Ì ± µ ¼ Ø ²»² ³ ²¼»² ³ ¼»² ±¹ ïçìì ² ª» º» ß ¾» ¼» ²» Þ± ¹» µ ¾ Ù ¼»ò

Transkript

1 Ô ¼ ± º; ¾«¹ ³»¼ ¾± ¹³ ²¹»² Ù ¼» ß ¾» ¼» ²» Þ± ¹» µ ¾ Ù ¼» ¹»²²»³ éð ; ïí

2 Í;¼ ² ¾»¹ ²¼» ¼»»» ïçììæ Ô ¼ ± º; ¾«¹ ³»¼ ¾± ¹³ ²¹»² Ù ¼» Ö± ¼ ª ¼» ²±µ º Ù ¼» Õ±³³«²» µ±³³»²¼» ¾ ¹¹»» ò Ì ± µ ¼ Ø ²»² ³ ²¼»² ³ ¼»² ±¹ ïçìì ² ª» º» ß ¾» ¼» ²» Þ± ¹» µ ¾ Ù ¼»ò Ú»² ¾» µ»¼»² ³»¼ çè :µµ»ó ß ¾» ¼» ²» Þ± ¹» µ ¾ ¹»²²»³ éð ; µ ¾ ìòéðð µ ª» ¾± ¹» Ù ¼»ò Ø» µ ² ¼«:» ±³ ¼»²ô ¼»» ¹;» ô ±¹ ¼»² º»³ ¼ ±³ ª»²» ò Gladsaxe var en lille sognekommune. Den lå beskyttet mod den store by København af Utterslev mose. Både i Gladsaxe og København var der boligmangel. Det var der stort set over hele landet. Boligbyggeriet var stort set sat i stå under anden verdenskrig. Det skulle der gøres noget ved, og ved lidt af et tilfælde så Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe dagens lys onsdag 25. oktober Det var kommunelærer Thorkild Hansen, som sammen med en håndfuld aktive fra den socialdemokratiske fællesledelse og Gladsaxe Sogneråd stiftede Arbejdernes Boligselskab. Thorkild Hansen, der senere blev skoledirektør i Gladsaxe, fikved et tilfælde ideen til at bygge almene boliger fra en politisk kollega i en nabokommune. Thorkild Hansen fortalte ved Arbejdernes Boligselskabs ïì

3 Ù»²²»³ ¼»»²»» éð ; ß ¾» ¼» ²» Þ± ¹» µ ¾ ± º( : ª»¼ ìòéðð ¾± ¹» ò ß» ¹¹» Ù ¼» Õ±³³«²»ò éð ; 50-års jubilæum, at stifterne af boligselskabet så en mulighed for at nedbringe manglen på boliger i kommunen. Han havde regnet med, at når det første byggeri var vel gennemført, så ville hans engagement i boligbranchen være afsluttet. Sådan gik det ikke. Han blev boligselskabets første formand og var aktiv inden for Arbejdernes Boligselskab i 48 år, hvor de 28 år var som formand. Lidt af et klondyke Gladsaxe var i 1940 erne lidt af et klondyke. En blanding af landbrug, gartnerier, sommerhuse og randbebyggelse langs landevejene, som skar gennem kommunen, som havde indbyggere. Men Anden Verdenskrig skulle først finde sin afslutning, inden Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe kunne stikke spaden i jorden og gå i gang med den første afdeling. Det blev Mølleparken 1, 98 rækkehuse på hver 83 kvadratmeter til en leje af 84 kroner om måneden med et indskud på 750 kroner. Klar til indflytning i Og der var ingen problemer med at få lejet dem ud. Allerede ved opførelsen af Mølleparken 1 besluttede bestyrelsen, at fremtidige byggerier alle skulle hedde noget med parken. Administrationen af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe lå hos formanden. Det var fritidsarbejde, men i 1948 var arbejdet så omfattende, at administrationen blev overgivet til Administrationsselskabet af Boligselskabet havde et tæt samarbejde med Arbejderbo, som var forretningsfører på en lang række af de første byggerier. Alt kunne lejes ud Boligmanglen var stadig stor. Alt hvad der blev bygget kunne lejes ud. Så det gik slag i slag med at opføre almene boliger i Gladsaxe. Jord var der nok af i Gladsaxe, så boligselskabet købte op og byggede løs: Højgårdsparken, Stengårdsparken og Pileparken 1, som blev boligselskabets første etageejendom med 198 boliger. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe tager sit navn seriøst, fordi boligselskabet kun har bygget inden for kommunensgrænser.sidenstarteni1944ogfremtil70årsjubilæet harabg stået bag opførelsen af over4.700 boliger,som selskabet administrerer. Fart over feltet Da ABG skulle opføre sin første etageejendom Pileparken 1 med198boliger, der hvorkøbenhavnskommune og Herlev kommune grænser op til Gladsaxe, opstod der problemer. Der var både mangel på bygningshåndværkere og materialer. Pileparken 1 er opført i perioden Der var fart over feltet. Der blev bygget flere afdelinger samtidig med at Arbejdernes Boligselskab begyndte at købe jord op, som senere blev til Borreparken, Lyngparken 1, Tinghøjparken og Lykkeparken, så opkøbene fortsatte og blev senere til Kongshvileparken, Kildeparken og Pileparken4. Nu også med garager Garager. Hvem tænkte på garager i 1948, hvor den danske bilpark stort set bestod af biler fra før anden verdenskrig. Alligevel blev Pileparken 2 den første bebyggelse med garager. 