KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ
|
|
|
- Frederik Bro
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Store Praksisdag 2014 KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ
2 Tre evidenskrige! 1. evidenskrig: lægekunst contra evidens! 2. evidenskrig: hvad er der evidens for?! 3. evidenskrig: specialistviden contra almenmedicinsk
3 1. evidenskrig: lægekunst eller evidens?
4 ! the use of mathemabcal esbmates of the risk of benefit and harm, derived from high- quality research on populabon samples, to inform clinical decision- making in the diagnosis, invesbgabon or management of individual pabents
5
6 Good doctors use both individual clinical experbse and the best available external evidence, and neither alone is enough. SackeK et al. BMJ 1996
7 2. evidenskrig: Hvad er der evidens for?
8 Cholesterol og ældre! HidBl har vore data overvejende været ekstrapolabon af data fra yngre! Studier viser overordnet en overdødelighed blandt de gamle med lavest cholesterol tal
9 Guideline
10
11 3. evidenskrig: Specialistviden contra almenmedicinsk
12 Guidelines skrives Bl enkeltsygdomme
13 Evidens og co- morbiditet Forskning Guidelines
14 Femme Vitale! 49 år! Diabetes! Hypertension og hyper- kolesterolæmi! Arthrose! Blodprop! Dyspepsi! Depression! tableker på 10 år
15 MulBmorbiditet - definibon MulBmorbiditet Menneske Sygdom 1 Co- morbiditet Co- morbiditet 1 Sygdom 4 Sygdom 2 Sygdom 3 Index- sygdom Co- morbiditet 3 Co- morbiditet 2
16 Antal sygdomme i aldersgrupper Barne& B et al. Lancet 2012;380:3743.
17 SBgende levealder
18 Specialisering
19 EffekBve sygehus- funkboner
20 MulBmorbiditet - definibon MulBmorbiditet Menneske Den hyppigste diagnose? Sygdom 1 Sygdom 4 Sygdom 2 Sygdom 3 KOS2008
21 Hvad vælger pabenten? Læger og pabenter kan have forskellige vægtning af behandlingsbltag og behandlingsmål.
22 Grad af deprivabon Faeg MulBmorbiditet procentdel vel- havende Aldersgruppe
23
24 Multimorbiditet Selvmord efter blodprop i hjertet Psykiatrisk lidelse AMI RR 95% CI Nej Nej Ja 3.25 ( ) Ja Nej ( ) Ja ( ) KK Larsen et al Circulation 2010; 122:
25 MulBmorbiditet?
26 Datafangst Klinik PC Klinik PC Klinik Server Sundheds- dataneket SDN Lægerne har adgang Bl egne kvalitets- rapporter via internet, digital signatur og SSO DAMD Server DAMD Rapports erver Overførsel af data NIP / RKKP DAMD danner løbende rapporter Bl lægerne NIP Diabetes og KOL SenBnel datafangstmodulet er et program, der installeres på klinikkens edb system, hvor det løbende opsamler data om medicin, ydelser, diagnoser, Laboratoriedata, epikriser og Henvisninger. samt specifikke projektorienterede data via en pop- up skærm. Data sendes hver 2. Bme Bl DAMD, hvor data oparbejdes Bl kvalitetsrapporter.
27 EBk
28 Resume! 1. evidenskrig: afsluket, kravet om evidens er kommet for at blive.! 2. evidenskrig: udkæmpes på bajoneker, - vi er nødt Bl at følge med.! 3. evidenskrig: kun forposkægtninger, - almen praksis skal ind i kampen!
DATAFANGST OG DATASIKKERHED
Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater
Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis
Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data
Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst
Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Henrik Schroll Chef for DAK-E www.dak-e.dk SentinelDatafangst Program, der indsamler praksis strukturerede data og efterfølgende leveres disse tilbage
APO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll
APO-internat 2008 ICPC og Datafangst 8. Marts 2008 Henrik Schroll ICPC -kodenetværket ICPC kodning er nøglen n til: Kvalitetsudvikling Informationer (Linkportalen) Forskning (Ny viden i faget) ICPC -kodenetværket
Klinikpersonalets arbejde med Datafangst
Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,
Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere
Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci
Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Diagnostisk Center Mon ikke du kender en patient der er multisyge eller en med polyfarmaci? Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også
ICPC KODNING FOR PERSONALE. Hvorfor, hvordan og hvad skal jeg kode?
ICPC KODNING FOR PERSONALE Hvorfor, hvordan og hvad skal jeg kode? ICPC KODNING FOR PERSONALE Først lidt opklarende spørgsmål: Hvor mange koder i praksis? Hvad koder I? Alle konfrontationskontakter? Kroniske
Håndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Samarbejdet omkring den psykiatriske patient
Samarbejdet omkring den psykiatriske patient Set fra almen praksis 1 Hvilke psykiatriske tilbud er der til mine patienter i en provinsby i Vestjylland? Psykiatrisk afdeling på byens Central sygehus (Holstebro)
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst
Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3
Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3 Opdateret 25. juni 2012 Indhold Aktivering af skærmbilledet Administration af Sentinel (for alm. brugere)... 2 Hvordan tilmelder
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Baggrund for datafangst DAK-E
Baggrund for datafangst DAK-E Min baggrund: Almen praksis siden 1984 Lægefaglig IT konsulent Roskilde Amt IT konsulent Region Sjælland DAK-E lægefaglig konsulent (ICPC) 2010 International kode klassifikations
Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd
Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet
9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU [email protected], 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Definisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland [email protected]
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere Sundhedsstyrelsen,
Opfølgende ICPC kursus Målsætning
Opfølgende ICPC kursus Målsætning At konsolidere brugen af ICPC kodning til brug for Opfølgende ICPC kursus Målsætning: At fremme oversigt i egen journal Brug af koder til brug for kronikerkontrol Journalskabeloner
Hvem er sprogeriet? Camilla H. Nellemann cand.mag i audiologopædi. Helene Cooper Larsen cand.mag i audiologopædi
www.sprogeriet.dk Hvem er sprogeriet? Camilla H. Nellemann cand.mag i audiologopædi Helene Cooper Larsen cand.mag i audiologopædi Trine Printz cand.mag i audiologopædi, Phd. stipendiat Piloter Med Sprogeriet
MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Klinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Hvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019
KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB 2019 17. JUNI 2019 Et sundhedsvæsen i vælten (Udvalgte) udfordringer i sundhedsvæsenet Uønsket variation i behandlingstilbud
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: [email protected] Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Epidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
Notat 5. Konsultationssygeplejerskers arbejde med datafangst
Louise Kryspin Sørensen Juli 2014 Notat 5. Konsultationssygeplejerskers arbejde med datafangst 73% af konsultationssygeplejerskerne arbejder med datafangstmodulet, og 25% gør ikke. Arbejdsopgaverne består
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis
ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser
Implementering af J. G. Gundersons Terapeutiske processer i en Klinisk evidensbaseret praksis.
Implementering af J. G. Gundersons Terapeutiske processer i en Klinisk evidensbaseret praksis. Sygeplejesymposium 2009 1 Indhold i oplægget 1. Evidensbaseret praksis 1. hvad er det? 2. Evidensbaseret psykiatrisk
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Bedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
PRO-data som redskab til patientinddragelse
PRO-data som redskab til patientinddragelse FAPS møde 4 oktober 2018 Mogens Hørder Telesundhed Sammenhængende patientforlø b Fælles beslutnings -tagning Rekrutterin g Inddragelse af patienter og borgere
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Depression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling
Ph.d.-resumé Depression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling Af Karen Kjær Larsen Biografi Forfatter er i hoveduddannelse i almen medicin og ansat ved Sektion for Almen
Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital
Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital 1 Hvad er sundhedsøkonomiske analyser? Sundhedsøkonomiske
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 [email protected] Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling
Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Børn af forældre med psykiske lidelser
1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva
Notat vedrørende Dansk Almen Medicinsk Database foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, den 2. december 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 139 Offentligt Notat vedrørende Dansk Almen Medicinsk Database foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, den 2. december 2014 Deltagere i deputationen
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Databaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Jørgen Thomsen. Head of Department Medisat A/S
Jørgen Thomsen Head of Department Medisat A/S GITS A/S - Medisat A/S Start 1. marts 2002 GITS A/S Søster selskab 36 49 2008-2009 4 Ansatte 14 25 Antal medarbejdere 2 2002 2003 2004 2006-7 2010 Kontor Odense
Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Kausalitsbegrebet og Sandsynlighedsbegrebet
Kausalitsbegrebet og Sandsynlighedsbegrebet Kausalitetsbegrebet (årsagsbegrebet) Historisk eksempel Relationen mellem årsag og virkning En eller flere årsager Epistemologiske og ontologiske overvejelser
Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser?
Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser? Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2017 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent,
Opsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: [email protected] At ældes er en langt
Program Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Træningsenheden. Hvem er vi og hvad laver vi?
Træningsenheden Hvem er vi og hvad laver vi? Hvem er vi? 19 Fysioterapeuter 10 Ergoterapeuter 2 Træningsassistenter 1 Pædagog 1 Sekretær 1 Leder Side 2 Hvad laver vi? Genoptræning efter sygehusindlæggelse
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2013
ISSN 1904-2868 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2013 Udgivet august 2014 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Resumé... 6 Anbefalinger... 6 Baggrund og status... 7 Databasens formål... 7 Udvikling
Fysioterapeuter i lægepraksis
Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske
