Evaluering af den aktivitetsbaserede budgetmodel på skoleområdet

Transkript

1 Evaluering af den aktivitetsbaserede budgetmodel på skoleområdet Byrådet vedtog (BR , sag nr. 161) med virkning fra skoleåret 2005/2006 frit valg mellem folkeskolerne i Gladsaxe Kommune, kun begrænset af skolernes fysiske rammer. For at understøtte det frie valg blev der fra 2006 indført en aktivitetsbaseret budgetmodel, hvor ressourcerne til den enkelte skole tildeles efter antal elever og SFO-børn i form af taxametertilskud. Til grund for det forudgående arbejde med en aktivitetsbaseret budgetmodel lå Kommunestrategi , hvori en af målsætningerne på skoleområdet var, at der... indføres en ny budgetmodel, hvis udgangspunkt er, at der tildeles et beløb per elev. Byrådet ønsker, at alle skoler er attraktive, uanset den sociale sammensætning i skoledistriktet. Der tages derfor hensyn til dette mål ved fordeling af pengene til at drive skolerne for. Ved at have en aktivitetsbaseret budgetmodel, tildeles der ressourcer i forhold til skolernes aktivitet (elev- og børnetal). De skoler, der modtager en ekstra elev får således en øget tildeling, mens skoler der får en elev mindre, får færre ressourcer tildelt. Derved skabes der en gennemskuelighed i budgettildelingen samtidig med, at ressourceudnyttelsen optimeres, ved at frigøre og tildele ressourcer i takt med at skoler til- og fravælges. Dog tages der højde for, at der skal være en vis budgetsikkerhed, og at ikke alle skoler har det samme udgangspunkt, hvilket sker ved at tildele ca. 30 pct. af budgettet i et grundtilskud, fordeling af en social pulje samt et tosprogstaxameter. Frit valg og den aktivitetsbaserede budgetmodel har generelt givet skolelederne større frihedsgrader til at tilrettelægge det daglige virke, dog under hensyn til Folkeskolelovens krav, Byrådets mål og rammer, de særlige indsatsområder og skolens egne mål. Bl.a. bliver klassedannelsen nu foretaget af skolelederen i samarbejde med forvaltningen, og skolelederen har fået kompetence til at sammenlægge klasser. Skolen kan desuden helt efter eget valg og behov anvende forskellige pædagogiske tiltag i undervisningen såsom tolærerordninger, holdopdeling, samlæsning mellem klasser, undervisningsmaterialer, ekskursioner eller andet. Det indebærer også, at der ikke er en én-til-én sammenhæng mellem antallet af klasser og udgifter. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet , sag nr. 121, at Børne- og Kulturforvaltningen skal lave en evaluering af den aktivitetsbaserede budgetmodel på skoleområdet i forhold til; 1. skoler der klassemæssigt vokser kontinuerligt over en årrække 2. skoler der har en lav gennemsnitlig klassekvotient Det er derfor ikke den samlede budgetmodel der evalueres her, og der gives derfor heller ikke en samlet vurdering af såvel positive som negative elementer i modellen. Den samlede budgetmodel evalueres i løbet af Ønsket om at budgetmodellen evalueres i forhold til disse punkter begrundes med; Ad 1) at for skoler med vedvarende voksende klassetal over en årrække kan budgetmodellen bevirke, at der bliver genereret et budgetunderskud. Skolernes budget bliver tildelt skolerne på baggrund af elevtallet pr. 5. september året før. En skole der f.eks. vokser med én klasse i skoleåret 2006/07, vil først få budget i forhold til klassens elever i Omvendt får skoler, der nedlægger klasser, budget til denne, også i de sidste fem måneder af året. Baggrunden for denne tildelingsmodel er, at skolernes klassetal normalt er forholdsvis stabilt, og at det 1

2 budgetunderskud, der kommer i år, hvor der oprettes flere klasser, hentes hjem i år, hvor der nedlægges klasser. For skoler med kontinuerligt voksende klassetal, hentes budgettet ikke hjem i år, hvor der nedlægges klasser, hvilket kan gøre budgetsituationen uholdbar for skoler, der har denne udvikling. Ad 2) For skoler med generelt lave gennemsnitskvotienter, hvor det ikke er muligt at sammenlægge klasser eller organisere undervisningen på anden måde, kan det betyde, at ressourcetildelingen ikke modsvarer de elevtalsuafhængige udgifter til løn og drift. Skolernes samlede budget baserer sig i høj grad på skolernes samlede elevtal. Her udover har det betydning for den enkelte skole, hvilken gennemsnitsklassekvotient den har. For en klasse er der en række udgifter til løn og drift, som er mindre uafhængig af elevtallet i klassen. En lav gennemsnitsklassekvotient på en skole kan derfor betyde, at skolen vil have et større ressourceforbrug end tildelingen ud fra elevtal. Det skal dog pointeres, at en lav gennemsnitsklassekvotient ikke er ensbetydende med, at det vil medføre et merforbrug i forhold til ressourcetildelingen, da ressourceforbruget også er forbundet med den enkelte skoles dispositioner og organisering af undervisningen. Skoler der klassemæssigt vokser kontinuerligt over en årrække Denne del af evalueringen tager udgangspunkt i en prognosemæssig vurdering af, om der er skoler, som i fremtiden vil have en kontinuerlig fremgang i antallet af klasser, hvor den beskrevne udgift ved at oprette en klasse derfor ikke hentes hjem i år, hvor antallet af klasser bliver mindre. Vurderingen af udviklingen i skolernes klassetal bygger på elevprognose 2007, med de distriktsændringer, som blev vedtaget af byrådet den 8. november 2006, sag nr Udviklingen i elev- og klassetal Fremadrettet er der et stabilt elev- og klassetal på størstedelen af skolerne. Dog er der på Enghavegård Skole en væsentlig stigning i elevtallet, som resulterer i en stigning på seks klasser fra skoleåret 2007/08 til 2016/17, mens elevtallet på Bagsværd, Høje Gladsaxe, Vadgård og Værebro Skoler viser et fald og dermed i antallet af klasser. I forhold til problemstillingen med skoler, der har et kontinuerligt stigende elevtal, og dermed klassetal, og som derved genererer et underskud over en årrække, er der således tale om et problem, der er isoleret til Enghavegård Skole. Vurdering og forslag Der sker en forholdsvis stor stigning i elevtallet på Enghavegård Skole. Over perioden fra 2006/07 til 2016/17 stiger elevtallet, så der forventes en stigning i klassetallet på Enghavegård Skole fra 22 til 28, i alt seks klasser. Enghavegård Skole vil således skulle oprette seks klasser i perioden, hvor udgiftsbudgettet først tilføres skolen med en forsinkelse på fem måneder. Ud fra den nuværende prognose, og den beregnede break even (se bilag 1), vil det betyde, at Enghavegård Skole vil få et samlet mindrebudget pga. oprettelsen af klasser på 1,5 mio. kr. i løbet af de næste ti år. Til sammenligning er Enghavegård Skoles budget i 2007 ca. 20 mio. kr., hvilket vil sige, at Enghavegård Skoles budget over den ti årige periode vil være ca. 200 mio. kr. i 2007 niveau. 1 For at imødekomme, at skoler der vokser kontinuerligt ikke skal generere et budgetunderskud, som følge af oprettelsen af nye klasser, er der nedenfor beskrevet en ændring af budgetmodellen, der vil tage højde herfor. I dag tildeles skolerne budget jf. budgetåret i forhold til elev- og børnetallet pr. 5. september, uden reguleringer i løbet af året i forhold til ændringer i elevtal. Det vil stadig være tilfældet. 1 Der er i beregningen ikke taget hensyn til en evt. stigning i elevtallet. 200 mio. kr. må derfor forventes at være minimum budgettet, eftersom skolens elevtal jf. prognosen vil stige, og dermed også skolens bevilling. 2

