VEJE I ODENSE Status 2016

Transkript

1 VEJE I ODENSE Status 2016

2 Forord Borgernes indtryk Godt på vej Ressourcer Status Kørebaner Afvanding Cykelstier Fortove Broer og bygværker Gadebelysning Signalanlæg Afmærkning Tavle og skilte Hvad venter forude? Banegårdspladsen 2 3

3 FORORD Mageløs DE STORE PROJEKTER ER SYNLIGE I BYEN Odenses forvandling fra stor by til storby er i fuld gang. Byen har allerede taget flere nye forbindelser til sig, og trods besværet lover de mange opgravninger, afspærringer og omlægninger godt for fremtiden. Samtidig arbejder vi med genopretningsplanens 134,3 mio. kr. på byens hovedvejsnet. Formålet er at udbedre de værste skader efter mange års slid. Hidtil har indsatsen været mest iøjnefaldende på broer og cykelstier, men i 2017 og 2018 kommer også markante løft til kørebaner, afvanding og fortove. En særskilt bevilling på 55,1 mio. kr. har nu også sørget for, at Rismarksbroen kan bære fremtidens trafik. Den sidste finish kommer i foråret DRIFTSBUDGETTET RÆKKER KUN 59 PROCENT AF VEJEN Driftsmidlerne er stort set uforandrede. Vi ser stadig på et markant efterslæb, hvor driftsbudgettet mangler 41 procent for at opretholde tilstanden på vores vejanlæg. Byens vejanlæg har en samlet værdi af næsten 8,6 mia. kr., og det store aktiv forsømmer vi, år for år. Vi gør en faglig status for de enkelte elementer fra side 20. HVORDAN GÅR DET UDEN FOR DE STORE VEJE? De store anlægsbevillinger har fulgt de store tal: Midlerne er gået målrettet til at løfte tilstanden på de mest trafikerede veje og storbyens udvikling. Her skal de sikre fremkommeligheden for så mange som muligt. Men hvordan går det på de småveje og vænger, hvor dagen begynder og slutter for de fleste? Det får vi et fingerpeg om, når vi tæller borgernes henvendelser i vores digitale meldesystem, Giv et tip. Godt 20 procent af henvendelserne handler om vores hovedvejsnet. De øvrige knap 80 procent handler om de øvrige veje. Det svarer næsten til fordelingen i vejkategori, hvor vi regner med 17 procent i hovedvejsnettet og 83 procent øvrige veje. Det fortæller samtidig, at genopretningsplanens fokus på de større veje ikke dækker det, borgerne oplever og henvender sig med. Og det indtryk har vi fået bekræftet hos en håndfuld af de borgere, der uddyber deres henvendelser på de næste sider. Tag vel imod både den faglige status og borgernes oplevelser. God læselyst. 4 5

4 BYEN LEVER OGSÅ PÅ DE SMÅ VEJE GIV ET TIP Odense Kommunes vejnet udgør i alt 967 km, og langt hovedparten mere end 3 ud af 4 km ligger uden for de store veje. Det betyder, at meget af byens liv bliver levet på veje, der ikke aktuelt bliver tilgodeset af de store anlægsbudgetter til vejene. Typisk er det her, vi vågner om morgenen, går tur med hunden, skynder os i skole og på job. Og her, vi parkerer cykler, biler og trætte ben efter en aktiv dag. Men hvordan oplever borgerne turen på de små veje dem uden striber og lysregulering? Hvad betyder de lokale vejes tilstand, når vi er på vej til og fra vores daglige gøremål? Når vi skal ud at cykle en tur? Og når vejret veksler mellem solskin og det regnvejr, der rimer på klimaforandringer? Det har vi sat os for at undersøge lidt nærmere. BORGERNES TIPS GØR OS KLOGERE I 2015 fik borgerne et nyt talerør til os i Odense Kommune. Borgerne kender det som tjenesten Giv et tip, og her får vi tips om alt fra forslåede skilte til huller i vejen og lys, der er gået ud. Siden starten er over 7000 tips tikket ind fra borgerne, og de fordeler sig ikke efter helt samme nøgle som prioriteres i de kommunale vejbudgetter. Derfor supplerer vi grafer og tabeller med nogle af de historier, tallene ikke fortæller: Vi giver ordet til en håndfuld af de borgere, der har vist interesse for vores by og vores infrastruktur. KORTET De gule linjer markerer hovedvejsnet og mål for de 134,3 mio. kr. i bevillingen Hverdagens fundament. De små grønne flag markerer positioner for borgerhenvendelser via tjenesten Giv et tip frem til årsskiftet 2016/

