil kunne implementeres i klinisk praksis. Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening ønsker på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet (fase 1) at gennemføre indikatorprojektet blandt en større kreds af klinikker (fase 2). Fase 2 kræver en klinisk kvalitetsdatabase for kiropraktik eller andre fagspecialer, der arbejder med 16

17 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 17 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 bevægeapparatets relaterede problemstillinger Gennemførelse af projektet har følgende hovedformål: Med fase 2 forventer parterne at påbegynde etablering af en mere permanent kvalitetsudviklingsaktivitet blandt en større kreds af kiropraktorer Fase 2 skal skabe opmærksomhed om og interesse for databaseret kvalitetsudvikling, således at udviklingen hen imod fælles kvalitetsstandarder for kiropraktorklinikker sker gennem registrering og opsamling af data, databearbejdning og feedback til den enkelte kiropraktor Formateret: Punktopstilling Når projektets fase 2 bliver iværksat i løbet af 2012, forventes der at blive tale om et omfattende implementeringsarbejde, der forudsætter inddragelse af praksiskonsulenterne for kiropraktik.. Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening er enige om, at det er hensigtsmæssigt at arbejde for en database målrettet sygdomsspecifikke områder på tværs af fagprofessionerne (kiropraktorer, fysioterapeuter, almen praksis, reumatologer) frem for at sigte mod en mono-faglig kvalitetsdatabase for kiropraktik. Parterne initierer en foranalyse for at afklare, hvad det vil kræve at etablere en tværfaglig klinisk kvalitetsdatabase, herunder hvilke potentialer den har. Foranalysen er forankret hos RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram). Resultaterne af foranalysen vil indgå i de kommende kvalitetsprojekter, som aftales i forbindelse med den forestående overenskomstforhandling. Initiativer i forlængelse heraf vil blive søgt implementeret i regionen i planperioden med væsentlig bidrag fra praksiskonsulenterne for kiropraktik. Andre kvalitetsudviklingsinitiativer har været drøftet mellem landsoverenskomstens parter, men disse initiativer er ikke nået til et konkret planlægningsstadium. Administrationen og praksiskonsulenterne for kiropraktik vil løbende arbejde med implementering af ny viden f.eks. kliniske retningslinjer udarbejdet af Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, således at regionens kiropraktorer kan besidde nyeste viden på området og derved højne kvaliteten af arbejdet på klinikkerne. Kliniske retningslinjer for billedoptagelser: Med baggrund i kiropraktoroverenskomsten er der på landsplan nedsat et udvalg bl.a. med deltagelse af Dansk Radiologisk Selskab, der har til formål at udvikle kliniske retningslinjer for ultralyd, røntgen, CT og MR-scanninger. Behovet for billeddiagnostiske undersøgelser indgår i de konkrete patientforløbsbeskrivelser, der udarbejdes regionalt. Brug af røntgen og ultralyd i kiropraktorpraksis bør alene foregå med baggrund i kliniske retningslinjer, og den faglige kvalitet bør desuden understøttes af tidssvarende udstyr og efteruddannelse. 17

18 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 18 af 35 For øjeblikket er der ikke konsensus blandt de praktiserende kiropraktorer om anvendelsen af røntgenbilleder, idet antallet af røntgenydelser kan variere betydeligt mellem de enkelte praksis. Anvendelse af røntgen i kiropraktorklinikker og anvendelse af de øvrige billeddiagnostiske modaliteter bør følge de retningslinjer, der kommer fra det landsdækkende udvalg. Det anbefales derfor, at retningslinjerne implementeres regionalt i de enkelte klinikker under inddragelse af praksiskonsulenterne for kiropraktik. Målet er at sikre, at brugen af røntgenoptagelser i kiropraktorpraksis er i overensstemmelse med de kliniske retningslinjer. It i klinikkerne Målsætning: Implementering af overenskomstmæssige aftaler på itområdet og fortsat videre udvikling af it-løsninger, der fremmer kommunikation og kvalitetsudvikling Målsætningen implementeres således: - Sikre at alle regionens kiropraktorer opfylder overenskomstens krav til it gennem at videreføre og udbygge samarbejdet mellem datakonsulenter og praksiskonsulenter - Implementere anbefalinger vedrørende en kommende henvisningsplatform mellem regionerne, PLO og DKF - Undersøge muligheder for, at kiropraktorer i praksis kan diagnosekode patientforløb, hvilket kunne give mulighed for datafangst Status/udviklingslinjer: I lighed med de øvrige områder inden for praksissektoren har it-udviklingen en stadig større betydning i de kiropraktiske klinikker. It er med til at understøtte og forbedre relevant kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen, men er også afgørende for effektivitet og kvalitet i klinikkerne i relation til intern arbejdstilrettelæggelse. Endelig er it også vigtig for den enkelte patient i forhold til f.eks. muligheden for elektronisk tidsbestilling samt i forbindelse med valg af kiropraktor. Overenskomsten for kiropraktorpraksis omfatter en række it-krav, herunder: - elektronisk praksisdeklaration på sundhed.dk. - elektronisk journalføring (senest den 1. oktober 2013) - it-system, der håndterer godkendte MEDcom standarder for elektronisk kommunikation i sundhedsvæsenet (senest den 1. oktober 2013). Implementering af disse målsætninger samt løsningen af andre relevante problemstillinger vedr. anvendelsen af it i praksis har medført et øget behov for samarbejde mellem regionens datakonsulentfunktion og kiropraktorkonsulenterne. I planperioden vil der bl.a. være fokus på følgende tiltag på it-området. Med henblik på at opfylde overenskomstens krav til it vil praksiskonsulenterne fortsat samarbejde med datakonsulenterne om at få opfyldt samtlige de overenskomstmæssigt aftalte it-tiltag. Alle kiropraktorklinikker skal således tilknyttes et lokationsnummer. 18

19 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 19 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 Praksiskonsulenter og datakonsulenter vil arbejde for at implementere overenskomstens målsætning om, at kiropraktorerne tilbyder patienterne elektronisk kommunikation og tidsbestilling. Mulighederne for elektronisk kommunikation mellem patientens praktiserende læge og kiropraktor skal udbygges for at sikre sammenhængende patientforløb. Kommunikationen mellem alment praktiserende læge og kiropraktor, der er betinget af patientens samtykke, forudsætter en nærmere aftale mellem PLO og Dansk Kiropraktor Forening. Ved udviklingen af den nye kiropraktorepikrise blev der indført diagnosekodning. Dette skulle forbedre kommunikationen med den praktiserende læge, men kodningen afspejler imidlertid ikke diagnostikken i kiropraktorpraksis. Det bør derfor undersøges, om der kan gennemføres forsøg med en mere specifik diagnosekodning som på sigt kunne danne grundlag for dokumentation af, hvilke diagnosegrupper der behandles i kiropraktorpraksis. Patientsikkerhed Målsætning: At fremme at alle regionens kiropraktorer i løbet af planperioden rapporterer utilsigtede hændelser (UTH) Målsætningen implementeres således: - Repræsentant for kiropraktorerne deltager i Patientsikkerhedsrådets møder, hvor hændelser drøftes med Enhed for Patientsikkerhed, Koncern Praksis og andre ydergrupper med henblik på læring og indsatsområder - Praksiskonsulenterne for kiropraktik medvirker til udvikling og formidling af budskaber vedrørende patientsikkerhed til de praktiserende kiropraktorer Status/udviklingslinjer: Pr. 1. september 2010 blev lov om patientsikkerhed udvidet, og alle praksissektorens ydere blev forpligtet til at indrapportere utilsigtede hændelser (UTH). Formålet med rapporteringen er at understøtte patientsikkerheden ved at indsamle, analysere og formidle viden om UTH. Der er tilrettelagt et særligt rapporteringssystem, som er fortroligt og ikke sanktionerende. For at sikre at alle bliver informeret, vil praksiskonsulenterne for kiropraktik i samarbejde med Enheden for Patientsikkerhed løbende informere kiropraktorklinikkerne om procedurer og status for arbejdet med patientsikkerhed. Herudover vil der på alle fremtidige møder med praksiskonsulenternes deltagelse og i kredsforeningsregi være fokus på patientsikkerhed, herunder eventuelle komplikationer, så kiropraktorerne kan tilegnededikere sig til en patientsikker kultur i praksis. 19

20 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 20 af 35 Forskning Målsætning: At kiropraktorernes deltagelse i Praksissektorens Forskningsråd vil fremme kiropraktisk forskning i praksissektoren Målsætningen implementeres således: - En repræsentant for praksiskonsulentordningen for kiropraktorer deltager i Praksissektorens Forskningsråd - Understøtte netværksdannelse og forskningsprojekter i praksissektoren, der vedrører kiropraktorpraksis - Følge og understøtte initiativer fra Politik for Sundhedsforskning 2020 Status/udviklingslinjer: I forbindelse med oprettelsen af Det Strategiske Forskningsråd i Region Hovedstaden (nu nedlagt og afløst af vicedirektørkreds og forskningsfaglig Advisory Board) og i Politik for Sundhedsforskning 2007 blev det aftalt, at der skal nedsættes et forskningsråd for praksissektoren på linje med hospitalernes og psykiatriens forskningsråd. I 2011 påbegyndte Praksissektorens Forskningsråd anden fase af rådets arbejde: udvidelse af rådet til øvrige ydergrupper i praksissektoren, herunder også kiropraktik. Forskningsrådet arbejder på at synliggøre og understøtte forskning i praksissektoren, herunder forskning på tværs af sektorerne. Kiropraktorernes deltagelse i Praksissektorens Forskningsråd kan på sigt udmønte sig i mere forskning i kiropraktorpraksis, både monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt. Bl.a. mangler der viden om, hvilke diagnosegrupper, der behandles i kiropraktorpraksis. Et dataregistreringsprojekt, som belyser dette, kunne eksempelvis etableres med støtte fra Kiropraktorfonden samt evt. anden ekstern finansiering. Særligt vedr. praksiskonsulentordningen for kiropraktik Status/udviklingslinjer: Praksiskonsulentordningen for kiropraktik i Region Hovedstaden blev etableret den 1. oktober Praksiskonsulenterne har bidraget til opfyldelse af en række af målsætningerne i den forrige praksisplan. Det forventes, at praksiskonsulenterne i samarbejde med styregruppen fortsætter arbejdet med at opfylde målsætningerne i den nye praksisplan. Praksiskonsulenterne udarbejder årlige handleplaner og årsrapporter i overensstemmelse med praksisplanen og de årlige implementeringsplaner. Det er hensigten, at konsulentordningen skal målrettes til i endnu højere grad at arbejde med de faglige områder, der kan bidrage til udviklingen af kvalitet og sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen og til arbejdet med sammenhængende og effektive patientforløb. 20

21 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 21 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 Bilag 1 Udgifter på sygesikringsområdet i Region Hovedstaden (mill. kr.) Udvikling i % i perioden Løbende priser Udvikling i % i perioden Faste priser Almen lægehjælp ,82% 7,37% Speciallægehjælp ,71% 10,10% Tandlægehjælp ,95% 2,79% Øvrig ,26% - 13,46% praksissektor - fysioterapi * ,52% - 42,94% - kiropraktik ,08% 5,73% - fodterapi ,64% - 22,30% - psykologhjælp ,20% 45,47% -rejsesygesikring ,93% - 11,26% - ernæringspræp ,29% 17,26% - andet ** ,03% 5,69% Drift ,67% 5,35% Medicin ,42% - 1,63% Samlet ,78% - 1,15% * Udgifterne til fysioterapi indeholder i 2008 kun udgifterne til vederlagsfri fysioterapi for perioden januar-juli måned som følge af at myndighedsansvaret for dette område pr. 1. august 2008 blev overført til kommunerne ** Indeholder genoptræning, ridefysioterapi, vacciner, børneundersøgelser, graviditetsundersøgelser, specialiseret tandpleje, briller, tolkebistand, mødehonorarer osv. 21

22 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 22 af 35 Tabellen viser udviklingen i de samlede sygesikringsudgifter i den første praksisplanperiode fra 2008 til 2011 i såvel løbende som faste priser, dvs. renset for pris- og lønudviklingen. Det ses, at udviklingen på de forskellige praksisområder er meget forskellig. Udgifterne til kiropraktik har haft en realvækst på 5,73%, som omtrentligt svarer til realvæksten for sygesikringsudgifterne under eet, excl. medicin. Ud af de samlede sygesikringsudgifter på knap 6,8 mia. kr. i 2011 tegner kiropraktorområdet sig for kun ca. 0,5% af udgifterne. Det skal bemærkes, at der er tale om regnskabstal, således at der udover honorarudgifterne tillige er indeholdt udgifterne til forskningsfond og driftstilskud til digitaliseret røntgen. Driftstilskuddet til digitaliseret røntgen blev indført med overenskomsten fra Realvæksten i de samlede udgifter til kiropraktik på 5,73% skal sammenholdes med, at produktionen af kiropraktiske ydelser fra regionens egne kiropraktorer til egne borgere i samme periode antalsvist er øget med 4,0%, og 9,6%, jfr. bilag 4, flere personer (antal borgere) har modtaget kiropraktisk behandling. 22

23 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 23 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 Bilag 2 Antal ydelser og antal personer der har modtaget kiropraktorbehandling i 2008 og Udvikling i planperioden Personer ,6% Ydelser ,0% Ydelser pr. person i behandling Personer i behandling pr borgere 6,8 (6,3)* 51 (59)** 6,5 (6,1)* 55 (61)** - 4,4% - 3,2% 7,8% 3,4% Indbyggertal ,0% * Tallene i parentes angiver antal ydelser pr. cpr.nr. i behandling på landsplan ** Antal personer i behandling pr borgere på landsplan Tabellen viser, at det gennemsnitlige antal behandlinger hos en kiropraktor i 2011 har ligget på 6,5 hvilket er et fald i forhold til 2008, hvor antal behandlinger pr. patient var 6,8. Dette svarer til et lidt større fald i antal behandlinger end på landsplan (-4,4% mod -3,2%). I Region Hovedstaden er antallet af ydelser pr. person i behandling dog stadig lidt højere end for hele landet (6,5 mod 6,1). Udviklingen i ydelsesforbruget skal sammenholdes med, at indbyggertallet i Region Hovedstaden er vokset med 3% i planperioden Antallet af personer i behandling er i Region Hovedstaden lidt lavere end landsgennemsnittet i 2011, hhv. 55 personer pr borgere i regionen mod 61 for landet som helhed. 23

24 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 24 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 Bilag 3 Indbyggertal pr Kiropraktorer tilmeldt overenskomsten Nuværende: Antal indbyggere pr. kapacitet Indbyggertal pr Kiropraktorer tilmeldt overenskomsten Kommende: Antal indbyggere pr. kapacitet Indbyggertal pr Kiropraktorer tilmeldt overenskomsten Kommende: Antal indbyggere pr. kapacitet OMRÅDE NORD Hillerød Hospital/ Frederikssund Hospital: Allerød Frederikssund Halsnæs Gribskov Hillerød I alt Helsingør Hospital: Fredensborg Helsingør Hørsholm I alt

25 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 25 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 Indbyggertal pr Kiropraktorer tilmeldt overenskomsten Nuværende: Antal indbyggere pr. kapacitet Indbyggertal pr Kiropraktorer tilmeldt overenskomsten Kommende: Antal indbyggere pr. kapacitet Indbyggertal pr Kiropraktorer tilmeldt overenskomsten Kommende: Antal indbyggere pr. kapacitet OMRÅDE MIDT Herlev Hospital: Gladsaxe Ballerup Egedal Furesø Rødovre Herlev I alt Gentofte Hospital: Lyngby Taarbæk Rudersdal Gentofte I alt

26 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 26 af 35 Indbyggertal pr Kiropraktorer tilmeldt overenskomsten Nuværende: Antal indbyggere pr. kapacitet Indbyggertal pr Kiropraktorer tilmeldt overenskomsten Kommende: Antal indbyggere pr. kapacitet Indbyggertal pr Kiropraktorer tilmeldt overenskomsten Kommende: Antal indbyggere pr. kapacitet OMRÅDE BYEN Bispebjerg Hospital: Bispebjerg Brønshøj Husum Indre By Nørrebro Østerbro I alt Frederiksberg Hospital: Frederiksberg Vanløse I alt

27 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 27 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 Indbyggertal pr Kiropraktorer tilmeldt overenskomsten Nuværende: Antal indbyggere pr. kapacitet Indbyggertal pr Kiropraktorer tilmeldt overenskomsten Kommende: Antal indbyggere pr. kapacitet Indbyggertal pr Kiropraktorer tilmeldt overenskomsten Kommende: Antal indbyggere pr. kapacitet OMRÅDE SYD Hvidovre Hospital: Brøndby Hvidovre Valby Vesterbro I alt Amager Hospital: Amager Vest Amager Øst Dragør Tårnby I alt

28 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 28 af 35 Glostrup Hospital: Albertslund Vallensbæk Ishøj Glostrup Høje-Taastrup I alt Bornholms Hospital: Bornholms Regionskommune: I alt Region Hovedstaden:

29 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 29 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 Bilag 4 Antal indbyggere pr. kiropraktor sammenholdt med antal ydelser fordelt på kommuner og på hospitalsplanområder Planområde/kom mune Befolkning Ydelser Antal indb. pr. kiropr aktor. Indeks Reg. H=100 Antal ydelser pr indbygge re. Indeks Reg. H=100 50,4 (=144) 50,9 (=145) Område NORD (=116) 144 Hillerød Hospital/Frederiks (=89) sund Hospital Allerød ,6 144 (=79) (=119) Frederikssund ,4 144 (=86) (=138) Halsnæs ,5 144 (=61) (=124) Gribskov ,1 144 (=141) (=203) Hillerød ,8 144 (=159) (=131) Helsingør Hospital ,7 144 (=122) (=142) Fredensborg (=-) 43,3 144 (=124) Helsingør ,7 144 (=186) (=168) Hørsholm ,2 144 (=156) (=106) Område MIDT ,9 100 (=96) (=100) Herlev Hospital ,2 100 Indeks Reg. H=100 ift. forbrug på hosp.plan områder 29

30 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 30 af 35 (=82) (=101) Gladsaxe (=29) 30,9 (=88) Ballerup ,9 (=79) (=94) Egedal ,7 (=46) (=128) Furesø ,1 (=199) (=103) Rødovre ,9 (=52) (=105) Herlev ,1 (=143) (=89) Gentofte Hospital ,7 (=117) (=99) Lyngby-Tårbæk ,8 (=252) (=94) Rudersdal ,3 (=70) (=107) Gentofte ,1 (=53) (=97) Område BYEN ( 30,8 =109) (=88) Bispebjerg ,2 Hospital (=114) (=81) Bispebjerg ,3 (=77) (=72) Brønshøj-Husum ,6 (=47) (=73) Indre By ,3 (=432) (=92) Nørrebro ,8 (=71) Østerbro ,3 (=81) (=92) Frederiksberg ,4 Hospital (=98) (=104) Frederiksberg ,9 (=96) (=103) Vanløse ,7 (=103) (=108) Område SYD ,3 (=106) (=87) Hvidovre Hospital ,6 (=91) (=85) Brøndby ,9 (=56) (=80) Hvidovre ,6 (=76) (=87)

31 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 31 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 Valby (=119) 32,5 (=93) Vesterbro ,4 (=100) (=78) Amager Hospital ,2 (=81) (=92) Amager Vest ,4 (=164) (=84) Amager Øst (= -) 30,5 (=87) Dragør ,8 (=139) (=111) Tårnby ,9 (=47) (=103) Glostrup Hospital ,2 (=86) (=83) Albertslund ,2 (=69) (=72) Vallensbæk (= -) 31,6 (=90) Ishøj ,7 (=91) (=73) Glostrup ,2 (=178) (=103) Høje Tåstrup ,0 (=80) (=83) Bornholm ,0 (=91) (=49) Bornholms Reg ,0 kommune (=91) (=49) I alt Region ,0 Hovedstaden (=100) (=100) Af ovenstående tabel fremgår antallet af kiropraktorer opdelt på kommuner sammenholdt med forbruget i hhv. kommunerne og på hospitalsplanomåder fordelt på indekstal. Tabellen er med til at give et overblik over, hvor det kan være hensigtsmæssigt at udvide med evt. nye kiropraktorkapaciteter, såfremt de årlige kapacitetsvurderinger udløser nye ydernumre. Af tabellen fremgår det således, hvor den kiropraktiske betjening er mangelfuld, både i kapacitet og ydelser, og hvor den kun er mangelfuld i én af disse kategorier. De kommuner, som er markeret med fed og kursiv, er de kommuner, som både har en lav grad af kapacitet, samt at de har et relativt lavt antal ydelser både i forhold til regionsgennemsnittet og i forhold til kommunerne i planområdet som helhed. 31

32 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 32 af 35 Begrundelsen for også at sammenligne de enkelte kommuner med det respektive hospitalsplanområdes indekstal er, at der på den måde indregnes et hensyn til forbruget i naboområderne til den pågældende kommune. Følgende kommuner/bydele falder indenfor den anførte kategori: Gladsaxe, Ballerup, Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Brøndby, Albertslund, Høje-Tåstrup. Det bemærkes, at i de nordlige kommuner er der generelt et stort forbrug af kiropraktiske ydelser, selv om dækningen med kiropraktorer i visse kommuner er under regionsgennemsnittet. 32

33 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 33 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 Bilag 5 Den geografiske fordeling af rygsygdomme i befolkningen i Region Hovedstaden sammenholdt med forbruget af kiropraktiske ydelser Absolutte tal og indekstal. Planområde/ kommune Befolkni ng Antal pt. med rygsygdo mme Forbrug af kiroprak tiske ydelser Antal pt. med rygsygdomme pr. 100 indbyggere. Indekstal Reg. H=100 Forbrug af kiropraktisk e ydelser pr. 100 indbyggere. Indekstal Reg. H=100 Område NORD ,0 (=115) 50,4 (=144) Hillerød ,7 (=111) 50,8 (=145) Hospital/Frederikssund Hospital Allerød ,3 (=86) 41,6 (=119) Frederikssund ,5 (=120) 48,3 (=138) Halsnæs ,6 (=131) 43,5 (=124) Gribskov ,1 (=126) 71,0 (=203) Hillerød ,8 (= 92) 45,8 (=131) Helsingør ,3 (=118) 49,7 (=142) Hospital Fredensborg ,9 (=114) 43,2 (=123) Helsingør ,4 (=129) 58,7 (=168) Hørsholm ,4 (=98) 37,2 (=106 Område MIDT ,9 (=93) 34,9 (=100) Herlev Hospital ,3 (=97) 35,2 (=101) Gladsaxe ,6 (=110) 30,9 (=88) Ballerup ,6 (=100) 32,9 (=94) Egedal ,1 (=95) 44,7 (=128) Furesø ,7 (=59) 36,1 (=103) Rødovre ,8 (=103) 36,9 (=105) Herlev ,5 (=109) 31,1 (=89) 33

34 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 34 af 35 Gentofte ,3 (=86) 34,7 (= 99) Hospital Lyngby ,9 (=72) 32,8 (=94) Tårbæk Rudersdal ,9 (=93) 37,3 (=107) Gentofte ,8 (=92) 34,6 (=97) Område BYEN ,2 (=96) 30,8 (=88) Bispebjerg ,9 (=93) 28,1 (=80) Hospital Bispebjerg ,3 (=107) 25,3 (=72) Brønshøj ,1 (=95) 25,6 (=73) Husum Indre By ,2 (=85) 32,3 (=92) Nørrebro ,3 (=97) 24,8 (=71) Østerbro ,0 (=83) 32,3 (=92) Frederiksberg ,6 (=100) 36,3 (=104) Hospital Frederiksberg ,6 (=100) 35,9 (=103) Vanløse ,4 (=98) 37,8 (=108) Område SYD ,6 (=100) 30,4 (=87) Hvidovre ,1 (=95) 29,6 (=85) Hospital Brøndby ,5 (=120) 28,3 (=81) Hvidovre ,9 (=103) 30,6 (=87) Valby ,7 (=91) 32,4 (=93) Vesterbro ,2 (=75) 27,3 (=78) Amager ,0 (=104) 32,2 (=92) Hospital Amager Vest ,1 (=95) 29,4 (=84) Amager Øst ,6 (=110) 30,5 (=87) Dragør ,5 (=99) 38,8 (=111) Tårnby ,7 (=111) 35,9 (=103) Glostrup ,7 (=101) 29,2 (=83) Hospital Albertslund ,9 (=93) 25,2 (=72) Vallensbæk ,6 (=79) 31,6 (=90) Ishøj ,0 (=115) 25,7 (=73) Glostrup ,3 (=97) 36,3 (=104) Høje-Tåstrup ,4 (=108) 29,0 (=83) Bornholms ,1 (=147) 17,0 (=49) Hospital Bornholms ,1 (=147) 17,0 (=49) Reg.kommune I alt Region Hovedstaden ,6 (=100) 35,0 (=100) 34

35 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 1 - Side 35 af 35 Praksisplan for kiropraktik, høringsudkast, marts 2013 Følgende kommuner/bydele har i forhold til regionsgennemsnittet et gennemsnitligt højere antal patienter med rygsygdomme og et gennemsnitligt lavere forbrug af kiropraktiske ydelser: Gladsaxe, Herlev, Bispebjerg, Brøndby, Hvidovre, Amager Øst, Ishøj, Høje Tåstrup, Bornholm. Disse kommuner fremgår i tabellen med fed og kursiv. Oplysningerne vedr. antal patienter med rygsygdomme stammer fra Sundhedsprofil for Region og Kommuner

36 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Koncern Praksis Bilag 2 - Side 1 af 1 Udviklingsenheden Kongens Vænge Hillerød Til: Koncerndirektionen Opgang Blok D, stuen Telefon Direkte Journal nr.: Dato: 4. marts 2013 Bilag 2: Vurdering af økonomiske konsekvenser af praksisplan for kiropraktik Administrationen har vurderet, at der vil være følgende udgifter: Praksisplanens del vedr. kapacitet Alle udgifter vedr. kapacitetsdelen afholdes inden for den eksisterende ramme, idet der ikke aktuelt er planlagt en udvidelse af kapaciteten. Praksisplanens del vedr. udvikling Udgifter i forbindelse med implementering af kvalitetsarbejde kan afholdes indenfor en ramme på kr. årligt. Udgifterne vil dække afholdelse af seminarer, fyraftensmøder, deltagelse i kvalitetsprojekter, materialer og lignende. Udgiften ønskes indarbejdet som driftsmidler i budgettet for Udgifterne i 2013 indeholdes i praksisudviklingsbudgettet.

37 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 3 - Side 1 af 5

66 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 5 - Side 1 af 2 Forslag til rettelse i planen Høringspart Nøgleord i høringssvaret Øvrige kom Kapacitet og tilgænge Samarbejde Kvalitet mentarer lighed Ingen rettelser som følge af kommentarerne Allerød Kommune Kapacitet og tilgænge lighed tages til efterret ning Hilser fokus på samarbejde velkomment i forhold til det tværsektorielle. Kommentarerne inddrages i forbindelse med planens implementering, herunder i kvalitetstiltag i regi af planen. Københavns Kom mune Støtter målsætning om lige adgang, men efterly ser konkrete redskaber til at sikre lige adgang og fremme social lighed i sundhed. Der bør være opmærk somhed omkring overlap til fysioterapi. Støtter løbende kapaci tetsvurdering. Støtter betoning af sammen hængende patientforløb og samarbejde med kommuner ne. Opfordrer til regional un derstøttelse af praksisfælles skaber. Fokus på patientsikkerhed kan fremme ensartet kvali tet og skabe gennemsigtig hed. Støtter kiropraktorernes deltagelse i Praksissektorens Forskningsråd. Der mangler forskning inden for rygområdet. Påskønner kob ling til Sund hedsprofilen. Deltager gerne aktivt i imple menteringen af planen. Skulle planen mod regionens forventning bidrage til øgede udgifter for Tårnby Kommune (eller andre kommuner), vil der blive taget kontakt hertil i forbin delse med implementeringen. Tårnby Kommune Tilskynder til hensigts mæssig geografisk forde ling, så kommunens indbyggere sikres ligelig adgang. Støtter tilgængelighed for borgere med handi cap. Tilslutter sig øget samarbejde mellem almen praksis, special lægepraksis, hospitalerne og kommunerne. Accelererende patientforløb medfører et øget pres på sundhedsopgaver i kommunerne. Støtter generelt kvalitetsud vikling på sundhedsområ det. Hvis planen medfører øgede udgifter for kommunerne, forventes en reel forhandling herom. Kommentarerne inddrages i forbindelse med planens implementering, herunder i kvalitetstiltag i regi af planen. Gentofte Kommune Noterer at praksisstruk tur sikrer imod overka pacitet. Ser frem til samarbejde, sær ligt i relation til implemente ring af forløbsprogram for lænderyglidelser. Praksisplanen for kiropraktorer giver ikke mulighed for at foretage planlægning over for andre behand lergrupper. Kommentaren vedr. forløbsprogrammet for lænderyglidelser videregives til de ansvarlige i regionen for forløbsprogram. Den ønskede standardi sering er relevant inden for planens målsætning vedr. Den Danske Kvalitetsmodel. Høje Taastrup Kommune Godt med vurdering af kapacitet og patient grundlag samt sund hedsmæssig ulighed i forhold til nynedsættel ser/flytning. Støtter retning mod praksisfællesskaber Meget vigtigt med fokus på tilgængelighed og handicapegnede klinik ker. Ift. forløbsprogrammer for lænderyg lidelser: vigtigt, at der etableres et samarbejde på tværs af de involverede parter ift. videndeling om fx røntgen undersøgelser. Ift. forsøgsprojekt med mulig hed for direkte henvisning bør det vurderes, om det skal være muligt for alle involvere de i forløbsprogrammet for at undgå forskelsbehandling af patienter. Evidensbaseret grundlag vigtig samt at arbejde med en vis standardisering af ydelserne inden for grupper af sundhedsvæsnet. Elektronisk kommunikation bør have høj prioritet.

67 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 5 - Side 2 af 2 Kommentarerne og de beskrevne forslag i høringssvar vedr. almen praksis (vedlagt høringssvaret af admini strationen) vil blive inddraget i indsatserne i planens implementering. Henviser til høringssvar vedr. almen praksis for kon krete forslag Utilfredsstillende, at 50 % af de private men delvist of fentligt finansierede klinikker fortsat er utilgængelige og at hele 68 % af klinikkerne ikke har tilgængelige toiletforhold. Danske Handicapor ganisationer Planens afsnit om udveksling af røntgenoptagelser s. 15 sidste afsnit omformuleres til (ændring fremhæ vet): Der foreslås indledt en dialog med de radiologiske afdelinger om muligheder for at forbedre samarbejde mellem hospitalernes billeddiagnostiske afdelinger og kiropraktorklinikker med henblik på, at både hospitaler og kiropraktorklinikker udnytter hinandens allerede tagne røntgenbilleder. Anbefaler, at det kommer til at fremgå af, at billeder taget på en hospitals røntgenafdeling også kan indgå som element i en kiropraktisk undersøgelse, for at undgå dobbeltundersø gelser. Nordsjællands Hos pital Ved en fejl manglede både Glostrup og Bornholms hospitaler samt tilhørende kommuner i bilaget. De er nu tilføjet. Glostrup Hospi tal mangler i bilag 3 Hvidovre/Amager Hospital Øvrig ændring foreslået af administrationen: Afsnittet om kvalitetsudvikling i klinikkerne s revideres, idet overenskomstparterne ikke har gennemført fase 2 projektet vedr. NIP som tidligere forudsat i udkastet til planen. Afsnittet formuleres således (ændring fremhævet, tekst slettet fra tidligere udkast): Danske Regioner og Dansk Kiropraktorforening ønsker på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet (fase 1) at gennemføre indikatorprojektet blandt en større kreds af klinikker (fase 2). Fase 2 kræver en klinisk kvalitetsdatabase for kiropraktik eller andre fagspecialer, der arbejder med bevægeapparatets relaterede problemstillinger. Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening er enige om, at det er mere hensigtsmæssigt at arbejde for en database målrettet sygdomsspecifikke områder på tværs af fagprofessionerne (kiropraktorer, fysioterapeuter, almen praksis, reumatologer) frem for at sigte mod en mono faglig kvalitetsdatabase for kiropraktik. Parterne initierer en foranalyse for at afklare, hvad det vil kræve at etablere en tværfaglig klinisk kvalitetsdatabase, herunder hvilke potentialer den har. Foranalysen er forankret hos RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram). Resultaterne af foranalysen vil indgå i de kommende kvalitetsprojekter, som aftales i forbindelse med den forestående overenskomstforhandling. Initiativer i forlængel se heraf vil blive søgt implementeret i planperioden med væsentlig bidrag fra praksiskonsulenterne for kiropraktik. I afsnit om patientsikkerhed s. 19 formuleres sidste sætning således (ændring fremhævet): Herudover vil der på alle fremtidige møder med praksiskonsulenternes deltagelse og i kredsforeningsregi være fokus på patientsikkerhed, herunder eventuelle komplika tioner, så kiropraktorerne kan dedikere sig til en patientsikker kultur i praksis

68 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 6 - Side 1 af 3 Den 11. april 2013 SAMARBEJDSUDVALGET FOR KIROPRAKTISK BEHANDLING SAG NR. 4 Praksisplan for kiropraktik , godkendelse af samarbejdsudvalget ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at praksisplan for kiropraktik godkendes 2. at samarbejdsudvalget nedsætter en implementeringsgruppe og udpeger repræsentanter hertil 3. at samarbejdsudvalget godkender kommissorium for implementeringsgruppen RESUME Høringsudkast til Praksisplan for kiropraktik har efter godkendelse i samarbejdsudvalget for kiropraktik samt i regionsrådet været udsendt i høring i perioden 1. december januar På baggrund af høringssvarene er foretaget enkelte ændringer i planen. En del af høringskommentarerne inddrages i implementeringen. Det indstilles, at praksisplanen godkendes for derefter at blive forelagt regionsrådet til endelig godkendelse. SAGSFREMSTILLING Praksisplan for kiropraktik har efter godkendelse i samarbejdsudvalg for kiropraktik samt i regionsrådet været udsendt i høring i perioden 1. december januar Der er modtaget svar fra 13 parter, hvoraf fem ikke har indholdsmæssige kommentarer til planen. I bilag 1 ses de samlede høringssvar. I bilag 2 er en samlet oversigt over de indholdsmæssige kommentarer og forslag til ændringer. Generelt er planen blevet vel modtaget. Flere høringsparter støtter dens fokus på tværsektorielt samarbejde og målsætningen om at udligne social ulighed i sundhed. Enkelte kommuner tilkendegiver, at de gerne indgår i et samarbejde i forbindelse med implementeringen af planen. Der er dog kritik af, at mange klinikker ikke har handicapegnede adgangsforhold.