3 Men samtidig oprettes der en pulje, der kan anvendes til at kompensere de skoler, der samlet set vokser kontinuerligt over en årrække. Puljen opbygges via regulering af taxameteret med kr. årligt, op til en maksimal puljestørrelse på ca Puljen bliver således ikke forøget ud over kr., og der indhentes kun yderligere midler til puljen, hvis der har været et forbrug, eller hvis det forventes, at der vil komme et forbrug ud over de kr. Puljen vil blive fordelt til de skoler, der har en samlet vækst i klassetallet tre år i træk, eller en samlet vækst i klassetallet på minimum tre klasser uden fald over en længere periode end tre år. Skoler, der opfylder ovenstående kriterier, efterreguleres efter den tre årige periode, for at korrigere for den forsinkelse, der er i budgetmodellen, hvor skolerne først får budget til elever i nyoprettede klasser det efterfølgende budgetår. Efterreguleringen sker ud fra forskellen i elevtallet pr. 5. september, sammenlignet med elevtallet pr. 5. september det foregående år. Der efterreguleres for perioden 1. august til 31. december i de år, hvor skolen har haft et voksende klassetal, da det er denne periode, som skolen ikke har fået tildelt budget til, jf. forsinkelsen i budgetmodellen. Startåret for modellen er 2008 (5. september 2007 elevtal). Der efterreguleres for den samlede treårige periode hvilket betyder, at en evt. første regulering vil blive i Modellen bibeholder budgetmodellens gennemskuelighed, da budgettildelingen stadig er elevtalsafhængig, og der reguleres ikke i skolernes budgetter i det indeværende budgetår, hvilket er med til at understøtte skolernes mulighed for økonomistyring. Samtidig opretholdes logikken med gynger og karruseller, der er i modellen, ved at det kun er skoler, der har en samlet kontinuerlig vækst over en årrække, der kompenseres. Skoler der har en lav gennemsnitlig klassekvotient Med den aktivitetsbestemte budgetmodel er skolernes udgiftsramme i princippet uafhængig af klassetallet. Den nye model er således elevtalsbaseret, mens den gamle var klassetalsbaseret. Ved overgangen til den nye budgetmodel blev det beregnet, at den samlede udgift til et klassespor bliver dækket ind ved et elevtal på 21,6. Nye beregninger på baggrund af bl.a. den nye læreroverenskomst viser et elevtal mellem 17,3 ( Lovens minimum ) og 20,8 ( Gladsaxe niveau ) (se bilag 1). Denne del af evalueringen tager udgangspunkt i den beregnede udgift ved at drifte en klasse (bilag 1). Samtidig vil der blive redegjort for hvilke skoler, der har en lav gennemsnitlig klassekvotient jf. elevtalsprognosen. Den beregnede udgift ved at drifte en klasse sammenholdes efterfølgende med de skoler der har en lav gennemsnitlig klassekvotient, for at vurdere den budgetmæssige betydning for den enkelte skole. Tabel 1: Klassekvotientprognose 2006/ /17 Skole Skoleår Bagsværd Buddinge Egegård Enghavegård Gladsaxe Høje Gladsaxe Marielyst Mørkhøj Stengård Søborg Søndergård Vadgård Værebro Gns. 2006/ ,1 22,0 20,3 22,5 18,7 20,0 22,9 17,5 23,1 18,8 21,6 21,1 19,9 20,7 2007/ ,2 23,5 22,5 22,0 19,3 23,3 23,3 18,8 22,8 18,9 21,9 23,1 19,2 21,5 2008/ ,9 22,7 21,9 21,0 19,4 23,1 22,8 17,8 22,5 19,6 21,4 22,6 19,0 21,1 2009/ ,5 21,8 21,6 20,6 19,0 22,7 22,5 19,1 22,0 18,6 20,6 23,8 18,6 20,9 2010/ ,6 21,2 20,9 20,8 18,9 22,0 22,5 19,2 21,7 19,9 20,1 23,1 18,5 20,6 2011/ ,0 23,2 20,3 22,5 19,1 21,5 21,6 19,6 22,1 20,7 20,1 22,3 18,2 20,8 2012/ ,8 23,1 20,5 22,2 19,3 22,7 21,5 19,6 22,1 20,9 20,2 21,9 17,5 20,8 2013/ ,8 23,5 20,4 22,6 19,9 23,3 21,4 20,1 21,6 19,9 20,1 21,4 17,0 20,8 2014/ ,1 23,7 20,5 23,0 19,9 24,4 21,5 20,9 21,2 22,1 20,2 21,8 18,3 21,2 2015/ ,3 24,5 20,5 23,5 19,8 24,2 22,8 20,9 20,7 23,3 20,4 23,6 18,4 21,8 2016/ ,1 25,0 20,4 24,0 20,3 23,8 22,6 20,6 19,9 23,2 20,4 22,8 19,7 21,8 Gns 19,9 23,1 20,9 22,2 19,4 22,8 22,3 19,5 21,8 20,5 20,6 22,5 18,6 21,1 Tabel 1 viser den prognosticerede klassekvotient på skolerne fra 2006/07 til 2016/17. Klassekvotienten på skolerne ligger samlet meget stabilt omkring 21 elever. Hvis man ser på den enkelte skole er der imidlertid større udsving i klassekvotienterne. Set over perioden ligger Værebro, Gladsaxe, Mørkhøj, Bagsværd og Søndergård Skoler i gennemsnit under den før- 3

