Lad os få bugt med boligmanglen i Gladsaxe. Oktober Tinghøjparken har slukket lyset Se mere fra side 8

Transkript

1 Oktober ÅRGANG Tinghøjparken har slukket lyset Se mere fra side 8 Lad os få bugt med boligmanglen i Gladsaxe Læs mere om 70 års byggeri side 13 Sol over Sensommerfestivalen Mere fra side 10

2 Varmeregning fik beboerne op i det røde felt Stationsparken 1 og 2 fik sat varmemålere op i boligerne efter krav fra Gladsaxe Kommune efter dispensationens udløb. Det betød, at flere beboere fik efterregninger på op til kr. Bevidstheden om udgiften til varme har ikke været en del af hverdagen for mange beboere, fordi den tidligere blev målt og afregnet kollektivt, siger inspektør Rolf Rasmussen. 2

3 Op til kroner i efterbetaling for varme og varmt vand. Det må være en fejl. Aflæsningen er forkert. Sådan tænkte en række lejere blandt andet i Stationsparken 1 og 2, da de fik deres første varmeregnskab efter, at der var sat varmemålere op. Beboerne ville have en god forklaring på regningernes himmelflugt, og det fik de på en række møder med Arbejdernes Boligselskab og Ista. Men ikke alle var tilfredse med forklaringen. De mener, at der var sket en fejl, fordi deres hidtidige varmeudgift var gået nogenlunde op med a conto betalingen. Flere beboere er gået videre til Beboerklagenævnet med varmeregningen, som de mener er forkert. Gamle vaner Mange beboere har ikke tænkt ret meget over, at der nu var kommet varmemålere i deres bolig. Så de har fortsat med de gamle vaner med opvarmningen, som de altid har gjort. Hidtil havde afdelingen afregnet varme kollektivt og fordelt udgifterne efter lejlighedernes størrelse, så bevidstheden om udgiften til varme og varmt vand har ikke været en del af dagligdagen. Og det har resulteret i efterbetalinger på op til kroner, fortæller inspektør Rolf Rasmussen fra Arbejdernes Boligselskab. Beboerne fik varmeregnskabet i april Af de gamle vaner kan nævnes udluftning uden at skrue ned for varmen. Åbne vinduer, hvis temperaturen i rummet er for høj, i stedet for at skrue ned på radiatoren. Forskellige temperaturer i boligens rum. Krav om varmemålere Når varmeregnskabet pludselig kom så kraftigt på dagsordenen, er årsagen den, at Gladsaxe Kommune sagde nej til at forlænge dispensationen til ikke at have varmemålere i hvert enkelt lejemål. Altså et farvel til kollektive måling. Derfor blev der sat varmemålere op blandt andet i Stationsparken 1 og 2, så hver enkelt lejemål skulle betale for det forbrug, de havde. Første gang beboerne skulle afregne for deres individuelle forbrug af varme og varmt vand var for varmeåret Stort pres fra beboerne Der kom et stort pres fra beboerne i Stationsparken 1 og 2 for at få en forklaring på de store regninger. Derfor indbød Arbejdernes Boligselskab beboerne til et møde, hvor varmeregningerne var på dagsordenen. Hver enkelt lejer kunne få sit varmeregnskab gennemgået og få en forklaring på beløbets størrelse. Nogle lejere pegede på, at der måtte være fejl ved aflæsningen, FIRE GODE RÅD OM OPVARMNING Alle radiatorer i samme rum bør indstilles ens og tænde samtidigt. Det er bedre med fire radiatorer, der varmer 25 procent hver end for eksempel en enkelt, der bare banker løs. Alle rum i boligen skal helst være opvarmede også soveværelset, men luk døren hvis du foretrækker det lidt køligere. Stil termostaten på radiatorerne på mellem tre og fire. Så vil temperaturen ligge på mellem 19 og 22 grader. Hver grad betyder en stigning på fem procent rent prismæssigt. Sluk radiatorerne, når du lufter ud, for ellers vil de registrere kulden og begynde at varme op. Husk i øvrigt, at når du lufter ud om vinteren, bør du gøre det kraftigt, men i kort tid. Så når vægge og andre indvendige bygningsdele ikke at blive for kolde og dermed svære at varme op igen. Kilde: Hofor Vi havde indbudt til møde i selskabslokalerne 12. maj 2014, hvor også varmemålerfirmaet Ista var med. Der kom over 65 lejere, som gerne ville have en forklaring enten på regningens størrelse eller, hvordan regningen var skruet sammen. Vi nåede ikke alle første aften, så vi fortsatte aftenen efter. Vi kan også konstatere, at der er lejere, som har fået penge tilbage i forbindelse med varmeregnskabets afslutning, konstaterer Rolf Rasmussen. Med i et varmeregnskab er også det tab, der opstår i rørene, ligesom afdelingens forbrug af varme i kældre, møderum og selskabslokaler også er i fordelingen af udgifterne med en fast andel. Passer a conto beløbet Rolf Rasmussen peger på, at det kan være en særdeles god ide, at se om det a conto beløb til varme og varmt vand er tilstrækkeligt. Er det for lavt, skal der efterbetales og er det for højt, sker der en tilbagebetaling. Det er afdelingsbestyrelsen, som har mulighed for at ændre på a conto betalingen. Her har man været tilbageholdende. Men den enkelte beboer kan selv, ved at henvende sig til boligselskabet, få ændret a conto beløbet, så man ikke løber ind i en stor efterbetaling, oplyser inspektør Rolf Rasmussen. Han fortæller samtidig, at erfaringen viser, at forbruget af varme og varmt vand falder umiddelbart efter overgangen til individuel måling, men det stiger langsomt igen og vil i løbet af et par år udjævne sig. Lejlighedens placering Aflæsningen af de nye varmemålere sker trådløst. Derfor er besøg af en måleraflæser ikke længere nødvendigt. Oplysningerne bliver løbende indsamlet trådløst. Med i NU HAR ALLE VARMEMÅLERE Der var ikke kun beboerne i Stationsparken 1 og 2, som fik sat varmemålere op efter Gladsaxe Kommune i februar 2012 gav afslag på en ansøgning om forsat dispensation for ikke at opsætte individuelle varmemålere. Også beboerne i Pileparkerne, Kildeparkerne og i Torveparken fik afslag på fortsat dispensation. Kommunens begrundelse for afslaget var, at kommunen ikke fandt at der var tilstrækkelig dokumentation for negativ økonomi ved opsætning af varmefordelingsmålere. Nu har alle boliger inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe individuelle varmemålere. beregningen af varmeforbruget og dermed betalingen kommer også boligens placering i ejendommen for eksempel ved endegavle m. m. spille ind. Men det er der taget højde for i forbindelse med opsætningen af varmemålere og ved den endelige fordeling af forbruget i varmeregnskabet. De beboere, som har de nye elektroniske målere fra Ista har mulighed for at tjekke deres forbrug på ww.istaonline.dk Varmeregnskabet udarbejdes efter retningslinjerne, som er fastsat i Energistyrelsens Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling. 3

