Dansk resumé. Delspørgsmål: 1. Hvordan kan relevante stemmeparametre identificeres og beskrives operationelt? stemmens kvalitet.
|
|
- Signe Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk resumé Abstract I denne afhandling undersøges muligheden for at konstruere et stemmeassessmentredskab (VOIAS). En foreløbig litteraturgennemgang viste, at der ikke fandtes et sådan redskab indenfor musikterapi, og at kun lidt forskning indenfor musikterapi fokuserede på og omhandlede den menneskelige stemme. Konstruktionen af VOIAS er baseret på en omhyggelig udvælgelse af stemmeparametre fra litteraturen, samt min behandlingstilgang "Psykodynamisk stemmeterapi", hvis relevans bygger på klinisk praksis og en målgruppe af klienter der lider af depression. I det følgende vil resultaterne for dette studie bliver opsummeret ved en gennemgang af de to hovedspørgsmål og fem delspørgsmål: Hovedspørgsmål: 1. Hvad konstituerer et validt og pålideligt stemmeassessmentredskab til klinisk musikterapeutisk praksis? Et validt og pålideligt stemmeassessmentredskab indeholder et manual med klare definitioner af de forskellige stemmeparametre, og en klar og enkel vejledning for hvordan disse skal scores. I den subjektive scoring sikrer anvendelsen af en Likert-skala til bedømmelse af de forskellige stemmeparametre en struktureret og kontrolleret tilgang. Et validt og pålideligt stemmeassessmentredskab kan desuden inkludere et psykoakustisk software program, der behandler nøje udvalgte stemmeparametre som beskriver stemmens kvalitet. Kan et sådant stemmeassessmentredskab anvendes til at evaluere forandring over tid? Både VOIAS-1 og VOIAS-2 kan med validitet evaluere forandring over tid. Samtidig har VOIAS-2 potentialet til at indfange små bevægelser og forandringer i stemmen, selv før det opleves bevidst af klienten selv eller af personalet omkring vedkommende. Delspørgsmål: 1. Hvordan kan relevante stemmeparametre identificeres og beskrives operationelt? Relevante stemmeparametre kan bedst indentificeres og beskrives operationelt ved at de klinisk relevante stemmeøvelser dirigerer/ bestemmer udvælgelsen af stemmeparametrene til at konstruere VOIAS-redskabet, og at en grundig teoretisk såvel som praktisk tilgang underbygger det. Derudover vil en undersøgelse af kendetegn for processen i stemmeparametrene på tværs af stemmeøvelserne kunne validere og afdække, hvordan disse kan bidrage med relevant information til kliniske praksis og det tværfaglige behandlingsteam. Hvert enkelt parameter skal ses i forhold til de øvrige og igen relateres til klientens historie. Udvælgelsen af relevante parametre til en stemmeassessmentredskab sker ved konstant at forholde sig til om parameteret bidrager 391
2 med relevant information til klinisk praksis. Kan der opnås interraterreliabilitet hvilket sikre ensartede resultater ved anvendelsen af redskabet? Den statistiske udregning viste en høj interrater-reliabilitet ved anvendelsen af VOIAS-1. Dog viste det sig ved en nærmere undersøgelse, at der var en negativ korrelation mellem to testpersoner, rater 3 og forskeren ved parameteret "krop". Hvis interrater reliabilitet/test ensretning skal opnås ved dette parameter er det nødvendigt med egenoplevelse i forhold til parameteret og at parameteret rettes til. Hvilken vejledning er nødvendig for at bedømmere (testpersoner) kan udføre en systematisk og præcis evaluering? Vejledningen skal være klar og tydelig, og information og definition skal tilstræbes at være enkel og holdt på et absolut minimum. Det er nødvendigt at udbyde kurser for at sikre en ensretning i udførelse af scoring og sikre interrater-reliabilitet. Desuden kræver fortolkningen af scoringen undervisning, hvor den udøvende har mulighed for at lytte til forskellige stemmer, score, evaluere og reflektere over dem sammen med andre. Hvilke potentialer og begrænsninger har et sådant stemmeassessmentredskab? Det mest pålidelige stemmeassessmentredskab skal baseres på tre kerne stemme øvelser, en Glissando, CoreTone, og en Stemme improvisation. Disse er uafhængige af semantiske og lingvistiske påvirkninger og derfor tættere på universelle og primære stemmelyde. Der kræves kun en musikterapisession for at udføre en test. Stemmeassessment protokollen, der består af tre kerne stemmeøvelser, kan implementeres af andre musikterapeuter, selv med meget lidt træning og instruktion. VOIAS-1 og VOIAS-2 komplementerer hinanden og består af klinisk relevante stemmeparametre, der også kan medvirke til at evaluere forandring over tid. Med lidt træning vil VOIAS-1 være let at administrere. VOIAS-2 har potentialet til at indfange små bevægelser og forandringer i stemmen og kan dermed bidrage til en mere nuanceret beskrivelse af personen der bliver testet. Dette kan være vigtige informationer for det tværfaglige behandlingsteam. Dog er software programmet PRAAT og MIRtoolbox, der er anvendt i VOIAS-2, ikke rettet mod en stemme, der synger. Det er nødvendigt at udvikle en mere simpel version af et software, der er baseret på musikterapifagets behov i forhold til at teste den menneskelige stemme. Det er nødvendigt at videreudvikle stemmeparameteren "krop". For at forstå stemmeparameteren "krop" helt, er det nødvendigt med egenoplevelse af parameteret, der kan støtte forståelsen og tilgangen. Vil en assessment / stemmeassessmentanalyse kunne indhente valide og pålidelige data, når den implementeres i klinisk praksis? De tre kerne-stemmeøvelser har potentialet til at indfange selv små bevægelser og forandringer i stemmen og bidrage til en mere nuanceret beskrivelse af personen der bliver testet. Resultatet af analysen indikerer, at disse informationer er relevante at rapportere videre til det tværfaglige behandlingsteam. En triangulering (case study) underbyggede indikationen for at VOIAS i sin helhed kan være et validt redskab til at indhente klinisk relevante informationer om den terapeutiske proces og klientens psykiske tilstand. Dette peger på relevansen af at gå videre med at udvikle stemmeassessmentredskabet og bringe den tættere på en standardisering. Dette var også informanternes vurdering ud fra et klinisk praksisperspektiv. Resumé I denne afhandling undersøges det, om det er muligt at konstruere et stemmeassessmentredskab (Voice Assesment Profile herefter forkortet VOIAS), der kan dokumentere forandring over tid med validitet og reliabilitet, og som bygger på principperne for evidensbaseret praksis (Wigram et al. 2002), og om det vha VOIAS er muligt at indhente relevante informationer til klinisk musikterapeutisk praksis og til det tværfaglige behandlingsteam. En foreløbig litteraturgennemgang viste, at der ikke fandtes et sådant redskab inden for musikterapi, og at kun lidt forskning indenfor 392
3 musikterapi fokuserede på og omhandlede den menneskelige stemme. Konsekvensen af denne opdagelse var, at jeg måtte konstruere et sådan stemmeassessmentredskab og fastlægge de procedurer, der måtte være omkring implementeringen af et sådant redskab. Derfor fokuserede den endelige litteraturgennemgang på at indsamle information om mulige stemmeparametre, samt udvælgelse og definition af disse med det formål at konstruere en kvantitativ profil, der kunne evaluere den menneskelige stemme i musikterapi. Jeg vurderede, at det for sikre et godt grundlag for udvælgelsen af parametrene var det nødvendigt at studere den musikterapeutiske litteratur om brugen af den menneskelige stemme i klinisk praksis som et primært instrument, såvel som en gennemgang af udvalgte studier af stemmen fra specialer og fra fagområder uden for det musikterapeutiske felt. Litteraturgennemgangen afslørede et påfaldende fravær af opmærksomhed på den menneskelige stemme i musikterapi og den menneskelige stemmes potentiale som kilde til at indsamle informationer om klientens psykiske tilstand og effekten af en musikterapeutisk behandling baseret på stemmeterapeutiskarbejde. Denne afhandling præsenterer en undersøgelse af følgende forskningsspørgsmål, fordelt på to hovedspørgsmål og fem underspørgsmål: Hovedspørgsmål: 1. Hvad konstituerer et validt og pålidelige stemmeassessmentredskab til klinisk musikterapeutisk praksis? 2. Kan et sådant stemmeassessmentredskab anvendes til at evaluere forandring over tid? Underspørgsmål: 1. Hvordan kan relevante stemmeparametre identificeres og beskrives operationelt? 2. Kan der opnås interrater-reliabilitet.hvilket sikrer ensartede resultater ved anvendelsen af redskabet? 3. Hvilken vejledning er nødvendig for at bedømmere (testpersoner) kan udføre en systematisk og præcis evaluering? 4. Hvilke potentialer og begrænsninger har et sådant stemmeassessmentredskab? 5. Vil en assessment / stemmeassessmentanalyse kunne indhente valide og pålidelige data, når den implementeres i klinisk praksis? Design og metode For at kunne besvare forskningsspørgsmålene er forskningen baseret på et "mixed methods" design, der omfatter både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder, med såvel "fixed" som "flexible designs" (Robson 2002, Creswell and Clark 2011). I evalueringen af en stemmeassessmentredskab inddrages en multiple case study-design til vurdering af VOIAS. Målgruppen for denne undersøgelse er klienter der lider af depression. I dette forskningsprojekt anvendes "case study" anvendt som en (også klinisk realistisk) tilgang til at udvikle en metode til observation og indsamling af data og til at undersøge muligheden for at evaluere den menneskelige stemme som et særligt fænomen i klinisk praksis. VOIAS er beregnet til implementering i klinisk praksis. Det er derfor højst relevant for det