69 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 6 - Side 2 af 3 En samlet praksisplan med indarbejdede kommentarer er i bilag 3. Styregruppen for praksisplanen foreslår to, mindre ændringer i planen som følge af høringssvarene: 1) Det præciseres, hvordan der kan arbejdes hen imod, at kiropraktorpraksis også kan gøre brug af røntgenbilleder taget i hospitalsregi. 2) Bilag 3 er tilrettet, så Glostrups og Bornholms hospitalsplanområder er tilføjet. Desuden foreslås det, at en del af kommentarerne inddrages i implementeringen af planen. Endvidere foreslås to tilføjelser, der ikke er direkte afledt af høringen: 1) En indholdsmæssig revision af afsnittet vedrørende kvalitetsudvikling i praksis, særskilt vedrørende NIP kiropraktik, idet de centrale parter har revideret deres tidligere beslutning om fremgangsmåden på dette område, siden planen blev sendt i høring. Det ny tekstforslag er formuleret i overensstemmelse med vejledning fra Danske Regioner. 2) En bemærkning om komplikationer efter behandling foranlediget af regionsrådets behandling af høringsudkastet. Såfremt samarbejdsudvalget godkender planen, vil den efterfølgende blive forelagt regionsrådet. Samarbejdsudvalgets eventuelle bemærkninger vil blive vedlagt sagsfremstillingen. For at kunne indlede implementeringen indstilles det, at samarbejdsudvalget nedsætter en implementeringsgruppe, der kan påbegynde arbejdet i 2. halvår af 2013 under forudsætning af planens godkendelse i regionsrådet. Til at understøtte implementeringsgruppen har administrationen udarbejdet udkast til et kommissorium (bilag 4). Kommissoriet fastlægger de formelle rammer for arbejdet, herunder at der refereres til samarbejdsudvalget. Det medfører, at samarbejdsudvalget løbende skal orienteres om prioritering og fremdriften i arbejdet såvel som have alle principielle beslutninger til godkendelse. Administrationen foreslår, at implementeringsgruppen kommer til at bestå af to repræsentanter for kiropraktorerne i samarbejdsudvalget og to repræsentanter fra regionsadministrationen. SAMARBEJDSUDVALGETS BESLUTNING

70 Punkt nr. 9 - Endelig godkendelse af praksisplan for kiropraktik Bilag 6 - Side 3 af 3 Ad 1) Tiltrådt. Samarbejdsudvalget besluttede at oversende planen til behandling i regionsrådet. Samarbejdsudvalget opfordrer overenskomstens parter til at udarbejde en strategi for forbedring af tilgængelighed i kiropraktorpraksis med inddragelse af relevante brugerorganisationer. Samarbejdsudvalget har fokus på, at handicaptilgængelighed omfatter andet end fysisk tilgængelighed. Ad 2) Tiltrådt. Kiropraktorsiden vender tilbage vedr. navne på repræsentanter for kiropraktorerne. Ad 3) Tiltrådt. Bilagsfortegnelse: 1. Alle høringssvar til planen 2. Skema med konsekvenser af høringssvar 3. Udkast til praksisplan for kiropraktik Udkast til kommissorium for implementeringsgruppen Sagsnr: Sagsbehandler: Jonas Engberg Lind

71 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 1 - Side 1 af 12 Koncern Organisation og Personale Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger

72 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 1 - Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning af lægers bibeskæftigelse Baggrund Oplysningspligten Elektronisk opgørelse af bibeskæftigelse Registreringsresultater for Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Baggrund og oplysningspligt Formålet med elektronisk oplysning Den elektroniske indberetning Metode og definition af bibeskæftigelse Resultater af lægernes oplysninger Typer af bibeskæftigelse Læger med bibeskæftigelse fordelt på hospitaler Oversigt over de fem typer af bibeskæftigelse Personlig indkomst i fbm. forskningsprojekter fra private virksomheder, fonde patientforeninger mv Privat økonomisk interesse Attester for hvilke der kan kræves særskilt honorar Bibeskæftigelse i øvrigt ud over hovedbeskæftigelse, herunder også deltagelse og arbejde i uddannelsesinstitutioner, styrelser, forsikringer, råd og nævn mv Virksomhed, der kræver Lægemiddelstyrelsens samtykke efter 3, stk. 2, I Lov om apotekervirksomhed

73 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 1 - Side 3 af Sammenfatning af lægers bibeskæftigelse 2012 Baggrund Siden 2007 har Region Hovedstaden haft interne regler for registrering af og dialog om lægers bibeskæftigelse samt om modtagelse af økonomisk støtte. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2008 lavede Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger (FAS) en aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse for tre lægegrupper cheflæger, overlæger og afdelingslæger. Disse vil i resten af rapporten blot blive omtalt som læger. Reglerne om lægers bibeskæftigelse afvejer to vigtige hensyn. Lægers eventuelle bibeskæftigelse skal være forenelig med deres hovedbeskæftigelse i Region Hovedstaden. Lægens indsats i hovedstillingen må således hverken tidsmæssigt eller indholdsmæssigt påvirkes negativt af en eventuel bibeskæftigelse. Der må endvidere heller ikke kunne drages tvivl om lægers interesseforhold og uvildighed, i forhold til behandlingen af og rådgivningen af patienter. Samtidig er der også en række funktioner i sundhedsvæsnet, der bygger på, at læger har forskellige former for bibeskæftigelse - f.eks. undervisning af studerende og udarbejdelse af attester i forsikringssager. Læger er også ofte involveret i forsknings- og udviklingsprojekter samt repræsentanter i offentlige eller halvoffentlige råd, nævn og kommissioner, hvor der er brug for deres professionelle viden og indsigt. Flere læger har også bibeskæftigelse på andre offentlige sygehuse eller på egne eller private klinikker. Sådanne forhold og aktiviteter kan bidrage til at øge behandlingskapaciteten, og til at gøre det samlede sundhedsvæsen mere fleksibelt og velfungerende. Oplysningspligten Inden for rammer af aftalen i Danske Regioner har Region Hovedstaden fastsat retningslinjer om oplysningspligten bl.a. hvornår og hvordan lægerne skal oplyse om deres evt. bibeskæftigelse til ansættelsesmyndigheden. Det er til enhver tid ledelsens ansvar at sikre, at retningslinjerne efterleves, herunder at der årligt afholdes samtaler med de læger, der har bibeskæftigelse. Det fremgår af regionens seneste retningslinjer fra 2010, at læger skal anmode om en samtale med afdelingsledelsen eller hospitalsdirektionen, før de indgår en aftale om lægefaglige bibeskæftigelse. I den forbindelse er der oplysningspligt vedrørende lægefaglig bibeskæftigelse ved privat sygehus/klinik, medicinalvirksomheder, apparaturleverandører og andre offentlige sygehuse. Lægerne skal desuden af egen drift orientere afdelingsledelsen om, hvilken økonomisk støtte de modtager fra private virksomheder, fonde, patientforeninger mv. til at gennemføre forskningsprojekter. Endelig har læger pligt til at oplyse, om de i øvrigt har økonomisk interesse i form af (med)ejerskab og bestyrelsesposter. Oplysningspligten skal øge gennemskueligheden og overblikket over den samlede bibeskæftigelse for regionens læger, og samtidig give ledelsen mulighed for en systematisk opfølgning. Elektronisk opgørelse af bibeskæftigelse Region Hovedstaden har i december 2012 gennemført den første elektroniske opgørelse over lægers bibeskæftigelse. Målgruppen har været regionens cheflæger, overlæger og afdelingslæger. Registreringen er en videreudvikling af pilotprojektet i 2011, der sigtede mod at finde en fælles og effektiv metode til indsamling af de relevante oplysninger om bibeskæftigelse. I den forbindelse blev der udviklet et it-værktøj, der samtidig kan understøtte dialogen mellem den enkelte læge og ledelsen. 3

74 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 1 - Side 4 af 12 Det er væsentligt at fremhæve, at lægernes registreringer alene viser resultatet af samtalen, som lægen har haft med hospitalsdirektionen/centerledelsen forud for indgåelsen af en bibeskæftigelse. Det betyder, at afklaring af evt. habilitet og interessemodsætninger mv. ikke fremgår af indberetningerne, da de (jf. retningslinjerne på området) skal afklares i dialogen mellem lægen og direktionen/centerledelsen. Registreringsresultater for 2012 Resultaterne af den elektroniske registrering i 2012 viser generelt: at 60 pct. af regionens cheflæger, overlæger og afdelingslæger i målgruppen har bibeskæftigelse af forskelligt omfang (jf definitionen oven for) at omkring halvdelen af lægerne med bibeskæftigelse har mindre end 15 timer bibeskæftigelse om måneden, og at omfanget af lægernes bibeskæftigelse, stort set er ens på alle regionens hospitaler. Det er vigtigt at understrege, at Region Hovedstaden prioriterer, at bibeskæftigelse hverken tidsmæssigt eller indholdsmæssigt påvirker lægernes indsats i hovedstillingen negativt. Samlet set understøtter resultaterne af den gennemførte undersøgelse den vurdering, at lægers bibeskæftigelse balancerer mellem de nævnte hensyn om, på den ene side, at undgå interessekonflikter og tvivl om habilitet, og på den anden side, at lægers bibeskæftigelse kan bidrage til at øge den samlede behandlingskapacitet i en række væsentlige samfundsfunktioner på sundhedsområdet. Omfanget af bibeskæftigelse i regionen - såvel lønnet som ulønnet - indikerer, at der er en betydelig efterspørgsel efter lægespecialistkompetencer og en relativ høj fleksibilitet hos lægerne. Sammenfattende er vurderingen ud fra de indhentede oplysninger i 2012 derfor, at lægerne agerer i overensstemmelse med aftalen mellem Danske Regioner og FAS om bibeskæftigelse i regionerne, samt lever op til regionens egne retningslinjer på området. Nedenfor gennemgås resultaterne af registreringen for 2012 nærmere. 4

75 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 1 - Side 5 af Afrapportering af lægers bibeskæftigelse 2012 Baggrund og oplysningspligt Hovedparten af lægerne har forud for den elektroniske indberetning i 2012 allerede fået deres beskæftigelse vurderet af hospitalsdirektionerne. Siden 2008 har cheflæger, overlæger og afdelingslæger som nævnt været omfattet af aftalen om oplysningspligt. Lægerne har derfor haft pligt til at anmode om en samtale med hospitalsdirektionen, hvis de ønsker at påtage sig bibeskæftigelse. Dette gælder også ved fornyelse af eller ved væsentlige ændringer i eksisterende aftaler. Det betyder, at langt hovedparten af lægerne ikke har haft nye oplysninger at indberette for Undtagelsen kan være enkelte læger, som i indberetningsperioden måtte have søgt om ny bibeskæftigelse, har ønsket at forny en aftale eller har haft væsentlige ændringer i eksisterende aftaler. I vurderingen af om bibeskæftigelsen er foreneligt med hovedbeskæftigelsen drøfter læger og ledelse bl.a. følgende emner: Bibeskæftigelsens karakter/indhold Forventet omfang i tid Konsekvenser for arbejdstilrettelæggelse på hovedarbejdssteder Tilrettelæggelse af afspadsering Bibeskæftigelsens forenelighed med efterlevelsen af mål, krav og forventninger formuleret i ledelsesgrundlag og funktionsbeskrivelser Samt de hensyn, der endvidere er nævnt i aftalen om oplysningspligten Ifølge regionens retningslinjer må bibeskæftigelse: Ikke hindre eller vanskeliggøre arbejdstilrettelæggelse på hovedarbejdsstedet Ikke indebære en risiko for inhabilitet eller andre former for interessekonflikter Ikke have en negativ påvirkning for den pågældende læges mulighed for at varetage ledelsesopgaver m.v. i forhold til hovedarbejdsstedet. Formålet med elektronisk oplysning Den fælles gennemførte rapportering om lægers bibeskæftigelse har baggrund i et politisk og ledelsesmæssigt ønske om at skabe et fælles og systematisk overblik over omfanget og typer af bibeskæftigelse på hospitals- og regionsniveau. I perioden fra er der manuelt blevet udarbejdet opgørelser over lægers bibeskæftigelse på Region Hovedstadens hospitaler. I 2011 blev pilotprojektet med elektronisk registrering af lægers bibeskæftigelse igangsat og et it-system påbegyndt udviklet, og i 2012 er det elektroniske oplysningssystem blevet færdigudviklet. Koncern Organisation og Personale har i samarbejde med Rambøll Management Consulting udarbejdet et itoplysningsskema til digitalisering af regionens retningslinjer. Tre hospitaler (Hillerød Hospital, Gentofte Hospital og Rigshospitalet) har deltaget i udviklingen og test af oplysningsskemaet. Den elektroniske indberetning af lægers bibeskæftigelse blev igangsat medio november, og indrapporteringen blev afsluttet medio december Læger har dog forsat mulighed for at registrere sig eller tilføje ændringer i oplysningsskemaet. 5

76 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 1 - Side 6 af 12 På hvert hospital har der været kontaktpersoner, som lokalt har haft ansvaret for at gennemføre den elektroniske registrering af lægers bibeskæftigelse. Kontaktpersonerne har ydet et stort arbejde med at vejlede målgruppen og de ledere, som har vurderet registreringerne. Derfor er der også opnået en tilfredsstillende høj indberetningsandel på ca. 90 pct. i

77 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 1 - Side 7 af Den elektroniske indberetning Sammenfattende vurderer Koncern Organisation & Personale, at indberetningen i 2012 teknisk set er gået godt. Såvel lægerne i målgruppen samt hospitalsdirektionerne har taget godt imod det elektroniske indberetningsskema. Tilbagemeldingen viser, at de fleste læger og hospitalsdirektioner finder, at it-systemet er et relativt godt dialogværkstøj. Dermed er der skabt en procedure, der giver mulighed for en løbende og effektiv opfølgning på regionens retningslinjer. Metode og definition af bibeskæftigelse Som tidligere nævnt bygger det elektroniske indberetningsskema hovedsagelig på aftalen om oplysningspligt ved bibeskæftigelse for cheflæger, overlæger og afdelingslæger. Derudover er regionens egne retningslinjer - herunder de overenskomstmæssige bestemmelser vedrørende attester - også lagt til grund for definitionen af bibeskæftigelse i den første elektroniske registrering. Lægerne har på denne baggrund angivet, om de har eller planlægger: A. Personlig indkomst ifm. forskningsprojekter fra private virksomheder, fonde, patientforeninger mv. B. Økonomisk interesse, såsom (med)ejerskab eller bestyrelsesposter i medicinalvirksomheder eller apparaturleverandører o.l. C. Attester for hvilke der kan kræves særskilt honorar D. Bibeskæftigelse i øvrigt ud over din hovedbeskæftigelse, herunder også deltagelse og arbejde i råd, nævn, styrelser, forsikringsselskaber mv. E. Virksomhed, der kræver Lægemiddelstyrelsens samtykke efter 3, stk. 2, i Lov om apotekervirksomhed Det er vigtigt at fremhæve, at regionen opererer med en bred definition af bibeskæftigelse, der har afsæt i både aftalen om oplysningspligt og regionens egne retningslinjer på området. Som tidligere nævnt har langt hovedparten af lægerne allerede forud for den elektroniske indberetning fået deres beskæftigelse vurderet af hospitalsdirektionerne. Siden 2008 har læger omfattet af aftalen haft pligt til at anmode om en samtale med hospitalsdirektionen, hvis de ønsker at påtage bibeskæftigelse. Dette gælder også ved fornyelse af eller væsentlige ændringer i eksisterende aftaler. Derudover afholdes der årligt samtale med lægen, der har oplyst at have bibeskæftigelse. Læger skal også orientere om bibeskæftigelse i forbindelse med nyansættelser. I praksis betyder det, at lægerne i 2012 som udgangspunkt ikke har haft nye oplysninger at indberette. Ifølge regionens retningslinjer omfatter den generelle oplysningspligt ikke størrelsen af honorarer og vederlag. I konkrete tilfælde hvis der eksempelvis kan være tvivl om personlig habilitet vil hospitalsdirektionen dog kunne kræve disse oplysninger. Derfor er størrelsen af honorarer og vederlag samt evt. personlig habilitet ikke omfattet af oplysningsskemaet. Resultater af lægernes oplysninger Resultaterne fra lægernes registreringer understøtter samlet den opfattelse, at lægers bibeskæftigelse og sundhedsfaglige ekspertise både respektere arbejdsmæssige hensyn og habilitetshensyn samt, at en række funktioner er nødvendige for at kunne gennemføre væsentlige samfundsfunktioner - forudsat at bibeskæftigelsen ikke kommer i konflikt med loyalitet og fleksibilitet overfor hovedbeskæftigelsen. 7

78 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 1 - Side 8 af 12 Regionen har cheflæger, overlæger og afdelingslæger i målgruppen med oplysningspligt. Af dem har læger foretaget en registrering. Dette svarer til 89 pct. af lægerne i målgruppen. 2 pct. af lægerne er inaktive på registreringstidspunktet grundet barsel, orlov o.l. og 9 pct. af lægerne i målgruppen mangler forsat at foretage deres registrering (bilag 1). Læger, der ikke er registreret, indgår ikke i opgørelserne, med mindre andet er angivet i bilagene. Af de læger, der har gennemført indberetningen, har 79 pct. fået deres bibeskæftigelse vurderet forenelig med hovedbeskæftigelsen af afdelingsledelsen eller hospitalsdirektionen. Som tidligere nævnt finder den egentlige godkendelse sted allerede når lægen påtænker og søger om at tage bibeskæftigelse. Da den årlige registrering blev afsluttet medio december afventede 10 pct. af lægerne forsat den ledende overlæges eller direktionens vurdering. Det er væsentligt at fremhæve, at lægerne fortsat har adgang til oplysningsskemaet. Læger, der afventer ledelsens vurdering, forventes løbende at få tilbagemeldinger, når deres sager om bibeskæftigelse har været drøftet med hospitalsdirektioner eller eventuelt centerledelser. Typer af bibeskæftigelse Af de læger, der har registreret sig i systemet, har oplyst, at de har bibeskæftigelse. Bibeskæftigelsen finder sted på andre regionale hospitaler, medicinalvirksomheder, privathospitaler, uddannelsesinstitutioner, styrelser, ministerier, forsikringsselskaber, i udlandet og i råd og nævn. mv. Tabel 1: Typer af bibeskæftigelse i regionen Antal Pct. Modtager personlig økonomisk indkomst til forskningsprojekter fra private virksomheder mv. 61 3% Har (privat)økonomisk interesse, såsom (med)ejerskab eller bestyrelsesposter 30 1% Udarbejder attester, der giver dig særskilt honorar % Tager bibeskæftigelse i øvrigt ud over hovedbeskæftigelse % Får tilknytning til en virksomhed, der kræver Lægemiddelstyrelsens samtykke efter 3, stk. 2, i Lov om apotekervirksomhed 227 9% Udøver ikke bibeskæftigelse % I alt % Note: Konstruerede totaler der er mulighed for flere svar. Læger med bibeskæftigelse fordelt på hospitaler Niveauet for bibeskæftigelse på regionens hospitaler er relativt ensartet. Med undtagelse af Bornholms hospital samt koncernstabene og den tværgående servicevirksomhed IMT (regionens virksomhed for IT, telefoni og medico-aktiviteter) er der tale om ganske ens aktivitetsniveauer. Af tabel 2 fremgår, at 60 pct. af lægerne, der har foretaget registrering i 2012, har oplyst at have bibeskæftigelse. Tabel 2: Udøver bibeskæftigelse opdelt på virksomhed Ja Nej BBH BOH GEH GLO HEH HIH HVH RHP RIH STABE IMT Total % 35% 65% 69% 53% 60% 56% 70% 58% 27% 0% 60% % 65% 35% 31% 47% 40% 44% 30% 42% 73% 100% 40% I alt Note: Fælles matrikelledelse HVH/AMH, BBH/FRH, HIH/FSH/HLH Note: IMT Regionens IT, telefoni og medicoaktiviteter 8

79 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 1 - Side 9 af Oversigt over de fem typer af bibeskæftigelse Regionen Hovedstaden opererer med fem typer af bibeskæftigelse: Personlig indkomst Økonomisk interesse Attester Bibeskæftigelse i øvrigt Tilknytning til virksomheder, der kræver Lægemiddelstyrelsens samtykke efter 3, stk. 2, i Lov om apotekervirksomhed. Personlig indkomst ifm. forskningsprojekter fra private virksomheder, fonde, patientforeninger mv. I alt har 60 læger oplyst, at de modtager personlig indkomst fra private virksomheder, fonde, patientforeninger mv. til at gennemføre forskningsprojekter. Samlet har tre pct. af lægerne i målgruppen personlig indkomst ifm. forskningsprojekter. Beløb modtages bl.a. for protokollering af lægemiddelforsøg og præparatrevision mv. 2/3 af de læger, der har registreret, at de modtager personlig indkomst ifm. forskningsprojekter, modtager mellem og kr. om året (bilag 3), Tabel 3: Den forventede samlede beløbsstørrelse på personlig indkomst ifm. forskningsprojekter i det kommende år Under kr. 19 1% kr. 23 1% kr. 17 1% kr. og derover 1 0% Modtager ikke personlig indkomst % I alt % Privat økonomisk interesse 30 læger eller ca. en pct. af lægerne i målgruppen har privat økonomisk interesse, såsom (med)ejerskab eller bestyrelsesposter i medicinalvirksomheder eller apparaturleverandører o.l. Blandt de 10 læger, der har registreret andet, er der hovedsageligt oplyst om aktieposter i medicinalvirksomheder. Tabel 4: Andel af læger med privat økonomisk interesse (Med)ejerskab 15 1% Bestyrelsesposter 5 0% Anden 10 0% Har ikke privatøkonomisk interesse % I alt % Attester for hvilke der kan kræves særskilt honorar I alt har 727 læger i regionen oplyst, at de udarbejder attester, der giver særskilt honorar. Hovedparten af disse attester er statusattester fra kommunerne og speciallægeerklæringer til eksempelvis forsikringsselskaber og styrelser mv. Mere end 3/4 af de læger, der udarbejder attester, laver mellem én og to attester pr. måned. Udfærdigelsen af en attest har typisk en varighed af ca minutter. Antal Antal Pct. Pct. 9

80 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 1 - Side 10 af 12 Tabel 5: Antal attester udarbejdet i alt pr. år Under % % % 25 og derover 163 7% Udarbejder ikke attester % I alt % Note: Antal attester-variablen er konstrueret ud fra de tre svarmuligheder: Antal pr. uge, antal pr. måned og antal pr. år. (Der antages 52 uger pr. år og 12 måneder pr. år). Bibeskæftigelse i øvrigt ud over hovedbeskæftigelse herunder deltagelse og arbejde i uddannelsesinstitutioner, styrelser, forsikringer, råd og nævn mv. Ud af de fem typer af bibeskæftigelse har oplyst, at de har bibeskæftigelse i øvrigt ud over deres hovedbeskæftigelse det vil sige eksempelvis deltagelse og arbejde i uddannelsesinstitutioner, styrelser, forsikringer, råd og nævn mv. Hvor foregår bibeskæftigelsen? 705 har oplyst at have bibeskæftigelse inden for det offentlige sundhedsvæsen, privathospitaler, klinik olign., egen klinik eller medicinalvirksomhed. Dette svarer til mere end halvdelen af registreringerne indenfor typen bibeskæftigelse i øvrigt. Ses der nærmere på de enkelte områder i tabel 6, kan det bl.a. fremhæves, at bibeskæftigelse inden for det offentlige sundhedsvæsen er en etableret del af vores sundhedsvæsen. Det omfatter bl.a. læger, der kører lægeambulancer, og læger, der hjælper med at tage vagter på afdelinger, hvor de tidligere har været ansat. Dette forekommer både i og udenfor Region Hovedstadens hospitaler. Ud af de 146 registreringer om arbejde på privathospitaler, klinik eller lignende institutioner er der tale om bibeskæftigelse på privathospitaler, enten i form af private klinikker uden overenskomst med det offentlige eller på egentlige privathospitaler. Lidt under halvdelen af de læger, der har oplyst at have bibeskæftigelse på privathospitaler mv. har ansættelse på Privathospitalet Hamlet, Privathospitalet Danmark, Københavns privathospital, Bekkevold privathospital og Kysthospitalet i Skodsborg. Derudover har 131 oplyst at have bibeskæftigelse på medicinalvirksomheder, hvilket bl.a. er med til at understøtte et velfungerende sygehusvæsen. Tabel 6: Hvor foregår bibeskæftigelsen for læger der har oplyst typen bibeskæftigelse i øvrigt Det offentlige sundhedsvæsen/andre regionale hospitaler % Privathospitaler 146 6% Klinik eller lignende institution 93 4% Egen klinik/eget ydernr. 80 3% Medicinalvirksomheder, apparaturleverandører eller lignende 131 5% Anden lægelig bibeskæftigelse % *Tager ikke bibeskæftigelse i øvrigt % I alt % Note: Konstruerede totaler der er mulighed for flere svar. * Her indgår læger der ikke udøver bibeskæftigelse, læger med personlig økonomisk indkomst, privat økonomisk interesse, læger der udarbejder attester eller har tilknytning til en virksomhed, der kræver lægemiddelsstyrelsens samtykke. Antal Antal Pct. Pct. 10

81 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 1 - Side 11 af pct. af lægerne med bibeskæftigelse i øvrigt har oplyst at have anden lægelig bibeskæftigelser, herunder deltagelse og arbejde i uddannelsesinstitutioner, styrelser, forsikringer, råd og nævn mv. Ses der nærmere på 546 registreringer har flere læger oplyst, at de deltager og arbejder på uddannelsesinstitutioner, i styrelser, forsikringsselskaber, råd og nævn, i foreninger og interesseorganisationer, Falck/SOS og lægevagten mv. (for hele opgørelsen se bilag 6, tabel 6.3). Hvilken type af bibeskæftigelse drejer bibeskæftigelsen sig om? læger har registreret, at deres ansættelsesforhold enten drejer sig om vagt eller beredskabsforpligtigelse, normal dagtjeneste eller konsulentbistand. Ca. 2/3 af lægerne med bibeskæftigelse har oplyst, at der er tale om konsulentbistand, herunder faglig rådgivning og undervisning mv. Ca. 22 pct. af lægerne oplyser, at de har normal dagtjeneste, hvorved forstås patientbehandling, operationsvirksomhed mv. inden for almindelig dagtid. Ca. 15 pct. oplyser, at der er tale om vagt eller beredskabsforpligtigelse (herved forstås en forpligtigelse til at være til rådighed i forbindelse med patientforløb i bibeskæftigelsen inkl. opkald og telefonkonsultation). Tabel 7: type af bibeskæftigelse for læger med bibeskæftigelse i øvrigt Vagt eller beredskabsforpligtigelse 171 7% Normal dagtjeneste % Konsulentbistand % Tager ikke bibeskæftigelse ud over hovedbeskæftigelse % I alt % Note: Konstruerede totaler - mulighed for flere svar. Langt hovedparten af lægerne i målgruppen oplyser, at deres bibeskæftigelse knytter sig til deres lægefaglige speciale. Det er indenfor specialerne anæstesiologi, psykiatri og ortopædisk kirurgi, hvor der forekommer mest bibeskæftigelse (bilag 7, tabel 7.3 for samlet opgørelse). Antal bibeskæftigelser Der er registreringer om bibeskæftigelse. En læge kan have oplyst mere end en bibeskæftigelse. I gennemsnit har alle læger i målgruppen under en bibeskæftigelse. Af de læger, der har oplyst at have bibeskæftigelse har 88 pct. mellem 1-2 bibeskæftigelser (bilag 5). Timer Mere end 50 pct. af læger med bibeskæftigelse har under 15 timers bibeskæftigelse om måneden. Ca. 1/4 af lægerne har bibeskæftigelse, der udgør 25 timer eller mere om måneden. Læger med 20 timer eller mere om måneden er eksempelvis læger med skadevagter eller læger, der kører lægeambulancer her er vagterne af 12 timers varighed. Tabel 8: Antal timer for læger med bibeskæftigelse i øvrigt pr. måned Udvalg Antal Alle Pct. Antal Pct. Antal Pct. Under 5 timer pr. måned % 197 8% 5-14 timer pr. måned % % timer pr. måned % % 25 timer pr. måned eller mere % % Tager ikke bibeskæftigelse ud over hovedbeskæftigelse % I alt % % Note: Antal timer-variablen er konstrueret ud fra de tre svarmuligheder: timer pr. uge, timer pr. måned og timer pr. år. (Der antages 4,5 uger pr. måned og 12 måneder pr. år.) 11

82 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 1 - Side 12 af 12 Virksomhed, der kræver Lægemiddelstyrelsens samtykke efter 3, stk. 2, i Lov om apotekervirksomhed Oplysningspligten omfatter endvidere drift af en virksomhed eller tilknytning til en virksomhed, der kræver Sundhedsstyrelsens samtykke efter 3, stk. 2, i Lov om apotekervirksomhed. 226 læger har oplyst, at de har drift af eller tilknytning til en virksomhed, der kræver et sådan samtykke. 12

83 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 2 - Side 1 af 13 Bilag til Oplysningspligt vedr. bibeskæftigelse 2012 Bilag 1: Status på registrering af bibeskæftigelse Tabel 1.1: Status på opdatering Antal Pct. Registrering ikke foretaget af læge 252 9% Afventer leders vurdering % Under vurdering af leder 2 0% Vurderet uforenelig af leder 0 0% Vurderet forenelig af leder % Læge er inaktiv 49 2% I alt % 1

84 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 2 - Side 2 af 13 Bilag til Oplysningspligt vedr. bibeskæftigelse 2012 Bilag 2: Læger med bibeskæftigelse Tabel 2.1: Type bibeskæftigelse Antal Pct. Modtager personlig økonomisk indkomst til forskningsprojekter fra private virksomheder mv. 61 3% Har (privat)økonomisk interesse, såsom (med)ejerskab eller bestyrelsesposter 30 1% Udarbejder attester, der giver dig særskilt honorar % Tager bibeskæftigelse i øvrigt ud over hovedbeskæftigelse % Får tilknytning til en virksomhed, der kræver Lægemiddelstyrelsens samtykke efter 3, stk. 2, i Lov om apotekervirksomhed 227 9% Udøver ikke bibeskæftigelse % I alt % Note: Konstruerede totaler - mulighed for flere svar Tabel 2.2: Udøver bibeskæftigelse opdelt på virksomhed Ja Nej BBH BOH GEH GLO HEH HIH HVH RHP RIH STAB IMT Total % 35% 65% 69% 53% 60% 56% 70% 58% 27% 0% 60% % 65% 35% 31% 47% 40% 44% 30% 42% 73% 100% 40% I alt Note: Fælles matrikelledelse HVH/AMH, BBH/FRH, HIH/FSH/HLH Note: IMT Regionens IT, telefoni og medicoaktiviteter Tabel 2.3: Type bibeskæftigelse opdelt på virksomhed Modtager økonomisk støtte til forskningsprojekter fra private virksomheder mv. Har (privat)økonomisk interesse, såsom (med)ejerskab eller bestyrelsesposter Udarbejder attester, der giver dig særskilt honorar Tager bibeskæftigelse i øvrigt ud over hovedbeskæftigelse Får tilknytning til en virksomhed, der kræver Lægemiddelstyrelsens samtykke efter 3, stk. 2, i Lov om apotekervirksomhed Udøver ikke bibeskæftigelse BBH BOH GEH GLO HEH HIH HVH RHP RIH STAB IMT Total % 9% 5% 3% 1% 0% 3% 1% 2% 0% 0% 3% % 0% 1% 2% 1% 0% 1% 1% 2% 0% 0% 1% % 26% 33% 47% 16% 26% 29% 55% 25% 0% 0% 30% % 17% 52% 47% 40% 45% 41% 42% 44% 27% 0% 43% % 4% 15% 10% 9% 7% 8% 6% 11% 9% 0% 9% % 65% 35% 31% 47% 40% 44% 30% 42% 73% 100% 40% I alt Note: Konstruerede totaler - mulighed for flere svar. Note: Fælles matrikelledelse HVH/AMH, BBH/FRH, HIH/FSH/HLH Note: IMT Regionens IT, telefoni og medicoaktiviteter 2

85 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 2 - Side 3 af 13 Bilag til Oplysningspligt vedr. bibeskæftigelse 2012 Bilag 3: Personlig indkomst og økonomisk støtte Tabel 3.1: Forventede samlede beløbsstørrelse på PERSONLIG INDKOMST ifm. forskningsprojekter i det kommende år andele Under kr. 19 1% kr. 23 1% kr. 17 1% kr. og derover 1 0% Modtager ikke personlig indkomst % I alt % Antal Pct. Tabel 3.2: Forventede samlede beløbsstørrelse på PERSONLIG INDKOMST ifm. forskningsprojekter i det kommende år opdelt på virksomhed Under kr kr kr kr. og derover Modtager ikke personlig indkomst BBH BOH GEH GLO HEH HIH HVH RHP RIH STAB IMT Total % 0% 3% 1% 1% 0% 1% 1% 0% 0% 0% 1% % 9% 1% 2% 1% 0% 1% 0% 1% 0% 0% 1% % 0% 0% 1% 0% 0% 1% 0% 1% 0% 0% 1% % 0% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% % 91% 95% 97% 99% 100% 97% 99% 98% 100% 100% 97% I alt Note: IMT Regionens IT, telefoni og medicoaktiviteter Tabel 3.3: Privatøkonomisk interesse Antal Pct. (Med)ejerskab 15 1% Bestyrelsesposter 5 0% Anden 10 0% Har ikke privatøkonomisk interesse % I alt % 3

86 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 2 - Side 4 af 13 Tabel 3.4: Privatøkonomisk interesse opdelt på virksomhed (Med)ejerskab Bestyrelsesposter Anden Har ikke privatøkonomisk interesse Bilag til Oplysningspligt vedr. bibeskæftigelse 2012 BBH BOH GEH GLO HEH HIH HVH RHP RIH STAB IMT Total % 0% 0% 1% 1% 0% 1% 1% 1% 0% 0% 1% % 0% 0% 1% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% % 0% 1% 1% 0% 0% 0% 0% 1% 0% 0% 0% % 100% 99% 98% 99% 100% 99% 99% 98% 100% 100% 99% I alt Note: Fælles matrikelledelse HVH/AMH, BBH/FRH, HIH/FSH/HLH Note: IMT Regionens IT, telefoni og medicoaktiviteter 4

87 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 2 - Side 5 af 13 Bilag 4: Attester Bilag til Oplysningspligt vedr. bibeskæftigelse 2012 Tabel 4.1: Antal attester udarbejdet i alt pr. år andele Under % % % 25 og derover 163 7% Udarbejder ikke attester % I alt % Note: Antal attester-variablen er konstrueret ud fra de tre svarmuligheder: antal pr. uge, antal pr. måned og antal pr. år. Der antages 52 uger pr. år og 12 måneder pr. år Antal Pct. Tabel 4.2: Antal attester udarbejdet i alt pr. år opdelt på virksomhed Under og derover Udarbejder ikke attester BBH BOH GEH GLO HEH HIH HVH RHP RIH STAB IMT Total % 9% 5% 8% 5% 6% 7% 7% 6% 0% 0% 7% % 0% 3% 10% 3% 4% 4% 10% 5% 0% 0% 5% % 13% 17% 14% 5% 11% 14% 22% 10% 0% 0% 12% % 4% 8% 14% 3% 4% 4% 17% 4% 0% 0% 7% % 74% 67% 53% 84% 74% 71% 45% 75% 100% 100% 70% I alt Note: Antal attester-variablen er konstrueret ud fra de tre svarmuligheder: antal pr. uge, antal pr. måned og antal pr. år. Der antages 52 uger pr. år og 12 måneder pr. år. Note: Fælles matrikelledelse HVH/AMH, BBH/FRH, HIH/FSH/HLH Note: IMT Regionens IT, telefoni og medicoaktiviteter 5

88 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 2 - Side 6 af 13 Bilag til Oplysningspligt vedr. bibeskæftigelse 2012 Bilag 5: Bibeskæftigelse ud over hovedbeskæftigelse i øvrigt - antal bibeskæftigelser Tabel 5.1: Antal bibeskæftigelser i øvrigt ud over hovedbekræftelse Antal Pct % % % % % 6 6 0% 7 3 0% 8 2 0% 9 1 0% % Tager ikke bibeskæftigelse ud over hovedbeskæftigelse % I alt % Tabel 5.2: Antal bibeskæftigelser opdelt på virksomhed Tager ikke bibeskæftigelse ud over hovedbeskæftigelse BBH BOH GEH GLO HEH HIH HVH RHP RIH STAB IMT Total % 17% 28% 34% 29% 35% 24% 29% 30% 9% 0% 29% % 0% 14% 7% 7% 5% 10% 10% 9% 0% 0% 9% % 0% 5% 5% 3% 3% 3% 2% 2% 9% 0% 3% % 0% 2% 0% 0% 1% 1% 1% 1% 0% 0% 1% % 0% 1% 1% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1% % 0% 2% 0% 0% 0% 1% 0% 0% 9% 0% 0% % 0% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% % 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% % 0% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% % 0% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% % 83% 48% 53% 60% 56% 60% 58% 56% 73% 100% 57% I alt Note: Fælles matrikelledelse HVH/AMH, BBH/FRH, HIH/FSH/HLH Note: IMT Regionens IT, telefoni og medicoaktiviteter 6

89 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 2 - Side 7 af 13 Bilag til Oplysningspligt vedr. bibeskæftigelse 2012 Tabel 5.3: Antal bibeskæftigelser opdelt på virksomhed - gennemsnit BBH BOH GEH GLO HEH HIH HVH RHP RIH STAB IMT Total Gennemsnitligt antal bibeskæftigelser 1,6 1,0 2,0 1,5 1,4 1,4 1,6 1,4 1,5 3,3 0,0 1,5 Antal respondenter Note: Fælles matrikelledelse HVH/AMH, BBH/FRH, HIH/FSH/HLH Note: IMT Regionens IT, telefoni og medicoaktiviteter 7

90 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 2 - Side 8 af 13 Bilag til Oplysningspligt vedr. bibeskæftigelse 2012 Bilag 6: Bibeskæftigelse ud over hovedbeskæftigelse - hvor og type Tabel 6.1: Hvor foregår bibeskæftigelsen i øvrigt Det offentlige sundhedsvæsen/andre regionale hospitaler % Privathospitaler 146 6% Klinik eller lignende institutioner 93 4% Egen klinik/eget yd 80 3% Medicinalvirksomheder, apparaturleverandører eller lignende 131 5% Anden lægelig bibeskæftigelse % Tager ikke bibeskæftigelse i øvrigt % I alt % Note: Konstruerede totaler - mulighed for flere svar. Antal Pct. Tabel 6.2: Hvor foregår bibeskæftigelsen i øvrigt opdelt på virksomhed Det offentlige sundhedsvæsen/andre regionale hospitaler Privathospitaler klinik eller lignende institutioner Egen klinik/eget ydernr. Medicinalvirksomheder, apparaturleverandører eller lignende Anden lægelig bibeskæftigelse Tager ikke bibeskæftigelse i Øvrigt BBH BOH GEH GLO HEH HIH HVH RHP RIH STAB IMT Total % 4% 12% 14% 14% 13% 9% 8% 10% 9% 0% 11% % 0% 12% 7% 6% 8% 5% 0% 7% 0% 0% 6% % 0% 2% 6% 5% 4% 3% 5% 3% 0% 0% 4% % 0% 5% 5% 3% 4% 1% 5% 2% 0% 0% 3% % 0% 15% 5% 3% 3% 7% 4% 6% 18% 0% 5% % 13% 29% 21% 17% 19% 24% 25% 24% 18% 0% 23% % 83% 48% 53% 60% 56% 60% 58% 56% 73% 100% 57% I alt Note: Konstruerede totaler - mulighed for flere svar. Note: Fælles matrikelledelse HVH/AMH, BBH/FRH, HIH/FSH/HLH Note: IMT Regionens IT, telefoni og medicoaktiviteter 8

