for unge, sårbare mødre

Transkript

1 Udkast til projektbeskrivelse for Et partnerskab om en styrket indsats for unge, sårbare mødre April 2011

2

3 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk Forfatter: ANFØR FORFATTER/REDAKTØR Tryk: ANFØR TRYKKERI Udgivelsesår: ANFØR ÅR 1. oplag, ANFØR ANTAL stk. Indhold udarbejdet af ANFØR UNDERLEVERANDØR for Servicestyrelsen. Download eller bestil rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. ISBN: KONTAKT KOMMUNIKATIONSENHEDEN Digital ISBN: KONTAKT KOMMUNIKATIONSENHEDEN

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Udfordringer i indsatsen Et partnerskab om en helhedsorienteret indsats Formål med Familiens Hus Formål Forventede effekter Målgruppe Unge mødre under 26 år De sårbare, unge mødres børn og netværk Modelprojekt Kerneprincipper for Familiens Hus Resultatbaseret styring Kerneaktiviteter i modellen...12 Afklarende samtale, screening og forløbsplan Opsøgende aktiviteter Organisering af huset Styring Medarbejdere og årsværk i Familiens Hus Ansvar og kompetence Placering, lokaler, systemer Husets samarbejde med kommunale myndigheder Husets samarbejde med andre relevante parter i lokalsamfundet Implementering Uddannelse og coaching af personale Løbende monitorering Implementeringsfaser Processtøtte Implementeringsguide, tjeklister og manualer Effektmåling Projektperiode, forankring og finansiering Videre proces...26

6 1. Indledning 1 Satspuljepartierne har i satspuljeaftalen for 2010 afsat i alt 78 mio. kr. over fire år til en målrettet indsats over for sårbare, unge mødre. Som en del af indsatsen afprøves familiehuse (Familiens Hus) i to kommuner 2. Denne projektbeskrivelse udfolder modellen for Familiens Hus. Projektbeskrivelsen er målrettet Esbjerg Kommune og Høje Taastrup Kommune, som er udvalgt til at gennemføre Familiens Hus samt den professionelle frivillige organisation, der udvælges til at indgå i et partnerskab med kommunerne. Familiens Hus er et ambulant tilbud til unge, sårbare mødre. Huset skal fungere som en samlet indgang for mødrene til relevant hjælp og støtte. Indsatsen skal være helhedsorienteret og både omfatte forebyggende aktiviteter og konkret hjælp og støtte til de mødre, der har et særligt behov. Indsatsen skal være individuel og målrettet hendes samlede livssituation. Huset skal således samle kommunale og frivillige indsatser og tilbud overfor målgruppen på sundhedsområdet, socialområdet, beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet under et tag. Formålet er at forbedre målgruppens uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens samt øge deres forældrekompetencer og styrke deres netværk. Familiens Hus skal organiseres og drives som et partnerskab mellem en kommune og en professionel frivillig organisation. Projektbeskrivelsen beskriver de overordnede rammer for huset. På baggrund af projektbeskrivelsen udarbejdes en modelbeskrivelse, der indeholder projektets forandringsteori samt manualer for implementeringen og driften af husets aktiviteter og organisering. Derudover vil projektbeskrivelsen danne grundlag for et udbud på den del af partnerskabet, der vedrører den professionelle frivillige organisation. Rockwool Fondens Forskningsenhed gennemfører en effektmåling af modellen. Husets målgruppe, formål, funktion, aktiviteter, organisering og implementering uddybes i projektbeskrivelsen Baggrund I 2009 var der unge mødre i Danmark under 26 år 3. Det at være ung mor er ikke per definition lig med at være socialt udsat. Mange unge mødre har både ressourcerne og netværket til at give deres børn en god og tryg opvækst samtidig med, at de gennemfører en uddannelse og har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Selvom mange unge mødre klarer sig godt, udgør de unge mødre også en sårbar gruppe, der står 1 Det bemærkes, at projektbeskrivelsen fortsat er i udkast. Der kan forekomme enkelte mindre tilpasninger og ændringer i forhold til dette foreliggende udkast. 2 De øvrige projekter i puljen består af dels etablering af kollegier for sårbare, unge mødre i to kommuner, og dels skal der gennemføres helhedsorienterede metodeudviklingsprojekter i fire kommuner. 3 Tal fra Danmarks Statistik Databank. 1

7 over for komplekse og forbundne problemer af social, følelsesmæssig, ressourcemæssig, netværks- og familiemæssig karakter. De unge mødre under 26 år og særligt de helt unge mødre under 22 år er kendetegnet ved en række socioøkonomiske og sociale forhold 4. For det første er deres tilknytning til arbejdsmarkedet ofte meget svag, og de får sjældnere en uddannelse end andre mødre. F.eks. er beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder, der blev mødre, da de var under 22 år, og som samtidig ikke bor sammen med barnets fader, mere end 20 procent under andre mødres. Ligeledes er det kun 50 procent af de kvinder, der blev mødre, da de var under 22 år, som gennemfører en uddannelse. Figur 1.1. og 1.2. nedenfor uddyber de unge mødres beskæftigelsesfrekvens og uddannelsestilknytning. For det andet er andelen af de unge mødres børn, som anbringes udenfor eget hjem, deltager i forebyggende foranstaltninger eller som modtager en dom for grov vold og andre former for kriminalitet højere end for andre mødre. Unge mødres børn har også flere helbreds- og udviklingsmæssige problemer end deres jævnaldrende. F.eks. får 10-årige børn af helt unge mødre fire gange så meget medicin mod ADHD som jævnaldrende børn af ældre mødre. Endelig for det tredje er unge mødre ofte kendetegnet ved at have et svagt socialt netværk og familieopbakning samt i højere grad end øvrige mødre at være udsat for vold fra partneren. Figur 1.1. og 1.2.: De unge mødres beskæftigelsesfrekvens og uddannelsestilknytning, CEBR, Rasmus Højbjerg Jacobsen, 2010: Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats overfor unge mødre. Centre for Economic and Business Research. Copenhagen Business School. 5 De fire grupper i figurerne defineres som følger: - helt ung og udsat : kvinder, der blev mødre for første gang, da de var mellem 16 og 21 år gamle, og som ikke bor sammen med barnets far 3 år efter barnets fødsel. - Andre helt unge : kvinder, der blev mødre for første gang, da de var mellem 16 og 21 år gamle, og som bor sammen med barnets far 3 år efter barnets fødsel. - Unge : Kvinder, der blev mødre første gang, da de var mellem 22 og 25 år gamle. - Ældre : Kvinder, der blev mødre første gang som 26-årige eller ældre. 2