empiriske grundlag for forskningsprojektet at undersøge og observere, hvordan det fungerer i praksis. I sin helhed kan designet af dette forskningsprojekt beskrives som et "Emergent sequential exploratory mixed methods design" med vægt lagt på den kvantitative del af undersøgelsen. Dette indebærer en ulige prioritering af den kvantitative og kvalitative analyse ifølge Hanson et al (2005). Konstruktionen af VOIAS, en kvantitativ profil til evaluering af den menneskelige stemme, består således af et blandet forskningsdesign i to dele. Første del er en kvalitativ del, som via litteraturgennemgangen indsamler og evaluerer informationer om mulige stemmeparametre med henblik på en udvælgelse og definition af disse. Den anden og kvantitative del består af yderlig to designs baseret på "mixed metods". I disse to tilfælde udsprang anvendelsen af "mixed metods" af et behov for kvalitative vurderinger, som opstod undervejs i forskningsprojektet. Disse omhandlede et behov for at perspektivere 393
4 VOIAS redskabets potentialer og begrænsninger, et behov for at inddrage en psykologiske fortolkning af resultaterne, samt en undersøgelse af redskabets validitet, og endelig VOIAS-informationens relevans for klinisk praksis. Derfor blev en kvalitative undersøgelse tilføjet i begge tilfælde, fordi én metode ikke var tilstrækkeligt dækkende i denne fase af undersøgelsen. Det første forsøg med en implementering af VOIAS-1 kan altså beskrives som et Explorative sequential design med ulige prioritering af den kvantitative og kvalitative analyse. Denne del af undersøgelsen er et todelt mixed methods design. I første fase blev data indsamlet i form af tre uafhængige musikterapeuters evalueringer af ialt 87 stemmeeksempler med anvendelsen af stemmeassessmentskemaer, VOIAS-1. Disse blev analyseret kvantitativt ved hjælp af statistiske udregninger. Dette blev gjort for at vurdere og undersøge interrater-reliabiliteten og for at blive klar på hvad der var kendetegnende for den musikterapeutiske proces over tid. Dette blev efterfulgt af anden del, en kvalitativ fase, hvor der blev udviklet en protokol for indsamling af kvalitative interviewdata med det formål at evaluere VOIAS-1 redskabets potentialer og begrænsninger. Der var i det opfølgende interview fokus på de tre musikterapeuters oplevelse af at anvende reskabet og manualet. Disse data blev analyseret ved en fænomenologisk baseret meningskondensering. Undersøgelsen af den psykoakustiske analyse og en psykologisk perspektivering kan beskrives som et "sequential transformative design" med ulige prioritering af den kvantitative og kvalitative analyse. En teoretisk funderet ramme blev benyttet til at udføre en psykologisk perspektivering af den kvantitative analyse/ psykoakustisk analyse af de kliniske stemmeeksempler. Den teoretisk funderet ramme bestod af et transformativt verdens- og behandlingsyn som metoden Psykodynamisk stemmeterapi bygger på. Til sidst blev en delundersøgelse i et concurrent triangulation design gennemført. Trianguleringen er et et-fase design, hvor både kvantitative og kvalitative metoder er implementeret inden for samme ramme og hvor prioriteten af de to metoder er jævnbyrdig. Undersøgelsen består af en indsamling og analyse af forskellige data, der er indsamlet separat. Resultaterne fra disse sammenholdes. 2 Undersøgelse af den menneskelige stemme ud fra fem forskellige perspektiver De følgende fem øvelser blev udvalgt ud fra en gennemgang af min egen måde at arbejde på, og ved at jeg forholdt mig til min daglige praksis for "Psykodynamisk stemmeterapi". Desuden blev der inddraget en viden om at den menneskelige stemme i musikterapi i mange tilfælde bliver anvendt til at synge sange: 1. En åben lydliggørelse af en glissandobevægelse der inkluderer en opadgående- og nedadgående glissandobevægelse; - Glissando 2. Lydliggørelse af en tone; - CoreTone 3. Lydliggørelse af en crescendo og decrescendo på en tone; - CoreToneVolume 4. En sang; - Happy Birthday 5. En stemme-improvisation. Der blev udviklet en stemmeassessmentprotokol, som bestod af disse fem stemmeøvelser til at indsamle kliniske stemmeeksempler/ data fra to mænd og to kvinder der led af depression Stemmeassessmentprotokollen blev anvendt i første, syvende og sidste session af et musikterapeutisk behandlingsforløb der løb over 12 sessioner. Samtidig blev der indsamlet stemmeeksempler fra en ikke-klinisk mand og en ikke klinisk kvinde, der gennemførte en stemmeassessmentsession. I alt blev 57 kliniske stemmeeksempler og 10 ikke-kliniske stemmeeksempler indsamlet. Stemmeeksemplerne fra den ikke-kliniske mand og ikke-kliniske kvinde blev tilføjet den samlede stemmeeksempel-pulje i alt tre gange. Designet og konstruktionen af et stemmeassessmentredskab - VOAIS Designet og konstruktionen af VOIAS var baseret på de forskellige stemmeparametre, 394
