Socialisering i det senmoderne samfund

Transkript

1 Socialisering i det senmoderne samfund Individ, institution, samfund Pædagoguddannelsen i Odense Signe Nedza tegn

2 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Problemfelt s. 3 Problemstilling s. 3 Problemformulering s. 4 Dagtilbudsloven s. 5 Samfundets udvikling s. 6 Familien i det senmoderne samfund s. 7 Institutionen i det senmoderne samfund s. 8 Socialisering s. 8 Døgnbørnehaver og pædagogiske læreplaner s. 10 Konklusion s. 11 Litteraturliste s. 13 2

3 Indledning I løbet af de sidste 150 år er der sket store samfundsmæssige forandringer i Danmark. Danmark er gået fra landbrugssamfund til industri samfund og senere til det senmoderne samfund. Her har landet nu udviklet sig til en velfærdsstat. Disse forandringer har medført ændringer på samfundsindretningen, på arbejdsmarkedet, familiens struktur og funktion er ændret, og har dermed også påvirket barnets opvækst. Relationer, der før blev skabt indenfor familiens rammer, finder nu sted i institutionerne, der blevet en nødvendighed og spiller en afgørende rolle for samfundet og for at få vores velfærdsstat til at fungere. Dette har betydet, at barnet nu gennemlever en socialiseringsproces, der udspilles i flere forskellige arenaer, og beskrives som primær og sekundær socialisering. Disse stiller krav til omstillingsparathed, forståelse af forskellige sociale spilleregler og adfærd der følger de gældende regler. Jeg har valgt dette emne, da jeg mener, det er vigtigt for mig som kommende pædagog, at kende til de faktorer, der har indflydelse på barnets socialisering. Som pædagog har jeg et ansvar overfor barnet, familien og samfundet gennem mit arbejde. Som medansvarlig for et barns socialiseringsproces er det derfor vigtigt, jeg ved, hvordan det senmoderne samfund påvirker det enkelte individ, familien og samfundet. Problemfelt En socialiseringsproces foregår ikke længere kun i hjemmet. Med det senmoderne samfund og velfærdsstatens udvikling er næsten 97 pct. af alle børn i børnehavealderen indskrevet i en institution. 1 Dette har medført nye begreber som f.eks. dobbeltsocialisering og primær - og sekundær socialisering. Jeg har i denne opgave valgt at have fokus på børn indenfor normalområdet, der kommer fra ressourcestærke familier. En institution vil derfor menes som både vuggestue, børnehave og SFO. Problemstilling Hvad betyder det senmoderne samfund for familien? Hvad betyder familien i et barns socialiseringsproces i forhold til en institution? 1 Danmarks statistik, okt

4 Hvilken betydning har det senmoderne samfunds udvikling betydet for institutioner? Hvordan påvirkes pædagogens arbejde af det senmoderne samfund? Problemformulering Hvordan har udviklingen af det senmoderne samfund påvirket familier og institutioner i Danmark? Og hvad har denne påvirkning betydet for socialiseringen af barnet? 4