4 Musik i bebyggelsen Regnen stod ned i stænger. I stedet for at aflyse blev koncerten flyttet til vaskeriet i Torveparken. Trods det drilske vejr med regn blev Musik i Bebyggelsen også i år en succes med mange deltagere. Der stod 22 koncerter i det fri på plakaten for Musik i Bebyggelsen. 20 af dem blev gennemført, selv om vejret ikke hver gang var det bedste. En enkelt koncert blev simpelthen flyttet fra de grønne arealer til vaskeriet i Torveparken. Så kunne scenen få fornøjelsen af at stå alene i den silende regn. Regnen kan vi ikke gøre ret meget ved. Vi kan tage regntøj på, men det er ikke altid at musikerne er så glade for, at deres instrumenter risikerer at blive våde. Derfor oplevede vi to aflysninger og så en flytning af koncerten fra det grønne område til vaskeriet i Torveparken. Her lod man sig ikke sådan lige slå ud, fortæller Peter Christiansen, der bor i Kongshvileparken. Tre nye afdelinger var med Peter Christiansen er en af initiativtager til Musik i Bebyggelsen, der i sæsonen 2014 havde fået tre nye boligafdelinger til takke ja til tilbud om en næsten gratis koncert, som rullede henover sommeren med start søndag 11. maj. Den sidste koncert i 2014 blev spillet søndag 7. september. Regnen stod ned i stænger søndag 17. august Også i Torveparken hvor Fjeldtetten Dixe Per Rick skulle spille kl Så en aflysning lå lige for, men koncerten blev flyttet til vaskeriet. Vaskerikoncert I vaskeriet var plads til de over 50 deltagere, som trods vejret var mødt frem. Også musikerne var med på ideen om at flytte til vaskeriet. Så koncerten kom i gang og akustikken i vaskeriet var fin. Så det var vellykket. Ejendomsfunktionærerne havde bedt beboerne om ikke at starte vaskemaskinerne før koncerten var forbi. Og det respekterede alle, fortæller Susanne Hald, der er medlem af afdelingsbestyrelsen i Torveparken. Torveparken valgte at gå med i Musik i Bebyggelsen i Der havde været lidt betænkeligheder om mængden af arbejde i forbindelse med de tre koncerter, som skulle spilles. Vi er også med næste gang Vi valgte at gå med, og det gør vi også næste gang. Ejendomsfunktionærerne stillede scenen op, og medlemmer af afde- 4

5 og i vaskeriet lingsbestyrelsen lavede popcorn og kaffe. Det var arbejdsfordelingen. Musik i Bebyggelsen er et godt initiativ. Vi samlede til den første koncert 120 beboere, og det synes vi er flot. Den næste var der lidt færre til, fordi det regnede. Alle deltagerne har fået en god oplevelse, konstaterer Susanne Hald fra Torveparken. Vadgårdsparken var også en af de nye afdelinger, som også valgte at få Musik i Bebyggelsen. Det blev en succes med tre koncerter, hvor der hver gang mødte beboere op for at nyde musikken og initiativet. Vadgårdsparken kom med Vi havde en længere snak i afdelingsbestyrelsen om vi skulle gå med eller ej. Debatten handlede om at have tid til at være medarrangør, og hvor meget arbejde det ville indebære. Vi nåede frem til, at ville gå med, og et par frivillige meldte sig til at hjælpe. Ejendomsfunktionærerne var også med på, at det skulle være musik i bebyggelsen, fortæller Michael Pryner, formand for Vadgårdsparkens afdelingsbestyrelse. Han var den ene af de frivillige. Det frivillige arbejde bestod blandt andet i at sørge for, at tilhørerne fik mulighed for at få en forfriskning, som afdelingen gav. Michael Pryner er glad for, at der Vadgårdsparken kom med, fordi der tidligere havde været andre arrangementer som juletræ og fastelavn, men de er stoppet, fordi ingen havde lyst eller tid til at tage initiativet. Med opbakningen til musikken, håber jeg, at vi kan få gang i flere aktiviteter for og med beboerne, siger Michael Pryner. Han peger på, at Vadgårdsparken med sine lave og tætte boliger var den helt rigtige ramme for Musik i Bebyggelsen. Der var rigtig musik-i-gården stemning. Michael Pryner regner med, at Vadgårdsparken også vil være at finde i 2015-udgaven af Musik i Bebyggelsen. Flest deltagere i etagebyggeri Deltagerantallet svinger en del fra koncert til koncert, hvor der i år for det meste blev spillet underholdningsmusik fra en stribe orkestre. Blandt andre fra Gladsaxe Musikog Billedskole. Arrangørerne i Musik i Bebyggelsen kan konstatere, at der kommer flest tilhørere i de boligafdelinger, der har etagebyggeri. Tilslutningen i de afdelinger, som er rækkehuse er noget mindre. Her er man bag hækken, mens musikken spiller. I etageejendommene har beboerne kaffe og kage med til koncerten og sætter sig i græsset. Også naboerne til de syv boligafdelingerne inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, hvor koncerterne blev holdt, var inviteret med til koncerterne, som fik økonomisk støtte af Gladsaxe Kommune og Arbejdernes Boligselskab. Afdelingerne betaler et mindre beløb for at være med, Om der også bliver Musik i Bebyggelsen i 2015 tager initiativtagerne stilling til i løbet af efteråret Her bliver erfaringerne udvekslet. Blandt andet ved man nu, at scenen skal forbedres, så overdækningen kan klare de danske regnbyger, så scenegulvet ikke blev glat af regnvand. Både før, under og efter koncerterne. Musik i bebyggelsen måtte rykke ind i Torveparkens vaskeri, fordi regnen stod ned i stride strømme. 5

6 Flot opbakning til tryghedsvandring i Høje Gladsaxe Mere end 50 beboere og repræsentanter for lokalpolitiet, Høje Gladsaxes boligorganisationer, butikscentret Nordicom og Gladsaxe Kommune deltog i en tryghedsvandring i Høje Gladsaxe. Forbedringer er allerede på vej. Der kom en stribe forslag til at forbedre trygheden i området omkring Høje Gladsaxe, da den første tryghedsvandring blev gennemført torsdag 4. september Forslagene til forbedringer lød blandt andet på mere lys på trapper og svalegange, nedskæring af bevoksning ved p-pladser og stier, fjernelse af graffiti og generel forskønnelse. Task force Høje Gladsaxe har her og nu afsat på kroner til at gennemføre en række hurtige forbedringer på baggrund af de forslag, tryghedsvandringerne pegede på. Gentages i november Arrangementet i Høje Gladsaxe var den første af to tryghedsvandringer, som er blevet til i samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, boligselskaberne og Fællesdriften i Høje Gladsaxe, Nordicom og Gladsaxe Lokalpoliti. Partnerne indgik i efteråret 2013 et Bent Nikolajsen, der er kriminalpræventiv konsulent i Københavns Vestegns Politi, var guide på tryghedsvandringen. 6

