Middelfart Analyse af ressourcetildelingen på folkeskoleområdet og forslag til ny model. København den 8. februar 2013
|
|
- Bo Christoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Middelfart Analyse af ressourcetildelingen på folkeskoleområdet og forslag til ny model København den 8. februar 2013
2 Middelfart/analyse af ressourcetildelingen på folkeskoleområdet Indhold 1 Resume Baggrund for rapporten Analyse af den nuværende model Resultatkrav Proces Analyse af den nuværende tildeling Generelt Generelle anbefalinger Styring af det samlede skolevæsen Tildelingsmodel Baggrund for parametrene og mulige justeringer Anbefaling til konkret model Den overordnede ramme Fordeling mellem skolerne Skolereformen Det pædagogiske arbejde
3 / 1 Resume Denne rapport stiller forslag til, hvordan budgettet til folkeskolen i Middelfart Kommune skal generes, og hvordan dette budget kan fordeles til de 11 folkeskoler. Det foreslås, at man i oplæg til fremtidige budgetter tager udgangspunkt i elevtalsudviklingen med en fremskrivningsfaktor på kr. i 2012 niveau. Det svarer til ca. 28 % af de gennemsnitlige udgifter for en folkeskoleelev i Middelfart Kommune 1. Det foreslås endvidere, at der laves en tildelingsmodel, som tager udgangspunkt i den faktiske økonomiske byrdefordeling, men samtidig med incitamenter til driftsoptimeringer. Modellen vil indebære, at hver skole tildeles et grundbeløb uafhængigt af skolestørrelse, at der for hver klasse tildeles et beløb, som modsvarer ca. 2/3 af de beregnede marginalomkostninger for en klasse, at den nuværende fordeling og niveau for sociale kriterier fastholdes, og at det der resterer, fordeles til skolerne efter elevantallet. I arbejdet med en ny model er der stilet mod en fordeling skolerne imellem, som kan understøtte skolernes tilrettelæggelse af det pædagogisk-faglige arbejde, og at modellen skal understøtte, at det er skolens budget, der sætter rammer for omfanget af aktiviteter og indkøb. Det betyder også, at skolen i kortere eller længere perioder kan være nødt til at reducere på aktivitetsniveauet, så det tilpasses skolens økonomiske ramme og ikke omvendt. Det har endvidere været et mål, at tildelingsmodellen er administrativ enkel og gennemskuelig. 2 Baggrund for rapporten I forbindelse med KL s arbejde i Middelfart Kommune med effektivisering af lærernes arbejdstid, har Middelfart Kommune bedt om KL s medvirken i udarbejdelse af en ny ressourcetildelingsmodel for kommunens folkeskoler. 1 Iflg. Danmarks Statistik var Middelfart Kommunes skoleudgifter i mio. kr. Heraf 235. mio. kr. til de enkelte folkeskoler. Hvis man bruger det sidste tal vil elevfaktoren udgøre ca. 40 %. Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed for økonomi og ledelse (KLK) 3
4 Af aftalen mellem Middelfart Kommune og KL fremgår det: Det er Middelfart Kommunes ønske at styrke den økonomiske styring af skolevæsenet som helhed og de enkelte skoler i særdeleshed.. En ny model skal endvidere understøtte implementeringen af de budgetmæssige og de skolepolitiske målsætninger, således at skolerne kan gennemføre undervisning og andre aktiviteter i overensstemmelse med disse og lovgivningen på området. Middelfart Kommune har udtrykt ønske om forenkling og gennemsigtighed i forhold til de nuværende modeller. 2.1 Analyse af den nuværende model Som baggrund for en ny tildelingsmodel er der i samarbejde med forvaltningen foretaget en analyse af den nuværende ressourcetildelingsmodel. Denne analyse har afdækket, hvordan ressourcerne er fordelt på de enkelte skoler samt afdækket uhensigtsmæssige konsekvenser. 2.2 Resultatkrav Analysearbejdet skal føre frem til en rapport med anbefalinger og forslag til en ny ressourcetildelingsmodel, der er enkel, sikrer skolerne lige vilkår på sammenlignelige opgaver og ikke genererer flere ressourcer til det samlede område. 2.3 Proces Middelfart Kommune har lagt vægt på, at analysearbejdet sker under involvering af nøgleaktører både centralt og decentralt. Der har været nedsat en styregruppe bestående af direktøren for Børn- og ungeområdet, skolechefen og KL-konsulenten. Der har været afholdt to møder i styregruppen. Der har endvidere været nedsat en projektarbejdsgruppe bestående af skolechefen, KL-konsulenten, to centrale medarbejdere. Arbejdsgruppen har fungeret som sparringsgruppe for KL-konsulenten, som har forestået arbejdet med analyser og modelforslag. Arbejdsgruppen har afholdt fire møder, hvoraf et af disse var med en gruppe skoleledere. 4
5 Endvidere har konsulenten lavet en delafrapportering til skoleledergruppen den 3. januar 2013 og en afrapportering den 7. Februar Analyse af den nuværende tildeling 3.1 Generelt Økonomistyringen på skoleområdet er generelt meget kompleks, fordi der er så mange ofte modsatrettede - hensyn at tage. Det forhold afspejles også i den tildelingsmodel, man bruger i Middelfart Kommune. Den består af mange forskellige parametre, hvoraf nogle er af så ubetydelig størrelse, at den omfordelingsmæssige konsekvens er svær at få øje på. Derimod er det administrative arbejde med at lave denne omfordeling ret stor. Et par eksempler på dette er, at skolerne får tildelt et mindre beløb til jubilæer, og for lærere med særlig pensionsforhold kompenseres skolen. Dette uagtet, at der også på andre områder er endog meget store byrdemæssige forskelle skolerne i mellem. Denne styringsform har nogle uhensigtsmæssigheder. Den er administrativt tung, og de mange parametre gør styringen uklar. Denne uklarhed kan forsage, at skolelederne ikke er i stand til en målrettet ressourcestyring, hvor ressourcer allokeres til