Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar

Transkript

1 Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: ABC Aftalens parter: Albertslund Kommune, boligadministrationerne BO-VEST og KAB samt boligselskaberne AKB Albertslund, Vridsløselille Andelsboligforening (VA) og Albertslund Boligselskab (AB). I forhold til indsatsen bidrager kommunen med 333 medarbejdertimer årligt (svarende til kr.) fra følgende afdelinger: Albertslund kommunes afdelinger for: Dagtilbud (chef: Ida B. Sørensen) (77 timer) Social og familie (chef: Peter Rymann) (208 timer) Skoler og uddannelse (chef: Henriette Krag) (48 timer) samt Fremskudte mødrenetværk, brobygning til kommunale tilbud - Sundhedsplejen (leder: Hannah Glismann). (44 timer årligt) - Tandplejen (leder: Ida Nøhr Larsen). (30 timer årligt) - Børneinstitutionen Lindegården (leder: Eva Schmidt) (60 timer årligt) Temaarrangementer for forældre, brobygning mellem skole og forældre - Skolerne: Herstedlund (skoleleder: Søren Hald), Herstedøster (skoleleder: Birgitte Pilgård) og evt. Herstedvester (skoleleder: Nieller Mandrup) (30 timer årligt) - DKE (Leder: Kasper Fisker) - Børneinstitutionen Lindegården (leder: Eva Schmidt) Familiekurser - Sundhedsplejen (Leder: Hannah Glismann). (23 timer årligt) - Tandplejen (leder: Ida Nøhr Larsen). (16 timer årligt) - Familiehuset (leder: Anette E. Rasmussen). (35 timer årligt) - PPR (leder: Anna Blicher Hansen) (16 timer årligt) - Børneinstitutionen Lindegården (leder: Eva Schmidt) (7 timer årligt) Fædrenetværk - DKE (Leder: Kasper Fisker) - Sundhedsplejen (Leder: Hannah Glismann). (4 timer årligt) - Børneinstitution: Lindegården (Leder: Eva Schmidt) (4 timer årligt) Bydelsmødre - Afdelingen for Social og Familie (chef: Peter Rymann). Evt. sundhedsplejen (10 timer årligt) Deltagelse i ressourcegruppe for forebyggelse og forældreansvar - Sundhedsplejen (Leder: Hannah Glismann). (6 timer årligt) - Tandplejen (leder: Ida Nøhr Larsen). (6 timer årligt) 1

2 - Familiehuset (leder: Anette E. Rasmussen). (6 timer årligt) - Børneinstitutionen Lindegården (leder: Eva Schmidt) (6 timer årligt) - Herstedøster Skole (leder: Birgitte Pilgård) (6 timer årligt) - DKE (Leder: Kasper Fisker) Deltagelse i lokal følgegruppe om FF, placeret i Kanalens Kvarter - Sundhedsplejen (Leder: Hannah Glismann). (12 timer årligt) Deltagelse i lokal følgegruppe om FF, placeret i Nord - Herstedøster Skole (udskolingsleder: Jon lillemark) (12 timer årligt) - DKE (Leder: Kasper Fisker) Indsatsen udbydes samtidig som led i kommunens netværksstruktur som et særligt tema, der kan bidrage til at udvikle på initiativerne og samarbejdsmulighederne. Problemkompleks for indsatsområdet: Ca. halvdelen af beboerne i de fire boligområder har anden etnisk baggrund end dansk, og erfaringerne fra boligafdelingerne, sundhedsplejen og daginstitutionerne er, at der i denne gruppe er tendens til større familieenheder, mindre fædre-engagement og manglende integration i de lokale netværk, herunder mødregrupper, som kan have en forebyggende effekt og bl.a. bidrage til bedre danskkundskaber hos såvel forældre som børn. Basisdansk er et tilbud børnehaveklassebørn får, hvis de er for dårligt dansksprogede til at starte i en almindelig klasse. Det gælder både børn der er født i Danmark eller kommer til landet senere. Børnene testes om efteråret i det år de fylder 5 for at afgøre hvad der er behov for, når de starter skole året efter. Der var i årgang 2010 fra boligområderne således 15 børn som modtog basisdansk, hvoraf 9 er bosat i Hedemarken (Albertslund kommunes opgørelse af sprogscreening for 5 årige, skoler og uddannelse). Samtidig er antallet af børn fra boligområderne som ikke er i pasningsordning knap 3% højere end i resten af kommunen som er på 8.8% (Boligsociale portal, LBF). Det er med til at understøtte disse børns manglende sprogstimulering, integration samt begrænset forståelse for at indgå i forskellige gruppesammenhænge, som er vigtige forudsætninger for skolestart. Ift. til de 1-2 årige der ikke er i pasningsordning, er der stor spredning mellem de fire boligområder, idet Hedemarken og Blokland har 29% som ikke er i institution, hvor Kanalen og Nord ligger under kommunegennemsnittet på 18,5% (Albertslund kommunes KÅS tal). Der er i boligområderne desuden en høj koncentration af familier, som er udsatte på flere parametre og presset på ressourcer. Knap en tredjedel af beboerne er enlige forsørgere, hvilket er langt over niveauet på 13,6 % (Boligsociale portal, LBF) i særligt udsatte boligområder, hvorfor indsatsen koncentrerer sig om både brobygning og kapacitetsopbygning, hvor forældrene skal opkvalificeres og støttes til at afhjælpe problematikker i familierne, før de vokser sig store. Der er udfordringer både ifht. små børns trivsel og videre op igennem folkeskolen. Albertslund kommune er den af de tretten kommuner i Databasen Børns Sundhed, der har flest bemærkninger fra sundhedsplejen om problemstillinger hos enten barnet eller familien, som der skal følges op på i barnets første leveår (Årsberetning om børn født i 2012 og børn i indskolingsåret 2013/14). Sundhedsplejens bemærkninger handler bl.a. om: - samspillet mellem mor og barn (20,7 %) - mors psykiske tilstand (41 %) - barnets signaler og reaktioner (29,8 %) - barnets motorik (6,9 %) Samtidig er Albertslund blandt de kommuner på landsplan, som har den dårligste tandsundhed hos småbørn mellem 3-5 år (cariesstatus i Sundhedsstyrelsens centrale 2