8 1.2. Udfordringer i indsatsen Der findes allerede en række tilbud på beskæftigelses-, sundheds-, uddannelses- og socialområdet, der er rettet mod de problemer, som mange unge mødre står over for. Derudover findes en række tilbud i den civile sektor, f.eks. Mødrehjælpens og Røde Kors projekter rettet mod sårbare, unge mødre. Udfordringen er, at der mangler en systematisk koordinering af indsatserne, så de samlet set støtter op omkring den komplekse situation, som mange sårbare unge mødre befinder sig i. For det første mangler der ofte en forankring af ansvaret for indsatserne over for de unge mødre ét sted i kommunen. Den kommunale indsats over for de sårbare unge mødre foregår ofte i forskellige forvaltninger, f.eks. sundheds-, social- og beskæftigelsesforvaltningen, og det viser sig ofte vanskeligt at sikre, at den tværorganisatoriske og tværfaglige indsats koordineres tilstrækkeligt. For det andet tager den sociale og sundhedsmæssige indsats over for sårbare, unge mødre ofte udgangspunkt i barnets tarv og mor/barn-relationen, hvilket ikke altid omfatter moderens samlede situation. Samtidig kan de sårbare, unge mødre have behov for støtte, selvom deres børn ikke, ud fra kriterierne i serviceloven, mistrives. For det tredje peger erfaringerne fra bl.a. Mødrehjælpen på, at de sårbare, unge mødre er en overset gruppe, fordi de ofte er tilbageholdende med selv at kontakte kommunen/socialforvaltningen. Det kan bl.a. skyldes, at kommunen har en dobbeltrolle som rådgivende og vejledende samtidig med, at det ved mistrivsel hos barnet er kommunens ansvar at træffe afgørelse i forhold til barnets tarv og derved i yderste konsekvens at træffe afgørelse om tvangsmæssige foranstaltninger i forhold til barnet. Konsekvensen af den nuværende indsats kan være, at mange af de unge mødre tabes mellem systemerne, samt at kommunerne ikke forholder sig tilstrækkeligt strategisk til de unge mødres samlede situation, og at hjælpen derved ikke er koordineret og helhedsorienteret Et partnerskab om en helhedsorienteret indsats For at imødegå ovenstående udfordringer er Familiens Hus baseret på en partnerskabsmodel. Partnerskabet danner den overordnede ramme for projektets kerneprincipper, aktiviteter og organisering. Partnerskabsmodellen skal skabe en ny samarbejdsstruktur mellem kommunen og den professionelle frivillige forening om en fælles helhedsorienteret indsats over for unge, sårbare mødre. Partnerskabsmodellens styrke er, at den inddrager og samler alle relevante aktører og ressourcer på tværs af den offentlige og civile sektor og derved skaber en nyskabende og helhedsorienteret tilgang til at løse komplekse sociale problemer. Den frivillige organisation bidrager til partnerskabet med et indgående kendskab til målgruppen og de problemstillinger, som relaterer sig til målgruppens livssituation samt redskaber til at imødegå disse. Samtidig er den frivillige organisation af princip uafhængig, idet den ikke har en myndighedsrolle. Dette skaber en anden forudsætning, end det offentlige har, for en tillidsfuld og ikke-stigmatiserende relation til målgruppen, der også appellerer til den gruppe af sårbare, unge mødre, som ikke selv opsøger kommunen. Derudover skal den frivillige organisation bidrage med viden og løsningsmodeller, der kan imødegå udfordringer, der ligger ud over den kommunale forpligtigel- 3

9 se over for målgruppen, og som i højere grad relaterer sig til sociale relationer og netværkssammenhænge, f.eks. ensomhed, og det at stå alene med ansvaret som ung mor m.m. I denne sammenhæng har den frivillige organisation forudsætning for at bidrage med værktøjer til at inddrage civilsamfundet i form af lokale frivillige foreninger og borgere i husets aktiviteter og tilbud. Kommunen kan tilføre den nødvendige tyngde og handlekompetence til projektet. Kommunen bidrager til partnerskabet med viden og ekspertise samt ved at placere relevante kommunale tilbud i huset, således at målgruppen kan få rådgivning, støtte og behandling af professionelle og specialiserede fagpersoner, der også har et indgående kendskab til kommunens øvrige tilbud m.m. Kommunen kan således omlægge relevante aktiviteter og rådgivning til Familiens Hus. Det kan f.eks. være: Den kommunale sundhedspleje for gruppen af mødre under 26 år, herunder mødregrupper, støttekontaktpersoner, uddannelsesvejledning, beskæftigelsesvejledning, herunder socialrådgivning, rådgivning vedr. økonomi, bolig, retshjælp samt øvrig rådgivning, vejledning og støtte, der ikke indebærer en kommunal myndighedsafgørelse. Der er således tale om et samarbejde, hvor kommunen og den frivillige organisation i fællesskab tilrettelægger en helhedsorienteret indsats, der trækker på den viden, den erfaring og de ressourcer henholdsvis kommunen og den frivillige organisation har. Husets medarbejdere indgår i et team, der i fællesskab udfører husets aktiviteter. Ud over husets medarbejderteam indgår en række frivilligt organiserede aktiviteter, hvor frivillige og frivillige foreninger i lokalområdet kan indgå i huset som en ressource og et supplement til den indsats, husets medarbejdere udfører. De frivillige kan rekrutteres inden for den professionelle frivillige organisation, der indgår i partnerskabet, men kan også rekrutteres i lokalområdet. Huset skal derudover fungere som bindeled mellem den unge mor og relevante kommunale myndighedspersoner og have en koordinerende funktion i forhold til brugernes eventuelle myndighedssager samt introducere den unge mor til relevante aktører og ressourcer udenfor huset som f.eks. uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet, biblioteker, daginstitutioner samt lokalsamfundet. Aktiviteterne og den konkrete organisering og opgavefordeling, som er indeholdt i partnerskabsmodellen, uddybes i kapitel 4 og Formål med Familiens Hus 2.1. Formål Det overordnede formål med Familiens Hus er at nedbringe andelen af sårbare, unge mødre ved at øge deres personlige, sociale og faglige ressourcer og dermed styrke de unge mødre og deres børns muligheder for personlig udfoldelse, trivsel og sundhed. Familiens Hus skal konkret have fokus på, at de sårbare, unge mødre gennemfører en 4

