Mødereferat fra Fællesmødet for Vandværker i Vejen kommune den 15. november 2011 i Brørup.

Transkript

1 Mødereferat fra Fællesmødet for Vandværker i Vejen kommune den 15. november 2011 i Brørup. Dato: Ref.: BHJ Kopi: Velkomst Udbud vandanalyser v/peder Dall Jørgensen Gennemgang af den nye analyseaftale v/synøve Enghave, Eurofins Regler for fritidsarbejde ved efterløn og dagpenge v/hans M. Nielsen Redegørelse for vandrådets arbejde i 2011 v/jens Kurt Jensen Orientering om indsatsplaner & grundvandsbeskyttelse v/iben K. Nilsson, Vejen kommune Orientering om vandsektoren regionalt og nationalt v/ole Wiil, FVD Landsformand og formand region Syd Spørgetid og debat Evt. Jens Kurt Jensen (formand for vandrådet) bød velkommen til de mange fremmødte vandværksfolk, samt vore gæster Peter Storgaard og Ole Wiil fra FVD, region Syds bestyrelse, Iben Nilsson fra Vejen kommune, Jørgen Bruun og Hans Hansen, Udvalget for teknik og miljø, samt Synøve Enghave fra Eurofins. Udbud vandanalyser v/peder Dall Jørgensen Vandrådet udpegede en arbejdsgruppe bestående af Michael Ravn, Hans M. Nielsen og Peder Dall Jørgensen til at indhente priser på vandværkernes vandprøver i årene Arbejdsgruppen afventede i første omgang det nye analyseprogram fra Vejen kommune. Dette kom i juni hvorefter arbejdet begyndte. Fire vandanalyselaboratorier blev kontaktet og bedt om at give tilbud på samtlige vandprøver for vandrådets medlemsvandværker, dog således at aftalen ikke blev begrænset af antallet af tilmeldte vandværker. Arbejdsgruppen har gjort et stort og flot stykke arbejde med at ensrette de efterfølgende tilbud fra analyselaboratorierne og kontakte disse ved tvivlsspørgsmål. Vandrådet blev indkaldt til møde, hvor de fire analyselaboratoriers tilbud var listet i skemaform, således at tilbuddene var umiddelbart sammenlignelige. Efter dette møde blev to laboratorier valgt til det videre forløb der bestod i møde med arbejdsgruppen for afklaring af de sidste spørgsmål. Vandrådet blev igen indkaldt til møde og arbejdsgruppen havde nu beregnet konsekvensen, for tre af vore vandværker, med den gamle aftale og de to nye laboratoriers nye priser. Det var således let for vandrådet at tilslutte sig arbejdsgruppens indstilling af Eurofins. Aftalen kræver ikke et minimum af deltagende vandværker, det er således op til de enkelte vandværker om de ønsker at anvende vandrådets forhandlede priser, dog er det således at aftalen kun omfatter vandværker der er medlem af Vandrådet i Vejen kommune. Gennemgang af den nye analyseaftale v/synøve Enghave, Eurofins Eurofins har indgået en ny aftale med Vandrådet for Vejen kommune. Aftalen omfatter udelukkende vandværker der er medlem af Vandrådet. Eurofins har udsendt nye aftaler til samtlige medlemsvandværker og aftalen er gældende fra 1. januar 2012 eller straks Eurofins har modtaget aftalen underskrevet retur. Eurofins har, på landsplan 35 til 40 prøvetagere Den nye prøveplan fremsendes til de tilmeldte vandværker i januar 2012 Ca. 1 uge før hver prøveudtagning sendes der brev eller mail til vandværket. Der er forhandlet rigtig gode priser hjem på hasteprøver, hvis vandværket rammes af en forurening. Normal leveringstid på vandprøveresultater er 10 arbejdsdage, dog kan specialanalyser kræve lidt længere tid. Eurofins kan varsle vandværket ved overskridelser af parametrene for microbiologi i en vandprøve, både pr. sms og på mail. Rapporterne leveres via , men vandværkerne i Vejen vandråd har gratis adgang til PAIS, hvor man selv kan følge vandprøverne og de sidste 5 års rapporter er gemt. Dette kræver blot en kode og adgang, der udleveres af Eurofins. I den nye aftale med Eurofins tilbydes medlemmerne af vandrådet i Vejen kommune gratis adgang til Center for Rentvand. Der er tale om en 24 timers vagtordning hele døgnet og på alle tider af året hvor vandværket kan komme i kontakt med en erfaren rådgiver fra kundecentret. Vagtordningen er således en livline, som kan hjælpe vandværkerne ved alle pludseligt opståede problemer med vandkvaliteten. Center for Rentvand kan træffes på tlf , ved pludseligt opståede problemer. Prisen for evt. efterfølgende vandprøver kan ses i samarbejdsaftalen vedr. udtagning og analyse af drikkevand, der er tilsendt samtlige medlemsvandværker. Af samarbejdsaftalen fremgår ligeledes at vandrådet har forhandlet sig frem til meget favorabel pris på vandanalyserne. Prisen er væsentlig lavere end den tidligere aftale. Der er ingen miljøtillæg, priserne indeksreguleres med max 1,5% pr. år og der gives en pæn rabat på øvrige drikkevandsanalyser som enkeltparametre (f.eks BAM, coliforme ekstraanlyser ect.)