5 Dagtilbudsloven Danmark er et velfærdssamfund. Målet med en velfærdsstat er at sikre det enkelte individ på et rimeligt niveau. Velfærdsstaten skal sikre at alle som udgangspunkt får et godt liv. Denne opgave fokuserer på familiens udvikling, og derfor vil jeg se på lovgivningen og hvad denne tilbyder en børnefamilie i forhold til daginstitutioner. I juni 2007 vedtog Ministeriet for familie og forbrugeranliggender den såkaldte Dagtilbudslov. Dagtilbudsloven blev skabt med formål at fremme trivsel, udvikling og læring hos børn. Dette skal ske i samspil med dagtilbud. 2 Derudover skal Dagtilbudsloven også give fleksibilitet og forskellige tilbud og tilskud til forældrene. Dette skal give bedre grundlag for at tilrettelægge familie og arbejdslivet. 3 Dagtilbud skal give børn et fysisk, psykisk og æstetisk miljø, som fremmer trivsel, udvikling og læring. 4 Institutionen og forældre skal derfor indgå i et samarbejde, der kan sørge for, at barnet opbygger selvværd og derved en tryg opvækst. Barnets læring skal ske via oplevelser, leg og pædagogiske aktiviteter, så barnet får mulighed for udforskning og erfaring. 5 Samtidig skal børn i en institution have medbestemmelse, medansvar og forståelse for et demokrati. På den måde udvikles et barns selvstændighed og dets evne til at indgå i et fællesskab og integreres i det danske samfund. 6 Dagtilbud kan etableres som en daginstitution og hører dermed ind under kommunerne. Det er oftest en kommunal daginstitution, men hvis kommunen godkender det, kan det være en privat daginstitution. Derved har kommunerne det overordnede ansvar for at sikre at daginstitutionerne overholder lovgivningens krav. 7 Dog er der i hver kommune en Børn og unge forvaltning, der bl.a. konkret tager sig af daginstitutionerne. Alle daginstitutioner skal have en pædagogisk læreplan, der skal beskrive overordnede mål for barnets udvikling. Disse læreplaner skal samtidig også beskrive relevante metoder og redskaber for at opnå disse mål. 8 Ansvaret for læreplanen har institutionens leder, og der skal hvert år evalueres 2 Dagtilbudsloven 1, stk. 1 3 Dagtilbudsloven 1, stk. 2 4 Dagtilbudsloven 7, stk. 1 5 Dagtilbudsloven 7, stk. 2 og stk. 3 6 Dagtilbudsloven 7, stk. 4 7 Dagtilbudsloven 19 0g 20 8 Dagtilbudsloven 8 5

6 på det seneste års læreplan. Samtidig skal det evalueres, hvordan disse resultater skal bruges fremover. Dette skal sikre det pædagogiske arbejdes kvalitet. 9 Samfundets udvikling I 1950 erne boede familierne på landet, og alle var en del af et produktionsfællesskab. Alle havde opgaver i forhold til driften af landbruget. Familierne havde et større antal børn dengang og børnene levede i hjemmet, da der indtil 1958 kun var skole hver anden dag, da børnenes hjælp i landbruget var en nødvendighed. Efter landbrugsfamilien ophørte opstod arbejderfamilien. Familien var ikke længere afhængig af landbrug, og dette ændrede familieforholdet. Faderen forsørgede sin familie gennem sit arbejde, moderen passede hjemmet og børnene indtil de skulle i skole. Rollefordelingen i hjemmet var meget tydelige og de komplementerede hinanden. Manden tog sig af de ydre arbejdsopgaver, mens kvinden passede de indre opgaver. Men i 1960 erne skete der igen ændringer i familiens struktur. Kvinderne begyndte langsomt at komme på arbejdsmarkedet og holdt kun op i forbindelse med en graviditet. I 1970 erne og 1980 erne var endnu flere kvinder på arbejdsmarkedet, så fra at manden var eneforsørger, kom der nu dobbeltindkomstfamilier. I nutidens samfund er betegnelsen hjemmegående husmor nærmest ikke-eksisterende, men derimod er den typiske familie i stedet dobbelt-fuldtids-familien. 10 Mænd og kvinder er aktive på arbejdsmarkedet og bliver kvinden gravid vælger man ikke nødvendigvis at forlade erhvervslivet permanent, men går i stedet på barsel og vender derefter tilbage til erhvervslivet Dagtilbudsloven 9 og Børn og familie i en opbrudstid s Børn og familie i en opbrudstid s. 53 6