3 odontologiske register SCOR), hvilket også indikerer manglende overskud og/eller viden hos forældrene, hvorfor der er behov for en koordineret og forebyggende tidlig indsats målrettet nybagte forældre og småbørnsfamilier. Udfordringer ift. barnets generelle trivsel og udvikling fortsætter i indskolingen bl.a. omkring nedsat motorik, uregelmæssige måltidsvaner samt usunde kostvaner (Kilde: Årsberetning om børn født i 2012 og børn i indskolingsåret 2013/14). Boligområderne har samlet set en overrepræsentation af børn under 6 år (10 %), hvorfor en særlig indsats, der adresserer trivslen i småbørnsfamilierne, er relevant. Naboskabsundersøgelsen 2016 peger på flere punkter på, at der er brug for en særlig indsats over for børnefamilierne. Ser man på undersøgelsens resultater for de 6-11 årige i Albertslund Nord, tegner der sig et billede af børn, der oplever væsentligt dårligere naboskab og har markant mindre glæde af fællesfaciliteterne end jævnaldrende i andre lignende boligområder. 19 % af de 6-11 årige har ingen venner i boligområdet, og 29 % har aldrig besøg af eller er på besøg hos andre børn i boligområdet. At børnene som nævnt er spredt på fire forskellige folkeskoler og et ukendt antal privat- og udenbys-skoler, som bidrager til det manglende netværk blandt områdets børn. 26 % af børnene oplever, at der er drilleri, og at man ikke må være med, når der leges udenfor. 31 % af de voksne i Hedemarken, 40 % i Kanalens Kvarter, 38 % i Albertslund Nord og 36 % i Blokland svarer, at de slet ingen kender i området, som de ville bede om at se efter deres barn, mens de selv løb et ærinde. Helhedsplanen vil derfor arbejde målrettet med at styrke såvel mødres som fædres viden/livssituation, kompetenceløfte udsatte familier og klæde dem på til forældrerollen med udgangspunkt i erfaringer fra afprøvede og dokumenteret effektfulde koncepter. Det skal medføre øget overskud og gensidig tillid mellem de arenaer, der udgør børnenes hverdag, så forældrene i højere grad fremstår som gode rollemodeller for børnene og ambassadører i boligområderne. Fædrene skal styrkes i at engagere sig positivt i barnets liv fra starten og støttes i en rolle, hvor de har en ligeværdig position med moderen når der snakkes om måltider, søvn og bevægelse, når barnet er helt lille. Når barnet er større skal faderen have en rolle i forhold til engagementet i daginstitutions- skole- forældresamarbejdet. På samme måde skal fædrene engageres i fritidslivet enten som samlet familie, eller som støttende forældre når barnet går til fritidsaktiviteter. Derfor skal der iværksættes initiativer, som appellerer bredt til børnefamilierne og inddrager dem i det sociale liv og fællesskab gennem nye netværk. Det vil fremme den daglige integration og dialog i boligområderne, styrke familiernes trivsel og overskud og give dem redskaber til bedre at håndtere nogle af de udfordringer, der overskygger vigtigheden af deres børns sundhed og udvikling. Disse uformelle netværk skal dels styrke den sociale kapital og dels fungere som rekrutteringsplatform for den mere målrettede indsats. Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: Formålet med indsatsen er at styrke forældrekompetencerne og trivslen og bryde den negative sociale arv ved at inddrage børnefamilierne aktivt i det sociale liv og fællesskaber. Dertil er formålet at styrke samarbejdet og binde indsatserne sammen. Både i forhold til at supplere eksisterende kommunale tilbud, men også ift. at styrke relationen mellem forældregrupperne, frivillige, foreninger, skoler og institutioner. Dermed skabes netværk, som både kan lette dagligdagens gøremål og styrke forældrenes forudsætninger for at tage ansvar for deres børns trivsel og adfærd. Dette gøres ved: 1) At etablere lokale initiativer, som appellerer til nybagte mødre/forældre og som 3

4 imødekommer de kultur- og sprogforskelle, som kan være benspænd for gensidig forståelse, viden, tillid og samarbejde med kommunale tilbud. 2) At iværksætte lokale arrangementer som skaber en uformel platform for dialog med og kendskab til børnefamilierne, og som samtidig styrker sammenhængen mellem skole og boligområder. 3) At gennemføre kursusforløb som styrker hele familien, deres interne relationer og forældrekompetencer, særligt i forhold til skolebørn. 4) At etablere netværk blandt fædrene, som styrker deres rolle og positive engagement i deres børns liv samt skaber en gensidig tillidsfuld relation til systemet. 5) At understøtte Bydelsmødrene, så de kan praktisere deres virke og agere som brobyggere til de forskellige etniske familier/mødre, som kommunen og helhedsplanen har svært ved at komme i kontakt med, og dermed sikre, at de involveres i de relevante fællesskaber. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: Fald i antal børn, der har behov for basisdansk med 40 % (fra 15 børn i 2016 til 9 børn i 2020) Andelen af 1-5 årige som ikke er i pasningsordning falder med 2 pct. point fra 11,6 % til 9,6 % Antallet af børn med dårlige og meget dårlige tænder (zone 3 og 4 i SCOR-systemet), reduceres med 5 pct. point (baseline 5-årige i % mod landsgsn. 10 %) Antallet af udeblivelser fra en aftale hos tandlægen skal reduceres med 5 pct. point for småbørn (1½ - 5 år) (baseline i 2015 er 15%) Andelen af forældre, der kender en eller flere i boligområdet, som de ville bede om at se efter deres barn, mens de løber et ærinde, stiger med 8 pct. point for hvert område. Skole og uddannelse GIS LBF portalen (Dagtilbud institutionerne) Tandplejen GIS Tandplejen GIS Naboskabsundersøgelsen 2020 (voksne med hjemmeboende børn spørgsmål 30) (baseline: I Nord fra 61 % til 69 %, I Blokland fra 64 % til 72 %. I Hedemarken fra 69 % til 77 %. I Kanalens Kvarter fra 59 % til 67 %.) Andelen af fædre, der aldrig/meget sjældent deltager i fælles aktiviteter i boligområdet, falder med 8 pct. point i hvert boligområde (baseline: Nord fra 29 % til 21 %, I Blokland fra 35% til 27 %. I Hedemarken fra 37 % til 29 %. I Kanalens Kvarter fra 41 % til 33 %.) Naboskabsundersøgelsen 2020 (Voksne spørgsmål 55 deltræk på spørgsmål 1, 2 og 4, så der kun ses på mænd i alderen 19-35/45 år med hjemmeboende børn). Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: - Fremskudte mødrenetværk, brobygning til kommunale tilbud - Temaarrangementer for forældre, brobygning mellem skole og forældre 4