5 som blev identificeret ved at studere litteraturen og min egen tilgang og måde at arbejde på. Målet var at konstruere en generel stemmeassessmentredskab (VOIAS) model, der fokuserede på den menneskelige stemme inden for musikterapi, og som ikke var fikseret i en bestemt måde at arbejde med terapirettet stemme på. I udvælgelsen af de forskellige parametre blev det taget med ind i overvejelserne, at gennemgangen af tidligere forskning påpegede, at kun et begrænset antal akustiske parametre var blevet studeret. Samtidig blev det også påpeget, at det var nødvendigt for forskningen at gå videre end til kun at studere og måle på de mest almindelige stemmeparametre. De fem udvalgte stemmeøvelser bestemte valget af stemmeparametre i konstruktionen af VOIAS redskabet i sin helhed. Nogle parametre var mulige at assesse og evaluere både subjektivt og objektivt (psykoakustisk), mens andre kun var mulige at gå til enten subjektivt eller objektivt (psykoakustisk). VOIAS reskabet i sin helhed omfatter derfor både en subjektiv tilgang til at assesse og evaluere stemmeeksempler/stemmedata, VOIAS-1, og en objektiv tilgang VOIAS-2. I begge tilfælde er der udviklet et vejledende manual der beskriver, hvordan VOIAS-1 og VOIAS-2 anvendes. I det følgende vil det i forhold til hver enkelt stemmeøvelse bliver forklaret og opsummeret, hvilke parametre der blev valgt ud til det subjektive redskab (VOIAS-1) og det objektive redskab (VOIAS-2) og analyse. Stemmeparametre udvalgt til at en assessment af glissandoøvelsen VOIAS-1 inkluderer følgende stemmeparametre: toneomfang (pitch range), sluttone (ending pitch) af den opadgående glissando bevægelse og flydende (fluency). VOIAS-2 inkluderer: - beregning af toneomfang - beregning og sammenligning af højeste tone opnået i den opadgående glissando med den højeste tone opnået, når den nedadgående glissando bevægelse påbegyndes - sluttonen af den opadgående glissando - tidsbaseret analyse af glissando bevægelsen i sin helhed, hvilket inkluderer tidsomfanget af lyd og åndedræt. Stemmeparametre udvalgt til at en assessment af CoreTone and CoreToneVolume VOIAS-1 inkluderer følgende stemmeparametre: tonen (grundtonefrekvens), volumen, fylde, kompression kontra luftig, tonesikkerhed og klang kvalitet (timbre) i relation til en rummelig kropslig fornemmelse, enten horizontalt eller vertikalt. VOIAS-2 inkluderer: - grundtonefrekvens/hz (pitch) - spectrum - spectrum centroid - formant kurver - intensitet - varighed af tonen. Stemmeparametre udvalgt til at en assessment af en sang - Happy Birthday VOIAS-1 inkluderer følgende stemmeparametre: volumen, fylde, kompression kontra luftig, tonesikkerhed og klang kvalitet (timbre) i relation til en rummelig kropslig fornemmelse, enten horizontalt eller vertikalt. VOIAS-2 inkluderer: - beregning af begyndelsestonen i sangen - spectral centroid - intensitet af sangen - formant kurverne af sangen Stemmeparametre udvalgt til at en assessment af en stemmeimprovisation VOIAS-1 inkluderer følgende stemmeparametre: toneomfang, gennemsnitlig volumen, gennemsnitlig fylde i stemmen, gennemsnitlig kompression kontra luftig, fleksibility i form and struktur, dynamik, flydende and klangkvalitet (timbre) i relation til en rummelig kropslig fornemmelse, enten horizontalt eller vertikalt. VOIAS-2 inkluderer: - beregning af toneomfang anvendt i improvisationen 395
6 - en tidsbaseret analyse af stemmeimprovisationen - tidsomfanget af lyd og åndedræt i stemmeimprovisationen - studere tone kurven af improvisationen - studere formant kurverne af improvisationen Resultater fra det første forsøg med VOIAS-1 Tre musikterapeuter samt forskeren prøvede uafhængigt af hinanden at anvende VOIAS-1 for første gang. De tre musikterapeuter fik udleveret en manual og assessmentskemaer udarbejdet til at evaluere stemmeeksemplerne på. De kvantitative data i denne delundersøgelse var bedømmelserne fra tre musikterapeuter, der anvendte VOIAS-1 til at assesse og evaluere 87 stemmeeksempler indsamlet fra to mænd og to kvinder der led af depression, og fra en ikke-klinisk mand og en ikke-klinisk kvinde. En statistisk analyse blev lavet af de tre musikterapeuters og min egen scoring. Det blev undersøgt, om der var interrater / assessment overensstemmelse i anvendelsen af VOIAS-1 samt om det var muligt for VOIAS-1 at evaluere forandring over tid. For at kunne evaluere og undersøge VOIAS-1 redskabets funktion, dens potentialer og begrænsninger blev der desuden foretaget et opfølgende interview af de tre musikterapeuter. Disse tre interviews blev analyseret som en fænomenologisk baseret meningskondensering. Resultaterne af den statistiske undersøgelse af VOIAS-1 Alle data blev indført i SPSS for hver enkelt klient fra første, anden