4 ste beregnede Break even ( Gladsaxe niveau ) i bilag 1. Der er ingen skoler der ligger tæt ved, eller under, den anden beregnede Break even ( Lovens minimum ) At de ovenfor nævnte skoler ligger under den beregnede Break even ( Gladsaxe niveau ), betyder dog ikke nødvendigvis, at skolen ikke kan opfylde det angivne timetal. Dette hænger bl.a. sammen med, at udgiftsfordelingen også er bestemt af den enkelte skoles personalesammensætning, dispositioner og organisering af undervisningen. Skolerne kan, ud fra pædagogiske eller økonomiske grunde, anvende forskellige tiltag i undervisningen såsom tolærerordninger, holdopdeling, samlæsning af klasser, ændre indkøb af undervisningsmaterialer, ekskursioner mv., hvilket kan have en udgiftsdæmpende betydning for de direkte klasseudgifter. Vurdering og forslag Som det fremgår af tabel 1, er der ingen af skolerne, der har en klassekvotient, som ligger markant under den beregnede Break even. Det må forventes, at der ved en aktivitetsbaseret budgetmodel vil være forskellige budgetmæssige udgangspunkter for skolerne, hvilket er i overensstemmelse med de tanker og incitamentsstrukturer, der ligger bag den aktivitetsbaserede budgetmodel. Det må endvidere forventes, at der er forskel i udgifterne til at drifte en klasse med mange elever, end en klasse med færre elever, hvorfor klasser med flere elever har behov for flere ressourcer. Klassekvotienterne i tabel 1 er gennemsnitsbetragtninger, hvilket betyder, at der i nogle klasser vil være færre elever, mens der i andre vil være flere. Der vil derfor være forskel på hvilke midler der skal anvendes til specialundervisning, holddeling, inventar og undervisningsmidler mv. I klasser med få elever vil der være mere tid til den enkelte elev, og de elever der har et særligt behov, hvorfor udgifter til specialundervisning vil være mindre. Samtidig vil det ikke i samme grad være nødvendigt at have holddeling i en klasse med få elever, og behov for de samme udgifter til inventar og undervisningsmidler. For at skolerne skal have en mere jævn budgettildeling, kan den nuværende budgettildeling ændres, så skolernes budgetter ikke i samme grad er afhængige af elevtallet, eksempelvis ved at hæve grundtilskuddet og sænke taxameteret. Det skal dog pointeres, at man dermed vil gå i retningen af en mere normeringsstyret budgetmodel, og væk fra de styringsmæssige principper, der ligger bag den aktivitetsbaserede budgetmodel. Høring af skolelederkredsen Børne- og Kulturforvaltningen har afholdt møde med skolelederne, med henblik på en drøftelse af evalueringen. Nedenstående punkter er gengivet ud fra, at det er de overvejende holdninger der kom frem på mødet. I forhold til evalueringens første punkt om skoler der vokser kontinuerligt over en årrække, var der en vis enighed om, at der laves en afgrænset regulering for Enghavegård Skole, frem for at ændre på hele strukturen i budgetmodellen. Dette skal også ses i lyset af, at der skal laves en evaluering af budgetmodellen i I forhold til evalueringens andet punkt om skoler der har en lav gennemsnitlig klassekvotient, var den overordnede holdning, at der skal laves en regulering i modellen, så grundtaksten bliver højere mens taxameteret gøres mindre. Argumenterne herfor er, at der derved skabes en større budgetsikkerhed, også for de skoler der har en lavere klassekvotient end andre. En af metoderne der blev drøftet, var at opliste de elementer, som man mener skal være en del af skolernes grundydelse, såsom skolebibliotek, lejrskole, familieklasse, lektiecafé mv., og lægge det i grundtilskuddet. På denne måde sikres det, at alle skoler har de samme grundydelser. Derforuden blev det også nævnt på mødet, at det bør undersøges om den sociale pulje er rigtig fordelt, eller om der skal laves en ny fordeling skolerne imellem. Og at det er vigtigt, at 4