5 - Familiekurser - Fædrenetværk - Bydelsmødre Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: Albertslund Kommune har arbejdet med at implementere en netværksorganisering, som skal udvikle nye samarbejdsformer på tværs af forvaltninger, kommunale og andre aktører. Netværkstankegangen forsøges implementeret i ressourcegruppen for forebyggelse og forældreansvars arbejde. Nærværende forpligtende delaftale for hver af de tre indsatser bliver gruppens mandat og revideres årligt under hensynstagen til den strategiske samarbejdsaftale. Den boligsociale indsats under forebyggelse og forældreansvar har til opgave at iværksætte netværksskabende sociale initiativer i samarbejde med kommunale aktører samt understøtte og brobygge til de eksisterende kommunale tilbud, herunder bl.a.: Amme-rådgivningen, Babytræf for unge mødre, mor/barn-grupper for udsatte, Ventilen for mødre med efterfødselsdepressioner, tandplejens tidlig indsats målrettet de 1 årige samt eksisterende tiltag under åbent børnehus/åben skole. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet mio mio mio. Konflikthåndtering og underretning: Her henvises til den boligsociale beredskabsplan som tager udgangspunkt i DKE s strategi for enkeltsagshåndtering samt akutberedskab. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Delaftalen behandles årligt i ressourcegruppen for forebyggelse og forældreansvar med henblik på evt. revidering af bestyrelsen i slutningen af december 2017,2018 og De tilknyttede medfinansieringsaftaler tilpasses eventuelle ændringer. Delaftalen gælder fra: 1.januar december 2020 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer, - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Lokale mødrenetværk, brobygning til kommunale tilbud (CFBU: Fremskudte mødrenetværk, brobygning til kommunale tilbud) 5

6 Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Baggrund: Antallet af sundhedsplejens bemærkninger i barnets første leveår er meget højt i kommunen og indikerer, at der er manglende viden om småbørnspleje og/eller begrænsede ressourcer, som skaber en usikkerhed i forældrerollen hos mange nybagte mødre. Sundhedsplejen opstarter årligt ca. 40 ordinære mødregrupper i kommunen, og har i forvejen mange velbesøgte tilbud til særligt udsatte mødre med forskellige udfordringer. Der er dog brug for lokale tilbud i boligområderne, som kan imødekomme de kultur- og/eller sprogforskelle, som ofte er benspænd for netværk, gensidig forståelse, tillid og samarbejde mellem familierne og kommunale instanser. Herunder særligt fokus på at styrke de enlige mødre og mødre med anden etnisk baggrund end dansk i at danne lokale netværk og sociale fællesskaber, hvor de kan støtte hinanden på tværs af de forskellige grupper. De kan på den måde bidrage til, at der skabes en god udvikling med fokus på småbørnspleje og gensidig erfaringsudveksling, som styrker mødrene i deres nye rolle (CBFU s inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser, s 157). Indhold: Aktiviteten bidrager til indsatsen ved at være et struktureret læringsforløb som både indeholder viden og sociale aktiviteter. Mødrenetværkene er et supplement til sundhedsplejens eksisterende tilbud, og skal kunne favne nogle af de mødre, som af forskellige grunde ikke deltager i disse. I mødrenetværkene skal der formidles brugbar og relevant viden om forældreskabet til målgruppen. Det skal gøres gennem forløb som både består af faglige input og forskellige sociale aktiviteter. Temaer i netværkene vil bl.a. være: Babys udvikling (babys sprog, motorik, søvn, kommunikation mv.) Småbørnskost Tandpleje Brobygning til - og afmystificering af kommunale tilbud (institutioner og tilbud) Fysiske aktiviteter: (leg og motion, fx babyrytmik, babymassage, efterfødselsgymnastik) Sociale aktiviteter med baby (fx fællesspisning, udflugter evt. i samarbejde med de lokale kommunale institutioner og frivilliggrupper.) Nogle temaer vil fylde mere end andre og samtidig skal der være mulighed for, at deltagerne i høj grad er med til at udvikle indholdet med input til temaer og aktiviteter. I netværkene vil der blive arbejdet målrettet på at skabe fællesskaber samt en tryg og god stemning gennem forskellige sociale aktiviteter. På den måde sikres det bedste grundlag for at deltagerne ikke falder fra, og på den måde bliver i stand til at tage ny viden til sig. Mødrenetværkene skal være en platform for inspiration, viden og sociale samvær. Det skal være et sted man kommer for at få svar på sine spørgsmål, få afmystificeret kommunens aktører og de kommunale tilbud, møde ligesindede og finde ud af, at andre også er usikre i forældrerollen, men at man kan støtte hinanden. Kulturelle udfordringer og forskelligheder vil også være noget, der kan arbejdes med i netværkene afhængig af deltagere og behov. Efter at have været en del af mødrenetværket skal mødrene mærke, at de har styrket deres forældrerolle, at de har fået ny viden, at de har fået sociale netværk og nye fællesskaber de kan trække på efterfølgende. Udgangspunktet vil være netværksforløb i lokalområdets faciliteter, enten i boligafdelingerne eller i de lokale institutioner som Lindegården i Hedemarken, som synliggør institutionen og boligområdernes potentiale, og samtidig danner en uformel ramme og platform til at styrke forældrerollen og mødrene i at være aktive i deres børns liv uden for hjemmet. 6