prioriterede områder som f. eks inklusion, men snarere bruger ressourcerne, som de talrige underliggende parametre udløser dem. Hvis skolerne reelt skal rammestyre, er det vigtigt, at man løsriver sig disse tildelingsparametre og alene styrer på den økonomiske ramme. Desuden må man antage, at de forskelle, der er skolerne imellem, vil udligne sig over tid. F.eks. vil lærere på aldersreduktion ramme alle skoler på et eller andet tidspunkt og sikkert også i nogenlunde lige stort omfang. De mange reguleringer kan give en opfattelse af en eller anden form for retfærdighed, men det er fejlagtigt, fordi det ikke nødvendigvis er de væsentligste forhold, der justeres, og fordi der er korrektioner, som kan være indbyrdes modsatrettede. I den nuværende model, er det klassetallet, der er den tungeste faktor for ressourcetildelingen. Det er der for så vidt god mening i, fordi klasseundervisningstimetallet er den klart største udgiftspost på skolernes budgetter, og fordi det kun er marginalt dyrere at undervise store klasser end små klasser. For at tage højde for forskellene i elevtallet, tildeles skolerne puljetimer, differentieret undervisning og undervisningsmidler efter elevtallet. 5
6 Timetalsudmålingerne genererer et antal stillinger med udgangspunkt i, at en lærer i gennemsnit underviser 720 timer årligt svarende til 24 lektioner pr. uge. Hertil kommer puljetimer afhængigt af elevtallet på skolernes klassetrin. Stillingsantallet multipliceres med en gennemsnitslønning for hele kommunens lærergruppe, dog beregnes der særskilt på børneklasseledere, pædagoger, ledere og det teknisk administrative personales lønninger. Skolen tildeles herudover nogle ressourcer udmeldt direkte i kroner. Det er bl.a. et beløb til differentieret undervisning (svarende til ca. 2,5 % af den samlede decentrale ressource), som tildeles efter sociale kriterier. De sociale kriterier er fastsat pba. af et analysearbejde i 2010 udført af Capacent. Da gennemsnitlønninger sjældent matcher det konkrete lønniveau, og da der i disse gennemsnitslønninger ikke tages højde for lærerfravær og deraf følgende vikarudgifter, er der ingen sikkerhed for, at de beskrevne timetal gennemføres i et omfang som forventet. Nogle skoler vil have svært ved at leve op til de udmeldte timetal, mens andre vil kunne indfri det vejledende timetal til overmål. Det afhænger af den konkrete økonomiske situation og omfanget af opgaver af mere ukontrollabel art som f.eks. specialundervisning og andre støtteforanstaltninger. Det kan stille nogle af skoleledelserne i en situation, hvor de kan have svært ved at efterleve krav om undervisningsmængde og arbejdstidsaftaler og samtidig sikre, at økonomien hænger sammen. Hvis de omvendt fokuserer på den økonomiske ramme, vil de måske opleve, at have svært ved at leve op til krav om undervisningsomfang og arbejdstidsaftaler. Dette indikerer, at der arbejdes med to styringslogikker: budgetstyring og aktivitetsstyring. Et sådant dobbelt styringssystem, gør det reelt sværere for skolelederne at styre deres skoler. 4 Generelle anbefalinger 4.1 Styring af det samlede skolevæsen Det anbefales, at der laves en model, der styrer skoleområdets økonomi fra toppen. Med dette menes, at den kommunale økonomi for Middelfart Kommunes skolevæsen har en fast og forudsigelig ramme og ikke genereres af en række underliggende parametre. Der opstilles her tre forskellige modeller for styring af det samlede skolevæsen. 6
7 1. En fast ramme til det samlede skolevæsen. 2. En ramme som reguleres af elevtallet med den gennemsnitlige elevudgift. 3. En ramme som reguleres af elevtallet med det beregnede elevparameter. Ad 1. I forbindelse med den tekniske budgetfremskrivning fremskrives den samlede ramme efter KL s løn- og prisfremskrivningsprocenter. Ændringer i elev- og klassetal slår således ikke igennem i denne model. Ad 2. I forbindelse med budgetfremskrivningen 2 for næstkommende budgetår fastsættes skolevæsenets ramme som et multiplum af elevtallet og en fast pris pr. elev svarende til gennemsnitudgiften pr elev. Denne er i 2012 ca og er baseret på de ressourcer, der er udlagt til skolerne. Der er således ikke medtaget fællesomkostninger, som udgør ca kr. pr. elev 3. På tilsvarende vis for overslagsårene, bruges det forventede elevtal. Hvis elevtallet falder med f.eks. 20 elever, nedskrives budgettet knap en million kroner og tilsvarende opskrivning ved en stigning på 20 elever. Ad 3. I forbindelse med budgetfremskrivningen 4 for næstkommende budgetår fastsættes skolevæsenets ramme som i model 2, dog med det beregnede elevparameter på ca i 2012 niveau. Dette parameter fremgår af de efterfølgende beregninger på og anbefalinger af tildelingsmodel. Ændringer i elevtallet slog således noget mindre igennem end i model 2. Uanset valg af model, er det selvfølgelig byrådet, der i sidste ende fastsætter det endelige budget under hensyntagen til kommunens generelle økonomiske situation og ønsker om omprioriteringer. Det afgørende er, at de kommunale skoleudgifter bliver nogenlunde forudsigelige, og at skolerne ligeledes kan tegne et nogenlunde forventeligt billede af skolens økonomiske fremtid ud fra elevprognoser. Det giver skolelederne mulighed for at foretage langtidsplanlægning på et rimeligt validt grundlag. Hvis kommunen implementerer en ny model, skal budgetstyringen og vilkårene for disse gøres helt tydelige. Skolerne skal fremover alene styre på budgetterne og ikke de underliggende aktivitetsparametre. Det vil med andre ord sige, at skoler ikke altid kan opretholde et undervisningstimetal svarende til det vejledende. 2 Der foretages som i model 1 løn og prisfremskrivning. 3 Heri er medregnet fællesudgifter, udgifter til PPR, transportudgifter og syge-hjemmeundervisning. 4 Der foretages som i model 1 løn og prisfremskrivning. 7
