Beskæftigelsesplan Jobcenter Kolding

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2013 Jobcenter Kolding 1

2 Indhold 1. Indledning Kolding Kommunes vision for beskæftigelsespolitikken Fokus på kommunikation, værdier og kvalitet De jobklare ledige Efterspørgsel på arbejdskraft i Kolding Kommune Status og særlige udfordringer i forhold til de jobklare ledige Resultat og indsatsmål i Indsatsen overfor de jobklare ledige De udsatte ledige Status og særlige udfordringer i forhold til de udsatte ledige og personer på permanente forsørgelsesydelser Resultatmål og indsatsmål i Indsatsen overfor de udsatte ledige Sygedagpengemodtagere Status og særlige udfordringer i forhold til sygedagpengemodtagere Resultatmål og indsatsmål i Kolding Kommunes sygedagpengeindsats Budget for beskæftigelsesindsatsen i

3 1. Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen på Jobcenter Kolding udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan for Jobcentrets fokusområder det kommende år. Mål og indsatsområder i beskæftigelsesplanen gælder således for ét år ad gangen. Målene i beskæftigelsesplan 2013 er dels defineret af beskæftigelsesministeren og dels af Kolding Kommune. Samtlige mål indgår i kommunens kvalitetskontrakt, hvori kvalitetsmål på de enkelte serviceområder fremgår. Der er desuden krav om, at Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter (til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud) skal indgå i beskæftigelsesplanen. Planen vil blive indskrevet, når den er udarbejdet og senest den 31. januar Beskæftigelsesplanen for 2013 er udarbejdet på baggrund af et fælles strategiseminar mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd i Horsens den 12. og 13. april Her fik deltagerne mulighed for at drøfte både overordnede beskæftigelsespolitiske visioner og efterfølgende at konkretisere disse i egentlige indsatsmål for det kommende års beskæftigelsesindsats. På baggrund af de fælles drøftelser blev der på strategiseminaret udarbejdet et idékatalog med konkrete forslag til brug for den efterfølgende udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for Beskæftigelsesplanen er ligesom de forrige år opdelt i forhold til de 3 primære målgrupper for Jobcentrets beskæftigelsesindsats, dvs. de jobklare ledige (Match 1), de udsatte ledige (Match 2 og 3) og sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesplan 2013 Jobklare ledige De udsatte ledige Sygedagpenge 3

4 Afsnittene i beskæftigelsesplanen for 2013 om de 3 primære målgrupper er ligeledes bygget op identisk. Målgruppe Status og særlige udfordringer for målgruppen Beskrivelse af den aktuelle situation for målgruppen på arbejdsmarkedet. Fokus er på aktuelle udviklingstendenser på kort og lidt længere sigt. Derudover præsenteres centrale beskæftigelsesmæssige udfordringer for den konkrete målgruppe, som beskæftigelsesindsatsen retter særlig fokus på. Resultat og indsatsmål Resultatmål er beskæftigelsesplanens ambitioner for beskæftigelsesindsatsens resultater i forhold til målgruppen. Indsatsmål er en beskrivelse af, hvilken indsats Jobcentret vurderer at være nødvendig for at opfylde resultatmålene. Indsatsen overfor målgruppen Her præsenteres hvorledes Jobcentret konkret agter at indfri de opstillede målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesplanen for 2013 indledes nedenfor med en præsentation af Kolding Kommunes vision for beskæftigelsespolitikken samt hvorledes Jobcenter Kolding fremadrettet vil forbedre kvaliteten af kommunens beskæftigelsesindsats til gavn for kommunens borgere. 4

5 1.1 Kolding Kommunes vision for beskæftigelsespolitikken En vision er et fremtidsbillede af beskæftigelsesindsatsen. Det er således ikke nødvendigvis sådan at det er i dag, men er en ledestjerne for Jobcentret i forhold til den fremadrettede indsats. Visionen om de kompetente ledige og sygemeldte -via en indsats der giver mening for den enkelte og fornuft for fællesskabet Koldings ledige og sygemeldte skal til enhver tid have de bedste muligheder for at få en plads på arbejdsmarkedet. De skal være de mest kompetente i landet, så de bliver virksomhedernes naturlige og attraktive førstevalg både ved ordinære ansættelser, og når virksomheden ønsker at tage et socialt medansvar. De kompetente ledige og sygemeldte i Kolding tager ansvar for at udfolde deres potentiale og anvende deres kompetencer fuldt ud. Målet i indsatsen er derfor at finde og udvikle de ledige og sygemeldtes kompetencer og potentialer ud fra en tro på, at livskvaliteten øges, når borgeren tager ansvar og styrer sit eget liv. Hovedårsagen til at de ledige og sygemeldte bliver mere kompetente i Kolding er, at borgeren og Jobcenter Koldings medarbejdere møder hinanden med positive forventninger og tillid. De ledige og sygemeldte kan have tillid til, at de mødes af fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, som arbejder ud fra værdierne: Tillid Værdighed Respekt Professionalisme Den gensidige tillid og de positive forventninger bliver skabt ved, at relationen og kommunikationen er præget af ligeværdig dialog, saglighed, empati og tilgængelighed, så borgeren altid får de bedste betingelser for at føle sig tryg og forstå meningen og målet. I Kolding skal der tages tidligt hånd om de ledige og sygemeldtes situation. De har derfor en garanti for, at de senest efter 8 ugers ledighed eller sygdom har en personlig plan. Der følges hyppigt op på, om planen virker efter hensigten, og de har samtidig en garanti for, at der vil blive foretaget en grundig revision af planen efter 9 måneders ledighed eller sygdom. Den personlige plan tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og forudsætninger og er rettet mod de områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Indsatsen i Kolding skal være så effektiv, at de ledige og sygemeldte kommer hurtigere i varig beskæftigelse end i andre kommuner. Det gør de fordi indsatsen prioriteres ud fra jobeffekt og mening for den enkelte og for fællesskabet, uden at det fortrænger ordinære jobs. Det er også et kendetegn for arbejdsmarkedsområdet i Kolding, at der skal være en meget målrettet resultat- og innovationskultur. Vi tør altid stille spørgsmålstegn ved, om det vi gør, virker. Idérigdommen blomstrer, fordi det tætte samspil mellem de berørte aktører (borgere, virksomheder, medarbejdere, politikere, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, sundhedsvæsenet m.v.) sikrer mange perspektiver, og fordi det tætte samspil samtidig sikrer helhed og et bredt ejerskab. 5