7 Tilrettelæggelse Det første halve år af projektperioden vil blive brugt på at indsamle viden om målgruppen, og på at tilrettelægge et forløb i samarbejde med sundhedsplejen, daginstitutioner og tandplejen. Der vil desuden blive lavet en strategi for rekruttering til tilbuddet, og det opsøgende arbejde vil gå i gang. Det er tanken, at sundhedsplejen på det første hjemmebesøg kan spotte, hvilke mødre der vil have særligt gavn af at inkluderes i de fremskudte boligsociale mødrenetværk. Der kan også være personale i daginstitutioner og på skolerne, som kender kommende mødre fra ældre søskende og som dermed kan være med til at identificere deltagere. Der er grundlag for at gennemføre 2 mødrenetværk årligt med ca mødre i hver, som mødes hver anden uge, primært i barnets første leveår. Den boligsociale medarbejder faciliterer netværkene og deltager hver gang. De kommunale parter skiftes til at deltage alt efter emne og relevans. Formål: Formålet med indsatsen er at styrke nybagte mødre i deres forældrerolle, give mødrene ny viden om forældrerollen og styrke deres kendskab og deltagelse i relevante kommunale tilbud. Deltagerne skal desuden have styrket deres relation og kendskab til andre nybagte mødre i nærmiljøet og derigennem få mulighed for at udveksle erfaringer og problemstillinger. Målgruppe(r): Nybagte mødre og småbørnsmødre op til barnet er ca. 2 år, hovedsageligt fra de fire boligområder. De mødre som ikke benytter sig af de etablerede tilbud, f.eks. etniske kvinder og enlige forsørgere Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Datakilde: 2 lokale mødrenetværk årligt Helhedsplanen 20 deltagere i netværkene/forløbene årligt Helhedsplanen 70 % af deltagerne i de årlige forløb oplever, at de har fået øget viden og/eller et bredere netværk efter forløbet Helhedsplanen Casestudier i form af fokusgruppeinterviews med deltagerne. Gennemført af helhedsplanen. Organisering, ansvar og rollefordeling: Det er helhedsplanens ansvar at: - Være tovholder på de enkelte mødrenetværk og stå for den praktiske gennemførelse. - Ansvarlig for det sociale indhold, udflugter og motionsaktiviteter. - Planlægge de faglige delaktiviteter i samarbejde med sundhedsplejen, tandplejen og relevante lokale institutioner. 7

8 - Facilitere den praktiske gennemførelse af netværkene. - Sikre adgang til lokale faciliteter/lokaler for at gennemføre netværksforløbene. - Sikre formidling af initiativerne til målgruppen og relevante aktører. - Gennemføre casestudier og følge op på succeskriterierne. Det er sundhedsplejens ansvar at: - Identificere og informere deltagerne til mødrenetværkene. - Bidrage til den praktiske gennemførelse ift. det faglige indhold. (min. 3 gange om måneden af 2 timers varighed) - Styrke samarbejdet mellem helhedsplanen og andre relevante kommunale tilbud i sundhedsplejen. - Følge op på succeskriterier ift. bemærkninger. Det er Tandplejens ansvar at: - Samarbejde med helhedsplanen om relevante kommunale tilbud/tiltag, hvor det er relevant. - Bidrage med fagligt indhold til den praktiske gennemførelse. (min. 1 gang om måneden af 1½ timers varighed) Det er Lindegårdens opgave at: -Bidrage til den praktiske gennemførelse af det ene mødrenetværk ift. fagligt indhold og sociale netværksskabende aktiviteter. (min. 2 gange om måneden af 3 timers varighed, da Lindegården er fysisk placeret i Hedemarken) - Styrke samarbejdet med helhedsplanen, hvor det er relevant. Forankring: Hensigten med samarbejdet om mødrenetværkene og eksisterende kommunale tilbud er at afprøve hvilke initiativer og metoder, der evt. vil give mening at forankre og videreføre hos de deltagende parter. Projektaktiviteterne vil være i tæt samarbejde med kommunen og der vil løbende blive arbejdet på, hvordan erfaringerne og de enkeltes ressourcer bedst muligt bringes i spil. Aktivitetsnavn: Temaarrangementer for forældre, brobygning mellem skole og forældre (CFBU: Temaarrangementer for forældre, brobygning mellem skole og forældre) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Baggrund: Som det er beskrevet i CFBU s inspirationskatalog, er det en generel udfordring at forældre i udsatte boligområder ikke er engagerede i deres børns skolegang. Der kan være mange forskellige grunde til dette. Fx at forældrene ikke har det personlige overskud det kræver, at der er sprogbarrierer og at forældrene simpelthen ikke forstår, hvad der forventes af dem fra skolen (CFBU s inspirations og videnskatalog s. 94). 8