8 Der bør fortsat være mulighed for overførsel af hhv. budgetoverskud og budgetunderskud, i det omfang serviceramme og budgetlov giver mulighed herfor. Det vil i praksis sige, at skolechefen fortsat både skal have en overvågende og koordinerende rolle, således at skolerne under et kommer i balance. 4.2 Tildelingsmodel Tildelingsmodellen bør indeholder 4 parametre, som baserer sig på de faktiske omkostninger, der knytter sig til skoledriften. Men samtidig skal alle tildelinger tage udgangspunkt i gennemsnitsbetragtninger. Der skal ikke reguleres for forskellige lønniveauer og andre ulige forhold, for det udligner sig principielt over tid. Bygningsdrift, specialklasser og modtageklasser skal ikke indgå i omfordelingen, men forsat tildeles ressourcer ud fra de nuværende principper. Den øvrige ressource fordeles efter nedenstående: 1. Til hver skole skal der være en grundtildeling til dækning af omkostninger til ledelse og administration samt andre udgifter, som er uafhængig af skolestørrelsen. Der tages udgangspunkt i, hvad der anses at være nødvendigt for kommunes mindste skole. Dette er baseret på, at der på enhver skole mindst skal være: En skoleleder Administrativ medarbejder (deltid) En serviceleder Opgaver som ikke er afhængig af skolestørrelse Under opgaver, som er uafhængige af skolestørrelse, kan henføres omkostninger til administrative omkostninger, IT- systemer, visse læreropgaver, med videre. Det er ikke muligt at fastsætte dette nøjagtigt, men på baggrund af omkostningsanalysen skønnes det at udgøre minimum kr. pr. skole. 2. Der fastsættes et klassetalsparameter, som tager højde for de springvise omkostninger, der er forbundet med etablering af klasser. Der er kun marginale forskelle i omkostninger ved at undervise klasser på hhv. 18 og 22 elever, og der er derfor en vis rimelighed i, at dette forhold afspejles i tildelingsmodellen. Klasseparameteret fastsættes, så der er delvis dækning af de omkostninger, der er forbundet med driften af en klasse. Tildelingen skal ikke dække de fulde omkostninger. Dette for sikre et vist incitament til at fastholde egne og tiltrække elever og for at tilskynde til, at der tænkes i 8
9 alternative løsninger ved meget små klassekvotienter. Gennemsnitomkostninger til en klasse med én lærer i alle timer er beregnet til mellem og afhængigt af klassetrinnet. Klassetallet defineres ved at dividere antallet af elever på hver årgang på skolen med 28. En skole kan således ikke spekulere i at etablere eller fastholde meget små klasser Ressourcer til differentieret undervisning tildeles fortsat efter sociale kriterier. Puljen er i dag på ca. 19 mio. kr., men idet 75 % af denne pulje alene fordeles efter elevtallet, indregnes denne del i det generelle elevparameter. De resterende 25 % svarende til 4,8 mio. kr. fordeles som hidtil. Ressourcer til tosprogede børn tildeles fortsat efter konkret visitation, men man bør på sigt overveje en mere objektiv fordelingsmodel, så man ikke skal allokere ressourcer efter konkret visitation. 4. Der indarbejdes muligheder for en central pulje i modellen, således at der kan tages nogle beløb til diverse budgetreguleringer og omstillinger Da budgettet for skolevæsenet ikke følger skoleåret, men budgetåret, skal en eventuel omstillingspulje kunne bruges til større ændringer i elev- og klassetal, som ofte følger af skiftet fra et skoleår til et andet. Konsulenten anbefaler dog, at der alene foretages ændringer i ressourcetildelinger, hvis det drejer sig om store ændringer som f.eks. ændringer i klasseantallet, idet mindre ændringer i elevtallet ikke i sig er udgiftskrævende, og at elevtalsændringer i øvrigt vil slå igennem ved det næstkommende budgetårs begyndelse altså med fem måneders forsinkelse. Skoler med stigende elevtal vil således lide lidt under ordningen, mens skoler med faldende elevtal begunstiges. Hvis det alene drejer sig om ændringer i elevtallet på eksisterende klassetrin, synes problemet begrænset. Skolerne har budgetter på mellem 7 mio. kr. og 29 mio. kr. så mindre udsving i elevtallet, bør der kunne tages højde for i skolens strategiske arbejde. 5 En klasse defineres således, at såfremt elevtallet på en skoles årgang overstiger 28, 56, 84, 112.tildeles skolen ressourcer til hhv. 2, 3, 4, 5.klasser. 9
10 5 Baggrund for parametrene og mulige justeringer Konsulenten har på baggrund af oplysninger fra Middelfart Kommune beregnet de omkostninger, der knytter sig til ovenstående parametre. Grundudgiften er fastsat til 1,3 mio. kr. med udgangspunkt i en gennemsnitlig skolelederløn, en serviceleder, en deltidsansat administrativ medarbejder samt omkostninger til administration, og funktioner for lærernes, som ikke afhænger af skolens størrelse m.m. Klasseudgiften er beregnet til kr. på baggrund af de undervisningstimetal skolerne er forpligtet på, og på at lærerne forventes at undervise 720 timer årligt 6. I klasseudgiften indgår også udgifter til klasselærerfunktion og andre aktiviteter bundet til klassens liv. Beløbet er et gennemsnitsbeløb. Børnehaveklasserne er noget billigere en niende-klasserne, som er de dyreste. De sociale parametre har en sum på 4,8 mio. kr. I den nuværende model er der ca. 19 mio. kr., men da 75 % af disse fordeles efter elevtal og blot 25 % efter sociale kriterier, må det siges at være en videreførelse på uændret niveau, idet de 75 % fortsat fordeles efter elevtallet gennem