10 uddannelse, kommer i beskæftigelse. Sekundært at mødrene øger deres forældrekompetencer samt etablerer ressourcestærke netværk. Projektet skal endvidere bidrage til, at kommunerne får viden og udvikler værktøjer til en mere strategisk indsats over for gruppen af sårbare, unge mødre. Projektet bidrager til dette ved at afprøve modellen i Danmark i to kommuner. Såfremt Familiens Hus lever op til forventningerne, skal modellen stilles til rådighed for landets øvrige kommuner. Familiens Hus udgør derved potentielt et væsentligt element i den fremtidige indsats over for sårbare, unge mødre i Danmark. Derudover er formålet med projektet at tilvejebringe forskningsbaseret viden om, hvad der virker og hvorfor, i indsatsen over for unge, sårbare mødre gennem en effektmåling af Familiens Hus. Såfremt modellen skal indfri forventningerne, skal effektmålingen tydeligt vise, at de positive effekter, som mødrene måtte opnå, kan tilskrives modellen. Endeligt er formålet med projektet at afprøve partnerskabsmodellen mellem en kommune og en professionel frivillig organisation Forventede effekter Succeskriterierne for projektet er, at de sårbare unge mødre, der deltager i indsatser i Familiens Hus bliver afklaret i forhold til, påbegynder og på længere sigt gennemfører en uddannelse og/eller opnår ordinær beskæftigelse og en varig tilknytning til arbejdsmarkedet 6 Sekundært at mødrene opnår følgende resultater: Får styrket deres forældrekompetencer Får styrket deres netværk Får styrket egne handlemuligheder Ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har dokumenteret, at Danmark er det land i Norden, der anbringer flest børn og unge udenfor hjemmet, og samtidig udgør de offentlige udgifter til gruppen af udsatte børn og unge næsten en procent af bruttonationalproduktet, svarende til godt 15 mia. kr. pr. år. Rapporten peger på, at det at give enlige mødre en uddannelse har det største potentiale i forhold til at forebygge anbringelser sammenlignet med andre forebyggelsestiltag for andre grupper. 7 I forlængelse heraf viser forskning 8, at der særligt er fem risikofaktorer, som er udslagsgivende for, at et barn får en foranstaltning. Disse risikofaktorer er alle relateret til moderens situation: 1) mor bor enten alene eller sammen med en anden end barnets far, 2) mor er kriminel, 3) mor er (førtids-)pensionist eller kontanthjælpsmodtager, 4) mor har ingen uddannelse, og 5) mor bor ofte under dårlige boligforhold. 6 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har gennemført en del-evaluering af Mødrehjælpens Projekt I gang for unge, sårbare mødre. Evalueringen sammenligner uddannelsesniveauet blandt meget sårbare mødre i Mødrehjælpens Projekt I gang og en kontrolgruppe og viser, at 26 procent af deltagerne i Projekt I gang er i uddannelse 1 år efter, at de er startet i Projekt I gang. Andelen for kontrolgruppen er 6 procent. 7 Hald, Signe et al., 2010: Når man anbringer et barn. Syddansk Universitetsforlag. 8 Lausten, Mette et al., 2010: Udsatte børnefamilier i Danmark. SFI, 10:14. 5

11 Problematikken om sårbare unge mødre er derfor tæt knyttet til social arv. Som en konsekvens af, at de sårbare, unge mødres situation forbedres, forventes det derfor også, at deres børns risikofaktorer mindskes 9, og at børnene: Opnår en alderssvarende udvikling Opnår god sundhedstilstand og trivsel 3. Målgruppe 3.1. Unge mødre under 26 år Målgruppen for Familiens Hus er alle unge mødre under 22 år og unge, sårbare gravide eller mødre under 26 år 10. Hele gruppen af unge mødre under 22 år indgår i målgruppen ud fra et sårbarhedskriterium og et forebyggende sigte. De sårbare, unge mødre i målgruppen er som nævnt i indledningen kendetegnet ved en række socioøkonomiske og sociale forhold 11. Mere konkret anses en ung mor for at være sårbar, når hun har et eller flere af følgende karakteristika: Har ikke gennemført eller er tilknyttet en kompetencegivende uddannelse Har ikke fast tilknytning til arbejdsmarkedet Har svage forældrekompetencer: - Hendes barn/børn har flere helbreds- og udviklingsmæssige problemer end deres jævnaldrende - Hendes barn/børn er eller har været anbragt uden for hjemmet - Hun har en sag eller en underretning vedrørende hendes barn/børn i kommunen. Har svagt netværk og familieopbakning: Familiens historie og funktion: - Moderen har været eller er udsat for vold af partneren - Moderen har været anbragt uden for hjemmet under opvæksten - Moderen har været udsat for omsorgsvigt eller overgreb som barn - Moderen har udvist voldelig adfærd eller givet trusler herom - Manglende opbakning fra eller kontakt til barnets far 9 Christoffersen, Mogens Nygaard & Hussain, M. Azhar, 2008: Teenage pregnancies: Consequences of poverty, ethnic background, and social conditions A longitudinal study of motherhood and induced abortion among 14 to 19 year old women born in SFI, 04:2008: Working paper. 10 Herefter bruges betegnelsen unge mødre, der både dækker over gravide og mødre. 11 Se bl.a. Glavind, Niels, 2006: Udsatte grupper blandt børnefamilierne enlige og unge mødre. AE-rådet; Duus, Gitte, 2007: I gang med udannelse eller arbejde - unge mødre. Beskæftigelsesministeriet; Jacobsen, Rasmus Højbjerg, 2010: Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats overfor unge mødre. Centre for Economic and Business Research. Copenhagen Business School. 6

12 - Der er ingen eller manglende praktisk, følelsesmæssig, økonomisk støtte fra øvrige familiemedlemmer Sociale relationer: - Problemer ved at indgå i sociale sammenhænge med andre - Er ikke engageret i lokaleorganisationer/aktiviteter (f.eks. sportsklubber) - Moderen er socialt isoleret og mangler netværk - Anvender ikke eller i begrænset omfang tilgængelige lokalfaciliteter (f.eks. daginstitutioner, skoler, butikker, fritidsaktiviteter, legepladser) Har en svær økonomi - Husleje/boligafgift betales ikke regelmæssigt - Har stigende gæld En opgørelse fra Danmarks Statistik per viser antallet af unge mødre i henholdsvis Esbjerg Kommune og Høje-Taastrup Kommune, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1: Antal unge mødre i henholdsvis Esbjerg Kommune og Høje-Taastrup Kommune Esbjerg Kommune Høje-Taastrup Kommune Unge mødre under 22 år Unge mødre mellem år Unge mødre i alt Kilde: Nøgleindikatorer for seks udvalgte kommuner, Mødrehjælpen Hvor stor en andel af disse mødre i henholdsvis Esbjerg og Høje-Taastrup Kommune, der er sårbare, vil blive søgt kortlagt i en målgruppeanalyse på baggrund af en registersamkørsel i kommunerne ud fra udvalgte sårbarhedskriterier. Målgruppeanalysen indgår som en del af projektets forberedelsesfase, jf. kapitel 9. Målgruppen Indsatsen i husene skal målrettes sårbare, unge mødre, der har aktuelle behov for støtte, vejledning og behandling (selektiv forebyggelse) samtidig med, at indsatsen skal fungere som en tidlig forebyggende indsats over for unge mødre, der er i risiko for at komme i en udsat position, f.eks. pga. personlige forhold, afbrudt uddannelse, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, svage netværk eller forældrekompetencer. Målgruppen omfatter også unge sårbare mødre med psykiske diagnoser eller uerkendte psykiske symptomer/lidelser, såfremt det vurderes, at de kan drage fordel af indsatsen og tilbuddene i huset. Indsatsen omfatter dog ikke psykiatrisk behandling. Gruppen af unge sårbare mødre med psykiske diagnoser/symptomer, der ikke er uddannelsesog/eller arbejdsmarkedsparate, indgår ikke i den samlede evaluering, idet de ikke vurderes at kunne opnå de opstillede succeskriterier inden for projektperioden. Der er mulighed for lokalt at udvide målgruppen til, på baggrund af en individuel vurdering, også at omfatte mødre over 25 år, såfremt det vurderes, at deres problematikker svarer til de unge mødres, og at de i øvrigt ligner målgruppen. Der kan således både være tale om mødre, som er over 25 år eller mødre, som har deltaget i husets aktiviteter, inden de fyldte 25 år, men som udtrykker ønske om fortsat at komme i huset. Den individuelle vurdering skal foretages i samråd med Servicestyrelsen. Med afsæt i et ikke-stigmatiserende perspektiv (jf. kapitel 4), vurderes det også, at Familiens Hus med fordel kan tilbyde aktiviteter for årige unge mødre, der ikke er 7