9 Omvendt kan det også forekomme at skolerne ikke har ressourcer til at klæde de sårbare forældre på og støtte dem, at de ikke kan få hul igennem, at de i kraft af at være en kommunal institution for nogle sårbare forældre allerede opleves som modspillere. I de fire boligområder er børnene, som tidligere nævnt, fordelt på fire forskellige skoler. Ved at styrke netværk og kendskabet til både skole, andre forældre og børnenes sociale liv i boligområderne, kan det medvirke til en bedre skolegang, mindre fravær og bedre forældreopbakning. Dertil giver skolerne udtryk for at forældrene, og særligt fædrene ikke er synlige eller deltager til skole/hjem samtaler når barnet kommer i udskolingen. Derfor er der brug for en styrket indsats der involverer både mødre som fædre i at bidrage aktivt i deres børns skolegang samt give forældrene den indsigt, som kan tydeligøre deres ansvar og muligheder for at støtte deres børn bedste muligt. Temaarrangementerne giver forældrene en forståelse af, hvor afgørende deres engagement i deres børns skolegang er, og hvordan det konkretiseres igennem hverdagens handlinger. Indhold: Temaarrangementerne skal bidrage til, at forældre til kommende skolebørn og til børn i udskolingen ved, hvad der forventes af dem som forældre og hvad der forventes af deres børn, samtidig med at man kan få svar på spørgsmål og evt. få hjælp, hvis der opstår udfordringer. Der skal fokuseres på overgangen mellem børnehave og skole samt forældreskolesamarbejdet i de første skoleår i de enkelte boligområder. Samtidig er der behov for arrangementer som går på tværs af boligområderne, som fokuserer på de mangeartede problematikker, som fylder hos både forældre og børn i udskolingen. Omdrejningspunktet for aktiviteterne er, at det er nemt, hyggeligt og trygt at deltage. Samtidig får både mødrene og fædrene en rolle, så begge parter føler sig involveret, kombineret med relevante oplæg, som kan medvirke til, at man som forældre bedre kan støtte og deltage aktivt i sit barns skolegang. Arrangementerne skal planlægges i tæt samarbejde med boligområdernes aktører og de enkelte skoler og vil supplere de andre initiativer i helhedsplanen. Indholdet vil være en vekselvirkning mellem eksterne oplægsholdere, fagpersoner fra skolerne, frivillige beboergrupper fra helhedsplanen eller andre relevante kommunale fagpersoner. Der vil være fokus på at inddrage deltagerne aktivt med henblik på at sikre deres forståelse og engagement. Fagligt indhold vil bl.a. omhandle: Skoleintra, Forældremøder mv. Skoletrivsel (sengetider, kost, rutiner, lektier mv.) Fritidsaktiviteter: Kommunens klubber og andre tilbud Børnenes sociale liv i skolen og fritiden Der vil på temaaftenerne blive arbejdet målrettet på at skabe netværk og kendskab blandt deltagerne og et trygt miljø. Der vil blive lavet mindre lege og øvelser som en integreret del af arrangementerne. Der vil blive arbejdet med at skabe forståelser mellem forskellige kulturer og få alle deltagere positioneret positivt, som aktive deltagere i deres børns liv. Tilrettelæggelse En af udfordringerne med temaarrangementer er (jf. CFBU s inspirations og videnskatalog), at rekruttere familierne samt at sikre en så konkret og lavpraktisk formidling, at målgruppen går hjem med brugbar viden. Bydelsmødrene, kommunens sundhedsformidlere og det kommende BABA fædrenetværk, vil derfor være vigtige medspillere ifht. at rekruttere deltagere med anden etnisk baggrund end dansk til arrangementerne. De vil ligeledes komme til at spille en vigtig rolle ved deres tilstedeværelse til nogle arrangementer, og de vil komme til at bidrage til noget af indholdet. Børnehaverne og sundhedsplejen på skolerne vil ligeledes spille en 9

10 væsentlig rolle ifht. at rekruttere deltagere og til at udvikle indholdet. Temaarrangementerne gennemføres 6 gange årligt: 1 gang lokalt i hvert boligområde med fokus på førskole/ indskolingsbørn og 2 gange på tværs af de fire boligområder med fokus på udskoling og de problematikker der fylder der. Konceptet vil være aften- eller weekendarrangementer med fællesspisning og mulighed for børnepasning. Formål: Formålet med indsatsen er at styrke skole forældresamarbejdet. Herunder at styrke forældrene og særligt fædrene i at blive en aktiv del af deres børns skolegang, både i indskolingen, men i særdeleshed i udskolingen. Målgruppe(r): Børnefamilier med pre-skolebørn samt forældre til børn i udskolingen i de fire boligområder. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Datakilde: 6 lokale temaarrangementer årligt Helhedsplanen 120 deltagere til temaarrangementerne årligt Helhedsplanen Organisering, ansvar og rollefordeling: Det er helhedsplanens ansvar at: - Være tovholder på arrangementerne og de lokale initiativer og sikre sammenhæng med de andre boligsociale initiativer. - Planlægge og gennemføre arrangementerne i samarbejde med skolerne - Involvere relevante aktører i arrangementerne som f.eks. institutionerne, Bydelsmødrene, BABA netværket, DKE og/eller eksterne parter efter behov. - Rekruttere deltagere til de lokale arrangementer i samarbejde med relevante aktører. - Sikre adgang til lokale faciliteter/lokaler for at gennemføre arrangementerne. - Sikre formidling af arrangementerne og tiltagene til relevante aktører. - Følge op på succeskriterierne. Det er skolernes opgave at: - Identificere deltagerne og videreformidle om initiativerne/arrangementerne. - Bidrage til den praktiske gennemførelse ift. det faglige indhold. (min. 6 gange om året) - Styrke samarbejdet mellem helhedsplanen og skolerne. Forankring: Temaarrangementerne er et tilbud som kan give viden, bidrage til oplevelser for familier og præsentere kommunens muligheder. Der vil blive afprøvet forskellige initiativer og metoder, som løbende evalueres. Aktiviteter som er betinget af deltagelse af fagpersoner vil ikke kunne 10

11 forankres i frivillige kræfter. Aktivitetsnavn: Familiekurser (CFBU: Familiekurser) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Baggrund: De udsatte familier kan have forskellige udfordringer som står i vejen for familiens og særligt børnenes udvikling. Det kan være manglen på støtte og socialt netværk, manglen på ressourcer og overskud til at deltage aktivt i børnenes liv samt fraværet af fædrenes engagement. For udsatte familier med etnisk minoritetsbaggrund er der ofte også udfordringer med det danske sprog og en mangel på generel forståelse for hvordan systemet fungerer. Der kan være kulturelle forskelle som også kan give børnenes liv ekstra udfordringer eller familiesammenførelser. Familiens dårlige trivsel og manglende forældre/fædre-opbakning, har negativ betydning for børnenes trivsel og skolegang. Der er behov for en indsats, som kan tilføre de sårbare familier viden om kommunikation og opdragelse og samtidig at indsatsen giver familierne et socialt fællesskab med andre familier i nærområdet. Desuden skal indsatsen medvirke til at bygge bro til kommunen og præsentere familierne for de mange muligheder i lokalområdet. I Albertslund Kommune har der tidligere været gennemført forløb målrettet udsatte familier med fokus på opdragelse og familiemad ( Børneliv ). Udfordringen var her at rekruttere familierne, hvorfor samarbejdet mellem kommunen og den boligsociale indsats skal løse denne udfordring. Indhold: Aktiviteten vil være et struktureret familieforløb, for hele familien, særligt målrettet de sårbare familier, som har brug for en mere håndholdt indsats. Indholdet vil blive udarbejdet i samarbejde med familiehuset, sundhedsplejen, tandplejen, PPR og skolerne og løbende tilpasset familiernes behov og udfordringer. Kurserne skal medvirke til at styrke forældrekompetencerne og forbedre kommunikationen i familierne. Desuden skal de medvirke til at skabe netværk og relationer mellem familierne og særligt identificere de fædre som vil have gavn af at blive en del af BABA fædrenetværket. Familiekurserne skal supplere eksisterende tilbud i kommunen og bygge bro til disse samt hænge sammen med de andre indsatser i helhedsplanen, så det bliver en helhedsorienteret indsats. Indholdet vil være en vekselvirkning af faglige oplæg med dialogskabende aktiviteter og sociale netværksskabende aktiviteter, hvor både forældre og børn inddrages. Der vil som i de andre aktiviteter være fokus på at skabe et godt læringsklima, hvor man har lyst til at komme og være sammen med de andre deltagere, og hvor deltagerene med tiden føler sig trygge nok til at dele deres erfaringer med gruppen. Undervisningen vil omhandle forskellige temaer. Bl.a.: Børneopdragelse (fx kommunikation i familien, hvordan støtter man sit barn i skolegang mv.). Hverdagens udfordringer ift. familiestruktur og betydningen af begge forældres engagement Aktivt medborgerskab (fx viden om samfundet: hvilke størrelser er daginstitutioner, kommunen, hvilke muligheder og forpligtelser har man som aktiv medborger og forælder) 11