elevparametret. Elevparametret er det beløb, der resterer, når alt andet er fordelt. Jo mere, der lægges ind i de øvrige parametre, jo mindre er elevparametret og omvendt. Med tildelingen i kraft af elevparametret får store skoler mulighed for at afholde de udgifter, som knytter sig til en stor skoles drift - herunder udgifter til yderlige ledelse, holdtimer m.m., fordi de nominelt får langt flere midler ad denne vej, end de små skoler gør. Modellen er opbygget med nogle skruer, således at niveauet for et givent parameter kan varieres. Det betyder, at et parameter helt udelades, hvis det stilles på 0 %. Det er således muligt at opstille et utalt af scenarier ved at kombinere skruerne på forskellig vis. 6 Anbefaling til konkret model 6.1 Den overordnede ramme Det anbefales at skolevæsnets overordnede ramme fastsættes som beskrevet i model 3 side 7. Det vil medføre, at elevændringer indarbejdes i den tekniske 6 Det betyder at undervisningsprocenten vil være 42,9 %, hvilket er 3 procentpoint højere, end partnerskabsanalysen viste 10
11 budgetfremskrivning, men at det selvsagt er byrådet, der fastsætter det endelige niveau efterfølgende. Fordelen med denne model er, at ændringer i elevtallet eksponeres, og eventuelle gevinster ved faldende elevtal nemmere kan hentes hjem. Ulempen kan være, at den kan plante en forventning om liner fremskrivning ved eventuel elevtilvækst. Men med en elevfaktor på ca kr. vil udsvingene i den kommunale skoleøkonomi og i skolerne ditto ikke blive så store, og under alle omstændigheder vil kommunen hente en økonomisk gevinst ved et forventet faldende elevtal uden det vanskeliggør skolernes vilkår urimeligt. Uanset modelvalg, skal elevtilvækst hhv. elevafgang i folkeskolen fortsat ses i sammenhæng med udviklingen i elevtallet i private skoler, idet der er god kommunal økonomi i at holde privatskolefrekvensen nede, når der er ledig kapacitet på folkeskolerne. Den årlige fastsættelse af skolernes budgetter bør derfor også fortsat ses i sammenhæng med elevantallet i privatskoler. 6.2 Fordeling mellem skolerne Det anbefales endvidere, at der etableres en tildelingsmodel, der lægger sig tæt på de objektive omkostninger, der knytter sig til driften af de forskellige skoler. Simuleringen af den nye model er foretaget på baggrund af skoleåret 2012/13. Det vil med andre ord sige, at der vises hvordan fordelingen ville have set ud, hvis modellen havde været anvendt. Der vises endvidere, hvordan forskellen ville have været med en ny tildelingsmodel. Konsekvensberegninger fremgår detaljeret af vedlagte bilag. Denne fremgangsmåde er valgt, fordi ressourceplanlægning af det kommende skoleår først fastsættes pr 1. marts. Det væsentligste er imidlertid, at modellens virkning bedre kan vises, når man spejler den i kendte historiske data. Modellen omfordeler 0,9 % af den samlede ressource for skoleåret 2012/2013. Yderpunkterne i omfordelingen er og kr. svarende til -3,9 % og 5,0 %. Store skoler og skoler med høje klassekvotienter skal afgive ressourcer til skoler, hvor det forholder sig modsat. Selvom det ressourceniveau, der er i dag, ikke er udtryk for en retfærdig fordeling, bør kommunen alligevel være opmærksom på, at store omfordelinger kan være vanskelige at føre igennem. Det har heller ikke været et mål for arbejdet at lave store omfordelinger, men lave gennemskueligge og administrerbare systemer. 11
12 Arbejdsgruppen anbefaler, at der - af den samlede bevilling - etableres en omstillingspulje på 1 mio. kr. til eventuelle overgangsproblemer, stigning i børnehaveklassetallet m.m. Endvidere at der afsættes en budgettilpasningspulje på 1,3 mio. kroner til tilflyttende elever med et vidtgående behov for særligt tilrettelagt undervisning, som elevens distriktsskole ikke umiddelbart har ressourcer til. Etableringen af en disse puljer vil nedsætte elevparametret, hvorfor de store skoler vil kommer til at bidrage mere til puljen, end de små vil gøre. Hvis man vælger en model, hvor omfordelingen er væsentlig større, bør man overveje overgangsperiode på to år af hensyn til specielt de skoler, der vil få færre ressourcer. Disse skoler kan på denne måde nå at tilpasse sig et nyt økonomisk niveau gennem en mere langsigtet planlægning. 6.3 Skolereformen Den bebudede skolereform og de forventede omlægninger af lærernes arbejdstid, vil ikke med den nuværende viden - give anledning til at ændre den anbefalede model. Den er indrettet, så den kan tilpasses og justeres i forhold til et ændret timetal, og lærernes undervisningsandel kan ligeledes reguleres. 6.4 Det pædagogiske arbejde Ressourcemodeller er i sig selv ikke et redskab, der fremmer skolevæsenets udvikling, men på den anden side er en god ressourcestyring en forudsætning for en veldrevet skole med vækst og udvikling. Med den indsats Middelfart Kommune har iværksat for øget inklusion, vil denne model kunne virke fremmende, fordi skolerne får et bedre overblik over egne ressourcer, og dermed kan skolen afpasse mål og midler i forhold til de ressourcer, som skolen har. 12
Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling
Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling KL s Konsulentvirksomhed (KLK) har bistået Thisted Kommune med at udarbejde en ny model for tildeling af økonomiske ressourcer til skolerne. De grundlæggende principper
Læs mereRessourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune
Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes
Læs mereStore skoler og skoler med høje klassekvotienter har bedre vilkår end skoler med små klassekvotienter, fordi elevparameteret vægter tungt.