2 Der skal i 2012 analyseres for yderligere pesticider. Det betyder at pakken nu indeholder 33 pesticider. Der kan, i samråd med kommunen, dispenseres fra enkelte pesticider, men vandrådets vurdering er at dette ikke er arbejdet værd, da besparelsen vil være minimal. Regler for fritidsarbejde ved efterløn og dagpenge v/hans M. Nielsen Flere vandværksfolk ønsker at fortsætte deres arbejde ved de lokale vandværker når de går på efterløn eller modtager dagpenge, men reglerne for hvilket fradrag honoraret/lønnen, fra vandværket, udløser, kan være svære at gennemskue. Hans M. Nielsen forklarede det derfor på denne måde: Faste honorarer opgøres således (eksempel): Årligt honorar Kr ,00 modregnes med følgende beregning i Honorar / omregningssats (kr. 205,52 (2011 tal)) (kr. 209,55 (2012 tal)) Eksempel: / 205,52 = 48,66 timer der modregnes i efterlønnen/dagpengene Timelønnet eller fastlønnet med angivelse af fast timetal (denne omregning foretages kun hvis timelønnen er under kr. 205,52 pr. time) opgøres således (eksempel): De første kr ,00 / 205,52 = 163,64 timer der modregnes i efterlønnen. Når de ,00 er brugt, modregnes time til time. Hans M. Nielsen opfordrede Ole Wiil til at bringe dette i FVD s medlemsblad Vandposten, således at reglerne kommer til flest mulige vandværksfolks kendskab. Hvis man er i tvivl, hvorvidt det vil være den ene eller den anden beregning der vil være gældende, opfordrede Hans M. Nielsen til at man kontakter sin A-kasse før man opgiver hvervet i det private vandværk. Redegørelse for vandrådets arbejde i 2011 v/jens Kurt Jensen Jørgen Sørensen, Holsted By vandværk er udtrådt af vandrådet og ind er i stedet kommet Erik Nissen, Glejbjerg vandværk. Referater fra vandrådets møder er nu, takket være Karina Malmberg fra FVD at finde på FVD s hjemmeside under Region Syd, Vandråd i regionen og Vejen. Vandforsyningsplanen er blevet justeret. Det betyder at Ejendomme i landzone, hvor jordledningen mellem beboelsen og et alment vandværks stikledning vil få en længde på mere end 30 meter, regnes ikke som hørende til vandværkets naturlige forsyningsområde. Vandværket afgør stikledningens placering Dette gælder dog kun såfremt den samlede pris for etablering af vandforsyning i landzone udgør mere end kr ,- + moms Regulativet er blevet tilrettet. Det betyder at der i punkt 6.3 er indføjet en ansvarsfraskrivelse for følgeskader i forhold til levering til erhvervskunder. Dette var et krav fra vandværkernes forsikringsselskaber, da disse ikke dækker for følgeskader. Punktet er ligeledes en opdatering i forhold til andre forsyningsvirksomheder, såsom gas, el og varme. I regulativets punkt er der tale om en justering, da normer for vandinstallationer og tilbagestrømningssikring er ændret. Endvidere henhører bekendtgørelserne nu under Sikkerhedsstyrelsen (tidligere By- og Boligministeriet) Beredskabsplanen er under udarbejdelse af en arbejdsgruppe i vandrådet. Beredskabsplanen udarbejdes som en skabelon, hvor det enkelte vandværk selv skal tilføje og justere planen efter vandværket behov. VIGTIGST er dog at man løbende opdaterer planen. Gebyrmidlerne (I dag kaldet vandindvindingsafgift) Gebyrmidlerne blev indført for at man kunne kortlægge grundvandsresurserne i Danmark. Gebyret skulle være 10 årigt, hvorefter det skulle bortfalde I starten blev gebyrpengene udbetalt direkte til kommune og amt og var automatisk øremærket til undersøgelse og sikring af vort grundvand. I dag opkræves afgiften af Skat og tilfalder kommunen via bloktilskuddet, hvorfor det ikke er øremærket til sikring af grundvandet. Vejen kommune har i perioden haft en lønudgift på kr ,- til grundvandsbeskyttelse. I 