13 sårbare. Denne gruppe er typisk kendetegnet ved at have et sundt og stabilt netværk, gode forældrekompetencer og være i gang med en uddannelse eller i arbejde. Familiens Hus er ikke målrettet unge mødre med meget svære problemer, herunder f.eks. unge mødre i aktuelt misbrug eller behandlingskrævende unge mødre med svære psykiatriske lidelser, der vurderes ikke at kunne følge og få gavn af indsatsen i Familiens Hus De sårbare, unge mødres børn og netværk Nogle tilbud og aktiviteter i Familiens Hus vil også være målrettet mødrenes børn, fædrene til børnene og den unge mors nærmeste familie/netværk, der således udgør en sekundær målgruppe. Målgruppen af sårbare, unge mødre hjælpes bedst med en helhedsorienteret indsats, hvor der udover at være fokus på arbejdet med mor/barn-relationen, udviklingen af personlige, sociale og faglige kompetencer samt arbejdet med at blive selvforsørgende, også er fokus på hendes barn/børns trivsel og udvikling, og at hun har gode relationer til barnets/børnenes far og til sin nærmeste familie/netværk. Derudover kan det indgå som en del af indsatsen, at huset koordinerer med faderens/samleverens sagsbehandler/jobcentret mv. med henblik på, at faderen/samleveren fastholder eller kommer i arbejde/uddannelse. 4. Modelprojekt Familiens Hus er en model, som skal gennemføres og afprøves som et partnerskab mellem en kommune og en frivillig organisation. Modellen er udviklet med afsæt i forskning og med inspiration fra praksis. Forskning peger på, at der er perspektiver i en helhedsorienteret indsats 12. Praksiserfaringerne stammer bl.a. fra de såkaldte familjecentraler i de øvrige nordiske lande og Holland, samt fra Mødrehjælpens Projekt I gang, Alexandrakollegiet for sårbare, unge mødre samt andre ambulante tilbud til sårbare unge mødre fra kommunalt regi i både Danmark og Sverige (den såkaldte Leksand-model). Modellen er således baseret på aktuel bedste viden om, hvordan et initiativ over for sårbare, unge mødre skal sammensættes for at nå målene om uddannelse, beskæftigelse, forældrekompetencer og netværk. 12 En rapport fra SFI om perspektivrige indsatser for at undgå social arv peger bl.a. på perspektiverne i en tidlig indsats overfor gravide og småbørnsfamilier i form af a) en tværfaglig, forebyggende og intensiv indsats, og b) at ansvaret for koordinering af indsatsen flyttes fra familiens skuldre til et professionelt forum (Sivertsen, Morten B., 2007: Hvordan virker indsatsen mod negativ social arv. SFI: 07.03). Se også Socialstyrelsen, 2008: Familjecentraler Kartläggning och kunskapsöversikt; Hansen et al., 2002: Meget unge og sårbare mødre. Fokus på arbejdsmarkedsperspektivet. Formidlingscentret Århus; Duus, Gitte, 2007: I gang med uddannelse eller arbejde som ung mor. Beskæftigelsesministeriet; Hansen, Hammershøi & Bossi-Andresen, 2003: Tidlig indsats overfor særligt sårbare gravide og spædbørnsfamilier. UFC Børn og Unge. 8

14 Modellen består af kerneprincipper og kerneaktiviteter. Principperne og aktiviteterne uddybes i dette kapitel. Derudover vil disse blive beskrevet nærmere i den operationelle metodebeskrivelse og konkrete manualer, der vil blive udarbejdet senere i foråret 2011, jf. kapitel 9. For at få den fulde effekt af modellen samt, at effekten af modellen bliver målbar, er det en forudsætning, at modellen implementeres og afprøves på samme måde i begge kommuner. Modellen indeholder derfor også en særlig organisations- og implementeringsguide. Dette beskrives nærmere i kapitel 5 og kapitel 6 samt i metodebeskrivelsen og manualerne Kerneprincipper for Familiens Hus Den overordnede ramme for modellen er som nævnt en partnerskabsmodel mellem kommunen og en professionel frivillig organisation. Inden for denne ramme består huset af en række kerneprincipper, der udgør grundpillerne for indholdet, organiseringen og implementering af initiativet. De fem principper er: 1) Helhedsorienteret indsats, 2) Ikke-stigmatiserende indsats, 3) Adskilt fra myndighedsafgørelser,4) Inddragelse af civilsamfundet, og 5) Resultatbaseret styring. Principperne beskrives nærmere nedenfor Helhedsorienteret indsats At indsatsen er helhedsorienteret indebærer for det første, at aktiviteterne skal tilrettelægges med afsæt i den enkelte mors samlede livssituation, herunder at indsatsen forholder sig samlet til den enkelte mors vanskeligheder, ressourcer m.m. I princippet skal indsatsen støtte og hjælpe moderen i alle de forhold, som vurderes at være relevante i forhold til for at kunne sikre hendes uddannelse, beskæftigelse, netværk, forældrekompetencer samt trivsel. Indsatserne skal tilbydes moderen allerede i graviditeten. At indsatsen er helhedsorienteret indebærer for det andet, at mødrene får en samlet indgang til relevant hjælp og støtte og derved ikke skal henvende sig til en vifte af instanser og personer med risiko for, at moderen oplever en manglende koordinering og fremmedgørelse. At indsatsen er helhedsorienteret betyder for det tredje, at indsatsen ikke alene er målrettet mødrene, men at den sekundære målgruppe for indsatsen er mødrenes børn, børnenes far og moderens nære familie/netværk i øvrigt Ikke-stigmatiserende indsats Den ikke-stigmatiserende tilgang betyder, at indsatsen i Familiens Hus organiseres således, at huset er åbent og tilgængelig for alle unge mødre under 26 år, uanset om de er sårbare eller ej. Familiens Hus indeholder aktiviteter, der er målrettet alle disse mødre, f.eks. sundhedspleje og frivillige aktiviteter som f.eks. foredrag, sociale arrangementer m.m. Derudover indeholder indsatsen specialiserede og professionelle tilbud og forløb, som gradvist snævres ind i takt med kompleksiteten og sværhedsgraden af målgruppens problemer, jf. figur 4.1. Ved at vælge en ikke-stigmatiserende tilgang forventes det, at huset bliver en positiv indgang til at etablere kontakt med gruppen af sårbare unge mødre - også de sårbare, unge mødre, der ikke tidligere har haft kontakt med socialforvaltningen. Dette understøttes af erfaringer fra Leksand Kommune i Sverige, som tyder på, at det har en positiv effekt på gruppen af sårbare familier, at huset er åbent 9