6 1.2 Fokus på kommunikation, værdier og kvalitet Under overskriften Styrket borger- og virksomhedskontakt vil der blive sat yderligere fokus på at forbedre kommunikationen. I efteråret 2012 starter et projekt, hvor cirka 80 medarbejdere efteruddannes i, hvorledes klager og konflikter kan håndteres bedre. Projektet er inspireret fra et Hollandsk forsøg, hvor det lykkedes at nedbringe antallet af klager ved at have fokus på kommunikation og konflikthåndtering. Derudover vil breve blive omskrevet til mere forståeligt dansk, parkeringsforholdene for borgerne vil blive forbedret mv. Der vil således blive taget små som store skridt i forhold til at styrke kontakten til borgere og virksomheder. I alle organisationer er det svært at se sig selv indefra. Derfor vil der blive oprettet en permanent gruppe på jobcentret, der får til opgave at følge og være ansvarlig for at udvikle kontakten til borgere og virksomheder. Udviklingen skal ske i tæt kontakt med borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere, som vil blive inviteret til møder med henblik på at udvikle sammen med og til gavn for brugerne. Uanset om kontakten mellem borger og Jobcentret foregår via mail, brev, samtaler mv. er det vigtigt, at borgerne mødes af de samme værdier. Når borgere og virksomheder er i kontakt med Jobcenter Kolding, vil de blive mødt ud fra værdierne: Tillid, professionalisme, respekt og værdighed. I nedenstående forklares værdierne yderligere: Med tillid menes f.eks.: at relationen og kommunikation er præget af ligeværdig dialog, saglighed, empati og tilgængelighed, så borgeren altid får de bedste betingelser for at føle sig tryg og forstå meningen og målet Med professionalisme menes f.eks.: at lovgivning, politiske mål mv. overholdes at der kommunikeres klart og forståeligt i både skrift og tale at indsatsen er helhedsorienteret og effektiv at det faglige niveau er højt at være serviceminded Med respekt og værdighed menes f.eks.: at udvise menneskelighed indenfor de professionelle rammer at udvise forståelse for borgerens og virksomhedens situation at anerkende alles værdi uanset livssituation Udover kommunikation og værdier vil der i 2013 blive sat yderligere fokus på kvalitet. Med kvalitet menes en indsats, der virker samtidig med, at borgerne og virksomheder er tilfredse med indsatsen. At der er kvalitet i indsatsen er først og fremmest vigtigt for den enkelte ledige eller sygemeldte, men er også vigtigt for den kommunale økonomi. Dette vil i 2013 blive yderligere aktualiseret, idet det af Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 lægges op til, at der i 2013 indføres et såkaldt skråt refusionssystem, der betyder, at den statslige refusion til kommunerne falder jo længere den enkelte ledige har modtaget offentlig forsørgelse. For at sikre økonomisk råderum og kvalitet i indsatsen, vil der i jobcentrets stab blive oprettet en særlig kvalitetsenhed, som får til opgave at måle på om indsatserne virker. Konkret vil Arbejdsmarkedsudvalget to gange årligt modtage en kvalitetsrapport, hvor effekterne af alle projekterne med over 15 deltagere fremgår. 6

7 2. De jobklare ledige Nedenstående afsnit opsummerer de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Kolding Kommune står overfor, for så vidt angår målgruppen de jobklare ledige. De jobklare ledige er borgere kategoriseret i matchgruppe 1. Matchgruppe 1 består af de forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. For dem er ledighed, som udgangspunkt, det eneste problem og efter Jobcentrets vurdering, kan de være i arbejde inden for de næste tre måneder. 2.1 Efterspørgsel på arbejdskraft i Kolding Kommune Over de seneste år er mange arbejdspladser forsvundet fra Kolding Kommune som en konsekvens af den globale og nationale afmatning i økonomien. Således er antallet af beskæftigede bosat i Kolding faldet fra ca i sommeren 2008 til ca tre år senere. Dog er der grund til at tro, at de værste fald i beskæftigelsen er overstået, hvor faldet i beskæftigelsen er aftagende. Derudover er beskæftigelsen begyndt at stige i dele af den private sektor, mens beskæftigelsen tilsvarende er faldende i den offentlige sektor. I de kommende år gennemføres en række store anlægsinvesteringer i Syddanmark og resten af landet. I Syddanmark vil en lang række projekter skulle gennemføres i de kommende år, f.eks. motorvejsbyggeri, jernbanebyggeri og store renoveringsprojekter. Alene de 10 største projekter i Syddanmark med start i 2013, forventes at andrage ca. 4. mia. kr. Derudover investereres der i Syddanmark 12 mia. kr. i om- og nybygning af de danske sygehuse frem mod Endvidere iværksættes en række store investeringer i byggeri og infrastruktur i Midtjylland, som via pendling, også vil kunne besættes af ledige fra Kolding Kommune. De mange større anlægsprojekter vil betyde, at der inden for en kort årrække etableres et stort antal job til ufaglærte og faglærte i byggesektoren i Syddanmark. Samlet set forventer Beskæftigelsesregion Syddanmark en afdæmpet økonomisk vækst i 2013 på ca. 1,5 % i BNP. Denne vækst vurderes ikke at få et tilstrækkeligt omfang til for alvor at skabe beskæftigelsesfremgang i Beskæftigelsesregion Syddanmark forventer således en moderat stigning i beskæftigelsen i Region Syddanmark i I 2013 forventes beskæftigelsen i hele regionen at stige med ca. 850 personer til ca personer i alt. Beskæftigelsen vil således stabiliseres i løbet af 2013 som følge af en mere stabil konjunktursituation. I forhold til stigningen i beskæftigelsen i Region Syddanmark forventer Beskæftigelsesregion Syddanmark, at det primært vil ske inden for brancher såsom bygge- og anlæg, sundhed og socialvæsen samt undervisning. Tilsvarende forventer Beskæftigelsesregion Syddanmark, at ledigheden i Kolding Kommune i 2013 vil falde med ca. 8,3 % sammenlignet med niveauet for I 2013 forventes antallet af ledige a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, at være henholdsvis og 250, dvs i alt. Den demografiske udvikling i Kolding Kommune, hvor ældre træder ud af arbejdsmarkedet og unge træder ind, vil ligeledes påvirke efterspørgslen på arbejdskraft. I de kommende år vil således både offentlige og private virksomheder i Kolding-området, skulle imødese at mange ældre mennesker trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. I Kolding er ca af alle beskæftigede over 55 år, svarende til ca. 19 %. Blandt de ældre beskæftigede, har ca Beskæftigelsesregion Syddanmarks seneste Arbejdsmarkedsoverblik er for første halvår Forventningerne til beskæftigelsen i Region Syddanmark er udarbejdet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets prognoser fra Økonomisk Redegørelse, december