32 styk i kælderen under boligerne. I 1950 søgte Arbejdernes Boligselskab i Tinghøjparken for første gang at skabe rammer for mødelokaler og selskabslokaler. Det var også her, beboerne som de første i ABG fik udleveret en beboermappe med nyttige oplysninger. ïë

4 ïçëð» ²»æ ïíç ¾± ¹» µ ;»²»²µ» ³;²»¼ ß ¾» ¼» ²» Þ± ¹» µ ¾ ²¼º(» ±³» º ¼» º(» ¾± ¹» µ ¾» ¾»¾±» ¼»³±µ ò Ü» ª ïçëèò Ú± µ:»»»² ïçëì º± º» ͵±» µ»² ï ¾»ª»² ¾± ¹ ²¼»» º»² µ»µ ³»¼ ³±¼» ²» ³(¾» ±¹» ª ; ¼»² ± ¹»»»ò 555 er ikke et magisk talt. Det var antallet af boliger, som ABG opførte i 1952, hvor bestyrelsen også kunne konstatere, atdernu var 1.313indflyttedeboliger og flere var påvej. Rekorden var 139 færdige lejligheder på en måned. I 1954 boede hver ottende af kommunens indbyggere i Arbejdernes Boligselskab. Det var også i 1954, at Skoleparken 1 blev bygget oven på en grusgrav. Skoleparken 1 er et af boligselskabets mest varierede, når man kigger inden døre. Arkitekten havde udarbejdet en møblingsplan samt anvisninger på, hvordan beboerne bedst kunne udnytte køkkenet, når hver ting havde sin bestemte plads. Først med beboerdemokrati Det var også i 1954, Fritidsudvalget blev oprettet. I 1955 begyndte Vor Bolig at udkomme som et bindeled mellem beboerne og selskabet. Vor Bolig holdt pause i , hvor Boligbladet begynde at udkomme. Arbejdernes Boligselskab var blandt de første boligselskaber, som fik et samarbejdsudvalg i Og året før i 1958 tog man fat på at indføre beboerdemokratiet i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, og det kom til at danne mønster for andre boligselskaber. ïê Da kalenderen nåede frem til 1962 startede man opførelsen af boligselskabets mindste afdeling Kagsåvej med fem boliger. Få år efter var Arbejdernes Boligselskab med i den gruppe af boligselskaber, som stod for opførelsen af Høje Gladsaxe. Det var i Indflytningen begyndte året efter. Þ»¾±» ª ¹»»»» ³» λ :»² ² µ ¾ ³(¼» ¾»¹ ²¼» ó»² º ïççð» ²»ò

5 Þ ¹¹»» º Ø(» Ù ¼»»¼» ïçêíò éð ; ïçéð» ²»æ Ó» º ²» ³»² ²» ¾ ¹¹» ïçêð» ²»æ Ø : ²¼ µ«¼ ±¹ ±µ» ²¹» I 1965 besluttede beboernes repræsentantskab at oprette en boligindskudsfond, som skulle hjælpe de kommende beboere, som havde svært ved at betale de efterhånden meget høje indskud. Det var forløberen for Den almene Boligfond, som var med til at yde lån og biderag til rokeringer blandt lejere. Den blev stoppet af boligstyrelsen i 1993, som fandt det ikke længere var lovligt at drive en fond af denne karakter i et boligselskab. Der var stilstand i byggeaktiviteterne inden for Arbejdernes Boligselskab et par år i tresserne. Boligforliget i 1966 betød, at alle boliger skulle vurderes og ansættes til den rigtige og reelle lejeværdi. Boligerne i den eksisterende almene boligmasse skulle nu være med til at finansiere de nye almennyttige boliger via Landsbyggefonden. Planerne om et byggeri på Enghavegårds jorde blev opgivet. I stedet blev Danmark og Gladsaxe beriget med tv-byen og Blågård Seminarium. I 1969 kunne bestyrelsen se tilbage på selskabets første 25 år: 26 afdelinger med boliger. Oven på jubilæet var der stilstand i byggeriet inden for boligselskabet, som ikke satte byggeri i gang i 1970 og 1971, selv om der var planer nok. Ved udgangen af 