og sidste session med hver enkelt assessers scoring. Pearsons korrelation, der blev anvendt til at bedømme interrater reliabiliteten, viste at interraterreliabiliteten var signifikant (korrelationen var signifikant på et 0.01 level). Dette er et lovende resultat. Det understøtter og validerer at det næste mulige skridt vil være at teste VOIAS-1 med en større gruppe for at validere VOIAS-1 redskabet yderligt. En Spearman s korrelationstest blev udført for at undersøge de enkelte rateres scoring af parameteren krop mere indgående. Spearmans rank order correlation test viste en signifikant negativ korrelation mellem Rater 4 (forskeren) and Rater 3. Ved at studere hver enkelt assessers egen interrater reliabilitet i forhold til det samme stemmeeksempel viste det sig, at Rater 3 s tilgang til en stemmeevaluering i det hele taget har en tendens til at afvige fra forskerens, Rater1 og Rater2. Til sidst blev en Repeated Measures ANOVA gennemført ved at anvende alle assessernes scoringer for hver af de tre assessements. En Bonferoni s post hoc analyse blev gennemført for at vise hvor og hvis der var nogle signifikante forandringer over tid. Denne analyse var vigtig ift spørgsmålet om VOIAS-1 kunne evaluere forandring over tid, og resultatet var, at VOIAS-1 har potentiale til at dokumentere en signifikant forandring over tid. Dette er også et lovende resultat, der understøtter og validerer at VOIAS-1 har potentiale til at dokumentere og validere forandring over tid i en terapeutisk proces, med fokus på den menneskelige stemme. Resultaterne af en evaluering af VOIAS redskabet: Tre opfølgende interviews Alt i alt oplevede informanterne VOIAS-1, der består af en manual og fem forskellige assessment-skemaer, som nogenlunde klar og komplet, dog til den komplekse side og tidskrævende, men ikke for kompleks til indføring i klinisk praksis. Resultatet af de opfølgende interviews dokumenterede et behov for nogle mindre ændringer og justeringer af VOIAS-1 mhp at gøre vejledningen mere klar, tydelig og komplet. De opfølgende interviews viste, at mest komplekse parameter at gå til var stemmeparameteret krop, som er baseret på en kropslig orientering i forhold til stemmens kvalitet. De opfølgende interviews afdækkede dog samtidig, at tilgangen til dette parameter var til at forstå, hvis instruktionen inkluderede en egen-oplevelse. Interrater-reliabiliteten af VOIAS-1 kan styrkes ved at implementere et kort kursus i at anvende VOIAS-1. De opfølgende interviews understreger vigtigheden af egenoplevelse af de forskellige stemmeparametre og stemmeøvelser. Dette vil støtte en forståelse af tilgangen i anvendelsen af VOIAS-1. En anden begrænsning er, at VOIAS-1 opleves som for kvantitativ. Der er et behov for at tilføje en mere kvalitativ tilgang, hvor 396
7 det er muligt at tilføje subjektive beskrivelser. VOIAS-1 er grundlæggende et redskab, der henvender sig til musikterapeuter. Der er enighed mellem de tre musikterapeuter om, at VOIAS-1 kun vil være relevant for en bestemt klientmålgruppe; - klienter med evnen til refleksion, voksne der søger personlig udvikling og ambulante klienter. Informanterne oplever, at VOIAS-1 har potentiale til at indhente data der kan tydeliggøre og give evidens til de forandringer der observeres over tid, såvel som at indhente vigtige kliniske beskrivelser af klientens psykiske tilstand, som vil have værdi for det tværfaglige samarbejde omkring en behandling, og når der skal sættes en diagnose. De oplever også, at VOIAS-1 har potentiale til at blive implementeret som en måde at strukturere det terapeutiske arbejde på, samt til at opmuntre og støtte klienter til at forstå sig selv bedre. Resultaterne af den psykoakustiske analyse og den psykologiske perspektivering. De forskellige kvantitative muligheder for assessment blev undersøgt og psykoakustiske metoder blev valgt. Stemmeeksempler fra to mænd og to kvinder der led af depression blev analyseret psykoakustisk ved hjælp af enten software programmet PRAAT eller MIRtoolbox, hvor der var fokus på de udvalgte parametre. Der blev benyttet en teoretisk funderet ramme bestående af et transformativt verdens- og behandlersyn som metoden til Psykodynamiskstemmeterapi bygger på til at udføre den psykologiske perspektivering af den psykoakustiske analyse. Den psykologiske perspektivering blev relateret til den kliniske proces for hver af klienterne mhp at undersøge validiteten og relevansen af stemmeøvelserne og de udvalgte stemmeparametre. For at evaluere og undersøge funktionen og reliabiliteten af VOIAS-2 i sin helhed blev den udførte assessment af den terapeutiske proces undersøgt på tværs af øvelser for hver af klienterne. Resultat var, at den mest pålidelige stemmeassessment består af en implementering af tre kerne stemmeøvelser; - en