2007 og 2008 har vandværkerne alene betalt over kr ,- og tager man vandindvindingsafgiften fra markvandingsboringer m.v. med, så har indtægten til kommunen i 2007 og 2008 været over kr ,- Vi har ikke kunnet få kommunens indtægt for 2009 og 2010 oplyst, men den samlede indbetaling til kommunen er blevet væsentlig højere, da gebyret til kommunerne er næsten fordoblet. Pengene fordeles i dag efter indbyggertallet og Jens Kurt anslog derfor at beløbet for Vejen kommune er mindst kr ,- Periodens indtægt for kommunen har således været mindst 1.45 mill og udgiften 0,5 mill Ca 1. mill er brugt til finansiering af kommunens udgifter til veje, skoler, plejehjem m.m. frem for beskyttelse af vort grundvand. Vandrådet ønsker, at de penge der bliver afkrævet i vandindvindingsafgift også bruges til beskyttelse af vort grundvand. I vandforsyningslovens kapitel 4a Afgift til drikkevandsbeskyttelse, står i 24 stk. 2.2, X,Xøre til dækning af kommunernes udgifter til varetagelse af opgaver ved at oprette og lede et koordinationsforum, jf. 12, udarbejdelse

3 af indsatsplaner for udpegede indsatsområder, jf. 13, og kommunalbestyrelsens administration forbundet med indsamling og indrapportering af data jf. 24 d. Hvad skal der til for at pengene, der er øremærket til grundvandsbeskyttelse også bruges til dette formål? Vandrådet håber på politisk vilje til at gennemføre vandforsyningslovens bestemmelser. Vejen Forsyning A/S har henvendt sig til vandrådet vedrørende aftalen om levering af målerdata ved årsskiftet. Det er, på nuværende, muligt at overføre den eksisterende aftale fra Vejen kommune til Vejen forsyning A/S eller at lave en ny aftale for 2011/2012 med FVD s vejledning nr Vandrådet arbejder med aftalen på det kommende møde og sender den herefter ud til samtlige medlemsvandværker. Orientering om indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse v/iben K. Nilsson, Vejen kommune Iben K. Nilsson fortalte om de krav der stilles til indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse. For at kunne udarbejde en indsatsplan kræves kortlægning af området der skal dækkes af indsatsplanen. Kortlægningen består af følgende elementer: Grundvandsmagasinerne og deres udbredelse kortlægges Kvaliteten af grundvandsmagasinet fastlægges Naturlig beskyttelse undersøges bl.a. for indsatsområde og nitratfølsomhed Arealanvendelse og forureningstrusler kortlægges Når disse ting er kortlagt, er det op til kommunen at udarbejde en indsatsplan indenfor 1 år. Indsatsplanen skal indeholde: Resume af kortlægningen Detaljeret opgørelse over behov for beskyttelse Angivelse af de områder hvor indsatsen skal gennemføres Indsatsplanen skal ligeledes: Angive retningslinjer Indeholde tidsplan Beskrivelse af overvågning og så skal den være egnet til at træffe afgørelser efter. Processen til at nå den færdige indsatsplan er følgende: De berørte parter involveres Forslag til indsatsplan forelægges koordinationsforum Indsatsplanen offentliggøres og sendes samtidig i høring i mindst 12 uger Den reviderede indsatsplan forelægges i koordinationsforum Kommunalbestyrelsen vedtager indsatsplanen De berørte parter skal direkte underettes om indsatsplanens indhold. Kommunen har pligt til: At gennemføre indsatsplaner At følge retningslinjerne i 13 Indsatsplan ved administration af lovgivningen Kommunen kan ikke: Lovgive ved hjælp af indsatsplanen Initiativerne er hovedsageligt rettet mod nitrat og pesticider. Aftaler der indgås, som følge af indsatsplanen, skal være frivillige og på rimelige vilkår, både når det gælder dyrkningsaftaler og købsaftaler. Erstatninger: Dyrkningsrestriktioner mod kompensation, skal være frivillige