5 INTERVIEWS SÅDAN GJORDE VI Blandt de mange, der har sendt os beskeder via Giv et tip, har en god håndfuld sagt ja til at sætte flere ord på, hvordan de oplever deres lokale veje, fortove og stier. Borgerne er valgt ud fra to kriterier: At de repræsenterer nogle af de fagområder, vi typisk får flest henvendelser om. Og at de bor spredt i kommunen. VEJENES ØKONOMI HÆNGER SAMMEN MED VORES SIKKERHED Om morgenen cykler jeg med min søn på 9 år i skole, så jeg ser vejene meget fra hans perspektiv. Her bemærker jeg både belægningen, vand på vejen, belysning og udsyn. Jeg har sendt flere tips til kommunen, blandt andet om et træ, der skærmede for udsynet tæt på skolen. Det blev beskåret. Belysningen i Hjallese er ved at blive skiftet til LED, og det giver langt bedre lys. Så kan jeg ikke lade være med at håbe, det også kommer tættere på os. Vi har et sted i svinget på Svendborgvej, hvor cykelstien bliver helt oversvømmet i regnvejr. Det gør selvfølgelig skolevejen farligere for os, hvis vi er nødt til at cykle udenom, ud på selve vejen. Desværre er problemet ikke løst, selvom vejen er blevet fejet. Hjemme på fortovet har vi også et par knækkede fliser, man meget nemt kan falde over. Jeg tænker, det vil være klogt at skifte dem også fordi der bor flere ældre på vejen. På den måde hænger vejenes økonomi jo sammen med andre områder. For hvad koster det, hvis en borger falder og brækker benet, eller et barn bliver kørt ned? I øvrigt er Giv et tip en supergod løsning! Vores tips er gratis viden for kommunen, og det bliver meget nemmere at få taget hånd om de småting, vi falder over. Også ude på de små veje. TILSTANDEN ER FIN NOK MEN DET KNIBER PÅ DE SMÅ VEJE Jeg har benyttet Giv et tip flere gange, især når jeg opdager noget her på de små veje her, hvor jeg bor. På et tidspunkt var der en omkørsel, der sendte de store lastbiler herind, og det sled hurtigt på vejene. Til gengæld reagerer kommunen altid hurtigt, når jeg giver et tip. Og jeg ved jo godt, de ikke kan være alle steder altid. Generelt synes jeg, vejenes tilstand kunne være bedre. Men omvendt kan jeg godt se, det er et prioriteringsspørgsmål, og hvor skal pengene komme fra? Ikke fra skoler og for eksempel ældrepleje, hvis du spørger mig. Tilstanden er fin nok på de store veje. Problemerne ser jeg oftere på de små veje med frostskader, huller og den slags. Skulle jeg ønske en enkelt ting, så ville det være dejligt med en ny, mere sammenhængende belægning, når de store veje har været gravet op til letbanen. Det ville få trafikken til at glide bedre. Her skal man nogle gange se sig godt for. Lisbeth Frederiksen, bilist, Odense NV Kasper Fabricius, cyklist, Odense S Tyrsbjergvej 8 9

6 TILSTANDEN ER BLEVET RINGERE DE SENERE ÅR Før i tiden plejede jeg at prale med de fine danske veje, når jeg havde besøg fra Italien. Det gør jeg ikke så meget længere. Generelt synes jeg, vejene er blevet dårligere de sidste 10 år, og det mærker jeg både på cykel og i bil. Især på de mindre veje. Når vejene er i dårligere stand, kan det både ødelægge bilen og være til fare for trafikanterne. Jeg har flere gange sendt tips om Kertemindestien, hvor der både har været huller og meget vand ind over cykelstien. Det er hurtigt blevet lavet eller i hvert fald afmærket. Men grenene, der vokser ind over stien, dem er der ikke gjort noget ved. I bil bemærker jeg især, hvis afmærkningen mangler. Så kan det være svært at se vejens forløb om aftenen, værst når det regner. Faktisk vil jeg hellere leve med et lille hul i vejen end manglende afmærkning. Linda Torino, cyklist og bilist, Odense C HULLER I VEJENE ER HÅRDE VED BILEN Det, der virkelig kan være irriterende, er de dybe huller i vejene. Jeg bor i Højby og arbejder i Bilka, og på den rute har jeg mødt mange huller, både på de små og store veje. Det er ikke godt for bilen at bumpe i, og derfor giver jeg gerne et tip til kommunen. Heldigvis bliver hullerne hurtigt repareret, ofte inden for 8 dage. Så jeg fortæller også venner og bekendte om appen. Og at det virker! Lene Gregorius, bilist, Odense S Lumbyvej 10 11

