GØR ALLE NOGET BEREDSKAB FOR BEKYMRING. Kom godt i gang med en beredskabsplan på ungdomsuddannelsen. Især til skoleledelsen
|
|
- Stefan Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ALLE GØR NOGET Især til skoleledelsen BEREDSKAB FOR BEKYMRING Kom godt i gang med en beredskabsplan på ungdomsuddannelsen Denne folder er et resultat af projektet "Professionelle relationer rykker", som er finansieret af Region Syddanmarks uddannelsespulje. Projektet har i haft fokus på, hvordan man kan bedre trivsel og mindske frafald, så flere unge i Region Syddanmark gennemfører deres ungdomsuddannelse. "Beredskab for bekymring kom godt i gang med en beredskabsplan på ungdomsuddannelsen" er udarbejdet af projektets tænketank, som har bestået af: Lektor Dorthe Carlsen, Forskning og Udvikling, University College Syddanmark afdelingschef Birthe Navntoft, Psykiatri- og Socialstaben, Region Syddanmark Socialrådgiver Magdalene Poulsen, Børn og familie, Aabenraa Kommune Teamleder Dorte Skou, Social- og Sundhedsskolen Fyn Overlæge Birgitte Vange, Børne- og ungdomspsykiatri Kolding-Aabenraa-Augustenborg Psykolog Helle Vejlgaard, HF & VUC Fyn. Appendix 1
2 BEREDSKAB FOR BEKYMRING Kom godt i gang med en beredskabsplan på ungdomsuddannelsen Janus har koncentrationsproblemer og har altid været urolig. Han forlader ofte timerne for at hente vand, gå på toilettet, pudse næse, telefonere. Hvis han da overhovedet møder op Laura har både fagligt og socialt klaret sig godt på uddannelsen. I vinterens løb stiger hendes fravær, hun er uoplagt, vred og ked af det. Hun fortæller, at der er problemer med alkohol i hjemmet Amina kommer i skole fra krisecenteret. Hun fortæller, at hun er blevet slået af sin kæreste, fordi hun ikke vil gå tildækket og bære tørklæde Du kan sikkert selv finde adskillige eksempler på elever, der giver dig grund til bekymring på arbejdet Fra bekymring til fælles handling En beredskabsplan er skolens fælles tilgang til indsatsen for unge som Janus, Laura og Amina, der mistrives og vækker bekymring hos deres lærer, vejleder, forældre og kammerater. Beredskabsplanen giver et overblik over, hvordan I griber bekymringen og situationen an på jeres skole. Udgangspunktet for udarbejdelsen af en beredskabsplan er spørgsmål som fx Hvad gør vi for at forebygge mistrivsel? Hvad gør den enkelte lærer med sin bekymring? Hvem bliver inddraget og hvordan? Hvilke ressourcepersoner har vi internt og eksternt? Hvad klarer vi sammen på skolen? Hvornår og hvordan overdrager vi bekymringen, så andre kan hjælpe? Alle gør noget Fælles indsats Beredsskabsplan Kom godt i gang med en beredskabsplan Denne guide giver ikke svarene på, hvad der er godt at gøre, når nogen bliver bekymret for en elev. Den er stilet til skolelederen, men giver ideer til, hvordan I sammen på skolen kan finde fælles fodslag om, hvad der er bedst at gøre for elever, der mistrives på netop jeres skole. 2 Beredskab for bekymring
3 Udvikling af en beredskabsplan Afdækning Laboratorium Hvad gør vi allerede? Hvad kunne vi forestille os at gøre? Hvad betyder det i vores hverdag Hvad vil vi afprøve? Evaluering, opfølgning og revision af handleplan Eksperimentarium Arbejdet med at udvikle en beredskabsplan foregår i fire faser, som vi har kaldt Afdækning Laboratorium Eksperimentarium Handleplan. I virkeligheden er der tale om en løbende proces, som hele tiden udvikler beredskabet for bekymring ud fra de behov, erfaringer og muligheder, der opstår på skolen. Her giver vi inspiration til, hvordan I kan gribe arbejdet med jeres lokale beredskabsplan an. Tænk inddragelse og ejerskab fra starten Når arbejdet med beredskabsplanen starter, skal I overveje, hvem der kommer til at føre planen ud i livet. Hvis alle skal føle ejerskab for skolens beredskabsplan, skal de rigtige personer og grupper inddrages fra starten. Det betyder, at alle, som planen berører skal involveres i udviklingen af planen skal høres om et udkast til planen har en rolle i forbindelse med implementeringen. Så hvem er det, du som skoleleder eller initiativtager skal samarbejde med om arbejdet med beredskabsplanen? Hvem og hvordan skal de inviteres ind? Og hvordan skal dette udviklingsarbejde organiseres? Afdækning alle gør noget, men sammen gør vi mere Første fase handler om at blive klar over nødvendigheden af og fordelene ved en beredskabsplan. Uden motivation og ejerskab hos dem, der skal udvikle og udføre skolens beredskab for bekymring, bliver enhver plan en tom skal. Appendix 3