15 for alle, dvs. tilrettelagt som en ikke-stigmatiserende indsats. 13 Derudover vil huset give mulighed for, at der skabes sociale netværk mellem ressourcestærke og ressourcesvage unge mødre. Figur 4.1.: Indsats og målgrupper i Familiens Hus Komplekse problemer Sociale Gruppeforløb Psykolog arrangementer Foredrag Screening og visitering Socialrådgivning Efterværn Hverdagsskolen Normale udfordringer Ekstensiv og generel indsats Intensivt socialt program Kilde: Mødrehjælpen Adskillelse fra kommunale myndigheders afgørelser Familiens Hus skal etableres ud fra et princip om, at der i huset ikke forefindes kompetence til at visitere til tilbud efter f.eks. Lov om Social Service, hvorfor der i husets regi ikke vil kunne træffes forvaltningsretlige afgørelser. Huset skal således for brugerne fremstår som umiddelbart uafhængig og adskilt fra kommunale myndigheders afgørelser. 13 Leksand-modellen er udviklet i Leksand Kommune i Midtsverige. Modellen består af en forældreuddannelse, der tilbydes alle førstegangsforældre, således at både ressourcestærke og sårbare forældre gennemfører uddannelsesforløbet. Modellen gennemføres som et gruppeforløb, der begynder før fødslen, og frem til barnet er 12 år, mest intensiv i det første år, men med løbende aktiviteter. Der er generelt positive erfaringer med Leksand-modellen, herunder fremhæves bl.a. det ikke-stigmatiserende element (åben for alle) som værdi i forhold til sårbare forældre, opbygning af forældreevne, opbygning af netværk i forældregrupperne, samt muligheden for at opspore de forældre, som eventuelt også har behov for anden støtte og rådgivning. Læs mere om Leksandmodellen på Læs mere om familiecentraler på 10

16 Adskillelsen af huset fra de kommunale myndigheders afgørelser er afgørende for, at huset kan etablere det nødvendige tillidsforhold til de unge mødre. Adskillelsen understreges af, at huset er fysisk adskilt fra kommunen, og at huset er etableret som et ligeværdigt partnerskab mellem kommunen og en frivillig organisation og har egen bestyrelsen og ledelse. Adskillelsen betyder konkret, at der i Familiens Hus ikke vil kunne træffes forvaltningsretlige afgørelser i henhold til Lov om Social Service om den unge mor og/eller hendes barn/børn såsom: Behandling af underretninger, børnefaglige undersøgelser, afgørelser om 52 foranstaltninger o.l. Alle medarbejdere i Familiens Hus vil dog være underlagt den skærpede underretningspligt (i medfør af Lov om Social Service 153 samt i øvrigt samme lovs 154). Ligeledes vil det heller ikke være muligt at træffe afgørelser jf. Lov om Aktiv Socialpolitik og Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats eller at visitere mødre til øvrige kommunale støtteordninger, aktiviteter o.l. uden for Familiens Hus. Det er dog hensigten at Familiens Hus kan fungere som leverandør af relevante offentlige opgaver i medfør af f.eks. Lov om Social Service eller Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Derudover indgår der i huset også aktiviteter og tilbud, som er omlagt fra kommunen til huset, f.eks. sundhedsplejen, uddannelsesvejledning, socialrådgivning med mere. Dette uddybes i afsnit 5. Der vil således i huset ved siden af de øvrige aktiviteter blive udført faktisk forvaltningsvirksomhed, der af kommunen er omlagt til udførelse i huset, ligesom huset kan være leverandør af offentlige opgaver 14. Derudover skal huset fungere som bindeled til relevante kommunale myndighedspersoner og have en koordinerende funktion m.v. i forhold til brugernes eventuelle myndighedssager. Det vurderes, at husets varetagelse af kommunale tilbud, leverandørrolle og serviceydelser i øvrigt målrettet målgruppen vil give huset den ønskede tyngde og handlekompetence samt styrke den kommunale forankring og det ejerskab, der er en forudsætning for etableringen af Familiens Hus Inddragelse af civilsamfundet Et kerneprincip i Familiens Hus er, at civilsamfundet i form af lokale frivillige foreninger og frivillige borgere skal indgå i Familiens Hus. De frivillige aktiviteter skal dels indgå som et supplement til den fag-professionelle indsats, der varetages i huset, og dels fremme målgruppens netværk, tilknytning til lokalsamfundet, hverdagskompetencer samt forebygge eksklusion og ensomhed. Samtidig kan det have en selvstændig værdi for den unge mor, at hun kan møde frivillige, ulønnede personer, der er i Familiens Hus på eget initiativ. 14 Det skal i den forbindelse bemærkes, at reglerne i Retssikkerhedslovens 43, stk. 2, medfører, at hvis en myndighed overlader opgaver efter Lov om Aktiv Social politik, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, Lov om Dagpenge ved Sygdom eller Fødsel og Lov om Social Service til andre end offentlige myndigheder, så er disse også omfattet af reglerne i Forvaltningsloven og Offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres. Ved opgavevaretagelsen, skal det bl.a. bemærkes, at videregivelse og indhentelse af oplysninger vedrørende enkeltpersoner er omfattet af Forvaltningslovens regler om tavshedspligt m.v. Bemærk herunder også Offentlighedslovens 6 om myndighedernes notatpligt samt at private desuden altid skal overholde persondataloven ved data-behandling af personfølsomme oplysninger, også når den private udfører en opgave for det offentlige. 11