7 Slettensvej VEDLIGEHOLDELSEN DALER UDEN FOR BYEN Som cyklist bemærker jeg nok nogle ting, man ikke opdager i bil. Jeg ser hullerne i vejen, og det kan mærkes, når der står vand på vejen, fordi en afløbsrist er stoppet. Heldigvis kan jeg også se, der sker noget, når jeg giver et tip. Omvendt er mit indtryk også, at der er en tendens til, at tingene først bliver lavet, når nogen giver et tip. Men det kan jeg selvfølgelig ikke vide. Generelt oplever jeg, at vedligeholdelsesgraden går ned, jo længere jeg kommer væk fra centrum. For eksempel blev der gruset sidste vinter men gruset lå på vejen endnu, da det blev efterår. Det kan man godt skride ud i, når man kommer på cykel i et sving. Hvis jeg skulle prioritere, ville jeg ønske mig en separat cykelsti langs Slettensvej. Der er meget tung trafik til gartnerierne herude, så det ville give en mere tryg cykelvej. GLAT ASFALT ER FARLIG TIL HEST Set fra hesteryg er der flere forhold, jeg lægger mærke til. Det værste er, når asfalten er så slidt, at den bliver helt glat. Jeg har været ved at styrte med hesten og tænker, at det sikkert også gælder cyklisterne. Jeg har også sendt et tip, men desværre er der ikke kommet ny belægning. Det kunne jeg virkelig godt ønske for sikkerhedens skyld. Vi er mange ryttere i området, men i lysreguleringerne er det ikke altid nemt at være til hest. Jeg kan ikke nå fodgængernes knap, og følerne reagerer ikke på hesten, så der bliver ikke grønt. Når der endelig bliver grønt, varer det for kort til, at jeg kan nå over. Det giver nogle farlige situationer, fordi de øvrige trafikanter ikke giver plads. Som rytter kommer jeg steder, hvor kommunen naturligt nok ikke kommer hver dag. Nogle steder har jeg set bjørneklo, og her kan jeg se, at kommunen har reageret på mit tip. Generelt er mit indtryk, at tilstanden på de store veje i Odense er ok. Men på de små veje kan det være helt rædselsfuldt. Lidt som om de bliver glemt. Til gengæld er jeg glad for, at der altid er rent og pænt herude. Også efter koncerterne i Tusindårsskoven. Der bliver altid ryddet op. Kirsten B. Møller, rytter, Odense SV 12 Rune Bøwig, cyklist, Odense N 13

8 GODT PÅ VEJ I 2014 udarbejdede Odense Kommune en udviklingsplan for vejområdet. Planen beskrev den aktuelle tilstand og udviklingsbehovet for vejområdets ni elementer, og den blev fulgt op af genopretningsplanen med 134,3 mio. kr. Vi er nu halvvejs i udmøntningen af bevillingen, og her i vores status giver det anledning til at skelne mellem drifts- og anlægsbudgetter. DRIFTSBUDGETTET VEDLIGEHOLDER GENERELT Kortsigtet vedligeholdelse dækker den daglige drift med blandt andet renholdelse, snerydning og elforbrug. Langsigtet vedligeholdelse dækker de reparationer, fornyelser og udskiftninger, der skal beskytte anlæggene mod forfald. ANLÆGSBUDGETTET FORNYR PUNKTVIS Et anlægsbudget har et specifikt formål, så pengene går til særligt prioriterede projekter. NÅR DRIFTSBUDGETTET IKKE RÆKKER Under optimale økonomisk forhold kan vi beskytte vejanlæggenes værdi under driftsbudgettet. Det vil ikke få alt til at stå som funklende nyt. Men vi vil kunne sætte ind med vedligeholdelse netop på det tidspunkt i anlæggenes levetid, hvor det bedst betaler sig. Hvis vi venter længere, bliver vedligeholdelsen mere omfattende. Den kommer til at genere trafikken mere. Og det bliver dyrere at genoprette tilstanden. Det var det billede, vi så i 2014, og genopretningsplanen giver nu både vigtige og synlige forbedringer i vores infrastruktur. Imidlertid bliver den gennemsnitlige tilstand stadig udhulet af de aktuelle driftsbudgetter. Dragebakken 14 15