N OTAT Evaluering af ressourcemodel på folkeskol e- området Roskilde Byråd besluttede i 20. januar 2013 en ny ressourcemodel for folkeskolerne. I forbindelse med denne beslutning besluttede man også, at
Læs mereFolkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet
Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel
Læs mereNotat. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen
Notat Modtager(e): Børne- og udvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen Baggrund Den nuværende ressourcetildelingsmodel er fra 2011. I 2013 blev ressourcetildelingsmodellerne for dagtilbud, og SFO
Læs mereNotat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )
Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ). Beskrivelse af modellen, baggrund samt historik. 2. Oversigt over budgetreduktioner, der omfatter
Læs mereBeregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:
Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende
Læs mereBilag 1: Forslag til ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde
Bilag 1: Forslag til ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde Høring vedr. budgettildelingsmodeller på skole og SFO-området Center for Skole og Uddannelse, 2019. 1 Principper for en ny budgettildelingsmodel
Læs mereBeskrivelse af tildelingsmodel for skoleområdet gældende fra 1. august 2018
Sag 17/7099 dok nr. 154076-17 Beskrivelse af tildelingsmodel for skoleområdet gældende fra 1. august 2018 Skolerne tildeles ressourcer efter nærværende ressourcetildelingsmodel. Skolen tildeles overordnet
Læs mereForslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform
Notatark Sagsnr. 17.00.00-P17-2-13 Sagsbehandler Per Lunding 27.11.2013 Forslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform I forbindelse med Byrådets beslutning om budget 2014 og implementering
Læs mereTillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11
Tillægsdagsorden Dato: 26-02-2014 09:00:00 Udvalg: Direktionen Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11 Indholdsbetegnelse Tillægsdagsorden Indholdsbetegnelse 45 Skolereform - nye tildelingsmodeller
Læs mereSpilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber
Spilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber Formålene med denne nye skole-model er flerstrenget: - tildelingen af ressourcerne skal være enkel og overskuelig - der skal være
Læs mereOpbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde
1 Opbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde Principper for en ny budgettildelingsmodel.. 2 Forskelle mellem den nuværende budgettildelingsmodel og nye modeller.
Læs mereNotat om tildelingsmodellen til folkeskolerne
Til: Børn og Læring Notat om tildelingsmodellen til folkeskolerne 30. august 2018 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Notat på baggrund af en række spørgsmål - påvirkning af tildelingsmodellen
Læs mereNOTAT. Afdeling for Dagtilbud og Skoler. Demografiregulering på skoleområdet
NOTAT 6. maj 2019 Demografiregulering på skoleområdet Afdeling for Dagtilbud og Skoler Dette notat indeholder en beskrivelse af, 1. Udmøntningsudfordringer på skoleområdet ved den nuværende demografireguleringsmodel.
Læs mereNedenstående erstatter bilag til styrelsesvedtægt i forhold til ressourcetildeling:
Nedenstående erstatter bilag til styrelsesvedtægt i forhold til ressourcetildeling: TIMETILDELING LÆRERE Den enkelte skole tildeles et samlet timetal gældende for et skoleår, som skal dække alle lærernes
Læs mereEvaluering af ny tildelingsmodel på skoleområdet
Evaluering af ny tildelingsmodel på skoleområdet Byrådet i Rebild Kommune besluttede på sit møde den 26. januar 2017 at indføre en ny model for tildeling af ressourcer til skoleområdet. Beslutningen trådte
Læs mereForslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget kommisorium.
112 Forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet Sagsnr: 17.01.10-A00-1-16 Sagen afgøres i: Sagsresume Sagen afgøres i:. Forslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget
Læs mereNOTAT Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 4
NOTAT 3.9.2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 4 Arbejdsgruppe 4 Økonomi i relation til reformen Kommissorium: Arbejdsgruppen skal sikre at konsekvenserne af reformen bliver belyst og indarbejdet i budget
Læs mereNotat om mulige ressourcetildelingsmodeller. arbejdsproces
BALLERUP KOMMUNE Dato: 19. juli 2018 Notat om mulige ressourcetildelingsmodeller for den specialiserede undervisning samt arbejdsproces Indledning Børne- og Skoleudvalget besluttede den 7. november 2018
Læs mereMulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn
Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi
Læs mereRessourcetildelingsmodel
Ressourcetildelingsmodel Folkeskolerne i Frederikshavn Kommune Tildelingsmodellen er for både undervisningsdelen og SFO delen på skolernes normalområde Sag nr. 14/17 Indhold Indledning... 2 Nuværende tildelingsmodel...
Læs mereForslag til ressourcetildeling fra skoleår 2019/2020 og frem. Workshop med Skolebestyrelser 7. november 2018
Forslag til ressourcetildeling fra skoleår 2019/2020 og frem Workshop med Skolebestyrelser 7. november 2018 Dagsorden Ny styring Grundforudsætninger Almen skolen: Budget 2019 2022 Forslag til ressourcetildelingsmodel/forudsætninger:
Læs mereKolding Kommune Uddannelsesudvalget Sidenr. 1
Sidenr. 1 Organisering og økonomisk styring af særligt tilrettelagt specialundervisning J.nr.: 17.03.00.A00 Sagsid.: 10/2629 SAGSFREMSTILLING: Børne- og uddannelsesdirektøren fremsender forslag til organisering
Læs mereForslag til ny ressourcetildelingsmodel for folkeskolerne i Holstebro Kommune
Indhold Baggrund:... 2 Præsentation af de 4 modeller:... 3 Sammenligning:... 4 Økonomiske konsekvenser Forslagene til nye fordelingsmodeller på folkeskoleområdet er lavet med udgangspunkt i budgettal for
Læs mereBaggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet
Endelig version 8.8.2012 Baggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet I forbindelse med et eftersyn af kommunens demografimodeller er der udarbejdet et forslag til en ny og langt enklere demografimodel
Læs mereKOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse
KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk
Læs mereHøringsmateriale vedrørende ny ressourcetildelingsmodel til folkeskolerne i Herning Kommune
Indhold 1. Baggrund. s. 2 2. Præsentation af de tre modeller...s. 4 3. Økonomiske konsekvenser..s. 6 4. Beskrivelse af modellerne...s. 7 4.1 Model 3.s. 8 4.2 Model 7... s. 10 4.3 Model 11.....s. 12 5.