1976 ophørte aftalen med Administrationsselskabet af 1948, og boligselskabet fik sin egen administration. Høje Gladsaxe opsagde også aftalen om administration med Administrationsselskabet af1948, og blev lagt overtilarbejdernesboligselskab i form af Fællesdriften. I forbindelse med overgangen til egen administration valgte boligselskabets stifter, Thorkild Hansen, at stoppe på formandsposten efter28 år. Han blevafløst af PoulChristensen fra Høje Gladsaxe, indtil han i1978 kom ind i Gladsaxe byråd. Den nye formand blev Henry Vedsegaard fra Mølleparken 1. I 1977 og 1978 blev der ikke en eneste gang råbt hurraved et rejsegilde. Dervarstilstand ibyggeriet. Det var eftervirkninger af energikrisen i Beboerdemokratiet griber om sig Beboerdemokratiet griber mere og mere om sig. De, som betaler huslejen, er også med til at bestemme, hvad der skal ske. Men ikke alle beslutninger træffes så tæt på beboerne, at de har indflydelse. Der er langt fra Folketinget, hvor lovene vedtages, og til Gladsaxe. Derfor nedsættes Kredsudvalget til at følge den politiske udvikling på boligområdet og søge indflydelse i Boligselskabernes Landsforening og være med til at forme fremtidens boligpolitik. I 1980 stod der på en venteliste for at få en bolig i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Hertil kom beboere inden for boligselskabet, som søgte en anden bolig. Det betød planlægningen af Skoleparken 2, Kildeparken 4, Toftegården og Moseparken. 143 boliger - en dråbe i havet. Ved40-årsjubilæet i1984 varderpå40åropførtover4.000 boliger, 55 erhvervslejemål inklusive børnehaver samt 407 garager eller carporte. Hertil mødelokaler, selskabslokaler, vaskeribygninger og meget mere. ïé

6 ïçèð» ²»æ Ó ²¹» ; ¾ ¹¹»¹ «²¼» ѹ ;»²»²µ» ¹ «²¼ ± ¼ ¹»¼» ³ ²ô ± ¼»² ª ; º± ²» ô ¼»² ³;» ±»²» ò Ê ¼¹; ¼ µ»² ø ª ¾»ª ± º( ±³»»³»² ¾ ¹¹» ³»¼ ¹«µ ³«ª µ ²¼º ² ²¹ ïçèéò îððè ±¹ îððç ¾»ª Ê ¼¹; ¼ µ»² ø»²±ª»» ò Det begyndt at knibe med byggegrunde. I 1985 købte man jorden, hvor Vadgårdsparken i 1987 blev klar til indflytning iboliger,somvarlav-tætbyggeri.i1989blev andendelbygget sammen med 30 ungdomsboliger. Her opdagede man, at jorden var forurenet, så en oprensning måtte i gang. Boligselskabet røg ind i nogle svære år med problemer, hvor den såkaldte Bolind-sag rullede. Høje Gladsaxe og Vadgårdsparken blev draget ind i sagen, fordi Boligministeriet mente, at der var uregelmæssigheder i forbindelse med kontrakter og licitationer. Politiet var koblet på sagen. De mange undersøgelser viste, at der ikke var noget uregelmæssigt i forholdet mellem Bolindog Arbejdernes Boligselskab. Sagen belastede dog de involverede stærkt og resulterede i en række skift i selskabets ledelse og administration. Henry Vedsegaard var formand for boligselskabet fra 1978 frem til 1987, hvor han blev afløst af Elin Hansen fra Torveparken. Hun var formand frem til 1989, hvor Ryno ïè Scheil valgtes som formand. Han kunne i maj 2014 markere sit 25 års jubilæum som formand for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Femten år uden byggeri Det begynder at lakke mod enden i en ellers pæn stribe med opførelse af gode boliger. Kiplingeparken med sine 26 ældrevenlige boliger blev det sidste byggeri fra 1991 frem til 2006, hvor man tog fat på at opføre Søborgparken. Det seneste nybyggeri er Stengården i 2007 med 26 boliger. Pausen i nybyggeriet i en næsten udbygget Gladsaxe Kommune blev brugt til at gå i gang med byfornyelse og renovering af de bestående boliger. Det var lige fra beskyttelse af beton samtidig med at det giver passiv opvarmning. I 1990 bliver Boligkommissionen i Gladsaxe kommune nedlagt. Begrundelsen er, at kommissionen ikke havde holdt møde siden 1948.