8 en videregående uddannelse og ca en erhvervsuddannelse. Således vil efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft være stigende i de kommende år. Den demografiske udvikling vil især slå igennem inden for visse dele af den offentlige sektor, f.eks. undervisning, sundhed og sociale institutioner. Men også inden for den private sektor vil nogle brancher blive særligt berørt af den demografiske udvikling, f.eks. ejendomshandel, landbrug og vand- og energiforsyning. Generelt fylder andelen af personer over 55 år meget i brancher, som typisk beskæftiger mange med videregående uddannelser, men jobmulighederne fremadrettet vil ikke kun opstå inden for brancher, der i øjeblikket beskæftiger mange personer over 55 år. Den teknologiske udvikling og stigende globale konkurrence, forventes også at medføre en stigende efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft. Endelig er der også en stor rotation mellem ledige og beskæftigede på arbejdsmarkedet i Kolding og i Syddanmark. Der er således mange borgere, som finder beskæftigelse kort tid efter, at de er blevet ledige og i Kolding finder ca. hver tredje ny-ledige job inden for 3 måneder. Med Koldings geografiske beliggenhed er der gode muligheder for at få del i de, trods alt mange, jobåbninger som opstår i løbet af et år. For eksempel var der i 4. kvartal 2011 mere end opslåede stillinger på jobnet.dk, som lå inden for 60 minutters afstand fra Kolding. I samme område er der mere end arbejdspladser. 8

9 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr Status og særlige udfordringer i forhold til de jobklare ledige Tabellen nedenfor viser udviklingen i de jobklare ledige (fuldtidspersoner) i Kolding Kommune i perioden fra april 2008 til og med april A-dagspenge Kontanthjælp Match 1 I alt (Kilde: jobindsats.dk) Antallet af jobklare ledige er steget markant siden april 2008, hvor der var i alt 789 jobklare ledige. I april 2012 er antallet af jobklare ledige personer i alt. I forhold til april 2011, er der imidlertid tale om et lille fald fra jobklare ledige, men dette fald kan især tilskrives et fald i arbejdsstyrken. Det er især antallet af forsikrede ledige, som er steget siden april 2008, hvor der var 588 forsikrede ledige. I april 2012 er antallet af forsikrede ledige I forhold til april 2011 er også tale om et lille fald fra forsikrede ledige. Siden årsskiftet kan der endvidere spores en faldende tendens blandt de forsikrede ledige, mens udviklingen blandt jobklare kontanthjælpsmodtagere, har været meget konstant i samme periode. Hvis man ser nærmere på sammensætningen af de jobklare ledige fordelt på ydelse, køn, alder og oprindelse fremgår det bl.a. at: Mænd stadig er overrepræsenteret blandt dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, men forskellen mellem mænd og kvinder er ikke lige så markant sammenlignet med april 2011, hvor forskellen var ca. 10 procentpoint. Det er især kvindelige dagpengemodtagere, der er steget siden april 2011 Antallet af ledige mænd er faldet, mens antallet af ledige kvinder er steget svagt, og de to grupper kommer størrelsesmæssigt tættere på hinanden De unge (16 29 årige) er stærkt overrepræsenteret blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere og de udgør mere end halvdelen af alle jobklare kontanthjælpsmodtagere Personer med ikke-vestlig oprindelse er overrepræsenteret både blandt dagpengemodtagere og især blandt kontanthjælpsmodtagere. Sammenlignet med april 9

10 2011, er antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig oprindelse steget. I 2013 vil Kolding Kommunes beskæftigelsesindsats have særlig fokus på tre overordnede udfordringer på arbejdsmarkedet i forhold til de jobklare ledige. Disse er den høje langtidsledighed, de unges job- og uddannelsesudfordringer og at de ny-ledige ikke kommer hurtigt nok i job i Kolding. Disse Faktaboks udfordringer uddybes nærmere Den høje langtidsledighed Erfaringer viser, at jo længere ledighedsperioden bliver for den enkelte, jo vanskeligere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Stigende langtidsledighed øger risikoen for, at flere borgere mister kontakten til eller trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er derfor en særlig udfordring for Kolding Aktuelt er der godt 600 borgere i Kolding, som har opbrugt måneder af den samlede dagpengeperiode på 2 år. Kommunes beskæftigelsesindsats overfor de jobklare ledige, at afhjælpe og forebygge langtidsledighed. Med en fuld indfaset forkortet dagpengeperiode fra januar 2013, vil langtidsledighed tilmed have endnu større betydning for mange borgere i Kolding Kommune. Langtidsledigheden har særligt ramt de faglærte og ufaglærte borgere, hvor mændene er en smule hårdere ramt end kvinderne. Derudover er seniorer også særligt udsatte for langtidsledighed. Det er i særlig grad personer fra den private sektor, herunder industri og byggeri, der er blevet ramt af langtidsledighed. Udviklingen i langtidsledigheden i Kolding Kommune kan tilskrives de mange afskedigelser inden for industrien samt bygge- og anlægssektoren i Kolding, som ramte virksomhederne i forbindelse med starten på finanskrisen i Omfanget af langtidsledigheden afspejler også, at mange virksomheder, særligt inden for de konjunkturfølsomme brancher, har foretaget markante og hurtige tilpasninger af kapaciteten, som følge af krisen, hvor størstedelen af disse jobs er forsvundet permanent. Aktuelt er langtidsledigheden også højest blandt a- kassemedlemmer fra 3F, Kristelig a-kasse, Det Faglige Hus, Business Denmark og Dansk Metal. I disse a-kasser ligger langtidsledigheden over gennemsnittet og udgør ca. 4,6 % af arbejdsstyrken. I 2013 vil Kolding Kommunes beskæftigelsesindsats have særlig opmærksomhed på følgende problemstillinger forbundet med at afhjælpe og forebygge langtidsledigheden: at langtidsledigheden i Kolding forventes at stige for offentligt ansatte. Udviklingen på arbejdsmarkedet forventes at betyde, at ny-ledige blandt offentligt ansatte og ny-ledige blandt ny-uddannede med uddannelse rettet imod den offentlige sektor, vil have særlig risiko for at blive ramt af længerevarende ledighed at de ufaglærte har den højeste langtidsledighed i procent af arbejdsstyrken, mens de faglærte har den næsthøjeste langtidsledighed i procent af arbejdsstyrken at det aktuelle arbejdsmarked især giver problemer for faglærte fra industrien, byggebranchen samt handel og transportområdet De unges job- og uddannelsesudfordringer En anden væsentlig udfordring i Kolding Kommunes beskæftigelsesindsats er at udvide arbejdsstyrken og forbedre arbejdsstyrkens kompetencer. Derfor er det en særlig udfordring at integrere de unge bedre på Faktaboks De nyuddannede har den højeste langtidsledighedsprocent, hvilket afspejler at mange nyuddannede bliver ledige, når de afslutter deres uddannelse. 10