7 partnerskab Task force Høje Gladsaxe med det formål, at styrke lokalområdets rolle i at bekæmpe bandekriminaliteten og øge den oplevede tryghed i Høje Gladsaxe. Den næste tryghedsvandring finder sted onsdag 12. november Tre timer på kryds og tværs Tryghedsvandringen blev guidet af kriminalpræventiv koordinator Bent Nikolajsen fra Københavns Vestegns Politi. Vandringen forløb over tre timer og blev gennemført i lav sol på en lun sensommeraften. Tryghedsvandringen fulgte en på forhånd fastlagt rute, der bugtede sig på kryds og tværs af inde- og udearealer i boligområdet. Undervejs på ruten havde deltagerne mulighed for at stoppe op og udpege steder og forhold, der skaber utryghed og som kan forbedres, så områdets beboere og brugere får større lyst til at opholde sig og færdes i området. Der er her og nu sat kroner af til en række hurtige forbedringer. 7

8 Tinghøjparken havde i juni 2012 besøg af EnergiTjenesten. Nu omsættes rapporten i handlinger. Foto: Kaj Bonne Mortensen. Tinghøjparken har slukket lyset Beboerne i Tinghøjparken skal ikke rende rundt i buldermørke, når de skal i kælderen, selv om lyset nu er slukket. Tidligere var der fuldt blus på lysstofrørene døgnet rundt. Nu tænder lyset kun, når der er behov for det. Besparelsen kr. om året. 8

9 Der var en gang. Sådan begynder alle gode eventyr. Men dette er en historie fra virkelighedens verden. Nærmere bestemt fra Tinghøjparken, som er en afdeling inden for Arbejdernes Boligselskab ved den store rundkørsel i Søborg. Der var en gang, hvor lyset i kældrene var tændt døgnet rundt. 64 energislugende lysstofrør sørgede for belysningen også når der ikke var folk i kælderen. Så afdelingsbestyrelsen besluttet, at lyset i kældrene skal slukkes. Ikke for tid og evighed, men når der ikke opholder sig personer i kælderen. Nye lamper med bevægelsesfølere tænder og slukker lyset. Måske en lille landvinding, men alligevel skæpper den i kassen. Tidligere brændte lyset døgnet rundt i kældrene, selvom kældrene var ganske mennesketomme. Det har vi nu gjort op med. For en investering på kroner til ny belysning, som kun tænder, når der er mennesker i kælderen, sparer vi hvert år kroner på el-regningen, fortæller Finn Sørensen, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Tinghøjparken. Finn Sørensen fortæller også, at afdelingsbestyrelsen kigger på belysningen udendørs, som nu styres af et tænd og sluk ur samt lysfølere. Det har også givet en mindre besparelse. Penge lige ned i lommen Det er penge lige direkte ned i lommen på afdelingen. Og der er jo kun lejerne til at betale udgifterne. Samtidig med besparelsen i kroner, så kommer det også miljøet til gode i form af mindre CO2-udledning, påpeger Finn Sørensen. I juni 2012 var Energibussen og Energi- Tjenesten på besøg i Tinghøjparken. Beboerne kunne få gode råd til besparelser på vand og elektricitet, og afdelingen fik sig en gennemgang af el-forbruget. EnergiTjenesten havde tidligere besøg Tinghøjparken for at kigge forbruget af gas og elektricitet efter. Og der var noget af komme efter i Tinghøjparken, som vil være mere grøn. Pumperne tonsede derudaf Nu var det ikke kun lyset, der skulle slukkes, når der ikke var behov for det. Den lokale varmecentral fik den helt store tur og blev bygget om. Pris 3,2 millioner kroner der blev finansieret dels af afdelingens opsparing, dels af tilskud fra Landsbyggefonden. Samtidig gik Tinghøjparken fra gas til fjernvarme. Vi kunne konstatere, at der i varmecentralen var gamle pumper, som bare tonsede derudaf med et stort el-forbrug. Efter udskiftningen af pumper og ombygningen sparer vi omkring kilowatt om året, hvilket er en besparelse på kroner Alene ved at lyset i kælderen kun er tændt, når der er mennesker i kælderen, så sparer vi alene der kroner om året på el-regningen, fortæller Finn Sørensen, formand for afdelingsbestyrelsen i Tinghøjparken. om året. Det er bestemt værd at tage med, konstaterer Finn Sørensen, der dog har en tilståelse om det evigt brændende lys i vaskeriet. Find kontakten Det har vi endnu ikke ændret på, fordi vi om nogle år skal i gang med en omfattende renovering af vaskeriet. Selv om der er et skilt i vaskeriet, hvor beboerne opfordres til at slukke lyset i vaskeriet, når den sidste bruger forlader vaskeriet, så brænder lyset alligevel. Når vi ombygger, kommer der også følere på lyset, så det går ud, når rummene er forladt, konstaterer Finn Sørensen, der opfordrer beboerne til at finde kontakten og slukke lyset, hvis man altså er den sidste bruger. Af vores månedsrapporter fra afdelingens energikonsulent, kan vi se at Tinghøjparens elforbrug ligger 50 procent under et normalbudget for sammenlignelige afdelinger af vores alder. Tinghøjparken er opført i EnergiTjenesten forslog i juni 2012 at vaskerierne tilsluttet varmt vand i stedet for koldt. Det ville give besparelser ved overgangen til fjernvarme. EnergiTjenesten var ude i alle hjørner af Tinghøjparken: Hvorfor kører køleskabene i fælleslokalerne hele tiden. Sluk dem og tænd dem de få timer de skal være i brug. Og sådan bliver det med tiden. Det er lige som med dit eget fjernsyn, der står på standby. Sluk og spar både penge og CO2-udledning. 9

10 Sol over Sensommerfestivalen Det var lidt af et overflødighedshorn. Mange børnefamilier lagde vejen forbi Skoleparken 1, hvor festivalen 2014 blev holdt. 10

11 Stort og småt og lidt og godt samt lidt af hver. Sådan lyder opskriften på en vellykket Sensommerfestival, som blev holdt lørdag 6. september 2014 i Skoleparken 1. Her mødtes over 800 beboere fra Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe til en stribe timers fornøjeligt samvær. Der var rigtig mange børnefamilier blandt de besøgende. Her kunne de besøgende kigge på udbuddet af loppefund blandt de 80 stande, der havde fundet vej frem til Skoleparken 1. Arrangørerne, Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab, havde bestilt godt vejr. Bestillingen blev effektueret med fuld skrue på solen efter flere dage med byger og blæst. Et overflødighedshorn Sensommerfestivalen lidt af et overflødighedshorn, hvor der er noget for både store og små. For at starte med de mindste, så var der mulighed for at tage en tur i hoppeborgen, få ansigtsmaling, sidde på ryggen af en pony der travede rundt eller kigge på dukketeater, hvor Brødrene Grimms eventyr Bord dæk dig, vakte lykke, fortæller Palle Juul Nielsen, der er formand for Fritidsudvalget. For det noget ældre årgange var der mulighed for at erhverve sig lidt til ganen blandet andet fra Bjarnes pølsevogn, studere flødebollemaskinen eller få undervisning i hip-hop af en danseinstruktør. Gladsaxe Musikskole besøgte Sensommerfestivalen og med to forskellige orkestre og bands. Scenen er din Også i år var der Scenen er din, hvor det var muligt at prøve sine musikalske fær- digheder over for et større publikum. Det var der flere, som benyttede sig af. Over i den mere professionelle afdeling af musikprogrammet var der besøg af Martin T.C., som spiller musik inspireret af Kim Larsen, fortæller Palle Juul Nielsen. Skoleparken 1 er med sine store grønne åbne arealer et perfekt sted at holde Sensommerfestival. Da Sensommerfestivalen sluttede ved 17-tiden fortsatte Skoleparken 1 festligheder. Afdelingen holdt markerede 60-året for de første indflytninger i det hvide byggeri. Den fest kan du læse mere om her i Boligbladet. 11