glissandoøvelse, en CoreTone-øvelse og en stemmeimprovisation. En stemmeassessment der består af disse tre stemmeøvelser har potentialet til at indfange selv små bevægelser og forandringer i stemmen - og dermed bidrage til en mere nuanceret beskrivelse af personen der bliver testet. Med andre ord vil en sådan test kunne bidrage med relevante og informationer, der har betydning for det tværfagligesamarbejde omkring behandling. Indikationer pegede på, at CoreTone kun indhentede information om forandring i mood, og at denne observation ikke kunne stå alene. Derfor blev konklusionen, at det var vigtigt at inkludere mere end én stemmeøvelser, og at den kliniske vurdering ikke kan baseres på en stemmeparameter alene. Dette afdækkede meget konkrete potentialer og begrænsninger for implementeringen af VOIAS-2, som bør undersøges yderligere. Til sidst blev resultatet af den samlede assessment af den terapeutiske proces sammenholdt med det statistiske resultat af hvordan de tre musikterapeuter og jeg evaluerede den terapeutiske proces ved at anvende VOIAS-1. Her var resultatet, at der var overensstemmelse mellem konklusionen i VOIAS-1 og VOIAS-2s evaluering af den terapeutiske proces. Dette er et lovende resultat, der indikerer at implementeringen af VOIAS-1 kan blive en valid og pålidelig kilde til at beskrive og dokumentere den kliniske proces samt klientens psykiske tilstand. Samtidig er konklusionen, at VOIAS-1 og VOIAS-2 supplerer hinanden. Anvendelsen af VOIAS-1 og VOIAS-2 kræver imidlertid oplæring - VOIAS-2, den psykoakustiske analyse, mere end VOIAS-1. Resultatet af at studere tendenserne i stemmen i forhold til depression Et case study design muliggør en undersøgelse af, hvad der kan generaliseres udfra en række cases indenfor den samme målgruppe, ved at følge evalueringen af stemmen og depressionen over tid og se på eventuelle tendenser ved stemmeudtrykket. I denne undersøgelse blev to mænd og to kvinder, der led af depression, rekrutteret. Imidlertid blev diagnosen for de to mænd ændret i løbet af 397
8 Stemme parametre Depression Mindre depression Glissando Toneomfang Højeste tone i den opadgående glissando kontra højeste tone i den nedadgående glissando Sluttonen Lydens varighed Åndedrættets varighed CoreTone Grundtonefrekvens Spektrum Spektral centroid Formant kurver Intensitet Tonens varighed Improvisation Toneomfang Tidsbaseret analyse af improvisationen i sin helhed Lydens varighed Åndedrættets varighed Formant kurver Tabel 1: Stemmeparametre der er relevante at undersøge med fokus på deres udviklingstendens i relation til en depression og en lettelse af depressionen. behandlingen. Dermed var der to kvinder tilbage, der led af depression og beholdt diagnosen. I begge tilfælde var resultatet af analysen med både VOIAS-1 og VOIAS-2, samt den kliniske rapport, at depressionen blev mindre over tid. I forhold til resultatet præsenteret ovenfor, kan en pålidelige stemmeassessement baseres på tre kerne øvelser, glissando-øvelsen, CoreTone-øvelsen og en stemmeimprovisation (se tabel 1). Ved at studere disse tre øvelser og sammenholde det kendetegnende for processen indenfor stemmeparametrene viser det sig, at de generelt følger den samme tendens for de to kvinder. Tendensen er i overensstemmelse med min kliniske erfaring. Det er dog ikke et validt resultat, idet der kræves en langt større gruppe for at kunne validere denne iagttagelse. Resultatet indikerer dog, at det er værd at studere de følgende parametre nærmere ved at rekruttere en større gruppe af mænd og kvinder. Dermed vil det kunne undersøges, om den iagttagede tendens for stemmeparametrenes bevægelse gælder for både mænd og kvinder. 398
9 Mønstrene i den musikterapeutiske proces på tværs af assessmentredskaber - en triangulering En case blev udvalgt til en gennemførelse af en triangulering. Denne triangulering blev gennemført for at bidrage til en validering af VOIAS redskabet i sin helhed, og for at kunne vurdere relevansen af en videreudvikling af stemmeassessmentredskabet i forhold til klinisk praksis. Data og mønstre der beskriver den terapeutiske proces overordnet blev undersøgt fra følgende perspektiver: 1) Den overordnede kliniske beskrivelse af den musikterapeutiske proces, 2) klientens egenoplevelse illustreret med tegninger og citater knyttet til tegningerne, og 3) inddragelse af klientens egen evaluering på en Visual Analog Skala (VAS), 4) klientens scoring på en depressionstest(hamilton-d scale), samt 5) ved at sammenholde den statistiske analyse af, hvordan tre musikterapeuter og jeg evaluerede klientens terapeutiske proces ved at anvende VOIAS-1. Beskrivelsen og illustrationen af mønstret for den terapeutiske proces overordnet var kongruente, og dette er et lovende resultat, der indikerer at VOIAS kan være et validt redskab til indhentning af klinisk relevante informationer om den terapeutiske proces og klientens psykiske tilstand. En case triangulering er dog slet ikke nok til at validere denne assessment metode, men det er et godt udgangspunkt for videre forskning. Den nuværende version af VOIAS åbner mulighed for at evaluere og observere den menneskelige stemme, når der udføres tre kerne-stemmeøvelser som er uafhængige af semantiske og lingvistiske påvirkninger. Samtidig indikerer resultaterne, at stemmeassessmentprotokollen kan administreres på en struktureret og præcis måde med standardprocedurer og gode psykometriske egenskaber. Med disse resultater in mente er VOIAS et skridt nærmere en mulig standardisering. 399
