TEST AF DETOXY COLOR TIL REDUKTION AF AMMONIAK
|
|
- Dagmar Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEST AF DETOXY COLOR TIL REDUKTION AF AMMONIAK ERFARING NR Detoxy Color malingsprodukterne i denne pilottest viste ingen ammoniakreducerende effekt. Ud fra testen kan det derved ikke forventes, at produkterne kan reducere ammoniakemissionen fra danske svinestalde. INSTITUTION: FORFATTER: UDGIVET: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING RUNE RØJGAARD ANDREASEN 18. SEPTEMBER 2015 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin, Søer, Smågrise Miljø Sammendrag Titaniumdioxid kan, under påvirkning af UV-stråler, katalysere en nedbrydning af ammoniak til frit kvælstof og brint [1]. Producenten af Detoxy Color, et nyt malingsprodukt på det danske marked indeholdende titaniumdioxid, hævder, at det kan katalysere en nedbrydning af ammoniak til frit kvælstof og brint ved normalt lys. Hvis Detoxy Color kan nedbryde ammoniak under påvirkning af normal belysning, da vil indvendig maling med Detoxy Color af de danske svinestalde sandsynligvis kunne sænke den årlige ammoniakemission. Ved denne pilottest af Detoxy Color samt et ammoniakoptimeret Detoxy Color produkt, (Detoxy-NH3), blev der ikke fundet nogen ammoniaknedbrydende effekt. På baggrund af denne test kan ingen af produkterne vurderes i stand til at reducere emissionen af ammoniak fra danske svinestalde. Pilottesten blev udført således, at alle for nedbrydningsprocessen kritiske parametre (luftfugtighed, belysningsniveau m.m.) var på et niveau, hvor Detoxy produkterne kunne forventes at præstere bedre eller lig med det forventelige for en dansk svinestald. Eksempelvis kan nævnes, at der i forsøget blev 1
2 anvendt et belysningsniveau på ca. 900 Lux, imens der i en dansk svinestald typisk kun er et belysningsniveau på Lux. Testen var derved designet til at vise en effekt af Detoxy produkterne, der var mindst ligeså stor som den effekt, der ville kunne forventes af produkterne i en dansk svinestald. Dette blev gjort for at sikre, at selv et mindre potentiale for anvendelse af Detoxy produkterne til nedbringelse af ammoniakemission fra svinestalde ikke ville blive overset. Baggrund Ved ansøgning om udvidelse af svineproduktionen kan man i Danmark blive stillet over for krav om at reducere staldens ammoniakemission. Der findes i dag flere veldokumenterede metoder til at opnå dette, herunder luftrensning, gyllekøling, gylleforsuring og staldindretning [2, 3]. Fælles for disse accepterede metoder er, udover deres veldokumenterede effekt, at de ofte er forholdsvis omkostningstunge i forbindelse med etablering og drift. Som alternativ til disse veldokumenterede produkter markedsføres forskellige produkter, der hævder at kunne reducere ammoniak med yderst begrænsede investerings- og driftsomkostninger. Disse produkter kan typisk ikke anvendes ved ansøgning om en produktionsudvidelse, før der foreligger dokumentation af miljøeffekt. I denne pilottest blev produktet Detoxy Color samt en ammoniakoptimeret version af Detoxy Color, herefter benævnt som Detoxy-NH3, testet. Detoxy Color, der forhandles via Lifeguard A/S, er en maling iblandet pulveriseret titaniumdioxid [4]. Studier viser, at titaniumdioxid under påvirkning af UV-lys (ikke synligt lys med en bølgelængde omkring 100 til 400 nm) i et fugtigt miljø er i stand til at katalysere en nedbrydning af ammoniak til frit kvælstof og brint [1]. Samme studie viste derudover, at effekten aftager kraftigt ved bølgelængder over 350 nm [1]. Ifølge producenten af Detoxy Color kan produktet reagere med det synlige lys (ikke UV) [4], hvilket gør det anvendeligt i en svinestald, hvor vægge malet med Detoxy Color kan katalysere nedbrydningen af ammoniak under normal staldbelysning. Derudover hævder producenten, at Detoxy Colors fotokatalytiske proces også katalyserer en nedbrydning af diverse skadelige kemiske stoffer samt mikroorganismer og virus [4]. Der er