91 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 2 - Side 9 af 13 Bilag til Oplysningspligt vedr. bibeskæftigelse 2012 Tabel 6.3: Anden lægelig bibeskæftigelse Ansættelse i udlandet 38 2% Behandlingsinstitutioner o.lign. 13 1% Falck/SOS mv. (international) 34 1% Fonde 10 0% Foreninger, interesseorganisationer o.lign. 35 1% Forlag 8 0% Forsikringsselskaber 51 2% Komiteer 6 0% Kommuner 15 1% Landsholdslæge/Sportslæge o.lign. 3 0% Lægevagt 21 1% Pensionsvirksomheder 6 0% Politi/fængselsvæsnet 12 1% Råd og Nævn 39 2% Styrelser/Ministerier 84 4% Uddannelsesinstitutioner 97 4% Vikarbureau 3 0% Andet sted 175 7% Har ikke angivet anden lægelig bibeskæftigelse % I alt % Note: Konstruerede totaler - mulighed for flere svar. Tabel 6.4: Anden lægelig bibeskæftigelse opdelt på virksomhed Ansættelse i udlandet Behandlingsinstitutioner o.lign. Falck/SOS mv. (international) Fonde Foreninger, interesseorganisationer o.lign. Forlag Forsikringsselskaber Komiteer Kommuner Landsholdslæge/Sportslæge o.lign. Antal BBH BOH GEH GLO HEH HIH HVH RHP RIH STAB IMT Total Pct % 4% 2% 2% 0% 2% 1% 1% 2% 0% 0% 2% % 0% 0% 0% 0% 0% 0% 4% 0% 0% 0% 1% % 0% 2% 1% 1% 1% 1% 0% 2% 0% 0% 1% % 0% 0% 0% 1% 0% 0% 1% 1% 0% 0% 0% % 0% 2% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 18% 0% 1% % 0% 1% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% % 0% 8% 1% 2% 0% 2% 0% 3% 0% 0% 2% % 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% % 0% 0% 0% 0% 0% 1% 3% 0% 0% 0% 1% % 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 9% 0% 0% 9

92 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 2 - Side 10 af 13 Lægevagt Pensionsvirksomheder Politi/fængselsvæsnet Råd og Nævn Styrelser/Ministerier Uddannelsesinstitutioner Vikarbureau Andet sted Har ikke angivet anden lægelig bibeskæftigelse Bilag til Oplysningspligt vedr. bibeskæftigelse % 0% 0% 1% 1% 1% 2% 1% 0% 0% 0% 1% % 0% 0% 0% 0% 0% 1% 1% 0% 0% 0% 0% % 0% 0% 0% 1% 0% 1% 1% 0% 0% 0% 1% % 0% 3% 0% 1% 1% 1% 1% 2% 0% 0% 2% % 4% 8% 5% 2% 2% 3% 3% 3% 0% 0% 4% % 0% 4% 2% 4% 3% 4% 4% 4% 9% 0% 4% % 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% % 4% 5% 8% 5% 7% 9% 8% 8% 9% 0% 7% % 87% 71% 80% 83% 81% 77% 75% 76% 82% 100% 77% I alt Note: Konstruerede totaler - mulighed for flere svar. Note: Fælles matrikelledelse HVH/AMH, BBH/FRH, HIH/FSH/HLH Note: IMT Regionens IT, telefoni og medicoaktiviteter Tabel 6.5: Hvilken type af bibeskæftigelse drejer forholdet sig om Vagt eller beredskabsforpligtigelse 171 7% Normal dagtjeneste % Konsulentbistand % Tager ikke bibeskæftigelse ud over hovedbeskæftigelse % I alt % Note: Konstruerede totaler - mulighed for flere svar. Antal Pct. Tabel 6.6: Hvilken type af bibeskæftigelse drejer forholdet sig om opdelt på virksomhed Vagt eller beredskabsforpligtigelse Normal dagtjeneste Konsulentbistand Tager ikke bibeskæftigelse ud over hovedbeskæftigelse BBH BOH GEH GLO HEH HIH HVH RHP RIH STAB IMT Total % 0% 5% 5% 8% 12% 6% 6% 8% 9% 0% 7% % 9% 12% 16% 11% 13% 9% 7% 11% 0% 0% 11% % 9% 42% 29% 27% 23% 30% 32% 31% 27% 0% 30% % 83% 52% 58% 62% 58% 62% 60% 59% 73% 100% 60% I alt Note: Konstruerede totaler - mulighed for flere svar. Note: Fælles matrikelledelse HVH/AMH, BBH/FRH, HIH/FSH/HLH Note: IMT Regionens IT, telefoni og medicoaktiviteter 10

93 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 2 - Side 11 af 13 Bilag til Oplysningspligt vedr. bibeskæftigelse 2012 Bilag 7: Bibeskæftigelse ud over hovedbeskæftigelse - speciale og timer Tabel 7.1: Knytter din bibeskæftigelse i øvrigt til dit lægefaglige speciale Antal Pct. Ja % Nej 171 7% Tager ikke bibeskæftigelse ud over hovedbeskæftigelse % I alt % Note: Konstruerede totaler - mulighed for flere svar Tabel 7.2: Knytter din bibeskæftigelse i øvrigt til dit lægefaglige speciale opdelt på virksomhed Ja Nej Tager ikke bibeskæftigelse ud over hovedbeskæftigelse BBH BOH GEH GLO HEH HIH HVH RHP RIH STAB STA Total % 13% 50% 44% 34% 39% 33% 41% 39% 27% 0% 38% % 4% 8% 5% 8% 6% 8% 3% 7% 9% 0% 7% % 83% 48% 53% 60% 56% 60% 58% 56% 73% 100% 57% I alt Note: Konstruerede totaler - mulighed for flere svar. Note: Fælles matrikelledelse HVH/AMH, BBH/FRH, HIH/FSH/HLH Note: IMT Regionens IT, telefoni og medicoaktiviteter Tabel 7.3: Knytter din bibeskæftigelse i øvrigt til dit lægefaglige speciale opdelt på speciale Ja Nej Administration 4 4 AKUT/Skadestue 0 1 Ambulante tilbud 0 0 Anæstesiologi Arbejdsmedicin 0 0 Dermato-venerologi 6 4 Diagnostisk radiologi 44 0 Farmaceutisk service 0 0 Forskning 0 2 Fysio-ergoterapi 0 0 Geriatri 1 0 Gynækologi 52 1 Hæmatologi 7 0 Hospitalsodontologi 0 0 Idrætsmedicin 1 0 Infektionsmedicin 9 4 Intern medicin Kardiologi Karkirurgi

94 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 2 - Side 12 af 13 Bilag til Oplysningspligt vedr. bibeskæftigelse 2012 Kir.gastroenterologi Kirurgi Klin.fysiologi og nuclearmedicin 6 3 Klin.neurofysiologi 5 3 Klinisk Biokemi 9 2 Klinisk Farmakologi 4 1 Klinisk Mikrobiologi 7 2 Med.Endokrinologi 14 3 Med.Gastroenterologi 4 5 Med.lungesygdomme 5 0 Nefrologi 6 3 Neurokirurgi 13 0 Neurologi 37 1 Oftalmologi 16 0 Onkologi 15 5 Ortopædisk kirurgi Oto-,rhino-,laryngologi 19 2 Pædiatri 29 1 Patologi 15 1 Plastikkirurgi 14 1 Psykiatri Retsmedicin 0 0 Reumatologi 18 5 Thoraxkirurgi 8 4 Urologi 18 4 Vikarer 0 0 Andet I alt Note: Konstruerede totaler - mulighed for flere svar. Note: Antal timer-variablen er konstrueret ud fra de tre svarmuligheder: timer pr. uge, timer pr. måned og timer pr. år. Der antages 4,5 uger pr. måned og 12 måneder pr. år. Variablen er samlet for alle bibeskæftigelser. Tabel 7.4: Antal timer alle bibeskæftigelser i øvrigt udgør pr. måned - andele Udvalg Alle Antal Pct. Antal Pct. Under 5 timer pr. måned % 197 8% 5-14 timer pr. måned % % timer pr. måned % % 25 timer pr. måned eller mere % % Tager ikke bibeskæftigelse ud over hovedbeskæftigelse % I alt % % Tabel 7.5: Antal timer alle bibeskæftigelser i øvrigt udgør pr. måned opdelt på virksomhed - andele BBH BOH GEH GLO HEH HIH HVH RHP RIH STAB IMT Total Under 5 timer pr. måned % 4% 8% 7% 9% 6% 11% 9% 8% 9% 0% 8% 5-14 timer pr. måned % 4% 19% 19% 12% 17% 10% 11% 15% 0% 0% 14% timer pr. måned % 4% 12% 7% 10% 10% 10% 7% 10% 9% 0% 10% 25 timer pr. måned eller mere

95 Punkt nr Afrapportering af lægers bibeskæftigelse Bilag 2 - Side 13 af 13 Tager ikke bibeskæftigelse ud over hovedbeskæftigelse Bilag til Oplysningspligt vedr. bibeskæftigelse % 4% 13% 14% 10% 10% 10% 14% 11% 9% 0% 11% % 83% 48% 53% 60% 55% 59% 58% 56% 73% 100% 57% I alt Note: Fælles matrikelledelse HVH/AMH, BBH/FRH, HIH/FSH/HLH Note: IMT Regionens IT, telefoni og medicoaktiviteter Tabel 7.6: Antal timer alle bibeskæftigelser i øvrigt udgør pr. måned opdelt på virksomhed - gennemsnit BBH BOH GEH GLO HEH HIH HVH RHP RIH STAB IMT Total Gennemsnitligt antal timer pr. måned Antal respondenter Note: Fælles matrikelledelse HVH/AMH, BBH/FRH, HIH/FSH/HLH Note: IMT Regionens IT, telefoni og medicoaktiviteter 13

96 Punkt nr Rammeaftale for samarbejde med Jiangsu-provinsen i Kina Bilag 1 - Side 1 af 2

97 Punkt nr Rammeaftale for samarbejde med Jiangsu-provinsen i Kina Bilag 1 - Side 2 af 2

98 REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge Hillerød Telefon Fax Web CVR/SE-nr: Dato: 3. maj 2013 Ændringsforslag af redaktionel karakter til udkast til rammeaftale for samarbejde mellem Region Hovedstaden og Jiangsuprovinsen i Kina Til sag nr. 11 på dagsordenen for forretningsudvalgets møde den 7. maj 2013 Rammeaftale for samarbejde med Jiangsuprovinsen i Kina - er som bilag vedlagt et endeligt udkast til rammeaftale for samarbejdet. Efter den aftalte dead-line har Jiangsuprovinsen imidlertid ønsket nogle ændringer i aftaleteksten som følge af bemærkninger fra de statslige, kinesiske myndigheder. Ændringsforslagene er markeret med korrektur i vedlagte udgave af udkastet. Der er tale dels om rent sproglige ændringer og dels om ændringer på baggrund af internt kinesiske forhold af formel karakter. Der er efter administrationens opfattelse ikke tale om indholdsmæssige ændringer. Administrationen indstiller derfor, at aftaleudkastet godkendes med de nu foreslåede ændringer. [Læsevejledning: Grønne markeringer er nye tilføjelser, mens røde markeringer er tekst, som fjernes fra det oprindelige forslag]

99 REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge Hillerød Telefon Fax Web CVR/SE-nr: Dato: 3. maj 2013 HENSIGTSERKLÆRING INDGÅET MELLEM JIANGSU-PROVINSEN I FOLKEREPUBLIKKEN KINA OG HOVEDSTADSREGIONEN I KONGERIGET DANMARK OM GENNEMFØRELSE AF VENLIGE UDVEKSLINGER OG SAMAR- BEJDE ETABLERING AF VENSKABSBYSAMARBEJDE Idet vi handler ud fra de diplomatiske forbindelser, der er etableret mellem Folkerepublikken Kina og Kongeriget Danmark, idet vi ønsker at øge den gensidige forståelse og venskabet mellem det kinesiske og det danske folk, samt at konsolidere og udvikle venlige udvekslinger og samarbejde mellem Jiangsu-Provinsen og Hovedstadsregionen i Danmark, er vi gennem venlige samtaler blevet enige om yderligere at styrke vores arbejde på de følgende områder inden for rammerne af vores venlige forbindelser venskabsbyforbindelser: 1. Udvide handel og investeringer begge veje. Opmuntre til og støtte erhvervsfremmende aktiviteter fra begge sider, så som handelsmesser og udvikling af tjenesteydelser, der opmuntrer til gensidige forretningsmæssige investeringer. Udveksle oplysninger om forretningsmuligheder samt yde assistance til virksomheder fra begge sider med at etablere kontakter. 2. Fremme samarbejdet inden for energibesparelse og miljøbeskyttelse, grønne bygninger grønt byggeri og bæredygtig byudvikling bæredygtigt byggeri i byerne. Samarbejdsområderne omfatter, omfattende grønne teknologier og produkter, og ikke mindst inden for sådanne områder som energiproduktion og -distribution (smart grid og vindkraft), samt behandling af jord- og grundvandsforurening, spildevandshåndtering, og håndtering af fast affald. 3. Fremme samarbejdet inden for befolkningens sundhed, når det drejer sig om tumorer, hjerte-cerebrovaskulær sygdom, behandling af mødre og børn,

100 telemedicin, samt løsninger vedrørende udfordringerne ved aldrende befolkninger samt ved ældreplejen. Samarbejdet omfatter, at de to regioner sender personale fra sundhedsvæsnets organisationer samt uddannet, medicinsk personale til den anden region for at studere. Gensidig besøgsudveksling, sundheds- og lægeseminarer, samt matchning af hospitaler i de to regioner er eksempler på aktiviteter, som søger at fremme studieaktiviteterne. Desuden støtter de to regioner hospitaler og sundhedsvæsnets organisationer i at etablere samarbejdsforhold. Der opmuntres til omfattende samarbejde inden for klinisk medicin, sygdomsforebyggelse, videnskabelig forskning, innovation, uddannelse og patientbehandling, samt brugen af medicinsk udstyr og medicin. 4. Fremme samarbejdet inden for uddannelse, f.eks. gennem udveksling af studerende og lærere samt fælles forsknings- og uddannelsesprojekter mellem uddannelsesinstitutioner fra de to sider. 5. Indgå et dybere samarbejde inden for forsknings- og teknologisektoren. Opmuntre højteknologiske virksomheder firmaer, læreanstalter og universiteter, samt forsknings- og teknologiparker i de to regioner til at øge udveksling og samarbejde inden for områder, der omfatter energi, miljøbeskyttelse, biofarmaceutiske produkter samt landbrug. Støtte, støtte til etablering af fælles innovationscentre innovationscenter, internationale fælles udviklingsparker, samt udførelse af fælles forskning og udvikling tillige med og international teknologioverførsel. 6. Fremme praktisk samarbejde inden for markedsudvikling og udveksling af turismeinformation blandt turistorganisationer, rejsebureauer og turisterhvervet. 7. Begge parter er enige om, at i perioden mellem 2013 og 2014 skal vores samarbejde fokusere på udfoldes indenfor følgende områder hovedfelter ( ): Teknologi og kompetencer inden for pædiatri, behandling af mor og barn samt behandling af demente. Grøn, bæredygtig opførelse af bygninger Grønt, bæredygtigt byggeri. Jordforurening i forbindelse med urbanisering og af andre årsager vandforsyning. Innovative centre med Smart Grid og vedvarende energi. Innovationsalliance inden for life-science. Turisme. Når begge parter (ved udvikling af forslagene og ved overvejelse af indhold, økonomiske aspekter, osv.) er enige om at gennemføre et eller flere af disse forslag, skal der underskrives specifikke aftaler inden for rammerne af denne hensigtserklæring. Side 2

101 Udenrigskontoret (Foreign Affairs Office) i Jiangsu-Provinsens Regering og Afdelingen for Regional Udvikling i Hovedstadsregionen i Danmark vil stå for den venlige udveksling og samarbejdet mellem de to sider. Udenrigskontoret og Afdelingen for Regional Udvikling bør opretholde regelmæssig kontakt. Relevante afdelinger på begge sider bør fremsende statusrapporter over specialiserede samarbejdsbestræbelse til Udenrigskontoret hhv. Afdelingen for Regional Udvikling. For hvert halvandet år udarbejder Udenrigskontoret og Afdelingen for Regional Udvikling en opsummerende rapport over samarbejdet i den forløbne periode og reviderer programmet for venlige udvekslinger og samarbejde gennem konsultationer vedrørende den næste periode i et forsøg på hele tiden at gøre vort samarbejde samarbejdet effektivt og fokuseret. Et styringsudvalg, normalt med forsæde af ledere fra de to parter på niveauet koncerndirektør, mødes hvert halvandet år for at evaluere og yderligere øge det samlede samarbejde mellem de to parter. Denne hensigtserklæring, som er underskrevet den, 2013, i Nanjing, træder i kraft ved sin underskrift. Hensigtserklæringen er udarbejdet i tre eksemplarer på kinesisk, dansk og engelsk, idet alle eksemplarer anses for at være lige autentiske. Viceguvernør Jiangsu-Provinsen Folkerepublikken Kina Næstformand i Regionsrådet Hovedstadsregionen Kongeriget Danmark Side 3

102 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 1 af 52 Evaluering af lov om trafikselskaber Marts 2013

103 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 2 af 52

104 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 3 af 52 Evaluering af lov om trafikselskaber

106 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 5 af Evaluering af lov om trafikselskaber Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN:

107 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 6 af 52 Indhold 1. Indledning og sammenfatning Baggrund for evaluering af lov om trafikselskaber Sammenfatning Organisering i hovedstadsområdet Samarbejdet mellem aktørerne i hovedstadsområdet Ansvars- og finansieringsmodel Indtægtsdeling Organisering uden for hovedstadsområdet Samarbejde Ansvars- og finansieringsmodel Øvrige emner Bestyrelsens opgaver og medlemssammensætning Mulighed for at trafikselskaberne kan eje faste anlæg Bedre budgettering og udgiftsstyring Mulighed for at pensionister kan køre med skolebussen Tilladelser til rutekørsel Mulighed for at melde sig ud af trafikselskabet Oversigt over forslag Bilag 1: Oversigt over organisationsmodeller...47 Bilag 2: Indtægtsdeling i hovedstadsområdet... 48

108 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 7 af 52 7.

109 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 8 af Indledning og sammenfatning 1.1. Baggrund for evaluering af lov om trafikselskaber Af regeringsgrundlaget fremgår, at der i forlængelse af strukturreformen skal gennemføres en evaluering af, hvorvidt der kan etableres en mere hensigtsmæssig organisering af den lokale kollektive transport i Danmark. Den nuværende organisering af sektoren fremgår af lov om trafikselskaber, der blev udarbejdet i forlængelse af kommunalreformen. I 2005 vedtog Folketinget således lov om trafikselskaber, der trådte i kraft 1. januar 2007, og der blev oprettet trafikselskaber i hele landet. Med lov om trafikselskaber fik regioner og kommuner i fællesskab opgaven med at tilrettelægge den lokale kollektive trafik. Loven fastlægger de overordnede rammer for dette. Formålet med at ændre strukturen har været at sikre, at beslutninger om, hvor og hvornår bussen skal køre, træffes lokalt og tæt på borgerne. Tanken er, at kommuner og regioner skal have mulighed for at indrette den kollektive trafik, så den passer til de lokale behov. Hovedelementer i lov om trafikselskaber Alle regioner skal oprette mindst ét trafikselskab Alle kommuner skal deltage i et trafikselskab På Sjælland er der ét fælles trafikselskab Trafikselskaberne varetager offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel, koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik, fastsættelse af takster og billetteringssystemer, individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede samt privatbaner Regioner og kommuner bestiller og finansierer den lokale kollektive trafik hos trafikselskabet Trafikselskaberne ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra hhv. de deltagende kommuner og regionsråd med et flertal af de kommunale repræsentanter Der er intet servicekrav i lov om trafikselskaber, dvs. det er op til kommuner og regioner selv at beslutte, i hvilket omfang der skal udbydes lokal kollektiv trafik i deres område For trafikselskabet på Sjælland er der fastsat principper for fordelingen af finansieringen mellem regionerne og kommunerne, og internt mellem kommunerne For trafikselskaberne vest for Storebælt fastsætter trafikselskaberne selv finansieringsprincipperne Taksterne må ikke stige med mere end den almindelige pris- og lønudvikling

110 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 9 af 52 Indledning og sammenfatning 9. I hovedstadsområdet har trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet, jernbaneoperatørerne samt Trafikstyrelsen pligt til at deltage i et samarbejdsforum, der skal sikre en sammenhængende kollektiv trafik i hovedstadsområdet Det er nu over 6 år siden, at lov om trafikselskaber trådte i kraft, og der er behov for at kigge på, om de lovgivningsmæssige rammer er hensigtsmæssige i forhold til at understøtte en effektiv og attraktiv busdrift. Strukturreformen blev på trafikområdet udmøntet med lov om trafikselskaber, som regulerer trafikselskaberne og det lovgivningsmæssige forhold mellem trafikselskaber, kommuner og regioner. Trafikselskabernes hovedopgave er at drive bustrafikken på vegne af regioner og kommuner. Denne evaluering har derfor fokus på busområdet og det vurderes, om der er behov for at justere de lovgivningsmæssige rammer for trafikselskaberne og samspillet mellem aktørerne i den lokale kollektive trafik. Busserne spiller en vigtig rolle i den kollektive trafik. Hver dag stiger over 1 mio. mennesker på bussen. Busserne står for hovedparten af den lokale kollektive trafik og sikrer, at passagererne kan komme til og fra jernbanen og på tværs af skinnenettet. Endvidere har busserne en vigtig rolle i de dele af landet, hvor der ikke er skinner. I evalueringen er der set på en lang række elementer. Det drejer sig først og fremmest om centrale problemer knyttet til samarbejdet i hovedstadsområdet samt finansieringen og organiseringen af den kollektive trafik i både hovedstadsområdet og resten af landet. Det analyseres bl.a., hvordan samarbejdet mellem de mange aktører, der er involveret i at tilvejebringe kollektiv trafik i hovedstadsområdet, kan bringes til at fungere bedre. Det gælder f.eks. i forhold til fælles markedsføring og kundeservice samt bedre køreplanlægning. Endvidere evalueres samspillet mellem trafikselskaber, kommuner og regioner både i og udenfor hovedstadsområdet. Det vurderes, hvorvidt der er fundet den rette fordeling af opgaver mellem aktørerne, og den underliggende model for finansiering af busruter analyseres. I februar offentliggjorde trængselskommissionen, som er nedsat af regeringen til at udarbejde grundlaget for en samlet strategi for bl.a. at reducere trængsel og sikre større overgang til kollektive transportformer, et idekatalog over mulige initiativer. Her peges der på, at der bl.a. er behov for at styrke sammenhængen, herunder samarbejdet mellem aktørerne, i den kollektive trafik. Evalueringen ligger i forlængelse heraf. Herudover er en række øvrige elementer analyseret:

111 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 10 af 52 Incitamenter i forbindelse med indtægtsdeling i hovedstadsområdet Sammensætningen af trafikselskabernes bestyrelser Budgettering og udgiftsstyring Mulighed for at melde sig ud af trafikselskabet Mulighed for at pensionister kan køre med skolebussen Tilladelser til rutekørsel Mulighed for at trafikselskaberne kan eje faste anlæg Følgende elementer, som er reguleret i lov om trafikselskaber, er ikke behandlet i evalueringen: Individuel handicapkørsel Takstloftet Privatbaner Regeringen, Danske Regioner og KL har gennemført en analyse af de kommunale befordringsordninger. Analysen viste, at udgifterne hertil ville kunne reduceres i størrelsesordenen 430 mio. kr. årligt. Der igangsættes på denne baggrund en analyse af konkrete muligheder for at indhøste de skønnede effektiviseringsgevinster fra Analysen omfatter bl.a. individuel handicapkørsel, hvorfor ordningen ikke er behandlet i denne evaluering. Med virkning fra 2008 blev der indført et loft for stigningen i trafikselskabernes takster, det såkaldte takstloft. Indførelsen af takstloftet har haft den tilsigtede virkning, nemlig at taksterne ikke stiger mere end pris- og lønudviklingen. Hertil kommer, at der med Aftaler om Bedre og billigere kollektiv trafik er afsat 500 mio. kr. årligt til takstnedsættelser i den kollektive trafik. Derfor er spørgsmålet om takster ikke behandlet i denne evaluering. Evaluering af lov om trafikselskaber har fokus på den del af lov om trafikselskaber, der omhandler busdriften, og privatbanerne, som er reguleret i en række særlige bestemmelser i lov om trafikselskaber, indgår derfor ikke i evalueringen Sammenfatning I forbindelse med kommunalreformen blev der oprettet trafikselskaber i hele landet. Der blev etableret en ensartet struktur for tilrettelæggelsen af den lokale kollektive trafik. Med den nye struktur fik kommuner og regioner kompetencen til selv at beslutte, hvilket serviceniveau de ønsker at tilbyde deres borgere. Den nye struktur har nu virket i over 6 år, og det har vist sig, at ikke alle elementer virker hensigtsmæssigt. De mange aktører i den kollektive trafik i hovedstadsområdet betyder, at passagererne ikke altid oplever den kollektive trafik som sammenhængende. Hvis passagererne skal opfatte rejser som sammenhængende, kræver det:

112 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 11 af 52 Indledning og sammenfatning 11. At der er en høj grad af koordinering aktørerne imellem. At passagererne kan benytte den samme billet til hele rejsen. At køreplanerne er afstemt, så der ikke er unødig ventetid ved skift mellem transportformerne. At passagererne får en ordentlig og korrekt trafikinformation. At passagererne får en god og ordentlig kundeservice, hvor de ikke skal henvende sig flere steder for at få information om en sammenhængende rejse. Med den nuværende struktur i hovedstadsområdet fungerer samarbejdet ikke godt nok, og der er behov for at stramme op på organiseringen. Der peges på tre muligheder: Et udvidet direktørsamarbejde Oprettelse af en paraplyorganisation En integreret model i form af et statsligt-regionalt-kommunalt samarbejde Det foreslås, at der oprettes en paraplyorganisation, som alle selskaberne skal deltage i. Paraplyorganisationen skal i forhold til kunderne give det kollektive trafiksystem ét ansigt og ét brand. Med paraplyorganisationen samles således et sæt af kompetencer under ét navn - enten i et nyt eller i et af de eksisterende selskaber. Paraplyorganisationen skal styrke koordinationen og samarbejdet mellem selskaberne ved at samle varetagelsen af en række opgaver som kundeservice, koordinering af køreplanlægning, trafikinformation, billetter, markedsføring og indtægtsdeling, der dermed ikke længere løses alene i de enkelte selskaber. I hovedstadsområdet understøtter den nuværende finansieringsmodel ikke en effektiv tilrettelæggelse af bustrafikken. Uanset om den overordnede samarbejdsstruktur ændres, er der derfor behov for at se på ansvarsfordelingen mellem regioner og kommuner bl.a. i forhold til administrationsudgifter og ansvar for busruter på tværs af flere kommuner. Det foreslås at fordele administrationsudgifterne ud på både regioner og kommuner samt styrke regionernes ansvar, så de i større grad får ansvar for den del af bustrafikken, som har regional karakter. Endvidere foreslås en ændring af den nuværende finansieringsmodel for de ruter, som fortsat kører på tværs af kommuner og ikke varetages af regionen, således at en vis procentdel, f.eks. 80 pct., af finansieringen opkræves hos de kommuner, som ruten betjener, ud fra kommunernes forholdsmæssige andel af bussens samlede køreplantimer, og 20 pct. opkræves hos alle kommuner i hovedstadsområdet ud fra kommunernes forholdsmæssige befolkningstal.

113 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 12 af 52 Omlægningen af finansieringsmodellen sigter på at skabe bedre incitamenter til en effektiv og trafikalt optimal bustrafik i bl.a. hovedstadsområdet, som i modsætning til resten af landet er karakteriseret ved, at langt hovedparten af busruterne krydser kommunegrænser. Det foreslås herudover at justere den nuværende indtægtsfordelingsmodel, således at Movia får en øget andel af indtægterne for Movia/Metro kombirejser. Med justeringen styrkes samspillet mellem bus og metro. Undersøgelser viser, at der herved kan opnås en øget brug af den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Udenfor hovedstadsområdet fungerer loven i store træk efter hensigten. Det anbefales dog, at der for at sikre en mere langsigtet planlægning af trafikken og af regioner og kommuners udgifter hertil udarbejdes strategiske grundlag i de enkelte trafikselskaber, så den økonomiske og planlægningsmæssige horisont rækker længere end blot det kommende budgetår. Det skal fortsat være obligatorisk at deltage i et trafikselskab. Modellen med trafikselskaber, der står for udbud og planlægning af bustrafik, har grundlæggende vist sig at være velfungerende og bæredygtig. Dog foreslås det at indføre en dispensationsmulighed så ø-kommuner, der ikke har bro eller anden fast forbindelse, kan melde sig ud af trafikselskabet, idet dette ikke vil påvirke sammenhængen i den kollektive trafik. I evalueringen peges endvidere på en række hjørner af loven, som med fordel kan justeres. Det foreslås bl.a., at trafikselskabet overtager drift og opsætning af stoppesteder på de kommunale veje i form af læskure, informationsstandere, skraldespande mv. Endvidere lægges der med evalueringen op til, at kommunerne fremover vil få mulighed for at beslutte, at alle borgere kan køre gratis med skolebussen. En oversigt over alle evalueringens forslag findes i kapitel 5.

114 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 13 af Organisering i hovedstadsområdet Organisering i hovedstadsområdet Samarbejdet mellem aktørerne i hovedstadsområdet Lovgivningen i dag Af lov om trafikselskaber fremgår det, at Movia, Metroselskabet samt de jernbanevirksomheder (DSB S-tog og DSB Regionaltog), der driver offentlig servicetrafik på Sjælland på kontrakt med staten, har pligt til at samarbejde om kundeinformation, markedsføring, omstigningsforhold og køreplaner. Endvidere deltager Transportministeriet i samarbejdet som udbudsmyndighed for Kystbanen. Samarbejdet finder sted i det såkaldte direktørsamarbejde, der sekretariatsbetjenes af Trafikstyrelsen Problem Der er mange aktører i den kollektive trafik i hovedstadsområdet. En velfungerende kollektiv trafik kræver derfor et godt samarbejde mellem de forskellige aktører. 1/3 af de rejser, der foretages i hovedstadsområdet, indeholder skift. Lov om trafikselskaber fastsætter et krav om samarbejde mellem aktørerne i hovedstadsområdet. I praksis foregår samarbejdet i det såkaldte direktørsamarbejde under ledelse af Trafikstyrelsen og med deltagelse af direktørerne fra de enkelte selskaber. Direktørsamarbejdet forudsætter enighed, før der kan træffes beslutninger. Der er således tale om en konsensusmodel uden en mekanisme til at løse konflikter. Der stilles endvidere ikke krav til, hvad parterne i samarbejdet skal opnå, hvilke områder der skal samarbejdes på og med hvilket ambitionsniveau. I praksis prioriterer selskaberne opbygning af egen identitet og eget brand højt. Resultatet er bl.a., at kunderne ikke altid oplever den kollektive trafik som sammenhængende. Det gælder på områder som køreplanlægning, trafikinformation, billetter, kundeservice og markedsføring. For kunderne i hovedstadsområdets kollektive trafik er der bl.a. mange forskellige indgange til selskaberne i den kollektive trafik. Af nedenstående tabel fremgår hvert selskabs kundebaserede indgange, hvoraf der kun er få fælles tiltag.

115 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 14 af Kundernes indgang til den kollektive trafik Movia Metroselskabet DSB DSB S-tog Fælles Logo - Kundeservice Telefon: Telefon: Telefon: Telefon: www movia@ moviatrafik.dk m@m.dk dsb@dsb.dk dsb@dsb.dk - Trafikinformation fik.dk MitMovia Trafikinfo (sms-service på mobilen) Byens puls Trafikinfo (sms-service på mobilen) Byens puls planen.dk Byens Net Guide Apps egen app egen app egen app egen app Rejse - planens app App, der kan bruges til at købe mobilbilletter og klippekort. App til periodekort er under udvikling Facebook Ja - siden er aktiv Nej Ja - siden er aktiv Nej Ja - siden er aktiv Loyalitetsprogram +more S-more Der er således en række eksempler på, at nogle aktører har valgt at gå solo. Eksempelvis kan det nævnes, at både DSB og DSB S-tog har lanceret deres egne loyalitetsprogrammer, + More og S-more. Endvidere har Movia lanceret sit eget trafikinformationssystem rettet mod Movias busser, Mit- Movia. Herudover kan det nævnes, at DSB S-tog fra og med 2010 gjorde det gratis at tage cyklen med, men hvis kunden skifter til anden transportform, skal han eller hun i de fleste tilfælde købe en cykelbillet. Der findes heller ingen fælles kundeservice udover den internetbaserede rejseplanen.dk, der også findes som app til smartphones. Adskillige af aktørerne har egne app s, der alene viser oplysninger om eget transportmiddel. Ønsker kunden at søge oplysning på anden vis end på rejseplanen.dk, kan kunden derfor risikere at skulle ringe flere forskellige steder hen for at få oplysninger om den samme rejse.

116 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 15 af 52 Markedsføring sker helt overvejende i regi af de enkelte selskaber og ikke i fællesskab. De enkelte selskaber markedsfører deres egen transportform og ikke den kollektive trafik som et fælles system. Problemet er grundlæggende, at det manglende samspil mellem de forskellige aktører i hovedstadsområdet medfører, at kunderne oplever, at den kollektive trafik ikke er sammenhængende. Når Cityringen åbner i 2018, vil der være yderligere krav til koordinering af den kollektive trafik i hovedstadsområdet, da der vil skulle ske en større omlægning af busdriften, så den tilpasses de nye rejsestrømme Løsningsmuligheder Ansvaret for de politiske beslutninger om den kollektive trafik i hovedstadsområdet og finansieringen heraf er i dag fordelt mellem kommunerne, Region Hovedstaden, Region Sjælland samt staten, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Den nuværende arbejdsdeling i hovedstadsområdet Organisering i hovedstadsområdet 15. Politisk niveau Region Kommuner Staten Metroselskabet Bestillerniveau Movia DSB Transportministeriet Operatørniveau Busentreprenører Privatbaner Ansaldo DSB S-tog DSB Øresund Overvejelser om en ændret organisering eller et ændret samarbejde for hovedstadsområdet ændrer ikke ved denne politiske ansvarsfordeling. Det vil altså fortsat skulle være sådan, at kommuner og regioner sætter de overordnede rammer for og finansierer bus- og lokalbanetrafik, mens staten beslutter og finansierer S-banen. Tilsvarende vil det også fortsat skulle være sådan, at det kan være mange forskellige og ikke indbyrdes sammenhængende enheder, der rent praktisk udfører trafikken (operatørniveauet). Det sikrer konkurrence og dermed de bedste priser til gavn for kunderne i den kollektive trafik. En tilfredsstillende koordinering, fælles planlægning og sammenhæng på bestillerniveau vil kunne betyde, at kunderne oplever den kollektive trafik i hovedstaden som ét system med én kundeflade uagtet at det politiske og finansieringsmæssige ansvar deles mellem flere administrative niveauer, og at trafikken udføres af forskellige operatører. I det følgende er derfor beskrevet tre mulige modeller til en styrkelse af samarbejdet i hovedstadsområdet på bestillerniveauet: 1) Udvidet direktørsamarbejde 2) En paraplyorganisation 3) En integreret organisation

117 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 16 af 52 For fordele og ulemper ved de forskellige modeller henvises til bilag 1. Ad 1) Udvidet direktørsamarbejde Figur 2.2 Udvidet direktørsamarbejde Politisk niveau Region Kommuner Staten Metroselskabet Bestillerniveau Movia DSB TRM Udvidet direktørsamarbejde Operatørniveau Busentreprenører Privatbaner Ansaldo DSB S-tog DSB Øresund En model er et udvidet direktørsamarbejde, hvor alle aktører, der bestiller kollektiv trafik i hovedstadsområdet, forpligtes til at indgå i et samarbejde på følgende områder: Kundeservice Koordinering af køreplanlægning Trafikinformation Billetter Markedsføring Indtægtsdeling Benchmarking af de enkelte selskaber Det foreslås, at samarbejdet i forhold til i dag styrkes yderligere ved indførelse af en mekanisme til løsning af konflikter. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem parterne, træffer transportministeren afgørelse med bindende virkning for parterne. I praksis vil det være Trafikstyrelsen, der som leder af direktørsamarbejdet kan vælge at forelægge en uenighed for transportministeren til afgørelse. Trafikselskabet på Sjælland, Movia, skal fortsat bestå som ét selskab med én bestyrelse og ét repræsentantskab. Der etableres med denne model ikke nogen selvstændig organisation, men det eksisterende samarbejde mellem direktørerne på bestillerniveau styrkes markant. I forhold til det nuværende direktørsamarbejde er der således indført en mekanisme til at løse konflikter. Der opstilles desuden krav om, hvad samarbejdet skal opnå, mens det i dag er op til parterne selv at beslutte, hvilke områder de ønsker at samarbejde om.