aftaler på rimelige vilkår og betales af det berørte vandværk. Pålæg om dyrkning gives af kommunen, mod kompensation. Kommunen kan sende regningen videre til vandværket Påbud eller forbud gives af kommunen. Dette er normalt uden regning, men gives kompensation, kan denne dog sendes videre til vandværket. Vejen kommune har fra Ribe Amt modtaget en gammel indsatsplan. Denne plan ønsker man, på sigt, revideret og gjort tidssvarende, men man afventer den igangværende kortlægning I øjeblikket er kortlægning i gang i: Veerst og V. Thorsted (forventet afsluttet ultimo 2013) Jels (forventet afsluttet ultimo 2013) Skodborg (forventet afsluttet ultimo 2014) Rødding, Sdr. Hygum og Brædstrup (forventet afsluttet ultimo 2014)

4 Orientering om vandsektoren regionalt og nationalt v/ole Wiil. FVD landsformand Ole Wiil takkede for invitationen til at deltage i Vandrådets fællesmøde. Han sagde: Det giver mig jo en god følelse af, hvad der rører sig og tillige en god mulighed for, at jeg kan få afprøvet om den politik, foreningen fører, falder i vandværkernes smag. Det er et erklæret mål for FVD, at bevare den decentrale vandforsyning med alle midler. FVD ønsker ikke store vandforsyningsfabrikker, men små lokale vandforsyninger. Det giver den største forsyningssikkerhed hvis forureningen rammer. Grunden til det store fremmøde på bl.a. aftenens fællesmøde er jo at alle føler et fælles ansvar for vores drikkevand, som vi jo bor ovenpå i lokalområderne. Det er med til at vi engagerer os i vandværkernes bestyrelser, vandrådet, koordinationsforum og i regionsbestyrelsen. Ole Wiil opfordrede os alle til at blive ved med det. Vandrådet er en utrolig vigtig samarbejdspartner for kommunen. Det er fordi de enkelt vandværker i kommunen er knyttet sammen i et stærkt fællesskab i vandrådet og i Vejen kommune bakker 27 af 30 vandværker op om vandrådet. Kun 3 vandværker har valgt ikke at deltage i vandrådet. I vandrådet for Vejen kommune er Vejen forsyning (det tidligere kommunale vandværk) også er én af vandrådets medlemsvandværker og det er rigtig godt for alle er jo til for at levere forbrugerne godt og rent vand af en god kvalitet. Ifølge vandforsyningslovens 12 er kommunerne forpligtet til at oprette koordinationsforum. I Vejen kommunens koordinationsforum deltager vandrådet med repræsentanter og disse skal bistå ved udarbejdelsen af bl.a. indsatsplaner. Koordinationsforum skal bestå af repræsentanter for vandforsyningerne i kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og evt. andre relevante parter i kommunen. Regeringen Nu kender vi så den nye regering. Af interesse for vandsektoren er Ida Auken (SF) der er blevet miljøminister og Mette Gjerstad (S) der er blevet fødevareminister, men af endnu større interesse for vandværkerne er jo miljøudvalgets sammensætning. Hér er det interessant at se at det er den radikale Lone Loklindt der er blevet formand. Det var jo som bekendt kun de radikale der stemte imod den nye vandsektorlov. Læser man regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen er der på vandsiden en række forhold, der må påkalde sig vores interesse. Ole Wiil citerede: En omlægning af skatter og afgifter skal sikre at der skabes de rette incitamenter, til at tænke og handle grønt. Det skal kunne betale sig at spare på energien og reducere anvendelsen af pesticider. Regeringen vil vedtage vand- og naturplaner Regeringen vil fremlægge en køreplan for fuld gennemførelse af EU s vandrammedirektiv og Natura 2000 direktiverne Det vil være nødvendig med en skærpet regulering af landbrugets brug/udvaskning af kvælstof og af brugen af sprøjtegift blandt andet gennem en højere pesticidafgift