Læs mereEVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL
EVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL Hvidovre Kommune April 2018 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Overordnede konklusioner 2 2. Evaluering 4 2.1 Tildelingsmodel til skole 4 2.2 Tildelingsmodel til SFO 5
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Dato 31-07-2013 j./sagsnr. Notat vedrørende ny skolestruktur Notat udarbejdet af: Lars Sørensen I forbindelse med 1. temadag i juni har medlemmer af byrådet ønsket en uddybning
Læs mereNotat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:
Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende
Læs mereForslag til økonomiske beredskab - Udvalget for Familie og Børn. Kirsten Schaksen og Annette Espenhain - Økonomikonsulenter
Økonomisekretari atet Notat Til: Sagsnr.: 2010/15164 Dato: 10-02-2011 Sag: Sagsbehandler: - Udvalget for Familie og Børn Kirsten Schaksen og Annette Espenhain - Økonomikonsulenter Administrationen har
Læs mereBilag 1 Eksempler på timebevilling til fagdelt undervisning på forskellige skolestørrelser
Bilag 1 Eksempler på timebevilling til fagdelt undervisning på forskellige skolestørrelser Lille skole Mellem skole Stor skole Antal elever 100 350 700 Antal klasser 7 20 30 Grundtildeling 5.459 8.217
Læs mereDrøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse "Lønanalyse"
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse "Lønanalyse" 2017-017010 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereBudgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh,
Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh, peb@kl.dk 1 Tre centrale udfordringer Indhold i og design af budgetmodel Implementering og overgangsordninger
Læs mereBLIV KLOGERE PÅ DIN SKOLES ØKONOMI TALLENE I PJECEN REFERERER TIL BUDGET 2017
BLIV KLOGERE PÅ DIN SKOLES ØKONOMI TALLENE I PJECEN REFERERER TIL BUDGET 2017 FORORD Et velfungerende samarbejde mellem ledelse og tillidsvalgte er betydningsfuldt for arbejdsmiljøet og tilrettelæggelse
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mereNotat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune.
Notat Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Byrådet godkendte 25. februar 2014 Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune som grundlag
Læs mereDette notat indeholder en opgørelse over provenuet af den nye skolestruktur pr. 1. august 2015.
Notat Vedrørende: Opgørelse af provenu i forbindelse med ny skolestruktur pr. 1.8.2015 Sagsnavn: Ny skolestruktur pr. 1.8.2015. Provenue Sagsnummer: 17.00.00-Ø00-2-15 Skrevet af: Torben Bugge/Jørn Sørensen
Læs mereEmne: Bilag 1- Skolernes ramme
Notatark Emne: Bilag 1- Skolernes ramme 25. september 2018 - Sagsnr. 18/13609 - Løbenr. 238334/18 1.1 Retningslinjer for frit skolevalg 1 I henhold til folkeskolelovens 36 er der frit skolevalg således,
Læs mereSilkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev.
Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation Indledning: Silkeborg Lærerforening udsender igen i år en Budgetinformation til lokale politikere, skolebestyrelser, lærere og andre interesserede i forbindelse
Læs mereBeskrivelse af ændringer i ressourcetildelingsmodellen (gældende fra 1. august 2014)
Beskrivelse af ændringer i ressourcetildelingsmodellen (gældende fra 1. august 2014) Indledning Indledning tilrettet i forhold til ny skolereform, herunder en samlet ressourcetildelingsmodel for skoler,
Læs mereHØRINGSMATERIALE Ny ressourcetildeling på det takstfinansierede skoleområde Side 0
HØRINGSMATERIALE Ny ressourcetildeling på det takstfinansierede skoleområde Side 0 Indhold 1. Baggrund... 2 2. Præsentation af målsætning og principper:... 4 3. Administrative tildelingsprincipper... 5
Læs mereVedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur
Notat Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur Sagsnavn: Ny socioøkonomisk profil for skolerne i forbindelse med ny skolestruktur 2015 Sagsnummer:
Læs mereArbejdsgruppens kommissorium: Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra det kommissorium, som blev vedtaget på møde d. 19. april 2011 i BUK-udvalget:
Arbejdsgruppens kommissorium: Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra det kommissorium, som blev vedtaget på møde d. 19. april 2011 i BUKudvalget: Modellen skal være ressourceneutral Modellen skal være retfærdig
Læs mereForslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole
Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole S. 1/10 Indhold Indledning... 3 Model 1 Oprindelig tildeling...4 Model 2 30 ugentlige timer til undervisning/behandling SFO i Krudthuset...5
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereHøringssvar - September Tildelingsmodel på skoleområdet
Dragør Kommune Att.: Kommunalbestyrelsen Mie Friis Larsen, Skole- og Kulturafdelingen Jesper Tangbæk, direktør Karina Møller, Skole- og Kulturchef CC: Medlemmerne af Store Magleby Skoles bestyrelse Dragør,
Læs mereHovedpunkter fra temaanalysen
Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet
Læs mereEvaluering af den aktivitetsbaserede budgetmodel på skoleområdet
Evaluering af den aktivitetsbaserede budgetmodel på skoleområdet Byrådet vedtog (BR 20.10.2004, sag nr. 161) med virkning fra skoleåret 2005/2006 frit valg mellem folkeskolerne i Gladsaxe Kommune, kun
Læs mereNOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret
Læs mereSkoleområdet 12 skoler
Skoleområdet 12 skoler Folkeskolerne Byskovskolen (Special-afd) 0.-9. årgang 644 elever Campusskolen (Modtager-kl) 7.-10. årgang 695 elever Dagmarskolen (Modtager-kl) 0.-6. årgang 501 elever Kildeskolen
Læs mereØkonomi/BP Dok.nr
Dok.nr. 7272011145756 Arbejdsgruppens kommissorium: Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra det kommissorium, som blev vedtaget på møde d. 19. april 2011 i BUKudvalget: Modellen skal være ressourceneutral Modellen
Læs mere2. Kolonne 2: Ressourcetildeling. Den viser den foreløbige beregning af skoletildelingerne i 2019 med nuværende model.