7 Ü» ¾ ; ³:²¼ µ «¾ ¾± ¹» µ ¾» µ«²²» º»» ëð ; «¾ :«³ ; îðððò ßÞÙ ª» º ¼» º(» ¾± ¹» ó µ ¾» ±³ ¹¼» (»³ ¼» ²» ª:µ ±¹ ¹ µ ±ª» ;²¼µ º º± º» ²» «µ «¼» ò Ø» ª» ³ (ó» :»² ² º±»»²¼±³ º«²µ ±²:» ²» Õ ³ Ô ²¼ ² ¼» (»³ ¼» ô ±³ ¾»ª º ª ¹ ò éð ; sluttet. Gladsaxe er ved at være udbygget. Men boligselskabet vil pynte på bybilledet og være med i de kommende års byfornyelse. Der erstadig behov for boliger. Ogsåi Gladsaxe kommune. Men ringen fortsætter. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har stadig skruen i vandet. Afdelingerne, hvoraf flere ervedatpassere50åretforopførelsen,gårigangmedrenoveringer, og de første bekymringer om bo-miljøet begynder at dukke op i slutningen af 1990 erne. ïççð» ²»æ Ò» º ³»ó ¾± ¹» ; ª» I1990komdergangbådeienbillardturneringindenforboligselskabets afdelinger og en renovering af Høje Gladsaxe til en pris af 492 millioner kroner. I 1992 fornyer Pileparken 2 sit tag, men inden det lægges, bliver der opført en ny etage med11almene boligerog 22ungdomsboliger. I Kongshvileparken finder afdelingsbestyrelsen plads til 16 ældrevenlige boliger i et nybyggeri. Nye familieboliger I begyndelsen af 1990 erne køber ABG Kiplingsgården og Buddinge Mølle af Gladsaxe Kommun samt overtager ejendommen Buddingevej fra en pensionskasse. Den sidste blev ombygget fra 24 boliger til 15 familieboliger i 2013 og fik navnet Buddingeparken. Og i Skoleparken blev et tidligere beboerhotel i 2013 omdannet til 12 familieboliger. Både i Buddingeparken og Skoleparken blev boligerne udlejet med det samme. Råderetten bliver indført i 1993, hvor beboerne fik lov til at råde mere i egen bolig med ombygning med videre. I jubilæumsskriftet ved Arbejdernes Boligselskabs 50 års jubilæum i 1994 bliver det konstateret,at en ring er vedat være Bekymring for bo-miljøet På Repræsentantskabets møde i marts 1998 deler Ryno Scheil, formand for Arbejdernes Boligselskab, de lokale afdelingsbestyrelser i Høje Gladsaxes bekymring om udviklingen i bo-miljøet. Der er en stigning i hærværk, og der er uro i bebyggelsen. Sammen med en udvikling i sammensætningen af beboerne, giver det frygt for, at bebyggelsen kan gå hen og blive samspilsramt. Ryno Scheil foreslår, som et forsøg at leje ud efter ændrede kriterier. Nemlig at tiltrække ressourcestærke beboere og boligansøgende fra en bredere del af befolkningen. For eksempel at enlige ville kunne få en tre-rums-bolig. Det gælder om at være på forkant med udviklingen, konstaterer Ryno Scheil. Høje Gladsaxe sætter selv gang i en kampagne imod graffiti og hærværk. Der bliver nedsat et integrationsråd i kommunen, hvor Flemming Larsen fra Høje Gladsaxe bliver medlem. Fik ejendomsskatten nedsat Også beboerne i de almene boliger betaler ejendomsskat af grundværdierne. Arbejdernes Boligselskab anker en række vurderinger fra 1996, fordi bestyrelsen synes, at vurderingerneer forhøje. Skyldrådet fastholder vurderingerne, men tre af de syv afgørelser ankes videre til Landsskatteretten. Herblivervurderingensatned med 71millioner kroner en nedsættelse på 15 procent. Afgørelserne vedrørte Tinghøjparken, Egeparken 1 og Egeparken 2. Blå mænd fejrer jubilæum I år 2000 kunne de blå mænds klub Ejendomsfunktionærernes Klub i Arbejdernes Boligselskab, fejre sit 50 års jubilæum. Klubben havde 67 medlemmer, hvis arbejde for mangebeboereerusynligt.detforegår, nårbeboerneselv er på arbejde, skrev Boligbladet i sin omtale af den jubilerende forening, hvor Hans Ellekjær var formand. Blandt andet er vedligeholdelsen af de mange grønne arealer i afdelingerne blevet giftfri. Ukrudt m.m. holdes nede med håndkraft. Statens Byggeforsknings Institut konstaterer ved indgangen til de nye årtusinde, at beboerdemokratiet er tynget af alder. De interesserer ikke unge og yngre beboere. ïç

8 [ îðððæ ÊÕó»¹» ²¹»² µ ³ ³±¼ ³»²» ¾± ¹» Ê» µµ» ²»»»» ¾ ª» ± ¹ ô «¼» Î ²± ͽ» ô º± ³ ²¼ º± ßÞÙò Þ»¾±» ²»» :»² ²» ª»² ¹» ³»¼ ³ò Danmark får ny regering i 2001 med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen. VK-regeringen lancerer en plan om at sælge ud af de almene boliger. Ryno Scheil taler på Repræsentantskabetsmødeimarts2002imodregeringens planer. VK-regeringen har et ønske om, at sikre balance på boligmarkedet samt at familierne skal have et reelt valg mellem ejerbolig og lejeboliger. Vi er ikke interesseret i at blive solgt, udtalte Ryno Scheil, og det var Repræsentantskabet enig med ham i. VK-regeringen havde også kig på desåkaldtedispositionsfondsmidler og Landsbyggefondens midler. Pengene er betalt af beboerne og må derfor blive ved at være deres. De skal bruges til fornyelse og renovering, så vi fortsat kan fastholde vores konkurrenceevne, sagde Ryno Scheil. Hyggeaftener og udflugter På det mere festlige plan arrangerer Fritidsudvalget AB- Hyggeaften en gang om året med et stigende antal deltagere, ligesom udvalget står for arrangementer, som fører deltagerne rundt i landet. Blandt andet til Legoland. SenereidetnyeårtusindebegynderFritidsudvalget at stå for SensommerFestival, som holdes rundt i boligselskabets afdelinger, hvor der er store grønne arealer. Programmet et righoldigt. Lige fra fremvisning af politimotorcykler over hoppeborge til loppemarkeder. Der er også mulighed for at deltage i Scenen er din, hvor talenter kan prøve talentet af over for et lyttende publikum. I 2004 søgte Høje Gladsaxe penge til ansættelse af en beboerrådgiver frem til Pengene blev bevilget, og Jannie Møgelgaard startede i jobbet som beboerrådgiver. Der kommergang ialt fraklubber til koncerter forat skabeet alternativ til at hænge ud på trapper og pladser. I 2009 bliver der givet yderligere 12,6 millioner kroner til en boligsocial helhedsplan for Høje Gladsaxe frem til Indsatsen blev îð ÞÑÔ ÙÞÔßÜÛÌ i ÑÕÌÑÞÛÎ i îðïì

9 Þ»¾±» ²» Ó(» µ»² î ª» ; - (» ª»¼» ±¹ ³;» «²¼ª:» ¼»»- ª» ô ¼ º-µ: ³² ²¹»² ±¹ ºµ( -» ²» º Ó± ± ²¹ í ¾»ª ¾ ¹¹» ò Ü» ª îððéò ; éð også forlænget efter Den boligsociale indsats rykkede Høje Gladsaxe væk fra listen over problemramte områder. Det var værd at vente på, skrev Boligbladet i oktober 2005, da der var rejsegilde på nybyggeriet på hjørnet af Erik Bøghs Alle og Søborg Hovedgade. Projektet havde været 14 år undersvejs. De 31 boliger stod klar til indflytning i december Omvendt Robin Hood politik Siden 2001 havde VK-regeringen inddraget 5,7 milliarder kroner fra Landsbyggefonden og flyttet over i statskassen. Med finansloven for 2006 ville regeringen overføre yderligere 4,4 milliarder kroner. En ekstraregning og en særskat til de almene beboere,mensgevinsterpåejerboliger erskattefrie. Omvendt Robin Hood politik, siger Boligselskabernes Landsforenings formand, Henning Kirk Christensen. ArbejdernesBoligselskabiGladsaxe følgeropmedenopfordring til beboerne om at protestere mod regeringens planer. En underskriftsindsamling under temaet Regeringen vil snuppe beboernes penge sættes i gang og bliver en succes. På kun otte dage skrev af boligselskabets husstande under på protesten. Protesterne fra de almene beboere betød, at regeringen indgik forlig med Dansk Folkeparti om kun at snuppe 2,1 milliard kroner fra Landsbyggefonden. Regeringen og den almene sektorer ikkede bedste venner.målet erat kvæle den almene boligsektor og inddrage dens formue, siger bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i Boligbladet marts Vedligeholdelse for millioner Afdelingerne inden for Arbejdernes Boligselskab fortsætter den gode linje med at vedligeholde og renovere ejendommene. Skoleparken 1 er også i gang, men måtte stoppe istandsættelserne, fordi der i begyndelsen af 2007 blev fundet skimmelsvamp. Skoleparken 1 står stadig over for en større istandsættelse, men afventer her i 2014 svar fra Landsbyggefonden om, hvor meget økonomisk støtte bebyggelsen kan få til renoveringen. Vadgårdsparken går i 2008 i gang med en renovering til 37,4 millioner kroner. Den omfatter nye facader, renovering af tagterrasserne samt skalmurene. Beboerne langs Motorring 3 fik at vide, at det kun var en enkelt sommer, de skulle undvære deres haver. Det blev til mere end tre år i støjhelvede, skriver Johnny Lilja Frederiksen fra Stengårdsparken, i Boligbladet november Ú ¼-«¼ª ¹» ß ¾» ¼» ²»- Þ± ¹-» -µ ¾ ²¹»» ª» ;»² Í»²-±³³» º»- ª ô ª± ¼»» º± -» ²» ¾;¼» º± - ±» ±¹ -³;ò Þ± ¼»²µ±³ ¹»²²»³ ò Þ ÑÔ ÙÞ ÔßÜÛ Ì i ÑÕ ÌÑÞ ÛÎ îðïì îï

10 [ îðïð ±¹ º»³æ Ú»³ ¼-- µ ²¹ ³»¼»-»µ Ó (» ¾± ¹ º¼» ²¹» ²» -µ ª:» ± ó ¾;¼» ²¼» ±¹ «¼» ó - ³ ¼ ¹ ³»¼ô ¼» º ±» ³¼» º ½ ¼» º - ± ¼»-ò Ü» µ»µ ±² -µ» µª»» -µ º - ± ¼»-ò sine afdelinger til Gladsaxe Kommunes KlimaKlar, hvis formål blandt andet er at nedbringe CO2-udslippet. Hvem bor hvor? En undersøgelse fra Boligselskabernes Landsforening i 2010 viser, at kun en ud af landets 98 borgmestre bor alment. Det er Karin Søjberg Holst, som bor i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Ingen større frontalangreb mod de almene boliger det noterer Ryno Scheil på Repræsentantskabets møde i marts Det er også året, hvor der bliver indgået et nyt boligforlig. Landsbyggefonden må bruge flere penge, ligesom der sættes penge af til boligsociale tiltag. I Boligbladet februar 2011 nævnes solceller og faskiner som fremtidens grønne initiativer. Regnvandet skal retur i jorden og ikke i kloakkerne. Muligheden for at få tilslutningsafgiften retur er til stede. Flere afdelinger i Arbejdernes Boligselskab benytter sig af muligheden samtidig med, at de grønne arealer renoveres. Og flere vil følge efter. Almene beboere skal spidse tænderne Repræsentantskabets møder kan være tunge og tekniske. Det gøres der noget ved. Møderne indledes med et let måltid, så beretning og debat for derpå at høre på opkvikkende indlæg. For eksempel fra stand-up komikeren Mette Frobenius, som i marts 2011 syntes, at beboerne i de almene boliger var alt for pæne. Lad os spidse tænderne og vise, at vi er en aktiv del af samfundet. Vi skal vise kampgejst fremfor at gøre, som vi plejer. Lød budskabet fra Mette Frobenius. Og så var der direktørskifte i Arbejdernes Boligselskab. Direktør Svend Aa. Hansen stoppede efter 36 år i ArbejdernesBoligselskab 31.maj2011. Langthenad vejen havdehan været tallenes herre. Trods tallene bankede der et varmt hjerte for beboerdemokratiet. Ny direktør i boligselskabet blev Jesper Loose Smith, som kom fra Boligselskabet Nordsjælland. Jesper Loose Smith har tidligere været økonomichef i boligselskabet AKB. Î ²± ͽ» ½»» ¹ «²¼-»²-¼±µ«³»²» ع; ¼- µ»² ³»²- ¾± ¹³»-» Ñ» ß²¼» -»² ø -» ²»»--»» ò Boligbladet skriver i en række udgaver om at spare på