og større sikkerhedszoner omkring vandboringer. Giftfrit drikkevand er højt prioriteret. MEN naturlig vis ikke et ord om vandsektorloven Vandsektorloven Vandsektorloven fylder utrolig meget hos FVD og de 2000 vandværker der ikke er omfattet af loven kunne stille spørgsmål ved rimeligheden af at FVD bruger så mange ressourcer på 122 af vore største vandværker, men formålet er jo at få de private vandværker løftet ud af loven. De private vandværker leverer vand af en god kvalitet efter hvile i sig selv princippet. Det eneste der fordyrer vandværkernes priser er den omsiggribende lovgivning, senest Vandsektorloven, som pålægger vandværker, der fakturerer mere end m3, en masse administrativt bøvl til ingen nytte, betaling af afgifter til et statsligt drevet sekretariat, udgifter til revisorer, samt påbud om at afvikle den surt opsparede formue og i stedet lånefinansiere nye tiltag. Som Ole Wiil sagde; Alt dette i effektiviseringens hellige navn, men det giver ikke bedre drikkevand blot dyrere drikkevand FVD og DANVA har øget samarbejdet og afgivet fælles høringssvar på benchmarking, underskrevet af de to direktører og der er sendt et brev Nu må vi sige fra til ministeren og senest er de to foreninger blevet enige om at klage over de udmeldte prislofter. I fællesskab arbejder de to foreninger for følgende: Vandværker skal ikke betale skat Prisloftreguleringen ønskes afskaffet Forsyningssekretariatet ønskes nedlagt m3 grænsen ønskes ophævet, men alle vandværker uanset størrelse, skal leve op til fælles krav om gennemsigtighed, energieffektivitet, vandkvalitet m.v. Man ønsker at alle vandværker skal deltage i et benchmarking- og ledelsessystem gradueret efter størrelse på vandværket Teknisk og administrativ/økonomisk kontrol af vandværker ønskes placeret i Naturstyrelsen for de offentlige vandværker og ved kommunerne for de forbrugerejede vandværker. Pesticider Tænk engang; 0,1 mikrogram Glyphosat i en liter vand er lige så farligt som en hovedpinepille opløst i 5 millioner vand. D. 11. september havde DR et indslag om mikroforureninger af sprøjtemidler, som stadig bruges af landbruget, i vores drikkevand. Indslaget var ledsaget at et danmarkskort med en masse gule prikker. Udsendelsen gav indtryk af, at drikkevand med en koncentration på 2 gange grænseværdien var farlig og gav grund til frygt for lever og nyreskader,

5 samt skade på sædkvaliteten. Grænseværdierne for disse organiske mikroforureninger er sat til detektionsgrænsen for stoffet. Det betyder ikke nødvendigvis, at stoffet i sig selv er farligt og da slet ikke i denne koncentration. Det er blot et udtryk for at vi ikke accepterer at disse stoffer kan måles i vores drikkevand - en ganske fin og nobel målsætning. Desværre optræder stofferne så i drikkevandet, efter mange års lovlig brug i landbrug, gartneri, skovbrug og privat haver. Heldigvis finder mange af disse stoffer ikke anvendelse mere. For eksempel BAM der er et nedbrydningsprodukt fra jordbehandlingsmidlet Prefix. Dette blev forbudt i Danmark i Vi kæmper derfor stadig med fortidens synder. Selvfølgelig er det ikke OK med forurenet drikkevand slet ikke, men det gavner ikke noget som helst at opskræmme hele befolkningen. Måske det er på tide at debatten i højere grad drejer sig om at foretage en sundhedsmæssig risikovurdering af diverse pesticider i drikkevandet, ligesom det nu konkret må undersøges om professor Erik Arvins synspunkt om, at alt drikkevand bør kulfiltreres er korrekt eller skal tilbagevises. I øvrigt oplyser Fødevarestyrelsen i sin rapport i 2010, at vort daglige indtag af 68 mikrogram pesticid i fødevarerne ikke bør give forbrugeren anledning