DIALOGMØDE 3. OG 4. SEMESTER 21. juni kl Campus Nordsjælland Carlsbergvej Hillerød Lokale A2.17

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Juni 2018 DIALOGMØDE 3. OG 4. SEMESTER 21. juni kl Campus Nordsjælland Carlsbergvej Hillerød Lokale A2.17 Dagsorden og referat 1.Velkommen 2. Fusion Ny fælles studieordning: Der har været nedsat 6 arbejdsgrupper, som har arbejdet med temaerne: 1. Klinisk undervisning, 2. Sygdomsfaglighed i patientforløb, 3. Klinisk beslutningstagen og lederskab, herunder personcentrerede pleje- og behandlingsforløb, 4. Tværprofessionalitet, 5. Teknologi og digitalisering samt 6. Simulation og træne/øve. I samarbejde med eksterne interessenter på 2 workshops er de 6 temaer blevet drøftet. Tak for alle gode input og forslag, som er integreret bedst muligt i de forslag og anbefalinger, som er givet videre til skrivegruppen. Arbejdet med fælles studieordning omfatter også hele det tværprofessionelle område, hvilket medfører, at alle sundhedsuddannelserne skal have revideret deres studieordninger. Studieordningen skal være færdig september 2018 som udkast, så arbejdet med semesterbeskrivelserne kan går i gang. Når semesterbeskrivelserne er færdige, rettes studieordningen til. Studieordningen skal være færdig april 2019 (bilag 1). Behandling /ansvar Annette Vogelsang Rieva Klinisk koordinator Merete Brædder uddannelsesleder Overgangsordninger: Der arbejdes på, at det ikke bliver overgangsordninger, da der er tale om justering af de nuværende studieordninger og ikke en grundlæggende forandring som ved revisionen af bekendtgørelsen i Forslag fra ledergruppen til styregruppen: At de studerende, der er startet på fællesdelen, gør den færdig, før de overgår til ny studieordning. Medlemmer af styregruppe til udarbejdelse af fælles studieordning er: Fysioterapeut og ejer af Fysiq Flemming Enoch (Fysiq) Studerende Luca Pristed (Sygeplejerskeuddannelsen, Københavns Professionshøjskole) Enhedschef Charlotte Hess (Center for HR, Region Hovedstaden) Uddannelsesleder Helle Stang Traasdahl (Københavns Kommune) Vicedirektør Kirsten Wisborg (Bispebjerg Hospital) Institutchef Mette Simonsen (Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, Københavns Professionshøjskole) Institutchef Katrine Hornum Stenz (Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelser, Københavns Professionshøjskole) Dekan Randi Brinckmann (Det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole) Side 1 af 3