4 I første fase afdækker I Hvad gør vi allerede? Hvad vil vi gerne gøre anderledes og bedre? Alle ledere, lærere og vejledere på ungdomsuddannelser møder unge, der mistrives, og handler på deres bekymring. I gør garanteret allerede meget. Men sammen kan I gøre mere og derved udnytte egne og skolens samlede ressourcer bedre. En velfungerende beredskabsplan er en aflastning for den enkelte og et samarbejdsværktøj. Planen udvikles ikke en gang for alle, men sætter løbende fokus på, hvordan vi sammen kan hjælpe sårbare unge på uddannelsen. Det er hverdagen og brugen af planen, der giver den liv og mening. Vores beredskabsplan skal kunne Men først skal I konkretisere forestillingen om, hvad en beredskabsplan skal kunne. I vælger en moderator (intern eller ekstern), som formulerer opgaver og strukturerer arbejdet med jeres beredskabsplan. Moderatoren fører jer gennem en udviklingsproces hen imod en beredskabsplan. Moderatoren kan deltage i øvelserne, men skal først og fremmest formulere opgaver, stille spørgsmål og strukturere tiden. Hvordan kan en beredskabsplan være til hjælp? Spørgsmålene nedenfor skal sætte gang i deltagernes egne tanker, men skal ikke besvares som sådan. De kan udleveres til deltagerne eller vises på en interaktiv tavle eller flip-over og er udgangspunkt for den efterfølgende skriveøvelse. Spørgsmål til overvejelse: Hvornår har jeg brug for en beredskabsplan? Hvem skal beredskabsplanen være til gavn for (målgruppe)? Hvilke positive følger skal beredskabsplanen have for målgruppen i hverdagen? Individuel hurtigskrivningsøvelse: 1. Tag udgangspunkt i spørgsmålene ovenfor. Skriv, så hurtigt du kan, om alt, hvad der falder dig ind i relation til fokusspørgsmålene. Tænk ikke på kommaer, stavefejl og lignende. Teksten skal kun ses af den, der skriver. Skriv uafbrudt. Hvis du ikke ved, hvad du skal skrive, skriver du bare jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive osv., indtil en ny tankerække melder sig. 2. Varighed: 4 minutter. Moderatoren starter og stopper øvelsen. 3. Læs din tekst igennem. Find fem vigtige ord. Skriv dem på hver sin post-it- seddel. 4 Beredskab for bekymring
5 Gruppeøvelse (4-6 deltagere): Del jeres tanker: 1. Sæt dine post- it-sedler op på dør, væg eller tavle, og fortæl ud fra hver enkelt seddel. Alle fremlægger for gruppen, også selv om de gentager noget, andre har sagt. Det drejer sig om ejerskab og nuancer. Diskuter, og skriv på flip- over: 2. Formuler gruppens fælles bud på, hvorfor det er vigtigt for jer, at skolen har en beredskabsplan. Hvordan skal beredskabsplanen støtte jer og jeres elever? Præsenter jeres bud i plenum. Hvad gør vi allerede? I møder allerede de unge i hverdagen og har en masse erfaringer med at tackle forskellige situationer. Men hvordan gør I? Hvordan bliver jeres forskellige tacklinger til en fælles tilgang? I udarbejdelsen af jeres beredskabsplan er det en god idé, at tage udgangspunkt i jeres eksisterende praksis. Det kan I gøre ved at afdække, hvad I allerede gør. En konkret situation I grupper: Fortæl dine kolleger om en konkret situation, hvor du har været bekymret for en elev. Hvad vakte din bekymring? Vidste du, hvad du skulle gøre? Hvad var du evt. usikker på? Inddrog du andre og i så fald hvem? Track and trace Ligesom vi med Post Danmark, FedEx og GLS kan følge en pakke på vejen fra afsender til modtager, skal I nu følge en elevs vej på jeres skole. Individuelt: Tag udgangspunkt i den elev, du har fortalt om i foregående øvelse. Kortlæg, hvem eleven har været i kontakt med om hvad, fra eleven møder på skolen den første dag og til nu. I fællesskab: Lav et landkort over jeres eksisterende og muligvis uformelle beredskab for bekymring og handling. Appendix 5