i øjeblikket foretaget flere fuldskalaforsøg med titaniumdioxid i udenlandske svinestalde. Således viste italienske studier i 2008 en 30 % ammoniakreduktion i svinestalde malet med et andet titaniumdioxid produkt under påvirkning af UV-holdigt lys [5]. Lignende forsøg i Italien i 2010 viste dog ingen reduktion af ammoniak [6], på trods af at studierne anvendte samme titaniumdioxid opløsning (Activa PPS ) og samme belysning (G13, 36W, Solar Spectrum Lamps by Plexiform Italy) indeholdende lys i UV-A spektret ( nm). I 2011 viste en tjekkisk fuldskala test af Detoxy Color en 22 % reduktion i ammoniakemissionen fra svinestalde malet med Detoxy Color [7]. I den nævnte test blev der anvendt det, som blev defineret som normale lysstofrør [7]. Formålet med denne test var at afklare Detoxy produkternes (Detoxy Color samt Detoxy-NH3) evne til at nedbryde ammoniak ved normal belysning for derved at vurdere grundlaget for yderligere afprøvninger til kvantitativ bestemmelse af produkternes miljøeffekt. For at begrænse testens omfang 2
3 samt for at eliminere usikkerhederne ved en fuldskalatest blev testen foretaget som en pilottest i et lukket system designet til formålet. Materiale og metode Opstilling Pilottesten blev gennemført i en vandret liggende 220L lufttæt fodertønde (højde 98 cm). I toppen af den vandret liggende tønde blev der monteret et 18W lysstofrør i et Glamox staldarmatur (uden plastikskærm, for at sikre minimal afskærmning af det isatte lysstofrør). I de første målinger blev der anvendt Osram 18W Lumilux De Lux Biolux (efter aftale med forhandleren). I en senere supplerende måling blev dette rør på opfordring af forhandleren udskiftet med Osram 18W Sylvania Reptistar, som afgiver en større andel af UV-A lys end normale lysstofrør. Ved siden af armaturet blev der monteret en lille ventilator for at sikre konstant bevægelse af luften i tønden. Billeder af opsætningen kan ses på Figur 1. A C Udløb Slange fra Udløb B Figur 1. Setup til måling af NH3 nedbrydning via Detoxy Color/ Detoxy-NH3. A: Den tomme tønde uden glasplader og ventilator. B: Tønden med de indsatte glasplader, behandlet med Detoxy Color/ Detoxy-NH3. C: Lukket tønde samt pumpe og vaskeflasker til dosering af ammoniak. 3
4 Vandret i tønden blev der indlagt tre glasplader (295 x 755 mm) (se figur 1B). Glaspladernes overflade direkte eksponeret for lys var således 3 x 0,755 m x 0,295 m = 0,67 m 2, svarende til 3 m 2 eksponeret overflade pr. m 3 luft. Der blev i testen anvendt glasplader med to slags behandling: Glasplader behandlet med Detoxy Color Glasplader behandlet med Detoxy-NH3 Alle glasplader behandlet med Detoxy Color og Detoxy-NH3 blev malet af SEGES, Videncenter for Svineproduktion under vejledning af forhandleren. Pladerne blev alle malet to gange med mindst en uges tørring inden anvendelse såvel som mellem påførsel af maling. Efter maling blev tykkelsen af det påførte lag målt i hhv. toppen og bunden af hver glasplade via en Gardner Messkamm μm målekam. Via to gennemføringer blev der monteret to 6 mm (ydre diameter) PTFE slanger, én i tøndens låg og én i tøndens bund. Under opstart (dosering af fugt + ammoniak) blev tønden først lukket, hvorefter slangen i låget blev anvendt som indløb, imens slangen i tøndens bund blev anvendt som udløb. Ved ammoniakdosering blev der anvendt to seriekoblede vaskeflasker, hvoraf den første indeholdt ca. 0,5 L 0,5 % vandig ammoniakopløsning, imens den anden var tom. Ved dosering af ammoniak blev der pumpet luft igennem vaskeflaskerne og videre ind i tønden. Luften i den første vaskeflaske blev således tilført en stor mængde ammoniak fra vaskeflaskens ammoniakopløsning, imens den anden vaskeflaske blot virkerede som et dråbefang, inden luften blev ledt ind i tønden. To seriekoblede vaskeflasker samt pumpe kan ses på Figur 1C. Konceptet med to seriekoblede flasker blev ligeledes brugt ved dosering af fugt. Dog blev der her anvendt i alt tre vaskeflaskepar, der