BØRN OG UNGE NOTAT Dato: December 2018 Center for Udvikling og Økonomi CUOAB/CUOAW Forklaring på bilag til sagen Ressourcetildeling til skoleområdet (punkt nr. 162 ved BFU møde den 12. december 2018) Side
Læs mereHandleforslag på Skoleudvalgets område
SU 1 Ledelsesstruktur Funktion Skoleområdet Det anbefales at serviceharmonisere ledelsesstrukturen på skolerne i ny Køge Kommune (side 10-11) som vedtaget i Køge Kommune, således at skoleledelsen på en
Læs mereIndhold 1. Indledning... 2
Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 26. februar 2013 Titel: Udlægningsmodel for midler til specialtilbud Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler
Læs mereForslag til ny tildelingsmodel for Glostrup Skole
Glostrup Kommune Center for Økonomi og Styring 8. december 2013 Forslag til ny tildelingsmodel for Glostrup Skole 1. Indledning I forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen
Læs mereBUDGETANALYSEN PÅ SKOLEOMRÅDET 2019
BUDGETANALYSEN PÅ SKOLEOMRÅDET 2019 EXECUTIVE SUMMARY HVAD KAN FORKLARE HØJE NØGLETAL OG UDGIFTSPRES PÅ SKOLEOMRÅDET? Som led i budgetaftalen Aftale om budget 2019 og overslagsårene 2020-2022 - styr på
Læs mereAfgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter driftsudgifter og driftsindtægter, som Kommunalbestyrelsen bevilger til Folkeskolen.
MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 30.30 Folkeskolen Udvalg Skole- og Uddannelsesudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter driftsudgifter og driftsindtægter, som Kommunalbestyrelsen
Læs mere5. FOLKESKOLER. Kapitel 5: Politikområde Folkeskoler. Halsnæs Kommune Budget
5. FOLKESKOLER Fra august 2014 skal den nationale Folkeskolereform implementeres med betydelige indvirkninger på budgettets sammensætning på skolerne. I skrivende stund er det endelige lovforslag fremsendt
Læs mereSvar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet
Svar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet Side 1 af 8 Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) har stillet de fem nedenstående spørgsmål til folkeskolernes
Læs mereDen ny budgetmodel for folkeskolerne overordnet beskrivelse
Den ny budgetmodel for folkeskolerne overordnet beskrivelse 28. september 2007 1. Hovedprincipper for den ny budgetmodel Børne- & Ungdomsforvaltningen har besluttet, at der skal udarbejdes en ny budgetmodel
Læs mereReferat fra mødet den 2. marts 2006 i Børne- og skoleudvalget
Referat fra mødet den 2. marts 2006 i Børne- og skoleudvalget 17.02.05 G01 Timetildeling til skolerne På baggrund af statusrapport for skoleområdet, er der udarbejdet 2 modeller, der begge er en harmoniseringsløsning,
Læs mereOplæg til ny ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne
Oplæg til ny ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne På baggrund af erfaringerne med den nuværende ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne er det forvaltningens vurdering, at der er behov for en
Læs mereBjarne Overmark har stillet spørgsmål til byrådets møde den 8. december 2014 som besvares således:
Vedrørende: Notat med svar på spørgsmål fra byrådsmedlem Bjarne Overmark Sagsnavn: Spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedr. skolestruktur om antallet af lærere samt Ernst & Young 2012 (Møde 8.