7 Familien i det senmoderne samfund En familie er defineret som én voksen eller et par voksne, der bor på samme adresse med eller uden hjemmeboende børn under 18 år. Som par regnes to voksne, der enten er gift med hinanden eller registeret partnere: eller to personer af forskelligt køn, med en aldersforskel på under 15 år. Børn dvs. personer, der ikke er fyldt 18 år, opgøres som deres egen familie, hvis de ikke bor sammen med nogen forældre, hvis de er gift, eller hvis de har deres egne børn. 12 Betegnelsen af hvad en rigtig familie er og hvad den betyder, har vi alle en mening omkring, men der er i dag en stor forskel på, hvordan den så ud engang. Tidligere var en familie selvforsørgende, mens samfundet nu i langt højere grad er involveret. Staten varetager vigtige funktioner for familien. F.eks. pasning og socialisering af børn. Familien er derfor i dag meget afhængig af staten, men samtidig er staten også afhængig af familien, hvor både mænd og kvinder bidrager med arbejdskraft. I Danmark findes der tre dominerende livsformer, nemlig den karrierebundne livsform, lønarbejderlivsformen og den selvstændige livsform. 13 Disse tre livsformer sætter forskellige krav til både familien og samfundet. Lønarbejderlivsformen er karakteriseret ved f.eks. at have et 9-17 job, og arbejder ikke fordi man er interesseret i jobbet, men i fordi pengene er en nødvendighed, hvorimod der i den selvstændiges livsform ikke er en klar linje mellem arbejde og fritid. Man råder selv over at skelne mellem de to og familien er oftest en del af jobbet. I den karrierebundne livsform er arbejdet målet, og ikke lønnen. Man skal her være engageret i sit arbejde og fritid skal den ansatte selv disponere over. 14 At der er så forskellige familier og livsformer i Danmark, gør at vi får større forventning og afhængighed til samfundet. De selvstændige - og karrierebundne livsformer stiller større krav til institutionerne, bl.a. gennem åbningstiderne, end lønarbejderens livsform. Familie og institution er altså afhængig af hinanden. Med denne samfundsændring er det ikke længere kun familien, der socialiserer, men nu også daginstitutionerne og ansvaret fordelt. 12 Danmarks statistik, a-dk/default.aspx

8 Institutionen i den senmoderne Danske daginstitutioner har, på grund af disse samfundsændringer, derfor været nødsaget til at efterkomme behovet udviklingen har gjort. I takt med samfundspåvirkningen af familierne har børnehaver bevæget sig fra deltids til heltids børnehaver og har nu en ugentlig åbningstid på ca. 50 timer ugentligt. Samtidig åbnede der i midten af 1990 erne de første døgnbørnehaver i Danmark, der er tiltænkt forældre med skiftende eller natarbejde. 15 Samtidig er der i Odense tre børnehaver, Børnehuset Østre, Børneborgen og Klostergården, der med forlængede åbningstider holder åbent til forholdsvis kl og kl Daginstitutionerne er hermed blevet en vigtig del af den socialiseringsproces, barnet gennemgår. Socialisering Ifølge den danske netordbog betyder begrebet socialisering en indordningsproces, som barnet gennemgår, når det lærer det omgivende samfunds sprog, normer og regler og tilpasse sig samfundets behov. 17 Alle vokser op i et samfund, og derfor gennemgår vi alle en socialiseringsproces. I denne proces lærer vi at agere i samfundet samtidig med dets normer og værdier. Socialisering skaber det enkelte individ og gennem den læring bliver individet en del af samfundets kultur. Socialiseringsprocessen betegnes som en aktiv proces, og er noget voksne gør ved børn. 18 Da kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet skete der, ifølge Anthony Giddens, en uddelegering af socialiseringsprocessen. Denne ændring har betydet at det ikke længere kun er familien, der varetager børnenes opvækst, men at samfundet nu spiller en væsentlig rolle i socialiseringen gennem bl.a. børnepasning. Giddens mener, der er tale om en proces, hvor sociale relationer er overført fra dagligdagen til betegnelsen abstrakte systemer. Med abstrakte systemer mener Giddens bl.a. ekspertsystemer. Med ekspertsystemer menes der de specialiserede enheder i samfundet, der varetager de funktioner, familien ikke længere spiller så vigtig en rolle. Her menes f.eks. skole, daginstitutioner osv. Samfundet har på få år ændret sig ekstremt, og har skabt en helt ny tilstand valget/dagsordner%20og%20referater/2009.aspx?id=%7ba06f520e fca-9a4bdc60fff3%7d Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv s. 42 8