via T- stykker alle tilførte fugt til tønden via indløbet i tøndens låg. Efter opstart blev slangen i tøndens låg erstattet med den anden ende af slangen fra tøndens bund, således at systemet var lukket (Figur 1). Måleudstyr En INNOVA 1412 gasmonitor, som måler NH3 via fotoakustik, blev tilkoblet systemet via to (indløb og udløb) 4 mm (ydre diameter) PTFE slanger indført i toppen af tønden ved siden af armaturet (Figur 1). INNOVA en kunne således udtage en luftprøve og derefter lede luften tilbage i tønden igen efter endt måling. INNOVA en blev brugt til løbende at måle luftfugtighed i tønden. Luftfugtigheden blev for hver måleperiode estimeret som middel over hele perioden (ca.100 målinger fordelt over tre timer). Ammoniakbestemmelse via INNOVA var desværre ikke muligt, da produkter fra de malede glasplader interfererede med udstyrets ammoniakestimering. Ammoniak blev derfor i stedet bestemt via Kitagawa sporgasrør, ved start og slut. Disse målinger blev som minimum fortaget i dubletter. Som supplement blev der målt lysintensitet (Lux) på midten af de tre glasplader. Målingen af lysintensitet blev foretaget med en Digital LUX Tester model YF-1065, placeret midt på glaspladerne (Figur 2). 4
5 Figur 2. Måling af lysintensitet (Lux). Gennemførsel af målerunde Måling af Detoxy Color/Detoxy-NH3 s nedbrydning af ammoniak blev foretaget i nedenstående trin: INNOVA startet Dosering af ammoniak (13-20 ppmv) og fugt (65-80 % relativ fugtighed) (1-2 timer at opnå det ønskede fugtigheds- og ammoniakniveau) Dosering stoppet, udløb og indløb forbundet. Dannelse af et lukket system 15 min. hviletid for at sikre at al tøndens luft er fuldt opblandet mht. fugt og ammoniak Startmåling med Kitagawa sporgasrør via gennemføringen i tøndens låg (tid = 0 timer). 3 timers nedbrydningstid, ventilator + belysning tændt (Osram 18W Lumilux De Lux Biolux). Slutmåling med Kitagawa sporgasrør via gennemføringen i tøndens låg (tid = 3 timer). Målerunde slut Alle målinger blev foretaget ved en indetemperatur på ºC. Ved estimering af Detoxy Color samt Detoxy-NH3 s potentiale for ammoniaknedbrydning blev ovenstående procedure gentaget tre gange med Detoxy Color-behandlede glasplader og tre gange med Detoxy-NH3-behandlede glasplader. Efter ønske fra forhandleren blev der derudover lavet en enkelt måling på Detoxy-NH3, hvor lyskilden Osram 18W Lumilux De Lux Biolux blev udskiftet med Osram 18W Sylvania Reptistar (afgivende en større andel af UV-A lys). Denne måling blev kun lavet én gang (ingen gentagelser). Til gengæld blev der anvendt 16,5 timers nedbrydningstid. 5
6 Resultater og diskussion Fjernelse af ammoniak Til trods for at alle kritiske parametre (lagtykkelse, belysningsniveau (Lux), eksponeret overflade, luftfugtighed og opholdstid) i denne pilottest var bedre end/på niveau med, hvad der kan forventes i en svinestald, blev der i dette forsøg ikke observeret en ammoniakreducerende effekt af hverken Detoxy Color eller Detoxy-NH3, se Figur NH 3 (ppm) Målt koncentration 20% reduktion liniær 20% reduktion eksponentiel 5 0 A Timer efter start B Timer efter start Figur 3. Koncentration af ammoniak i pilottesten af Detoxy Color (A) og Detoxy-NH3 (B), blå kurve. Grøn og rød kurve viser den forventede koncentrationsudvikling, såfremt pilottesten skulle underbygge potentialet for en 20 % reduktion i en typisk svinestald med 15 ppmv ammoniak og 10 luftskifte pr. time, alt efter om reduktionen af ammoniak forventes at være eksponentiel (Grøn) eller lineær (Rød). Hvert punkt består af enten start- eller slutmålinger for tre målerunder. Forskellen på et lukket system (denne pilottest) og et gennemstrømssystem (en dansk stald/de andre fuldskalatests) består i, at ammoniakkoncentrationen i et lukket system, hvori der nedbrydes ammoniak, vil blive ved med at falde. Nedbrydning af stoffer anses typisk for enten at være lineær (fast mængde pr. tid) eller eksponentiel (nedbrydningen afhænger af koncentrationen), imens virkeligheden ofte ligger et sted imellem. Formlerne for beregning af koncentration i et lukket system ved enten et lineært eller eksponentielt henfald kan ses herunder: Lineær: C t = C 0 K 0 t Eksponentiel: C t = C 0 e (K 1 t) 6