Læs mereBilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune
Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side
Læs mereBudget ,0 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5
Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211 15, 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg 15, 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5, 2, 4, 6,
Læs mereTabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler
NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 17.08.2017 Faktanotat om skolernes økonomi, september 2017. Notatet indeholder en status på skolernes
Læs mereForslag til ny økonomimodel på folkeskoleområdet
Forslag til ny økonomimodel på folkeskoleområdet Børn, Unge og Læring, september 2019. Indhold 1. Indledning 3 2. Hvad tildeles der økonomi ud fra? 4 3. Basisudgifter pr. klasse 6 4. Kompensations- og
Læs mereGodkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling
Punkt 3. Godkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling 2015-057885 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender at der gennemføres en reduktion af ressourcerne til DUS-tilbuddene
Læs mereBilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning
Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af budget og visitationskompetence til skoler
Læs mereNotat om økonomisk status for Skoleområdet pr. ultimo marts 2019
Til: Børn og Læring Notat om økonomisk status for Skoleområdet pr. ultimo marts 2019 25. april 2019 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Status for budgetopfølgning 2019 på bevillingen
Læs mereElev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/ /26
Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2025/26 1. Indledning og metode Elev- og klassetalsprognosen indeholder en beregning af det forventede elevtal i normalklasserne på Randers Kommunes
Læs mereBudget Mængdereguleringer Samlet for alle udvalg
Budget 2018-2021 Mængdereguleringer Samlet for alle udvalg 1 Mængder -2021 Udvalg Nr. Tekst 2018 2019 2020 2021 Økonomiudvalget M101 Administrationsudgifter skal følge kommunens demografi -1,988-1,938-1,579-1,178
Læs mereBudgettema Skolens undervisning 2017/2018
Budgettema Skolens undervisning 2017/2018 Historik og henvisning til planer og politikker Alt vedr. skolens rammer er beskrevet i Bilag til styrelsesvedtægt. Bilaget opdateres løbende. Timebevilling udmeldes
Læs mereBeskrivelse af principper og beregningsgrundlag i den reviderede tildelingsmodel for dagtilbud og SFH
Beskrivelse af principper og beregningsgrundlag i den reviderede tildelingsmodel for dagtilbud og SFH Dette bilag beskriver de tildelingsprincipper og beregningsgrundlag, som danner grundlag for oplægget
Læs mereBudget 2018 og budgettildelingsmodeller
Budget 2018 og budgettildelingsmodeller Børne- og Uddannelsesudvalgets budget 2018 (1.259,3 mio. kr. netto) 2 BU-mødet 7/3-2018 Dagtilbudsområdets budget 2018 (398,4 mio. kr. netto) Dagpleje Den centrale
Læs mereRessourcestyringsmodel Muligheder for tilpasninger
Ressourcestyringsmodel Muligheder for tilpasninger På baggrund af børneudvalgets møder i december og januar samt de efterfølgende indkomne høringssvar har administrationen foretaget beregninger på en række
Læs mereVejledning til timebevillingsbudget for skoleåret 2017/2018
Vejledning til timebevillingsbudget for skoleåret 2017/2018 Generelt Timebevillingsbudgettet består af 5 faneblade: 1) Overblik 2) Tildeling af lærertimer 3) Tildeling af pædagogtimer (inkl. DUS) 4) Tildeling
Læs mereNotat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet
Til: Skole og dagtilbud Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet 24. februar 2017 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Kort om statens socioøkonomiske reference
Læs mereDer er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.
Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen
Læs mereNOTAT: Udvikling af Vindinge Skole
Skole og Klub Sagsnr. 282192 Brevid. 2504634 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Udvikling af Vindinge Skole 21. marts 2017 Resume Skole- og Børneudvalget besluttede 6. december 2016,
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse
NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig
Læs mereGodkendelse - 1. behandling af principper for skoleledelse og tildelingsmodel for DUS-ledelse
Punkt 2. Godkendelse - 1. behandling af principper for skoleledelse og tildelingsmodel for DUS-ledelse 2018-026210 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at principper for skoleledelse
Læs mereBilag 1 - Høringsmateriale
Bilag 1 - Høringsmateriale 1.1 Forklaring til Scenarie 1 BØRN OG UNGE NOTAT Dato: December 2018 Center for Udvikling og Økonomi CUOAB/CUOAW Forklaring på bilag til sagen Ressourcetildeling til skoleområdet
Læs mereSkatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal
Læs mereBeskrivelse af ressourcetildelingsmodeller på skoleområdet gældende fra 1. august 2014
Beskrivelse af ressourcetildelingsmodeller på skoleområdet gældende fra 1. august 2014 Model A: Skolerne tildeles ressourcer efter nærværende ressourcetildelingsmodel. Skolen tildeles en samlet ressource,
Læs mereDagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal
Dagsorden Uddannelsesudvalget Mødedato 20. januar 2014 kl. 17:00 Mødelokale Deltagere Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Johnny Persson (V), Bodil Knudsen (A), Pernille Ivalo Frandsen (V), Niels Christian
Læs mereNOTAT: Forslag til ny model for ressourcetildeling på skoleområdet. Indhold:
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 296847 Brevid. 2962096 NOTAT: Forslag til ny model for ressourcetildeling på skoleområdet 1. november 2018 Indhold: 1. Baggrund og anbefaling 2. Den eksisterende model
Læs mereBeskrivelse af tildelingsmodel til undervisning
2.2 Skole Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: Ref.: Henny Jørgensen Direkte tlf. 97 11 32 37 hejor@mariagerfjord.dk Dato: 21. marts
Læs mereBUDGETTILDELINGSMODEL PÅ SKOLEOMRÅDET
BUDGETTILDELINGSMODEL PÅ SKOLEOMRÅDET 20. november 2017 0 Indhold Indledning...2 Budgettildelingsmodellens formål...2 Beskrivelse af budgettildelingsmodellen...3 Budgetudmelding og regulering...8 Økonomiske
Læs mereTrykprøvning demografi UV
Trykprøvning demografi UV 2020-2023 Overordnet type: DRIFT Budgettype: Demografiregulering Udgiftstype: Serviceudgift Udvalg: BFU Sektor: Undervisning Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: 3010227002 Virkning
Læs mereNotat med forslag til reviderede tildelingsmodeller.
Notat med forslag til reviderede tildelingsmodeller. Indledning Notatet præsenterer tre forskellige modeller for, hvordan Billund Kommune fremadrettet kan tildele budgettet til daginstitutioner. Billund
Læs mereSkoledistrikter. - Prognose for nye skoledistrikter
Skoledistrikter - Prognose for nye skoledistrikter Udarbejdet af Tenna Arevad Larsen og Stine Dam Udgivelsesdato: 26-01-2018 Kontakt Stine Dam Analysekonsulent sda@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 1273 Center
Læs mereAdministrationsgrundlag for dagpleje-, daginstitutions-, SFO-, og klubområdet i Roskilde Kommune. Gældende fra 1. januar 2012
Administrationsgrundlag for dagpleje-, daginstitutions-, SFO-, og klubområdet i Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 Godkendt af SBU den 10. januar 2012 1 Nærværende administrationsgrundlag omfatter
Læs mereForslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet
Notat Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Sekretariatet Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 27. januar 2016 Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen
Læs mereOverordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren
Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens
Læs mereI denne revision af demografipuljerne til Budget 2020 er hovedkonklusionerne følgende:
Forslag til demografiske beregninger til Budget 2020 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2020-2023, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen
Læs mere