11 arbejdsmarkedet og give de unge på arbejdsmarkedet de nødvendige kompetencer dertil. Imidlertid er de unge sårbare i den aktuelle lavkonjunktursituation på arbejdsmarkedet og man kan tale om to overordnede udfordringer for gruppen af ledige unge. Således har flere nyuddannede unge jobudfordringer. Det vil sige, at de har problemer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi der er stor konkurrence om de ledige jobs og lærepladser, og de nyuddannede har lille eller ingen erfaring. Omvendt har mange ledige unge også uddannelsesudfordringer, fordi de ikke besidder de nødvendige kompetencer til at kunne løse arbejdsopgaverne forbundet med et job. Som en konsekvens heraf er antallet af unge på offentlig forsørgelse steget kraftigt under krisen. For eksempel er unge a-dagpengemodtagere vokset fra ca. 112 fuldtidspersoner i april 2008 til knap 453 fuldtidspersoner i april I samme periode er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i match 1, vokset fra 110 fuldtidspersoner til 248 fuldtidspersoner. Stigningen i antallet af unge på a-dagpenge og kontanthjælp kan få store konsekvenser for den unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, hvor især risiko for langtidsledighed og marginalisering er overhængende. I den forbindelse er Kolding Kommune særligt opmærksom på følgende problemstillinger forbundet med at hjælpe de unge ind på arbejdsmarkedet: at de unge er en sammensat gruppe med forskellige udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, og der er mange aktører, som i fællesskab har et ansvar for, at de unge opnår uddannelse og job at antallet af unge på kontanthjælp er højt og stigende. Disse unge er i særlig risiko for at blive langtidsledige og blive marginaliseret fra arbejdsmarkedet at andelen af unge i Kolding, som begynder deres voksenliv på kontanthjælp, har været stigende igennem de seneste år En stor del af de unge vender tilbage til Jobcentret i løbet af et år og mange frafalder de uddannelser, som de påbegynder, og mange unge har svært ved at finde en praktikplads Ny-ledige hurtigere i arbejde En vigtig faktor for et velfungerende arbejdsmarked er bl.a. arbejdsstyrkens kvalifikationsstruktur og omstilling. For de beskæftigede er en vedligeholdelse af kvalifikationerne med til at øge jobsikkerheden og skabe nye alternative beskæftigelsesmuligheder. For den ledige er det helt afgørende for mulighederne for igen at komme i beskæftigelse. Derudover er der heller ikke ubetydelige økonomiske besparelser for samfundet forbundet med en afkortelse af de lediges forsørgelsesperiode. Derfor er der store fordele forbundet med, at ledige hurtigt kommer tilbage i beskæftigelse. Undersøgelser har imidlertid vist, at særligt den geografiske mobilitet i Kolding Kommune er lav. Det faktum, at det, på grund af ændringer i virksomhedsstrukturen i Kolding-området, ikke fremover vil blive lige så nemt at finde job inden for samme branche i nærområdet som hidtil, stiller store krav til den enkelte lediges faglige og geografiske mobilitet. Faktaboks Andelen af jobklare ledige, der kom i beskæftigelse inden for 3 måneder har i 2009, 2010 og 2011 været på et næsten identisk niveau, dog med en svag stigende tendens. Andelen af ny-ledige i Kolding der kommer i beskæftigelse inden for 3 måneder i 2011 var på niveau med Region Syddanmark. 11

12 I den forbindelse er Kolding Kommune særligt opmærksom på følgende problemstillinger forbundet med at få vendt den negative udvikling i andelen af ny-ledige, der hurtigt kommer i job igen: at faglig og geografisk mobilitet forbedrer mulighederne for hurtigt at komme i beskæftigelse igen, men i Kolding pendler kun 25 % mere end 20 km. til deres job, hvilket svarer til gennemsnittet i hele Region Syddanmark. Til gengæld pendler henholdsvis 33 % i Vejen, 32 % i Middelfart, 30 % i Haderslev og Åbenrå samt 29 % i Vejle 20 km. til deres arbejdsplads. På den ene side kan den lavere geografiske mobilitet i Kolding Kommune tilskrives de relativt mange arbejdspladser, som befinder sig inden for en radius af 20 km, men omvendt viser undersøgelser også, at udbuddet af ledige stillinger øges betragteligt, hvis Koldings borgere er villige til at øge deres pendling fra ca. 30 minutter til 60 minutter. at andelen af ny-ledige i Kolding, der finder job indenfor tre måneders ledighed, har gennemgået en markant udvikling. I 2008 fandt næsten 50 % af alle ny-ledige a- dagpengemodtagere beskæftigelse inden for tre måneders ledighed. I 2011 var det kun 35 % af alle ny-ledige a-dagpengemodtagere, der hurtigt kom i beskæftigelse igen at nye ledighedsforløb i løbet af 2011 stort set ramte samme antal unge i Kolding som i 2009 og 2010, og de unges situation på arbejdsmarkedet er derfor fortsat udsat 12

13 2.3 Resultat og indsatsmål i 2013 På baggrund af de beskrevne udfordringer i beskæftigelsesindsatsen overfor de jobklare og virksomhederne, er der opstillet nedenstående resultat- og indsatsmål for Resultatmål er beskæftigelsesplanens ambitioner for beskæftigelsesindsatsens resultater i forhold til målgruppen. Indsatsmål er en beskrivelse af, hvilken indsats Jobcentret vurderer at være nødvendig for at opfylde resultatmålene. Resultatmål 1. Flere unge skal have en uddannelse, Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i Jobcentret skal i december 2013 (år til dato) være på X pct, svarende til en stigning på X procentpoint fra december 2011 til december (Ministermål Måltal for uddannelsesgraden i de enkelte kommuner forventes udmeldt i løbet september) 2. Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige, dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 643 personer i december 2013, svarende til et fald på 21,7 pct. fra december 2011 til december (Ministermål) 3. Ny-ledige skal hurtigere i arbejde Indsatsmål Andelen af ny-ledige (Match 1), som er i beskæftigelse efter 3 måneder, skal i Kolding Kommune være 2 procentpoint højere end gennemsnittet for Fredericia, Haderslev, Vejen og Vejle Kommune. I 2011 var 33,4 % af alle ny-ledige i Kolding Kommune i beskæftigelse efter 3 måneder, mens 33,1 % af alle ny-ledige i nabokommunerne var i beskæftigelse efter 3 måneder Ny-ledige skal hurtigst muligt have en plan for at komme i arbejde eller uddannelse 2. Ledige med risiko for langtidsledighed skal spottes hurtigt muligt i samarbejde med a-kasserne og kvalificeres til kravene på arbejdsmarkedet 3. Unge uden uddannelse skal gøres parate til at tage en uddannelse ved at der fokuseres på sammenhængende job- og uddannelsesvejledning og tilbud, der er rettet mod uddannelse 4. Ledige, der forventes at kunne komme hurtigt i arbejde igen, skal hurtigst muligt have en klar jobsøgningsstrategi, hvor der primært er fokus på jobsøgning og vedligeholdelse og udvikling af kompetencer i virksomhedsrettede tilbud og kortere opkvalificerende uddannelser 2 Kolding Kommune foretrækker at opstille resultatmål i forhold til nabokommunerne, fordi konjunkturerne på arbejdsmarkedet rammer nabokommunerne rimeligt ens, mens der omvendt i Kolding Kommunes klynge er stor variation i efterspørgslen efter arbejdskraft. 13