17 Konkret indebærer dette for det første, at der vil indgå frivillige aktiviteter i huset med inddragelse af lokale frivillige foreninger. Sådanne aktiviteter vil indgå i husets kerneaktiviteter og koordineres af en frivillighedskoordinator ansat i huset. De frivillige aktiviteter i huset er både relevante for de sårbare, unge mødre, der har vanskeligheder med sociale relationer, netværk og med at få hverdagen til at fungere. Men de frivillige aktiviteter er også møntet på de unge mødre, der er i risiko for at udvikle sociale problemer, f.eks. pga. af opståede problemer som at dumpe en eksamen, miste sit job eller skilles fra kæresten. De frivillige aktiviteter består f.eks. af følgende: hverdagsskolen, hvor mødrene lærer om husholdning, madlavning, indkøb, rengøring, budgetlægning, håndværk m.m. mentorordninger sociale- og netværksarrangementer (f.eks. cafe, højtidsfester) legestue For det tredje at huset skal samarbejde med lokalsamfundet og fungere som brobygger mellem den unge mor og relevante tilbud som f.eks. biblioteker, virksomheder m.v. Husets samarbejde med andre aktører beskrives i afsnit Resultatbaseret styring Modellen for huset er baseret på en løbende dokumentation af indsatsen gennem resultatbaseret styring. Det betyder, at effekterne og virkningen af indsatsen i husene løbende dokumenteres og anvendes som grundlag for en løbende styring af projektet, understøttelse af medarbejdernes læring og dokumentering af indsatsen. Den daglige styring af indsatsen i Familiens Hus skal således baseres på løbende dokumentation af resultater på brugerniveau samt viden om aktiviteter, organisering og medarbejderpraksis. Den viden, der tilvejebringes via monitoreringen, skal bruges til løbende at tilpasse og følge indsatsen for borgerne samt løbende at følge op på implementeringen af modellen. Udover at bidrage til den daglige styring og opfølgning af indsatsen, skal dokumentationen understøtte medarbejdernes læring samt være et vigtigt redskab for husets metodekonsulent i arbejdet med at sikre, at modellen gennemføres loyalt. Servicestyrelsen yder processtøtte i forbindelse med tilrettelæggelsen af og arbejdet med den resultatbaserede styring af indsatsen. I forlængelse af de data, der indsamles som led i den løbende resultatbaserede styring, vil Rockwool Fondens Forskningsenhed foretage en samlet effektmåling af projektets resultater. Dermed udgør den resultatbaserede styring også et vigtigt input til effektmålingen Kerneaktiviteter i modellen Der er fire forskellige indgange til Familiens Hus for de unge mødre, jf. figur 4.2 nedenfor: 12

18 Indgang på eget initiativ: Den unge mor kan selv opsøge huset, hvor hun kan deltage i de frivillige aktiviteter, der er åbne for alle, f.eks. legestue, foredrag, cafearrangementer o.l. Indgang via almene tilbud og åben rådgivning: Den unge mor kan komme i huset via sundhedsplejen, som tilbydes alle mødre i kommunen, eller åbne kommunale rådgivnings- og vejledningstilbud (fx uddannelses-, beskæftigelses- og socialrådgivning). Indgang via kommunal henvisning: Nogle mødre vil komme til huset, fordi kommunen har henvist eller foranstaltet, at de skal have f.eks. familiebehandling, pædagogisk støtte osv., som varetages i Familiens Hus 15. Dermed er Familiens Hus udfører af opgaven. Indgang via opsøgende aktiviteter: Opsøgende aktiviteter er en del af Familiens Hus, hvor medarbejdere i huset aktivt opsøger mødre, der ellers ikke er i kontakt med huset eller kommunen. Figur 4.2. Indgange og aktiviteter i Familiens Hus 15 Huset kan f.eks. fungere som leverandør af følgende kommunale foranstaltninger: 11, stk. 2: Åben og anonym rådgivning 52, stk. 3, pkt. 1: Konsulentbistand 52, stk. 3, pkt. 2: Praktisk, pædagogisk eller anden støtte 52, stk. 3, pkt. 3: Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer 52, stk. 3, pkt. 6: Personlig rådgiver. 52, stk. 3, pkt. 7: Fast kontaktperson. 52, stk. 3, pkt. 9: Formidling af praktiktilbud. 52, stk. 3, pkt. 10: Anden hjælp. 13

19 Tilbuddene og indsatserne i Familiens Hus skal afspejle karakteren af de forskellige målgruppers problemer og behov. Indsatsen for de mest sårbare og udsatte, unge mødre skal således være specialiseret, professionel, intensiv og længerevarende, mens indsatsen for de mindre sårbare mødre primært skal baseres på frivillig arbejdskraft eller generel rådgivning og være mere ad-hoc-præget. Som det fremgår af figur 4.2., kan indsatsen i husene overordnet set opdeles i: 1) Almene tilbud, åben rådgivning og frivillige aktiviteter, der henvender sig til hele målgruppen af unge mødre under 26 år, samt 2) Specialiserede behandlingsindsatser, der henvender sig til gruppen af sårbare, unge mødre. De to typer af indsatser uddybes nedenfor. De endelige aktiviteter vil blive beskrevet yderligere i den nævnte metodebeskrivelse og tilhørende manualer, der udarbejdes i foråret jf. afsnit 6 og Almene tilbud, åben rådgivning og frivillige aktiviteter Almene tilbud, den åbne rådgivning og de frivillige aktiviteter er åbne for alle mødre under 26 år og skal først og fremmest have en vigtig funktion som den brede indgang til huset. Derudover skal de fungere som samlingssted for de unge mødre, hvor de kan få styrket deres netværk og få praktisk hjælp og rådgivning i forhold til deres samlede situation både som forældre, netværk og i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Almene tilbud inkluderer primært sundhedsplejen, herunder typisk svangeromsorg, graviditetsbesøg og besøg, når barnet er født, fødselsforberedelse, mødregrupper, åben konsultation m.m. Derudover kan almene tilbud også indbefatte f.eks. morpraktikordninger, sundhedstilbud, åbent hus arrangementer m.m., som den brede målgruppe kan have glæde af. Den åbne rådgivning består af tilbud til den unge mor, som har behov for en mindre intensiv og korterevarende social rådgivning, som f.eks. rådgivning i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør, økonomiske vanskeligheder, flytning, daginstitution, sikringsydelser, koordinering af kommunale sagsforløb m.m. og/eller i forhold til konkrete uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige spørgsmål (f.eks. UU-vejledning). Derudover skal der også være tilbud til faderen til barnet samt moderens kæreste/mand, hvis hun ikke er sammen med faderen til barnet. De frivillige aktiviteter består af netværksskabende aktiviteter og tilbud, der giver den unge mor nye kompetencer og ressourcer, som f.eks. madklubber, foredrag, hverdagsskole, mentorer, legestue, cafe, højtidsfester m.v. Alle mødre, der kommer i huset via de almene tilbud, den åbne rådgivning og de frivillige aktiviteter, får tilknyttet en fast kontaktperson med det formål at sikre, at alle mødre er oplyste om mulighederne og aktiviteterne i huset samt at identificere de sårbare mødre, der har behov for en særlig hjælp og støtte. Derudover har de medarbejdere, der arbejder i de almene tilbud, den åbne rådgivning og de frivillige aktiviteter indsigt i aktiviteterne i huset, herunder den specialiserede behandlingsindsats, og vil kunne hjælpe den unge mor videre i huset. Endelig vil der i metodebeskrivelsen blive beskrevet formidlingsaktiviteter, der kan sikre, at alle, der kommer i huset, har viden om, hvad de kan få hjælp til i huset. Det er således på baggrund af en generel vurdering af moderens behov og situation, at den faste kontaktperson og husets øvrige medarbejdere tilbyder den unge mor at deltage i husets mere specialiserede og intensive indsats. En anden indgang for de unge, 14