til sundhedsmæssige bekymringer. De 68 mikrogram i Fødevarestyrelsens rapport kan vi holde op mod grænseværdien på drikkevandet der i dag er fastsat til 0,1 mikrogram/l Coli Desværre har der været en række forureninger med coliforme bakterier. Disse forureninger synes at hænge sammen med den omfattende nedbør. Fvd s medlemmer gør en stor indsats og sætter en ære i at levere rent drikkevand. Så snart der konstateres uregelmæssigheder, gøres alt for at spore årsagen. Der er ingen tvivl om at de store forureningssager i Køge, Århus og senest København har sat fokus på området og det er rigtig godt. Alle vandværkerne har jo en forpligtelse til at levere godt og rent drikkevand. At der ses flere overskridelser i de private vandværker beror jo på, at vi er næsten 40 gange så mange. Til gengæld rammer disse overskridelser, på de små vandværker, kun en begrænset forbrugerskare, i modsætning til de helt store forsyninger. Når der konstateres overskridelser af grænsen for coliforme bakterier, skal årsagen oftest findes i vandværkets rentvandstanke. I 2011 har dette været særlig udpræget og grunden skal måske findes i de sidste to års strenge vintre, der har været hårde ved betonen, sammenholdt med de ekstreme regnmængder. Når overfladevand står uden for rentvandstanken og presser på, skal der ikke stor frostrevne til, for at de meget fintfølende analysemetoder giver udslag og der dermed konstateres en overskridelse af coli. Ole Wiil pointerede at der ikke var grund til at male fanden på væggene. Danmark har noget nær Europareorden i at levere godt og rent drikkevand. I 2010 leverede 97% af de danske vandværker rent drikkevand uden nogen former for pronlemer. Af de mere end 100 forureningssager, gav kun 65 anledning til kogeanbefaling eller levering af vand fra anden vandforsyning og man fandt ikke, at der var lægefaglig belæg for at frygte epidemier eller for folkesundheden i øvrigt. Man kunne ikke sige at der var tendenser i retning af store eller små vandforsyninger forureningerne var jævnt fordelt. Dog kunne man konstatere, at når der var forureninger på de små værker, var det oftest rentvandstankenes vedligeholdelsestilstand der var årsagen. Nyt kursus i FVD I marts 2011 blev sidste nye skud på FVD s kursusstamme sat i søen. Det er kursus i Vandværksdrift (Håndbog 6) dygtig ledet af Henrik Laugesen fra Kemic. Kurset blev gennemført som et aftenkursus for bestyrelsesmedlemmer, men FVD ønsker at udvikle et kursus, over flere dage evt. opdelt i moduler rettet mod vandværkernes driftspersonale, med afsluttende prøve og certificering. Kurset var en bragende succes og blev over 3 kursusaftner gennemført med 112 kursister i region syd. FVD arbejde også med et certificeringskursus i hygiejne på vandværket (Håndbog 7) Teknisk udvalg i FVD Fra FVD opfordres vandværkerne, gang på gang, til i højere grad at anvende professionel bistand i form af ansat driftspersonale og administrativt personale. Ideen er at bestyrelserne i højere grad frigøres fra de tunge driftsopgaver så de kan agere som bestyrelser og træffe de overordnede beslutninger. FVD s fokus har nok, i mange år, været på de folkevalgte bestyrelser og i mindre grad på det tekniske personale. FVD har følt at der manglede et forum for teknikere, specielt hvis FVD s medlemmer følger opfordringen til at blive mere professionelle. Så vil antallet af teknikere i organisationen stige markant. Man ønsker derfor at udnytte den store tekniske viden, der er i organisationen ved at oprette et teknisk udvalg. Med udvalget ønsker man at fokusere på udvikling og sikring af en bæredygtig og sund decentral vandforsyning, men også rådgivning og deltagelse