14 5. Langtidsledige skal have en individuelt tilpasset indsats 6. Der skal etableres en endnu tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder(ministermål), hvor der er fokus på: - Flere jobrotations- og voksenlærlingepladser og private løntilskud - Bedre effekter af løntilskud, herunder offentligt løntilskud - Opkvalificering der rammer virksomhedernes behov - Mere effektiv jobformidling - Fokus på socialøkonomiske virksomheder 14

15 2.4 Indsatsen overfor de jobklare ledige I det følgende beskrives den planlagte indsats over for jobklare ledige og til sidst beskrives virksomhedsindsatsen Bedre tidlig indsats Det er vigtigt, at de ledige får den rette indsats hurtigst muligt, hvilket er yderligere aktualiseret af den forkortede dagpengeperiode. Derfor vil der i 2013 blive arbejdet målrettet på at forbedre den tidlige indsats, således at f.eks. ledige med risiko for langtidsledighed, kan spottes langt hurtigere og få den rette indsats. Nuværende tidlig indsats overfor dagpengemodtagere I dag deltager alle dagpengemodtagere efter cirka tre ugers ledighed i cv-samtaler i deres a- kasse. Dagpengemodtagerne deltager ligeledes i informationsmøder på Jobcentret. For de unge sker det efter senest fire ugers ledighed med en efterfølgende samtale, mens dagpengemodtagere over 30 år først er i kontakt med Jobcentret efter senest 10 uger, hvor de også deltager i informationsmøder. Den fremtidige tidlige indsats overfor dagpengemodtagere Nøglen til en bedre tidlig indsats er et styrket samarbejde med a-kasserne. Derfor er Jobcentrene i Vejle, Fredericia og Kolding og en lang række a-kasser gået sammen om at lave en bedre screening af dagpengemodtagere, der er i fare for at blive langtidsledige. Ideen er, at a-kasserne gennem deres kendskab til dagpengemodtagerne og via et fælles screeningsværktøj, spotter hvem der potentielt kan blive langtidsledig, hvorefter Jobcentret igangsætter en indsats. Det forventes, at der indgås en samarbejdsaftale med a-kasserne i starten af efteråret Derudover er der lokalt ved at blive lavet en samarbejdsaftale med 3F Kolding om, at Jobcentret deltager i 3F s informationsmøder. For dagpengemodtagerne i Kolding vil det betyde, at samtaler såvel som aktivering kan igangsættes hurtigere end i dag. Konkret vil dagpengemodtagerne efter a- kassernes screening blive inddelt i følgende kategorier og den efterfølgende indsats vil blive differentieret i forhold til behov. Ledige med risiko for langtidsledighed vil fremadrettet have deres første samtale og deltage i aktivering efter 4-5 ugers ledighed Faktaboks I 2013 forventes der i alt at være jobklare ledige (fuldtidspersoner). Heraf vil modtage a-dagpenge og 450 kontanthjælp. Der er således budgetteret med at fald i antallet af jobklare ledige med 6,1 %. De ledige forventes at være i aktivering 37 % af tiden. Indsatsen over for unge forventes at være særlig intensiv, idet aktiveringsgraden forventes at være 41 %, mens den for ledige over 30 år forventes at være oppe på 34 %. I alt 539 fuldtidsledige vil være i virksomhedsrettet aktivering, 104 i ordinær uddannelse og 206 i vejledning- og opkvalificeringsforløb. Ledige over 30 år, der forventes at komme i arbejde hurtigt (jobegnede ledige), vil efter 4-6 uger blive sendt ud til anden aktør, hvor de straks herefter vil få tilbud om at få lavet en jobsøgningsstrategi 15

16 Unge med uddannelse og uden uddannelse vil ligeledes starte i aktivering efter 4-5 ugers ledighed og den første samtale vil blive afholdt inden 4 ugers ledighed Nuværende tidlig indsats overfor kontanthjælpsmodtagere I dag aktiveres jobklare kontanthjælpsmodtagere straks. Det vil sige, at alle kontanthjælpsmodtagere efter senest 2-4 dage, deltager i et informationsmøde med efterfølgende samtaler. Og efter en uge starter kontanthjælpsmodtagerne deres aktivering i Job- og Uddannelseshuset. Den fremtidige tidlige indsats overfor kontanthjælpsmodtagere Fremadrettet vil kontanthjælpsmodtagerne også blive straks-aktiveret, men især den tidlige indsats overfor de unge kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse kan forbedres. På Ungecentret Staldgården vil der derfor blive oprettet et fælles visitationsteam bestående af medarbejdere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og Jobcentret. Her er hensigten straks at yde den rette job- og uddannelsesrådgivning i forbindelse med, at den unge melder sig ledig og endnu ikke er en del af kontanthjælpssystemet Indsatsen overfor ledige fra 30 år og opefter, der forventes at kunne komme hurtigt i arbejde (jobegnede ledige) De jobegnede ledige er kendetegnet ved at have en kort ledighedsperiode og vurderes til at kunne komme i job indenfor en relativ kort tidshorisont. Efter ni måneders ledighed betragtes de i Kolding ikke længere som jobegnende ledige, men som langtidsledige. Indsatsen overfor den jobegnede ledige er klart rettet mod, at de skal i job hurtigst muligt. I det nedenstående beskrives indsatsen. Den nuværende indsats overfor de jobegnede dagpengemodtagere over 30 år I dag visiteres langt de fleste dagpengemodtagere over 30 år, efter senest tre måneders ledighed, til anden aktør. Hvis dagpengemodtageren ikke er kommet i arbejde efter et år ved anden aktør, hjemtages den enkelte dagpengemodtager til sagsbehandlere i Jobcentret. I dag varetages denne indsats af Ramsdal A/S og Job.DK. Indsatsen ved begge aktører er kendetegnet ved hyppige coachende samtaler, og aktiveringen er rettet mod jobsøgning og virksomhedsrettede tilbud i form af primært praktikker og løntilskud. Aktørerne er aflønnet efter en model, hvor de får udbetalt en bonus, hvis dagpengemodtageren kommer i arbejde. Den fremtidige indsats overfor de jobegnede dagpengemodtagere over 30 år Den nuværende indsats tænkes ført videre med nogle justeringer. Først og fremmest skal indsatsen ved anden aktør målrettes de rigtige. Ved hjælp af den nye tidlige indsats skal det sikres, at ledige der er i risiko for langtidsledighed, ikke sendes ud til anden aktør. Der vil blive udarbejdet et nyt udbud, hvor de jobegnede ledige efter 4-6 ugers ledighed får mulighed for at vælge mellem 2-3 andre aktører. Indholdet i tilbuddet skal som minimum indeholde følgende: Faktaboks Jobklare ledige fra 30 år og opefter har ifølge loven ret til det første aktiveringstilbud efter ni måneders ledighed og den første samtale efter tre måneders ledighed. I Kolding vil kontanthjælpsmodtagere over 30 år blive aktiveret allerede efter senest én uges ledighed og den første samtale blive afholdt efter 1-2 dages ledighed. For dagpengemodtagernes vedkommende vil det afhænge mere af behov. Dog vil alle dagpengemodtagere fremadrettet blive aktiveret senest efter to måneders ledighed. Vægt på, at de jobegnede ledige efter otte ugers ledighed har en klar jobsøgningsstrategi via en tidlig afklaring 16