20 sårbare mødre for deltagelse i husets specialiserede indsatser er gennem en visitering fra kommunen. Såfremt den unge mor er i målgruppen for en specialiseret indsats, vil hun blive tilbudt en afklarende samtale. Indholdet og processen for de specialiserede indsatser beskrives nedenfor Specialiserede behandlingsindsatser til sårbare, unge mødre Den specialiserede behandlingsindsats er målrettet sårbare, unge mødre, jf. kapitel 3 om målgruppen, der er uden uddannelse og arbejde samt har svage forældrekompetencer og netværk. Den specialiserede behandlingsindsats er således målrettet de unge mødre, der har brug for en mere intensiv og længerevarende indsats. De specialiserede behandlingsindsatser dækker dels over helhedsorienterede gruppeforløb og dels individuel specialiseret rådgivning. Gruppeforløbene og de individuelle forløb/rådgivning vil blive beskrevet nærmere i metodebeskrivelsen, og der vil blive udarbejdet manualer på aktivitetsniveau for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af forløbene. De overordnede rammer for indsatsen beskrives nedenfor. Helhedsorienterede gruppeforløb Det centrale tilbud i Familiens Hus til gruppen af sårbare, unge mødre er helhedsorienterede gruppeforløb. De helhedsorienterede gruppeforløb tager bl.a. afsæt i erfaringerne fra Mødrehjælpens Projekt I Gang. Formålet med gruppeforløbet er at støtte den unge mor under graviditeten, fødslen, i forældrerollen og i forhold til netværk, uddannelse og arbejde. Forløbet vil være intensivt og længerevarende 16. Det forventes, at gruppeforløbet vil være relevant for langt hovedparten af de unge, sårbare mødre. Individuelle forløb eller rådgivning efter behov Ud over gruppeforløbene kan gruppen af unge sårbare mødre tilbydes individuelle forløb efter behov f.eks. hos en psykolog eller mentorer. Forløbene kan have karakter af rådgivning eller behandling og skal understøtte gruppeforløbene samt rette sig mod individuelle behov, der ikke kan imødekommes gennem gruppeforløbene. De individuelle forløb eller rådgivningen kan være personlig, følelsesmæssig og psykologisk støtte, herunder f.eks. mægling, konfliktløsning, akuthjælp, behandlingsforløb, individuel vejledning i mor-rollen og børneopdragelse samt spørgsmål, som den enkelte moder ikke ønsker at rejse i gruppe-fora. Medarbejderteamet i Familiens Hus varetager de specialiserede behandlingsindsatser. Det tværfaglige medarbejderteam sætter gennem en positiv og anerkendende dialog fokus på den unge mors ressourcer, hjælper hende med at tilrettelægge et samlet forløb for hendes personlige og erhvervsmæssige udvikling samt vurderer hendes boligsituation. Det tværfaglige team kan med fordel inddrage rådgivning fra øvrige fagkompetencer, f.eks. en læge eller jurist, eller inddrage erhvervslivet i forhold til den unge mors mulige uddannelses- og erhvervsmuligheder. Det er også vigtigt, at det tværfaglige team har fokus på børnene og børnenes far. Afklarende samtale, screening og forløbsplan Med henblik på at sikre, at den del af indsatsen, der vedrører den specialiserede behandlingsindsats, rettes mod den enkeltes mors behov og situation, samt at der sikres progression i indsatsen med henblik på at nå de forventede resultater om uddannelse, 16 Eksempelvis kan nævnes, at der i Mødrehjælpens Projekt I gang indgår et lignende gruppeforløb med en varighed af 45 uger x 3 timer, dvs. i alt 135 timer. 15

21 arbejde, netværk og gode forældrekompetencer, skal den specialiserede behandlingsindsats bestå af følgende faser: Screening og afklaringsfase: De sårbare, unge mødre skal have en afklarende samtale, som indeholder en screening af den unge mors situation og behov. På baggrund af screeningen vil en af husets medarbejdere sammen med den unge mor lægge en forløbsplan indeholdende de indsatser og tilbud, hun og evt. faderen til hendes barn har behov for. Forløbsplan indeholder dels udredningen af den unge mor, hvor hendes ressourcer, problemstillinger, ønsker og motivation afdækkes og beskrives, og dels indeholder forløbsplanen en plan for, hvilke tilbud og aktiviteter i huset den unge mor skal deltage i, og hvilke målsætninger der knytter sig til den enkeltes deltagelse. I denne fase skal eventuelle andre kommunale aktører inddrages for at sikre, at der sker en koordinering med andre indsatser. Forløbsplanen er et dynamisk arbejdsredskab, der løbende skal ajourføres. Behandlingsfase: Med udgangspunkt i den udarbejdede forløbsplan skal der i behandlingsfasen iværksættes de aftalte indsatser. Der vil for de fleste brugere være tale om kombinerede og sideløbende indsatser. Det kan være deltagelse i det specialiserede gruppeforløb eller individuel rådgivning eller behandling, men det kan også være øvrige åbne tilbud i huset eller uden for huset. Opfølgningsfase: Med henblik på at støtte og vejlede den enkelte mor i forbindelse med hendes forløbsplan samt at sikre, at den unge mor fastholdes i uddannelse og job, når hun er i gang hermed, skal der tilrettelægges en opfølgning/efterværn. Det er oplagt, at den unge mors kontaktperson og husets medarbejdere i øvrigt spiller en rolle i den forbindelse, men det kan også være i form af f.eks. en mentorordning. De ovenstående faser skal tilrettelægges og gennemføres med afsæt i et brugerperspektiv dvs. i tæt samarbejde med den enkelte mor og evt. barnets far Opsøgende aktiviteter For at huset kan opnå kontakt med målgruppen, skal der etableres opsøgende aktiviteter, som skal sikre, at alle mødre under 26 år kender huset og bruger det efter behov. Erfaringsmæssigt kan det være en udfordring at komme i kontakt med de sårbare, unge mødre. For at sikre en systematisk kontakt til målgruppen skal kommunens sundhedsplejersker, når de er på hjemmebesøg, informere om og opfordre alle unge mødre under 26 år til at komme i huset. Dette gælder særligt, hvis sundhedsplejersken vurderer, at moderen har behov for hjælp og støtte i forhold til forældrekompetencer, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet samt netværk. Derudover skal mødrene tidligt i graviditeten gøres opmærksom på tilbuddet gennem informationsmateriale hos egen læge, jordemoder samt andre relevante steder som f.eks. kommunen, daginstitutioner, UU-vejledning m.v. Der skal derfor udarbejdes informationsmateriale og hjemmeside, der formidler husets tilbud til gruppen af unge mødre og aktører, der er i kontakt med de unge kvinder eller deres børn. 16