9 RESSOURCER Ressourcerne til Odenses veje kommer fra flere kilder: Mio. 70 DE SAMLEDE RESSOURCER TIL VEJENE De røde søjler viser det budget, der skal til for at fastholde tilstanden. De blå søjler viser det aktuelle driftsbudget. Procentsatserne viser, hvor langt de samlede budgetter rækker i forhold til det tilstrækkelige driftsbudget. Driftsbudgettet, der er til forhandling hvert år. De ekstraordinære anlægsbudgetter, der er øremærket til særlige indsatser, fx genopretningsplanen, Cykelhandlingsplanen og bevillingen til Rismarksbroen. 60 DRIFT: BUDGET TIL VEDLIGEHOLDELSE Driftsbudgettet skal sørge for, at vi bevarer værdien i vores anlægsaktiver. I 2016 var behovet ca. 180 mio. kr. Budgettet var imidlertid kun 106 mio. kr., der svarer til 59 procent. Det betyder, at tilstanden på Odenses vejanlæg som gennemsnit er blevet ringere i løbet af året. Forfaldet er ulige fordelt det fremgår af søjlediagrammet på modsatte side. Nogle vejelementer har fuldt budget i forhold til behovet. De ligger fast i funktionskontrakter med eksterne leverandører. Andre er underfinansieret i forskelligt omfang % 62% 112% 48% 186% 100% 100% 66% 62% DRIFT Drift 2016 ANLÆG Genopretningsplanen Hverdagens fundament Østre Stationsvej Behov til fastholdelse af tilstand Cykelhandlingsplanen Rismarksbroen 16 17

10 ANLÆG: BEVILLINGER TIL SÆRLIGE INDSATSER I 2016 har tre målrettede anlægsbevillinger sat deres positive præg på tilstanden: Cykelhandlingsplan for Odense har med 5,5 mio. kr. resulteret i to indsatser som har indflydelse på driften: De retter op på de huller og ujævne belægninger, stierne var præget af efter flere års manglende vedligeholdelse. De går også til at kortlægge og udbedre de øvrige ulemper, cyklisterne møder som stejle op- og nedkørsler, manglende skilte og afmærkning eller farlige passager. Rismarksbroen er blevet sikret til fremtidens stadig tungere trafik. Ved nytår manglede broen kun det sidste slidlag på kørebaner og cykelsti, og dette arbejde bliver udført i Efter de seneste justeringer forventer vi, at projektet i alt koster kommunen 55,1 mio. kr. Genopretningsplanen på 134,3 mio. kr. har til formål at indhente noget af det, driftsmidlerne ikke har kunnet dække gennem en årrække. Bevillingen går også under navnet Hverdagens fundament, og den er øremærket til en genopretning af vejelementer på kommunens mest benyttede trafikarealer for både cyklister, gående og den motoriserede trafik. Bevillingen retter sig altså imod at give mest mulig effekt for investeringen set i et trafikalt perspektiv. GENOPRETNINGSPLANEN HVERDAGENS FUNDAMENT Bevillingen er øremærket til at afhjælpe tidligere års driftsforsømmelser ved at løfte tilstanden på udvalgte vejelementer i kommunens hovedvejsnet. Trinvis genopretning fra 2015 til 2018 Mio. kr I alt Kørebaner 0,6 5,8 6,4 12,8 Afvanding 0,8 7,5 8,4 16,7 Cykelstier 2,1 2,0 0,7 0,8 5,7 Fortove og pladser 0,3 3,0 3,3 6,7 Broer og bygværker 14,5 34,0 22,0 22,0 92,5 I alt 18,3 36,0 39,0 41,0 134,3 Kertemindevej 18 19