118 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 17 af 52 Ad 2) En paraplyorganisation En anden model er, at der oprettes en paraplyorganisation, der fungerer som et samarbejde, som alle selskaberne skal deltage i. Paraplyorganisationen skal i forhold til kunderne give det kollektive trafiksystem ét ansigt og ét brand. Med paraplyorganisationen samles således et sæt af kompetencer under et navn - enten i et nyt eller i et af de eksisterende selskaber. Til forskel fra direktørsamarbejdet, vil paraplyorganisationen selvstændigt skulle løse opgaver på vegne af de deltagende selskaber, der efterfølgende vil være forpligtigede til at implementere beslutningerne, hvis nødvendigt. Paraplyorganisation vil skulle sikre, at der finder en tilfredsstillende koordinering og sammenhængende planlægning sted på det niveau, der bestiller og planlægger trafikken det såkaldte bestillerniveau i figur 1. Dette medfører, at kunderne vil opleve den kollektive trafik i hovedstaden som ét system med én kundeflade uagtet at det politiske og finansieringsmæssige ansvar deles mellem flere administrative niveauer, og at trafikken udføres af forskellige operatører. Figur 2.3 En paraplyorganisation Organisering i hovedstadsområdet 17. Politisk niveau Region Kommuner Staten Metroselskabet Bestillerniveau Paraplyorganisation (nyt/eksisterende selskab) Movia DSB TRM Operatørniveau Busentreprenører Privatbaner Ansaldo DSB S-tog DSB Øresund I en rapport 1 som Transportministeriet fik udarbejdet i 2010, foreslog konsulentfirmaet BSL, at der blev oprettet en paraplyorganisation i hovedstadsområdet for netop at løse problemerne med det manglende samspil mellem de forskellige aktører. Paraplyorganisationer kendes desuden bl.a. fra München, Madrid, Oslo og London. Paraplyorganisationer er karakteriseret ved at skabe meget tæt samarbejde mellem de deltagende aktører. Dette resulterer i, at passageren oplever det som én fælles organisation og ikke som flere separate trafikselskaber. 1 BSL: Analysis of the Organisational Set-up of Public Transportation in the Greater Copenhagen Area. April 2010.

119 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 18 af 52 Eksempelvis har paraplyorganisationen i München følgende slogan, som er styrende for organisationen: En trafiksystem en køreplan en billet. Sloganet illustrerer, at fokus er rettet mod, at kunderne skal opleve paraplyorganisationen som ét selskab. Paraplyorganisationer er ofte kendetegnet ved at have fælles takstsystemer, fælles markedsføring og ofte tværgående kundeservicefunktioner, der dækker alle transportformerne. Paraplyorganisationen kan organiseres på mange forskellige måder og med forskellige grader af integration. I Bruxelles, hvor der er lav integration, består paraplyorganisationen af en række selvstændige trafikselskaber der fortsat driver hver sin transportform. Paraplyorganisationen fungerer som ramme omkring selskabernes samarbejde om det fælles takstsystem, koordinering af køreplaner og markedsføring samt indtægtsdelingen. I Oslo og Akershus er der tale om medium integration. Her er trafikselskaberne fusioneret delvist i paraplyorganisationen Ruter A/S. Ruter A/S varetager som ovenfor det fælles takstsystem samt koordinering af køreplaner og markedsføring. Endvidere udfører Ruter A/S en koordineret styring og godkendelse af operatørkontrakter og håndterer indtægterne i kontrakterne. Paraplyorganisationen kan etableres som en helt ny organisation, som alle aktørerne skal deltage i. Organisationen kan også inkorporeres i et af de eksisterende selskaber, der skal stå for at drive samarbejdet mellem aktørerne. Uanset hvor organisationen placeres, skal den finansieres af midler fra de enkelte aktører. Det må forventes, at aktørerne får frigjort midler fra opgaver de ikke længere selv skal varetage, som kan overføres til organisationen. Organisationen forventes derfor ikke at medføre forøgede udgifter for de enkelte aktører. Aktørerne kan i fællesskab lede organisationen ved at være repræsenteret ved direktører i det beslutningstagende organ. Det ledende organ skal kunne træffe flertalsbeslutninger, der således vil få indflydelse på alle de deltagende selskaber. Paraplyorganisationen vil hovedsagelig få til opgave at varetage samarbejdet mellem aktørerne omkring en række forudbestemte opgaver. Paraplyorganisationen kan f.eks. varetage kundeservice, koordinering af køreplanlægning, trafikinformation, billetter, markedsføring, indtægtsdeling samt benchmarking af de enkelte selskaber. Disse opgaver vurderes løst bedst af paraplyorganisationen frem for i de forskellige trafikselskaber, da samarbejde omkring disse opgaver vil give kunderne oplevelse af, at den kollektive trafik i hovedstaden er ét system med én kundeflade.

120 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 19 af 52 De opgaver, paraplyorganisationen varetager på selskabernes vegne, skal ikke længere løses egenhændigt af de enkelte selskaber. Det skal vurderes nærmere præcis hvilke opgaver, der vil være mest hensigtsmæssige at lade paraplyorganisationen varetage. Organisationen forventes ikke at skulle varetage den langsigtede strategiske planlægning og udvikling, da organisationen ikke har et politisk sigte for øje, men derimod skal være af mere teknisk og løsningsorienteret karakter. De beslutninger paraplyorganisationen ledelse træffer, skal virkeliggøres og implementeres i de enkelte selskaber. Om denne effektuering skal placeres på bestillerniveau (inklusiv paraplyorganisationen) og/eller operatørniveau er afhængig af både opgavens karakter, og af hvor centralt man ønsker opgaven udført. F.eks. ligger ansvaret for beslutningen om fælles markedsføring, og evt. hvordan denne skal fremstå, i paraplyorganisationen. Virkeliggørelse og implementering af beslutningen kan derimod, afhængig af markedsføringens karakter, placeres på begge niveauer. F.eks. kunne paraplyorganisationen få ansvaret for at udføre den internetbaserede fælles markedsføring, og operatørniveauet ansvaret for den praktiske implementering af markedsføring i busser, tog og metro. En paraplyorganisation med lav integration vil fortsat indebære en væsentlig tværgående koordineringsopgave, idet den består af selvstændige trafikale myndigheder, men med en fælles bestyrelse. Modellen indebærer tillige risiko for administrativt dobbeltarbejde i lighed med det der f.eks. finder sted i det nuværende takstsamarbejde i hovedstaden, samt ved etablering af frivillige fællesskaber såsom Rejsekortet A/S eller TUS-samarbejdet. Ad 3) En integreret organisation Organisering i hovedstadsområdet 19. Med en integreret organisation etableres et fælles statsligt-regionaltkommunalt samarbejde ved en sammenlægning af Movia og DSB S-tog. Movia får ansvaret for at indkøbe al bus- og S-togstrafik på Sjælland samt en række øvrige opgaver vedrørende koordinering, takstfastsættelse, markedsføring, kundeservice, trafikinformation, billetter, indtægtsdeling mv. Figur 2.4 En integreret organisation Politisk niveau Region Kommuner Staten Movia (lagt sammen med DSB S-tog)* Busentreprenører *Ekskl. Metroselskabet, DSB F&R og DSB Øresund Bestillerniveau Operatørniveau Privatbaner DSB S-tog

121 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 20 af 52 Movias nye organisering foreslås at tage udgangspunkt i den eksisterende struktur, dvs. i hovedsagen i Movias organisation med tilførsel af opgaver og ressourcer fra DSB S-tog. Den geografiske udstrækning skal fortsat være hele Sjælland. Metroselskabet mv. vil i første omgang ikke indgå i trafikselskabet. Dette skyldes, at selskabets økonomi de kommende år er så nært knyttet til anlægsarbejdet på Cityringen og de risici, der er forbundet hermed, at det vil være uhensigtsmæssigt at integrere selskabet i den øvrige konstruktion. Metroselskabet vil dog være omfattet af trafikselskabets beslutninger om f.eks. markedsføring, kundeservice, billetter osv., hvilket medfører et behov for en tæt dialog mellem Metroselskabet og Movia. DSB Øresund vil ligeledes ikke indgå i organisationen, da det skal afklares, hvorvidt kystbanetrafikken har regional karakter, eller på sigt skal være et rent lokalbanesystem, f.eks. som en del af S-banen. Endvidere vil DSB R&F heller ikke indgå i konstruktionen, da Sjællands geografiske andel er forholdsvis lille i forhold til resten af landets. Der skal indgås nye aftaler, der regulerer samarbejdet mellem trafikselskabet og selskaberne uden for (Metroselskabet, DSB F&R og DSB Øresund), der fastlægger de nærmere vilkår om køreplanlægning og trafikale tilpasninger (trafikkøb), finansiering af fælles opgaver, udvikling af salgssystemer, samt indtægtsdeling mv. Med modellen vil staten fremover indkøbe S-togs-trafik via Movia. I første omgang vil det ske ved, at trafikken købes hos DSB S-tog, der således alene varetager operatørrollen. S-togs-trafikken finansieres fortsat af den afsatte bevilling på finansloven. Ejerskabet til infrastruktur, signaler, trafikstyring, rullende materiel, stationer mv. bibeholdes i staten. Det samme gælder ansvaret for reinvesteringer og vedligehold i det omfang, det ikke indgår i driftskontrakten med operatøren. Tilsvarende vil kommunerne og regionen beholde ansvaret for at finansiere bustrafikken gennem Movia. Movias bestyrelse udarbejder et oplæg til bustrafikken, som skal godkendes i et repræsentantskab for kommunerne. Repræsentanterne stemmer med vægt efter kommunens befolkningstal. Der vil fortsat ske en indtægtsdeling mellem Movia, Metroselskabet, DSB F&R og DSB Øresund. Bestyrelsen for trafikselskabet skal bestå af kommunale, regionale og statslige repræsentanter. Fordeling af bestyrelsesmedlemmer skal analyseres nærmere, men det lægges til grund, at bestyrelsessammensætningen skal afspejle kapitalindskud og finansieringsforpligtelser. Med en integreret organisation vil der være færre aktører på markedet. Den fælles koordinering og sammenhængende planlægning, der finder sted mellem Movia, DSB S-tog og Metroselskabet medfører, at den kollektive trafik i

122 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 21 af 52 hovedstaden bliver mere sammenhængene og kundernes oplevelse heraf forbedres Forslag Det foreslås, at der oprettes en paraplyorganisation med lav integration, som alle selskaberne skal deltage i. Paraplyorganisationen skal styrke koordinationen og samarbejdet mellem selskaberne ved at varetage fælles kundeservice, køreplanlægning, trafikinformation, billetter, markedsføring og indtægtsdeling, der dermed ikke længere løses alene i de enkelte selskaber. Af de tre modeller anses en paraplyorganisation, hvor der skabes en fælles kundeflade, for mest hensigtsmæssig. Valget af en paraplyorganisation i forhold til en integreret model sikrer, at løsningen er så lidt indgribende som muligt for de nuværende aktører på markedet, da selskaberne ikke ændres, men blot skal løse visse af de opgaver, de egenhændigt varetager i dag, i samarbejde med andre trafikselskaber. Samtidig sikres det, at der etableres en fælles kundeflade, som vurderes at være helt afgørende for at gøre det nemmere at bruge den kollektive trafik og tiltrække nye kunder. Det foreslås, at selskaberne selv fremkommer med et forslag til hvordan organisationen skal etableres og organiseres inden en vis tidsfrist. På baggrund af selskabernes forslag gennemføres de nødvendige ændringer af lovgivningen, herunder af lov om trafikselskaber, med henblik på implementering af modellen. Kan selskaberne ikke nå til enighed om et forslag, foreslås modellen politisk besluttet og gennemført ved lov Ansvars- og finansieringsmodel Lovgivningen i dag Lov om trafikselskaber fastlægger, hvordan udgifterne til busdriften på Sjælland skal fordeles. Busruter, der kun kører internt i en enkelt kommune, betales udelukkende af den pågældende kommune selv, men i hovedstadsområdet krydser langt de fleste busser en kommunegrænse, da kommunerne er geografisk små. Udgifterne til busruter, der krydser kommunegrænsen, fordeles efter et forholdsmæssigt princip. For en busrute, som krydser én eller flere kommunegrænser, betaler den enkelte kommune, som ruten passerer bortset fra kommunen med det største kørselsomfang udgifterne til det dobbelte af kørslen i kommunen multipliceret med kommunens andel af den samlede pendling mellem de af ruten betjente kommuner under et. Kommunen med det største kørselsomfang betaler for alle rutens udgifter minus bidragene fra de øvrige kommuner. Fordelingsgrundlaget er Danmarks Statistiks pendlerstatistik. Med den nuværende lovgivning bestiller Region Hovedstaden, Region Sjælland og kommunerne hver især lokal kollektiv trafik hos Movia. I forbindelse med oprettelsen af trafikselskaberne var det op til kommunerne og regionerne selv at beslutte, hvem der skulle have ansvaret for hvilke ruter. I ho- Organisering i hovedstadsområdet 21.

123 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 22 af 52 vedstadsområdet betød reformen, at Region Hovedstaden fik ansvaret for 6 S-busruter. De øvrige ruter blev kommunernes ansvar. Endvidere er det fastsat i loven, at alle administrationsudgifter for Movia betales af de to regioner, hvilket er med til at forpligte regionerne økonomisk Problem Et grundlæggende problem ved modellen er, at den er meget svær at forstå. Det fører bl.a. til, at kommuner og regioner ikke kan gennemskue de opkrævninger, de får fra trafikselskabet, og derfor bliver usikre på, om de betaler det rigtige for deres busruter. Dette illustreres ved den retssag, der har været mellem Movia og et par kommuner om fortolkning af modellen. Der er endvidere tre større, konkrete problemer med den nuværende finansieringsmodel: 1) Den blokerer i praksis for ændringer i busruterne 2) Brugen af pendlerstatistikken som datagrundlag er problematisk 3) Kommunerne har ikke incitament til at lade en busrute køre igennem kommunen, hvis deres egne borgere ikke har nytte af bussen Finansieringsmodellen er konstrueret således, at ændringer i én kommune (f.eks. forlængelse af ruten) påvirker betalingen for de øvrige kommuner, som ruten kører igennem, selv om der ikke ændres på hverken ruteføring eller frekvens i disse kommuner. Dette har den konsekvens, at én kommune kan komme til at betale mere for den samme busrute, fordi en anden kommune forlænger ruten. Da alle kommuner skal være enige, førend der kan foretages ændringer på ruten dvs. alle kommuner har vetoret betyder den nuværende model, at der i praksis blokeres for ændringer i bustrafikken. Denne situation opstår især i hovedstadsområdet, fordi kommunerne er geografisk små, hvilket medfører, at langt de fleste busruter krydser mindst én kommunegrænse. Som eksempel kan nævnes, at Københavns Kommune deler busruter med 31 andre kommuner. Hertil kommer, at det i hovedstadsområdet er kommunerne (og ikke regionen), der bestiller og finansierer næsten alle busruter. Et andet problem knytter sig til pendlerstatistikken, som opgør det totale antal rejsende fra en kommune til en anden kommune uanset hvilken transportform, den rejsende har benyttet. Dvs. at folk, som rejser med f.eks. bil eller cykel, tæller med i opgørelsen over, hvor mange der har rejst fra den ene kommune til den anden og indgår dermed i pendlerregnskabet for den pågældende busrute. Pendlerstatistikken benyttes som datagrundlag, da der ikke findes tal for buspassagerer, der er gode nok, men har vist sig at give en række problemer. Brugen af pendlerdata har eksempelvis betydet, at Fredensborg Kommune igennem flere år har bidraget til finansieringen af linje 382E, som kører fra Hillerød St. til Rungsted St. igennem Fredensborg Kommune, hvor den dog

124 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 23 af 52 ikke stopper. Fredensborg Kommune er blevet opkrævet bidrag til 382E pga. brugen af pendlerdata, da der naturligvis er folk, der pendler fast mellem Fredensborg Kommune og Hillerød hhv. Hørsholm Kommuner, blot ikke med rute 382E. Der kommer således til at indgå en masse pendlere, som ikke benytter rute 382E, i beregningen af økonomien for netop denne rute. Pendlerdata giver med andre ord ikke det korrekte billede af, hvor mange der rejser med den enkelte busrute. På nuværende tidspunkt findes ikke bedre data. Mere præcise passagertællinger er på nuværende tidspunkt ikke en mulighed, da det er for ressourcekrævende. Når rejsekortet er fuldt implementeret, vil det være muligt at benytte data herfra. Det løser dog ikke det grundlæggende problem med, at finansieringsmodellen er svær at forstå. Et tredje problem er, at kommunerne ikke har noget incitament til at sørge for, at borgere fra en nabokommune kan komme ind til stationen eller uddannelserne/arbejdspladserne i deres kommune. Dette gælder f.eks. Hillerød Kommune, hvor flere af de nordsjællandske kommuner har en interesse i, at deres borgere kan komme ind til S- togsnettet og til ungdomsuddannelserne i Hillerød. Da bussen kører ind i Hillerød Kommune, skal Hillerød Kommune bidrage til finansieringen. Busruterne bliver imidlertid kun i meget lille omfang benyttet af Hillerød Kommunes egne borgere, som dermed medfinansierer service til andre kommuners borgere. Samme problemstilling gør sig gældende i Lyngby Kommune med DTU og Lyngby Handelsskole. Der kan dog argumenteres for, at Hillerød og Lyngby Kommuner må formodes at have en vis glæde af en stor indrejseandel ind i deres kommune, da dette bidrager til at skabe både arbejdspladser og handel. BSL foreslog i deres rapport, at den kommune, hvis borgere har glæde af bussen, og ikke den kommune, hvor bussen kører, skal betale. Dette vil kræve meget grundige passagertællinger samt kortlægning af passagerernes rejsemønstre, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er praktisk muligt. Ud over de ovennævnte problemer med finansieringen af selve buskørslen er der en problemstilling omkring finansiering af administrationsomkostningerne i Movia, der skal adresseres. Det forhold, at Region Hovedstaden og Region Sjælland betaler alle administrationsomkostningerne i Movia, giver anledning til to problemer: 1) Manglende incitament for kommunerne til at begrænse initiativer, der medfører øgede administrationsomkostninger 2) Usikkerhed om, hvad der er administrationsomkostninger, og hvad der ikke er Organisering i hovedstadsområdet 23. Da kommunerne ikke skal betale administrationsomkostninger, har de ikke incitament til at indtænke spørgsmålet om administrationsudgifter ved nye ruter mv. Kommunerne kan således vælte udgifter over på regionen. Nogle udgifter er dog ikke entydigt administrationsomkostninger, og der opstår derfor uenighed om, hvem der skal betale dem.

125 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 24 af 52 Der er derfor behov for at finde en anden måde at fordele administrationsudgifterne på. I resten af landet fordeles administrationsudgifterne på de enkelte busruter, således at den, der bestiller og betaler ruten, også betaler for den administration, der hører til ruten. Dette giver gennemskuelighed for både bestilleren og trafikselskabet, og problemerne omkring, hvilke udgifter der kan henføres til administration, undgås. Endvidere elimineres incitamenterne til at øge de administrative udgifter Forslag Uanset hvilken form for samarbejdsmodel, der vælges for hovedstadsområdet, vurderes det, at ansvarsfordelingen mellem regioner og kommuner samt den tilknyttede finansieringsmodel bør ændres. Det foreslås, at de administrative omkostninger fordeles mellem regioner og kommuner i relation til indkøb af trafik svarende til modellen i resten af landet. De midler, regionerne får frigjort, anvendes til, at regionerne køber mere bustrafik af regional karakter. Regionerne vil for de frigjorte midler kunne overtage finansieringen og ansvaret for en del af de længere tværgående ruter, der i dag deles af flere kommuner. Ansvaret og finansieringen af de resterende ruter, der deles af flere kommuner, samt de ruter der alene berører en kommune, skal fortsat ligge hos kommunerne. Det skal afklares nærmere, hvilke og hvor mange ruter der skal være regionalt ansvar. Antallet af ruter, der kan dækkes af de frigjorte midler, afhænger bl.a. af længden på ruterne og antallet af passagerer, men af nedenstående eksempel fremgår et skøn over, hvor mange køreplanstimer regionerne ville kunne overtage for midlerne. Nuværende tilskud og køreplanstimer baseret på regnskab 2010: Tilskud til Movia i mio. kr.: Regionerne 460,1 Kommunerne 1.310,3 I alt 1.770,4 Regionerne har ansvaret for 26 pct. af det samlede tilskud til trafikselskaberne (tal for privatbaner og handicapkørsel ikke medregnet). Regionernes tilskud fordeles som: Buskørsel 170,6 Administration 289,5 I alt 460,1 Køreplantimer i Movia i mio.: Regioner 535,0 Kommuner 3.975,5 I alt 4.510,5

126 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 25 af 52 Organisering i hovedstadsområdet 25. Regionerne køber 12 pct. af kørslen for 9,6 pct. af udgifterne til kørsel. Det skyldes at den regionale kørsel i gennemsnit har et mindre tilskud pr. køreplantime grundet en højere passagerfinansieringsgrad. Det fremtidige regionale kørselsomfang i Movia: For at finde den nye fordeling af køreplantimer mellem regioner og kommuner er køreplanstimerne fordelt efter regionerne og kommunernes tilskudsandel. Det ville betyde følgende: Ny fordeling af køreplantimer: Regioner 1.172,7 Kommuner 3.337,8 I alt 4.510,5 Tallene betyder, at regionerne får mere end fordoblet deres kørselsomfang. Det må forventes, at tallet for regionerne bliver en smule større, da ruter med regional karakter som oftest har den største passagerfinansieringsgrad og dermed den mindste tilskudsgrad end gennemsnitligt. Et skøn på køreplantimer vil betyde, at regionernes andel af den samlede kørsel ville blive 29 pct., hvilket vil tilnærme Movia de tal, man ser i andre trafikselskaber. Det er illustreret nedenfor, hvordan ansvaret for køreplanstimer er fordelt mellem kommuner og region efter den nuværende model og som følge af den ændrede model: Der tilstræbes økonomisk neutralitet mellem regioner og kommuner i forbindelse med omorganiseringen, så der ikke udløses DUT. Kommunerne vil med denne løsning have incitament til at begrænse administrationsomkostningerne. Da de fleste busruter i hovedstaden krydser mindst en kommunegrænse, vil regionens styrkede rolle i den kollektive trafik i hovedstaden løse problematikken vedr. ændring af busruter og finansiering af den del af de tværgående ruter, som regionen vil få ansvaret for og skal finansiere.

127 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 26 af 52 Trods regionernes styrkede rolle, kan det ikke undgås, at kommunerne fortsat får ansvar for ruter, der berører flere kommuner. Der foreslås derfor at trafikselskabet for ruter, der berører flere kommuner, skal opkræve finansieringen ud fra følgende model: En procentdel af finansieringen, f.eks. 80 pct., opkræves hos de kommuner, som ruten betjener, ud fra kommunernes forholdsmæssige andel af bussens samlede køreplantimer. En procentdel, f.eks. 20 pct., opkræves hos alle kommuner i hovedstadsområdet ud fra kommunernes forholdsmæssige befolkningstal. Den kollektive trafik i hovedstadsområdet udgør et samlet netværk, hvor det ikke kun er den enkelte kommunes borgere, der får gavn af kommunens busruter, men også andre kommuners borgere. Hver enkelt busrute bidrager således til den samlede mobilitet i netværket. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at modellen også indeholder et solidarisk element, hvor kommunerne i fællesskab bidrager til finansiering af hele busrutenettet. Det skal vurderes nærmere, hvilken fordeling af finansieringen der giver den rette balance mellem incitamentet til at sikre en sammenhængende betjening og fastholdelsen af et økonomisk ansvar for betjeningen. Der er med den foreslåede model ikke hensigten, at alle kommuner i hovedstadsområdet skal have indflydelse på samtlige tværgående ruter, der ligger i hovedstadsområdet. Det er alene de kommuner ruten berører, og som skal finansiere den resterende del, der har indflydelse på ruten og ændringer heraf. Risikoen for at en kommune nedlægger veto mod ændringer i eksisterende busruter eller ved oprettelsen af nye, er med den nye model reduceret. Den økonomiske betydning ved ændringen af en rute er ikke så stor som ved den gamle model, da det kun er dele af den direkte kommunale finansieringen der med den foreslåede model berøres ved en konkret ruteændring. Med den nye ansvars- og finansieringsmodel vil der være tre typer af busruter: Kommunale ruter, som bestilles af kommunen hos trafikselskabet og betales af kommunen selv. Ruter, der krydser kommunegrænsen, hvor f.eks. 80 % af udgifterne betales af de kommuner, som ruten kører igennem, mens de resterende udgifter fordeles mellem alle kommunerne i hovedstadsområdet. S-busserne og andre regionale ruter, som regionerne skal finansiere og har ansvaret for. Den foreslåede finansieringsmodel vil medføre ændringer i udgifterne til busdrift for nogle kommuner, hvorfor det kan overvejes at indføre en overgangsordning, så det sikres, at de økonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner udjævnes over nogle år. Endvidere tilstræbes det i det videre analysearbejde at minimere de byrdemæssige forskydninger mellem kommunerne og regionerne. Det skal herudover overvejes, hvorvidt regionerne skal have flere medlemmer i trafikselskabets bestyrelse, hvis regionerne skal have ansvar for flere ruter.

128 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 27 af Indtægtsdeling Lovgivningen i dag Billetindtægter fra offentlig servicetrafik fordeles mellem Metroselskabet, Movia, DSB Øresund, DSB F&R og DSB S-tog, således at hvert enkelt selskab får sin egen andel af billetindtægterne. Indtægtsdelingen sker efter fastlagte principper, der bl.a. skal sikre gode incitamentsstrukturer til gavn for den offentlige servicetrafik i hovedstadsområdet. Indtægtsdelingen er hjemlet i bekendtgørelse om deling af billetindtægter i hovedstadsområdet, der er udstedt i medfør af 4, stk. 1, i lov om trafikselskaber. Bekendtgørelsen foreskriver, at indtægter fra rejser foretaget alene med et transportmiddel (solorejseindtægter) fordeles til de respektive selskaber på grundlag af den gennemsnitlige indtægt pr. solorejse. Indtægterne fra rejser foretaget med mere end ét transportmiddel (kombirejseindtægter) fordeles mellem selskaberne forholdsmæssigt i forhold til hvert enkelt selskabs gennemsnitlige indtægt pr. solorejse. Under anvendelse af ovenstående model, opereres der samtidig med en såkaldt dobbeltfaktormodel, der: kunstigt forhøjer metroens solorejsepris med en faktor på 1,49 ved beregning af solorejseindtægter øger metroens andel af indtægterne på kombinerede rejser ved at øge metroens solorejsepris med en faktor på 1,49 øger Movias andel af indtægterne på kombinerede rejser med tog (men ikke metro) ved at øge Movias solorejsepris med en faktor på 1,47. Faktorerne er fastsat af konsulentfirmaet Niras ud fra, at Metroselskabet skulle opnå den ønskede indtægt i 2007 (8,16 kr. i 2004 PL), og at Movias indtægt pr. påstiger ikke blev berørt i 2007 jf. principaftalen af 2. december 2005 med Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt aftale af 2. februar 2006 med Cityringforligskredsen. Det primære datagrundlag for indtægtsdelingsmodellen er selskabernes passagertællinger og data fra rejsehjemmelundersøgelsen. Fra rejsehjemmelundersøgelsen kan der beregnes en gennemsnitlig pris for hver type af solorejser og hver type af kombinerede rejser. Endvidere kan man ud fra rejsemønsteret opfanget af rejsehjemmelundersøgelsen og ud fra selskabernes passagertal opgøre, hvor mange rejser der er af hver type af solorejser og hver type af kombinerede rejser. Ud fra dette kan man beregne den samlede indtægt for hver type af solorejse og hver type af kombinerede rejser. Ved at anvende reglerne for indtægtsdeling af kombinerede rejser og dobbeltfaktorerne kan hvert selskabs indtægtsandel fastlægges. Eksempler på hvordan indtægtsdelingsmodellen konkret virker fremgår af bilag Problem Da Movias andel af indtægterne på kombinerede rejser kun forhøjes ved kombinationer med tog og metroens andel øges ved alle typer kombinerede Organisering i hovedstadsområdet 27.

129 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 28 af 52 rejser med metro, opnår Movia en relativ lav indtægt på kombinerede busmetrorejser. Movias indtægtsandele skal ses i lyset af, at togoperatørernes solorejseindtægt er større end Metroselskabets, da metrorejser er kortere og dermed genererer mindre indtægt end de længere togrejser. Sagt på en anden måde genererer eksempelvis en kombineret Movia DSB Øresund i gennemsnit en højere indtægt, hvilket giver en højere aflønning til Movia end kombinerede bus-metrorejser. Solorejser vil i de fleste tilfælde give selskaberne en højere indtægt end kombinerede rejser, da indtægten i sagens natur ikke skal deles med andre. Dette faktum er mest udtalt for solobusrejser sammenlignet med kombinerede bus-metrorejser, hvor førstnævnte rejser genererer næsten 2,5 gange større indtægt til Movia. Det økonomiske incitament for Movia til at føde metroen med buslinjer er derfor begrænset, hvilket er problematisk i lyset af, at mange rejser i København netop indebærer skift mellem bus og metro. Undersøgelser har samtidig vist, at det vil give flere kunder og samtidig besparelser, hvis busnettet så vidt muligt koordineres med metroen. Samtidig medfører en mere målrettet busbetjening en væsentlig højere rentabilitet for bustrafikken Forslag Konsulentfirmaet Niras har undersøgt muligheden for at justere den nuværende indtægtsfordelingsmodel, således at Movia får en øget andel af indtægterne for Movia/Metro kombirejser samt konsekvenserne heraf ift. fordelingen af takstindtægter til de øvrige trafikselskaber i takstfællesskabet. Det har været en forudsætning, at den totale indtægtsdannelse i Movia, såvel som i de øvrige selskaber, ikke ændres markant. Omfordelingen af indtægter skal således bestå i en mer honorering for Movia af Movia/Metrokombirejser på bekostning af betalingen for øvrige rejsetyper. På baggrund heraf foreslås det, at begge dobbeltfaktorer i den nuværende model justeres. En Metrofaktor på 1,55 (før 1,49, konstant anvendt på Metro solorejsepris) og en Moviafaktor på 1,35 (før 1,47, alene anvendt ved Movia/DSB kombirejser) giver dels den ønskede incitamentsforøgelse til Movia, dels en tilnærmelsesvis neutralisering i de øvrige selskaber. To beregningssituationer er lagt til grund: 2010 med realiserede passagertal samt 2018 efter Cityringens åbning med trafikmodeltal. I begge beregningsår er kriteriet om en stort set uændret samlet indtægtsdannelse i trafikselskaberne opfyldt. I begge beregningsår stiger Movias andel af Movia/Metro kombirejsen i den justerede model med godt 2 kr./rejse til 6,82 kr./kombirejse, svarende til at Movia således opnår godt halvdelen af den pågældende kombirejseindtægt. Justering af dobbeltfaktorerne giver Movia en mindre indtægtsstigning på ca. 16 mio. kr. i 2018, hvilket vurderes at ligge indenfor den usikkerhed, der

130 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 29 af 52 er på dels indtægtsfordelingsprognoserne og de anvendte passagerprognoserne for Der er gennemført følsomhedsanalyser af den justerede dobbeltfaktormodels følsomhed overfor ændringer i de anvendte faktorer. Modellen vurderes at være robust overfor ændringer i dels Metro faktoren, dels Moviafaktoren. Det skal bemærkes, at på trods af, at Movia opnår en betragtelig merandel af den pågældende kombirejseindtægt, medfører det ikke, at denne rejsetype bliver driftsøkonomisk rentabel. Merindtægten medfører dog, at bussernes selvfinansieringsgrad forøges markant. Endvidere bemærkes, at den justerede fordelingsmodel kun vil have den ønskede incitamentsmæssige effekt, hvis den øgede indtægtsdannelse i Movia/Metro kombirejserne kommer til at indgå i de konkrete rentabilitetsberegninger for de enkelte buslinjer. Organisering i hovedstadsområdet 29.

131 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 30 af Organisering uden for hovedstadsområdet 3.1. Samarbejde Lovgivningen i dag Trafikselskaberne skal i hele landet samarbejde om at skabe gode muligheder for forbindelse med andre trafikselskabers og statens offentlige servicetrafik, herunder ved tilrettelæggelse af køreplaner. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at Udvekslingen af informationer skal være dækkende og ske i tilstrækkelig god tid til, at parterne kan koordinere hinandens planer i det omfang, der er behov for det Problem Transportministeriet har modtaget en del henvendelser, der tyder på, at der ikke sker den fornødne koordinering mellem jernbaneoperatørerne og trafikselskaberne. Ofte meldes køreplansændringer for togene ud så sent, at trafikselskaberne ikke kan nå at tilpasse bussernes køreplaner. Hvis bussen kører 3 minutter, før toget er kommet ind, giver det lang ventetid for kunderne. Lov om trafikselskaber giver transportministeren hjemmel til at fastsætte regler om et samarbejde. Denne hjemmel benyttes ikke i dag, da sikring af et landsdækkende samarbejdet i høj grad varetages af det frivillige Bus & Togsamarbejde Løsningsmuligheder Uden for hovedstadsområdet er der behov for et bedre samarbejde omkring køreplanlægning, men det er Transportministeriets vurdering, at der ikke er behov for en lovændring. Der er derimod behov for et bedre samarbejde inden for de eksisterende rammer, og Transportministeriet opfordrer til, at de eksisterende rammer udnyttes Forslag Transportministeriet vil indskærpe over for togoperatørerne, at ændringer til køreplanerne skal meldes ud tidsnok til, at trafikselskaberne kan nå at tilpasse bussernes køreplaner. Transportministeriet vil ligeledes indskærpe over for operatørerne, at der skal foregå en tæt dialog for at sikre en sammenhængende kollektiv trafik Ansvars- og finansieringsmodel Lovgivningen i dag Med lov om trafikselskaber fik kommuner og regioner i fællesskab ansvaret for den lokale kollektive trafik. Hermed fik kommunerne en langt større rolle i den kollektive trafik, end de tidligere havde haft.

132 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 31 af 52 I hovedstadsområdet havde kommunerne før 2007 ikke haft en rolle i den kollektive trafik, og i resten af landet blev en del af den tidligere amtslige kørsel i stedet kommunal, pga. geografisk større kommuner. Med lov om trafikselskaber blev det indført, at regioner og kommuner bestiller og finansierer den lokale kollektive trafik hos trafikselskabet. Trafikselskabets opgave er således at varetage, koordinere og planlægge den offentlige servicetrafik på regionernes og kommunernes vegne. Trafikselskaber uden for hovedstadsområdet finansieres gennem indtægter fra salg af billetter og kort mv. samt et tilskud fra de deltagende regioner og kommuner. I loven hedder det, at trafikselskabet beslutter fordelingen af tilskuddet mellem de deltagende parter. I praksis er det såkaldte rekvirentprincip styrende for finansieringen, dvs. at regioner og kommuner betaler for den trafik, de bestiller. Dog skal det bemærkes, at busruter i Movia Sjælland finansieres ud fra samme princip som busruterne i hovedstadsområdet. Det er endvidere et centralt princip, at regioner og kommuner selv som bestillere fastlægger serviceniveauet Problem Med lov om trafikselskaber kan kommuner og regioner (bestillerne) frit fastlægge eget kørselsomfang. Opgavefordelingen har ført til overvejelser lokalt om, hvordan man kan sikre et sammenhængende trafiktilbud. Flere regioner har således opstillet planer for deres serviceniveau, og mange kommuner har lignende overvejelser. Selv om trafikselskabet har en opgave i relation til at koordinere og planlægge den kollektive trafik, er det suverænt bestillerne, der beslutter kørselsomfanget og ruteføringen. Lov om trafikselskaber fastlægger dog ikke nogen definition af, hvilke ruter der er regionernes ansvar, og hvilke ruter der er kommunernes ansvar. Af lovbemærkningerne fremgår det, at regionen bliver økonomisk ansvarlig for privatbanerne samt et overordnet regionalt busnet, der forbinder bycentre uden banebetjening i hver sin kommune, mens kommuner finansierer alle lokale ruter, men det er op til parterne selv at fastlægge den konkrete fordeling. Den upræcise definition af ansvarsfordelingen mellem kommuner og regioner har ført til, at det ikke er entydigt klart, hvem der har ansvaret for at sørge for busbetjening til ungdomsuddannelser, sygehuse, landsbyerne mv. Mange kommuner har haft glæde af, at regionerne har finansieret nogle ruter igennem deres kommune og derved haft glæde af en busbetjening, som de ikke selv har skullet finansiere. Igennem det seneste års tid har flere af regionerne imidlertid omlagt deres rutenet, dels ud fra effektiviseringshensyn, dels ud fra et ønske om at få flere passagerer ved at have et hurtigere og mere attraktivt rutenet. Flere af regionerne har derfor i samarbejde med trafikselskaberne gennemgået deres rutenet med henblik på at få etableret mere direkte ruter mellem de større byer. Det har betydet, at flere mindre samfund har mistet deres busbetjening. Dog er kommunerne nogle steder gået aktivt ind for at genoprette busdriften dertil. Organisering uden for hovedstadsområdet 31.