22 5. Organisering af huset Huset etableres som en selvstændig enhed og drives som et ligeværdigt partnerskab mellem kommunen og en professionel frivillig organisation, der skal have kompetence og ressourcer til at løfte den organisatoriske del af partnerskabet. Den frivillige organisation bidrager bl.a. til partnerskabet med relevant viden og ressourcer internt i organisationen om 1) målgruppen og helhedsorienterede metoder og indsatser overfor målgruppen, der lever op til kerneprincipperne i huset, 2) at rekruttere og arrangere de frivillige aktiviteter samt evt. 3) at arbejde metode- og resultatbaseret. Kommunen bidrager bl.a. til husene ved at omlægge relevante funktioner til huset samt med viden om målgruppen og relevante metoder og lovgivning. Nedenfor beskrives det, hvordan disse elementer indgår i Familiens Hus Styring Husets administrative sammensætning skal afspejle det ligeværdige partnerskab mellem kommunen og den professionelle frivillige organisation. Der nedsættes en styregruppe bestående af repræsentanter fra Socialministeriet, Rockwool Fondens Forskningsenhed, den frivillige organisation og de to kommuner. Styregruppen etableres i projektets udviklingsfase og har til opgave at fungere som overordnet projektejer under projektets gennemførelse samt ved projektets effektmåling. Servicestyrelsen er sekretariatet for styregruppen. Der etableres en bestyrelse i hvert af Familiens Hus bestående af 2 medlemmer fra/udpeget af kommunen, 2 medlemmer fra/udpeget af den frivillige organisation samt et medlem udpeget af styregruppen. Bestyrelsen har sammen med styregruppen ansvaret for at sikre, at Familiens Hus implementeres i overensstemmelse med modellen for Familiens Hus. Bestyrelsen ansætter husets ledelse og beslutter sammensætning af medarbejdere i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Bestyrelsen er ansvarlig for projektets fremdrift og risikohåndtering. Der ansættes en leder i Familiens Hus. Lederen refererer til bestyrelsen. Lederen rekrutterer og ansætter personale og har ansvar for den daglige ledelse, herunder hvad angår både mål for bl.a. effekter, faglighed, tværfaglig organisering, koordinering, arbejdsform. Lederen har også ansvaret for, at modellen lever op til modelkravene. Der udarbejdes en opgaveprofil for lederen. 5.2 Medarbejdere og årsværk i Familiens Hus Nedenfor opregnes de medarbejdere og årsværk, som indgår i Familiens Hus. Medarbejderne i teamet er kernemedarbejdere, hvis faggruppe eller funktion som minimum skal være repræsenteret i hvert hus. Medarbejderkernen består af en række fagprofes- 17

23 sionelle medarbejdere, f.eks. sundhedsplejersker, socialrådgivere, uddannelses- og beskæftigelsesvejledere, psykologer, pædagoger og jurister. Derudover ansættes en frivillighedskoordinator, som skal koordinere inddragelsen af civilsamfundet og de frivilligt organiserede indsatser i huset og en metodekonsulent, som bl.a. har ansvaret for at sikre, at indsatsen i Familiens Hus lever op til modelkravene. Endelig er der en leder af huset og en administrativ medarbejder. Antallet af årsværk, der indgår i Familiens Hus, er afhængig af målgruppens størrelse og karakteristika samt den endelige sammensætning af indsatsen. Dette fastlægges i forbindelse med henholdsvis den målgruppe-analyse og den metodebeskrivelse, der gennemføres i foråret 2011, jf. kapitel 9, men det estimeres, at et hus, hvor cirka 170 sårbare unge mødre modtager støtte, rådgivning og behandling, herunder deltager i det helhedsorienterede gruppeforløb, skal sammensættes med følgende årsværk: Leder (1 årsværk) Metodekonsulent (½ årsværk) Frivillighedskoordinator (½ årsværk) Administrativ medarbejder (½ årsværk) Faglige medarbejdere (5 3/4 årsværk). Fordelingen skal tage afsæt i metodebeskrivelsen for huset, men kan f.eks. se ud som følger: o Ca. 3 årsværk til helhedsorienterede gruppeforløb o 1 årsværk til socialrådgiver med ansvar for screening, forløbsplan, opfølgning og kontaktperson o 1 3/4 årsværk til varetagelsen af almene kommunale tilbud og åben rådgivning, f.eks. sundhedsplejerske UU vejledning, rådgivning m.m. I videst muligt omfang skal der ansættes personer på fuldtid. Det vil dog også være relevant at nogle medarbejdere ansættes på deltid eller frikøbes med et mindre antal timer til at løse opgaver i Familiens Hus. F.eks. vil uddannelsesvejledningen eller vejledningen i særlige økonomiske problemstillinger ikke kunne udgøre en stilling på fuld tid. Den frivillige organisation bidrager til huset med dels en faglig medarbejder dels frivilligkoordinatoren og metodekonsulenten. I tillæg til medarbejderne i huset, bidrager den frivillige organisation med ressourcer til at indgå i bestyrelsen og styregruppen. Huset indgår endelig aftale med frivillige og lokale frivillige foreninger om tilknytning af frivillige til huset og om hvilke opgaver, de frivillige kan varetage. De frivillige har en fast kontaktperson i husets medarbejdergruppe Ansvar og kompetence Kommunen og den professionelle frivillige organisation udarbejder en partnerskabskontrakt, der beskriver samarbejdet og forpligter parterne i perioden. Styregruppen skal sikre en ensartethed i de to partnerskabsaftaler, der udarbejdes i henholdsvis Esbjerg Kommune og Høje Taastrup Kommune. Bestyrelsen har ansvaret for, at kontrakten vedligeholdes. Partnerskabskontrakten skal blandt andet indeholde en nærmere beskrivelse af kompetence- og ansvarsfordelingen blandt aktører i huset. Eventuelle tvister afgøres mellem parterne, jf. almindelige kontraktretlige regler Placering, lokaler, systemer 18