11 STATUS FOR DE NI ELEMENTER Vestergade/ Thomas B. Thriges Gade/ Overgade 20 21

12 Kertemindevej Mio. 200 BUDGETVARIATIONER Figuren viser, hvordan de årlige prioriteringer afspejler sig i budgetterne for vejområdet. De ekstra anlægsbevillinger udbedrer gamle skader og fornyr vejelementerne. Men både nyt og gammelt kræver drift, og i forskellen mellem behov og budget til driften opbygger vi fortsat et efterslæb. 180 Vi opbygger efterslæb SÅ LANGT RÆKKER BUDGETTERNE Driften af vejområdet har været underfinansieret så langt, vi kan se tilbage. Det fremgår af de blå søjler på næste side. De manglende driftsmidler betyder, at vi løbende må udsætte det, vi rent fagligt og økonomisk vurderer som rettidig vedligeholdelse. DET ER DYRT AT SPARE Vi ved, at hver gang vi udskyder den rettidige vedligeholdelse, løber der renter på. Det lille hul i vejen er billigt at reparere. Med tiden vokser det sig større og bliver dyrere at udbedre. Lige nu gør de ekstraordinære anlægsbevillinger, at vi delvist kan reparere følgerne af den udsatte vedligeholdelse, der har vokset sig stor og påtrængende gennem årene. Men bevillingen kompenserer ikke for, at driftsbudgettet stadig udhuler den generelle tilstand. Vi opbygger et efterslæb og skubber dermed en stadig større regning foran os (overslagsår) (overslagsår) (overslagsår) Behov til fastholdelse af tilstanden 2016 Hverdagens fundament 134,3 mio. kr. Rismarksbroen i alt 55,1 mio. kr. (heraf 2,5 mio. kr. i 2012) Cykelhandlingsplanen i alt 5,5 mio. kr. Almindeligt driftsbudget 22 23

13 Lumbyvej AFVANDING AKUTTE SKADER DRÆNER STADIG KASSEN 2016 fortsatte, hvor 2015 slap: Med en underbudgettering, der hverken rækker til at opretholde tilstanden eller sikre den nødvendige klimatilpasning. På sigt kan det underminere vejenes værdi og skabe problemer for trafikken i byen. Det kræver 12,3 mio. kr. at opretholde den nuværende tilstand, men budgettet på 7,6 mio. kr. dækker kun 62 procent af behovet. Knap halvdelen af årets budget er gået til akutte skader, og det er i sig selv et tegn på, at afvandingen er forsømt gennem en årrække. I genopretningsplanen er der afsat i alt 16,7 mio. kr. over 4 år til at løfte tilstanden, og her er det afgørende at kanalisere pengene de rigtige steder hen. Derfor har vi fortsat tv-inspektionen af vores ledningsnet i Vi færdiggør inspektionen i 2017, så vi kan prioritere og sætte gang i de renoveringsarbejder, bevillingen giver mulighed for i 2017 og % 110% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Behovet, hvis kørebanernes nuværende tilstand skal fastholdes Driftsbudget for 2016 Nyværdien af vores afvanding er ca mio. kr. KØREBANER HULLET I BUDGETTET KAN IKKE MÆRKES ENDNU Overordnet set har kørebanerne i Odense det stadig godt, og de tekniske gennemsnitstal viser endda en mindre forbedring i Det er positivt set i lyset af, at årets budget kun svarer til 38 procent af det, vores beregninger anbefaler for at fastholde tilstanden. Når det er lykkedes, skyldes det et sammenfald af milde vintre og lave asfaltpriser. Når budgettet ikke rækker til langsigtet vedligeholdelse, arbejder vi typisk med mere kortsigtede og billigere løsninger, der ikke vedligeholder hele vejens opbygning og fundament. Umiddelbart giver det mest for pengene, men skaderne kan hurtigt genopstå. Derfor vil vi se flere og mere alvorlige skader på hele vejnettet, hvis budgettet fortsætter uændret i de kommende år. I alt har vi fornyet slidlaget på knap 36 km kørebaner i 2016, og med de resterende godt 12 mio. kr. fra genopretningsplanen forventer vi, at vi kan fastholde tilstanden på cirka samme niveau i 2017 og Prioriteringen sker sideløbende og koordineret med, at Odense Letbane bliver anlagt. 120% 110% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Behovet, hvis kørebanernes nuværende tilstand skal fastholdes Driftsbudget for 2016 Nyværdien af vores kørebaner er ca mio. kr. Bemærk, at vedligeholdelsen af godt 300 af kommunens ca. 950 km kommuneveje er udliciteret frem til Denne status vedrører tilstanden på de resterende knap 650 km, der ikke indgår i kontrakten for veje i åbent land. Sanderumvej 24 25