133 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 32 af 52 Da lovgivningen ikke er klar omkring, hvem der har ansvaret for hvilke ruter, vil det i mange tilfælde være op til en forhandling mellem regionen og kommunerne, og der er risiko for, at ansvar og heraf følgende udgifter skubbes videre Løsningsmuligheder Den manglende lovgivningsmæssige definition af ansvarsfordelingen mellem kommuner og regioner kan betyde, at der kan komme til at mangle busbetjening af f.eks. mindre byer, sygehuse, uddannelsessteder mv. En mulighed kan være, at kommuner, regioner og trafikselskaberne forpligtes til i fællesskab at udarbejde et strategisk grundlag, hvor de forpligter sig på en flerårig trafikplan. En sådan trafikplan vil kunne eliminere noget af den usikkerhed, der opstår ved, at der årligt lægges nye budgetter, hvilket betyder, at busruter kan besluttes nedlagt med kort varsel med deraf følgende usikkerhed for brugerne. Et strategisk grundlag kunne f.eks. indeholde målsætninger for mobiliteten og indeholde målsætninger for fremkommelighed, tilgængelighed, regularitet og rejsetid. En anden mulighed er en lovgivningsmæssig præcisering af, hvad der er regionernes hhv. kommunernes ansvar. Det er dog ikke uproblematisk at lovgive om, hvad der er regionernes ansvar, og hvad der er kommunernes, idet en sådan definition vil kunne opfattes som et minimumskrav til serviceniveauet. Grundlaget for den nuværende lov er netop, at det er helt op til kommuner og regioner selv at vurdere, hvilket serviceniveau de vil tilbyde deres borgere. En tredje mulighed er at placere ansvaret for busbetjeningen entydigt hos kommunerne og lade trafikselskabet varetage det regionale perspektiv. Det vil reducere antallet af aktører i den lokale kollektive trafik og gøre det mere entydigt, hvor ansvaret er placeret Forslag Kommuner, region og trafikselskabet skal i fællesskab udarbejde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger: De overordnede principper for rutenettet En ansvarsfordeling af, hvem der har ansvaret for ruterne Et flerårigt budget Trafikplanen skal have sammenhæng med den statslige trafikplan og sikre sammenhæng mellem de forskellige transportformer. Koordinering af kørslen Jf. lov om trafikselskaber kan trafikselskaberne varetage opgaver vedr. indkøb af trafik for kommuner og regioner. Denne ramme anvendes i vidt omfang til, at trafikselskaberne tilbyder kommuner og regioner at varetage indkøb af kørslen. Disse kørselsordninger koordineres med handicapkørslen.

134 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 33 af 52 Organisering uden for hovedstadsområdet 33. Det har betydet, at trafikselskaberne i forskelligt omfang har haft mulighed for at tilbyde kommunerne flextrafik, således at alle borgere kan få tilbud om dør-til-dør kørsel. I Nordjylland Trafikselskab (NT) koordineres meget kørsel for både kommunerne og regionen. Det omfatter handciapkørsel, Flextur, teletaxi, læge- og sepcialkørsel, siddende patientbefordring og skole- og institutionskørsel. Det betyder, at alle borgere i NT kan bestille Flextur til 12 kr. pr. km - dog er der en mindstebetaling på 54 kr. Mange kommuner i NT har dog valgt at forbedre tilbuddet til borgerne, således at man eksempelvis internt i Hjørring Kommune kører for 3,50 kr. pr. km og med en mindstebetaling på 27 kr. gældende fra juli Det har betydet en markant vækst i benyttelse af ordningen på 286 pct. i perioden

135 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 34 af Øvrige emner 4.1. Bestyrelsens opgaver og medlemssammensætning Lovgivningen i dag Trafikselskaberne skal i henhold til 2 i lov om trafikselskaber ledes af en bestyrelse på højst 9 medlemmer, heraf: 2 udpeget af regionsrådet (hvis trafikselskabet består af to regioner, vælges 1 medlem fra hvert regionsråd) 1 udpeget af og blandt den kommune, der yder det største årlige tilskud til trafikselskabets finansiering Højst 6 udpeget af det kommunale repræsentantskab Baggrunden for sammensætningen af bestyrelsen er, at kommunerne skal have flertal i trafikselskabernes bestyrelser, da kommunerne finansierer hovedparten af den trafik, som trafikselskabet står for. Den kommune, der yder det største årlige tilskud til trafikselskabets finansiering, har ret til en plads i trafikselskabets bestyrelse. De resterende medlemmer af repræsentantskabet udpeger de øvrige kommunale medlemmer af trafikselskabets bestyrelse ved forholdstalsvalg. Samtlige kommuner, der er dækket af trafikselskabet, er repræsenteret i det kommunale repræsentantskab. Hver kommune har 1 stemme. Bestyrelsesmedlemmet fra den kommune, der yder det største årlige tilskud til trafikselskabets finansiering, er i henhold til de kommunalretlige regler underlagt instruktion fra denne kommune. Dette gælder ikke de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeget af repræsentantskabet Problem Lov om trafikselskaber giver således mulighed for maksimalt 7 kommunale repræsentanter. I nogle trafikselskaber er der ikke særlig stor forskel på antallet af kommuner, som er medlem af trafikselskabet, og antallet af kommunale repræsentanter i bestyrelsen. Dette gælder bl.a. FynBus med 10 kommuner, NT med 11 kommuner samt Sydtrafik med 12 kommuner. Dette giver en situation, hvor de resterende 3-5 kommuner kan føle, at de ikke har indflydelse i trafikselskabet. Nogle trafikselskaber har ytret ønske om, at der gives mulighed for flere bestyrelsesmedlemmer, således at alle kommuner kan være repræsenteret i bestyrelsen. Lov om trafikselskaber lægger således relativt stramme begrænsninger på trafikselskabernes organisering. Grænsen på de 9 bestyrelsesmedlemmer er valgt af hensyn til at skabe de bedste betingelser for beslutningsdygtige og operationelle bestyrelser.

136 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 35 af 52 Både Movia (45 kommuner) og Midttrafik (19 kommuner) er så store, at det ikke vil være meningsfuldt, at alle kommuner er repræsenteret i bestyrelsen. Problemstillingen er således kun relevant for de 3 mindre trafikselskaber (FynBus, Sydtrafik og NT). Lov om trafikselskaber indeholder en dispensationsmulighed, hvor trafikselskaberne kan søge om at udvide antallet af bestyrelsesmedlemmer. Transportministeriet har to gange modtaget ansøgninger om dispensation. I begge tilfælde er anmodningen blevet afvist med den begrundelse, at bestyrelserne vil blive for store. Selv om en kommune ikke er repræsenteret i bestyrelsen, er den ikke helt uden for indflydelse i trafikselskabet, da alle kommuner har et medlem i repræsentantskabet. Repræsentantskabet godkender trafikselskabets vedtægter samt vælger bestyrelsen. For så vidt angår trafikselskaberne vest for Storebælt, godkender repræsentantskabet endvidere en fordelingsnøgle for fordeling af udgifterne Forslag Der foreslås ikke ændret i antallet af bestyrelsesmedlemmer, da en ændring for de mindre trafikselskaber kun vil give mening, hvis alle kommunerne blev repræsenteret i bestyrelsen, hvilket vil resultere i meget store bestyrelser. Grænsen på de 9 bestyrelsesmedlemmer fastholdes af hensyn til at skabe de bedste betingelser for beslutningsdygtige og operationelle bestyrelser Mulighed for at trafikselskaberne kan eje faste anlæg Lovgivningen i dag Ansvaret for stoppesteder og terminaler er i dag placeret hos vejmyndigheden Problem Nogle trafikselskaber har ytret ønske om at få mulighed for at eje faste anlæg, dvs. stoppesteder, læskure mv., alternativt at få mulighed for at medfinansiere nye og bedre stoppesteder. Stoppesteder er en naturlig service i forbindelse med busdrift og kan betragtes som en del af trafikselskabets ansigt udadtil. Men da vedligehold samt etablering af nye stoppesteder er vejmyndighedens ansvar, er der ikke en ensartet standard for, hvordan stoppestederne inden for trafikselskabets område skal se ud. Det betyder, at der i nogle kommuner er gode stoppestedsfaciliteter, mens stoppestederne i andre kommuner står og forfalder. Hvad angår statsvejene, har det ikke været klart, hvem der har ansvaret for at vedligeholde stoppestederne. I forhold til de kommunale stoppesteder, tyder alt på, at der er forskellig praksis i forhold til, hvem der opsætter samt vedligeholder. I nogle trafikselskaber vedligeholdes standeren af kommunen; i andre af trafikselskabet. Det betyder bl.a. et uens serviceniveau for passagererne. Øvrige emner 35.

137 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 36 af 52 Ved nogle stoppesteder er der behov for buslommer, særlige busbaner mm. Transportministeriet er ikke bekendt med, at der er uoverensstemmelser om, at disse anlæg entydigt er vejmyndighedens ansvar, idet de er en del af vejen og skal sammentænkes med hensynet til trafiksikkerhed. Med de statslige midler i de såkaldte buspuljer blev der endvidere sat fokus på opgraderingen af stoppesteder og terminaler, idet det er muligt at søge midler fra puljerne hertil. Der er således skabt mulighed for at give stoppesteder og terminaler et kvalitetsløft Løsningsmuligheder Argumentet for, at stoppesteder mv. vedligeholdes af vejmyndigheden er, at stoppesteder er en del af vejens udstyr. Vejmyndigheden har således mulighed for at samtænke udformning af busstoppestedet med trafiksikkerheden. Da det imidlertid er trafikselskabet, der har en interesse i, at stoppesteder mv. er i en god stand, er der gode argumenter for at overdrage ansvaret til trafikselskabet. Det kræver dog, at trafikselskabet søger tilladelse hos vejmyndigheden, hvis de ønsker at ændre på udformningen af stoppestedet, da dette skal samtænkes med trafiksikkerheden Forslag Det foreslås, at trafikselskabet overtager drift og opsætning af stoppesteder på de kommunale veje i form af læskure, informationsstandere, skraldespande mv. Vejbestyrelsen vedligeholder fladen: græs/beplantning, belagte arealer, vintertjeneste og affaldstømning. Trafikselskabet vedligeholder alt øvrigt udstyr såsom læskure, ventesale, informationsstandere og lignende. Ved at benytte ovenstående delingsmodel opnås forbedret sammenhæng mellem ejerskab og driftsansvar samt mere rene snitflader ift. den enkelte myndigheds kompetence- og ansvarsområde. Endelig vil modellen sikre ensartede betingelser for vejbestyrelser såvel som for trafikselskaber over hele landet. Etablering af nye stoppesteder skal fortsat godkendes af vejmyndigheden for at sikre hensynet til trafiksikkerheden. Vejmyndigheden kan kræve, at der bliver etableret en buslomme, hvis hensynet til den øvrige trafik på vejen kræver det. Udgiften til buslommen afholdes af trafikselskabet. Midlerne til drift af stoppesteder på de kommunale veje skal overføres fra kommunerne til trafikselskabet. Stoppesteder på statsvejene overdrages til trafikselskabet Bedre budgettering og udgiftsstyring Lovgivningen i dag Det følger af standardvedtægten for trafikselskaber, at:

138 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 37 af 52 forslag til årsbudget for det kommende regnskabsår og til flerårige budgetoverslag udarbejdes af direktionen til bestyrelsen efter indhentelse af ønsker fra kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner og regionsrådet [regionsrådene] om det kommende års trafikruter, herunder ønsker til linjeføring, frekvenser mv. Budgetforslag og forslag til flerårige budgetoverslag sendes til de deltagende kommuners kommunalbestyrelser og regionsrådet [regionsrådene] senest 5 uger, før bestyrelsen træffer beslutning om budgettets og budgetoverslagenes vedtagelse. Herudover fremgår det, at årsbudget og flerårige budgetoverslag udarbejdes i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovgivning. Budgetterne skal være vedtaget senest den 15. september forud for det pågældende regnskabsår. Trafikselskabernes regnskaber skal aflægges i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovgivning Problem KL har over for Transportministeriet rejst et ønske 0m, at der blev mulighed for at vedtage flerårige budgetter for trafikselskaberne for at få en bedre styring af økonomien. Ligeledes ønsker KL en mulighed for at sikre udligning over årene, så kommunerne undgår store efterregninger eller tilbagebetalinger, hvis regnskabet afviger fra budgettet. Det fremgår af standardvedtægten, at trafikselskabers budget og regnskab skal udarbejdes henholdsvis aflægges i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslov, og at selskabets regnskabsår er kalenderåret. De nævnte bestemmelser i standardvedtægten er ufravigelige. I henhold til den kommunale styrelseslov må foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling (tillægsbevilling). En beslutning om at overføre et underskud fra et regnskabsår til et andet er en bevillingsmæssig beslutning, der alene kan træffes af det beslutningsorgan, der har bevillingsmyndigheden. I forhold til trafikselskaberne er bevillingsmyndigheden hos bestyrelsen. En overførsel af et underskud fra et regnskabsår til et andet forudsætter, at bestyrelsen i trafikselskabet ved en tillægsbevilling angiver, hvorledes merudgiften/underskuddet i indeværende regnskabsår skal dækkes. Dette kan f.eks. ske ved forbrug af likvide aktiver. Beslutning om, at et underskud skal dækkes af selskabets egenkapital, vil skulle træffes af bestyrelsen med mindst 2/3 flertal, og beslutningen vil skulle ske i overensstemmelse med de besluttede retningslinjer for finansiering af selskabet. Trafikselskabernes budgetter skal vedtages senest 15. september, dvs. 2 uger før regionerne skal vedtage deres budgetter, og 1 måned før kommuner vedtager deres. KL og Danske Regioner har over for Transportministeriet givet Øvrige emner 37.

139 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 38 af 52 udtryk for, at man ønsker, at trafikselskabernes budgetter først vedtages, efter at kommunernes og regionernes budgetter er vedtaget, dvs. efter 15. oktober. Da en ændring af tidspunktet vil gøre det meget svært for trafikselskaberne at indgå kontrakter og lægge køreplaner for det efterfølgende kalenderår, vil det være uhensigtsmæssigt at ændre tidspunktet. Ligeledes vurderes det som hensigtsmæssigt, at kommuner og regioner kender udgifterne til kollektiv trafik, inden det endelige budget vedtages. KL har endvidere over for Transportministeriet rejst et ønske om, at trafikselskaberne skal anvende den samme kontoplan, da de ønsker bedre mulighed for at styre udgifterne til trafikselskaberne. KL ønsker bl.a. bedre gennemsigtighed i trafikselskabernes regnskaber på tværs, herunder bedre mulighed for benchmarking af udgifterne. I dag anvendes principperne i den kommunale kontoplan ligesom i øvrige kommunale fællesskaber. Trafikselskabernes økonomi adskiller sig dog fra de øvrige kommunale fællesskaber, da disse er rent brugerfinansierede. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en fælles kontoplan for trafikselskaberne. Med vedtagelsen af et strategisk grundlag vil kommunerne og regionerne ligeledes få bedre mulighed for at styre økonomien i trafikselskaberne Forslag Da der allerede er mulighed for at vedtage flerårige budgetter og mulighed for at beslutte at overføre både overskud og underskud, og hermed til en vis grad undgå store efterregninger fra trafikselskaberne, er der ikke behov for at justere lov om trafikselskaber på dette område. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan vedtage flerårige budgetter, hvor de binder sig i forhold til at købe en bestemt mængde trafik hos trafikselskabet. Det vurderes, at der ikke er behov for at ændre på, at trafikselskabernes budgetter skal være vedtaget 15. september, men spørgsmålet om bedre økonomistyring bør indgå i den trafikplan, som kommuner og trafikselskaberne skal vedtage i fællesskab for at styrke samarbejdet. Der foreslås, at der udarbejdes en fælles kontoplan for trafikselskaberne Mulighed for at pensionister kan køre med skolebussen Lovgivningen i dag Lov om trafikselskaber foreskriver, at al offentlig servicetrafik skal varetages af et trafikselskab. Loven forhindrer således kommunerne i selv at udføre offentlig servicetrafik, dvs. trafik som ikke har hjemmel i anden lovgivning eller på anden vis er begrænset til bestemte grupper af passagerer.

140 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 39 af 52 En kommune kan i henhold til loven vælge selv at udbyde og indkøbe specialkørsel, som f.eks. skolebuskørsel, men afskærer altså herved andre passagerer fra også at benytte kørslen, da der således ikke er tale om almindelig rutekørsel. Loven giver imidlertid mulighed for, at en kommune kan bestille særlige ordninger ved trafikselskabet. En kommune kan f.eks. indgå aftale med et trafikselskab om, at trafikselskabet skal varetage indkøb af trafik, som kommunen skal varetage i henhold til anden lovgivning. Overdrages indkøbet af f.eks. skolebuskørsel til trafikselskabet, vil buskørslen blive udført som offentlig servicetrafik, og andre passagerer, herunder pensionister, vil derfor også kunne benytte bussen Problem Flere kommuner har fremsat ønske om at åbne skolebuskørslen for også at kunne medtage pensionister Løsningsmuligheder Et af hovedelementerne i lov om trafikselskaber er, at det er den enkelte kommune, der bestemmer serviceniveauet for den lokale offentlige servicetrafik i kommunen. En anden grundtanke bag lov om trafikselskaber er, at alle skal have glæde af de stordriftsfordele, der fremkommer ved at samle indkøb af bustrafik i trafikselskaberne. Dette er baggrunden for, at det i dag kun er trafikselskaberne, der må udføre offentlig servicetrafik. Trafikstyrelsen har på nuværende tidspunkt udstedt ca tilladelser til lokal og regional rutekørsel til buskørselsvirksomheder. Trafikstyrelsen skønner, at ca. halvdelen af de udstedte tilladelser til rutekørsel er tilladelser til kørsel med skoleelever. På disse ruter udføres der typisk 1-2 ture mellem kl og kl og et tilsvarende antal ture om eftermiddagen. Der udføres også kørsel med skoleelever med taxier, typisk i tilfælde hvor der kun skal befordres få elever. Der kræves ikke særlig tilladelse til sådan kørsel, og omfanget heraf er således ukendt. Hertil kommer, at skolebørnene i store dele af landet kører med almindelige rutebusser, dvs. at skolebustrafikken ikke er skilt ud fra den almindelige trafik. Nogle kommuner har hjemtaget skolebuskørslen, dvs. at de har besluttet selv at udbyde kørslen frem for at lade trafikselskabet gøre det. Transportministeriet er ikke bekendt med, at disse kommuner har opnået besparelser herved. Hvis der skal gives mulighed for, at pensionister kan benytte kommunalt drevne skolebusser, kræver det en lovændring. En mulighed vil være at indarbejde en hjemmel i loven, hvorefter enhver kommune kan ansøge transportministeren om dispensation fra lov om trafikselskaber til, at en bestemt skolebusrute kan medtage passagerer ud over skolebørnene. Øvrige emner 39.

141 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 40 af 52 En anden mulighed er at lovgive om, at kommunerne i yderområderne frit kan medtage pensionister i kommunalt drevne skolebusser. Dette kræver en definition af, hvilke kommuner der vil kunne få denne mulighed. En tredje mulighed er, at alle kommuner får mulighed for selv at bestemme, hvem der kører med skolebussen, dvs. at der åbnes op for, at kommunerne selv må drive offentlig servicetrafik, hvis dette sker sammen med skolebuskørslen. Kommunen skal dog stadig overholde forpligtelserne i folkeskoleloven i forhold til at sikre et kørselstilbud til de folkeskoleelever, der er berettigede hertil. En modsat løsning er, at alle kommuner fratages retten til selv at drive skolebuskørsel og i stedet tvinges til at benytte trafikselskabet til dette Forslag Det foreslås, at alle kommuner får mulighed for at åbne skolebuskørslen for andre grupper af passagerer. Kommunen kan således selv bestemme, hvem der må køre med kommunalt drevne skolebusser. Kørslen skal være gratis for alle passagerer. Kommunerne skal naturligvis stadig overholde betingelserne i folkeskoleloven i forhold til at sikre et kørselstilbud til de folkeskoleelever, der er berettigede hertil Tilladelser til rutekørsel Lovgivningen i dag 21 i lov om trafikselskaber fastslår, at tilladelse til rutekørsel, der ikke er fjernbuskørsel, gives af transportministeren. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til, om behovet for kørslen er dækket eller vil kunne dækkes ved anvendelse af eksisterende offentlig servicetrafik. Baggrunden for bestemmelsen er et ønske om at koordinere og planlægge den offentlige servicetrafik. Derfor er udgangspunktet for vurderingen af, om der bør gives tilladelse til speciel eller almindelig rutekørsel, om behovet for kørslen kan dækkes af eksisterende offentlig servicetrafik. Det er således hensynet til trafikselskaberne, der har været i fokus ved bestemmelsens tilblivelse. For så vidt angår tilladelse til rutekørsel, som er fjernbuskørsel, dvs. rutekørsel, der forløber over mere end to trafikselskabers områder, over mere end området for trafikselskabet på Sjælland eller mere end Bornholms Regionskommune, gives tilladelse af transportministeren. Til forskel fra tilladelse til almindelig rutekørsel, som ikke er fjernbuskørsel, foretages der ved fjernbuskørsel ikke nogen vurdering af, om der er et behov for kørslen, idet fjernbuskørslen blev liberaliseret i I dag stilles der alene krav om, at der skal køres mindst én afgang 4 dage ugentligt på ruten i mindst 6 måneder. Baggrunden for dette krav var et politisk ønske om, at de enkelte ruter skulle fremtræde som faste og regelmæssige trafikforbindelser.

142 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 41 af Problem Trafikstyrelsen har på nuværende tidspunkt udstedt ca tilladelser til lokal og regional rutekørsel til buskørselsvirksomheder, og der gives alene mellem 5-10 afslag årligt. Halvdelen af disse afslag skyldes, at der ikke er tale om rutekørsel i lovens forstand. Ansøgning og udstedelse af tilladelser udgør en administrativ byrde for både Trafikstyrelsen og vognmændene Løsningsmuligheder For at lette de administrative byrder er det en mulighed, at kravet om tilladelse til rutekørsel, som ikke er fjernbuskørsel, afskaffes, En model er at afskaffe kravet til den type af kørsel, hvor det vurderes, at der ikke vil være sandsynlighed for, at der vil gives afslag. En anden og mere vidtgående model er en fuldstændig afskaffelse af kravet om tilladelser til rutekørsel, som ikke er fjernbuskørsel Forslag Det foreslås, at konsekvenserne af at fjerne kravet om rutetilladelse for almindelig rutekørsel analyseres nærmere. Det skal bl.a. afklares, hvorvidt risikoen for konkurrerende trafik på f.eks. de mest gunstige ruter og tidspunkter vil forværre økonomien i den kollektive trafik. For så vidt angår speciel rutekørsel foreslås tilladelseskravet afskaffet. Denne kørsel udføres fremover på grundlag af en skriftlig kørselskontrakt/aftale mellem vognmanden og udbyderen. Dette vurderes at være uproblematisk i forhold til langt det meste af den kørsel, der søges om tilladelser til i dag, da denne ikke er i konkurrence med den kollektive trafik og trafikselskaberne. Det drejer sig om en lang række kørselstyper som f.eks. kørsel med handicappede og ældre samt kørsel til børnehaver og læge. Da fjernbuskørslen allerede er liberaliseret, foreslås der ikke ændringer på området for fjernbuskørsel Mulighed for at melde sig ud af trafikselskabet Lovgivningen i dag I henhold til lov om trafikselskaber skal alle kommuner deltage i et trafikselskab, og der findes ikke dispensationsmulighed for kommunerne til at udtræde af et trafikselskab Problem Enkelte kommuner har rettet henvendelse til Transportministeriet med henblik på at få tilladelse til at træde ud af trafikselskabet og selv stå for rutekørslen. Øvrige emner 41.

143 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 42 af 52 Da der ikke er hjemmel i lov om trafikselskaber til dette, har de pågældende kommuner fået afslag på ansøgningerne. Hvis det bliver muligt for kommunerne at melde sig ud af trafikselskaberne, må det formodes, at en række kommuner i især yderområderne vil gøre brug af en sådan mulighed for at søge dispensation og i stedet drive egenproduktion. Især de kommuner, der før kommunalreformen ikke var medlem af et trafikselskab, har vist interesse for dette Løsningsmuligheder Med vedtagelsen af lov om trafikselskaber blev der lagt vægt på at sikre en bedre og mere koordineret kollektiv trafik i hele landet, bl.a. ved at sikre en planlægning på tværs af kommunegrænserne. Hvis nogle kommuner ikke er medlem af trafikselskabet, vil det blive sværere at få en sammenhængende trafik i trafikselskabets område, da der ikke længere vil være incitament til at have ruter, der krydser kommunegrænsen. Endvidere vil de stordriftsfordele, der netop er, ved at lade trafikselskaberne udbyde og planlægge kørslen, mindskes, hvis en række kommuner begynder at udbyde kørsel på egen hånd. Resultatet kan på sigt blive en ringere lokal kollektiv trafik, som det var kendetegnet før kommunalreformen. Før kommunalreformen var det frivilligt, om man ville oprette trafikselskaber. I de amter, hvor der ikke var trafikselskaber, havde amterne ansvaret for kørslen mellem kommuner og kommunerne inden for kommunerne. Da mange kommuner var små, betød det, at der i nogle kommuner var en meget lille interesse for og satsning på kollektiv trafik. Amter uden trafikselskaber var endvidere kendetegnet ved en meget ringe grad af koordinering mellem kommuner og amter. Der var således intet eller begrænset takst- og billetsamarbejde, hvilket bl.a. førte til, at en kombineret rejse blev meget dyr. Resultatet var således en ringe service for borgerne. Derfor gjorde man det i forbindelse med kommunalreformen lovpligtigt at oprette trafikselskaber i hele landet. Med trafikselskaberne blev borgere i hele landet således sikret en mere ensartet struktur for tilrettelæggelsen af den lokale kollektive trafik, og det vil ikke være hensigtsmæssigt at vende tilbage til den gamle struktur. Dog findes der nogle kommuner, nemlig de ø-kommuner, der ikke har bro eller anden fast forbindelse, hvor der ikke er sammenhæng med den øvrige kollektive trafik pga. kommunens geografiske placering. Det kan overvejes at indføre en mulighed for, at transportministeren kan give disse kommuner dispensation til at stå uden for trafikselskabet.

144 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 43 af Forslag Det foreslås, at ø-kommuner uden bro eller anden landfast forbindelse får mulighed for at melde sig ud af trafikselskabet, da disse kommuner ikke har bustrafik over en kommunegrænse. Øvrige emner 43.

145 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 44 af Oversigt over forslag På baggrund af ovenstående analyse foreslås det at justere på følgende elementer i lov om trafikselskaber: Samarbejdet mellem aktørerne i hovedstadsområdet Samarbejdet i hovedstadsområdet skal styrkes. En mulighed er et udvidet direktørsamarbejde, en anden mulighed er oprettelse af en paraplyorganisation, mens en tredje mulighed er at etablere et statsligt-regionaltkommunalt samarbejde. Det foreslås, at der oprettes en paraplyorganisation, som alle selskaberne skal deltage i. Paraplyorganisationen skal i forhold til kunderne give det kollektive trafiksystem ét ansigt og ét brand. Paraplyorganisationen skal styrke koordinationen og samarbejdet mellem selskaberne ved at varetage en række opgaver som kundeservice, koordinering af køreplanlægning, trafikinformation, billetter, markedsføring og indtægtsdeling, der dermed ikke længere løses alene i de enkelte selskaber Ansvars- og finansieringsmodel Uagtet valg af samarbejdsform er der særskilt et behov for at ændre finansieringsmodellen og ansvarsfordelingen ift. busdriften, især for hovedstadsområdet. Det foreslås, at de administrative omkostninger fordeles mellem regioner og kommuner i relation til indkøb af trafik svarende til modellen i resten af landet. De midler, regionerne får frigjort, anvendes til, at regionerne køber mere bustrafik af regional karakter. For de ruter, der berører flere kommuner og fortsat er kommunernes ansvar, foreslås det, at trafikselskabet opkræver finansieringen for de kommunale ruter, således at f.eks. 80 pct. af finansieringen opkræves hos de kommuner, som ruten betjener, ud fra kommunernes forholdsmæssige andel af bussens samlede køreplantimer og den resterende procentdel, f.eks. 20 pct., opkræves hos alle kommuner ud fra kommunernes forholdsmæssige befolkningstal Incitamenter i forbindelse med indtægtsdelingen Det foreslås, at indtægtsdelingsmodellen justeres, så der sker en omfordeling fra Movia solorejser til kombinationen Movia/Metro med henblik på at give bustrafikken en højere indtægt ved kombinerede rejser med Metroen. Omfordelingen af indtægter skal således bestå i en mer honorering for Movia af Movia/Metro kombirejser på bekostning af betalingen for øvrige rejsetyper. Begge dobbeltfaktorer i den nuværende model foreslås justeret, så der er en Metrofaktor på 1,55 (før 1,49, konstant anvendt på Metro solorejsepris) og en Moviafaktor på 1,35 (før 1,47, alene anvendt ved Movia/DSB

146 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 45 af 52 kombirejser). Dette giver dels den ønskede incitamentsforøgelse til Movia, og dels en tilnærmelsesvis neutralisering i de øvrige selskaber Samarbejdet uden for hovedstaden Kommuner, region og trafikselskabet skal i fællesskab udarbejde en strategisk plan, der som minimum fastlægger: De overordnede principper for rutenettet En ansvarsfordeling af, hvem der har ansvaret for ruterne Et flerårigt budget Trafikplanen skal have sammenhæng med den statslige trafikplan og sikre sammenhæng mellem de forskellige transportformer Antallet af bestyrelsesmedlemmer Der foreslås ikke ændret i antallet af bestyrelsesmedlemmer, da en ændring for de mindre trafikselskaber kun vil give mening, hvis alle kommunerne blev repræsenteret i bestyrelsen, hvilket vil resultere i meget store bestyrelser. Grænsen på de 9 bestyrelsesmedlemmer fastholdes af hensyn til at skabe de bedste betingelser for beslutningsdygtige og operationelle bestyrelser Mulighed for at trafikselskaberne kan eje faste anlæg Det foreslås, at trafikselskabet overtager drift og opsætning af stoppesteder på de kommunale veje i form af læskure, informationsstandere, skraldespande mv. Stoppesteder på statsvejene overdrages til trafikselskabet. Vejbestyrelsen vedligeholder fladen: græs/beplantning, belagte arealer, vintertjeneste og affaldstømning. Trafikselskabet vedligeholder alt øvrigt udstyr såsom læskure, ventesale, informationsstandere og lignende Mulighed for bedre udgiftsstyring Det foreslås, at der udarbejdes en fælles kontoplan for trafikselskaberne Mulighed for at melde sig ud af trafikselskabet Det foreslås, at ø-kommuner uden bro eller anden landfast forbindelse får mulighed for at melde sig ud af trafikselskabet, da disse kommuner ikke har bustrafik over en kommunegrænse Mulighed for at pensionisterne kan køre med skolebussen Det foreslås, at kommunerne selv kan bestemme, hvem der må køre med skolebussen, og skolebusserne kan dermed også være åbne for andre passagerer, forudsat at der ikke opkræves betaling Tilladelser til rutekørsel Det foreslås, at konsekvenserne af at fjerne kravet om rutetilladelse for almindelig rutekørsel analyseres nærmere. Det skal bl.a. afklares, hvorvidt Oversigt over forslag 45.

147 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 46 af 52 risikoen for konkurrerende trafik på f.eks. de mest gunstige ruter og tidspunkter vil forværre økonomien i den kollektive trafik. Det foreslås, at kravet om tilladelse til speciel rutekørsel afskaffes. Denne kørsel udføres fremover på grundlag af en skriftlig kørselskontrakt/aftale mellem vognmanden og udbyderen.

148 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 47 af 52 Bilag 1: Oversigt over organisationsmodeller Bilag 1: Oversigt over organisationsmodeller 47. Fordele og ulemper ved de tre organisationsmodeller Model Fordele Ulemper 1. Udvidet direktørsamarbejde Kræver ikke lovændring, men kan gennemføres ved tilretning af nuværende bekendtgørelse. Risiko for, at samarbejdet ikke er stærkt nok til at få løst de store udfordringer med manglende koordinering. Kan etableres med øjeblikkelig virkning, og rammerne findes allerede. Ingen kompetence til at pålægge kommunerne beslutninger. Klart sammenfald mellem bestilleransvar og finansieringsansvar. 2. Paraplymodel Sammenfald mellem bestilleransvar og finansieringsansvar for selve trafikomfanget. Ensartet brugerflade i forhold til kunderne. Mindre indgribende for de nuværende aktører, end en model med høj integration. 3. Integreret model 1 netværk, 1 køreplan, 1 billet (mottoet fra München). Stat, region og kommuner bidrager alle. Der bliver færre aktører. Kan opstå usikkerhed om, hvilke opgaver der skal løses i fællesskab, og hvilke der er selskabernes egne. Der etableres en ny organisation, dvs. der kommer ikke færre aktører. Tidskrævende at implementere. Risiko for at ansvar for økonomi og serviceomfang bliver mindre tydelig. Tidskrævende at implementere.

149 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 48 af 52 Bilag 2: Indtægtsdeling i hovedstadsområdet Gennemsnitlig pris pr. rejse i hovedstadsområdet i år 2009 Rejsetype Pris i kr. Movia Taktsområde Hovedstaden (H) 10,10 DSB Fjern- og Regionaltog (F&R) 21,97 DSBØresund 2) 23,34 DSB S-tog 16,52 Metro 11,94 Metro solopris - forhøjet med dobbeltfaktor 17,80 Movia H/DSB F&R 22,63 Movia H/DSBØresund 18,05 Movia H/DSB S-tog 16,03 Movia H/Metro 11,31 DSB F&R/DSBØresund 29,11 DSB F&R/DSB S-tog 24,54 DSB F&R/Metro 24,60 DSBØresund/DSB S-tog 25,15 DSBØresund/Metro 23,72 DSB S-tog/Metro 16,12 Movia H/DSB F&R/DSBØresund 18,46 Movia H/DSB F&R/DSB S-tog 23,36 Movia H/DSB F&R/Metro 21,07 Movia H/DSBØresund/DSB S-tog 24,41 Movia H/DSBØresund/Metro 20,70 Movia H/DSB S-tog/Metro 17,70 DSB F&R/DSBØresund/DSB S-tog 20,14 DSB F&R/DSBØresund/Metro 28,29 DSB F&R/DSB S-tog/Metro 26,62 DSBØresund/DSB S-tog/Metro 23,28 Movia H/DSB F&R/DSBØresund/DSB S-tog Movia H/DSB F&R/DSBØresund/Metro 12,68 Movia H/DSB F&R/DSB S-tog/Metro 33,71 Movia H/DSBØresund/DSB S-tog/Metro 25,14 DSB F&R/DSBØresund/DSB S-tog/Metro Movia H/DSB F&R/DSBØresund/DSB S-tog/Metro *Grundlaget for tabellen er rejsehjemmelundersøgelsen. De blanke felter i tabellen skyldes, at man i forbindelse med rejsehjemmelundersøgelsens interviews ikke er stødt på nogen passagerer, som har rejse med disse sjældne kombinationer af transportmidler. 2) Indtægter til DSB Øresund tilfalder Trafikstyrelsen, idet der er indgået en bruttokontrakt mellem DSB Øresund og Trafikstyrelsen på vegne af staten.

150 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 49 af 52 Nedenfor vises konkrete eksempler på, hvordan indtægtsdelingsmodellen virker. Bilag 2: Indtægtsdeling i hovedstadsområdet 49. Indtægtsdeling af kombinerede rejser: Deling af kombinationen Movia/DSBØresund: Der er 2,39 mio. rejser for kombinationen Movia/DSBØresund. Prisen er 18,05 kr., jf. tabellen ovenfor. Indtægt i alt til at fordele = 2,39 mio. * 18,05 kr. = 43,1 mio. kr. Indtægtsandelene beregnes som forholdet mellem solopriserne under anvendelsen af eventuelle dobbeltfaktorer: Andel til Movia: 1,47 * 10,1 / (1,47 *10,1 + 23,34) = 39 % Dvs. 18,05 kr. * 39 % = 7,02 kr. pr rejse. Movias dobbeltfaktor på 1,47 betyder, at Movia opnår en højere andel af denne kombination, end hvis dobbeltfaktoren ikke havde eksisteret. Andel til DSBØresund: 23,34 / (1,47 * 10,1 + 23,34) = 61 % Indtægt til Movia: 2,39 mio. * 18,05 kr. * 39 % = 16,8 mio. kr. Indtægt til DSBØresund: 2,39 mio. * 18,05 kr. * 61 % = 26,3 mio. kr. I alt 43,1 mio. kr. Deling af kombinationen Movia/Metro: Der er 7,47 mio. rejser. Prisen er 11,31 kr. Indtægt i alt til at fordele = 7,47 mio. * 11,31 kr. = 84,5 mio. kr. Som ovenfor beregnes indtægtsandelene som forholdet mellem solopriserne under anvendelsen af eventuelle dobbeltfaktorer. Andel til Movia: 10,10 / (10,1 + 1,49 * 11,94) = 36 % Dvs. 11,31 kr. * 36 % = 4,10 kr. pr rejse. Andel til Metro: 1,49 * 11,94 / (10,1 + 1,49 * 11,94) = 64 % Indtægt til Movia: 7,47 mio. * 11,31 kr. * 36 % = 30,6 mio. kr. Indtægt til Metro: 7,47 mio. * 11,31 kr. * 64 % = 53,9 mio. kr. I alt 84,5 mio. kr. Indtægtsdeling af solo rejser: Movia: Der er 105,85 mio. solorejser med Movia. Indtægten for disse er: 105,85 mio. * 10,10 kr. = 1.069,35 mio. kr. Denne indtægt svarer tilnærmelsesvis til den faktiske billetpris betalt af passagerne, men der vil være afvigelser pga. usikkerheder i datagrundlaget. Metro: Der er 22,90 mio. solorejser med metroen. Indtægten (betalt af passagerne) for disse er: 22,90 mio. * 11,94 kr. = 273,4 mio. kr.