6 Det handler også om værdier! Skoler er forskellige. Hver skole er en kultur, udviklet over tid og vedligeholdt af de lærere og elever, der befolker skolen. Hvad kendetegner jeres skole? Som oplæg til diskussion kan I fx forholde jer til følgende udsagn. På vores skole har vi fokus på faglighed, læring og udvikling inddrager vi ressourcerne i den unges netværk støtter vi den unge i selv at tage ansvar for problemløsningen sætter lærerne en ære i selv at løse problemerne sammen med den unge lægger vi vægt på at bruge klassen som ressource, når nogen har det svært er vi bevidste om, hvornår vi skal inddrage ekspertise fra andre instanser. Skitse til en lokal beredskabsplan I track and trace- øvelsen har I fået en ide om, hvilke elementer der allerede indgår i den måske uformelle beredskabsplan, I har på jeres skole. Nedenfor ser I en skitse til, hvordan en beredskabsplan kan se ud. Den stammer fra publikationen Støtte til sårbare elever. Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne (Psykiatrifonden, 2012). Her er god inspiration at hente. 4. Den unge hjælpes videre til studievejleder 5. Interne tiltag sættes i værk 1. Bekymring for elev 2. Læreren har den første samtale med eleven 2. Læreren tager sin bekymring med tilbage til lærerteamet 2. Læreren overdrager sin bekymring til kontaktlæreren, der har den første samtale med eleven 3. Afdækning og vurdering ift. videre tiltag 3. Orientering og vurdering i samarbejde med lærerteamet 3. Afdækning og vurdering ift. videre tiltag 4. Sagen drøftes med lærerteamet (orientering og vurdering) 4. Læreren har en samtale med eleven (afdækning og vurdering) 4. Kontaktlæreren har en samtale med eleven (afdækning og vurdering) 4. Sagen drøftes med lærerteamet (orientering og vurdering) 5. Brobygning til andre tilbud 5. Den unge hjælpes videre til studievejleder 5. Interne tiltag sættes i værk 5. Interne tiltag sættes i værk 4. Den unge hjælpes videre til studievejleder 5. Brobygning til eksisterende tilbud Eksempel på beredskabsplan 6 Beredskab for bekymring
7 Den unge i centrum Gruppeøvelse (4-6 deltagere): Tegn (tavle, flip-over) det beredskab for bekymring, som i øjeblikket fungerer på jeres skole. Brug evt. ovenstående flowdiagram som model. Plenum med moderator som pennefører: Sammenskriv det overblik, I har fået i de forskellige grupper eller nedsæt en arbejdsgruppe, som kan gøre det. En beredskabsplan kan let komme til at fokusere på alt det, man kan gøre for den unge, og derved placere den unge i offerrollen. Den kan også komme til at handle om, hvem I kan sende problemet videre til. Hvis I skal lykkes med at få den unge ud af bekymringszonen, er det vigtigt at tænke: Hvordan inddrages den unge og dem, der betyder noget for ham eller hende? Hvordan kan vi samarbejde om at finde den støtte, som han eller hun har brug for? Hvad kan den unge selv gøre? Hvad skal vi andre hjælpe med? Hvis beredskabsplanen skal være fyldestgørende og dækkende, bør man indtænke følgende aktører: Appendix 7
8 Den unges private netværk forældre, søskende, kammerater, fodboldtræner etc. Eleverne klassekammerater, elevråd eller sociale grupper på skolen Lærerne Skolens interne ressourcepersoner ledelse, studievejleder, psykolog, mentorer etc. Kommunens tilbud og muligheder for hjælp, der retter sig mod sårbare unge fx UU-vejledere, misbrugsrådgivning, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Paletten af frivillige initiativer i det lokale område. Praktiserende læger og sundhedsvæsen - områdets praksiskonsulent kan hjælpe med at afdække tilbud, henvisningsmuligheder og kommandoveje. Gruppeøvelse (4-6 deltagere): Lav en liste over interne og eksterne ressourcepersoner og samarbejdsparter, som I kan inddrage eller henvise til, når I er bekymrede for en elev. Plenum: Sammenskriv jeres lister til en fælles liste eller nedsæt en arbejdsgruppe, der kan gøre det. Laboratorium hvad kunne vi forestille os at gøre? En beredskabsplan kommer nemt til at sætte fokus på, hvad man kan gøre, når bekymringen er opstået. Altså en reaktiv indsats. Det er vigtigt at vide, hvad man så skal gøre. Men den proaktive og forebyggende indsats altså hvordan elever, lærere, vejledere og ledelse i fællesskab skaber trivsel, inddragelse og maksimal læring på skolen er mindst lige så vigtig. Grupper (4-6 personer): Kig på den skitse til beredskabsplan, som I lavede ovenfor. Hvad fungerer godt? Hvor er der behov for forandring? Hvor er der mulighed for forbedring? Hvad får vi lyst til at gøre anderledes? Udarbejd ét konkret forslag til en justering eller et initiativ, som kan forbedre skolens beredskabsplan eller nuværende praksis. Her er der inspiration at hente Samtaleviften er et inspirationskatalog til lærerens første samtale med eleven. Se den på I Projektet Professionelle relationer rykker har 12 skoler i Region Syddanmark i afprøvet en række indsatser til at forebygge og afhjælpe unges mistrivsel på ungdomsuddannelserne. I Professionelle relationer Trivsel og læring i klasserummet finder du 36 opskrifter på indsatser, der alle er testet i den praktiske hverdag på ungdomsuddannelserne. Her er både proaktive og reaktive projekter, som enkeltvis og sammen har gjort stor forskel for de involverede unge. 8 Beredskab for bekymring
9 Et netværksdiagram kan give overblik og indblik i, hvilke betydningsfulde mennesker der findes i den unges liv, og hvordan de kan være til hjælp. Du bliver introduceret til arbejdsmetoden i publikationen To metoder til at støtte sårbare unge i uddannelse, der findes på Undervisningsministeriets hjemmeside: dk/service/publikationer/publikationer/erhvervsuddannelser/2010/psykiatri/2-metoder-til-at-stoette-saarbare-unge-i-uddannelse Hvilke tilbud findes der i netop jeres lokalområde for unge med problemer eller udfordringer? Ungekompasset er en søgemaskine på nettet, der giver et overblik over frivillige og offentlige tilbud over hele landet. Se mere på Det regionale PsykInfo har en række tilbud og informationsfoldere om støttemuligheder og hjælp til unge med psykiatriske lidelser. Se mere på Eksperimentarium hvad vil vi afprøve? Når man afprøver nye tiltag, er det vigtigt at, det foregår i en eksperimenterende ånd. Det indebærer, at det er tilladt at fejle for derved at blive klogere på praksis. Tiden er nu kommet til at vælge, hvilke indsatser der kunne forbedre jeres hidtidige praksis. Projektet Professionelle relationer rykker har anvist 36 muligheder, som allerede er afprøvet. I kogebogen fra projektet er der både forebyggende, foregribende og afhjælpende opskrifter på indsatser. Skolen kan vælge en eller flere af dem eller teste en uprøvet indsats, som forekommer nødvendig på netop jeres skole. Alle kan vælge samme opskrift, eller skolen kan vælge at lade de 1000 blomster blomstre, hvor hvert lærerteam vælger, hvilken opskrift de vil afprøve. Appendix 9
10 Handleplan fra beredskabsplan til praksis I har nu afdækket skolens praksis, hvad angår håndtering af bekymring for en elev. I har fået overblik over jeres interne og eksterne ressourcer og muligheder for at hente hjælp, og I har skitseret jeres lokale beredskabsplan. Implementering handler om at virkeliggøre beredskabsplanen og holde den i live. Betragt planen som en levende organisme, der kræver pasning og opmærksomhed. Handleplanen indeholder jeres aftaler om: Hvad der skal gøres herunder hvad der skal eksperimenteres med Hvem der skal gøre hvad Hvornår tingene skal gøres Hvordan tingene skal gøres Hvornår beredskabsplanen skal evalueres. Implementering er læring Indførelse af jeres beredskabsplan på skolen er en lærings- og udviklingsproces ikke en enkeltstående indsats eller begivenhed. Planen skal fortløbende vedligeholdes og udvikles. Implementeringen kan konkret bestå af (kombinationer af enkelte eller alle dele): Udpegning af person eller gruppe, der løbende opdaterer og gør beredskabsplanen synlig for såvel medarbejdere som elever. Tilbagevendende audit (med fastlagte intervaller), hvor beredskabsplanen sammenholdes med praksis. Åben konsultation fælles drøftelse af konkrete sager med udgangspunkt i beredskabsplanen. Dette kan ske på team- eller lærermøder og giver mulighed for løbende at forstå, synliggøre og udvikle planen. Regelmæssige samarbejdsmøder med eksterne samarbejdsparter som kommune, praksiskonsulent, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PsykInfo etc. På den måde fastholdes fokus, og der er en løbende dialog om og udvikling af planen. Løbende introduktion til beredskabsplanen for nyansatte, mentorer o.a. Implementering er synlighed Synlighed og bevidsthed hos alle medarbejdere såvel som elever. Beredskabsplanen får størst effekt, når den er kendt af