12 Boligøkonomi og rigtig lagkage Basal boligøkonomi er dine kæber allerede ved at gabe sig selv af led? Det skal de ikke gøre. Bag basal boligøkonomi ligger alt det, som er med til at styre en boligafdeling, og det har direkte indflydelse på din husleje. Derfor holder Arbejdernes Boligselskab lørdag 25. oktober 2014 et kursus for medlemmer af afdelingsbestyrelserne netop i basal boligøkonomi. Kurset holdes på boligselskabets 70 års fødselsdag, så det kan være, at der kommer mange lys i lagkagen. Hvem ved? Blandt boligselskabets værdier er, at vi skal være fornyende og havde fokus på at udvikle os selv og vores virksomhed. Og en stor del af det, er at vi også giver medlemmerne af afdelingsbestyrelserne viden, som sætter dem endnu bedre i stand til at arbejde i bestyrelsen. For eksempel med økonomien, siger direktør Jesper Loose Smith om baggrunden for kurset. På kurset fortælles der i forståelse af afdelingens regnskab og budget. Deltagerne bliver i stand til at tage stilling til et regnskab og et budget, ligesom de bliver klædt bedre på til drøftelser om budget og regnskab med inspektøren samt bidrage til økonomiske overvejelser i afdelingsbestyrelsen. Deltagerne bliver også i stand til at deltage i dialogen ved fremlæggelsen af regnskab og budget over for beboerne. Det var lidt om udbyttet. Kursets indhold er boligorganisationens økonomiske opbygning, afdelingsregnskabet, sammenhæng mellem regnskab og budget samt hvilke poster i budgettet beboerne har indflydelse på. Der bliver også fortalt om tidsfrister og lovregler i forbindelse med godkendelse af budget og regnskab. Der bliver også lejlighed til se på forskellige nye muligheder for afdelingsbestyrelserne på boligselskabets intranet. Deltagere i kurset, på Arbejdernes Boligselskabs 70 års fødselsdag, er medlemmer af afdelingsbestyrelserne. Da samme kreds mødtes i januar 2014 deltog over 90 medlemmer af afdelingsbestyrelserne. Sådan får du SMS eller om din bolig Ved tilmelding: Gå ind på videre til beboerinformation og her vælger du SMS-service. Udfyld formularen med mobiltelefonnummer eller din . Du kan selv vælge om du vil have SMS eller . Du kan også modtage begge dele. Skriv dit navn. Tryk næste og vent på SMS/ med bekræftelseskode. Indtast kode. Tryk bekræft. Tryk næste. Udfyld formularen med postnummer. Tryk næste. Udfyld formularen med adresse. Tryk tilmeld. Nu bekræftes tilmeldingen af enten af telefon eller . Eller begge dele hvis du har det. Der kommer et nyt skærmbillede, hvor du kan se, hvilken beskedform du har tilmeldt adressen. Sådan afmelder du SMS og/eller om din bolig Ved afmelding: Gå ind på videre til beboerinformation og her vælger du SMS-service. Udfyld formularen. Tryk næste. Vent på SMS/ med kode. Indtast kode. Tryk bekræft. Der kommer et nyt skærmbillede, hvor du kan se, hvilken beskedform du har afmeldt adressen. Tryk afmeld. Så ophører modtagelsen af SMS og/eller om din bolig. 12

13 Lad os få bugt med boligmanglen i Gladsaxe Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe gennem 70 år 13

14 Sådan begyndte det hele i 1944: Lad os få bugt med boligmanglen i Gladsaxe Jord var der nok af i Gladsaxe Kommune til kommende byggerier. Thorkild Hansen manden i midten tog i 1944 initiativet til at stifte Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Fra en beskeden start med 98 rækkehuse har Arbejdernes Boligselskab gennem 70 år skabt attraktive boliger i Gladsaxe. Her kan du læse om tiden, der er gået, og den fremtid som venter. Gladsaxe var en lille sognekommune. Den lå beskyttet mod den store by København af Utterslev mose. Både i Gladsaxe og København var der boligmangel. Det var der stort set over hele landet. Boligbyggeriet var stort set sat i stå under anden verdenskrig. Det skulle der gøres noget ved, og ved lidt af et tilfælde så Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe dagens lys onsdag 25. oktober Det var kommunelærer Thorkild Hansen, som sammen med en håndfuld aktive fra den socialdemokratiske fællesledelse og Gladsaxe Sogneråd stiftede Arbejdernes Boligselskab. Thorkild Hansen, der senere blev skoledirektør i Gladsaxe, fik ved et tilfælde ideen til at bygge almene boliger fra en politisk kollega i en nabokommune. Thorkild Hansen fortalte ved Arbejdernes Boligselskabs 14