151 Punkt nr Høring af evaluering af lov om trafikselskaber Evaluering af lov om trafikselskaber Bilag 1 - Side 50 af 52 I indtægtsdelingen skal metroens pris forhøjes med dobbeltfaktoren på 1,49, hvorfor metroen får indtægten 1,49 * 273,4 mio. kr. =407,4 mio. kr. Dette er mere, end passagerne har betalt. Derfor nedskaleres de beregnede takstindtægter i alle trafikselskaber med en faktor, således at summen af de beregnede indtægter stemmer overens med de reelle indtægter. Denne nedskalering påvirker indtægten for alle solorejser og kombinerede rejser. Nedskalering af indtægter: I 2009 var de beregnede indtægter ca. 9 pct. større end de faktiske indtægter. Alle beregnede indtægter er derfor nedskaleret med 9 pct. Deling af kombinationen Movia/DSBØresund: Beregnet andel til Movia: 7,02 kr. pr rejse Faktisk indtægt pr. rejse til Movia ved nedskalering på 9 pct.: 7,02 kr. * 0,91 = 6,39 kr. Deling af kombinationen Movia/Metro: Beregnet andel til Movia: 4,10 kr. pr rejse. Faktisk indtægt pr. rejse til Movia ved nedskalering på 9 pct.: 4,10 kr. * 0,91 = 3,73 kr. Solorejser: Beregnet indtægt til Movia: 10,10 kr. pr. rejse Faktisk indtægt pr rejse til Movia ved nedskalering på 9 pct.: 10,10 *0,91 = 9,19 kr. 1 BSL: Analysis of the Organisational Set-up of Public Transportation in the Greater Copenhagen Area. April Indtægter til DSB Øresund tilfalder Trafikstyrelsen, idet der er indgået en bruttokontrakt mellem DSB Øresund og Trafikstyrelsen på vegne af staten.

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163 Punkt nr Status for Region Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 1 af 17 Maj 2013 Region Hovedstaden Redegørelse om status for Region Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Region Hovedstaden

164 Punkt nr Status for Region Hovedstadens Maj 2013 kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 2 af 17 Redegørelse om status for Region Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Baggrund Den daværende regering oprettede i 2008, med virkning fra 2009, den såkaldte Kvalitetsfond, hvorfra de fem regioner kunne søge om midler til hospitalsbyggerier. Der blev nedsat et ekspertpanel regeringens ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer - som skal vurdere samtlige ansøgninger fra regionerne om hospitalsbyggeprojekter. I eftersommeren 2008 indsendte alle regioner materiale om samtlige hospitaler og psykiatrien, det såkaldte screeningsmateriale, til ekspertpanelet. Region Hovedstaden indsendte ligeledes en rapport fra planlægningsfirmaet Lohfert & Lohfert, som uddybede investeringsønskerne. På baggrund af dette materiale afgav regeringens ekspertpanel deres vurdering i november Regeringen gav primo 2009 Region Hovedstaden foreløbigt tilsagn til projekter på fire matrikler: Rigshospitalet, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Psykiatrisk Center Sct. Hans. I alt blev der afsat 25 mia. kr. til de fem regioner inklusive regionernes egenfinansiering. Den 1. juni 2010 indsendte Region Hovedstaden ansøgninger til kvalitetsfondens 2. fase. Projekterne var dels om fusion af Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital samt samling af voksenpsykiatri for planlægningsområde Byen, begge på Bispebjerg Hospital, dels om fusion af Hillerød, Helsingør og Frederikssund Hospitaler på en ny matrikel uden for Hillerød. Regionsrådet godkendte ansøgningen på mødet den 25. maj Region Hovedstaden fik i november 2010 foreløbigt tilsagn til de to projekter, dog således at kun den somatiske del af projektet på Bispebjerg Hospital indgik i det foreløbige tilsagn. Regionsrådet har efterfølgende besluttet at afsætte regionale midler til samling af psykiatrien på Bispebjerg-matriklen. Region Hovedstaden har således fået foreløbigt tilsagn om medfinansiering fra regeringens kvalitetsfond vedrørende sygehusinvesteringer til seks projekter. Det samlede tilsagn udgør 12,9 mia. kr., hvoraf regionens egenfinansiering udgør ca. 40 pct., svarende til 5,17 mia. kr. Beløbene er ligesom de øvrige budgettal i redegørelsen opgjort i 2009-p/l, hvor intet andet er nævnt. Efterfølgende har regionen modtaget endeligt tilsagn til hhv. Det Nye Rigshospital i juni 2011, Nyt Hospital Herlev i maj 2012 og til Ny Retspsykiatri Sct. Hans i september Det forventes, at regeringens ekspertpanel i løbet af 2013 giver endeligt tilsagn til hhv. Nyt Hospital Hvidovre og Nyt Hospital Nordsjælland. Der forelægges to gange årligt en samlet statusrapportering for byggeprojekterne til regionsrådet. Denne redegørelse er bilag til den fjerde statussag, der 2

165 Punkt nr Status for Region Hovedstadens Maj 2013 kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 3 af 17 forelægges regionsrådet den 14. maj De tidligere redegørelser blev forelagt regionsrådet i hhv. januar, maj og november Foruden kvalitetsfondsbyggerierne indeholder denne rapport også en status på følgende byggerier, som er 100% finansieret af Region Hovedstaden: Byggeriet af et nyt neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital, og nybyggeriet til psykiatrien på Bispebjerg-matriklen. Rapporten omhandler som noget nyt også de to regionale sterilcentraler på hhv. Rigshospitalet og Herlev Hospital samt en oversigt over offentligt-private innovationssamarbejder, der er iværksat i relation til kvalitetsfondsbyggerierne og Nyt Hospital Glostrup. Som en del af regionens afrapportering til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indgår kvartalsvise rapporteringer, som træder i kraft ved godkendelse af udbetalingsanmodning og løber indtil projektets afslutning. Disse kvartalsvise rapporteringer vil fremadrettet blive samtænkt med de to årlige rapporteringer. Det Nye Rigshospital Kort om projektet Kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet omfatter opførelse af et byggeri på hjørnet af matriklen mod Blegdamsvej og Frederik V s Vej på ca m² - den såkaldte Nordfløj. I bygningen placeres HovedOrtoCentret og Neurocentrets senge, operationsstuer og støttefunktioner samt ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret. Derudover opføres et byggeri ved siden af Rockefellerkomplekset på ca m² ud mod Amorparken. Denne bygning skal indeholde patienthotel med 75 senge samt Rigshospitalets administration. Endelig opføres et parkeringshus med ca. 665 P-pladser beliggende på hjørnet af matriklen ved Frederik V s Vej og Edel Sauntes Allé. Parkeringshuset opføres, så der er mulighed for senere at gennemføre en udvidelse til i alt P-pladser. Projektet har et budget på 1,85 mia. kr. Herudover er der et selvstændigt budget på 350 mio. kr. (2011-p/l) til Regional Sterilcentral Rigshospitalet. Der er givet endeligt tilsagn til kvalitetsfondsbyggeriet fra regeringens ekspertpanel den 15. juni Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Det Nye Rigshospital For Nordfløjen er der forventet byggestart i 2014 med indflytning i Nedrivning for at gøre plads til parkeringshuset påbegyndes i 3. kvartal 2013, og parkeringshuset forventes færdigopført i 1. kvartal Nedrivning til 3

166 Punkt nr Status for Region Hovedstadens Maj 2013 kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 4 af 17 patienthotellet og administrationsbygningen påbegyndes i 3. kvartal 2013, og bygningen står færdig i 4. kvartal Bygherrerådgiver: Niras A/S. Totalrådgiver: aarhus arkitekterne A/S med underrådgivere 3XN, Nickl & Partner, Grontmij og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue. Status Totalrådgiveren arbejder nu med projektering af alle delprojekter: Nordfløj, patienthotel/administrationsbygning, parkeringshus og landskab/terrænanlæg i de respektive faser. Delprojektet landskab/terrænanlæg indeholder alle arbejder på terræn samt under terræn fra fundament til fundament. I de bygninger, der skal nedrives, er der fundet PCB og bly i malingen i væsentligt større omfang end forventet. Det præcise omfang er under afklaring for at sikre, at prissætningen ved udbud af nedrivningen bliver så korrekt som mulig. Dette har implikationer for såvel økonomi som tidsplan. Der pågår analyser i samarbejde med totalrådgiveren om, hvorledes merudgiften kan begrænses og så vidt muligt indeholdes i den nuværende budgetramme. Det kan imidlertid blive nødvendigt at lade nogle arealer i Nordfløjen og patienthotellet stå som råhus ved afslutningen af projektet. Regionsrådet forelægges en sag, såfremt det vurderes nødvendigt at effektuere så betydelig en projektændring. Regionsrådet forelægges i juni 2013 en sag om bevilling til miljøsanering og nedrivning i de arealer, hvor P-hus og patienthotellet/ administrationsbygningen skal bygges, således at dette arbejde kan påbegyndes umiddelbart efter sommerferien. Samtidig anmodes om bevilling til opførelse af P-hus og patienthotellet/administrationsbygningen, så dette arbejde kan påbegyndes lige efter nedrivningens afslutning. Formentlig til oktober 2013 forelægges regionsrådet projektforslag for Nordfløjen og landskab/terrænanlæg samt anmodning om investeringsbevilling til udførelse af disse dele af byggeriet. Licitation for Nordfløjen forventes at ske primo 2014, hvorefter byggeriet påbegyndes. Projektet bliver forsinket pga. miljøsaneringen. Tidspunktet for afslutning af Nordfløjen forskydes med op til 9 måneder, således at Nordfløjen er klar til ibrugtagning i august 2018 i stedet for ultimo 2017 som oprindeligt planlagt. Desuden bliver parkeringshuset færdigopført i 1. kvartal 2015 i stedet for 3. kvartal Nyere politiske beslutninger Regionsrådet har den 12. marts 2013 godkendt dispositionsforslaget for Nordfløjen, hvor flere detaljer om indretning, udseende og patientflow er beskrevet. Arealet til Nordfløjen er tilpasset i dispositionsforslagsfasen, idet arealet nu beregnes til m², hvor byggeprogrammet indeholdt m². Det øgede areal skyldes udelukkende tilpasninger siden konkurrenceprojektet og kan finansieres inden for den økonomiske ramme. 4

167 Punkt nr Status for Region Hovedstadens Maj 2013 kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 5 af 17 På mødet den 12. marts 2013 godkendte regionsrådet desuden skemaer med projektoplysninger ved faseskift for hele kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital med henblik på fremsendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet besluttede på mødet den 22. maj 2012 at tildele totalrådgiverkontrakten til den endelige vinder af udbud med forhandling. Forretningsudvalget godkendte den 13. september 2011 at udbetale vederlag til to af de bydende, som var ukonditionsmæssige. Regionsrådet besluttede den 26. april 2011 at godkende konkurrencebetingelserne i en projektkonkurrence med efterfølgende udbud med forhandling. Regionsrådet godkendte på mødet den 26. april 2011 et revideret byggeprogram og ansøgning til ekspertpanelet. Regionsrådet godkendte på mødet den 1. februar 2011 byggeprogram og ansøgning til ekspertpanelet. Ansøgningen blev ikke godkendt af ekspertpanelet, idet ekspertpanelets forudsætninger ikke var opfyldt i tilstrækkelig grad. Regionsrådet godkendte på mødet den 23. marts 2010 et idéoplæg for udbygningsplanen for Rigshospitalet. Regional Sterilcentral Rigshospitalet Kort om projektet Regional Sterilcentral Rigshospitalet skal betjene Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital og vil på sigt også have kapacitet til at betjene Gentofte Hospital. Sterilcentralen dimensioneres med en kapacitet på ca. halvdelen af regionens behov. Sterilcentralen etableres med godsterminal og placeres ved det nye parkeringshus i udkanten af matriklen. Projektet styres af projektorganisationen for Det Nye Rigshospital. Hospitalsdirektørerne for Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og Gentofte Hospital er medlemmer af ledelsesgruppen i projektorganisationen. Projektet udveksler erfaringer med Regional Sterilcentral Herlev. Projektet har et budget på 350 mio. kr. (2011-p/l), som finansieres af Region Hovedstaden. Hertil kommer ca. 6,5 mio. kr. til kælder under P-huset til brug for Regional Sterilcentral Rigshospitalet, som finansieres af kvalitetsfondsmidler. Totalrådgiver: Alectia med underrådgivere C.F. Møller og Teknologisk Institut. Status 5

168 Punkt nr Status for Region Hovedstadens Maj 2013 kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 6 af 17 Der er fundet totalrådgiver på baggrund af udbuddet i slutningen af Totalrådgiver er nu i gang med at udarbejde dispositionsforslaget. Projektet forløber planmæssigt, og tidsplanen overholdes. Nyere politiske beslutninger Forretningsudvalget blev den 29. januar 2013 orienteret om vinderen af totalrådgiverudbuddet. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte den 18. september 2012 placeringen af Regional Sterilcentral 1 på Rigshospitalet samt tildelingskriterierne for udbuddet af totalrådgivning. Forretningsudvalget blev den 27. marts 2012 orienteret om, at Rigshospitalet ville være den mest hensigtsmæssige placering af Regional Sterilcentral 1. Nyt Hospital Herlev Kort om projektet Kvalitetsfondsbyggeriet på Herlev Hospital omfatter opførelsen af et Kvindebarn-center og en akutmodtagelse (delprojekt A, konkurrenceprojekt). Derudover skal den nye bygning rumme en række akutfunktioner. Det nye byggeri udgør ca m² og placeres syd for de eksisterende hospitalsbygninger. Endvidere skal der etableres omkring 900 nye P-pladser, hvoraf ca. 500 P-pladser etableres i et parkeringshus i den sydlige del af hospitalsområdet. De resterende ca. 400 P-pladser etableres i terræn. Desuden skal der ske en udvidelse af servicebygningen på m², en udvidelse af kapellet med 230 m² samt en opgradering af centrale teknik- og forsyningsanlæg (delprojekt B). Endvidere omfatter projektet medicoteknik, it og inventar, herunder AGV-teknologi (automatic guided vehicles), samt tværgående emner såsom byggeledelse og bygherrens administration, ledelse og bygherrerådgivning. Endelig omfatter projektet køb og istandsættelse af en eksisterende bygning, Arkaden (den tidligere sygeplejeskole), til administration, forskning mv. Projektet har et samlet budget på 2,25 mia. kr. Herudover er der et selvstændigt budget til Regional Sterilcentral Herlev. Der er givet endeligt tilsagn til kvalitetsfondsprojektet fra regeringens ekspertpanel den 24. maj Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Nyt Hospital Herlev

169 Punkt nr Status for Region Hovedstadens Maj 2013 kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 7 af 17 Både for Kvinde-barn-centeret og for servicebygningen gælder, at byggeriet forventes påbegyndt medio 2014 med ibrugtagning i løbet af Først sent i forløbet udbydes it, medicoteknik og løst inventar, så man sikrer, at den nyeste teknologi anvendes. Forud for selve byggeriet planlægges det allerede i 2013 og 2014 at etablere nye ind- og udkørselsforhold, byggeplads, udgravning til nybyggeri mv. Dette skal sikre driften af det eksisterende hospital under udførelsen af de mange byggeaktiviteter. Bygherrerådgiver: Niras A/S og aarhus arkitekterne A/S. Totalrådgiver for Kvinde-barn-centeret mv. (delprojekt A): Et konsortium med Henning Larsen Architects A/S, Friis og Moltke A/S, Orbicon A/S, NNE Pharmaplan A/S og Norconsult A/S med underrådgivere Brunsgaard & Lauersen Arkitekter ApS og SLA A/S. Totalrådgiver for servicebygning og kapel (delprojekt B): Alectia A/S Byggeledelse på samtlige byggeprojekter på Herlev Hospital: Grontmij samt Hou og Partnere. Status Totalrådgiver på delprojekt A arbejder nu med at færdiggøre projektforslag samt med at projektere fremskudte arbejder såsom etablering af nye ind- og udkørselsforhold mv. Regionsrådet forventes i juni 2013 at få forelagt en sag med bevilling til fremskudte arbejder. Arbejdet forventes udbudt hen over sommeren, og selve udførelsen forventes igangsat i september I september 2013 forventes regionsrådet at få forelagt projektforslag for delprojekt A og at blive anmodet om at afgive bevilling til udførelse af byggeriet. Licitation forventes gennemført i 3. kvartal 2014, hvorefter byggeriet påbegyndes. Der vil være ibrugtagning af delprojekt A ultimo Totalrådgiver på servicebygning og kapel mv. (delprojekt B) har i 1. kvartal 2013 afleveret dispositionsforslag, og projektforslag på delprojekt B er igangsat. Regionsrådet forelægges medio 2013 en sag om godkendelse af projektforslag samt bevilling til udførelse af byggeri. Licitation for delprojekt B forventes gennemført medio Der vil være ibrugtagning af delprojekt B ultimo 3. kvartal Rådgiver på byggeledelse er fundet ved et udbud og startet op. Projektet forløber planmæssigt, og tidsplanen overholdes. Nyere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte på mødet den 12. marts 2013 udbygningsaftale om trafikal infrastruktur samt investeringsbevilling på 2 mio. kr. (2013-p/l) til forarbejder vedrørende udbygningsaftalens trafikale foranstaltninger uden for hospitalets matrikel. Regionsrådet godkendte på mødet den 5. februar 2013 dispositionsforslaget for kvalitetsfondsprojektets delprojekt A (konkurrenceprojekt) samt skemaer 7

170 Punkt nr Status for Region Hovedstadens Maj 2013 kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 8 af 17 med projektoplysninger ved faseskift for hele kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev med henblik på fremsendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet har på mødet den 10. april 2012 godkendt bygge- og anlægsprogram for Kvinde-barn-center og akutmodtagelse samt godkendt et rådgiverudbud for udvidelse af servicebygning og tekniske anlæg. Regionsrådet har på mødet den 15. november 2011 godkendt byggeprogram og styringsmanual samt ansøgning til regeringens ekspertpanel. Regionsrådet godkendte på mødet den 24. maj 2011 dommerkomitéens afgørelse om vinderprojekt for udbygning af Herlev Hospital. Endvidere godkendte regionsrådet, at der kunne indgås aftale med det vindende konsortium om totalrådgivning. Regionsrådet godkendte i marts 2011, at der udbetales honorar til én af byderne, såfremt denne anerkender, at projektet er ukonditionsmæssigt, samt at der afholdes udgifter til advokat, rådgiver m.v., såfremt byderen påklager, at projektet er ukonditionsmæssigt. Regionsrådet godkendte på mødet den 25. maj 2010 konkurrenceprogrammet samt nedsættelse af en bedømmelseskomité. Ligeledes blev det godkendt, at der kunne gennemføres et totalrådgiverudbud vedrørende servicebygning og kapel. Regionsrådet godkendte den 22. december 2009, at regionen overtager sygeplejeskolen (Arkaden) ved Herlev Hospital, og at bygningen indgår i den videre planlægning som en del af kvalitetsfondsprojektet for Herlev Hospital. Regionsrådet godkendte på mødet den 27. oktober 2009 et idéoplæg for udbygningsplanen på Herlev Hospital, der udgjorde udgangspunktet for udarbejdelsen af et konkurrencegrundlag for nybyggeriet. Regional Sterilcentral Herlev Kort om projektet Regional Sterilcentral Herlev skal betjene Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Amager Hospital, Glostrup Hospital og Nordsjællands Hospital. Sterilcentralen dimensioneres med en kapacitet, der kan varetage godt halvdelen af regionens behov. Den etableres med godsterminal og placeres i forbindelse med servicebygningen på den nord-vestlige del af hospitalets matrikel. Projektet styres af projektorganisationen for Nyt Hospital Herlev. Hospitalsdirektørerne for Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Glostrup Hospital og Nordsjællands Hospital er medlemmer af ledelsesgruppe for Regional Sterilcentral Herlev. Projektet udveksler erfaringer med Regional Sterilcentral 8

171 Punkt nr Status for Region Hovedstadens Maj 2013 kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 9 af 17 Rigshospitalet. Regional Sterilcentral Herlev forventes ibrugtaget medio Projektet har et budget på 352,5 mio. kr. (13-p/l), der finansieres af Region Hovedstaden. Hertil kommer ca. 25 mio. kr. til etablering af forsynings- og transportinfrastruktur, som finansieres via midler i kvalitetsfondsprojektet. Status Projektet er i gang med udbudsproces for valg af totalrådgiver, og regionsrådet har den 16. april 2013 godkendt tildelingskriterier for udbuddet af totalrådgiver samt bevilling til projektering, udbud og licitation. Totalrådgiver forventes valgt ved udgangen af juni Forretningsudvalget forventes at blive orienteret om vinder af totalrådgiverudbuddet på mødet den 13. august Projektet forløber planmæssigt, og tidsplanen overholdes. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte den 23. oktober 2012 placering af Regional Sterilcentral 2 på Herlev Hospital. Nyt Hospital Hvidovre Kort om projektet Kvalitetsfondsbyggeriet på Hvidovre Hospital omfatter om- og nybygning. Nybyggeriet omfatter etablering af en ny akutmodtagelse, børneafdeling (sengeafsnit og ambulatorium), neonatalafdeling, kardiologisk afdeling (sengeafsnit og ambulatorium), obstetrisk afdeling samt øvrige funktioner, herunder kontorer, indgangs- og forbindelsespartier og en parkeringskælder med 325 P-pladser. Ombygningen understøtter samling af relevante specialer og funktioner gennem renovering og udvidelse af ambulatorier (etape 1-5) samt bedre patientkomfort og bedre hygiejne ved ombygning af 320 fire-sengsstuer til énsengsstuer (etape 6). Projektet har et budget på 1,45 mia. kr. Budgettet fordeler sig med 0,92 mia. kr. til nybyggeriet og 0,53 mia. kr. til ombygningen. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Nyt Hospital Hvidovre

172 Punkt nr Status for Region Hovedstadens Maj 2013 kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 10 af 17 Nybyggeriet forventes udført fra januar 2016 til december Ombygningen af etape 1-5 udføres fra april 2013 til december 2016 og etape 6 i perioden efter afslutningen af nybyggeriet. Bygherrerådgiver: COWI A/S. Status og nyere politiske beslutninger Der er indsendt ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel i september Supplerende spørgsmål fra ekspertpanelet er modtaget den 11. december 2012, og der er sendt svar på de supplerende spørgsmål den 4. februar Regeringens ekspertpanel forventes at tage stilling til ansøgningen om endeligt tilsagn til Nyt Hospital Hvidovre i foråret Den 16. april 2013 godkendte regionsrådet en investeringsbevilling til gennemførelse af etape 1-4 af ombygningen. For nybyggeriet pågår der i øjeblikket en projektkonkurrence i to faser. Første fase afsluttes i juni 2013, hvorefter regionsrådet orienteres om vinderne af første fase. Anden fase forventes afsluttet i oktober Når den endelige vinder er fundet ved afslutningen af anden fase, forelægges en sag om indgåelse af kontrakt med det vindende konsortium til godkendelse for regionsrådet. Efterfølgende udarbejdes revideret byggeprogram, dispositionsforslag og projektforslag, som alle forelægges til godkendelse i regionsrådet. Projektet forløber planmæssigt dog således, at ombygningen af firesengsstuer til ensengsstuer (etape 6) først vil finde sted i perioden , da ombygningen mest hensigtsmæssigt kan gennemføres, når nybyggeriet er afsluttet. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte på mødet den 25. september 2012 ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel, konkurrenceprogrammet og nedsættelse af en bedømmelseskomité. Regionsrådet godkendte den 20. september 2011 investeringsbevilling til udarbejdelse af byggeprogram og gennemførelse af projektkonkurrence. Regionsrådet godkendte den 2. februar 2010 idé- og programoplæg for udbygning af Nyt Hospital Hvidovre samt investeringsbevilling til udarbejdelsen af byggeprogram. Ny Retspsykiatri Sct. Hans Kort om projektet Kvalitetsfondsbyggeriet for Ny Retspsykiatri Sct. Hans omfatter et nybyggeri på m² med 126 retspsykiatriske sengepladser med alle dertil hørende støttefunktioner, tekniske faciliteter, personalefaciliteter, kontorer, ankomstarealer, besøgsfaciliteter og indedørs og udendørs aktivitetsområder. Nybyggeriet indrettes med enestuer og opføres på østdelen af matriklen i Roskilde. 10

173 Punkt nr Status for Region Hovedstadens Maj 2013 kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 11 af 17 Projektet har et samlet budget på 550 mio. kr. (2009-p/l). Der er givet endeligt tilsagn fra regeringens ekspertpanel den 18. september Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Ny Retspsykiatri Sct. Hans Forberedende arbejder for nybyggeriet forventes opstartet primo 2014, og selve nybyggeriet forventes opstartet ultimo 2015 med ibrugtagning ultimo Bygherrerådgiver: Niras A/S. Status og nyere politiske beslutninger Første fase af projektkonkurrencen blev afsluttet i januar 2013, og regionsrådet blev orienteret om de tre vindere af første fase. Anden fase udbud med forhandling pågår og forventes afsluttet i juni Når den endelige vinder er fundet ved afslutningen af anden fase, forelægges en sag om indgåelse af kontrakt med det vindende konsortium til godkendelse i regionsrådet. Efterfølgende udarbejdes dispositionsforslag og projektforslag, som begge forelægges til godkendelse i regionsrådet. Projektet forløber planmæssigt, og tidsplanen overholdes. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet besluttede den 21. august 2012 at godkende konkurrenceprogrammet for projektkonkurrencen, og der er efterfølgende blevet igangsat en projektkonkurrence i to faser. Regionsrådet besluttede den 10. april 2012 at godkende byggeprogrammet, den foreslåede udbudsform og vurderingskriterier, nedsættelse af en bedømmelseskomité og ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel. Regionsrådet besluttede den 13. december 2011 at godkende et revideret idéoplæg. Det nye idéoplæg indeholdt rammerne for realisering af en nybygget retspsykiatrisk afdeling med 126 sengepladser på den østlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans. Regionsrådet besluttede den 25. maj 2010 at godkende idéoplæg for realisering af en nybygget psykiatrisk afdeling med 80 sengepladser og for ombygning af Platan- og Kastanjehus på Psykiatrisk Center Sct. Hans, samt en investeringsbevilling til udarbejdelse af byggeprogram og ansøgning til regeringens ekspertpanel. 11

174 Punkt nr Status for Region Hovedstadens Maj 2013 kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 12 af 17 Nyt Hospital Nordsjælland Kort om projektet Nyt hospital Nordsjælland adskiller sig fra Region Hovedstadens øvrige kvalitetsfondsbyggerier ved at være et barmarksprojekt. Der skal således bygges et helt nyt hospital, som opføres ved Overdrevsvejen i Hillerød. Nyt Hospital Nordsjælland bliver akuthospital for planlægningsområde Nord. Hospitalet skal indeholde en akutmodtagelse, kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin, neurologi, onkologi og palliativ behandling af både akutte og elektive patienter. I november 2010 modtog Region Hovedstaden et forhåndstilsagn på 3,8 mia. kr. til Nyt Hospital Nordsjælland, svarende til et samlet areal på m 2 og en kvadratmeterpris på ca kr. Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland har i foråret og efteråret 2012 behandlet budget- og arealtilpasninger i overensstemmelse med det foreløbige tilsagn fra ekspertpanelet. Samtidig har den politiske følgegruppe behandlet behovet for yderligere arealreduktioner som følge af budgetmæssige udfordringer, der bl.a. skyldes særlige udgifter til køb af byggegrund, fundering og byggemodning. Arealrammen for projektet blev herefter opgjort til m 2. I dette areal indgik ikke et produktionskøkken, idet arealtilpasningen blev gennemført med fokus på sikring af den kliniske opgavevaretagelse i relation til hospitalets planlagte aktiviteter. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Nyt Hospital Nordsjælland Byggeriet forventes igangsat i med indflytning i Bygherrerådgiver: Cowi A/S. Status Der blev den 8. februar 2013 indsendt ansøgning til regeringens ekspertpanel om endeligt tilsagn og en forhøjelse af totalrammen med 90 mio. kr. til etablering af et produktionskøkken. Arealrammen blev i ansøgningen fastsat til m 2, inkl. op til m 2 til et produktionskøkken. Den 1. marts 2013 gav regeringens ekspertpanel afslag på at forhøje totalrammen for Nyt Hospital Nordsjælland. Der blev den 8. marts 2013 indsendt en revideret ansøgning til regeringens ekspertpanel om endeligt tilsagn til et byggeri med en arealramme på m 2 og uden produktionkøkken. 12

175 Punkt nr Status for Region Hovedstadens Maj 2013 kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 13 af 17 Regeringens ekspertpanel forventes at tage stilling til Region Hovedstadens reviderede ansøgning om endeligt tilsagn til Nyt Hospital Nordsjælland i løbet af 2. halvår Projektkonkurrencen blev igangsat i februar 2013 og består af to faser. Første fase afsluttes i september 2013, og anden fase afsluttes i april Regionsrådet vil i september 2013 blive orienteret om vinderne af første fase af projektkonkurrencen. Desuden vil regionsrådet blive forelagt en sag om godkendelse af indgåelse af kontrakt med det vindende konsortium efter afslutningen af fase 2. Derefter udarbejdes byggeprogram. Byggeriet forventes igangsat i med forventet indflytning i Projektet forløber planmæssigt, og den samlede tidsplan overholdes. Nyere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte på mødet den 5. februar 2013 ansøgningen til regeringens ekspertpanel om endeligt tilsagn til Nyt Hospital Nordsjælland og konkurrenceprogrammet for projektkonkurrencen. I ansøgningen og konkurrenceprogrammet indgår en samlet arealramme for byggeriet på m 2 inklusive m 2 til et produktionskøkken. Regionsrådet besluttede samtidig at anmode om udvidelse af den økonomiske totalramme for Nyt Hospital Nordsjælland med 90 mio. kr. til et produktionskøkken.. Regionsrådet godkendte på mødet den 11. december 2012 en arealramme på m 2 med tillæg af op til m 2 til et produktionskøkken som grundlag for dels ansøgning om endeligt tilsagn, dels programmet for projektkonkurrencen. Regionsrådet besluttede samtidig, at projektet skulle udbydes med akutmodtagelse og med produktionskøkken, samt at de bydende i projektkonkurrencen tillige skal beskrive en løsning uden produktionskøkken inden for en arealramme på m 2. Regionsrådet besluttede endeligt, at ekspertpanelet søges om en udvidelse af projektets økonomiske ramme med op til 100 mio. kr., subsidiært tilladelse til at etablere et produktionskøkken for regionens egne midler, samt at hospitalet, såfremt dette ikke imødekommes, søges opført uden produktionskøkken og inden for en arealramme på m 2. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet besluttede på mødet den 25. september 2012, at der gennemføres en projektkonkurrence for Nyt Hospital Nordsjælland med efterfølgende udbud med forhandling. Regionsrådet besluttede ligeledes på mødet den 25. september 2012, at Nyt Hospital Nordsjælland placeres ved Overdrevsvejen i Hillerød. Beslutningen blev truffet på baggrund af redegørelsen for den gennemførte høring om placering og miljøvurdering. Regionsrådet godkendte den 10. april 2012 idéoplægget for kvalitetsfondsbyggeriet Nyt Hospital Nordsjælland. 13

176 Punkt nr Status for Region Hovedstadens Maj 2013 kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 14 af 17 Regionsrådet besluttede på mødet den 6. marts 2012 at sende programmet for placering af Nyt Hospital Nordsjælland ved Overdrevsvejen og den tilhørende miljøvurdering i høring. Regionsrådet besluttede på mødet den 1. februar 2011, at regionsrådet i samarbejde med Hillerød Kommune søger at realisere Hillerød Kommunes ønske om at placere Nyt Hospital Nordsjælland ved Overdrevsvejen Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Kort om projektet Kvalitetsfondsbyggeriet på Bispebjerg Hospital omfatter nybyggeri af et somatisk akuthospital, en samlet laboratorie- og logistikbygning, nye parkeringsfaciliteter og en gennemgribende renovering af dele af de eksisterende bygninger. Hospitalet skal varetage akutmodtagelse og elektive funktioner for hele planlægningsområde Byen inden for kirurgi og ortopædkirurgi samt funktioner inden for det medicinske område. Projektet omfatter nybyggeri af m² og ombygning af m². Derudover etableres parkeringspladser i konstruktion på grunden. Projektet har et budget på 2,95 mia. kr. Ud over kvalitetsfondsbyggeriet gennemføres også en udbygning og modernisering af rammerne for psykiatrien på Bispebjerg-matriklen, idet Psykiatrisk Center København samles på Bispebjerg-matriklen, hvor også Børneog Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg er placeret. Projektet omfatter nyopførelse af m² og renovering af m². Projektet har et budget på 1,03 mia. kr., som finansieres via regionens investeringsbudget. Projektet med ombygning af Bispebjerg Hospital har den særlige udfordring, at store dele af den eksisterende bygningsmasse ved årsskiftet 2010/2011 blev fredet. Regionsrådet har i den forbindelse godkendt høringssvar til Kulturarvsstyrelsen på mødet den 21. september Regionen har den 18. februar 2013 modtaget en mindre præcisering af fredningen fra Kulturstyrelsen, som ikke forventes at være problematisk for det kommende byggeri. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over de to projekters forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Nyt Hosp. Bisp Ny Psyk. Bisp

177 Punkt nr Status for Region Hovedstadens Maj 2013 kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 15 af 17 Da der er meget lidt plads på matriklen, og da hospitalet skal være i fuld drift i byggeperioden, er det nødvendigt at udføre hele byggeriet i etaper. Derfor tager dette byggeri længere tid end de øvrige byggerier. Byggeprocessen forventes igangsat i 2014 med etapevis indflytning, der afsluttes senest i Status og nyere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte på mødet den 11. december 2012 en investeringsbevilling på 75,7 mio. kr. i 2013 til Nyt Hospital Bispebjerg, en investeringsbevilling på 30,5 mio. kr. til Ny Psykiatri Bispebjerg til det videre planlægningsarbejde i 2013 samt udarbejdelse af endelig ansøgning til regeringens ekspertpanel. Der arbejdes pt. på udbud af bygherrerådgivning vedrørende henholdsvis den somatiske bygning, byggeriet af ny psykiatri og en fælles byggepladsentreprise. Desuden arbejdes der på udbud af totalrådgivning til laboratorium og logistikbygning. Endvidere arbejdes der på udbud af en række forundersøgelser vedrørende bygninger, logistik og kloaker. Og endelig pågår der udbud af P-husene i totalentreprise, hvor regionsrådet den 16. april 2013 godkendte kriterierne for udbuddet. Københavns Kommune udarbejder lokalplan for området, og sagsbehandling i forbindelse hermed pågår. Arbejdet følger tidsplanen og forventes færdigt ultimo Det forventes, at der indsendes ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel i 3. kvartal Ansøgningen forelægges regionsrådet til godkendelse, inden den indsendes til ekspertpanelet. Projektet forløber planmæssigt, og tidsplanen overholdes. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet tiltrådte på mødet den 19. juni 2012, at der blev indgået kontrakt med vinderen af helhedsplanskonkurrencen, det britiske firma BDP, med det danske firma TKT og Rambøll A/S som underleverandører. Den 28. februar 2012 blev forretningsudvalget orienteret om de to vindere af fase 1, der blev valgt til at fortsætte i konkurrencens anden fase. Regionsrådet godkendte den 25. oktober 2011 grundlaget for helhedsplanskonkurrencen. Regionsrådet godkendte på mødet den 20. september 2011 konkurrencebetingelserne for projektkonkurrencen vedr. helhedsplan for hele matriklen samt nedsatte en bedømmelseskomité. Regionsrådet godkendte på mødet den 26. april 2011 planen for indplacering af psykiatrien på Bispebjergmatriklen. 15

178 Punkt nr Status for Region Hovedstadens Maj 2013 kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 16 af 17 Nyt Hospital Glostrup Kort om projektet Projektet på Glostrup Hospital er finansieret af regionens investeringsbudget, og det er på grund af projektets størrelse og kompleksitet besluttet, at projektet håndteres efter de samme retningslinjer som kvalitetsfondsbyggerierne. Projektet omfatter etablering af et nyt neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital, som understøtter en samling af regionens specialiserede neurorehabilitering. Det samlede bygningsanlæg udgør godt m² brutto. Derudover skal der som en del af projektet bygges et parkeringshus, et nødstrømsanlæg og en kølecentral. Projektet har et budget på 666 mio. kr. (2011-p/l). Budgettet fordeler sig med 571 mio. kr. til det nye neurorehabiliteringshus og 95 mio. kr. til parkeringshus og de tekniske anlæg. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 11-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Nyt Hospital Glostrup Da projektet ikke er et kvalitetsfondsbyggeri, skal der ikke indsendes ansøgning til regeringens ekspertpanel. Byggeriet af neurorehabiliteringshuset forventes igangsat i 2016 med indflytning i 2018, og P-huset forventes klar til ibrugtagning ultimo Bygherrerådgiver: Rambøll A/S med Friis & Moltke A/S samt Brunsgaard & Laursen. Totalentreprenør for P-hus: E. Pihl og Søn med Grontmij A/S og Christensen & Co arkitekter A/S som underrådgivere. Status og nyere politiske beslutninger Regionsrådet har på mødet den 11. december 2012 godkendt konkurrenceprogrammet og styringsmanualen for Nyt Hospital Glostrup samt en række principielle ændringer i paradigmet for styringsmanualen, der danner grundlag for alle kvalitetsfondsbyggerier. Projektet forløber planmæssigt, og tidsplanen overholdes. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet har på mødet den 21. august 2012 godkendt tildelingskriterier og investeringsbevillinger til udførelse af P-huset og de tekniske an- 16