både lærere og elever, så alle ved, hvad de kan gøre: Både elever og lærere inddrages i udarbejdelse af beredskabsplanen Fejring af planen, når den er færdig overvej en årlig fejring Informationsfolder om skolens beredskabsplan Synlighed i andet udleveret elevmateriale og fysisk synlighed på skolen Eleverne som rådgivere via inddragelse i audit/åben konsultation Dilemmaer fra beredskabsplanen inddrages i undervisningen. Sidst, men ikke mindst: En plan er intet værd, hvis ingen gider læse og bruge den. Beredskabsplanen skal være kort, præcis og overskuelig! God arbejdslyst! Tænketanken Professionelle relationer, juni Beredskab for bekymring
GØR ALLE NOGET VED FÆLLES INDSATS. Bedre trivsel og læring på ungdomsuddannelsen. Til læreren
ALLE GØR NOGET Til læreren VED FÆLLES INDSATS Bedre trivsel og læring på ungdomsuddannelsen Denne folder er et resultat af projektet Professionelle relationer rykker, som er finansieret af Region Syddanmarks
Læs mereMENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH
MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH FORMÅL OG MÅL FOR SUS - PROJEKTET Formål At fremme mental sundhed hos unge og dermed mindske risikoen
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereSorg- krisehandleplan. - når vi mister
Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereSÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ
SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ PROGRAM Mental sundhed hvad er vigtigt Opkvalificering af viden omkring sårbare unge Beredskabsplaner
Læs mereAntimobbestrategi. Begreber:
Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes. Bekymrende fravær fra skolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs, families eller
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereANTIMOBBESTRATEGI LEARNMARK HORSENS
ANTIMOBBESTRATEGI LEARNMARK HORSENS SEPTEMBER 2017 Mobning er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer, hvor en eller flere udfører en eller gentagne handlinger, der overskrider den andens
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereVELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED
VELKOMMEN TIL OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED UNDERVISNING DEN 16. MAJ IMPLEMENTERING AF VIDESBASEREDE ANBEFALINGER I KOMMUNER Center for Forebyggelse i praksis i
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereSammen om en bedre skole
Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.
Læs mereFastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager
Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager Vedtaget på bestyrelsesmøde d. 26.marts 2012. 1 1. Indledning Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens
Læs mereStrategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.
Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser
Læs mereMentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee
Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereHandleplaner. Virum Skole
Handleplaner Virum Skole Hvorfor? Mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte, at støtten fra det nære personlige netværk er den mest betydningsfulde. Skole, Sfo, klub m.v. er en
Læs mereFraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Læs mereSKOLE. Vurdér resultaterne
Vurdér resultaterne Dét viste ETU en De overordnede resultater i trivselsmålingen: Jeg har ikke været uddannelsesleder i afdelingen, i den periode, hvor ETU har været besvaret. år. De overordnede resultater
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:
Læs mereRynkeby Friskoles antimobbestrategi
Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Antimobbestrategi indeholder følgende punkter: 1. Rynkeby Friskoles antimobbestrategi 2. Mål med handleplanen 3. Definition af mobning 4. Status på mobning 5. Forebyggelse
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Firkløverskolen klasse. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV:
UMV Sådan! Dato: 4/11 2016 Undervisningsmiljøvurdering for Firkløverskolen 0.-3. klasse Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Næste kommunalt igangsatte UMV UMV en indeholder de fire
Læs mereGældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?
Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen
Kastrup den 1.8.2017 Princip for trivsel og god omgangstone Antimobbestrategi INDLEDNING HVAD ER MOBNING? MÅLET MED ANTIMOBBESTRATEGIEN FOREBYGGELSE AF MOBNING HÅNDTERING AF MOBNING FORANKRING INDLEDNING
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereFælles rusmiddelberedskabsplan
Fælles rusmiddelberedskabsplan - for ungdomsuddannelserne i Tønder Kommune Side 1 af 6 Fælles rusmiddelberedskabsplan for ungdomsuddannelserne i Tønder Kommune Tønder Gymnasium, Tønder Handelsskole, EUC
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs mereTrivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole
Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Vision (hvorfor) Skolen er med til at sætte rammen for det gode børneliv. På den baggrund skal der løbende
Læs mereAntimobbestrategi og klageinstans
Antimobbestrategi og klageinstans Mobbefri skoler Regeringen ønsker et øget fokus på en skolegang uden mobning. Dette kræver mere opmærksomhed på forebyggelse og bekæmpelse af mobning. Desværre viser de
Læs mereUMV. Undervisningsmiljøvurdering for Hillerød Vest Skolen, Ålholm. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Efteråret 2015
Her indsætter I skolens logo UMV Undervisningsmiljøvurdering for Hillerød Vest Skolen, Ålholm Dato:10. juni 2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Efteråret 2015 UMV en indeholder
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs mereLæringsforløb for frivillige
Læringsforløb for frivillige Indholdsfortegnelse Om læringsforløbet.....s. 3 Om forløbet.......s. 3 Læringsfilosofi..s. 4 Certificering som baba..s. 4 Oversigt over forløbet....s. 5 Detaljeret oversigt
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereEFFEKTIVE MØDER I ALMEN PRAKSIS
29. januar 2014 EFFEKTIVE MØDER I ALMEN PRAKSIS Program Inspiration til at lede møderne anderledes og få involveret alle I processen Introduktion til principper bag Kaizen Erfaringer fra en praksis der
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs meresådan arbejder I med skolens digitale værdier
Vær digital sådan arbejder I med skolens digitale værdier Hvis du vil i gang med en proces, hvor I sætter skolens digitale kultur og elevernes digitale trivsel på dagsordenen, er det vigtigt, at du som
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereProjekt Forebyggelse på Tekniske Skoler
Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Betina Bang Sørensen & Morten Hulvej Rod Temadag om øget gennemførelse 25. oktober 2010 Projektgruppen Liselotte Ingholt, projektleder Betina Bang Sørensen, videnskabelig
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereBlåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO
Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereAt elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret
Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats
Læs mereRektors resultatlønskontrakt for 2018/19
Rektors resultatlønskontrakt for 2018/19 Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed på (SG) samt understøtte rektors indsats for at opnå de opstillede mål for skoleåret
Læs mereDIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?
DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereBeredskabsplan for øget mental sundhed. for elever på EUC Nordvestsjælland
Beredskabsplan for øget mental sundhed for elever på EUC Nordvestsjælland Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3 1.1 Formål...3 1.2 Grundlæggende holdninger til arbejdet med sårbare elever...3 1.2.1 Psykisk
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs merebarnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik
barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik Barnet i centrum Lindeskovskolens Alkoholpolitik I skoleåret 2007/2008 har Lindeskovskolen deltaget i et projekt under Sundhedsstyrelsen med overskriften
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereIndledning. Der er udarbejdet fire indikatorer for trivslen. Det videre arbejde. Vinderød Privatskole
Indledning. På en fri skole er der ingen lovkrav om deltagelse i nationale trivselsmålinger eller trivselsundersøgelser. Der er dog lovkrav om at lave undervisningsmiljøvurdering. På har vi besluttet at
Læs mereViborg Handelsgymnasium
Udviklingsprojekt A: Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse i 1. semester. Viborg Handelsgymnasium 1 Projektmål Formålet med projektet er at sikre, at eleverne på HHX får et godt læringsmiljø
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs mereIndsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune
Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mere