7 Hvor: C0 = startkoncentration (ppm) Ct = koncentrationen til tiden t (min) t = tid (min) K0 = lineær henfaldskonstant (ppm/min) K1 = første ordens henfaldskonstant (1/min) Omregning fra et lukket til et åbent system sker ved at beregne den lineære eller eksponentielle henfaldskonstant. Beregning af henfaldskonstanterne i dette studie tager udgangspunkt i en 20 % ammoniakreduktion i en typisk dansk stald med i gennemsnit 10 luftskifte pr. time (svarende til en opholdstid på 6 min.) og en ammoniakkoncentration på 15 ppmv. Den lineære henfaldskonstant (K0) er i dette tilfælde lig med 0,2 x 15 ppmv /6 min. = 0,5 ppmv / min, imens den eksponentielle henfaldskonstant (K1) regnes som Ln(1-0,2)/6 min.= -0,037 pr. min., hvilket svarer til, at koncentrationen hvert minut reduceres med 3,7 %. Kurver baseret på de beregnede konstanter er vist i Figur 3. Det ses her, at såfremt Detoxy produkterne var i stand til at reducere ammoniakemissionen med 20 %, da burde det lukkede system anvendt i denne test, have vist en markant reduktion i ammoniak i løbet af den testede tidsperiode (3 timer), hvad enten reduktionen af ammoniak forventedes at være en lineær eller eksponentiel proces. Denne test kan derved på ingen måde sandsynliggøre, at en sådan reduktion kan opnås ved brug af Detoxy Colour/Detoxy-NH3. Som opfølgning på denne test blev det fra forhandleres side foreslået at afprøve med et andet lysstofrør, Osram 18W Sylvania Reptistar, da dette lysstofrør har en stor andel af UV-stråler i sit lysspekter. Der blev derfor gennemført en enkelt målerunde med det nævnte rør. Målerunder blev gennemført med en markant øget opholdstid på 16,5 timer. Opstartsmålingen viste her 14 ppm, og slutmålingen viste ligeledes 14 ppm. Der var således ingen tegn på effekt på trods af øget opholdstid og UV-A belysning. Sekundære parametre Følgende sekundære parametre blev vurderet som værende kritiske for måling af en potentiel effekt af Detoxy Color/Detoxy-NH3: Lagtykkelse af maling, eksponeret overflade pr. luft volumen, belysningsniveau (lux), luftfugtighed og opholdstid. I testen blev disse kritiske parametre derfor justeret, således at produktet i testen havde forudsætninger lig med eller bedre end, hvad man kan forvente i en svinestald, og hvad der er set i andre tests. Ifølge anvisningen på Detoxy Color produktet bør der påføres 0,1-0,3 kg m 2, hvilket med en densitet på 1400 kg/m 3 svarer til en tykkelse på mellem 71 og 214 μm. Ligeledes kan lagtykkelsen af de italienske afprøvninger med det titaniumdioxid indeholdende produkt Aktiva, PSS udregnes til ca. 50 μm ud fra en oplyst påførelse på 50 g Aktiva, PSS pr. m 2 og en antaget densitet på 1400 kg/m 3 [5, 6]. 7
8 I dette forsøg blev den samlede tykkelse af de to påførte lag maling målt til hhv. 363 (Detoxy Color) og 331 μm (Detoxy-NH3). Der er derved påført mere maling i denne test end i de tidligere studier. I denne test var der ca. 3 m 2 eksponeret overflade pr. m 3 luft. Til sammenligning blev der i tidligere tests [7] anvendt en overflade på ca. 189 m 2 i en stald med 100 grise. Under antagelse af 0,65 m 2 /gris (slagtesvin), en loftshøjde på 2,6 m og 10 % ekstra areal til gangareal mv. giver dette en samlet staldvolumen på 186 m 3, svarende til ca. 1 m 2 eksponeret overflade pr. m 3 staldluft. Denne test har derved ca. tre gange så stor overflade pr. luftvolumen som den angivne reference [7]. Det målte belysningsniveau for de tre flader lå imellem lux målt midt på pladerne, med en middelbelysning på 1007 lux. I danske svinestalde skal der i mindst 8 timer i døgnet være en belysning over 40 Lux [8], og derudover anbefales det at holde lysintensiteten over 100 Lux i drægtighedsstalde [9]. Det faktiske