9 For bare 50 år siden var opfattelsen at familien skabte rammen for den primære socialisering. Familien havde hovedansvaret for barnets opdragelse og udvikling. Hertil var det institutionens rolle at supplere med den sekundære socialisering, at uddanne mennesket. Disse skulle tilsammen udgøre at mennesket både blev ordentligt og dygtigt, en samfundsborger. 19 Socialiseringsprocessen var et familieanliggende, hvilket ses tydelig i Socialministeriets cirkulære fra 1967: Daginstitutionerne har til opgave i samarbejde med forældrene at skabe et miljø for børnene, der kan supplere hjemmets opdragelse. Der må stræbes mod, at barnet udvikler sig til et åbent og selvstændigt menneske, der har vilje til samarbejde og som søger at anvende sin viden til at forbedre egne og andres livsvilkår. 20 Et andet begreb der kan udledes af dette cirkulære er solidaritet, et begreb der ikke kan udledes af den nutidige 21 fra Lov om social service 1998: Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. 21 Ansvaret for børns socialisering er nu ligeligt fordelt mellem institution og forældre; Nu en af de faktorer, der har indflydelse på børn og unges socialiseringsprocesser nemlig dobbeltsocialisering. Ansvaret for barnets socialiseringsproces i det senmoderne samfund er altså delt mellem familien og institutionen. Institutionen er nu en direkte kilde til socialisering af barnet, hvorimod det før i tiden var suppleant i forhold til forældrene og deres socialiseringsproces af barnet. I dag er ca. 97 pct. af alle børn i børnehavealderen indskrevet i en institution, og da ansvarsdelingen af socialiseringen er delt ved lovgivning er der her opstået en dobbeltsocialisering. 22 Begrebet dobbeltsocialisering blev udviklet af socialpsykologen Lars Dencik under en undersøgelse af børns opvækst i de nordiske lande. 23 Dencik mener, at familien og en institution kan ses som to ligestillede arenaer i forhold til børns opvækst, dog med en forskel. Familien er en arena for privat socialt liv, og daginstitutionen er en arena for offentligt socialt liv 24 I familien har børn gode muligheder for vækst, da de her mærker kærlighed. I familien kan et barn hengive sig til intimitet og udvikler selvtillid og føler sig betydningsfuld. I institutionen er 19 Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv s Socialministeriet, Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv s Danmarks statistik, okt BASUN-projektet. Samfundet i socialt arbejde Et sociologisk perspektiv s Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv s. 43 9

10 betingelserne anderledes. Gennem leg og samvær med jævnaldrende udvikles fantasi, man lærer at løse konflikter, at indgå i et fællesskab og rette sig efter institutionens regler og værdier. Forskellige spilleregler i de to arenaer, hjem og institution, gør at barnet bliver dobbeltsocialiseret. 25 Døgnbørnehaver og pædagogiske læreplaner Med samfundets udvikling er der derfor lagt langt større krav ud til både familien og institutionerne, da disse funktioner nu skal samarbejde. Vælger forældrene f.eks. at få barnet passet i den før omtalte døgnbørnehave, sker der en radikal ændring i forhold til den traditionelle familie. Jeg har, siden jeg hørte, der fandtes døgnbørnehaver første gang været meget skeptisk. Med ordet døgnbørnehave forestiller jeg mig børn, der er i institution i endnu flere timer end de i forvejen er i en almindelig daginstitution. Gennem arbejdet med denne opgave har jeg undersøgt mere om denne nye type børnehave, og jeg fandt derfor artiklen og debatoplægget Døgnåbne børnehaver - til B- samfundet 26 Artiklen tog fat i en familie med meget skiftende arbejdstider, hvilket ikke passer ind i en almindelig daginstitutions åbningstider. Forældrenes skæve arbejdstider gjorde, at børnene somme tider blev afleveret hen ad eftermiddagen for så at blive hentet 1 minut i lukketid. Utilfredshed prægede pædagogerne i daginstitutionen, da det ikke passede ind i børnehavens dagsrytme, og derfor fik forældrene flyttet deres børn til en døgnbørnehave, hvor den ugentlige tid brugt i institutionen højest var 25 timer. 27 For en familie i det senmoderne samfund kan dette kun ses som en positiv udvikling, da det bedste for barnet må være at bruge længst tid i familien frem for i en institution, mener jeg. Samtidig er døgnbørnehaver, som en del af danske dagtilbud, nødt til at påtage sig andre roller end almindelig daginstitutioner. Opgaver som tidligere tilfaldt forældrene er nu blevet en del af børnehavens arbejdsopgaver og den omsorgsrolle forældrene indtil nu primært har stået for, som f.eks. at spise aftensmad i institutionen, bliver nu også tildelt pædagogerne. Disse nye arbejdsopgaver kan inddrages som et pædagogisk redskab, hvor pædagogen kan inddrage barnet i madlavning, borddækning osv. Dermed bliver de hjemlige ritualer stadig fastholdt og inddraget i de pædagogiske læreplaner, og derved ikke bare en institution, der tilbyder pasning, men en af barnets arenaer, hvor udvikling og læring er en del af dagligdagen. 25 Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv s