17 Krav om samtaler minimum hver anden uge, fordi videnskabelige undersøgelser har vist, at hyppige samtaler har stor jobeffekt overfor jobegnede ledige. Der skal være fokus på mobilitet, især den geografiske mobilitet, da de ledige i Kolding hører til blandt de ledige i regionen, som er mindst villige til at arbejde i andre kommuner Fortsat fokus på virksomhedsrettet aktivering og helst i private virksomheder, som har de bedste effekter og at der aktivt tages stilling til om aktiviteten fører til job efter mindst 3 måneder. Fokus på den jobegnede lediges motivation ved at den ledige selv kan være med til at sammensætte tilbuddet, f.eks. mulighed for besøg på virksomheder, brug af netværk, jobklubber mv. Mulighed for uddannelse ved anden aktør forbedres ved at beslutningskompetencen til at træffe beslutning vedrørende ordinær uddannelse, overgår fra anden aktør til Jobcentret Tilbuddet ved anden aktør skal kun have en varighed på ni måneder, hvilket i praksis vil betyde, at tilbuddet ved anden aktør vil ophøre efter 10-10½ måneders ledighed. Derefter vil den ledige overgå til en særlig langtidsledighedsindsats De jobegnede ledige, der overgår til en langtidsledighedsindsats, skal fire uger forinden de stopper i forløbet ved anden aktør, have tilbud om en 3. eller 4. partssamtale. Her deltager den ledige selv, Jobcentret, anden aktør og hvis den ledige selv ønsker det, også a-kassen Den nuværende indsats overfor de jobegnede kontanthjælpsmodtagere over 30 år I dag sendes kontanthjælpsmodtagere i aktivering efter en uge, hvor de får et tilbud i Jobcentrets Job- og Uddannelseshus med fokus på jobsøgning. Indsatsen bliver ofte efterfulgt af virksomhedsrettede tilbud. Herudover er kontanthjælpsmodtagerne til samtale hver 3. måned i jobcentret. Den fremtidige indsats overfor jobegnede kontanthjælpsmodtagere over 30 år Indsatsen overfor denne gruppe videreføres i Indsatsen overfor ledige med risiko for langtidsledighed Én af de store udfordringer i øjeblikket er den relative høje langtidsledighed. Derfor er det vigtigt, at der så tidligt i ledighedsforløbet sættes ind med en indsats, der kan forebygge, at de ledige bliver langtidsledige. Ledige med risiko for langtidsledighed er ledige med kort ledighed, hvor både faglige og personlige kvalifikationer ikke matcher behovene på arbejdsmarkedet. Efter ni måneders ledighed betragtes denne gruppe fremadrettet ikke længere som ledige med risiko for langtidsledighed, men som langtidsledige. Den nuværende indsats overfor ledige med risiko for langtidsledighed I dag visiteres ledige med risiko for langtidsledighed til Job- og Uddannelseshuset, som er et kommunalt fire ugers aktiveringstilbud, hvor der er fokus på, at den ledige får lavet en job- og kompetencestrategi. Indholdet er bredt og består blandt andet af moduler, hvor der er fokus på kompetenceafklaring, uddannelses- og jobplaner, læse-, skrive- og regnetest og kurser, virksomhedsbesøg, jobsøgning mv. Hensigten er, efter tilbuddet, at den ledige deltager i enten uddannelse, løntilskud, voksenlærlingeordningen mv., således at den ledige, med risiko for langtidsledighed, klædes på i forhold til at klare kravene på arbejdsmarkedet. 17