belysningsniveau i danske svinestalde ligger dog formodentligt imellem Lux hvilket stemmer med belysningsniveauet i den tjekkiske test af Detoxy Color, hvor belysningsniveauet lå på ca. 153 Lux [7]. Der er altså mere end 6 gange så meget lys i denne pilottest som i den tjekkiske undersøgelse og gange mere, end hvad der kræves/anbefales i en svinestald. Da Detoxy produkterne antages at reagere med fugten i luften, er det vigtigt, at luftens indhold af fugt er højt nok. I svinestalde ligger den relative luftfugtighed typisk imellem %. I denne test var den målte gennemsnitlige vandmængde i luften ved hhv. Detoxy Color og Detoxy-NH3 ca. henholdsvis 75 % og 70 %. Til sammenligning blev der i den refererede tjekkiske test målt en gennemsnitlig relativ luftfugtighed på 64,6 % [7], imens de refererede italienske tests havde omkring 55 % [5, 6]. I praksis såvel som i den nævnte tjekkiske test [7] er der ikke tale om et lukket system. Derimod er der tale om et system, hvor luften kort tid efter indblæsning igen bliver ledt ud af staldens afkast. I den tjekkiske test var der en gennemsnitlig luftydelse på 1838 m 3 /time i en stald med 100 grise. Sammenholdes flow og volumen, kan luftskiftet pr. time udregnes til ca. 9,9 luftskifte/time, svarende til, at en indblæst kubikmeter luft i gennemsnit opholder sig i stalden i ca. 6,1 min., inden luften igen forlader stalden via udsugningen. Den målte effekt på 22 % må derfor forventes at ske i løbet af disse 6,1 min. Til sammenligning anbefales det i danske slagtesvinestalde at ventilere imellem 8 og 100 m 3 pr. time pr. stiplads [10] afhængig af årstid og vægt. Med et arealkrav på 0,65 m 2 pr. stiplads, en antaget loftshøjde på 2,6 m og 10 % ekstra areal til gangareal mv., giver dette en opholdstid på mellem 1 og 14 min. I denne test var der ikke konstant tilførsel af ny luft/ammoniak. Det må derfor forventes, at tøndens koncentration vil blive ved med at falde, så længe denne er over 0, og så længe der er lys på de Detoxy-behandlede flader. Da alle systemets kritiske parametre (lagtykkelse, eksponeret overflade pr. luftvolumen, belysningsniveau og luftfugtighed) er væsentligt højere i denne test end i den tjekkiske såvel som de italienske reference [5-7], måtte det forventes, at nedbrydningen af ammoniak i 8
9 pilottesten var mindst lige så god som observeret i disse tests. Derudover er opholdstiden i denne test 180 min., hvilket er væsentligt længere end de 1-14 min. opholdstid, som kan forventes i en dansk svinestald. Et overblik over kritiske parametre og observerede ammoniakreduktioner for denne/de nævnte tests [5-7] kan ses i Tabel 1. Tabellen viser også, hvad der anbefales/forventes for en dansk svinestald. Tabel 1. Oversigt over kritiske parametre i hhv. anbefalinger, de nævnte tests samt denne pilottest. Parameter Anbefaling/ Tjekkisk test Italiensk test 2008 Italiensk test Denne test standard i danske svinestalde (Detoxy Color) [7] (Aktiva, PSS) [5] 2010 (Aktiva, PSS) [6] Belysning Lysstofrør Standard lysstofrør Solspektrumslamper med UV- A bølgelængder Solspektrumslamper med UV-A bølgelængder Osram 18W Lumilux De Lux Biolux (Osram 18W Sylvania Reptistar)*** Tykkelse af malet lag μm 77 μm 70 g/m 2 50 μm ** 70 g/m 2 50 μm ** 363 μm - Detoxy color 331 μm Belysningsniveau Eksponeret overflade pr. luftvolumen Luftfugtighed Detoxy-NH3 Lov: >40 Lux 163 Lux Ikke oplyst Ikke oplyst 1007 Lux Anbefaling i drægtighedsstalde : >100 Lux Forventet Lux (-) Estimat:1 Ikke oplyst Ikke oplyst 3 m 2 /m 3 m 2 /m 3* % 66 % 54 % 56 % 75 % - Detoxy Color 70 % - Detoxy- NH3 Luftens Ca.1-14 min. * Estimat: 6,1 Ikke oplyst Ikke oplyst Ca. 180 min. opholdstid min * Ammoniak fjernelse (-) 22 % af emissionen 30 % af emissionen Ingen reduktion Ingen reduktion *Under antagelse af 0,65 m 2 /gris og en loftshøjde på 2,6 m og 10 % ekstra areal til gangareal m.v. **Under antagelse af en densitet på 1400 kg/m 3 for produktet ***Røret har et højt UV-A niveau og blev kun anvendt i en enkelt opfølgende måling 9
10 Lignende pilotskalatest udført af producenten har ligeledes ikke været i stand til at opnå en målelig effekt (Personlig kommentar fra Allan Olesen, Lifeguard) til trods for de gode resultater i den tjekkiske fuldskalatest [7]. Fuldskalaforsøg har typisk større usikkerheder end kontrollerede pilotskala forsøg. Sådanne usikkerheder kan være årsag til, at titaniumdioxid produktet Aktiva, PSS i den italienske test fra 2008 [5] blev vurderet i stand til at reducere staldens ammoniakemission med 30 %, imens en senere test [6] ikke viste en reduceret ammoniakemission fra de behandlede stalde. Kontrollerede pilotskalaforsøg som dette har typisk mindre usikkerheder. Til gengæld kan det være svært at estimere præcist, hvor stor en effekt målt i pilotskala vil blive, når den opskaleres til fuldskala, da opskaleringen typisk vil ændre på op til flere kritiske parametre. Alle kendte kritiske parametre i dette pilotskalaforsøg var enten bedre eller lig, hvad der kan forventes i en dansk svinestald (Tabel 1). På trods af dette blev der ikke observeret en ammoniakreducerende effekt af hverken Detoxy Color eller Detoxy-NH3, se Figur 3. Der er således intet i denne test, der indikerer, at hverken Detoxy Color eller Detoxy-NH3 vil være i stand til at reducere ammoniakemissionen fra danske svinestalde. Konklusion Det var i denne test ikke muligt at måle nogen form for reduktion af ammoniak med Detoxy Color i en tre timers testperiode, på trods af at alle kritiske parametre var enten på niveau med eller bedre end, hvad der kan forventes i en svinestald. Der er således intet i denne test, der indikerer, at hverken Detoxy Color eller den ammoniakoptimerede Detoxy maling kan bidrage til at reducere ammoniakemissionen fra svinestalde. 10
11 Referencer [1] Yuzawa, H., et al., Reaction mechanism of ammonia decomposition to nitrogen and hydrogen over metal loaded titanium oxide photocatalyst. The Journal of Physical Chemistry C, (6): p [2] Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens Teknologiliste - luftrensning [cited /6-2015]; Available from: [3] Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens Teknologiliste - staldindretning [cited /6-2015]; Available from: [4] Detoxy color(r) naturens rengørings system, L. A/S. [5] Guarino, M., A. Costa, and M. Porro, Photocatalytic tio2 coating - to reduce ammonia and greenhouse gases concentration and emission from animal husbandries. Bioresource Technology, (7): p [6] Costa, A., et al., Effects of tio2 based photocatalytic paint on concentrations and emissions of pollutants and on animal performance in a swine weaning unit. Journal of Environmental Management, (1): p [7] Dolejš J., T.O., Knížek J., Adamec T., Kosová M., Use of nanotechnologies in pig farming. RESEARCH IN PIG BREEDING, (1). [8] Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr af 22. December [9] Petersen, L.B. and L.U. Hansen, Generelle forhold i drægtighedsstalden [10] Petersen, P., Ventilationskapacitet Aktivitetsnr.: //ANR// Tlf.: Fax: vsp-info@seges.dk Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 11
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereMELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereFjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereFORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD
Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereSÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG
SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereJUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017
JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 NOTAT NR. 1710 Tre af anmeldeordningerne er justeret som følge af bortfald af arealkrav. Det gør, at mange flere kan bruge ordningerne, men udvidelser
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereNotat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt
Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af
Læs mere20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereAFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING
Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017
ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig
Læs mere10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereNYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER
& NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere
Læs mereEFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL
EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og
Læs mereLUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.
Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma
Læs merePLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING
Støttet af: PLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING ERFARING NR. 1505 Når punktudsugning anvendes har loftsventiler placeret over grisenes lejeareal ingen indvirkning på andelen af
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereLUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM
LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM MEDDELELSE NR. Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede lugtemissionen
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereKemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald
Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon ************************************************************* Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, for
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereSammendrag. Beskrivelse
Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN
Læs mereHOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia
HOT OM MILJØ Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia EMNER Luftrensning Forsuring af gylle Emissioner fra drægtighedsstalde 2.. LUFTRENSNING Fuld luftrensning/delrensning Punktudsugning Munters - MAC 2.0
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereTyper af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald
Typer af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald MEDDELELSE NR. 1107 Et variabelt reguleret supplerende luftindtag placeret direkte over lejeområdet og som aktiveres ved en udetemperatur
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereEFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN
EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.
Læs mereGodkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES
Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereStatus på miljøteknologi
Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg
Læs mereSALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE
Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereAFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER
AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereSAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs merePostulerede effekter TiO 2. Selvrensende og NOx Opsugende overflader Fup eller Fakta? TiO2 Lotus-effekt
Selvrensende og NOx Opsugende overflader Fup eller Fakta? TiO2 Lotus-effekt Postulerede effekter TiO 2 Selvrensende overflader - Renholder overflader for snavs og begroning Luftrensning - Nedbryder VOC,
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereForsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING
Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereDriftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis
Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mereFORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD
FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereAnalyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier
US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereINFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV
INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56
Læs mereMiljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mere