12 Sundhed (sund kost, sengetider, mobilvaner mv.) Sociale og fysiske fællesaktiviteter (fx ture i nærområdet, fælles madlavning, workshops med familieyoga/pilates, besøg til bibliotek, lege mv) For familier med børn på mellemtrinnet/udskolingen, kan emnerne rumme en større forståelse omkring puberteten, seksualitet, ungdomskultur, uddannelsesmuligheder. Tilrettelæggelse Der gennemføres i alt 4 familiekurser i projektperioden med ca moduler af en varighed på 9-10 måneder. Kurserne placeres som udgangspunkt i de boligområder som er relevante ift. samarbejdsparter og deltagergrundlag. Familierne identificeres i samarbejde med familiehuset, daginstitutioner, sundhedspleje, tandpleje, skole og PPR og evt. vil nogle blive spottet ifm. deltagelse til andre af helhedsplanens aktiviteter som f.eks. de lokale temaarrangementer og fremskudte mødrenetværk. Formål: Formålet er at styrke familien som helhed bl.a. i at kommunikere bedre internt og minimere konflikter i familien. Samtidig er det formålet at etablere stærke sociale fællesskaber, som ruster familierne og styrker forældrerollen, så de får redskaber til at give deres børn gode muligheder gennem ernæringsrigtig kost, i sengetider, fælles oplevelser mv. Målgruppe(r): Sårbare familier til skolebørn, primært i 5-12 års alderen, som har udfordringer ifht. forældreskabet. Familier, som har brug for redskaber for at kunne støtte deres børn bedre i både skolegang og deres fritid. Forældre som både mangler viden og netværk og oplevelser sammen med deres børn og med andre familier. Sekundært er målgruppen sårbare forældre til børn i udskolingen (13-16 år), som har brug for viden og redskaber i målrettet udfordringer som knytter sig til udskolingen og teenagebørn. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Datakilde: 10 familier i forløbene årligt Helhedsplanen 1 gennemført familieforløb årligt Helhedsplanen 70 % af deltagerne i de årlige forløb oplever at de har fået øget viden og/eller et bredere netværk Helhedsplanen vha. årlige casestudier Organisering, ansvar og rollefordeling: Det er helhedsplanens ansvar at: - Være tovholder på projektet/familieforløbene. - Planlægge indholdet i samarbejde med sundhedsplejen, skolerne, tandplejen og andre relevante kommunale aktører. - Rekruttere deltagere til forløbene i samarbejde med sundhedsplejen, skolerne, tandplejen og 12

13 andre relevante kommunale aktører. - Facilitere den praktiske gennemførelse af delaktiviteterne. - Sikre adgang til lokale faciliteter/lokaler for at gennemføre forløbene. - Sikre formidling af projektet til relevante aktører. - Gennemføre casestudier og følge op på succeskriterierne. Det er familiehuset/tandplejens/sundhedsplejens/ppr opgave hver især at: - Identificere og informere deltagerne til forløbene. - Bidrage til planlægningen af indholdet i samarbejde med helhedsplanen og andre relevante kommunale aktører. - varetage det faglige indhold i forløbene /undervisning. (fordeler deltagelse på hver undervisningsgang) - Bidrage til fremdrift og udviklingen af projektet i samarbejde med helhedsplanen. - Styrke samarbejdet mellem helhedsplanen, familiehuset, skolerne, institutionerne, tandplejen. Forankring: Hensigten med projektet er at afprøve forskellige initiativer og metoder, som løbende evalueres. Der vil blive arbejdet på at støtte familierne i at skabe blivende netværk som kan bestå efter afslutning af kurset. Kursets indhold er betinget af fagpersoner og vil ikke kunne forankres direkte i frivillige tiltag, men kan evt. tænkes ind i kommunale aktiviteter. Aktivitetsnavn: BABA Fædrenetværk (CFBU: Fædreindsatser) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Baggrund: Fædrenes rolle i deres børns liv er utrolig vigtig. Det kan påvirke børnenes trivsel og udvikling i en positiv retning, når fædrene deltager aktivt i opvæksten og børnenes udvikling, og kan fremstå som gode rollemodeller. Erfaringer fra BABA-projektet, under Center For Socialt Ansvar, viser, at det er en udfordring, at en mangfoldig bred og stor gruppe fædre, af forskellige årsager ikke indtager den essentielle faderrolle. Denne gruppe af fædre er ikke engageret og bliver derfor typisk hverken set som en ressource eller betroet væsentlig tillid fra systemets side. Det medfører ofte at de tvivler på egne evner og viden som fædre og føler sig derfor ikke trygge i faderrollen. Det forstærkes med en gensidig mistillid til systemet, hvor fædrene enten selv har dårlige erfaringer eller fordomme og historier, hvor de ikke er blevet taget alvorligt. Der har tidligere været en fædrenetværk tilknyttet boligområdet Albertslund Nord, som opstod på baggrund af børn og unge der hang ud i boligområdet, var til gene og skabte utryghed hos de andre beboere og efterfølgende er Natteravnene etableret som synlige aktører i kommunen. På den baggrund tænkes det at være muligt at mobilisere en fædregruppe, ruste dem til at engagere sig aktivt med tillid til egne evner ved at skabe et fælles rum hvor de 13