RESEARCH INTO THE DEVELOPMENT OF VOICE ASSESSMENT IN MUSIC THERAPY.
RESEARCH INTO THE DEVELOPMENT OF VOICE ASSESSMENT IN MUSIC THERAPY. Dansk resumé et lovende resultat, der indikerer at VOIAS kan være et validt redskab til indhentning af klinisk relevante informationer
Læs mereIndledning. MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN ONLINE Vol. 10 (1)
VOIAS - ET STEMME-ASSESSMENTREDSKAB TIL VURDERING AF KLIENTENS PSYKISKE TILSTAND OG TERAPEUTISKE PROCES, - EN UNDERSØGELSE AF DENS KLINISKE RELEVANS FRA ET CASE-PERSPEKTIV. Det er en helt ny tilgang indenfor
Læs mereDorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009
Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008
ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge 1 Overordnet ICF funderet i et konkret tværfagligt samarbejde Dokumentation er ikke så ligetil
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereHVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER
HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for
Læs mereForskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet
Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt
Læs mereEvaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser
Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Indholdsfortegnelse Evaluering af 7 indsatser... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereProjekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD
Læs mereFRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI
1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende
Læs mereMetoder til dataindsamling Nete K. Niss
Metoder til dataindsamling Nete K. Niss Disposition Intro kvalitative og kvantitative metoder Spørgeskema Indsamlingsmetoder og tommelfingerregler Validerede instrumenter Case Interviews Tommelfingerregler
Læs mereSommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:
Læs merePIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering
PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering Det har givet en vis ro med hensyn til det faktum, at jeg ikke står alene, stress rammer i alle samfundslag og brancher og det er en trøst. Jeg
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereUdfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311
Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag
Læs mereDansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test
Dansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test Et evalueringsmateriale til voksne med verbal apraksi i dansk audiologopædisk praksis Formål Hvordan kan en dansk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere
Læs mereTræning og kurser. Indholdsfortegnelse. Positive Devicance Academy
Positive Devicance Academy Træning og kurser Indholdsfortegnelse 1 Overblik... 1 2 Introduktion til PD som metode... 2 3 Træning i PD praksis... 4 4 Praktiske oplysninger... 7 1 Overblik PD Academy tilbyder
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.5 22. september 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereValidering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau
Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt
Læs mereIMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale
Eksempel på implementeringsproces med fokus på medarbejder, leder og organisationsniveau Medarbejder ½ dags kick off 2 dage undervisning ½ dags undervisning ½ dags undervisning Individuel feedback Individuel
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mere9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet
9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereBIBDOK Dag 2. Kursus i effekt og dokumentation
BIBDOK Dag 2 Kursus i effekt og dokumentation Baggrund Hvorfor Hvad Hvordan Program kl. 09:00-09:30: Kl. 09.30-11.00: Kl. 11.00-11.15: Kl. 11.15-11.45: Kl. 11.45-12.30: Kl. 12.30-13.15: Kl. 13.15-13.30:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereIRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for
IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereHvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?
SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereAnalyser af LEARN-skalaer. Pilottest af kvalitetsmåling
Pilottest af kvalitetsmåling INDHOLD 1 Resumé 5 2 Indledning 6 2.1 Baggrund og formål 6 2.2 Analysetilgang 6 3 Skalaanalyser overordnet niveau 9 3.1 Interesse og motivation 9 3.2 Støtte fra medstuderende
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereOm DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur
Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY er en selvejende institution, der er uafhængig af partipolitik. I Danmark behandler DIGNITY flygtninge, der har overlevet tortur, og forsker samtidig i årsagerne
Læs mereGrundlæggende metode og. 2. februar 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereTest af Repræsentationssystemer
Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine
Læs mereForskningstræning i Geriatri
Forskningstræning i Geriatri Forskningstræningsdelen i HUF til geriatri ser ud som følger: Teoretisk del: Tværfagligt introduktions/basiskursus på Universitet (3 dage) Det specialespecifikke forskertræningskursus
Læs mereAftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012
Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012 Indhold Baggrundsoplysninger om aftagerne/respondenterne til jordemoderuddannelsen 3 De nyuddannedes kompetencer overordnet set 4 Vigtighed af kompetencer
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereSommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE
CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi
Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereNår giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning
Når 1 + 1 giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Mette Grønkjær Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Mixed methods Indhold Hvad er mixed methods? Forskellige tilgange til mixed
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereVejledning om praktik på psykolog-uddannelsen Aalborg Universitet.
Vejledning om praktik på psykolog-uddannelsen Aalborg Universitet. Praktikformer. Studieordningens kursus i Psykologisk Praktik kan organiseres på tre forskellige måder: 1. En praktikplads organiseret
Læs mereUddannelsens grundtanke er det læringssyn, menneskesyn og hestesyn, der ligger bag alt, hvad Courage (udbyder af HEALfacilitator) står for.
Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator Vi ønsker at udbrede viden og kompetencer om hestes evne til udvikling af mennesker. HEALfacilitator er en vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig
Læs mereSTRESS OG MESTRING. Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb
STRESS OG MESTRING Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb OVERSIGT Baggrund for forskningsprojektet Forskningsspørgsmål Forskningsdesign Foreløbige resultater Konklusion og næste
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereGuide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter
Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereJoint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Læs mereAktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis
Aktionsforskning Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Ergoterapeutforeningens faglige konference Odense, den 11. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. 1 Tre temaer
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereKortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:
Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det
Læs mereDASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for
Læs mereEvaluering af den kliniske uddannelse
Evaluering af den kliniske uddannelse Til studerende i uddannelsens kliniske del Ved afslutningen på dit kliniske uddannelsesforløb vil vi bede dig udfylde dette evalueringsskema. Evalueringen indgår som
Læs mereJuridisk anvendelse af (Q)SAR'er i henhold til REACH
Juridisk anvendelse af (Q)SAR'er i henhold til REACH Webinar om informationskrav Den 10. december 2009 http://echa.europa.eu 1 Anvendelse af (Q)SARmodeller Anvendelse i henhold til REACH til opfyldelse
Læs mereLedelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
Læs mereVejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis
Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af
Læs mereKONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)
KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:
Læs mereNaturbaseret terapi til soldater med PTSD
Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Dorthe Varning Poulsen, Fysioterapeut, Ph.d Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Forskergruppen Natur, Sundhed og Design Dias 1 Fokus for de næste 35
Læs mereOrdbog om effektma ling
Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...
Læs mereModulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen
Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereModul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Juli 2016
Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juli 2016 INDHOLD 1 Formål 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af modul 14 3 2.1 Emner for bachelorprojekter 3 2.2 Processen med udformning
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereDEL 1 INDLEDNING Forord Om afhandlingens form Første kapitel introduktion til undersøgelsen Hvor er vi?...
Indholdsfortegnelse DEL 1 INDLEDNING...13 Forord...16 Om afhandlingens form...17 Første kapitel introduktion til undersøgelsen...19 Hvor er vi?...20 Kropslig læring som fænomen...23 Med børnene i centrum
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereAMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3
Tidlig opsporing af sygdomstegn. AMU Kursus 46874 Fag og læringskonsulent: Dag 3 Program for dag 3 Velkomst v. og registrering Tjek ind og opsamling Observationer. Objektiv/subjektiv. Det kliniske blik.
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereUdvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser
Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor
Læs mereSPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS
SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS DISPOSITION Intro Spørgeskema generelt Insamlingsmetoder og tommelfingerregler Validerede instrumenter Validitet, reliabilitet mv. Case anvendelse
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereDet da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller
EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,
Læs mere