5 forskellen mellem skoler med høje klassekvotienter og skoler med lave klassekvotienter ikke blot udlignes, da det også er ressourcekrævende at have mange elever i en klasse. Samlet vurdering I den aktivitetsbaserede budgetmodel ligger der en grundlæggende præmis om, at der skal være en række incitamenter, både i forhold til skolens økonomiske og pædagogiske dispositioner for at gøre den enkelte skole til en attraktiv skole, der kan tiltrække elever (jf. det fri skolevalg), samt et ønske om at gøre den budgetmæssige tildeling gennemskuelig og let forståelig. Den samlede vurdering bygger både på disse overvejelser og et ønske om at skolerne skal være økonomisk stabile, og leve op til de krav der stilles til skolerne fra Gladsaxe Kommune. På denne baggrund anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, der opbygges en pulje på maksimalt kr., til at efterregulere de skoler, der samlet set vokser over en tre årig periode, eller der samlet set har en vækst på minimum tre klasser uden fald over en længere periode end tre år, for at korrigere for forsinkelsen i budgettildelingen, der er i budgetmodellen. Efterreguleringen sker i forhold til forskellen i elevtallet pr. 5. september, og der efterreguleres for perioden 1. august til 31. december i de år, hvor skolen har haft et voksende klassetal, da det er denne periode skolen ikke har fået tildelt budget til, jf. forsinkelsen i budgetmodellen. Der efterreguleres for den samlede treårige periode, hvilket betyder, at en evt. første regulering vil blive i Derved bibeholdes budgetmodellens grundlæggende tildelingsform og gennemskuelighed, samtidig med at der laves en samlet løsning for hele området. Ved denne model vil skolerne få tilført ressourcer, hvis de vokser kontinuerligt over en længere periode, og det undgås dermed, at der genereres et budgetunderskud på skoler, der vokser. I den aktivitetsbaserede budgetmodel må det forventes, at skolerne har forskellige økonomiske udgangspunkter, som de kan disponere indenfor. Med hensyn til skoler med lave klassekvotienter, anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at der ikke foretages en regulering af budgetmodellen, eftersom der ikke er skoler, der har et markant lavt gennemsnitligt elevtal. Samtidig kan det påpeges, at lave klassekvotienter i højere grad er et planlægningsmæssigt spørgsmål, hvor der gennem justeringer af skoledistrikter løbende skal sikres, at skolerne har robuste klassestørrelse. Der skal også gøres opmærksom på, at den enkelte skoles mulighed for at tilbyde eleverne faciliteter understøttes ved målrettede investeringer i vedligeholdelse og funktionsændringer. Gennem udmøntningen af de eksisterende anlægspuljer (Caretaker og Funktionsændringspuljen, tilsammen ca. 36 mio. kr. årligt) sikres, at alle skoler er attraktive og kan tilbyde gode faciliteter til elever og medarbejdere. Endelig vurderes det, at en evaluering på baggrund af erfaringer fra ét regnskabsår, hvor skolerne kom ud med et mindreforbrug, vil bygge på et spinkelt grundlag. Der skal laves en evaluering af budgetmodellen i 2008, som vil være mere omfattende, og hvor der vil være en længere historik at bygge evalueringen på. Denne evaluering vil derfor danne et bedre grundlag for at lave ændringer i budgetmodellen, hvis dette findes nødvendigt. 5