2 De organisatoriske ændringer ved at være på plads. Der er 6 docenter, som er ansat i SPU. Der er en vakant lederstilling (leder for forskning). Mere information om Københavns Professionshøjskole: Fordeling af kliniske studiepladser: KKR og Region er ved at udarbejde et forslag til, hvordan klinikken skal fordeles. Sygeplejerskeuddannelsen er ikke involveret. Vi afventer resultat. 3. Semester 3: Erfaringer med dataindsamling i klinikken til projektopgave Projektopgave svarer til 6 kliniske ECTS, men de studerende er ikke tilknyttet faste kliniksteder. Se bilag med en oversigt og vejledning til 3. semester projektopgave (Bilag 2) Susan Ptak Rasmussen Lektor 4. Semester 4: Erfaring med afvikling FSA i psykiatrien Der er mange studerende i klinik på en gang (25-30 af gangen). FSA afvikles med alle studerende fælles. Der arbejdes med begreberne Klinisk beslutningstagen og Klinisk lederskab i refleksionsgrupper på grupper ud fra Model (bilag 3) Det kan være en udfordring at koble psykiatrisk sygepleje med en opgave med særligt fokus. Drøftelse og vidensdeling. Det opleves som en udfordring, at få de studerende til at koble teori / praksis, for de studerende, som ikke har haft teori før klinik. De studerende er gode til at opponere på hinanden dem der skal have opponance kan godt blive mere afklaret omkring, hvad de vil have opponance på. De studerende er glæde for deltagelse af undervisere. Underviserne og kliniske vejledere skal finde sin rolle, så de ikke kommer til at overtage seancen og siger rigtig/forkert Solveig Abrahamsen Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske Videndeling af erfaringer, +/- grupper/individuelle, +/- undervisere, kliniske vejledere med en mere observerende rolle, så de ikke kommer til at fylde for meget 5. Sygepleje, klinisk lederskab og teknologi Oplæg PP fra Pia-Lis (bilag 4) Pia-Lis Jensen Lektor 6. Hvad gør vi, når de studerende udfordrer os på den uddannelsesmæssige ramme, som vi er underlagt? Enkelte studerende udfordrer os pga. de rammer, vi er underlagt. Ex. 4 studerende, som vælger at holde en uges ferie trods vejledning om ikke at holde ferie, studerende, som ikke laver individuel studieplan eller ikke lever op til fremmødepligten. Kliniske vejleder bliver mere kontrollerende end faciliterende af læringsforløb. Videndeling drøftelse og ideer til, hvad man kan gøre. Samtale med klinisk vejleder, underviser og studerende kan måske gøres mere formelt. Få det mere tydeliggjort, at den studerende har ansvar for eget studie. Problematikken tages med i det videre arbejde med studieordning Solveig Abrahamsen Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske 7. Reeksamen i farmakologi punktet udgår med i punkt 8 Solveig Abrahamsen Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske Side 2 af 3

3 8. Status semester 4: - Hvordan går det? - Hvad skal vi være opmærksom på? Forløbene har udviklet sig fra, at de studerende har været forvirret og stresset til, at der nu er mere ro på klinikken. De studerende har oftere tage ansvar for egen læring (dem der kommer i klinik før teori). I kriterierne for FSA skal der opgives 300 sider litteratur og de 90 af disse sider skal være selvvalgte. Det er en udfordring. Ordlyden de skal referere til kilden I afsnittet Problembaggrund kan man vejlede den studerende til at referere til kilder, og det kan ofte være mange kilder, der siger det samme. Forslag til at man er mere tydelig i introduktionen til 4. semester f.eks. at flere kilder kan referere til samme påstand/udsagn og en præcisering af, hvad det vil sige at referere til kilden. De studerende, der har haft forskningsmetode på 3. semester, har bedre forudsætninger for skrive argumenterende. Hvordan skal der refereres til kildemateriale, som ikke er en tekst (film, lydfiler, foredrag osv.) Tages op på uddannelsen. De studerende føler sig presset i klinikken på 4. semester. Det er fremadrettet et opmærksomhedspunkt i udarbejdelse af ny semesterbeskrivelse. Reeksamen. Det blokerer for de studerendes læring, når de skal vente med at gå op til reeksamen. Det er svært at ændre, da omprøven skal ligge samtidig med, at det næste hold skal op. Velfærdsteknologi: Ofte mangler de studerende at se borgerperspektiv i FSA opgaven. I kriterier for 4. semester FSA bruges ordet udledt - måske kunne det foldes mere ud, så pt / borger er mere tydelig. Joy Hansen Lektor 9. Afslutning Spørgsmål og afklaring v. Annette Vogelsang Rieva Klinisk koordinator Referent: Kirsten Pilemann Vestergaard Uddannelsesfaglig leder Side 3 af 3