14 kan udveksle erfaringer. På den måde får fædrene en positiv rolle i stedet for at fungere som en negativ autoritet. Indhold: Aktiviteten bidrager til indsatsen ved at være et struktureret forløb for fædre, som giver dem relevant indsigt i barnets udvikling fra fødsel til teenagealder, samtidig med at fædrene i fællesskab udvikler et rum, hvor de deler erfaringer med henblik på at udbrede deres viden til andre fædre i lokalområdet. Forløbene skal tilrettelægges så deltagerne får viden, gensidig sparing og erfaringsudveksling kombineret med sociale oplevelser, som gør dem i stand til at udfylde deres fædrerolle i en positiv retning og medføre at de betragtes som en ressource. Efterfølgende skal fædregruppen udbrede deres viden til deres netværk og på den måde skabe forandringer i deres lokalområder, så de på sigt have styrket deres selvtillid. Center for socialt ansvar har udviklet et forløb med otte moduler samt en weekend, fordelt på ni måneder, som skal videreudvikles og tilpasses en Albertslund kontekst. De relevante institutioner og fagpersoner skal inddrages til at undervise i forskellige emner. Samtidig skal kontakten til det lokale fagpersonel vedligeholdes, således at fædrene får en aktie og efterfølgende bruges som adgang og til at komme i dialog med andre og nye fædre fra målgruppen. Der arbejdes ud fra metoden peer to peer, hvor fædrene deler deres erfaringer, støttes i deres viden af fagpersoner og derigennem styrkes i faderollen. Der vil blive arbejdet med temaer som fx: barnets sundhed (sengetider, kost mv.) aktivt medborgerskab (fx rettigheder og forpligtelser, hvordan fungerer daginstitutioner og skoler) barnets fritid (legerelationer, fritidsaktiviteter, opbakning, antimobning mv) familieliv (kommunikation, udfordringer, traditioner) Sociale og fysiske fællesaktiviteter (fx fisketure, ture til lokale tilbud, motion og lege) Indholdet vil løbende ændres efter fædrenes behov. Er der fx fædre med teenagebørn vil emner som pubertet, uddannelsesvalg mv naturligt blive en del af forløbet. Tilrettelæggelse Der skal gøres et grundigt arbejde for at rekruttere nøglepersoner i lokalmiljøet, som er synlige fædre, enten i forhold til arbejde, sociale netværk eller fritidsaktiviteter, men som ikke nødvendigvis har samme selvsikkerhed i hjemmet eller omkring deres faderrolle. Der gennemføres 2 forløb i hele projektperioden, hvor hold to integreres i Baba Albertslund og forankringsforløb gennemføres i samarbejde med Hold 1. Formål: Formålet er at styrke fædrerollen og skabe et socialt fællesskab, hvor fædre får en positiv stemme og bliver i stand til at støtte familieudfordringerne og dermed fremstå som gode rollemodeller og ambassadører for boligområderne. Samtidig er det vigtigt, at kommunen og andre fagpersoner kommer til at se fædrene som en aktiv og en attraktiv ressource i børnenes liv og i boligområdernes sociale liv som helhed. Målgruppe(r): Der fokuseres på fædre med børn i alle aldre, med henblik på at skabe et bredt fællesskab på tværs af boligområder, alder og etnicitet. Deltagerne søges at udgøre et repræsentativt udsnit af fædre fra de forskellige miljøer i Albertslund, med fokus på at etablere en gruppe, som kan danne grobund for et blivende netværk. Sekundært er målgruppen de fædre som BABA fædrenetværket tager kontakt til. Både i form af deres eget netværk som sneboldseffekten, men også gennem peer-to-peer metoden til de 14

15 fædre, som helhedsplanen har svært ved at rekruttere til de andre initiativer. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: 2 gennemførte fædrenetværksforløb ved udgangen af Antal deltagere i fædrenetværkene ved udgangen % af deltagerne i de enkelte forløb oplever at de har fået øget viden og/eller et bredere netværk i 2020 Datakilde: Helhedsplanen Helhedsplanen Helhedsplanen via Casestudier Organisering, ansvar og rollefordeling: Det er helhedsplanens ansvar at: - Være tovholder på projektet/fædre-netværket. - Planlægge delaktiviteterne i samarbejde med relevante kommunale aktører og/eller de frivillige. - Rekruttere deltagere til projektet. - Facilitere den praktiske gennemførelse i samarbejde med relevante aktører som sundhedsplejen, tandplejen, institutionerne, skolerne, DKE, klubberne, foreninger. - Sikre adgang til lokale faciliteter/lokaler for at gennemføre projektaktiviteterne. - Sikre formidling af projektet/fædre-netværket til relevante aktører. - Gennemføre progressionsmålinger, casestudier og følge op på succeskriterierne. Det er Lindegården/skolernes opgave hver især at: - Identificere deltagerne til projektet. - Bidrage til den praktiske gennemførelse ift. det faglige indhold. - Styrke samarbejdet mellem helhedsplanen, institution og den enkelte skole. Det er DKEs opgave at: - Bidrage til den praktiske gennemførelse og udvikling af forløbene, hvor det er relevant. - Sikre videndeling og koordinering mellem projektet/fædre-netværket og andre relevante kommunale tilbud. Det er sundhedsplejens opgave at: - Bidrage til den praktiske gennemførelse af delaktiviteterne og udvikling af projektindholdet i samarbejde med helhedsplanen. 15

16 - Sikre videndeling og koordinering mellem projektet/fædre-netværket og andre relevante kommunale tilbud. Forankring: Hensigten med projektet er at afprøve forskellige initiativer og metoder, som løbende evalueres. Der vil blive arbejdet på, at støtte fædrene i at skabe blivende netværk som kan bestå efter afslutning af kurset. F.eks. kan der gives støtte til at etablere en forening som har et solidt netværk med relevante kommunale aktører, andre foreninger og frivillige. En del af kursets indhold er betinget af fagpersoner og vil ikke kunne forankres direkte i frivillige tiltag, men kan evt. tænkes ind i kommunale aktiviteter. De gode erfaringer vil løbende blive delt og der vil blive tænkt i at udbrede tanken om at inddrage fædrene som ressource i de etablerede tilbud. Aktivitetsnavn: Bydelsmødre (CFBU: Bydelsmødre) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Baggrund I Albertslund er der allerede en gruppe uddannede bydelsmødre (5 aktive, 5 passive), som arbejder på at etablere sig som forening. Bydelsmødrene er rollemodeller og deres funktion skal tænkes ind og fremhæves i boligområderne, hvor det giver mening. Selvom de uddannede bydelsmødre har mange ressourcer ligger der fortsat en stor opgave i, at fastholde gruppen og udvikle deres eget netværk og virke, så de bliver en kendt ressource ved at kommunale instanser og helhedsplanen bruger Bydelsmødrene som et aktiv. Dertil er der i de fire boligområder en stor andel af beboere en anden etnisk baggrund end dansk. For nogle familier /borgere er der forskellige sproglige og kulturelle udfordringer i forhold at forstå og være del af det omgivende samfund. Det gælder både de ældre generationer og børnefamilierne. Nogle familier har svært ved at forstå hvad brevene fra kommunen eller skolen betyder, andre kan have svært ved at forstå, hvorfor det kan være godt at deltage til klassefesterne, nogle forstår ikke vigtigheden af at børste barnets tænder. Bydelsmødrene skal derfor bruges aktivt som katalysator til de netværk og beboergrupper, som helhedsplanen og kommunen har brug for at få kendskab og adgang til, så de kan blive inddraget i de relevante initiativer. Indhold: Aktiviteten bidrager til indsatsen gennem støtte og opbakning til den eksisterende gruppe bydelsmødrene og dermed rekruttering af deltagere til de andre aktiviteter. Der skal arbejdes med at fastholde og udvikle Bydelsmødrene, så de fortsat kan praktisere deres virke og der skal arbejdes på, at få udbredt kendskabet til bydelsmødrene så de får flere opgaver og dermed også motivation til at fortsætte udvikling og engagement. Det skal afprøves om gruppen kan spille en rolle i rekrutteringen af deltagere til mødrenetværk, familiekurser og de andre aktiviteter. Det skal også afprøves hvorvidt bydelsmødrene kan spille en rolle i gennemførslen af aktiviteter, hvor der er brug for deres hjælp ifht. sproglige og kulturelle problemstillinger. Bydelsmødrene kan støtte op om emner som børneopdragelse, sundhed, motions- og fritidsaktiviteter, det danske samfund og institutionssystem samt være brobyggende til de lokale, sociale aktiviteter i boligområderne. Der bliver arbejdet på at fastholde og udvikle en stabil og udøvende gruppe på 6-8 uddannede bydelsmødre. 16

17 Der arbejdes med: Udvikling og fastholdelse af nuværende gruppe (fx sociale aktiviteter, undervisning i relevante emner af fagpersoner mv.) Udbredelse af de nuværendes bydelsmødres virke i både boligsocialt og kommunalt regi. (fx deltagelse i aktiviteter fx sundhedscaféer, madlavningsforløb, cykling uden alder mv). Samt deltagelse og præsentation af bydelsmødre i relevante kommunale fora og helhedsplanens øvrige initiativer ved at give dem en aktiv rolle som bindeled, katalysator. Tilrettelæggelse: Der vil i det første halve år blive arbejdet på at få præsenteret bydelsmødrene for de nye indsatser og aktiviteter i denne helhedsplan og finde ud af, hvordan de kan og vil bidrage. Der vil desuden blive lavet aktiviteter for at styrke, fastholde, udvikle og motivere gruppen. Formål: Formålet er at styrke og udvikle Bydelsmødrene samt udbrede deres virke i kommunen, således at de kan bygge bro mellem beboere og eksisterende tilbud og medvirke som oversættere og dialogskabende mellem forskellige kulturer. Samtidig er formålet at helhedsplanen benytter Bydelsmødrene til at skabe kontakt til de etniske mødre, som det hidtil har været en udfordring at inkludere i boligområdernes sociale liv og aktiviteter. Målgruppe(r): Primær målgruppe er de familier/mødre med anden etnisk baggrund, som helhedsplanen og kommunen ønsker at få kontakt til og involvere i boligområdernes, helhedsplanens og kommunens øvrige initiativer. Sekundær målgruppe er de eksisterende bydelsmødre, som er kvinder med masser af ressourcer, men hvor der fortsat ligger en stor opgave i at fastholde og motivere gruppen som helhed samt at udbrede deres virke til resten af kommunen. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Datakilde: 8 udøvende bydelsmødre årligt Helhedsplanen 150 kvinder som Bydelsmødrene har været i Helhedsplanen kontakt med/hjulpet årligt 80 % af bydelsmødrene oplever en øget Spørgeskemaer via Helhedsplanen efterspørgsel efter deres virke Organisering, ansvar og rollefordeling: Det er helhedsplanens ansvar at: - Være tovholder på Bydelsmødrene. - Planlægge aktiviteter som styrker gruppens virke i samarbejde med Bydelsmødrene selv og andre relevante kommunale aktører. - Sikre en stabil og aktiv gruppe på 6-8 bydelsmødre - Iværksætte temamøder/forløb, som kvalificerer Bydelsmødrenes viden og styrker gruppens fællesskab. - Sikre adgang til lokale faciliteter/lokaler for at gennemføre forløbene. - Sikre formidling af Bydelsmødrene til relevante aktører. 17

18 - Gennemføre spørgeskemaer ift. Bydelsmødrenes udvikling og følge op på succeskriterierne. Det er afdelingen for Social og families opgave at: - Sikre vidensdeling, koordinering og formidling mellem Bydelsmødrene til andre kommunale tilbud. - Bidrage til det faglige indhold på temamøderne/delaktiviteterne. - Styrke samarbejdet mellem helhedsplanen og andre relevante kommunale aktører. Forankring: At videreudvikle foreningen til en robust aktør og naturlig samarbejdspart i kommunen, som har et solidt netværk med relevante kommunale aktører, andre foreninger og frivillige. 18