11 I det senmoderne samfund spiller erhvervslivet en stor rolle for familien, og arbejdet opgives ikke bare for at stifte en familie. Derfor mener jeg, at døgnbørnehaver er en fornuftig løsning i velfærdsstaten. En døgnbørnehave imødekommer både arbejdsmarkedets og familiens behov, idet forældrene får større mulighed for at tilbringe tid med barnet. Konklusion og perspektivering Problemformulering: Hvordan har udviklingen af det senmoderne samfund påvirket familier og institutioner i Danmark? Og hvad har denne påvirkning betydet for socialiseringen af barnet? Samfundet er med til at præge familiens billede af barnets plads og rolle i familien. Tidligere var det vigtigt, barnet blev et dygtigt menneske, mens der i dag lægges vægt på selvstændighed og individualisme i opdragelsen. Børn bruger meget tid i en institution i dag, og det gør, at der er mange forskellige arenaer, de skal forholde sig til. Dermed er børnekulturen i det senmoderne samfund præget af dobbeltsocialiseringen. Et barn skal nu være i stand til at skelne mellem forskellige spilleregler, normer og værdier, der findes både i hjemmet og i institutionen. Institutioner har i dag et ansvar overfor barnets socialiseringsproces, og altså udarbejde læreplaner, der kan dokumentere de mål, der ønskes opfyldt i forhold til det enkelte barn. Døgnbørnehaver er en ny institutionstype i Danmark, og det giver familier med skiftende arbejdstider alternativer, men det giver samtidig også pædagoger i denne institutionstype nye arbejdsopgaver, som før var dedikeret familien. Efter at have sat mig ind i denne form for institution forstår jeg, de kan hjælpe familier med logistiske problemer, og at det efterhånden er en nødvendighed at institutioner indretter sig efter forældres behov. Samtidig mener jeg, at når man får børn, må man indrette sig og gå på kompromis man må flytte fokus fra én selv. Jeg mener, det er vigtigt at forældre varetager og er en del af børns primære socialisering. Siden industrialiseringen har både familien og socialiseringen ændret sig i takt med det moderne samfunds udvikling. Familien har ændret sig meget, og der er nu flere forskellige livsformer, der præger Danmark. Lønarbejder den selvstændige og den karrierebundne livsform stiller alle forskellige krav til samfundet og har forskellige normer og værdier. Disse forskellige livsformer bevidner samtidig om et mangfoldigt samfund, der ikke længere, som i landbrugssamfundet, er 11

12 præget af ensartethed. Det senmoderne samfund lægger vægt på individet og selvstændigheden, og vi har bevæget os fra et samfund, hvor man bare skulle kunne det basale som at læse og skrive hen imod et samfund, hvor der er brug for flere forskellige kompetencer. Denne mangfoldighed bevidner samtidig også om, at Danmark i dag har anerkendt at vi alle har forskellige styrker og svagheder. Et mere håndgribeligt bevis på dette kan være Gardners 7 intelligenser, hvor der senere blev tilføjet flere, som er en meget brugt metode i pædagogiske læreplaner. Gardners teori legitimerer og styrker forskelligheder, og kan med tiden give samfundet langt bedre specialiserede arbejdere, der hver i sær har fået udviklet deres personlige styrker og kompetencer. 12

13 Litteraturliste Bøger: Samfundet i pædagogisk arbejde - Et sociologisk perspektiv Redigeret af Carsten Schou og Carsten Pedersen Akademisk forlag, 2006 Pædagogik - Et refleksivt anliggende Åge Rokkjær Semi-forlaget, 2002 Pædagogisk, psykologisk opslagsbog Espen Jerlang og Jesper Jerlang Hans Reitzels forlag, 2006 Familie og børn i en opbrudstid Lars Dencik, Per Schultz og Dion Sommer Hans Reitzels forlag, 2008 Internetadresser: