POINTER RASMUS FINK LORENTZEN, PH.D., VIA UC/DPU AU,

Transkript

1

2 POINTER Problemstillinger ved at intervenere i læreres praksis med design-based research Integration af it er et komplekst fænomen, som skal forstås i relation til de kulturelle og historiske betingelser lokalt

3 Forskning i undervisning med it og lærerkompetencer fokus på fagdidaktik

4 INSPIRATION OG AFSÆT Idealet om det 21. århundredes kompetencer Den danske skolereform ICILS (Bundsgaard et al., 2014), ITL (2011), PISA (Meiding 2011) m.fl. Hvorfor er det tilsyneladende så vanskeligt at integrere undersøgelsesorienteret undervisning med it? Hvordan ser en fagdidaktisk konkretisering ud?

5 FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hvad kendetegner lærernes didaktiske praksis med at udvikle, gennemføre og evaluere en innovativ undervisning med it i dansk i 8. klasse, hvor eleverne arbejder analytisk undersøgende og produktivt med digitale multimodale tekster med det formål at udvikle elevernes kommunikationskritiske kompetence? Hvilket potentiale og hvilke barrierer viser sig for lærernes løsning af deres opgaver? Hvorfor opstår disse?

6 ERKENDELSESTEORETISK UDGANGSPUNKT Dialektisk materialisme (Marx, Vygotsky, Leontjev) Eksplorativt studie som tillader mødet med det fremmedes anderledesværen (Gadamer, 2007)

7 AT FORSTYRRE MYRETUEN Intervention med design-based research: A Stake in the Ground (Barab & Squire 2004)

8 FORSKNINGSDESIGN Troværdighed i nettekster Intervention med et prototypisk didaktisk design i tre 8. klasser på forskellige skoler

9 TROVÆRDIGHED OG VIRKELIGHEDSKONSTRUKTION Design/layout: portalmetafor Ikonisk billedfrise/farver Billede Skrift Multimodal kohæsion Funktionel tyngde Redundans Affordans

10 Mål: Kommunikationskritisk kompetence Middel: sprog om, analyser af og eksperimenter med multimodale tekster Teknologier: interaktive assistenter, digitale læringsobjekter, nettet

11 HVORDAN FÅR MAN ØJE PÅ NOGET?

12 STATUS (DK) DBR får større og større udbredelse inden for læreruddannelsen i Danmark sideløbende med aktionsforskning/aktionslæring (action research/learning) Begge tilgange bruges til at udvikle nye didaktiske designs og lærerkompetencer [ ] hvis du ønsker at forstå noget, så må du ændre det (Gravemeijer & Coop 2006:17) DBR Designet repræsenterer ny teoretisk viden Designet udvikles i en iterativ proces En naturalistisk kontekst (Barab & Squire 2004) Aktionsforskning Feltets aktører er gatekeepers In AR, participation is more than an ethical and political commitment [ ] Without participation the research can not be done well enough to have the desirered results. (Greenwood, 2007, s 134.) Lærerens viden og erfaring er væsentlige for forskningen både i DBR og aktionsforskning

13 ETISKE OVERVEJELSER OVER FORSKERENS ROLLE? Lydhørhed (Hastrup 2010) Lærerens rolle i design-based research metodologi? (Brown, 1992)

14 UDDRAG WORKSHOP #1 Anne (konsulent): Men jeg tænkte egentlig på, du gjorde det jo. Jeg synes selv, du gjorde det meget eksemplarisk ved at sige, jamen her har vi en sag. Den er fremstillet på de her to måder på de her hjemmesider. Dvs. her har vi to vinklinger. [ ] det var måske det, som vi skulle holde fast i? Peter (lærer): Hm (nikker) Anne: for at finde to vinklinger af den samme. Peter: Ja, for at få den dynamik ind Johnny: Så det skal jeg sådan set sige til mine elever? Anne: Det ved jeg ikke altså. Rasmus: Ja, du kan vælge at bruge det her. Det er jo ideen. [ ] Johnny positionerer sig uden for kameraets rækkevidde. Tydeligvis beklemt med situationen. Er kameraet en trussel? (fortolkning)

15 WORKSHOP FORTSAT Peter: (ler) Vi er lidt ved sagens kerne, for det er helt vildt svært: Nu har jeg skrevet doping og forbud [i google på IWB]. Skal jeg skrive doping og ikke forbud, eller hvad er det, jeg skal søge under? Gitte (konsulent): Nu har jeg lige fundet en side: Bodybuilding.dk. Der er doping på godt og ondt. Der kan man vel. Peter: Ja, det kunne godt være et eller andet. Men hvordan finder eleverne den? Det er der, jeg tænker... eller skal de have at vide, at de kan måske også søge et eller andet? Rasmus: Så siger vi til dem: den her side den er god, men I skal også bruge den her side. Vi har fundet en, der viser den her sag fra en anden side. Peter: Mm [ ] Peter: Når nu du vil lave en sproglig analyse af den her, hvad er det så, for det vil jeg være helt vildt i tvivl om. Altså hvad er det for nogen ord?

16 ØJENÅBNER! OG PROBLEMSTILLING Forskeren bliver behandlet som en leder (- ejerskab, afstand, skepsis, sarkasme) Hvor er de autonome lærere (gatekeepers) og deres faglighed?

17 UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL I hvilken grad involverer DBR-metodologien læreren i designprocessen? Hvordan og i hvilken grad inkorporerer forskeren læreren som en medforsker i klasserummet? Hvordan indtænkes elever/studerende i DBR? Fokus: aktørerne

18 METODE: EN KRITISK DISKURSANALYSE Analyse af hvordan aktørerne positioneres i DBR-artikler Hvilken sociale strukturer skaber disse tekster? Kriterier for udvælgelse af artikler: Skrevet af indflydelsesrige forskere Internationale artikler Ofte citerede i dansk forskningslitteratur

19 1. DEN ORIGINALE IMPULS Ann Brown (1992) Design Experiments: Theoretical and Methodological Challenges in Creating Complex Interventions in Classroom Settings. The Journal of the Learning Sciences: I need to know a great deal more about school restructuring, teacher training and support, and teachers as researchers (Brown, 1992, s. 173) (min kursivering).

20 2. A MEANINGFUL CHANGE Design-Based Research Collective. (2003). Design-based research: An emerging paradigm for educational inquiry. Educational Researcher Finally, in design-based research, practitioners and researchers work together to produce meaningful change in contexts of practice ( ). Such collaboration means that goals and design constraints are drawn from the local context as well as the researcher s agenda, addressing one concern of many reform efforts (Design-Based Research Collective, 2003, s. 6) (min kursivering)

21 3. FORSKEREN SOM PRIMÆR AKTØR Barab & Squire (2004): Design-based research: Putting a stake in the ground. The journal of the learning sciences, 13 [ ] learning scientists bring agendas to work, seeking to produce specific results such as engaging students in the making of science, creating online communities for professional development, or creating history classrooms [ ]. (Barab & Squire, 2004, s. 2) (min kursivering)

22 4. FORSKEREN SOM VISIONÆR Majgaard, G., Misfeldt, M. & Nielsen, J. (2011): How design-based research and action research contribute to the development of a new design for learning: Designs For Learning, vol. 4 Tekstens retorik: Our hope was og we envisioned this problem (p.18 & 7) (min kursivering)

23 Forskningskilde Ann Brown (1992) Allan Collins (1993) DBR-Collective (2003) Barab & Squire (2004) Peter Reiman (2011) Majgaard, Misfeldt & Nielsen (2011) Forsker- og lærerrolle Det er forskeren, som er den handlende aktør. Læreren er ligesom eleverne objekt for forskerens intervention. Brown efterlyser dog, at man udvikler lærerens rolle som medforsker. Det er forskeren, som er den handlende aktør. Artiklen formulerer dog en vision om læreren som en vigtig co-investigator. Dette synes inspireret af aktionsforskningen, men uden at relatere sig til dennes målsætning om skabe social lighed. Læreren er en aktør med praksiserfaring. Det er forskeren, som designer og leder interventionen. Det er alene forskeren, som tilvejebringer designet og interventionen. Etiske overvejelser knytter sig kun til forskerens rolle. Læreren nævnes ikke som mulig med-designer. Forfatteren udtrykker en opmærksomhed for lærerens betydning som mediator i klasseværelset. Reiman identificerer et behov for at udvikle samarbejdet mellem forsker og lærer i DBR. Læreren er en deltagende aktør i interventionen, som kan komme med input til læringsaktiviteter. Inspireret af aktionsforskningen, er der i højere grad fokus på eleven som deltager, end læreren. Dog er det i sidste ende forskerens håb og visioner, som driver interventionen, hvis mål er designudvikling. Collins, Joseph, Bielaczyc (2004) Forskeren er den handlende aktør. Det er designeksperimentets natur, som er i centrum, og alle andre aktører er underordnet dette fokus. Målet er at udvikle DBR-metodologien.

24 PROBLEMSTILLINGER Hvilken hegemonier er skjult i DBR-forskning? Kan praksisforskeren/-forskningen frigøre sig fra sin normativitet? Hvilke udviklingsforudsætninger ville interventionen have, hvis det var lærerens design? Hvad er praksisnærhed egentlig? Ligger forskningens kvalitet i at være på kategorisk afstand af praksis eller at være i praksis? (Frede V. Nielsen)

25 ETISKE OVERVEJELSER OVER FORSKERENS ROLLE Interventionsforskningen vil altid noget med nogen Hvem definerer, hvad det gode er? Hvis interesser står bag det styrende subjekt i interventionen? (forskeren, politikere, læremiddelproducenter ) Risiko for umyndiggørelse af deltagerne og udøvelse af skjulte hegemonier Større lydhørhed over for relationer i fremtidige metodologiske overvejelser over interventionsforskning - fx i læreruddannelsen

26 RASMUS FINK LORENTZEN, PH.D.-STIPENDIAT, VIA UC/DPU AU,

27 Intenderet undervisning B2 B2 B2 B2 B2 B2 B2 B2 A A A A A A A A A A A A A C B1 RASMUS FINK LORENTZEN, PH.D.-STIPENDIAT, VIA UC/IUP (DPU) RALO@VIAUC.DK

28 LÆRERUDSAGN Helle: Aj, jeg elsker at lave sådan noget her. Det er så fedt at have tid til det! RASMUS FINK LORENTZEN, PH.D.-STIPENDIAT, VIA UC/IUP (DPU)

29 REALISERET UNDERVISNING B2 B2 B2 B2 B2 B2 B2 C C C C C C C B1 B1 B1 B1 B1 RASMUS FINK LORENTZEN, PH.D.-STIPENDIAT, VIA UC/IUP (DPU) RALO@VIAUC.DK

30 EN VIRKSOMHEDSTEORETISK ANALYSE Tre generationer: Vygotsky og Den kulturhistoriske skole (1920 erne) Medierende artefakt: redskab el. symbol Leontjev. Individ kollektiv virksomhed Subjekt Objekt/opgave resultat Engeström, 1987: Aktivitetssystemet Regler Fællesskab Arbejdsdeling

31 ANALYSE Dansk som didaktisk virksomhed Medierende artefakt Subjekt Objekt resultat Regler Fællesskab Arbejdsdeling

32 EN MODSÆTNINGSFYLDT PRAKSIS Arbejdstidsregler Fællesskabets fagsyn og skjulte normer En individualiseret arbejdskultur der ikke fremmer fagdidaktisk udvikling

33 LÆRERUDSAGN Aj, jeg elsker at lave sådan noget her. Det er så fedt at have tid til det! Helle, lærer på Nørgaardskolen Jeg har været lærer i 12 år, og min undervisning er ikke blevet diskuteret overhovedet. Jeg har ikke rigtig haft andre lærere, der har givet feedback. Interview med Peter, Bakkedalsskolen

34 ANALYSE Dansk som didaktisk virksomhed Medierende artefakt Det medierende artefakt Subjekt Objekt resultat Regler Fællesskab Arbejdsdeling

35 ARTEFAKTET SOM ET HANDLE- OG TÆNKEREDSKAB Et handleredskab: Vygotsky: primære og sekundære artefakter Primære: tekniske værktøjer (tool) - externally oriented Sekundære: symbolske tegn (sign) - internally oriented Et tænkeredskab: Marx Wartofsky (1979): tertiære artefakter Tertiære: abstrakte tænkemønstre fx modeller, kunstværker, videnskabelige ræsonnementer og fiktioner

36 I den flertydige praksis, som er lærernes virkelighed, repræsenterer designet en forestilling, som indvirker på lærerne: 1) Designet muliggør, at man kan kommunikere om noget uhåndgribeligt 2) Designet er et tænkeredskab i en social praksis, som påvirker individets måde at ræsonnere og handle på Det medierer lærernes refleksioner Det repræsenterer ophobet historisk viden (ideologi) Det kan re-medieres Et givent design determineres af samspillet i aktivitetssystemet

37 ANALYSE Dansk som didaktisk virksomhed Medierende artefakt Det medierende artefakt Subjekt Objekt resultat It i praksis Regler Fællesskab Arbejdsdeling

38 IT I PRAKSIS It muliggør en stilladserende praksis og eksperimenter med digitale multimodale tekster It som en udefrakommende kraft Lærer på Bakkedalsskolen Politisk diskurs

39 KONKLUSION Potentiale: Fokuseret fagdidaktisk samarbejde i tæt relation til en eksperimenterende praksis med et materielt afsæt ekspansiv læring med it? Barrierer: Double bind-situationer (Bateson 1972) opstår i spændingerne mellem designets progressive ideal og de kulturbestemte praksisformer og normer i aktivitetssystemet en række dilemmaer

40 PERSPEKTIVER Designet som et materielt afsæt Forskerrollen i praksisnær forskning- etik? Et dialektisk blik på teknologi i undervisningen er et nuanceret blik på teknologi i undervisningen hvordan? Læreruddannelsen???

41 Tak for ordet! Slides på

42 INTERVENTIONENS HISTORISKE BAGGRUND John Dewey og progressivismen Deltagelse og erfaring Epokale nøgleproblemer (Klafki) Handlekompetence (Negt, Ziehe, Christensen, Schnack, Bundsgaard) Dermed skriver jeg mig ind en lang tradition for, at skolens opgave er at danne eleverne til deltagelse, demokrati og herredømmefri dialog