4

5

6 1 Vejledning til 3.semester empiriindsamling Denne vejledning er udarbejdet mhp. at vejlede både studerende, vejledere (UCC undervisere) og kliniske samarbejdspartnere ifm., at de studerende på 3. semester kan søge adgang til empiriindsamling i primær og sekundær sektor. Projektopgaven skal udarbejdes efter de kriterier, som er beskrevet i Semesterbeskrivelsen for 3. semester, hvor der bl.a. står: Planlægning, indsamling og bearbejdning af empirisk data indgår som en del af projektarbejdet. Vejleder skal godkende valg af og aftaler omkring gruppens udvalgte empiriindsamlingssted og dataindsamlings metode, for at tilse at juridiske og etiske retningslinjer overholdes. Indsamling af empiri må først påbegyndes, når dette er på plads. Steder hvor empiri indsamles, kan efter aftale være i såvel primær og sekundær sundhedssektor, men også eksempelvis virtuelle eller private fora og/eller netværk hvor ældre færdes. I forbindelse med dataindsamling henvises til retningslinjer for Empiriindsamling i Sygeplejestudiet, se (Semesterbeskrivelsen 3. semester september 2017 side 6) Adgang til felten Inden indsamling af empiri: Problemstilling skal godkendes af UCC vejleder og meget gerne en problemstilling, som lægger op til empiriindsamling uden for det traditionelle Sundhedsvæsen. Felt, metode samt evt. interviewguide/spørgeskema/ mm. skal godkendes af UCC vejleder. Dette for at sikre, at div. tilladelser ift. tavshedspligt, anonymitet, følsomme data (se retningslinjer for empiriindsamling) overholdes. I kontakten til gatekeeper medsendes problemformulering, dataindsamlingsmetode samt forslag til tidsplan. Hvis de studerende, efter aftale med UCC vejleder, søger om tilladelse til at udføre empiriindsamling i primær eller sekundær sektor, skal følgende kontakter benyttes som gatekeeper: Felt Gatekeeper Mailadresse Nordsjællands Hospital Anne Birch Grand Anne.Birch.Grande@regionh.dk Nordsjællands Hospital Psykiatri Solveig Abrahamsen Solveig.Abrahamsen@regionh.dk Hillerød Kommune Ghita Felding Jensen ghje@hillerod.dk Fredensborg Kommune Maj-Britt Andreasen mand@fredensborg.dk Helsingør Kommune Vilja Stange vst01@helsingor.dk Allerød Kommune Pernille Ommundsen pomm@alleroed.dk Halsnæs Kommune Maj Parsberg Orye mabpo@halsnaes.dk Gribskov Kommune Pia Lykke Bang plban@gribskov.dk Tilladelse til empiriindsamling i andre områder (svømmehal, fitness, bibliotek, supermarked, privathospitaler, private klinikker, ældresagen, patientforeninger mm.) søges ved henvendelse til lederen for det området og på offentlige steder aftales det med vejleder. Sasha Reinhardt Lektor sare@ucc.dk Kirsten Pilemann Vestergaard Uddannelsesfaglig leder kive@ucc.dk Oktober 2017

7 Organisatorisk ramme Viden på konkret patient niveau Sygeplejersken er qua sin autorisation, forpligtet til at yde en sygepleje, der er velargumenteret, i overensstemmelse med opdateret faglig og videnskabelig viden, udført teknisk korrekt og tilpasset den specifikke patient Klinisk beslutningstagen som refleksionsmodel Patientens perspektiv Anvendes til sygeplejehandlinger ift. den situationsbestemte praksis Hvad ved jeg om patientens ønsker? Ved jeg nok om patienten? Observation Organisatorisk ramme En undersøgelse af den enkelte patients fysiske tilstand og symptomer Forståelse Klinisk beslutning Klinisk erfaring* Forklaring Organisatorisk ramme Viden om patienters oplevelser Humanistisk og samfundsfaglig viden, f.eks. af at være syg (angst, smerter, træthed m.m.), forskning, begreber (mestring, krise), modeller, metoder (pædagogiske og kommunikative) Viden om sygdom Naturfaglig viden fra A/F, patofysiologi, farmakologi, forekomst og risiko (epidemiologi), kliniske metoder til systematisering af patientens symptomer, fx. Ernærings-, fald-, tryksårs screening etc. Reference: Susanne Jastrup (2014): Det sygeplejefaglige ræsonnement, kap. 5 i Klinik grundbog i sygepleje, red. S. Jastrup og D. Helving Rasmussen, Munksgaard Færch, Jane (2011): Kvalificering af den kliniske beslutning. Sygeplejersken nr. 11/2011 * Klinisk erfaring har betydning for sygeplejerskens evne til at integrere forskellige videnformer i en klinisk beslutning Hvad ved jeg om patienters oplevelser og hvad bør jeg gøre? Hvad ved jeg om patientens sygdom og hvad bør jeg gøre? Viden på generelt niveau Organisatorisk ramme 1