i eksterne arbejdsgrupper, ses som en mulighed for udvalget. Da det vil være en fordel med et indgående kendskab til vandværksdrift, har FVD bedt en række ressourcepersoner on at deltage i arbejdet. De er ikke demokratisk valgt, men nøje udvalgt efter FVD s kendskab til deres kompetencer. FVD forventer sig meget af denne nye tænketank til glæde og gavn for alle vore vandværker. Tilstandsrapport Hvis vandværkerne ønsker at danne sig et overblik over vandværkets helbredstilstand er det en god ide at få udarbejdet en tilstandsrapport med tilhørende handlingsplan. Denne udarbejdes typisk af et rådgivende ingeniørfirma. Herved får vandværket et godt værktøj, som bestyrelsen kan træffe beslutninger efter. Hvad trænger til at blive renoveret? Hvordan er vandværkets forsyningssikkerhed? Trænger fugerne i rentvandstanken til at blive skiftet? o.s.v.

6 Handlingsplanen hjælper bestyrelsen med at træffe de bedste beslutninger for vandværket vedr. investeringer, der kan sikre drikkevandskvaliteten i mange år fremover, derudover får bestyrelsen mulighed for at planlægge kommende investeringer og dermed medtage disse i budget og anlægsbudgettet, således at man i god, tid får taget stilling til finansieringen af disse nye tiltag. Husk! Vi ser på vandværket hver dag, men andre øjne kan muligvis se det vi ikke ser. Kommunalt tilsyn Vejledning nr af 12. september 2011, Vejledning om kommuners tekniske tilsyn med vandværker. Ministeren har sammen med vandbranchen revideret Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Dette resulterede i en checkliste indeholdende alle de elementer, som tilsynet omfatter. Vejledningen har været i høring. Konklusionen er, at det er et godt arbejdsværktøj, der er udarbejdet. Ole Wiil konstaterede at vi har en forpligtelse til at aflevere en veldrevet vandforsyning til kommende generationer. Dette kræver bl.a. at det skal være attraktivt at sidde i bestyrelsen. Han slog igen til lyd for at bestyrelsen er bestyrelse og lader arbejdet udføre af uddannet personale. Gerne et som et samarbejde mellem flere vandværker om teknisk- og administrativ personale, således at bestyrelsens arbejde indskrænkes til udelukkende at træffe de overordnede beslutninger. Det betyder at vandværkerne opfordres til at ansætte professionelle driftsledere, samt administrativt personale til at drive vandværket. Dette for at vi kan aflevere vandværker, der er ledet og drevet af kompetente og engagerede mennesker, til næste generation samtidig med at vandværket fortsat leverer rent og godt drikkevand. FVD vil fortsat, med alle midler, arbejde for sit erklærede mål, nemlig at bevare og styrke den decentrale vandforsyning. Foreningen tror ikke på de store enheder, men opfatter at mindre enheder giver største forsyningssikkerhed. Ole Wiil pointerede at han er stolt af at være landsformand for FVD og at han er imponeret over det engagement, der lægges for dagen. Han ønskede at vi fortsat står sammen om den decentrale vandforsyning, som kun kan lykkes ved den enestående og prisværdige indsats, der ydes af langt over engagerede bestyrelsesmedlemmer. Tak for invitationen v/jørgen Bruun, Formand for teknik & miljø Jørgen Bruun bad om ordet og takkede for invitationen til aftenens møde i vandrådet. Han syntes at det havde været en lærerig og god aften, med mange gode informationer. Afslutning: Formand for vandrådet Jens Kurt Jensen afsluttede mødet. Han fortalte at han, fra årsskiftet, træder ud af vandrådet og erstattes af en ny repræsentant fra det gamle Vejen kommune. Vandrådet takker for samarbejdet og Jens Kurt s store arbejde med at koordinere vandrådets forskellige arbejdsopgaver. TAK for det.