179 Punkt nr Status for Region Hovedstadens Maj 2013 kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 1 - Side 17 af 17 læg samt til bygherrerådgivning og gennemførelse af projektkonkurrencen for neurorehabiliteringshuset. Regionsrådet har på mødet den 20. september 2011 godkendt idéoplæg for det nye neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital. Regionsrådet har på mødet den 21. juni 2011 besluttet, at der nedsættes en politisk følgegruppe for nybyggeriet på Glostrup Hospital, idet projektet på baggrund af byggeriets størrelse og kompleksitet håndteres efter principperne for kvalitetsfondsbyggerierne. OPI og innovationsprojekter i Region Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier og på Nyt Hospital Glostrup I det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden (vedtaget af regionsrådet i maj 2011) fremhæves mulighederne for at benytte hospitalsbyggerierne og regionens position som en af landets største indkøbere af sundhedsteknologi og serviceydelser til at udvikle innovative løsninger, som kan fremtidssikre hospitalerne og medvirke til at skabe vækst i erhvervslivet gennem innovationspartnerskaber. I Region Hovedstadens innovationspolitik, som blev vedtaget i december 2012, fremhæves hospitalsbyggerierne som et specifikt indsatsområde for at udvikle flere offentligt-private innovationssamarbejder. På den baggrund arbejdes der i regi af byggeprojekterne på at udvikle mulige offentligt-private innovationsprojekter. Projekterne drives af den enkelte byggeorganisation, som er ansvarlig for OPI-projektets organisering og gennemførelse. Koncern Byggestyring og Videnscenter for Innovation og Forskning (VIF) bistår med råd og vejledning til OPI-projektet og innovationsprocessen. Herunder assisteres der med at søge midler fra offentlige og private erhvervsstøtteordninger og fonde. En række OPI-projekter er under udvikling i forbindelse med byggerierne. Projekterne er på forskellige stadier, hvor de mest udviklede er igangsat med kontrakt mellem Region Hovedstaden og en privat part, mens de mindst udviklede fortsat er på idé- og udviklingsstadiet. OPI-projekterne tager afsæt i byggeriernes konkrete behov og vedrører fx automatisering og forbedret logistik, grønne løsninger og energiproduktion, hygiejne, lys- og lydmiljøer samt nyt inventar. Regionsrådet har bl.a. besluttet en OPI-pulje under VIF til fortsat finansiel understøttelse af de gode innovationsprojekter. 17

180 Punkt nr Status for Region Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 2 - Side 1 af Godkendelse i Regionsrådet Ansøgninger til og godkendelser fra Ekspertpanelet Bedømmelse Byggeprogram Vinderteam udpeget Bedømmelse Ansøgning endeligt tilsagn Idéoplæg Bev. til ideoplæg Placering Foreløbigt tilsagn Politisk følgegruppemøde Bedømmelsesmøde Ansøgning Ibrugtagning Byggeprogram Projekt konkurrence i 2 faser Projektering og licitation Udførelse Idéoplæg Nyt Hospital Nordsjælland Ansøgning endeligt tilsagn Vinderteam udpeget Bedømmelse Helhedsplan Ansøgning Ibrugtagning nybygning 2 Ibrugtagning nybygning 3 Ibrugtagning alle pavilloner Ibrugtagning BUC + bygning Ibrugtagning akutmodtagelse Ibrugtagning nybygning 1 Psykiatri Byggeprogram Konkurrenceprogram Helhedsplankonkurrence i to faser Visions- og brugerprocesser Lokalplan Konkurrencer, projektering, licitation, udførelse... Koncepter, mål og rammer Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Projekt forslag Disp. forslag Vinderteam udpeget Bedømmelse Bygge- pro- Byggeprogram, konkurrenceprogram Ansøgning endeligt tilsagn Konkurrenceprogram Ibrugtagning Projektkonkurrence i 2 faser Ideoplæg Projektering og licitation, Udførelse Det Nye Rigshospital Projekt forslag Disp. forslag Ansøgning endeligt tilsagn Vinderteam udpeget Ibrugtagning Byggeprogram Projektering og licitation, Udførelse Nyt Hospital Herlev Byggeprogram Ansøgning Vinderteam Bev. til kon- kurrencepro- Ibrugtagning ombygning Ibrugtagning nybygning Projektkonkurrence i 2 faser Byggeprogram Projektering og licitation, Udførelse nybygning Nyt Hospital Hvidovre Vinderteam Konkurrenceprogram Foreløbigt tilsagn Konkurrenceprogram Konkurrenceprogram Konkurrence- Byggeprogram Ansøgning endeligt tilsagn Revideret idéoplæg Ibrugtagning Projektkonkurrence i 2 faser Projekthåndbog for byggeri i RH Konkurrenceprogram Projektkonkurrence Byggeprogram Projektering og licitation, Udførelse Ny Retspsykiatri Sct. Hans RegionH Design April Version.5

181 Punkt nr Status for Region Hovedstadens kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Hospital Glostrup Bilag 2 - Side 2 af Byggeprogram Vinderteam Bedømmelse Konkurrence- Revideret Ibrugtagning Godkendelse i Regionsrådet Ansøgninger til og godkendelser fra Ekspertpanelet Bedømmelse Projektering og licitation Nyt Hospital Glostrup 2010 Projekt konkurrence i 2 faser Rev. idéoplæg Konkurrenceprogram Udførelse Byggeprogram RegionH Design April Version.5 Politisk følgegruppemøde Bedømmelsesmøde

182 Punkt nr Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 1 af 1 BILAG 1 De seks letbanestrækningers længde og køretid Strækning Afstand (Kilometer) Køretid (minutter) Brøndby Strand 22,4 36 Avedøre Havnevej 22,3 35 Hvidovrevej 24,3 40 Løjtegårdsvej 24,8 42 Vejlands Allé 20,9 39 Ny Ellebjerg* 10,7 19

183 Punkt nr Letbane til lufthavnen Bilag 2 - Side 1 af 4 APRIL 2013 REGION HOVEDSTADEN LETBANE TIL LUFTHAVNEN RESUMÉRAPPORT

184 Punkt nr Letbane til lufthavnen Bilag 2 - Side 2 af 4 RESUMÉRAPPORT LETBANE TIL LUFTHAVNEN 7 Formål Metode 1 Sammenfatning og konklusioner Denne screeningsrapport omhandler en screening af linjeføringer for en letbane mellem Glostrup (letbanen på Ring 3) og Lufthavnen (Kastrup). Der er screenet linjeføringer i en sydlig korridor via Avedøre Holme (og Hvidovre Hospital i nogle løsninger), Kalvebodbroen og Ørestad st., og en nordlig korridor via Hvidovre Hospital, Ny Ellebjerg st. og Sjællandsbroen. Formålet med screeningsanalysen er at undersøge, hvordan der kan etableres en direkte letbaneforbindelse til lufthavnen, og hvordan der kan skabes sammenhæng mellem den planlagte letbane langs Ring 3 og det øvrige banenet. I screeningen vurderes linjeføringerne i forhold til den øvrige kollektive trafik, store rejsemål langs linjeføringen, byudviklingsmuligheder, direkte rejsemuligheder, linjeføringens fysiske udfordringer og passagerpotentialerne. Ud fra disse parametre er udvalgt seks linjeføringer, som er blevet kvantitativt sammenlignet ved at skønne antallet af passagerer, anlægsudgifterne og drifts- og vedligeholdelsesudgifterne. De seks udvalgte linjeføringer er: Brøndby Strand-løsningen (Brøndby Stadion, Brøndby Strand, Avedøre Holme, Ørestad st. og Lufthavnen) Avedøre Havnevej-løsningen (Hvidovre Hospital, Avedøre Holme, Ørestad st. og Lufthavnen) Hvidovrevej-løsningen (Hvidovre Hospital, Hvidovrevej, Avedøre Holme, Ørestad st. og Lufthavnen) Løjtegårdsvej-løsningen (Brøndby Stadion, Brøndby Strand, Avedøre Holme, Ørestad st., Løjtegårdsvej og Lufthavnen) Vejlands Allé-løsningen (Hvidovre Hospital, Ny Ellebjerg, Bella Centret, Tårnbyvej og Lufthavnen) Ny Ellebjerg-løsningen (Hvidovre Hospital og Ny Ellebjerg st.) Både passagertal og økonomi er meget overordnet skønnet. Bl.a. er der ikke gennemført en bustilpasning til letbaneløsningerne, hvorfor passagertallene sandsynligvis reelt vil blive lidt større end de beregnede. I anlægsøkonomien er dels anvendt gennemsnitlige priser pr. km beregnet i COWIs rapport om etape 2 i letbane i Ring 3, 2012 vedr. strækningen Brøndby-Avedøre Holme og dels tillagt skønnede udgifter for særlige anlæg som f.eks. ny letbanebro over Kalvebod (Sorte Rende) O:\A035000\A036209\3_Pdoc\DOC\Resumerapport.docx

185 Punkt nr Letbane til lufthavnen Bilag 2 - Side 3 af 4 8 RESUMÉRAPPORT LETBANE TIL LUFTHAVNEN Resultater Tabel 1.1 Letbaneforslag Facts om strækning samt ombygninger og udvidelser af eksisterende broer. De skønnede anlægsudgifter er tillagt 50 % usikkerhedstillæg (korrektionsreserve) i henhold til Transportministeriets retningslinjer (Ny anlægsbudgettering). Tabel 1.1 viser en sammenligning af de seks linjeføringer for letbanerne. De fire løsninger i den sydlige korridor koster 2,6-2,8 mia. kr. og skønnes at have et passagertal på på en hverdag. I den nordlige korridor, hvor Ny Ellebjergløsningen er en afkortet udgave af Vejlands Allé-løsningen, har førstnævnte langt det største passagertal med skønsmæssigt passagerer pr. hverdagsdøgn og koster knap 2,3 mia. kr. Denne løsning har også den største selvfinansieringsgrad med 55 % af drifts-og vedligeholdelsesudgifterne. Vejlands Allé-løsningen betjener bl.a. Hvidovre Hospital, knudepunktet Ny Ellebjerg, Sydhavnen og Bella Centret, se Figur 1.1. Sammenligning af nøgletal for de seks screenede letbaneforslag. Brøndby Strand Avedøre Havnevej Hvidovrevej Løjtegårdsvej Vejlands Allé Ny Ellebjerg* Længde (km) 22,4 22,3 24,3 24,8 20,9 10,7 Antal stationer Stationsafstand (km) 1,6 1,6 1,6 1,5 1,2 1,3 Køretid (min) Hastighed (km/t)** 36,8 37,4 36,5 35,8 31,9 33,5 Vurdering Sammenhæng med øvrig kollektiv trafik *** Rejsemål *** Direkte rejsemuligheder og rejsetidsforbedringer *** Fysiske udfordringer 0 + +*** Passagerer Påstigertal (påst./hverdag) Nye rejsende med kollektiv trafik (påst./hverdag) Økonomi (mio. kr. pr. år) Anlægsudgifter Ekskl. 50 % korrektionsreserve Anlægsudgifter Inkl. 50 % korrektionsreserve Drift- og vedligehold Forrentning og afskrivning af tog og depot Driftsudgifter Skøn over passagerindtægter Selvfinansiering ift. udgifter til drift og vedligehold 33 % 36 % 33 % 31 % 55 % 41 % *: (kun til Ny Ellebjerg st., og dermed ikke til lufthavnen som de fem andre letbaneforslag) **: Der er længere mellem stationerne sammenlignet med Ring 3-letbanen (30 km/t), hvor der er 1 km mellem stationerne. Det kan også bemærkes at metroen i gennemsnit kører med 40 km/t. ***: Det skal bemærkes at der for Ny Ellebjerg-løsningen kun vurderes for den korte strækning, dvs. hvilke muligheder linjeføringen har for f.eks. at kunne få forbindelse til anden kollektiv trafik eller betjene andre rejsemål undervejs. Dermed "straffes" linjen ikke i vurderingen for at den ikke betjener Lufthavnen eller Ørestad st. O:\A035000\A036209\3_Pdoc\DOC\Resumerapport.docx

186 Punkt nr Letbane til lufthavnen Bilag 2 - Side 4 af 4 RESUMÉRAPPORT LETBANE TIL LUFTHAVNEN 9 Anbefaling I forbindelse med screeningen har der været afholdt en workshop med deltagelse af embedsmænd fra de berørte kommuner samt eksperter fra Movia og Metroselskabet. Det er både projektgruppens og workshopdeltagernes vurdering, at der i næste fase bør arbejdes videre med hhv. en sydlig forbindelse over Sorte Rende og en nordlig forbindelse over Sjællandsbroen. Løjtegårdsvej-løsningen giver flest nye rejsende med kollektiv trafik af de sydlige forbindelser, og de fysiske udfordringer er få. Derfor anbefales det at denne løsning indgår i en detaljeringsfase, hvor byudviklingsmuligheder langs Løjtegårdsvej og en bedre forbindelse til Ørestad st. bør undersøges nærmere. Vejlands Allé-løsningen vurderes at være den bedste af de screenede letbaneløsninger i forhold til både antal passagerer, nye rejsende med kollektiv trafik og økonomi. Derefter følger Ny Ellebjerg-løsningen, men denne har ikke forbindelse til Lufthavnen, og er en kort variant af Vejlands Allé-løsningen. Derfor anbefales det at Vejlands Allé-løsningen indgår i en detaljeringsfase, hvor det kan overvejes at lade en kortere variant (Ny Ellebjerg-løsningen) være en første etape og videreførelsen af letbanen over Sjællandsbroen til Lufthavnen en anden etape. På baggrund af screeningen af de seks letbaneløsninger og den afholdte workshop, anbefales det, at der arbejdes videre med (se Figur 1.1): Løjtegårdsvej-løsningen som sydlig anbefaling Vejlands Allé-løsningen som nordlig anbefaling Ny Ellebjerg-løsningen (etape 1) Vejlands Allé-løsningen (etape 2) De to anbefalede letbaneløsninger er illustreret på Figur 1.1, og med grønt kan anes de øvrige screenede delstrækninger. Med blåt er vist Løjtegårdsvej-løsningen og med rødt Vejlands Allé-løsningen. Med sort er illustreret fællesstrækning for de to anbefalede letbaneløsninger, hvor den vestligste del er en del af letbanen på Ring 3. Figur 1.1 Illustration af de to anbefalede letbaneløsninger mellem letbanen på Ring 3 og Lufthavnen. O:\A035000\A036209\3_Pdoc\DOC\Resumerapport.docx

187 Punkt nr Ansøgning vedrørende ELENA (European Local Energy Assistance) i hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Fax Web Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Nete Pilemand Dato: 14. marts 2013 Baggrund KKR Hovedstadens og Region Hovedstadens fælles klimastrategi har som et vigtigt mål, at der gennemføres betydelige energibesparelser i kommunernes og regionens bygninger. Region Hovedstaden og 11 ud af regionens 29 kommuner er gået sammen om at udarbejde en ELENA-ansøgning til Den Europæiske Investeringsbank med projektnavnet: Common Energy Investment Programme in the Capital Region of Denmark (CEICAD). Formålet er at ansøge om midler til at forberede energiinvesteringer i den offentlige bygningsmasse. Forud for udarbejdelsen af ELENA-ansøgningen er der foretaget en undersøgelse af regionens og 22 kommuners behov og interesse for at indgå i et fælles regionalt-kommunalt ELENA-projekt. Undersøgelsen viste, at der er et stort behov for at igangsætte mere helhedsorienterede og systematiske energibesparelser i de offentlige bygninger, og at ELENAmidler kan være med til at fremme en sådan indsats markant. Under forudsætning af at ELENA-ansøgningen bliver godkendt af Den Europæiske Investeringsbank og EU-Kommissionen, og at kontrakten bliver underskrevet i juli/august 2013, vil ELENA-projektet forløbe fra 1. september 2013 til 31. august Ansøgningen er udarbejdet af Region Hovedstaden med bistand fra en styregruppe med repræsentanter fra fem kommuner. Den er forfattet på engelsk og omfatter ca. 22 sider og seks bilag. Bilagene rummer bl.a. detaljerede oplysninger om planlagte energiprojekter i hver kommune og i regionen. Ansøgningens indhold Regionen og de 11 deltagende kommuner har estimeret, at de tilsammen kan gennemføre investeringer for ca. 62 mio. EUR (ca. 459 mio. kr.) i projektperioden. Der ansøges om teknisk bistand fra ELENA-programmet på ca EUR (ca. 21,9 mio. kr.). Regionen og de 11 kommuner medfinansierer projektet med en egenfinansiering på i alt EUR (ca. 2.4 mio. kr.). Dermed er der i alt ca EUR (ca. 24,3 mio.kr.) til rådighed for projektet, hvoraf 90 pct. er ELENA-støtte. Ansøger og partnere Region Hovedstaden er ansøger på vegne af alle partnerne, samt kontraktholder og ledende partner af ELENA-projektet.

188 Punkt nr Ansøgning vedrørende ELENA (European Local Energy Assistance) i hovedstadsregionen Foruden Region Hovedstaden, som deltager med Glostrup Hospital og Bornholms Hospital, deltager følgende parter i projektet: Albertslund Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Gribskov Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Københavns Kommune Projektets partnere vil deltage i arbejdsgrupper og partnerforum for at identificere og gennemføre investeringerne. Ydermere vil parterne registrere gennemførelsen af investeringerne og rapportere resultaterne til en af Region Hovedstaden nedsat støttefunktion, som formidler resultaterne videre til Den Europæiske Investeringsbank. Investeringsprogram og resultater Det samlede investeringsprogram vil bidrage markant til opnåelse af kommunale, regionale og nationale energi- og klimamålsætninger, såvel som de overordnede EU 20/20/20 mål. Investeringsprogrammets estimerede besparelser: Energibesparelser: MWh/år Vedvarende energiproduktion: MWh/år CO 2 reduktion: tons CO 2 eq/år Udviklingen af investeringsprogrammet vil tage udgangspunkt i viden og erfaringer hos partnerne og fra eksisterende lovbestemte energimærker. Viden og erfaringer fra relevante forsknings- og udviklingsprojekter vedr. innovative teknikker, praksisser og metoder vil ligeledes blive anvendt, for at sikre, at investeringerne baseres på den nyeste viden. Endvidere vil der være en løbende videns- og erfaringsudveksling med ELENA-projektet i Region Sjælland (REEEZ), som modtog ELENA-støtte primo Investeringsprogrammet er opdelt i to hovedinvesteringsområder: 1: Bygningsintegreret VE 1 produktion 2: Energibesparelser Investeringsområde 1: Bygningsintegreret VE produktion Investeringsområde 1 består af investeringer i vedvarende elproduktion og vedvarende varmeproduktion. Inden for elproduktion er der absolut størst interesse for investeringer i solceller (10 kommuner samt Region Hovedstaden) og inden for varmeproduktion peges der på solvarme og varmepumper (6 kommuner). 1 VE = Vedvarende Energi Side 2

189 Punkt nr Ansøgning vedrørende ELENA (European Local Energy Assistance) i hovedstadsregionen Resultater for investeringsområde 1: VE elproduktion: EUR VE varmeproduktion: EUR Samlet investeringssum: EUR CO 2 reduktion: tons CO 2 eq/år Energiproduktion: MWh/år Investeringsområde 2: Energibesparelser Investeringsområde 2 består af investeringer i tekniske installationer og klimaskærme. Der er desuden et særligt fokus på helhedsorienterede bygningsgennemgange, hvor parametre som bygningens levetid og indeklima inkluderes i de totaløkonomiske beregninger for investeringernes rentabilitet. Derved bliver det muligt at foretage investeringer med længere tilbagebetalingstider, samtidig med at rentabiliteten af investeringerne sikres. Inden for installationer er der størst interesse for investeringer i bygningsrelateret inden- og udendørsbelysning, herunder LED-belysning (8 kommuner). 10 kommuner samt Region Hovedstaden ønsker at foretage energiinvesteringer i klimaskærme såsom isolering af ydervægge, tage, gulve og udskiftning af vinduer, døre og tage. Nogle kommuner er interesseret i at investere i klimaskærmsrenoveringer i fredede eller bevaringsværdige bygninger. Resultater for investeringsområde 2: Tekniske installationer: EUR Klimaskærm: EUR Samlet investeringssum: EUR CO 2 reduktion: tons CO 2 eq/år Energibesparelse: MWh/år Andre resultater Foruden energi- og CO 2 reduktioner, forventes det samlede investeringsprogram (investeringsområde 1 og 2) at lede til: Økonomiske driftsbesparelser Forbedret indeklima Forlængelse af bygningernes levetid Beskæftigelse svarende til årsværk Kapacitetsopbygning vedr. innovative og energieffektive teknologier og metoder Samarbejde og videndeling mellem kommuner og tekniske professionelle aktører Modning og spredning af innovative og energieffektive teknologier og praksisser Styrkelse af interaktion mellem offentlige og private aktører i regionen, som kan styrke vækst og konkurrencedygtighed. Anvendelse af ELENA midlerne Projektets parter befinder sig på forskellige stader, hvorfor der er behov for forskellige former for teknisk bistand til at fremme helhedsorienterede og systematiske energibesparelser i den offentlige bygningsmasse. Side 3

190 Punkt nr Ansøgning vedrørende ELENA (European Local Energy Assistance) i hovedstadsregionen Projektet er opdelt i fem faser, som forløber i projektperioden fra september 2013 til august 2016: 1. Forberedelse af udbud 2. Gennemførelse af udbud 3. Gennemførelse af investeringer 4. Idriftsættelse 5. Registrering Baseret på projektfaserne og partnernes behov for teknisk bistand er der udarbejdet et arbejdsprogram for projektperioden med fem forskellige arbejdspakker: AP1: Projektopstart AP2: Udvælgelse af bygninger AP3: Identificering af projekter AP4: Udvikling af projekter og forberedelse af udbud AP5: Gennemførelse af investeringer Afhængig af parternes kendskab til deres bygninger kan der i nogle tilfælde være behov for bistand til at gennemføre alle arbejdspakkerne, og i andre kun enkelte arbejdspakker. Teknisk bistand fra støttefunktionen I forbindelse med gennemførelse af ELENA projektet vil der blive etableret en støttefunktion, bestående af en programleder og to tekniske eksperter. De tekniske eksperter vil bistå projektets partnere med teknisk bistand til at forberede investeringsprogrammet. De estimerede udgifter til støttefunktionen er: EUR (5 mio.kr.). Teknisk bistand fra eksterne eksperter Eksterne rådgivere vil bistå med størstedelen af den tekniske bistand til projektets parter i forbindelse med forberedelsen af investeringsprogrammet. Den tekniske bistand vil bl.a. omfatte eksperter i udbud, energigennemgang af bygninger, totaløkonomiske analyser, solceller, varmepumper, isolering og tekniske installationer. De estimerede udgifter til eksterne eksperter er: EUR (17 mio. kr.). Organisering af ELENA projektet Region Hovedstaden er ansvarlig for ledelsen af projektet. Region Hovedstaden er ansøger og modtager af ELENA-midler, og har det overordnede ansvar for projektet og anvendelsen af midlerne. Der vil blive etableret en ELENA-projektorganisation til at administrere forberedelsen og gennemførelsen af investeringsprogrammet. Projektorganisationen vil blive udgjort af: En styringskomité, bestående af direktører fra samtlige partnere. Styringskomitéen vil have ansvaret for godkendelse af midtvejsrapport og afsluttende rapport til Den Europæiske Investeringsbank. Endvidere vil Styringskomitéen have den overordnede beslutningskompetence over projektet, hvis større projektændringer indtræffer. Styringskomitéen mødes en gang årligt. Side 4

191 Punkt nr Ansøgning vedrørende ELENA (European Local Energy Assistance) i hovedstadsregionen En styregruppe, bestående af 6-7 deltagere på chefniveau fra kommuner og region med erfaring inden for det tekniske/økonomiske område. Styregruppen vil rådgive Region Hovedstaden vedr. etablering af støttefunktionen og allokering af ELENA-midler. Endvidere vil Styregruppen have ansvaret for projektets kommunikationsstrategi, godkendelse af den halvårlige rapport til Den Europæiske Investeringsbank og kommissorier for arbejdsgrupperne. Styregruppen mødes 4 gange årligt. Et partnerforum, bestående af en repræsentant for hver af projektets parter. Partnerforummet vil rådgive Styringskomitéen og Styregruppen vedr. fælles indsatser og generelle beslutninger og blive inddraget i beslutninger vedr. fælles udbud og projekter på tværs i kommunerne. Partnerforummet mødes 2 gange årligt. En støttefunktion, bestående af en programleder med ansvar for den daglige programledelse og to tekniske eksperter, som bistår projektets parter med teknisk bistand. Støttefunktionen vil assistere i forberedelsen af investeringsprogrammet. Tre arbejdsgrupper samt et antal ad hoc grupper etableres efter behov. De vil bestå af tekniske medarbejdere fra region og kommune. Arbejdsgrupperne vil analysere og identificere behovet for teknisk bistand i de enkelte kommuner og i Regionen samt på tværs af kommuner og region. Projektets parter vil gennemføre investeringerne. De tekniske afdelinger i regionen og kommunerne vil registrere resultaterne og rapportere til støttefunktionen. Bindende aftale mellem partnerne De enkelte partnere i ELENA-projektet vil i en bindende samarbejdsaftale bekræfte hvor mange penge, de vil investere for i projektperioden. Investeringerne vil primært blive finansieret via lån fra f.eks. Kommunekredit. Udbredelse af erfaringer og resultater Projektets partnere har til hensigt at fungere som rollemodel for andre ved at udvikle og implementere et fælles investeringsprogram, som leverer markante resultater. Projektets partnere vil sprede projektets erfaringer og resultater via danske og internationale netværk, som de deltager i. Endvidere vil der blive udsendt pressemeddelelser, udarbejdet hjemmeside og artikler til professionelle medier. Udbredelsen vil ske via egenfinansiering. Annex A I nedenstående tabel ses en oversigt over de enkelte kommuners investering og egenfinansiering i ELENA-projektet. Partners / DKK Investment area 1 Building-integrated Renewable Energy Investment area 2 Energy Efficiency in Public Buildings Total Own Funding Municipality of Albertslund Municipality of Fredensborg Side 5

192 Punkt nr Ansøgning vedrørende ELENA (European Local Energy Assistance) i hovedstadsregionen Municipality of Frederiksund Municipality of Gentofte Municipality of Gladsaxe Municipality of Gribskov Municipality of Hørsholm Municipality of Ishøj Municipality of Lyngby-Taarbæk Municipality of Rudersdal The Capital Region of Denmark The City of Copenhagen Total DKK Total EUR Side 6

193 Punkt nr Ansøgning vedrørende ELENA (European Local Energy Assistance) i hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Fax Web Kort beskrivelse af ELENA-ordningen CVR/SE-nr: Journal nr.: Dato: 14. marts 2013 Baggrund Europakommissionen og Den Europæiske Investeringsbank har lanceret ELENAordningen for at forberede kvalitetsprojekter inden for energieffektivitet og vedvarende energikilder. ELENA yder tilskud til teknisk bistand, der er nødvendig for at udvikle investeringsprogrammer. Økonomisk ramme Tilskuddet er på op til 90 pct. af udgifterne til den tekniske bistand. Det forudsættes, at tilskuddet fører til (lånefinansierede) investeringer i markante energibesparelser og vedvarende energi og bidrager til europæisk merværdi. Det et krav i ELENAordningen, at de øvrige 10 % tilskud til teknisk bistand sker via egenbetaling. Der skal være en faktor på mindst 20 mellem investering og tilskud. Det betyder, at støttebeløbet maksimalt kan udgøre 5 % i forhold til investeringen. Ved at modtage støtte til teknisk bistand accepterer modtagerne, at støtten skal tilbagebetales i det omfang, at denne faktor ikke opnås. Hvad kan støttes? Støtte til teknisk bistand kan gives til udvikling af investeringsprogrammer inden for bygninger, bytrafik og infrastruktur. Når det gælder offentlige bygninger, kan der gives støtte til udvikling af investeringsprogrammer, der fører til markant øget energieffektivitet og øget vedvarende energiproduktion. Det kan f.eks. være investeringer i energirenovering af bygningers klimaskærm og tekniske installationer og bygningsintegrerede vedvarende energi anlæg. Støtteberettigede omkostninger ELENA-støtte kan ydes til udvikling af investeringsprogrammer, som f.eks. gennemførligheds- og markedsundersøgelser, strukturering af programmer, forretningsplaner, energi audit, forberedelse af udbudsmaterialer og kontraktlige ordninger. Endvidere er det muligt at opnå støtte til ekstra udgifter til nyt personale i forbindelse med investeringsforberedelserne. Det er ikke muligt at opnå støtte til hardware omkostninger, som f.eks. måleudstyr, computere eller kontorlokaler. Den tekniske bistand skal være nødvendig for at gennemføre investeringsprogrammet og skal overholde principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder omkostningseffektivitet. Minimumsstørrelse for programmer, der støttes af ELENA Formålet med ELENA er at øge erfaringer med at udvikle investeringsprogrammer af

194 Punkt nr Ansøgning vedrørende ELENA (European Local Energy Assistance) i hovedstadsregionen en vis størrelse, normalt over EUR 50 mio. (373 mio. kr.). Mindre projekter kan støttes, når de er integreret i større investeringsprogrammer. Den ønskede bistand skal passe med størrelsen af den investering, der skal forberedes og dens potentiale til at skabe energibesparelser og beskæftigelse. Under alle omstændigheder skal faktoren 20 mellem investering og støtte overholdes. Hvem kan ansøge? Lokale og regionale myndigheder eller andre offentlige organer kan ansøge. Det er således muligt for Region Hovedstaden at være ledende partner, der ansøger om ELENA-midler på vegne af regionen og de deltagende kommuner. Hvordan ansøger man? For at søge skal man på forhånd have identificeret et investeringsprogram, der har til formål at bidrage til at nå EU s mål. Det skal fremgå af ansøgningen, hvilket ansvar og forhold, der er mellem partneren. Det skal være klarlagt, hvem der har ansvaret for at nå faktoren på 20 mellem støtte og investering. EU s ELENA sekretariat har behov for sikkerhed for gennemførelse af investeringerne, samt at disse vil medføre de estimerede resultater. Der skal være foretaget en foreløbig vurdering af et repræsentativt udsnit af bygningerne, som bliver genstand for investeringerne, baseret på de lovpligtige energimærke-rapporter. Foreløbig ansøgning For at undersøge mulighederne for at modtage ELENA-støtte indsendes der en foreløbig ansøgning til Den Europæiske Investeringsbank med følgende oplysninger: Kort beskrivelse af det planlagte investeringsprogram Forventede investeringsomkostninger og tidsplaner for udvikling af investeringsprogrammet Beløb, omfang og vigtigste behov, der skal opfyldes via ELENA-støtten Endelig ansøgning Hvis Den Europæiske Investeringsbanks gennemgang af den foreløbige ansøgning viser, at investeringsprogrammet potentielt berettiger til ELENA-støtte, vil ansøger modtage et ansøgningsskema, der skal udfyldes med en lang række detaljerede oplysninger om projektet. Når Den Europæiske Investeringsbank har modtaget ansøgningen vil den blive forelagt for Europa Kommissionen for godkendelse. Udvælgelsesproceduren vil normalt tage ca. tre måneder. Projektperiode Den maksimale varighed af et projekt støttet af ELENA er tre år. Lån, der hjemtages til investeringer, som bygger på et ELENA-støttet investeringsprogram, skal generelt anvendes inden for en tidsramme på tre år. Investeringerne skal kontraheres i støtteperioden. Hvordan gennemføres den tekniske bistand? Underleverandører (f.eks. rådgivende ingeniørfirmaer), der skal gennemføre den Side 2

195 Punkt nr Ansøgning vedrørende ELENA (European Local Energy Assistance) i hovedstadsregionen tekniske bistand udvælges af modtageren og skal vælges i henhold til EU s offentlige udbudsregler. Modtageren vil være ansvarlig for forvaltning og rapportering om udviklingen i den tekniske bistand i henhold til Europakommissionens krav og aftaler med EIB om finansieringen. Der skal udarbejdes statusrapporter hver 6. måned, en foreløbig rapport efter normalt 18 måneder samt en endelig rapport senest en måned efter projektets afslutning. Side 3

196 Punkt nr Tværgående evaluering af Region Hovedstadens uddannelsesprojekter Bilag 1 - Side 1 af 8 TVÆRGÅENDE EVALUERING AF REGION HOVED- STADENS UDDANNELSESPROJEKTER SAMMENDRAG Evaluering udarbejdet for Region Hovedstaden, april 2012 Forfatter: JSH Sidst gemt: :46:00 Sidst udskrevet: :42:00 C:\Documents and Settings\jascho\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\X5L5W65M\Sammendrag med anbefalinger - Evaluering af Region Hovedstadens indsats på uddannelsesområdet (2).docx Revision: 3 Antal sider: 8

197 Punkt nr Tværgående evaluering af Region Hovedstadens uddannelsesprojekter Bilag 1 - Side 2 af 8 EVALUERING AF REGION HOVEDSTADENS UDDANNELSESPROJEKTER Region Hovedstaden har i foråret 2013 fået gennemført en ekstern evaluering og analyse af regionens indsats og betydning på uddannelsesområdet. Det primære re formål med evalueringen har været at kortlægge og vurdere, hvordan og i hvor høj grad Region Ho- vedstadens uddannelsesprojekter har skabt regional værdi. Evalueringen har desuden haft et fremadrettet fokus og er kommet med anbefalinger til, hvordan regionen fremadrettet sikrer, at de regionale uddannelsesprojekter, der støttes, i så høj grad som muligt bidrager til regional udvikling og vækst. Der er ikke tale om en traditionel målopfyldelsesevaluering, der sætter projekternes opnåede resultater op mod indsatsområder og mål i regionens uddannelsesstrategi, men derimod en tværgående evaluering og vurdering af, hvilke mere varige resultater og forandringer de regionale uddannelsesprojekter har været medvirkende til på uddannelsesområdet. Evalueringen er gennemført af konsulentvirksomheden Oxford Research, og har taget udgangspunkt i 11 igangværende og 9 afsluttede uddannelsesprojekter, som Region Ho- vedstaden har bevilget midler til i perioden fra 2009 til De igangværende projekter er inddraget for at sikre læring omkring den mere dagsordensættende tende og proaktive rolle, som regionen ønsker at spille på uddannelsesområdet. Projekterne er forankret hos en bred vifte af regionens uddannelsesaktører, herunder uddannelsesinstitutioner, Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre, jobcentre og Reillustrerer spænd- vidden i den samlede projektportefølje. Projekternes samlede budgetter ligger på mellem gion Hovedstaden selv. De 20 projekter - som evalueringen omfatter 2,5 og 50 millioner kr., mens Region Hovedstadens økonomiske bidrag ligger på mellem 1,1 og 12 millioner kr. Størstedelen af projekterne er relativt store og har et samlet budget på over 10 millioner kr. samt en varighed på op til 3 år. Nærværende sammendrag opsummerer de vigtigste resultater og anbefalinger fra evalueringen. Der er i sammendraget særligt fokus på at opsummere resultaterne terne og effek- terne af de igangsatte uddannelsesprojekter og på at vurdere, hvordan og i hvor høj grad Region Hovedstadens uddannelsesprojekter har skabt regional værdi. 2

198 Punkt nr Tværgående evaluering af Region Hovedstadens uddannelsesprojekter Bilag 1 - Side 3 af 8 Resultater af evalueringen Regionen spiller en vigtig rolle på uddannelsesområdet Helt overordnet viser evalueringen, at Region Hovedstaden (herefter regionen) spiller en yderst vigtig rolle i forhold til at skabe og facilitere udvikling på uddannelsesområdet. Der er i dag ingen andre aktører på uddannelsesområdet, der i samme grad har fokus på eller ressourcer til at facilitere udvikling og innovation på uddannelsesområdet. Regionen har desuden via sin uvildige rolle og regionale indsigt i både uddannelse, erhvervsliv og arbejdsmarked en unik fordel og mulighed for netop at facilitere itere udvikling og nydet. Evalueringen peger samtidig på, at regionen via sine uddannelsesprojekter er lykkedes med at udnytte denne rolle og mulighed og hermed i høj grad er med til at skabe udvikling og nytænkning på uddannelsesområdet sområdet i hoved- tænkning på uddannelsesområdet. stadsregionen. Evalueringen viser da også, at uddannelsesaktørerne anser regionen som dagsordensættende. Det påpeges, at regionen igennem deres støtte til udviklingsprojekter har en stor indflydelse i forhold til at sætte fokus på specifikke e problemstillinger på uddannelsesområdet. Det er desuden Oxford Researchs vurdering, at der er et udbredt kendskab til regionens uddannelsesstrategi, og at regionen generelt er lykkedes med at skabe sam- menhæng mellem uddannelsesstrategiens mål og indsatsområder samt de igangsatte udviklingsprojekter. Uddannelsesprojekterne skaber stor regional værdi Mere konkret fremgår det af evalueringen, at regionen via sin aktive medvirken i de regionale uddannelsesprojekter er med til at løfte barren, kvaliteten og ambitionsniog hermed i høj grad er med til at sikre den regionale værdiskabelse. Med regional værdi menes, at projekterne ikke alene skaber resultater, der løser udfordringer på den enkelte institution, men at der tillige skabes varige resultater og forandringer på uddannelsesområdet, der støtter op om den generelle udvikling af ho- veauet i projekterne vedstadsregionen til en mere innovativ, konkurrencedygtig og attraktiv region. Evalueringen peger særligt på, at regionen via de igangsatte regionale uddannelsesprojekter har: Øget samarbejdet på tværs af institutioner og aktører på uddannelsesområdet 3