6 Bilag 1 Udgift ved at drifte en klasse, Break even I beregningerne, som ses i tabel 1, er der taget udgangspunkt i en beregnet balance mellem udgift og indtægt, Break even, i den aktivitetsbaserede budgetmodel. Break even er i tabel 1 beregnet til at forekomme ved en klassekvotient på 20,8 elever, og er beregnet ud fra udgifter til normalundervisning, specialundervisning, holddeling, vikarløn, feriefridagsbetaling, ny lønmidler, inventar og undervisningsmidler, elevaktiviteter, annoncer og kursus for lærere i den tidligere budgetmodel. Langt den største udgiftspost er til lærerløn, som indgår med en gennemsnitsløn. Grundtaksten i budgetmodellen (udgifter til ledelse, teknisk administrativt personale, energi, bygningsvedligeholdelse og forsikringer, rengøring m.v.) er ikke medregnet, da den er elevtalsuafhængig. Herudover er der beregnet en Break even i forhold til folkeskolelovens minimumstimetal inkl. andre driftsudgifter end undervisning ( Lovens minimum ). I beregningerne er der taget udgangspunkt i, at der anvendes færre midler til specialundervisning, holddeling samt inventar og undervisningsmidler, hvilket også må forventes at være tilfældet ved lave klassekvotienter. Beregning viser ligeledes, at Break even ikke er en fast størrelse, men at den er afhængig af de forudsætninger, dispositioner og behov der tages udgangspunkt i. Tabel 1: Udgift ved at drifte en klasse i forhold til taxameterudgifter, Break even, eksempel 4. klasse Udgiftstype Udgift i kr., Gladsaxe niveau Udgift i kr., lovens minimum 1 Normalundervisning 810/743 timer Specialundervisning (decentral, ekskl. udskilt og PPR) Holddeling Vikarløn Feriefridagsbetaling Ny lønmidler Inventar og undervisningsmidler Elevaktiviteter Annoncer Kursus for lærere I alt Break even' 20,8 17,3 12 Merudgift ved at oprette en klasse Note, forklaringer på udgiftstype er følgende: Det årlige undervisningstimetal i Gladsaxe Kommune for 4. klassetrin, jf. budgetudmelding Beregningen tager udgangspunkt i at lærernes undervisningstimetal er 684 timer, jf. effektiviseringen af lærernes arbejdstid, og en gennemsnitsløn på kr. 2. Ressourcen til den decentrale specialundervisning er fastsat til 0,11 ugentlig lektion pr. elev. 3. Der er afsat ressourcer til holddeling til 2,7 ugtl. Lektioner pr klasse 4. Vikarløn er sat til kr., 2004 niveau, og fremskrevet til Feriefridagsbetaling er sat til kr., 2004 niveau, og fremskrevet til Der er ikke regnet ny lønsmidler for 2007 med i opgørelsen 7. Inventar og undervisningsmidler består af 1.015,44 kr. pr. elev og 9.213,47 kr. pr. klasse, 2004 niveau, hvilket er fremskrevet til Elevaktiviteter er sat til 392,17 kr. pr. elev, 2004 niveau, fremskrevet til Annoncer er sat til 592 kr. pr. klasse, 2004 niveau, fremskrevet til Kursus for lærere er sat til kr. pr. klasse, 2004 niveau, fremskrevet til Break even er hvor der er balance mellem taxameterindtægter pr. klasse (antal elever), og udgifter der skal dækkes af taxameterindtægterne. Grundtakst finansierede budgetelementer er således ikke med i opgørelsen. 12. Merudgiften ved at oprette en klasse fra sommerferien til nytår er 5/12 af den totale udgift. Fremskrivningsfaktor fra 2004 til 2007 er 1,093. 6

7 Der har tidligere været beregnet andre Break even elevtal, men eftersom taxametrene ændrer sig i forhold til politiske beslutninger, og især i forhold til forøgelsen af lærernes undervisningstimetal, som følge af den nye lokalaftale, ændrer Break even sig også. Det skal derfor også pointeres, at taksterne i den aktivitetsbaserede budgetmodel er politisk fastsatte ud fra den eksisterende ramme til undervisningsformål og ikke direkte ud fra udgiftsopgørelser. Budgetmodellen er en model til fordeling af den samlede ramme til undervisning i folkeskolen, og den kan således ikke sidestilles direkte med en type afregningsmodel, hvor hver enkelt aktivitet afregnes til en pris, der afspejler præcis de udgifter, der har været forbundet med at levere den givne aktivitet. Skolerne vil derfor have nogle aktiviteter (eks. undervisning af en konkret klasse), der giver merudgifter og andre, der giver merindtægter i forhold til det eksisterende niveau, også uafhængigt af Break even. Skolerne kan også vælge at anvende en evt. indtægt ud over Break even til ekstra lærertimer i en klasse med en høj klassekvotient. 7