18 18

19 Den fremtidige indsats overfor ledige med risiko for langtidsledig Indholdet i indsatsen overfor ledige med risiko for langtidsledighed, vil i 2013 ikke blive lavet væsentligt om. Det væsentlige nye er, at flere ledige vil blive omfattet af indsatsen og det vil ske tidligere i ledighedsforløbet i kraft af den forbedrede tidlige indsats og samarbejdet med a- kasserne. Da flere borgere skal have en tidlig indsats med henblik på at forebygge langtidsledighed og samtidig sikre flere valgmuligheder for den enkelte ledige, vil der blive oprettet et tilbud udover Job- og Uddannelseshuset. Der vil derfor blive lavet et nyt udbud, hvor der i dette tilbud også skal tages højde for, at der nu er nye grupper som f.eks. tidligere offentlige ansatte, som er i fare for at blive langtidsledige. De typiske målgrupper for denne indsats vil dog fortsat være ufaglærte og faglærte med smalle kompetencer. Kontanthjælpsmodtagerne vil modtage den samme indsats som dagpengemodtagerne, dog vil de deltage allerede efter en uges ledighed, mens det for dagpengemodtagernes vedkommende vil ske efter 4-5 ugers ledighed Indsatsen overfor de jobklare unge under 30 år Kolding er den kommune i regionen, med undtagelse af Fanø, der har færrest unge borgere på offentlig forsørgelse. Trods dette er udfordringen stor, og i Kolding er indsatsen oprustet de senere år ved blandt andet oprettelsen af Ungecentret Staldgården og Job- og Uddannelseshuset. Med unge menes i dette afsnit jobklare unge under 30 år. Den nuværende indsats overfor unge med kompetencegivende uddannelse Størstedelen af de unge ledige dagpengemodtagere har en kompetencegivende uddannelse, mens det er lige omvendt for kontanthjælpsmodtagerne. De unge med en kompetencegivende uddannelse står således først og fremmest overfor en jobudfordring. I dag er indsatsen for denne gruppe rettet mod jobsøgning, kortere opkvalificeringsforløb og især virksomhedsrettet aktivering. Dette sikrer, at de unge vedligeholder og Faktaboks Jobklare unge under 30 år skal ifølge loven have det første aktiveringstilbud efter 13 ugers ledighed og den første samtale efter 4 ugers ledighed. Unge kontanthjælpsmodtagere vil i 2013 blive aktiveret senest efter 1 uges ledighed og den første samtale vil blive afholdt allerede efter 1-2 dages ledighed. De unge a-dagpengemodtagere vil deltage i aktivering efter 4-5 ugers ledighed og den første samtale vil blive afholdt efter senest 4 ugers ledighed. afprøver de kompetencer, som de har opbygget under deres uddannelse. I dag starter de unge dagpengemodtagere med en kompetencegivende uddannelse i aktivering efter senest 13 ugers ledighed, og er uafbrudt i gang 26 uger herefter, mens kontanthjælpsmodtagerne allerede er i gang efter ca. en uges ledighed og de aktiveres derefter i 26 uger. I dag leverer JK Proces aktiveringsforløbene samt de efterfølgende virksomhedsrettede tilbud til dagpengemodtagerne, mens Job- og Uddannelseshuset gør det tilsvarende for kontanthjælpsmodtagerne. Den fremtidige indsats overfor unge med en kompetencegivende uddannelse I 2013 vil grundpillerne i indsatsen overfor de unge med en kompetencegivende uddannelse blive fastholdt. Dog er Jobcentret ved at lave et nyt udbud af forløbet ved JK Proces, som også skal skræddersyes til de nuværende udfordringer, hvor blandt andet nyuddannede lærere, pædagoger, akademikere mv. er ramt af tilbagegang i beskæftigelsen i den offentlige sektor. Det er blevet muligt for kommunerne selv at løse opgaven i forhold til ledige med en lang videregående uddannelse. Derfor har Jobcentret inviteret de omkringliggende kommuner til et samarbejde angående denne målgruppe. Hensigten er at lave et fælles udbud, hvor der ligeledes er fokus på, at de ledige akademikere får vedligeholdt og afprøvet deres kompetencer ude i virksomhederne. 19

20 Den nuværende indsats overfor unge uden uddannelse Mange unge, især mange unge kontanthjælpsmodtagere, har ingen uddannelse og i forhold til denne gruppe er loven klar. Unge under 25 år skal pålægges at gå i uddannelse på ordinære vilkår. For denne målgruppe er omdrejningspunktet derfor at gøre de unge uddannelsesparate samt sikre, at de unge træffer de rigtige uddannelsesvalg. Derfor er Job- og Uddannelseshusets primære målgruppe de unge uden uddannelse. Her er fokus på afklaring af uddannelsesvalg, hvilket også sker i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Politikken i dag er, at unge skal være i gang med aktivering indtil uddannelsesstart, og helst i virksomhedsrettet aktivering eller kortere kurser, der gør de unge mere parate til at gennemføre den valgte uddannelse. Kontanthjælpsmodtagerne starter i dag i aktivering senest efter en uges ledighed, og dagpengemodtagerne senest efter 13 ugers ledighed. Den fremtidige indsats overfor unge uden uddannelse Overordnet set videreføres den nuværende indsats, men som noget nyt, vil kontanthjælpsmodtagerne inden for denne målgruppe, også i forbindelse med og i forlængelse af tilbuddet i Job- og Uddannelseshuset, få tilbud om nytteaktivering i By- og Udviklingsforvaltningen. Et af de store problemer i forhold til denne målgruppe er at fastholde de unge i uddannelse. I afsnittet om den bedre tidligere indsats er det allerede beskrevet, at der for denne målgruppe vil blive etableret et fælles visitationsteam på Ungecentret Staldgården, hvor vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og sagsbehandlere fra Jobcentret vil arbejde sammen. Denne indsats kan have nogen virkning. Der bliver også gjort en stor indsats på ungdomsuddannelserne for at fastholde de unge, men spørgsmålet er, om indsatserne i dag er koordineret tilstrækkeligt. Derfor er Ungdommens Uddannelsesvejledning, Hansenberg, IBC og Jobcenter Kolding på mellemlederniveau, gået sammen om at udarbejde en konkret samarbejdsaftale. Konkret skal samarbejdsaftalen omhandle initiativer til bedre koordinering og anskaffelse af flere praktikpladser. Det første initiativ, der tænkes indført, er øget brug af ny-mesterlærlingeordning, hvor eleven f.eks. kan starte i praktik på virksomheden og derefter få den teoretiske undervisning. Sådanne forløb kan f.eks. starte med, at den unge starter i praktik, og derved får virksomheden mulighed for at se den unge an, inden den unge starter som rigtig elev Langtidsledighedsindsatsen Med den forkortede dagpengeperiode stilles der i dag større krav til en mere effektiv indsats overfor de langtidsledige. Af visionen fremgår det, at ledige vil få en garanti for, at de vil få en tilbundsgående revision af jobplanerne, såfremt de stadig er ledige efter ni måneder. Denne garanti tænkes indført i Det er allerede beskrevet, at der efter ni måneders ledighed skal afholdes en 3.- eller 4. partssamtale, hvor den ledige, Jobcentret, a-kassen og eventuelt anden aktør deltager med henblik på at få lavet en plan for langtidsledighedsindsatsen. Den nuværende langtidsledighedsindsats I dag sagsbehandles de langtidsledige af kommunale sagsbehandlere. Indsatsen er individuelt tilrettelagt. For kontanthjælpsmodtagernes vedkommende består tilbuddene i dag først og fremmest af virksomhedsrettede tilbud i form af praktikker og løntilskud. Indsatsen overfor dagpengemodtagerne er i dag ligeledes virksomhedsrettet, og der er også vægt på opkvalificering via ordinær uddannelse, voksenlærlingeordningen, jobrotation mv. Oftest laves jobplanerne i samarbejde med de aktiveringstilbud, som findes til de langtidsledige. Her er der primært tale om tilbud af 2-4 ugers varighed ved JK Proces og Substanz. Disse tilbud har fokus på jobsøgning og afklaring af det videre forløb, oftest i form af virksomhedsrettet aktivering. De langtidsledige er til samtale på Jobcentret hver 3. måned. Den fremtidige langtidsledighedsindsats I 2012 har Det Lokale Beskæftigelsesråd støttet projektet Ansvar og handling, som er et forsøg på at forbedre indsatsen overfor de langtidsledige, som er i fare for at miste dagpengeretten i starten af Hovedindholdet i projektet er hyppige 3. partssamtaler, hvor 20