14 CYKELSTIER DER ER BLEVET LANGT MELLEM REVNER, HULLER OG BUMP Den gode udvikling på kommunens 333 km cykelstier har overhalet forudsigelserne fra Efter fornyelsen af slidlaget på 26 km cykelsti i 2016 er der nu kun ca. 10 km, der trænger til ny belægning. Den positive udvikling skyldes i høj grad genopretningsplanen, der i alt har tilført ekstra 4,1 mio. kr. i 2015 og I 2016 har det givet os et samlet budget på 3,05 mio. kr. til asfalt, og hertil kom Cykelhandlingsplanen med 1,8 mio. kr., som også banede vejen for cyklisterne. I alt rullede der altså 4,8 mio. kr. i cykelstiernes retning. Det svarer til 112 procent i forhold til behovet på 4,3 mio. kr. Vi skal dog være opmærksomme på, at det eksisterende driftsbudget på 1,3 mio. kr. stadig ligger langt under budgetbehovet for de egentlige driftsmidler. Det betyder, at tilstanden igen vil gå ned ad bakke, når genopretningsplanens midler er opbrugt. 120% 110% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Behovet, hvis cykelstiernes nuværende tilstand skal fastholdes Cykelhandlingsplanen Hverdagens fundament Driftsbudget for 2016 Nyværdien af vores cykelstier er ca. 236 mio. kr. Flemmings Allé Rismarksvej FORTOVE TILSTANDEN GÅR DEN GALE VEJ Byens omkring 836 km fortov lider hårdt under mange års underbudgettering. Trods et enkelt år med fuldt budget i 2015 er tilstanden konsekvent forringet år for år. I 2016 var budgettet 8 mio. kr., som svarer til 38 procent af behovet, hvis vi vil fastholde tilstanden. I parentes bemærket er det ikke et særlig ambitiøst mål, da næsten 300 km fortov nu er i det, vi kalder dårlig stand eller ringere. I de senere år har vi haft fordel af at koordinere fortovsrenoveringen med opgravninger til el og vand. Det er der ikke udsigt til kan ske i samme omfang i de kommende år. Derfor er planen i stedet at prioritere de stramme budgetter til de ringeste fortovsstrækninger. I 2015 indledte vi årlige eftersyn af fortovene, så vi kommer alle fortove igennem på 5 år. Det giver os et godt udgangspunkt for at prioritere indsatsen. I 2017 og 2018 får fortovene tilført 6,3 mio. tiltrængte kr. fra genopretningsplanen. De falder på et tørt sted, men forhindrer ikke, at tilstanden forværres yderligere i årene frem. 120% 110% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Behovet, hvis fortove og pladsers nuværende tilstand skal fastholdes Driftsbudget for 2016 Nyværdien af vores fortove er ca mio. kr

15 BROER OG BYGVÆRKER BYENS BROER STÅR STÆRKERE Set som gennemsnit har broer og bygværker fået det bedre i Det skyldes dog ikke driftsbudgettet, der kun har dækket 42 procent af behovet, hvis vi vil fastholde tilstanden. Men broerne har nydt godt af to store bevillinger: Den særskilte bevilling til Rismarksbroen på 55,1 mio. kr. bidrager mærkbart til regnestykket. Forstærkningen af broen er nu tæt på afsluttet. Dertil kommer genopretningsplanen, som i 2016 har bidraget med 33,1 mio. kr. De er primært gået til omisoleringer af broer, blandt andet på Kløvermosevej, Rugårdsvej, Niels Bohrs Alle og Ejbygade. I 2016 har vi også gennemført særeftersyn af 11 bygværker, hvor tilstanden generelt viste sig bedre end forventet. Det betyder, at vi har hævet restværdien af bygværkerne og kan udskyde noget af vedligeholdelsen. Det optimale tidspunkt for vedligeholdelse er inden, der opstår akutte skader. Dette bliver svært at overholde inden for et driftsbudget på det aktuelle niveau. Dog forventer vi, at vi kan optimere beregningerne for vedligeholdelse i løbet af Det skyldes to forhold, der begge bidrager til at kvalificere vores vurderinger: Vi forbedrer vores værktøjer og beregningsmetoder. Og årets bygværkseftersyn tilfører vigtige opdaterede data. Odenses broer og bygværker udgør en lavere værdi end sidste år, og det skyldes primært to forhold: Vi har nedlagt P-kælderen under Fisketorvet, så den udgår af anlægsmassen. Samtidig har vi opdateret vores ejerforhold, så bl.a. Odense Havn, Vejdirektoratet og BaneDanmark er noteret for deres aktuelle andele af vedligeholdelsesansvaret. 190% 180% 170% 160% 150% 140% 130% 120% 110% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Behovet, hvis broers og byværkers nuværende tilstand skal fastholdes Rismarksbroen Hverdagens fundament Driftsbudget for 2016 Nyværdien af vores broer og bygværker er ca mio. kr. Byens Bro 28 29