15 Gennem de seneste 70 år har Arbejdernes Boligselskab opført tæt ved boliger. Alle ligger i Gladsaxe Kommune. 70 år 50-års jubilæum, at stifterne af boligselskabet så en mulighed for at nedbringe manglen på boliger i kommunen. Han havde regnet med, at når det første byggeri var vel gennemført, så ville hans engagement i boligbranchen være afsluttet. Sådan gik det ikke. Han blev boligselskabets første formand og var aktiv inden for Arbejdernes Boligselskab i 48 år, hvor de 28 år var som formand. Lidt af et klondyke Gladsaxe var i 1940 erne lidt af et klondyke. En blanding af landbrug, gartnerier, sommerhuse og randbebyggelse langs landevejene, som skar gennem kommunen, som havde indbyggere. Men Anden Verdenskrig skulle først finde sin afslutning, inden Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe kunne stikke spaden i jorden og gå i gang med den første afdeling. Det blev Mølleparken 1, 98 rækkehuse på hver 83 kvadratmeter til en leje af 84 kroner om måneden med et indskud på 750 kroner. Klar til indflytning i Og der var ingen problemer med at få lejet dem ud. Allerede ved opførelsen af Mølleparken 1 besluttede bestyrelsen, at fremtidige byggerier alle skulle hedde noget med parken. Administrationen af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe lå hos formanden. Det var fritidsarbejde, men i 1948 var arbejdet så omfattende, at administrationen blev overgivet til Administrationsselskabet af Boligselskabet havde et tæt samarbejde med Arbejderbo, som var forretningsfører på en lang række af de første byggerier. Alt kunne lejes ud Boligmanglen var stadig stor. Alt hvad der blev bygget kunne lejes ud. Så det gik slag i slag med at opføre almene boliger i Gladsaxe. Jord var der nok af i Gladsaxe, så boligselskabet købte op og byggede løs: Højgårdsparken, Stengårdsparken og Pileparken 1, som blev boligselskabets første etageejendom med 198 boliger. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe tager sit navn seriøst, fordi boligselskabet kun har bygget inden for kommunens grænser. Siden starten i 1944 og frem til 70 års jubilæet har ABG stået bag opførelsen af over boliger, som selskabet administrerer. Fart over feltet Da ABG skulle opføre sin første etageejendom Pileparken 1 med 198 boliger, der hvor Københavns kommune og Herlev kommune grænser op til Gladsaxe, opstod der problemer. Der var både mangel på bygningshåndværkere og materialer. Pileparken 1 er opført i perioden Der var fart over feltet. Der blev bygget flere afdelinger samtidig med at Arbejdernes Boligselskab begyndte at købe jord op, som senere blev til Borreparken, Lyngparken 1, Tinghøjparken og Lykkeparken, så opkøbene fortsatte og blev senere til Kongshvileparken, Kildeparken og Pileparken 4. Nu også med garager Garager. Hvem tænkte på garager i 1948, hvor den danske bilpark stort set bestod af biler fra før anden verdenskrig. Alligevel blev Pileparken 2 den første bebyggelse med garager. 32 styk i kælderen under boligerne. I 1950 søgte Arbejdernes Boligselskab i Tinghøjparken for første gang at skabe rammer for mødelokaler og selskabslokaler. Det var også her, beboerne som de første i ABG fik udleveret en beboermappe med nyttige oplysninger. 15

16 1950 erne: 139 boliger klar på en enkelt måned Arbejdernes Boligselskab indførte som et af de første boligselskaber beboerdemokrati. Det var i For at skærpe appetitten i 1954 for at flytte til Skoleparken 1 blev en bolig indrettet af en arkitekt med moderne møbler og et liv på den solrige terrasse. 555 er ikke et magisk talt. Det var antallet af boliger, som ABG opførte i 1952, hvor bestyrelsen også kunne konstatere, at der nu var indflyttede boliger og flere var på vej. Rekorden var 139 færdige lejligheder på en måned. I 1954 boede hver ottende af kommunens indbyggere i Arbejdernes Boligselskab. Det var også i 1954, at Skoleparken 1 blev bygget oven på en grusgrav. Skoleparken 1 er et af boligselskabets mest varierede, når man kigger inden døre. Arkitekten havde udarbejdet en møblingsplan samt anvisninger på, hvordan beboerne bedst kunne udnytte køkkenet, når hver ting havde sin bestemte plads. Først med beboerdemokrati Det var også i 1954, Fritidsudvalget blev oprettet. I 1955 begyndte Vor Bolig at udkomme som et bindeled mellem beboerne og selskabet. Vor Bolig holdt pause i , hvor Boligbladet begynde at udkomme. Arbejdernes Boligselskab var blandt de første boligselskaber, som fik et samarbejdsudvalg i Og året før i 1958 tog man fat på at indføre beboerdemokratiet i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, og det kom til at danne mønster for andre boligselskaber. Da kalenderen nåede frem til 1962 startede man opførelsen af boligselskabets mindste afdeling Kagsåvej med fem boliger. Få år efter var Arbejdernes Boligselskab med i den gruppe af boligselskaber, som stod for opførelsen af Høje Gladsaxe. Det var i Indflytningen begyndte året efter. Beboervalgte lejere samlet til Repræsentantskabsmøde i begyndelsen af 1990 erne. 16

17 Byggeriet af Høje Gladsaxe startede i år 1970 erne: Masser af planer men intet byggeri 1960 erne: Hjælp til indskud og rokeringer I 1965 besluttede beboernes repræsentantskab at oprette en boligindskudsfond, som skulle hjælpe de kommende beboere, som havde svært ved at betale de efterhånden meget høje indskud. Det var forløberen for Den almene Boligfond, som var med til at yde lån og biderag til rokeringer blandt lejere. Den blev stoppet af boligstyrelsen i 1993, som fandt det ikke længere var lovligt at drive en fond af denne karakter i et boligselskab. Der var stilstand i byggeaktiviteterne inden for Arbejdernes Boligselskab et par år i tresserne. Boligforliget i 1966 betød, at alle boliger skulle vurderes og ansættes til den rigtige og reelle lejeværdi. Boligerne i den eksisterende almene boligmasse skulle nu være med til at finansiere de nye almennyttige boliger via Landsbyggefonden. Planerne om et byggeri på Enghavegårds jorde blev opgivet. I stedet blev Danmark og Gladsaxe beriget med tv-byen og Blågård Seminarium. I 1969 kunne bestyrelsen se tilbage på selskabets første 25 år: 26 afdelinger med boliger. Oven på jubilæet var der stilstand i byggeriet inden for boligselskabet, som ikke satte byggeri i gang i 1970 og 1971, selv om der var planer nok. Ved udgangen af 1976 ophørte aftalen med Administrationsselskabet af 1948, og boligselskabet fik sin egen administration. Høje Gladsaxe opsagde også aftalen om administration med Administrationsselskabet af 1948, og blev lagt over til Arbejdernes Boligselskab i form af Fællesdriften. I forbindelse med overgangen til egen administration valgte boligselskabets stifter, Thorkild Hansen, at stoppe på formandsposten efter 28 år. Han blev afløst af Poul Christensen fra Høje Gladsaxe, indtil han i1978 kom ind i Gladsaxe byråd. Den nye formand blev Henry Vedsegaard fra Mølleparken 1. I 1977 og 1978 blev der ikke en eneste gang råbt hurra ved et rejsegilde. Der var stilstand i byggeriet. Det var eftervirkninger af energikrisen i Beboerdemokratiet griber om sig Beboerdemokratiet griber mere og mere om sig. De, som betaler huslejen, er også med til at bestemme, hvad der skal ske. Men ikke alle beslutninger træffes så tæt på beboerne, at de har indflydelse. Der er langt fra Folketinget, hvor lovene vedtages, og til Gladsaxe. Derfor nedsættes Kredsudvalget til at følge den politiske udvikling på boligområdet og søge indflydelse i Boligselskabernes Landsforening og være med til at forme fremtidens boligpolitik. I 1980 stod der på en venteliste for at få en bolig i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Hertil kom beboere inden for boligselskabet, som søgte en anden bolig. Det betød planlægningen af Skoleparken 2, Kildeparken 4, Toftegården og Moseparken. 143 boliger - en dråbe i havet. Ved 40-års jubilæet i 1984 var der på 40 år opført over boliger, 55 erhvervslejemål inklusive børnehaver samt 407 garager eller carporte. Hertil mødelokaler, selskabslokaler, vaskeribygninger og meget mere. 17

18 1980 erne: Mangel på byggegrunde Og på en enkelt grund opdagede man, at jorden var så forurenet, at den måtte oprenses. Vadgårdsparken (tv) blev opført som elementbyggeri med gul skalmur var klar til indflytning i I 2008 og 2009 blev Vadgårdsparken (th) renoveret. Det begyndt at knibe med byggegrunde. I 1985 købte man jorden, hvor Vadgårdsparken i 1987 blev klar til indflytning i boliger, som var lav-tæt byggeri. I 1989 blev anden del bygget sammen med 30 ungdomsboliger. Her opdagede man, at jorden var forurenet, så en oprensning måtte i gang. Boligselskabet røg ind i nogle svære år med problemer, hvor den såkaldte Bolind-sag rullede. Høje Gladsaxe og Vadgårdsparken blev draget ind i sagen, fordi Boligministeriet mente, at der var uregelmæssigheder i forbindelse med kontrakter og licitationer. Politiet var koblet på sagen. De mange undersøgelser viste, at der ikke var noget uregelmæssigt i forholdet mellem Bolind og Arbejdernes Boligselskab. Sagen belastede dog de involverede stærkt og resulterede i en række skift i selskabets ledelse og administration. Henry Vedsegaard var formand for boligselskabet fra 1978 frem til 1987, hvor han blev afløst af Elin Hansen fra Torveparken. Hun var formand frem til 1989, hvor Ryno Scheil valgtes som formand. Han kunne i maj 2014 markere sit 25 års jubilæum som formand for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Femten år uden byggeri Det begynder at lakke mod enden i en ellers pæn stribe med opførelse af gode boliger. Kiplingeparken med sine 26 ældrevenlige boliger blev det sidste byggeri fra 1991 frem til 2006, hvor man tog fat på at opføre Søborgparken. Det seneste nybyggeri er Stengården i 2007 med 26 boliger. Pausen i nybyggeriet i en næsten udbygget Gladsaxe Kommune blev brugt til at gå i gang med byfornyelse og renovering af de bestående boliger. Det var lige fra beskyttelse af beton samtidig med at det giver passiv opvarmning. I 1990 bliver Boligkommissionen i Gladsaxe kommune nedlagt. Begrundelsen er, at kommissionen ikke havde holdt møde siden

19 De blå mænds klub i boligselskabet kunne fejre 50 års jubilæum i år ABG var et af de første boligselskaber som lagde sprøjtemidlerne væk og gik over til håndkraft for at fjerne ukrudtet. Her viser miljørepræsentant for ejendomsfunktionærerne Kim Landin de sprøjtemidler, som blev fravalgt. 70 år sluttet. Gladsaxe er ved at være udbygget. Men boligselskabet vil pynte på bybilledet og være med i de kommende års byfornyelse. Der er stadig behov for boliger. Også i Gladsaxe kommune. Men ringen fortsætter. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har stadig skruen i vandet. Afdelingerne, hvoraf flere er ved at passere 50 året for opførelsen, går i gang med renoveringer, og de første bekymringer om bo-miljøet begynder at dukke op i slutningen af 1990 erne erne: Nye familieboliger på vej I 1990 kom der gang både i en billardturnering inden for boligselskabets afdelinger og en renovering af Høje Gladsaxe til en pris af 492 millioner kroner. I 1992 fornyer Pileparken 2 sit tag, men inden det lægges, bliver der opført en ny etage med 11 almene boliger og 22 ungdomsboliger. I Kongshvileparken finder afdelingsbestyrelsen plads til 16 ældrevenlige boliger i et nybyggeri. Nye familieboliger I begyndelsen af 1990 erne køber ABG Kiplingsgården og Buddinge Mølle af Gladsaxe Kommun samt overtager ejendommen Buddingevej fra en pensionskasse. Den sidste blev ombygget fra 24 boliger til 15 familieboliger i 2013 og fik navnet Buddingeparken. Og i Skoleparken blev et tidligere beboerhotel i 2013 omdannet til 12 familieboliger. Både i Buddingeparken og Skoleparken blev boligerne udlejet med det samme. Råderetten bliver indført i 1993, hvor beboerne fik lov til at råde mere i egen bolig med ombygning med videre. I jubilæumsskriftet ved Arbejdernes Boligselskabs 50 års jubilæum i 1994 bliver det konstateret, at en ring er ved at være Bekymring for bo-miljøet På Repræsentantskabets møde i marts 1998 deler Ryno Scheil, formand for Arbejdernes Boligselskab, de lokale afdelingsbestyrelser i Høje Gladsaxes bekymring om udviklingen i bo-miljøet. Der er en stigning i hærværk, og der er uro i bebyggelsen. Sammen med en udvikling i sammensætningen af beboerne, giver det frygt for, at bebyggelsen kan gå hen og blive samspilsramt. Ryno Scheil foreslår, som et forsøg at leje ud efter ændrede kriterier. Nemlig at tiltrække ressourcestærke beboere og boligansøgende fra en bredere del af befolkningen. For eksempel at enlige ville kunne få en tre-rums-bolig. Det gælder om at være på forkant med udviklingen, konstaterer Ryno Scheil. Høje Gladsaxe sætter selv gang i en kampagne imod graffiti og hærværk. Der bliver nedsat et integrationsråd i kommunen, hvor Flemming Larsen fra Høje Gladsaxe bliver medlem. Fik ejendomsskatten nedsat Også beboerne i de almene boliger betaler ejendomsskat af grundværdierne. Arbejdernes Boligselskab anker en række vurderinger fra 1996, fordi bestyrelsen synes, at vurderingerne er for høje. Skyldrådet fastholder vurderingerne, men tre af de syv afgørelser ankes videre til Landsskatteretten. Her bliver vurderingen sat ned med 71 millioner kroner en nedsættelse på 15 procent. Afgørelserne vedrørte Tinghøjparken, Egeparken 1 og Egeparken 2. Blå mænd fejrer jubilæum I år 2000 kunne de blå mænds klub Ejendomsfunktionærernes Klub i Arbejdernes Boligselskab, fejre sit 50 års jubilæum. Klubben havde 67 medlemmer, hvis arbejde for mange beboere er usynligt. Det foregår, når beboerne selv er på arbejde, skrev Boligbladet i sin omtale af den jubilerende forening, hvor Hans Ellekjær var formand. Blandt andet er vedligeholdelsen af de mange grønne arealer i afdelingerne blevet giftfri. Ukrudt m.m. holdes nede med håndkraft. Statens Byggeforsknings Institut konstaterer ved indgangen til de nye årtusinde, at beboerdemokratiet er tynget af alder. De interesserer ikke unge og yngre beboere. 19