8 Organisatorisk ramme Viden på konkret patient niveau Klinisk beslutningstagen som refleksionsmodel ift. sygeplejeprocessen Organisatorisk ramme Sygeplejersken er qua sin autorisation, forpligtet til at yde en sygepleje, der er velargumenteret, i overensstemmelse med opdateret faglig og videnskabelig viden, udført teknisk korrekt og tilpasset den specifikke patient Patientens perspektiv Dataindsamling af Patientens ressourcer og evner Subjektive data - det pt. siger og patientens forventninger Observation Dataindsamling af Patientens ressourcer og evner Objektive data - det du observerer/ måler Forståelse Klinisk beslutning Klinisk erfaring* Viden om patienters oplevelser Årsager til de subjektive data Hvad kan der ske, hvis ikke der gøres noget ved problemet? - både i forhold til patient, pårørende og kontekst - kan nuværende problemer forværres? - kan der opstå nye problemer? - er pt. i livsfare? Viden om sygdom Årsager til de objektive data Hvad kan der ske, hvis ikke der gøres noget ved problemet? - både i forhold til patient, pårørende og kontekst - kan nuværende problemer forværres? - kan der opstå nye problemer? - er pt. i livsfare? Viden på generelt niveau Organisatorisk ramme Forklaring Organisatorisk ramme Reference: Susanne Jastrup (2014): Det sygeplejefaglige ræsonnement, kap. 5 i Klinik grundbog i sygepleje, red. S. Jastrup og D. Helving Rasmussen, Munksgaard Færch, Jane (2011): Kvalificering af den kliniske beslutning. Sygeplejersken nr. 11/2011 * Klinisk erfaring har betydning for sygeplejerskens evne til at integrere forskellige videnformer i en klinisk beslutning

9 4. Semester dialogmøde TEKNOLOGI Pia-Lis Jensen Lektor Sygeplejerskeuddannelsen, Hillerød

10 Agenda 1. Hvad kommer vi fra? 2. Teknologi og digitalisering på sygeplejerskeuddannelsen, Hillerød? 3. Hvor er vi på vej hen?

11 1. Hvad kommer vi fra?

12 Generiske kompetencer Rapport fra 2014 af NewInsight Kompetencer af stor betydning, centrale og relevante i et perspektiv. 16 generiske kompetencer, hvoraf 3 er af størst betydning.

13 De tre mest betydningsfulde generiske kompetencer At kunne kommunikere situationsbestemt tilpasset den enkelte borger eller patients behov, forudsætninger og ressourcer At kunne gennemføre teknologistøttet vejledning, rådgivning og undervisning af borgere, patienter og pårørende i mestring af egen livssituation, sundhed og sygdom At kunne medvirke til at udvikle sundhedsteknologier der støtter raske og patienter i indsatsen med egen sundhed og sygdom

14

15 Slutkompetencer for den uddannede sygeplejerske Viden Har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af teknologi i pleje, behandling og kvalitetssikring. Færdigheder Anvende og vurdere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling. Kompetencer Selvstændigt håndtere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling. Kilde: Bekendtgørelsen

16 2. Teknologi og digitalisering på sygeplejerskeuddannelsen, Hillerød?

17 Sygeplejefaglig digital dannelse/kompetence? Tre ben PC/Mac kompetencer, svarende til pc-kørekort eksklusiv databasehåndtering Informationssøgnings og informationshåndterings kompetencer Kompetencer i brug af Kliniske IT-systemer ex. Sundhedsinformatik, Sundhedsplatformen Tiger, T. T. (2008). The TIGER Initative. Informatic Competencies for Every Practing Nurse: Recommendations from the TIGER Collaborative.

18 Kompetencer kommunalt/regionalt

19

20 Undervisning i/om teknologi 2. semester Begreber, teknologiforståelse, digitaliseringsstrategier, klinisk beslutningsproces/tagen, dataindsamling 6 lektioner 3. semester Velfærdsteknologi, forløb med problembaseret læring 6 lektioner Valgfrit element, Wellfare and Health Technology 6 uger 4. semester Dokumentation, kommunikation, dataindsamling, lederskab og teknologi, teknologier i samspil, telemedicin, evaluering, informationssikkerhed 12 lektioner

21 Introduktion til teknologi og digitalisering i sundhedsvæsenet KL, Danske Regioner (forening), & Regeringen. (2016). Et stærkere og mere trygt digitalt samfund: den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Regeringen. Her. Sundheds- og Ældreministeriet, Finansministeriet, Danske Regioner, KL. (2018). Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle, STRATEGI FOR DIGITAL SUNDHED Her. Danske Regioner. (2013). Sammenhængende, effektive og ensartede digitale muligheder: regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet i perioden fra 2013 til Kbh.: Danske Regioner. Her. KL, K. for D. og B. (2015). Lokal og Digital - Et sammenhængende Danmark. Fælles kommunal digitaliseringsstrategi København. Her. Regeringen, KL, & Danske Regioner. (2012). Telemedicin - en nøgle til fremtidens sundhedsydelser: national handlingsplan for udbredelse af telemedicin - kort fortalt. S.l.: Regeringen/KL/Danske Regioner. Her.

22 Hvad betyder det for dokumentation af data? Det bliver mere komplekst, flere datakilder! Den kognitive databehandling! Data/dokumentation fra sundhedsprofessionelle Data fra medico-teknologier, ex BT m.fl. Data/dokumentation fra patienter, ex PRO Data fra patienters teknologier, ex telemedicinske løsninger, selvmonitorering, chips etc.

23 Hvad bør overvejes ift. klinisk beslutnings tagen? Ny teknologier Nye roller for sundhedsprofessionelle Nye roller for patienter

24 Teknologier i sundhedsvæsenet Pleje og behandlingsteknologier (ex scanning medicinsk teknologi vs oplevelsesteknologi) Omsorgsteknologier (ex KOL kuffert, Paro) Selvteknologier (patient empowerment) Styring- og ledelsesteknologier (kvalitetsmål, SKS/SKA-koder) Journaliseringsteknologier (praksis- og speciallæge systemer, EOJ, EPJ) Visualiseringsteknologier (fra RX til pille) Overvågningsteknologier (selvovervågning, databaser, positionering) Telemedicin (ydelser leveret over afstand via IKT) M.fl. (Huniche, L. og Olesen, F. (red.) 2014)

25 Definition af begreber (Begrebsbasen = kilde) Sundheds-IT: Sundhedsteknologi: Telemedicin: Velfærdsteknologi: Informations- og kommunikationsteknologi, der anvendes i sundhedsvæsenet. Teknologi, der ved anvendelse af og viden om lægemiddel, vaccine, intervention og system kan påvirke personers helbredstilstand eller livskvalitet. Sundhedsydelse, der udføres ved anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, hvorved patienten og den sundhedsprofessionelle der leverer ydelsen, gøres uafhængige af et fysisk møde. Teknologi, der er rettet mod social- og sundhedsområdet, der kan øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere, lette arbejdsbyrden for personalet og frigøre arbejdskraft.

26 Ex Begrebsbasen telemedicin

27 Definition af begreber Sundhedsinformatik: Sundhedsinformatik omfatter alle sundhedsvæsenets fagområder, og beskæftiger sig med informationsbehandling, dvs. indsamling, bearbejdning, opbevaring, kommunikation og anvendelse af information i sundhedsvæsenet (Erdmann 2011). Sundhedsteknologi, international: Sundhedsteknologi omfatter anvendelse af apparater, medicin, vacciner, procedurer og systemer med den tilknyttede viden og kompetence med henblik på at løse et sundhedsproblem eller forbedre livskvalitet (oversat WHO).

28 Definition af begreber Teknologi: Mennesket anvender teknologi som middel til at genskabe og udvide sine livsbetingelser. Teknologi består af enheden af teknik, viden, organisation og produkt. (Müller 1986, link Pixi version) Teknologiforståelse: Den tillærte evne til at tilegne sig og kombinere teknisk handleviden med andre former for social og kulturel forståelse, som gør professionsuddannede i stand til at hjælpe hinanden med at identificere og kvalificere muligheder for brug, anvendelse og innovation af og alternativer til teknologiske løsninger, der forandrer praksis i en professionskontekst (Technucation).

29 Definition af begreber ehealth: ehealth er brugen af informations- og kommunikations teknologi (IKT) i forhold til sundhed (WHO). Health Literacy/Sundhedskompetence: Sundhedskompetence er patientens evne til at forstå og bruge sundhedsinformation samt behandlerens evne til at kommunikere tydeligt, uddanne om helbred samt styrke patienten til at anvende denne information og navigere i sundhedsvæsenet (Kayser 2015).

30 3. Hvor er vi på vej hen?

31 Slutkompetencer for den uddannede sygeplejerske Viden Har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af teknologi i pleje, behandling og kvalitetssikring. Færdigheder Anvende og vurdere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling. Kompetencer Selvstændigt håndtere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling. Kilde: Bekendtgørelsen

32 Tovholdergruppen for teknologi og digitalisering Opdraget er at give et forslag til, hvordan Københavns Professionshøjskoles vision om at dimittender skal mestre digitale og teknologiske problemstillinger inden for deres profession kan indfries i ny uddannelse Tovholdergruppen består af: Lene Just, uddannelsesleder Pia-Lis Jensen, lektor Ulla Gars, lektor Sanne Agerbo Rasmussen, konsulent

33 Proces indtil nu Hvad står vi på? Læringsudbytter igennem uddannelsen på tværs af UCC og Metropol Generiske kompetencer og begrebsafklaring To workshops april/maj 2018 med deltagere fra KP, UCD, Bornholm, kliniske samarbejdspartnere og studerende Konference 23. maj på KP, København

34 Drøftelser på workshops Temaer Styrker og svagheder ved de nuværende fordelinger på UCC og Metropol Integrering af teknologi i både klinisk og teoretisk undervisning Opbygning af basale digitale kompetencer hos de studerende Teknologi og teknologiforståelse professionsrettet i uddannelsen

35 Anbefalinger fra workshops Det er et fælles ansvar mellem teori og klinik Italesættelse af teknologi både i teoretisk og klinisk undervisning Vi skal have faste, fælles definitioner - begrebsafklaring Teknologi er integreret som en del af fag og klinisk praksis Vi skal have klar progression gennem uddannelsen Teknologi i trin (næste slide)

36 Teknologi i trin 1. Teoretisk intro 2. Afprøvning i SIM Refleksion og kritisk forholde sig til 3. Afprøvning i praksis

37 The spiral learning model Health Service Literacy Information and Communication Technology Literacy Information Management Information Systems Literacy Information Systems Management Patient/Client Digital Health Literacy Kilde: O Connor, HIMMS Webinar, 2018

38 Nationalt projekt v/eva Formålet med projektet er: At accelerere implementeringen af professionsrelevant teknologi i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, - og skabe grundlag for relevant efter- og videreuddannelse, der kan øge professionsrelevante teknologikompetencer hos sundhedsprofessionelle. Forventes afsluttet marts 2020.

39 Nationalt projekt v/eva Målet er desuden: At skabe et solidt fundament og en fælles forståelsesramme for en fokuseret indsats i- og på tværs af de 9 sundhedsuddannelser og Professionshøjskolesektoren. At sikre systematisk monitorering af sektorens bidrag til at løfte et ændret kompetencebehov inden for professionsrelevant teknologi som følge af et ændret arbejdsmarked. At opsamle viden, koordinere og dokumentere arbejdet med implementering af professionsrelevant teknologi i sundhedsuddannelserne og sikre videndeling og dokumentation med henblik på øget fælles læring.

40 Nationalt projekt v/eva Projektets forventede effekter er, at der bliver skabt grundlag for et løft: Af professionsrelevante kompetencer hos studerende på professionsrettede sundhedsuddannelser, der øger de studerendes professionsparathed i forhold til relevante teknologier. Af professionsrelevante teknologikompetencer hos sundhedsprofessionelle i praksis gennem relevant efterog videreuddannelse

41 Spørgsmål?