16 Tromsøgade GADEBELYSNING SIGNALANLÆG FORNYELSER DÆMPER ENERGIFORBRUGET Frem mod 2021 får byens gadebelysning det stadig bedre. Det er formålet med renoveringsplanen, der ligger under belysningskontrakten med Energi Fyn. Efter planen får vi en samlet energibesparelse på 40 procent efter 2021, og den er med til at finansiere de stigende omkostninger, der følger med, når anlægsværdien vokser. I 2016 har vi fået godt 3100 nye LED-armaturer. Til gengæld har vi sagt farvel til udtjente armaturer, nogle med kviksølvholdige lyskilder, andre med lysstofrør. Ud over energibesparelsen får byen en bedre natbelysning, da vi kan dæmpe lyset om natten i stedet for at slukke hvert andet armatur. I Odense M har vi også afsluttet projektet, der har lagt gadebelysningens luftledninger i jorden. 120% 110% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Behovet, hvis gadebelysningens gennemsnitlige tilstand skal fastholdes Driftsbudget for 2016 Nyværdien af vores gadebelysning er ca. 800 mio. kr. DER ER GRØNT LYS FOR BYENS UDVIKLING Driften af signalanlæggene ligger fast i en funktionskontrakt, som også omfatter en løbende teknisk forbedring. Derfor er signalanlæggenes tilstand i fremgang. Vi kan nu håndtere 145 af vores 192 signalanlæg over det nye styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg, så vi nemmere kan holde styr på anlæggene. Dermed kan vi også bedre omstille dem i takt med, at trafikanterne søger nye veje, når der bliver gravet i byen. Der skal dog stadig flere midler til, hvis trafikken skal afvikles smidigere. Det samlede forbrug er steget fra 8,2 til 9,3 mio. kr. i Behovet for teknisk vedligeholdelse og den forbedring, der ligger i funktionskontrakten er dog uforandret. Stigningen er opstået, fordi kontrakten ikke dækker udefrakommende skader, og dem har vi haft markant flere af i Ca. 2/3 af omkostningen til skader skyldes påkørsler, og her kan det aktuelle pres på trafikken i byen meget vel være en forklaring. Den sidste tredjedel skyldes skader på detektorer i vejbanerne. De bliver beskadiget i forbindelse med gravearbejder, og når asfalten forfalder. 120% 110% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Behovet, hvis signalanlæggenes gennemsnitlige tilstand skal fastholdes Driftsbudget for 2016 Nyværdien af vores signalanlæg er ca. 147 mil. kr

17 AFMÆRKNING SLIDDET ER FORAN BUDGETTET Afmærkningen er udliciteret med et budget, der ligger stabilt omkring 3 mio. kr. Det rækker imidlertid kun til 66 procent af den indsats, der kan fastholde tilstanden. Da den gennemsnitlige levetid for afmærkningen er under 5 år, ses forfaldet hurtigt, og tilstanden er kritisk. Vi prioriterer den afmærkning, der har størst betydning for trafiksikkerheden. I 2016 har vi blandt andet sørget for en generel genmarkering af alle stopstreger. Omvendt fravælger vi typisk at forny markeringen, når vi kan forudse opgravning og projekter i de kommende år. Med et stramt budget sker det, at nødvendig afmærkning bliver slidt helt af, før der er råd til genmarkering. Det er den dyre måde at forny på, da ny markering er dyrere end genmarkering. Når ny belægning kræver afmærkning, hører det under budgettet for kørebaner. 120% 110% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Behovet, hvis afmærkningens nuværende tilstand skal fastholdes Driftsbudget for 2016 Nyværdien af vores afmærkning er ca. 23 mio. kr. Jernbanegade TAVLER OG SKILTE BULER KOSTER I BUDGETTET Vores opdaterede beregninger viser, at byens tavler og skilte er underbudgetteret med 38 procent. Med det hul i budgettet gør især de mange skiltepåkørsler uden skadevolder ondt. Når vi tæller borgerhenvendelser om skilte i Giv et tip, handlede ikke mindre end 465 henvendelser om skiltepåkørsler i Det er mere end én om dagen. Hvis vi ønsker at fastholde den tilstand, skiltningen har nu, vil det kræve et årligt driftsbudget på 5 mio. kr. Derfor må vi forvente en forværret tilstand, hvis budgettet fortsætter på niveauet omkring 3 mio. kr. årligt. Byens igangværende transformation kræver samtidig, at mange skilte skiftes eller flyttes. Den endelige regning for dette arbejde kender vi ikke endnu. 120% 110% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Behovet, hvis vejskilte og tavlers nuværende tilstand skal fastholdes Driftsbudget for 2016 Nyværdien af vores tavler og skilte er ca. 55 mio. kr

18 HVAD VENTER FORUDE? FORFALDET FORTSÆTTER I 2016 dækkede vejenes driftsbudget 59 procent af den indsats, der skal til for at fastholde tilstanden. Det giver et hul på 41 procent, og dermed fortsætter nedslidningen af vores vejanlæg. Som vi har vist på de foregående sider, kan de ekstra anlægsbevillinger lappe nogle af de værste huller fra tidligere. Det er helt vitalt og værdifuldt for fremkommeligheden i byen. Men anlægsbevillingerne afhjælper ikke den nedslidning, vi ser generelt. Og når vi skuer frem efter 2018, forventer vi, at det går markant ned af bakke. VI FORSØGER HELE TIDEN AT BLIVE KLOGERE OG OPTIMERE Processen omkring vejenes udviklingsplan har lært os, at vi ved for lidt. Derfor sætter vi midler af til at opkvalificere beslutningsgrundlaget. Blandt andet: Tv-inspektion af afvandingsanlæggene. Her er tilstanden mange steder akut. Eftersyn af fortovene. Vi går 20 procent igennem hvert år, og vi ser en stadig ringere tilstand. Særeftersyn af broerne. Her har årets eftersyn betydet, at nogle vedligeholdelsesarbejder kan udsættes. BORGERNE GIVER OS EN PÅMINDELSE I vores daglige arbejde har vi stor glæde af borgernes tips de har øjne over alt. Da vi nu stak fingeren i jorden blandt en god håndfuld af dem, fik vi også bekræftet, at genopretningsplanens mange millioner faktisk bliver bemærket. De områder, pengene går til, får pæne ord med på vejen. Til gengæld har borgerne også øje for, at pengene er spredt væsentligt tyndere ud på de små veje. Endelig minder borgerne os om, at vores tekniske perspektiv ikke kan stå alene. For dem er konsekvenserne af de kommunale prioriteringer helt håndgribelige. Det handler om fremkommelighed og sikkerhed i deres hverdag, fritid og fremtid. VALG OG FRAVALG HAR LANGSIGTEDE KONSEKVENSER 59% Hver gang, vi udsætter rettidig vedligeholdelse, skubber vi regningen foran os. Renterne er høje, fordi små skader vokser sig store. Og der er kun borgerne til at betale. I 2016 havde vi kun 59 procent af det tilstrækkelige driftsbudget til at tage vare på veje og udstyr for i alt 8,6 mia. kr. Infrastrukturen er en naturlig forudsætning for den storby, Odense er ved at udvikle sig til. Den bevidsthed er tydelig i prioriteringerne af byens nye forbindelser. Samtidig kan vi konstatere, at driften af det samlede vejanlæg er markant underfinansieret. Vi ved, det er en prioriteringssag, og at alle fravalg er svære. Formålet med denne status er blot at give indsigt i konsekvenserne, så de kan indgå i overvejelserne ikke kun for næste år, men for de næste mange år. Tunnel ved Forskerparken 34 35

19 By- og Kulturforvaltningen Drift og Anlæg Udgivet april 2017 Layout: KreativGrafisk Foto: Jens Wognsen Rødegårdsvej Forside: Klosterbakken