20 År 2000: VK-regeringens kamp mod almene boliger Vi er ikke interesseret i at blive solgt, udtalte Ryno Scheil, formand for ABG. Beboernes repræsentanter var enige med ham. Danmark får ny regering i 2001 med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen. VK-regeringen lancerer en plan om at sælge ud af de almene boliger. Ryno Scheil taler på Repræsentantskabets møde i marts 2002 imod regeringens planer. VK-regeringen har et ønske om, at sikre balance på boligmarkedet samt at familierne skal have et reelt valg mellem ejerbolig og lejeboliger. Vi er ikke interesseret i at blive solgt, udtalte Ryno Scheil, og det var Repræsentantskabet enig med ham i. VK-regeringen havde også kig på de såkaldte dispositionsfondsmidler og Landsbyggefondens midler. Pengene er betalt af beboerne og må derfor blive ved at være deres. De skal bruges til fornyelse og renovering, så vi fortsat kan fastholde vores konkurrenceevne, sagde Ryno Scheil. Hyggeaftener og udflugter På det mere festlige plan arrangerer Fritidsudvalget AB- Hyggeaften en gang om året med et stigende antal deltagere, ligesom udvalget står for arrangementer, som fører deltagerne rundt i landet. Blandt andet til Legoland. Senere i det nye årtusinde begynder Fritidsudvalget at stå for SensommerFestival, som holdes rundt i boligselskabets afdelinger, hvor der er store grønne arealer. Programmet et righoldigt. Lige fra fremvisning af politimotorcykler over hoppeborge til loppemarkeder. Der er også mulighed for at deltage i Scenen er din, hvor talenter kan prøve talentet af over for et lyttende publikum. I 2004 søgte Høje Gladsaxe penge til ansættelse af en beboerrådgiver frem til Pengene blev bevilget, og Jannie Møgelgaard startede i jobbet som beboerrådgiver. Der kommer gang i alt fra klubber til koncerter for at skabe et alternativ til at hænge ud på trapper og pladser. I 2009 bliver der givet yderligere 12,6 millioner kroner til en boligsocial helhedsplan for Høje Gladsaxe frem til Indsatsen blev 20 BOLIGBLADET OKTOBER 2014

21 Beboerne i Mølleparken 2 var tre år i støjhelvede og måtte undvære deres haver, da afskærmningen og afkørslerne fra Motorring 3 blev bygget. Det var i år også forlænget efter Den boligsociale indsats rykkede Høje Gladsaxe væk fra listen over problemramte områder. Det var værd at vente på, skrev Boligbladet i oktober 2005, da der var rejsegilde på nybyggeriet på hjørnet af Erik Bøghs Alle og Søborg Hovedgade. Projektet havde været 14 år undersvejs. De 31 boliger stod klar til indflytning i december Omvendt Robin Hood politik Siden 2001 havde VK-regeringen inddraget 5,7 milliarder kroner fra Landsbyggefonden og flyttet over i statskassen. Med finansloven for 2006 ville regeringen overføre yderligere 4,4 milliarder kroner. En ekstraregning og en særskat til de almene beboere, mens gevinster på ejerboliger er skattefrie. Omvendt Robin Hood politik, siger Boligselskabernes Landsforenings formand, Henning Kirk Christensen. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe følger op med en opfordring til beboerne om at protestere mod regeringens planer. En underskriftsindsamling under temaet Regeringen vil snuppe beboernes penge sættes i gang og bliver en succes. På kun otte dage skrev af boligselskabets husstande under på protesten. Protesterne fra de almene beboere betød, at regeringen indgik forlig med Dansk Folkeparti om kun at snuppe 2,1 milliard kroner fra Landsbyggefonden. Regeringen og den almene sektor er ikke de bedste venner. Målet er at kvæle den almene boligsektor og inddrage dens formue, siger bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i Boligbladet marts Vedligeholdelse for millioner Afdelingerne inden for Arbejdernes Boligselskab fortsætter den gode linje med at vedligeholde og renovere ejendommene. Skoleparken 1 er også i gang, men måtte stoppe istandsættelserne, fordi der i begyndelsen af 2007 blev fundet skimmelsvamp. Skoleparken 1 står stadig over for en større istandsættelse, men afventer her i 2014 svar fra Landsbyggefonden om, hvor meget økonomisk støtte bebyggelsen kan få til renoveringen. Vadgårdsparken går i 2008 i gang med en renovering til 37,4 millioner kroner. Den omfatter nye facader, renovering af tagterrasserne samt skalmurene. Beboerne langs Motorring 3 fik at vide, at det kun var en enkelt sommer, de skulle undvære deres haver. Det blev til mere end tre år i støjhelvede, skriver Johnny Lilja Frederiksen fra Stengårdsparken, i Boligbladet november Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab arrangerer hvert år en Sensommerfestival, hvor der er forlysterne både for store og små. Boldenkom gennem hullet. 21

22 År 2010 og frem: Fremtidssikring med respekt Miljøet i boligafdelingerne skal være i top - både inde og ude - samtidig med, at de flotte murede facader fastholdes. De arkitektoniske kvaliteter skal fastholdes. sine afdelinger til Gladsaxe Kommunes KlimaKlar, hvis formål blandt andet er at nedbringe CO2-udslippet. Hvem bor hvor? En undersøgelse fra Boligselskabernes Landsforening i 2010 viser, at kun en ud af landets 98 borgmestre bor alment. Det er Karin Søjberg Holst, som bor i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Ingen større frontalangreb mod de almene boliger det noterer Ryno Scheil på Repræsentantskabets møde i marts Det er også året, hvor der bliver indgået et nyt boligforlig. Landsbyggefonden må bruge flere penge, ligesom der sættes penge af til boligsociale tiltag. I Boligbladet februar 2011 nævnes solceller og faskiner som fremtidens grønne initiativer. Regnvandet skal retur i jorden og ikke i kloakkerne. Muligheden for at få tilslutningsafgiften retur er til stede. Flere afdelinger i Arbejdernes Boligselskab benytter sig af muligheden samtidig med, at de grønne arealer renoveres. Og flere vil følge efter. Almene beboere skal spidse tænderne Repræsentantskabets møder kan være tunge og tekniske. Det gøres der noget ved. Møderne indledes med et let måltid, så beretning og debat for derpå at høre på opkvikkende indlæg. For eksempel fra stand-up komikeren Mette Frobenius, som i marts 2011 syntes, at beboerne i de almene boliger var alt for pæne. Lad os spidse tænderne og vise, at vi er en aktiv del af samfundet. Vi skal vise kampgejst fremfor at gøre, som vi plejer. Lød budskabet fra Mette Frobenius. Og så var der direktørskifte i Arbejdernes Boligselskab. Direktør Svend Aa. Hansen stoppede efter 36 år i Arbejdernes Boligselskab 31. maj Langt hen ad vejen havde han været tallenes herre. Trods tallene bankede der et varmt hjerte for beboerdemokratiet. Ny direktør i boligselskabet blev Jesper Loose Smith, som kom fra Boligselskabet Nordsjælland. Jesper Loose Smith har tidligere været økonomichef i boligselskabet AKB. Ryno Scheil placerer grundstensdokumenter i Hulegårdsparken mens borgmester Ole Andersen (th) ser interesseret til. Boligbladet skriver i en række udgaver om at spare på energien, samtidig med at der skal luftes ud så der ikke kommer skimmelsvamp i boligerne. CO2-udslip bliver en del af den daglige debat. Interessen for at få fjernvarme stiger blandt boligselskabets afdelinger, hvoraf en række enten bruger gas til opvarmning eller får dyr varme fra LokaleKraftVarmeværker. Arbejdernes Boligselskab melder i 2010 alle Respekt for mursten Hvordan fremtidssikrer man med respekt en boligafdeling, der er opført i røde eller gule mursten i perioden fra 1940-erne til 1960-erne, hvorefter mursten begyndte at gå af mode. Hovedparten af boligerne inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er bygget i denne periode. Her er udfordringen, at fremtidssikre boligerne og forbedre indeklima samtidig med, at de flotte afdelinger i mursten med store arkitektoniske kvalifikationer fastholdes. Hverken afdelingerne eller bestyrelsen for ABG går ind for en indpakning af det murede byggeri. Kun for ældre beboere? Beboerdemokratiet handler om medindflydelse. Men hvad 22

23 70 år får du ud af det. Tilsyneladende er beboerdemokratiet kun for ældre mænd, som har deres baggrund i fagbevægelsen. Hele spørgsmålet er til debat på Repræsentantskabets møde i marts En hurtig optælling viste, at der kun var et medlem af Repræsentantskabet, som var under 30 år. Der var ingen mellem 30 og 40 år. Hovedparken var mænd mellem år med pil opad. Dorte Hjernild fra Boligselskabernes Landsforening var indpiskeren på Repræsentantskabets møde, hvor hun konstaterede, at der var nye tider for det frivillige arbejde. I dag stiller den enkelte spørgsmålet, hvad får jeg ud af det? Derfor skal der fokus på resultater og reel indflydelse. Det gælder om at give plads til andre og nye folk. Musik skal der til. En gruppe beboere tog i 2012 initiativ til Musik i bebyggelsen, hvor spillemændene, som drog fra gård til gård i det indre København, skulle genoplives i en række afdelinger i Arbejdernes Boligselskab. Programmet for den første sæson 2013 var alsidigt, og mange mødte frem på trods af regn og rusk for at høre musik lige fra let klassisk over irsk folkemusik til jazz. Sæsonen 2014 blev en succes. Flere afdelinger havde meldt sig til koncertrækken Musik i Bebyggelsen. Beboervenligt budget nu i farver Tal i lange rækker er blevet afløst af cirkler med farver. Forvirret. Det er der ingen grund til. Der er tale om beboervenlige budgetter, som sprang ud i fuldt flor i Ganske nyttigt, når budgettet skal gennemgås på afdelingsmøderne. Det er med til at gøre forslaget til budgettet mere tilgængeligt og forståeligt, samt at det viser, hvad huslejen egentligt går til. Der er sket meget, siden Arbejdernes Boligselskabs administration i 1944 kunne klares fra formandens private skrivebord til i dag, hvor en top tunet administration med aktivt brug af edb, en aktiv og beboervenlig hjemmeside og it er med til at klare de mange og stadig stigende krav og opgaver, som en moderne boligorganisation stilles over for. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har også elever både i administrationen og i den daglige praktiske drift af afdelingerne. Dermed bidrager ABG med at skaffe praktikpladser ud fra holdningen, at hvis man ønsker kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, skal der også stilles uddannelsespladser til rådighed. Farvel til kommunal repræsentation Siden 1944 havde Gladsaxe Kommune udpeget repræsentanter til bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab. På Repræsentantskabsmødet i marts 2014 besluttede et flertal at ændre på vedtægterne, således at den kommunale repræsentation stoppede. Baggrunden var, at byrådet ikke ville udpege medlemmer af byrådet til at sidde i boligselskabets bestyrelse. De nye vedtægter betyder, at der er 13 medlemmer i bestyrelsen, hvoraf beboerne på Repræsentantskabets møde vælger 11 medlemmer af bestyrelsen. To medlemmer vælges af medarbejderne. Men ændringen i ABGs vedtægter betød ikke et farvel til Gladsaxe Kommune, fordi kommunen fortsat er tilsynsmyndighed. Fra 2010 har det været muligt at bruge den såkaldte Styringsdialog, som er den fremtidige ramme for dialogen og de emner, boligselskabet kan tage op med kommunen samt sikre at de aftaler, der bliver indgået, også føres ud i livet. Kravene til dokumentation bliver stadig større, og her er styringsdialogen et godt redskab. Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab har udstrakt styringsdialogen til også at omfatte afdelingsbestyrelserne, som har mulighed for at komme med bemærkninger og rettelser til oplysningsskemaerne for den enkelte afdeling. Jesper Loose Smith, direktør i Arbejdernes Boligselskab, gennemgår budgettet på Repræsentantskabets møde i marts Indtægter og udgifter gik næsten lige op. Med et lille overskud. 23

24 70 år Flere af afdelingerne inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er blevet præmieret af Gladsaxe Kommune. Her Skoleparken i Efter 70 år: Fremtidens klare mål Målet har altid været klart for et alment boligselskab som Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe: At opføre og administrere gode og sunde boliger. Det har siden stiftelsen 25. oktober 1944 været klart. Men det stod ikke rigtig nogen steder. Derfor besluttede bestyrelsen, at missionen med boligselskabet skulle skrives ned sammen med visionerne, og ikke mindst værdierne skulle også sættes på papir. Og her er, hvad et 70-årigt ungt boligselskab vil arbejde for. Vores Mission Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxes mission er at opføre og administrere almene boliger. Vores ambitioner rummer dog meget mere, og derfor har vi konkretiseret vores vision, der beskriver, hvad vi vil opnå til gavn for nuværende og fremtidige beboere. Vores Visioner Vi vil være en foretrukken almen boligorganisation i Gladsaxe Kommune, og vi vil tilbyde boliger, som en bred del af den danske befolkning har råd til og ønsker at bo i. Vi vil for at kunne nå dette mål, arbejde for til enhver tid at kunne tilbyde et attraktivt og varieret udbud af tidssvarende almene boliger med den højst mulige standard i levende og velfungerende boligmiljøer. Vi vil konstant arbejde for at effektivisere vores virke på en måde, så vi på samme tid sikrer en rationel drift og et højt serviceniveau, der lever op til beboernes forventninger. Vi vil desuden udvikle rammene for det aktive og levende beboerdemokrati, som fundamentet for vores virksomhed, sådan at alle generationer ønsker at deltage. Vores Værdier Vi er fornyende - Vi har altid fokus på at udvikle os selv og vores virksomhed. Vi er ansvarlige - Vi handler i tide og vedstår vore handlinger. Vi er troværdige - Vi gør, hvad vi siger, og siger hvad vi gør. Her 70 år efter stiftelsen af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe besluttede organisationsbestyrelsen denne handlingsplan og strategi for 2014, hvor elementerne er: Attraktive boliger. Styrkelsen af beboersammensætningen. Effektivisering af driften. Kommunikation. Beboerdemokratiet. 24