21 a-kasse, Jobcentret og den ledige selv deltager. Herudfra lægges der planer for den rette indsats. Det er endnu for tidligt at konkludere på projektets effekt, men de foreløbige tilbagemeldinger er positive. Ca. 75 langtidsledige deltager i projektet. Endvidere afsluttes det EU-støttede LM-projekt i sommeren 2012, hvor der er investeret massivt i uddannelse til de afskedigede fra LM. Effekterne af projektet kendes ikke endnu. Et eksternt firma vil lave en effektevaluering af projektet. Det vurderes, at langtidsledighedsindsatsen fremadrettet skal udvikles på følgende områder: Erfaringerne med hyppige samtaler skal udbredes og gerne sammen med a-kasserne. Der vil blive fremsendt en særskilt sag herpå, når effekterne af projekt Ansvar og handling kendes, idet det vil kræve administrative ressourcer at holde hyppigere samtaler. Konkret arbejdes der på, at der afholdes samtaler med den ledige hver 6. uge I Kolding gives der til sammenligning med andre kommuner, mange uddannelsestilbud til de ledige, men virker tilbuddene? Når resultaterne af LM-projektet foreligger, foreslås det, at der vil blive taget mere principiel stilling til, om uddannelse skal anvendes mere som aktiveringsværktøj, end det gør i dag. Der vil blive fremsendt en særskilt sag herpå Der skal oprettes flere virksomhedsrettede tilbud i form af jobrotation, voksenlærlingeforløb og private løntilskud til de langtidsledige Aktiveringen af de langtidsledige sendes ud i et nyt udbud. Det vil sige, de tilbud der i dag leveres primært af JK Proces. Målet er at lave mere differentierede tilbud, der matcher den enkeltes behov Virksomhedsindsatsen I Kolding er der en lang tradition for at samarbejde med virksomhederne. Først med oprettelsen af Virksomhedsporten helt tilbage til 2001, hvor den daværende arbejdsformidling og Kolding Kommune samlede dele af virksomhedsindsatsen. I 2004 blev dette samarbejde udvidet og Jobbutikken erstattede Virksomhedsporten. Kolding har i dag også en stor virksomhedsindsats, hvilket kan dokumenteres ved, at Kolding er en af de kommuner i regionen, hvor den største andel af de ledige og sygemeldte er i virksomhedsrettede tilbud. Især i forhold til de udsatte ledige, er Kolding i front med den virksomhedsrettede indsats. I det følgende peges der på nogle udviklingsområder og forbedringspotentialer af virksomhedsindsatsen, som der også vil være særlig fokus på i 2013 i forhold til det ordinære arbejdsmarked. Jobcentret skal have fokus på effekt og kvalitet i de virksomhedsrettede tilbud Erfaringer viser, at virksomhedsrettede tilbud har høj effekt. Dette er ikke ensbetydende med, at virksomhedsrettede tilbud altid virker. Derfor skal der i 2013 fortsat være fokus på, at virksomhedsrettet aktivering fører til, at de lediges kvalifikationer styrkes og der skal helst være jobmuligheder forbundet med aktiveringen, hvorfor der aktivt tages stilling til om aktiviteten fører til job efter senest 3 måneder. Jobcentret skal reagere hurtigere og mere fleksibelt på virksomhedernes henvendelser Især jobformidlingen skal styrkes, så virksomheder, der efterspørger arbejdskraft, straks får henvist ledige. Denne indsats er i år allerede styrket ved, at der på Jobcentret er oprettet en særlig gruppe, der varetager jobformidlingen 21

22 Jobcentret skal i samarbejde med virksomhederne udvikle flere jobrotationsog voksenlærlingepladser Der er i dag fokus på både jobrotation- og voksenlærlingeordningen, hvilket også er blevet understøttet af landsdækkende og regionale kampagner, hvor Jobcentret har deltaget. Men hvis der for alvor skal gang i disse ordninger vil det kræve noget ekstraordinært. Det foreslås, at dette område gøres til et særligt indsatsområde for Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcentret skal være en naturlig samarbejdspartner, der kan bidrage til at løse virksomhedernes rekrutteringsbehov Derfor satses der i Kolding målrettet på at opkvalificere ledige indenfor fem satsningsbrancher, hvor der efterspørges arbejdskraft. Med de store anlægsprojekter i vente, er det væsentligt at især samarbejdet indenfor bygge- og anlægsbranchen prioriteres. Men mest afgørende er det, at dialogen mellem virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne, a-kasser og Jobcentret styrkes. I 2013 forventes det, at der for alvor vil komme gang i ideen om at oprette såkaldte ekspertpaneler, hvor repræsentanter fra de ovennævnte parter, går sammen om at udvikle opkvalificeringsforløb til ledige indenfor de fem satsningsbrancher Jobcentrets service og produkter skal markedsføres endnu bedre Ved hjælp af en række aktiviteter og tiltag, vil Jobcentrets arbejde målrettes imod at blive mere synlige for virksomhederne som en naturlig samarbejdspartner og tydelige i kommunikationen til virksomhederne omkring, hvilke samarbejdsmuligheder Jobcentret kan tilbyde. Arbejdet sker via virksomhedsbesøg med efterfølgende opfølgning, deltagelse i forskellige virksomhedsnetværk, videreudvikling af Jobcentrets hjemmeside i forhold til søgbarhed, samt benytte sociale medier, lokal-tv, lokalradio mv. Det foreslås, at Det Lokale Beskæftigelsesråd løbende vil kunne støtte særlige markedsføringstiltag Jobcentret skal fortsætte arbejdet med partnerskabsvirksomheder Jobcentret vil i 2013 også fortsætte partnerskabsvirksomhedskonceptet, hvor kontakten til særlige virksomheder prioriteres. Partnerskabsvirksomhederne vil typisk være virksomheder, som i særlig høj grad udbyder job, som matcher kvalifikationerne hos borgerne i lokalområdet (f.eks. de ovennævnte satsningsbrancher) samt virksomheder, der vil påtage en social indsats for en række af kommunens ledige borgere 22