199 Punkt nr Tværgående evaluering af Region Hovedstadens uddannelsesprojekter Bilag 1 - Side 4 af 8 Skabt innovation og nytænkning og hermed medvirket til varige kultur- og organisationsmæssige forandringer blandt de medvirkende uddannelsesaktører Styrket uddannelsesaktørernes fokus på regionale udfordringer Et af de mest markante resultater på tværs af de igangsatte uddannelsesprojekter er øget samarbejde og dialog på tværs af regionens mange forskellige uddannelsesinstitugrobund for bedre tioner og aktører. Det øgede samarbejde har blandt andet skabt overgange i uddannelsessystemet og er med til at modvirke den silotænkning, der tradi- tionelt præger uddannelsesområdet. Helt konkret har regionens uddannelsesprojekter eksempelvis ført til bedre samarbejde og overlevering af elever mellem produktionsskoler og tekniske skoler og lettet overgangen for unge fra det kommunale system til at komme ind på en erhvervsuddannelse. Vigtigst af alt er, at det øgede samarbejde tydeligvis resulterer i øget vidensdeling ing og udvikling på tværs af uddannelsesaktørerne aktørerne og hermed er en vigtig faktor i den nytænk- ning og innovation, der skabes i de regionale uddannelsesprojekter. Evalueringen peger desuden på, at projekterne generelt er medvirkende til at skabe varige kultur- og organi- sationsmæssige forandringer samt et ændret mindset hos de involverede uddannelses- aktører. Der er flere eksempler på, at succesfulde tiltag forankres, og at projekter leder til udarbejdelsen af nye strategier, fornyede undervisningsformer samt omorganiserin- ger og nytænkning hos de involverede aktører. Dette både på organisations-, ledelsesog medarbejderniveau. Bl.a. har en lang række af regionens gymnasier fået et helt nyt syn på og tilgang til, hvordan man i praksis arbejder med innovation og entreprenørskab i gymnasiet. Herudover kan det også nævnes, at en række projekter, der har haft fokus på at udvikle og afprøve nye undervisningsmetoder og værktøjer, har medført, at under- viserne på de involverede institutioner er begyndt at tænke undervisning ng på en helt ny måde. Dette har bl.a. været medvirkende til en mere inddragende undervisning samt muligheder for en højere grad af undervisningsdifferentiering. Det fremgår også af evalueringen, at flere af projekterne har resulteret i et styrket fokus blandt uddannelsesaktørerne på vigtige regionale problemstillinger samt nye og bedre måder at gribe udfordringerne på disse områder an på. På regionens voksenuddanneldirekte følge af sescentre (VUC er) samt en række erhvervsskoler er der således som en regionale uddannelsesprojekter blevet sat langt mere systematisk og vedvarende fokus på at nedbringe de høje frafaldsprocenter på skolerne. De konkrete uddannelsesmæssige resultater Udover de organisatoriske, kulturelle og samarbejdsmæssige forandringer har de igangsatte regionale uddannelsesprojekter også været med til at skabe en lang række konkrete resultater og effekter på uddannelsesområdet. Konkret har projekterne eksempelvis 4

200 Punkt nr Tværgående evaluering af Region Hovedstadens uddannelsesprojekter Bilag 1 - Side 5 af 8 medvirket til følgende positive forandringer på uddannelsesområdet i Region Hovedsta- den: Bedre overgange i uddannelsessystemet I projektet Genvej.nu er der med stor succes udviklet en ny regional webportal, der hjælper unge i deres valg af uddannelse. e. Herudover har flere projekter bidraget til at lette overgangen til regionens erhvervsuddannelser fra både folke- skoler, produktionsskoler koler og det kommunale system. Udvikling af nye og mere motiverende undervisningsmetoder Regionale uddannelsesprojekter har blandt andet resulteret i udviklingen af nye e-læringsværktøjer, fået undervisere på regionens VUC er til at anvende nye og mere inddragende undervisningsmetoder og fået en lang række gymnasier til at inddrage innovation og entreprenørskab langt mere aktivt og kvalificeret i undervisningen. Nye praktikpladser Regionen har blandt andet via den Regionale praktikpladsenhed selv været en af de bærende kræfter i oprettelsen af 350 nye uddannelsesaftaler. Nye uddannelser Foranlediget af hovedstadsregionens stærke life-scienceklynge har regionen for eksempel medvirket til oprettelsen af en ny gymnasial studieretning med fokus på biologi, matematik og fysik. Dette har ført til et markant større optag af gymnasieelever, elever, der vælger den naturvidenskabelige retning. Regionen har desuden medvirket til at udvikle og øge anvendelsen af individuelle erhvervsuddannelser. Fordelen ved disse er, at de kan udvikles hurtigt og med særlig hensyntagen til specifikke behov fra regionens erhvervsliv og arbejdsmarked samt den enkelte elev. Mindre frafald på voksen- og erhvervsuddannelserne Flere af regionens uddannelsesprojekter har som allerede nævnt medført et større fokus på frafald og kvalificeret uddannelsesaktørernes indsats på områ- det. Som et resultat af dette har TEC i København, n, SOSU C i Herlev og Hotel og Restaurantskolen eksempelvis formået at nedbringe frafaldet. Der er således skabt konkrete uddannelsesmæssige resultater i projekterne, der i høj grad støtter op om Region Hovedstadens uddannelsesstrategi. Evalueringen tyder samog forankres efter projekternes tidigt på, at flere af disse resultater videreføres ophør. 5

201 Punkt nr Tværgående evaluering af Region Hovedstadens uddannelsesprojekter Bilag 1 - Side 6 af 8 Regionen er med til at løfte barren og sikre regional værdiskabelse i de enkelregionen spiller en afgørende rolle i forhold te projekter Det er Oxford Researchs klare vurdering, at til at sikre den generelt høje kvalitet i de igangsatte projekter, og at der i projekterne som hovedregel er skabt resultater af regional værdi. Særligt har regionen via sin uvildige rolle været med til at sikre samarbejdet på tværs af uddannelsesaktører, hvilket som nævnt nedbryder barrierer og silotænkning og fremtværgående mer innovation og nytænkning i projekterne. Samtidigt har de brede og samarbejder givet mulighed for at igangsætte projekter med mere volumen og hermed større slagkraft og bevågenhed. Regionen har tillige spillet en afgørende rolle i selve projektudviklings- og ansøgningsfasen i forhold til at gøre projekternes problemformule- ringer, projektmål og aktiviteter så konkrete, klare og præcise som muligt. Regionen vælger i stigende omfang at sidde med i projekternes styregrupper. Det er Oxford Researchs vurdering, at regionens deltagelse i styregrupper rupper overvejende er en fordel. Deltagelsen giver dels en tættere kobling til Region Hovedstadens mål og vækstdagsorden, og sikrer dels et vedvarende fokus på projekternes konkrete målsætninger. Endvidere er regionens deltagelse med til at sikre regionens viden om og kendskab til projekterne samt sende et positivt signal om, at projekterne er vigtige for regionen. Derudover er der klare eksempler på, at regionen via sin store og tværgående viden om både uddanneslsesområdet og hovedstadsregionens erhvervsliv og arbejdsmarked i flere projekter løbende har været med til at sikre, at barren hele tiden er blevet sat så højt som muligt i forhold til at få skabt resultater af regional værdi. Vigtige faktorer for regional værdiskabelse Ses der på, hvilke faktorer der er afgørende for, om de enkelte projekter skaber varige resultater af regional værdi, viser evalueringen, at det særligt er opfyldelsen af følgende tre faktorer: Projektets regionale skalering Projektets budgetmæssige størrelse Forankringen i ægte regionale problemstillinger og løsninger Med projektets regionale skalering henvises til projektets bredde i forhold til antallet af involverede uddannelsesaktører. Projektets budgetmæssige størrelse har betydning for muligheden for at inddrage mange partnere samt at skabe en større slagkraft og bevå- genhed. Endvidere vurderer Oxford Research, at der opstår en too big to fail -følelse følelse blandt de involverede aktører i projekter med en vis budgetmæssig tyngde, der resulterer i en endnu højere grad af vilje og ansvarsfølelse i forhold til at få skabt synlige og 6

202 Punkt nr Tværgående evaluering af Region Hovedstadens uddannelsesprojekter Bilag 1 - Side 7 af 8 varige resultater. Endelig peger evalueringen på, at forankringen i ægte regionale problemstillinger og løsninger har betydning for projekternes mulighed for at skabe regional værdi. I denne sammenhæng vurderes regionen specielt at spille en rolle i forhold til at igangsætte projekter, der bygger bro mellem uddannelsesinstitutionerne itutionerne og det regionale arbejdsmarkeds behov og muligheder. Oxford Research vurderer at regionens rolle i selve projekterne i høj grad netop har haft afgørende betydning for projekternes skalering, budgetmæssige størrelse samt deres udgangspunkt i ægte regionale problemstillinger og løsninger. Særligt er regionen som allerede nævnt med til at sikre samarbejdet på tværs af uddannelsesaktører. Anbefalinger Evalueringen viser således, at regionen allerede i dag spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe værdi i projekterne og på uddannelsesområdet som helhed. Evalueringen kommer dog samtidigt med en række anbefalinger til, hvordan regionen kan fortsætte og styrke sin indsats på uddannelsesområdet: Styrker sin facilitatorrolle I forhold til tendensen ensen til at igangsætte større projekter med komplekse projektorganiseringer vurderer Oxford Research, at Region Hovedstaden spiller en yderst vigtig rolle som facilitator. Regionen har fordelen af at være en uvildig part, hvilket giver gode forudsætninger i forhold til at etablere samarbejder og netværk samt mediere imellem uddannelsesaktørernes forskellige interesser. Opmærksomhed på regionens egen rolle som arbejdsgiver Region Hovedstaden er en af Danmarks største arbejdsgivere, og hospitalerne fungerer som uddannelsessted for mange studerende. Flere aktører efterspørger derfor, at regionen som arbejdsgiver får en endnu stærkere rolle i flere uddannelsesprojekter. Det sker i dag allerede i flere projekter, men det vurderes, at der kan hentes endnu større synergieffekter, hvis regionen i højere grad får tænkt sin egen rolle som arbejdsgiver aktivt ind i de regionale uddannelsesproprojekter generelt er begrænset. Flere af de interviewede uddannelsesaktører efterspørger, at regionen spiller en større rolle i forhold til at skabe vidensdeling og koordinering imellem de forskellige projektpartnere og jekter. Sætter mere fokus på vidensdeling og koordinering Evalueringen viser, at uddannelsesaktørernes kendskab til hinandens projektledere. 7

203 Punkt nr Tværgående evaluering af Region Hovedstadens uddannelsesprojekter Bilag 1 - Side 8 af 8 Sikrer erfaringsopbygning og en øget systematik internt i organisationen I forhold til regionens udvikling hen imod at blive endnu mere synlig aktør på uddannelsesområdet, der sætter dagsordenen og selv er med til at lede store og komplekse projekter, anbefaler Oxford Research at sikre erfaringsopbygning i organisationen. Oxford Research vurderer endvidere, at der er rum for at pro- fessionalisere og systematisere regionens involvering i projekterne igennem flere fælles retningslinjer, skabeloner og beskrivelser af arbejdsgange ge for de enkelte projektfaser. Øger opmærksomheden på at trække politik ud af projekterne Mens regionen er vant til at tænke regional politik ind i projekterne, vurderer Oxford Research, at de i mindre grad har erfaring med at trække regional politik ud af projekterne. Flere af regionens uddannelsesprojekter vurderes dels at indeholde læringer, som regionens politikere vil kunne profilere sig på politisk, dels at sætte fokus på vigtige regionale problemstillinger, som kun vil kunne løses på nationalt politisk plan. 8

204 Punkt nr Regional strategi for fremtidens valg og vejledning i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN

205 Punkt nr Regional strategi for fremtidens valg og vejledning i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens Dream Team er en tænketank for unge, som kommer med idéer til, hvordan ungdomsuddannelserne bør indrettes set med de unges øjne. Det er Dream Teamets ambition at starte en bevægelse i uddannelsesverdenen, hvor unges holdninger og meninger medtages i udviklingen af uddannelserne. Medlemmerne af tænketanken kommer fra folkeskole, HHX, STX, HG og de tekniske erhvervsuddannelser og kun få har tidligere erfaring med uddannelsespolitik. INDLEDNING Skal vi realisere de danske drømme for fremtidens samfund og arbejdsmarked, er det afgørende, at de unge dels får uddannelser, som de er motiveret for at tage, dels at deres uddannelsesvalg matcher det behov for arbejdskraft, fremtiden vil efterspørge. På begge punkter har det danske uddannelsessystem plads til forbedring. For det første har vi stadig problemer med at nærme os 95%-målsætningen. For det andet betyder strategien om Danmark som produktionsland, at vi har brug for en stor gruppe unge, hvis hoveder og hænder kan samarbejde. Pt. går 78% i gymnasiet i hovedstadsregionen, mens det kun er 14%, der lærer praktiske færdigheder på en erhvervsskole. Det er med andre ord vigtigt, at de unge vælger den uddannelse, der er rigtig for dem, og at vejledningen i øvrigt støtter op om landets erhvervsstrategi. Derfor har Region Hovedstadens Dream Team-tænketank for unge 1 stillet sig selv spørgsmålet: Hvordan kan vi indrette vejledningen og udskolingen i grundskolen, så den bedre understøtter de unge i deres valg af ungdomsuddannelse? Det har Dream Teamet seks forslag til. 1 På en 24-timers camp har Dream Teamet delt deres historier om, hvordan de traf deres uddannelsesvalg og de har sammen debatteret, hvordan vejledningsaktiviteterne i grundskolen kunne foregå, så de understøtter de unge i deres valg af uddannelse og karriere. DREAM TEAMETS IDÉER OG FORSLAG TIL EN BEDRE VEJLEDNING Grundlæggende drømmer Dream Teamet om en vejledning i udskolingen, der giver folkeskoleeleverne en indsigt i, hvilke uddannelses- og karrieremuligheder de har og en vejledning, der skaber en afklaring hos de unge, således at de træffer et valg, der er det rigtige for dem. Med den ambition er det ikke nok, at de unge, der står på tærsklen til en ungdomsuddannelse, alene sidder over for en vejleder, der giver informationer om job- og uddannelsesmuligheder. Det kræver, at folkeskoleeleverne har fået en konkret, erfaret indsigt i en vifte af job- og uddannelsesmuligheder, og det kræver, at eleverne opnår en indsigt i dem selv i, hvad de er motiverede for, og hvad de er gode til. Vejledning i folkeskolen varetages i dag af Ungdommens uddannelsesvejledning (UU). Ifølge lovgivningen skal vejledningen indeholde: Udarbejdelsen af en uddannelsesplan Vurdering af og støtte til uddannelsesparathed Introduktion til ungdomsuddannelser og forberedelse på valg af ungdomsuddannelse Brobygningsforløb, m. introduktionsforløb fra 8. klasse. Et særligt fokus på de uafklarede og ikke-uddannelsesparate Dream Teamets anbefalinger kan stort set gennemføres inden for lovens rammer. Alligevel ligger Dream Teamets erfaringer med vejledningen i udskolingen et stykke vej fra den vejledning, de drømmer om. 2 3

206 Punkt nr Regional strategi for fremtidens valg og vejledning i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Dream Teamet har ikke oplevet, at de har fået mulighed for en reel afklaring. Er en afklaring omkring uddannelse og karriere målsætningen, så må vi for det første skabe en grundlæggende indsigt hos de unge omkring, hvordan arbejdsmarkedet fungerer brancher, uddannelsesbehov, efterspørgsel, mv. For det andet må vi understøtte den unges indsigt i sine egne styrker, motivationer og muligheder. I begge tilfælde må en afklaring danne sig og en beslutning tages på baggrund af oplysning og viden og ikke på traditioner, hurtige input og manglende indsigt i uddannelse og arbejdsmarked. Og det kræver muligvis, at vi gør op med vores forestillinger om, hvad vejledning indebærer, og hvordan det tilrettelægges. 1. AKTIVITETER, DER UDFORDRER Dream Teamet mener, at der er brug for et opgør med en traditionel forståelse af vejledningen, som en person, der taler uddannelse med eleverne, lige inden de skal træffe deres uddannelsesvalg. Dream Teamet drømmer om en forståelse af vejledningen som en løbende udfordring og afklaring af de unges uddannelses- og karriereforståelse gennem hele deres skolegang med et særligt fokus på udskolingen. For en stor gruppe elever forekommer valget af uddannelse let. Mange af Dream Teamets deltagere giver udtryk for, at de egentlig ikke føler, at de har truffet et valg, men blot har fortsat ad det spor, der er lagt ud for dem. En Dream Team-deltager siger: Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle i gymnasiet. Det har jeg bare altid bare vidst, jeg skulle. Skulle denne gruppe af elever have truffet et andet valg, skulle de have en indsigt i de uddannelses- og karriereveje, som ikke lå lige for. Dream Teamet mener, at denne afklaring skal ske, allerede fra eleverne starter i skole, hvor tanker om job og uddannelse kan opleves og leges ind. 2. ERHVERV PÅ SKOLESKEMAET Dream Teamet drømmer om, at erhvervslivet inddrages langt mere i udskolingens undervisning fx ved at inddrage reelle, virkelige problemstillinger som tværfaglige temaer i undervisningen. Dream Teamet undrer sig over, at erhverv, virksomheder og arbejdsmarked ikke spiller en større og mere grundlæggende rolle i undervisningen. De mener, at erhvervsforståelse er helt centralt i de unges afklaringsproces omkring uddannelse og karriere. Der er ikke tale om en erstatning af de traditionelle og essentielle fag på skemaet, men en integration af erhvervstemaer på tværs af fag. Som en sidegevinst kunne det betyde, at undervisningen blev mere konkret og nærværende for eleverne. 3. AFKLARING GENNEM PRAKTISK KENDSKAB Dream Teamet drømmer om en vejledning, der præsenterer eleverne for flere uddannelser og flere job i form af praktikker i udskolingen. Dream Teamet tror, at eleverne skal prøve forskellige uddannelser i længere stræk, og hvis der er jobs, man ikke kan finde praktik til, skulle det være en mulighed at komme til udlandet. DREAM TEAMET ANBEFALER 1. Aktiviteter, der afklarer, mere end vejleder 2. Erhvervslivet skal ind på skoleskemaet 3. Afklaring gennem praktisk kendskab 4. Forældrene skal vejledes i uddannelses- og karrieremuligheder 5. Vejlederen skal kende de unge godt 6. Vejledning til den fremtidige karriere. 4 5

207 Punkt nr Regional strategi for fremtidens valg og vejledning i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Vejen til et større erhvervs- og uddannelseskendskab går ifølge Dream Teamet ikke gennem en vejledersamtale, men gennem at prøve tingene selv. Dream Teamet undrer sig over, at man som grundskoleelev ikke skal ud og se og få erfaringer med en lang række muligheder, hvis man ovenfra har ambitioner om, at de unge skal vælge rigtigt første gang. 4. FORÆLDRENE SKAL VEJLEDES I UDDANNELSES- OG KARRIEREMULIGHEDER Dream Teamet drømmer om en vejledning, der inddrager forældrene. En vejledning, som gør forældrene bevidste om deres rolle i deres børns uddannelsesvalg, og som kan informere forældrene om deres børns uddannelses-, job- og karrieremuligheder. De unge i Dream Team-tænketanken har ikke oplevet vejlederens rolle i deres eget valg af uddannelse som særligt stor. Til gengæld ser de forældrene, som havende afgørende indflydelse på valget. Der sker selvfølgelig gennem samtaler med forældrene, men måske i højere grad fordi deres jobs og holdninger til arbejde, udgør børnenes første erfaring med job og karriere. Hvis man ønsker en vejledning, som skal kunne påvirke de unges valg af uddannelse, må man derfor gå gennem forældrene. 5. VEJLEDEREN SKAL KENDE DE UNGE GODT Dream Teamet drømmer om vejledere, der kender den enkelte unge indgående. Vejledere, som ikke er styrende, men kan coache de unge til selvindsigt i forhold til, hvilken karriere de drømmer om, hvilke uddannelser, der motiverer dem, og hvilke områder, de har evner inden for. Vejledere, som er tilgængelige og som tager ansvar for at følge de unge i deres afklaringsproces. Dream Teamet mener langtfra, at vejlederen den person de kan tale uddannelse og jobmuligheder med skal udgøre hele vejledningen. Men vejlederen er en vigtig person, og de unge i Dream Teamet mener, at de har mødt deres vejleder for sent i deres skolegang, og at vejlederen ikke rigtig kender det unge menneske, der sidder på den anden side af skrivebordet. For Dream Teamet betyder det mindre, om vejlederen er på fuld tid, deltid, er intern eller ekstern, eller uddannet det ene eller andet. 6. VEJLEDNING TIL DEN FREMTIDIGE KARRIERE Dream Teamet drømmer om en vejledning, der også kan tage udgangspunkt i, hvad de unge brænder for, hvilke karrierer de drømmer om, og hvilke jobs de ser sig selv i. Ad den vej kunne der åbne sig nye uddannelsesmuligheder der giver mulighed for nye drømme At så mange grundskoleelever vælger gymnasiet, skyldes ifølge Dream Teamet bekymringen for at lukke døre. Det er Dream Teamets vurdering, at udskolingseleverne har en dårlig forestilling om, hvad de forskellige uddannelser kan bruges til hvilke videreuddannelsesmuligheder, man har, og hvilke jobs, man har muligheder for at få. 6 7

208 Punkt nr Regional strategi for fremtidens valg og vejledning i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse BAGGRUND: DREAM TEAMETS FORTÆLLINGER OM DERES VALG De unge i Dream Teamet har interviewet hinanden om, hvordan deres valg af uddannelse er foregået, og hvad de mener, har haft indflydelse på valget. Nedenstående er en sammenskrivning af de vigtigste tendenser på tværs af interviewene. DE UNGES BAGGRUND OG DENS INDFLYDELSE PÅ DERES UDDANNELSESVALG Der er ikke overraskende en rimelig klar sammenhæng mellem de unges baggrund fx deres forældres job og uddannelse og de unges uddannelsesvalg. Det interessante ligger i detaljen. Den danske skole er nem To af de unge har gået i skole i udlandet den ene på international skole i Portugal, den anden en skole i Tyskland. Begge har en klar opfattelse af, at kravene til eleverne er lavere i Danmark. Cilie siger: I Portugal går man i skole fra før 0. klasse til 12. klasse. Der er lange dage, og man siger mr. Og mrs.. Så kom man til Danmark, og havde fri allerede kl. 14. Det var meget let at gå i dansk skole. Og det synes jeg stadig, at det er. Også i gymnasiet. FORESTILLINGER OM UNGDOMSUDDANNELSE PRÆGER VALGET Flere af de unge giver udtryk for, at de tidligt har haft et billede af, hvad en ungdomsuddannelse kunne være. Cilie fra eksemplet ovenfor siger, at man i Portugal går i skole indtil 12. klasse, så det har hun egentlig hele tiden været forberedt på. Simon, der har gået på en Rudolph Steinerskole, siger: På Rudolph Steinerskoler er der noget, der hedder en overskole til 12. klasse, og det er det, man tænker, at man gør, når man går på Steinerskole, og det tænkte jeg også. Jeg var glad for at gå der, og jeg kendte ikke andet. Emad siger: Min vejleder sagde, at jeg skulle blive elektriker, men jeg var lidt i tvivl, fordi begge mine søskende havde læst på HF. En nærliggende konklusion er, at elevernes forestilling om deres egen uddannelse hænger tæt sammen med den måde, man tænker på uddannelse i nærmiljøet. I og for sig er det ikke overraskende, men det åbner alligevel for tanken om, at hvis man ønsker at påvirke de unges uddannelsesvalg, skal man langt tidligere introducere dem for alternativer til deres forestillinger. Og det er ikke en tanke, der for alvor er udfoldet i den danske skole- og vejledningstradition. VALGET Gymnasieeleverne var aldrig i tvivl Det er helt tydeligt, at de fleste gymnasieelever aldrig for alvor har overvejet andre veje end gymnasiet. De fleste har set noget andet en STX-elev har fx set en HHX-skole, men man hører ikke efterfølgende, at de var i tvivl. Flere HHX-elever overvejede kraftigt STX, men valgte HHX enten for at undgå bestemte fag (af en eller anden grund nævner mange biologi) eller fordi de ønsker at gå i en handelsretning. Men fælles for dem er, at de ikke rigtig har overvejet andet end en gymnasial uddannelse, hvilket forklarer, at de selv fremstiller fortællingerne om deres valg som banale. 8 9

209 Punkt nr Regional strategi for fremtidens valg og vejledning i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Mette siger: Jeg startede i fjerde klasse på skolen ved Burvej skole i Helsingør, hvor jeg gik til 9. klasse og altså nu går jeg på Helsingør gymnasium.... Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle i gymnasiet. Det har jeg bare altid bare vidst, jeg skulle. Og hvis jeg havde valgt noget andet, er jeg sikker på, at mine forældre også har støttet mig til det. Erhvervsskoleeleverne har truffet et valg uden afklaring Hvor den største del af gymnasieeleverne aldrig har været i tvivl, forholder det sig anderledes med erhvervsskoleeleverne. De nævner, at de først har truffet deres uddannelsesvalg, da de blev bedt om det. Nicklas L., der spiller håndbold på eliteniveau, siger: Hjernen siger: Hvad fanden skal jeg lave? Hjertet siger håndbold. Og han fortsætter: Da jeg sad over for vejlederen, vidste jeg egentlig ikke rigtig, hvad jeg skulle, så for at få en større faglig viden og møde nogle andre, så tog jeg 10 I 10. sagde min vejleder: Hvad med stukkatør? Men det havde jeg prøvet. Det var ikke noget for mig. Så spurgte hun: Dyrlæge? Men det har jeg ikke karaktererne til, og jeg er alt for glad for dyr til at slå dem ihjel. Så sagde hun: Mekaniker? Og så tænkte jeg: Ja, lad os prøve. Jeg begyndte på grundforløbet i Ballerup, og så begyndte det egentlig bare at fange mig. Det gik ret hurtigt. Ind og snakke og så bum! Det peger på, at Nicklas har truffet et valg under vejledningssamtalen uden egentlig at have været afklaret. Afklaringen kom efterfølgende. Emad siger: Efter 9. fik min vejleder mig til at tage en elektrikeruddannelse, selvom jeg ikke havde lyst. Igen et valg, der er blevet truffet under vejledningssamtalen. Det viste sig at være et forkert valg. Emad stoppede, startede på HF, stoppede også der for at gå i lære som pladesmed. En anden Nicklas Nicklas A. går i dag i gymnasiet, selvom hans vejleder frarådede ham at gå i gymnasiet. Hun mente, at det ville blive for svært. Han siger: Så dér i klasse begyndte jeg at interessere mig for at lave mad, og jeg tænkte, at det godt kunne være noget der indenfor, at jeg skulle arbejde med i fremtiden. Men jeg fandt ud af, at jeg hellere bare ville lave det i fritiden. Så tænkte jeg, at jeg måske hellere skulle lave noget kreativt, og nu tænker jeg, at det skal være noget inden for medieverdenen. Om vejledningssamtalen siger han: Min vejleder vidste ikke helt, om jeg havde de nødvendige kompetencer til at gå gymnasiet. Jeg havde nogle dårlige karakterer, men jeg vidste overhovedet ikke, hvilken erhvervsuddannelse jeg skulle tage, jeg tænkte: Gymnasiet det SKAL jeg! Nicklas var afklaret inden samtalen med sin vejleder. Han havde startet sin valgproces i klasse, og han VILLE i gymnasiet. Han havde brugt 10. klasse til at finde ud af, hvad han skulle (noget med medier), og trods vejlederens forsøg på at overtale ham til noget andet, fastholdt han sit valg. For det første er det interessant, at gymnasieeleverne er så afklarede og erhvervsskoleeleverne så uafklarede. For det andet indikerer ovenstående eksempler, at uddannelsesvalget for de uafklarede elever, er et lotteri, hvor eleverne vælger en tilfældig uddannelse, famler sig frem og håber det bedste. Dream Team-projektet har involveret Center for ungdomsforskning i et forsknings- og udviklingsprojekt, der netop skal afdække, hvordan de unges valg sker. Det kunne være interessant at få be- eller afkræftet ovenstående påstand. SAMARBEJDE MED DREAM TEAMET Dream Team-tænketanken vil gerne understøtte udviklingen af ungdomsuddannelserne. Dream Teamet kan anvendes som rådgivende panel, hvis en uddannelsesinstitution har brug for de unges stemme omkring et relevant emne. Dream Teamet har desuden mulighed for at indgå i og medfinansiere konkrete uddannelsesforsøg, hvis de understøtter Dream Teamets dagsorden om at indtænke de unges holdninger og meninger i udviklingen af uddannelserne. Dream Teamet kontaktes gennem projektleder David Meinke, tlf , david.meinke@regionh.dk 10 11

210 Punkt nr Regional strategi for fremtidens valg og vejledning i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Telefon: regionh@regionh.dk

211 Punkt nr Deltagelse i Baltic Development Forum Summit 2013 Bilag 1 - Side 1 af 4 Summit host 15 th Baltic Development Forum Summit Riga May 2013 Photo: Aleksandrs Kendenkovs NEW REALITIES NEW OPPORTUNITIES Competitiveness, Investment and Business development in the Baltic Sea Region The Baltic Development Forum and the Government of the Republic of Latvia welcome you to Riga for 15 th Annual Summit. The last few years have been diffi cult and included many reforms and adjustments following the economic and fi nancial crisis. Still adjustment will be needed to the new realities, but the Baltic Sea Region is again becoming the Top of Europe representing the best performing area in Europe and new opportunities emerge. In different ways, the countries of the region are perceived as role models in handling the economic crisis but sustainable growth remains to be achieved. Baltic Development Forum Summit once again offers a unique platform for debating important regional and European issues in a global context. At the Summit decision makers will have the opportunity to meet representatives from politics, business, academia and media from the 11 countries in the region, as well as regional organizations. This year s Summit will bring together more than 400 stakeholders and Region s decision makers to discuss: The state of the region economically and politically Energy a driver for growth and cooperation Investment promotion in the Region identifying common interests and shared challenges The Digital Single Market as a real growth issue and economic potential Smart Specialization and Growth Welcome to Riga! February 2013 RIGA MAY 2013

212 Punkt nr Deltagelse i Baltic Development Forum Summit 2013 Bilag Rethinking 1 - Side 2 af Opportunities 4 in the Baltic Sea Region Latvia and its beautiful capital Riga is the fi rst country to host BDF s new and optimistic tour around the Baltic Sea after BDF has had Summits in all the countries around the Baltic Sea since Coming back to the Latvian capital is a great possibility to recall the theme of the Baltic Sea Region as Global Frontrunner discussed in 2003 and to present new perspectives and realities on competitiveness, investment attraction and business development in Northern Europe. Competitiveness Discussions on competitiveness upgrading strategies need to include a wider regional perspective. At the BDF 2012 Summit, BDF announced that it would seek to convene an Advisory Council on regional competitiveness consisting of top CEO s, leading economists, banks and think tanks. The objective is to present recommendations related to fi elds such as investment strategies, innovation, manufacturing, research and entrepreneurship. One of the goals with Riga Summit is to push forward this agenda both regionally and on a European level. The State of the Region Report will help setting the scene. Investment and Business development Cross-national cooperation in business development and flows of investments requires solutions at the European and regional level. The EU strategy for the Baltic Sea Region gives a novel framework for new initiatives. The main actors to materialize new opportunities are countries having common challenges, goals and opportunities. After the economic crisis, a key issue to address is whether the regional value chains have been strengthened, especially between the Baltics and the Nordics, and manufacturing exports increased from the Baltics, contributing to the restructuring efforts in companies in the Nordics and Germany. Areas to discuss cover infrastructure in energy, transport, e-commerce, e-governance, as well as innovation, clean-tech, cluster development and talents. Baltic Development Forum Summit again offers a unique platform for debating these important key issues among decision makers in the Baltic Sea Region. Among the speakers A Plenary session with Prime Ministers of Estonia, Latvia and Lithuania will offer unique opportunity to discuss potentials and goals of the Baltic States upgrading their international competitiveness. Valdis Dombrovskis, Prime Minister, Latvia Andrus Ansip, Prime Minister, Estonia Algirdas Butkevicius, Prime Minister, Lithuania Hans Skov Christensen, Chairman of BDF Moreover, the Summit will raise discussions about the political situation in the Region, smart specialization and growth in connection with the EU strategy for the Baltic Sea Region and other topics important in describing the new realities after the fi nancial recovery. Speakers from European Commission, Nordic Investment Bank, European Investment Bank, Ministers of Nordic countries and many other decision makers from politics, business and academia will inspire lively discussions.

213 Punkt nr Deltagelse i Baltic Development Forum Summit 2013 Bilag New 1 - Side Realism 3 af 4in the Region Discussed in Current Reports At the Summit, BDF will present two reports analysing the current situation in the Region. State of the Region Report sponsored by European Investment Bank and Nordic Investment Bank this year again will provide a solid overview and will be the starting point to the discussions. Political State of the Region Report will raise discussion about regional integration and challenges and opportunities of the Region. Christian Ketels, Member of the Harvard Business School faculty Bernd Henningsen, Professor Humboldt University, Berlin Networking Village Display your company, your organisation, project or just make your point Networking lunches and contact breaks form a perfect setting for meeting new business partners and discussing issues of common interest with key decision-makers. An exhibition stand in the Networking Village provides you with an excellent opportunity to reach out to an international audience by showcasing your company, organisation or project. Here you can present your achievements and results and engage new partners for current and future projects. By exhibiting in Riga you will contribute to making this an exciting and informative event. Baltic Development Forum will help you to equip and organize your stand. For more information and prices please contact: Jørgen P. T. Christensen, Deputy Director or jc@bdforum.org Baltic Business Arena Parallel to Summit sessions BDF is hosting a business matchmaking event Baltic Business Arena (BBA). BDF has been co-organiser of this concept since 2012, together with the Swedish Agency for Regional Economic Development, Tillväxtverket and ALMI. The BBA brings together approximately 100 small and medium sized companies and offers opportunities for face-to-face meeting, free consultancies and other business networking. Besides organizing a BBA event at Riga Summit, BDF works together with the Latvian Confederation of Industry (LDDK) in bringing business organizations of the region together.

214 Punkt nr Deltagelse i Baltic Development Forum Summit 2013 Bilag Venue 1 - Side 4 af 4 Riga Congress center the multi-functional space for seminars, concerts, theatres, congresses, meetings, exhibitions and corporate events is hosting the 15 th BDF Summit in Latvian capital. In this spacious venue sessions, meetings, networking and other activities will be arranged. The address of the Congress Center: K. Valdemara Street 5. The place is near Riga old town and is served by good transport connections. Awards Baltic Sea Award The Baltic Sea Award is assigned to an individual or an organization that has made an extraordinary contribution to the development of the Baltic Sea Region. The Baltic Development Forum s Annual Award was established in 2007 in order to highlight and encourage positive progress in the Region. We welcome all nominations to the Award. The winner is selected by the award sponsor and BDF. The award is signed by a Prime Minister of the Region. Last year Baltic Sea Award was dedicated to Professor in condensed matter physics Lars Börjesson for revolutionary material research. I think it is a very big prize and it is a general prize so it goes to science and research and development. Lars Börjesson Summit Website The website features program details, a speakers list, news updates, background material, participation fees, exhibition prices, hotel and travel information etc. 15 th Baltic Development Forum Summit New Realities New Opportunities Competitiveness, investments and business development in the Baltic Sea Region May 2013 Riga, Latvia Meet BDF at: Nytorv 3, 1st floor, 1450 Copenhagen, Denmark

215 Punkt nr Global Excellence Forslag til proces for genudnævnelse Bilag 1 - Side 1 af 6 Videncenter for Innovation og Forskning BILAG 1 AFRAPPORTERING FRA TIDLIGERE GLOBAL EXCELLENCE VINDERE Status over tidligere vinderes gavn af Global Excellence anerkendelsen Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte +45 Web EAN-nr.: CVR/SE-nr: Ref.: Dato: 3. april 2013 Baggrund Global Excellence miljøerne er forpligtet til på årligt basis at afrapportere til administrationen vedr. deres aktiviteter det seneste år. Nærværende bilag er en opsamling på den nylige afrapportering fra Global Excellence vinderne for henholdsvis 2010 og Afrapporteringen er gældende for perioden november 2011 til og med november 2012 og inkluderer svar fra i alt 14 Global Excellence miljøer - 1 miljø mangler fortsat at afrapportere. Global Excellence miljøerne skal via et fastlagt skema afrapportere deres vigtigste resultater indenfor følgende punkter: De vigtigste resultater indenfor f.eks. banebrydende forskning, behandling, samarbejder, nye initiativer mv. Hvad (dele af) bevillingen er brugt til, og hvad de har opnået med denne. Hvordan de bruger anerkendelsen, og i hvilke sammenhænge den er nyttig. Hvad der ligger af spændende udviklingsområder i den nærmeste fremtid. Hvordan de bruger tildelingen af Global Excellence i deres interne og eksterne (nationale og internationale) kommunikationsindsats. Overordnet konklusion Administrationen evaluerer løbende Global Excellence programmet på baggrund af de årlige afrapporteringer for at vurdere, om programmet fungerer efter hensigten, samt for at få indsigt i, hvorledes prisvinderne har gavn af anerkendelsen og bevillingen. Afrapporteringerne understøtter indtrykket af, at effekten af Global Excellence initiativet fungerer som tiltænkt, og at prisvinderne har stor gavn og glæde af titlen. Den overordnede konklusion fra administrationens side er, at Global Excellence programmet kan anses som en succes, som har opnået meget opmærksomhed i Region Hovedstaden, og hvor titlen som Global Excellence vinder aktivt benyttes af prisvinderne. Det vurderes, at Global Excellence programmet er værdsat i Region Hovedstaden og har bidraget til regionens sundhedsforskning og behandlingsmiljøer.

Vis mere