energien, samtidig med at der skal luftes ud så der ikke kommer skimmelsvamp i boligerne. CO2-udslip bliver en del af den daglige debat. Interessen for at få fjernvarme stiger blandt boligselskabets afdelinger, hvoraf en række enten bruger gas til opvarmning eller får dyr varme fra LokaleKraftVarmeværker. Arbejdernes Boligselskab melder i 2010 alle îî Respekt for mursten Hvordan fremtidssikrer man med respekt en boligafdeling, der er opført i røde eller gule mursten i perioden fra 1940-erne til 1960-erne, hvorefter mursten begyndte at gå af mode. Hovedparten af boligerne inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er bygget i denne periode. Her er udfordringen, at fremtidssikre boligerne og forbedre indeklima samtidig med, at de flotte afdelinger i mursten med store arkitektoniske kvalifikationer fastholdes. Hverken afdelingerne eller bestyrelsen for ABG går ind for en indpakning af det murede byggeri. Kun for ældre beboere? Beboerdemokratiet handler om medindflydelse. Men hvad ÞÑÔ ÙÞ ÔßÜÛ Ì i ÑÕ ÌÑÞ ÛÎ îðïì

11 ; éð får du ud af det. Tilsyneladende er beboerdemokratiet kun for ældre mænd, som har deres baggrund i fagbevægelsen. Hele spørgsmålet er til debat på Repræsentantskabets møde i marts En hurtig optælling viste, at der kun var et medlem af Repræsentantskabet, som var under 30 år. Der var ingen mellem 30 og 40 år. Hovedparken var mænd mellem år med pil opad. Dorte Hjernild fra Boligselskabernes Landsforening var indpiskeren på Repræsentantskabets møde, hvor hun konstaterede, at der var nye tider for det frivillige arbejde. I dag stiller den enkelte spørgsmålet, hvad får jeg ud af det? Derfor skal der fokus på resultater og reel indflydelse. Det gælder om at give plads til andre og nye folk. Musik skal der til. En gruppe beboere tog i 2012 initiativ til Musik i bebyggelsen, hvor spillemændene, som drog fra gård til gård i det indre København, skulle genoplives i en række afdelinger i Arbejdernes Boligselskab. Programmet for den første sæson 2013 var alsidigt, og mange mødte frem på trods af regn og rusk for at høre musik lige fra let klassisk over irsk folkemusik til jazz. Sæsonen 2014 blev en succes. Flere afdelinger havde meldt sig til koncertrækken Musik i Bebyggelsen. Beboervenligt budget nu i farver Tal i lange rækker er blevet afløst af cirkler med farver. Forvirret. Det er der ingen grund til. Der er tale om beboervenlige budgetter, som sprang ud i fuldt flor i Ganske nyttigt, når budgettet skal gennemgås på afdelingsmøderne. Det er med til at gøre forslaget til budgettet mere tilgængeligt og forståeligt, samt at det viser, hvad huslejen egentligt går til. Der er sket meget, siden Arbejdernes Boligselskabs administration i 1944 kunne klares fra formandens private skrivebord til i dag, hvor en top tunet administration med aktivt brug af edb, en aktiv og beboervenlig hjemmeside og it er med til at klare de mange og stadig stigende krav og opgaver, som en moderne boligorganisation stilles over for. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har også elever både i administrationen og i den daglige praktiske drift af afdelingerne. Dermed bidrager ABG med at skaffe praktikpladser ud fra holdningen, at hvis man ønsker kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, skal der også stilles uddannelsespladser til rådighed. Ú ª» µ±³³«²» :-»² ±² Siden 1944 havde Gladsaxe Kommune udpeget repræsentanter til bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab. På Repræsentantskabsmødet i marts 2014 besluttede et flertal at ændre på vedtægterne, således at den kommunale repræsentation stoppede. Baggrunden var, at byrådet ikke ville udpege medlemmer af byrådet til at sidde i boligselskabets bestyrelse. De nye vedtægter betyder, at der er 13 medlemmer i bestyrelsen, hvoraf beboerne på Repræsentantskabets møde vælger 11 medlemmer af bestyrelsen. To medlemmer vælges af medarbejderne. Men ændringen i ABGs vedtægter betød ikke et farvel til Gladsaxe Kommune, fordi kommunen fortsat er tilsynsmyndighed. Fra 2010 har det været muligt at bruge den såkaldte Styringsdialog, som er den fremtidige ramme for dialogen og de emner, boligselskabet kan tage op med kommunen samt sikre at de aftaler, der bliver indgået, også føres ud i livet. Kravene til dokumentation bliver stadig større, og her er styringsdialogen et godt redskab. Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab har udstrakt styringsdialogen til også at omfatte afdelingsbestyrelserne, som har mulighed for at komme med bemærkninger og rettelser til oplysningsskemaerne for den enkelte afdeling. Ö»-» Ô±±-» ͳ ô ¼»µ ( ß ¾» ¼» ²»- Þ± ¹-» -µ ¾ô ¹»²²»³ó ¹; ¾«¼¹»» ; λ :-»² ² -µ ¾» - ³(¼» ³ - îðïìò ²¼ :¹» ±¹ «¼¹ º» ¹ µ ²:-»² ¹» ± ò Ó»¼»» ±ª» -µ«¼ò Þ ÑÔ ÙÞ ÔßÜÛ Ì i ÑÕ ÌÑÞ ÛÎ îðïì îí

12 ; éð Ú»» º º¼» ²¹» ²» ²¼»² º± ß ¾» ¼» ²»- Þ± ¹-» -µ ¾ Ù ¼-»» ¾»ª» :³»» º Ù ¼-» Õ±³³«²»ò Ø» ͵±» µ»² ïçëëò Ûº» éð ; æ Ú»³ ¼»²- µ» ³; Målet har altid været klart for et alment boligselskab som Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe: At opføre og administrere gode og sunde boliger. Det har siden stiftelsen 25. oktober 1944 været klart. Men det stod ikke rigtig nogen steder. Derfor besluttede bestyrelsen, at missionen med boligselskabet skulle skrives ned sammen med visionerne, og ikke mindst værdierne skulle også sættes på papir. Og her er, hvad et 70-årigt ungt boligselskab vil arbejde for. Vores Mission Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxes mission er at opføre og administrere almene boliger. Vores ambitioner rummer dog meget mere, og derfor har vi konkretiseret vores vision, der beskriver, hvad vi vil opnå til gavn for nuværende og fremtidige beboere. Vores Visioner Vi vil være en foretrukken almen boligorganisation i Gladsaxe Kommune, og vi vil tilbyde boliger, som en bred del af den danske befolkning har råd til og ønsker at bo i. Vivil forat kunne nådettemål,arbejde for til enhver tidat kunne tilbyde et attraktivt og varieret udbud af tidssvarende almene boliger med den højst mulige standard i levende og velfungerende boligmiljøer. îì Vi vil konstant arbejde for at effektivisere vores virke på en måde, så vi på samme tid sikrer en rationel drift og et højt serviceniveau, der lever optil beboernesforventninger. Vi vil desuden udvikle rammene for det aktive og levende beboerdemokrati, som fundamentet for vores virksomhed, sådan at alle generationer ønsker at deltage. Vores Værdier Vi er fornyende Vi har altid fokus på at udvikle os selv og vores virksomhed. Vi er ansvarlige Vi handler i tide og vedstår vore handlinger. Vi er troværdige Vi gør, hvad vi siger, og siger hvad vi gør. Her 70 år efter stiftelsen af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe besluttede organisationsbestyrelsen denne handlingsplan og strategi for 2014, hvor elementerne er: Attraktive boliger. Styrkelsen af beboersammensætningen. Effektivisering af driften. Kommunikation. Beboerdemokratiet. ÞÑÔ ÙÞ ÔßÜÛ Ì i ÑÕ ÌÑÞ ÛÎ îðïì