Kvalitetsredegørelse Kvalitetsredegørelse for det samlede skolevæsen i Egedal Kommune

Transkript

1 Kvalitetsredegørelse Kvalitetsredegørelse for det samlede skolevæsen i Egedal Kommune

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 3 Distriktsskole Ølstykke... 3 Distriktsskole Smørum... 3 Distriktsskole Stenløse... 4 Distriktsskole Ganløse... 4 Arbejdet med den inkluderende skole... 5 Sammenskriv af resultater - nationale mål og undervisningsmiljøundersøgelsen... 6 Distriktsskole Ølstykke... 6 Distriktsskole Smørum... 6 Stenløse distriktsskole... 7 Ganløse distriktsskole... 7 Sammenskriv af resultater - karakterer og kompetencedækning... 7 Distriktsskole Ølstykke... 7 Distriktsskole Smørum... 9 Distriktsskole Stenløse Distriktsskole Ganløse Samlet redegørelse Evaluering af mediestrategi Konklusion CSD Bestyrelsernes kommentarer til kvalitetsrapporten Distriktsskole Ganløse Center for skole og dagtilbuds kommentarer bestyrelsens udtalelse til distriktets kvalitetsredegørelse Kvalitetsredegørelse Side 1

3 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse, på baggrund af det statiske materiale der offentliggøres i Undervisningsministeriets ledelsesinformation LIS. Kvalitetsredegørelsen er udgangspunkt for udarbejdelse af handleplaner, der sikrer den videre udvikling på skolen. Kvalitetsredegørelsen vil blive fulgt op af to kvalitetssamtaler mellem skolen og CSD i henholdsvis december og oktober måned. 1. kvalitetssamtale i december vil følge op på kvalitetsredegørelsen, 2. kvalitetssamtale i oktober vil følge op på de initiativer, skolen har beskrevet i handleplanerne. CSD Kommentar til kvalitetssamtaler Kvalitetsredegørelserne fra Egedal Kommunes 4 Distriktsskoler vil danne grundlag for kommunes samlede kvalitetsrapport, der skal vedtages senest 31. marts hvert andet år i lige kalenderår af Byrådet. Formålet med kvalitetsredegørelsen er at flytte fokus hen mod elevernes læring og at sikre folkeskolereformens mål om, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Der har været afholdt kvalitetssamtaler i december måned i de 4 distrikter. Samtalerne gav ikke anledning til udarbejdelse af handleplaner, men vi har bedt Hampelandskolens ledelse om at analysere resultaterne af de nationale test. Der er efterfølgende indledt et samarbejde med læringskonsulenterne fra Undervisningsministeriet. Den kommunale inklusionsuddannelse er forlænget med 1 år, sådan at nyansatte lærere, pædagoger og ledere kan nå at få uddannelsen i kommende skoleår. Der er planlagt et kortere uddannelsesforløb for ledere, psykologer og konsulenter så det sikres, at den viden medarbejderne tilegner sig, bliver understøttet i hverdagen. Det samlede skolevæsen består af 4 skoledistrikter med 12 matrikler i alt. Distriktsskole Ølstykke består tre afdelinger på fire matrikler. Hampelandskolen, Toftehøjskolen og Maglehøjskolen, herunder et 10. klassecenter. Distriktsskole Smørum består af tre afdelinger; Balsmoseskolen, Boesagerskolen og Søagerskolen. Kvalitetsredegørelse Side 2

4 Distriktsskole Stenløse består af fire afdelinger; Bækkegårdsskolen, Lærkeskolen, Stengårdsskolen og Veksø Skole Distriktsskole Ganløse består af to afdelinger; Ganløse skole og Slagslunde skole. Tendenser Distriktsskole Ølstykke I skoleåret søgte distriktsskolen om tilladelse til at anvende de nye forenklede mål for fagene. Skoleåret indledtes med et fælles opstartsmøde for alle lærere, hvor der blev arbejdet med de nye mål. Hen over skoleåret arbejdede lærere på tværs af matriklerne med fagudvikling indenfor fagene dansk, matematik, tidlig sprogstart, håndværk og design, naturfag og idræt. Alle medarbejdere opnåede i løbet af skoleåret en forståelse for og en kompetence i at nedbryde kompetence-, videns- og færdighedsmål inden for deres respektive fag. Fra skoleåret er planlægnings- og evalueringsværktøjet Meebook koblet på det systematiske arbejde med læringsmålstyret undervisning og dermed begrebet synlig læring. Distriktsskole Smørum Mentorordningen på Distriktsskole Smørum er et særligt fagligt tilbud, der kan tilbydes de af skolens elever, som faglærere vurderer, har et læringspotentiale, der er højere end udbyttet af undervisningen. Visionen og målet er, at alle børn bliver så dygtige de kan, ved at forfølge et øget læringsmæssigt og fagligt fokus, med udgangspunkt i synlig læring. Med udgangspunkt i eleven og i tæt samarbejde mellem forældre, elevens lærer og mentor udarbejdes handlemuligheder, der kan motivere og skabe det fokus, der skal til, for at eleven udnytter sit læringspotentiale bedst muligt. Der er ikke tale om ekstra undervisning, støttelærer eller en god ven, men en fagligt kompetent person, der italesætter læring og vilkår for læring med elev, lærer og eventuelt forældre. Mentorordningen har i det forløbne år været inde i en udviklingsfase med praktikforløb for mentorer blandt skolens faglærere. Kvalitetsredegørelse Side 3

5 1. januar 2016 rulles tilbuddet ud. Der er på Smørumskole i det forløbne år arbejdet på en fremadrettet strategi for indkøb af teknisk materiel, som kan understøtte elevernes lærings bedst muligt. Her tænkes ipads i indskolingen, Chromebooks/laptops på mellemtrinnet og en Bring Your Own Device -strategi i udskolingen. Der planlægges desuden i den fremadrettede strategi, med at have et Interaktivt Whiteboard/Projektion i alle klasse- og, faglokaler, for på denne måde bedst muligt at understøtter brugen af Meebook, det nytilkomne digitale planlægnings- og elevplans-værktøj, og de fagportaler skolen råder over. På Søagerskolen er der i forhold til det faglige læringsmiljø i løbet af det seneste år, igangsat processer i forhold til synlig læring, faglige vejledere, mentorprogram og valgfag på tværs af afdelinger i udskolingen. Dette forventer skolen vil have en positiv indflydelse på resultaterne i de kommende år. Distriktsskole Stenløse Et af midlerne til at forbedre det faglige niveau, er indførelsen af en længere og mere varieret skoledag. Der er lagt flere timer i dansk og matematik i forløbet fra 4. til 9. klasse, og flere fag er styrket enten ved en tidligere start eller for nogle fags vedkommende ved en nytænkning omkring fagligheden, eksempelvis er de tidligere fag sløjd og håndarbejde blevet til faget håndværk og design. En anden tilgang er fokus på at inddrage nye og anderledes måder at undervise på, her kan blandt andet nævnes ønsket om at invitere det omgivende samfund ind til et samarbejde om undervisningen. Også et nyt begreb som understøttende undervisning skal bidrage til at gøre eleverne dygtigere. Et væsentligt element i reformen er styrkelse af lærernes, pædagogernes og ledelsens kompetencer, så alle bliver endnu dygtigere til gavn for elevernes læring. Idræt og bevægelse har fået en mere fremtrædende plads med reformen. Alle elever skal i gennemsnit have 5*45 minutters idræt og bevægelse om ugen, hvor den deciderede idrætsundervisning står for 2*45 eller 3*45 minutter og hvor resten enten skal dækkes i forbindelse med den fagfaglige eller den understøttende undervisning. Distriktsskole Ganløse Områder der behøver vedvarende fokus og hvor løsningen ikke nødvendigvis ligger lige for: Kvalitetsredegørelse Side 4

6 Fælles fodslag i forhold til håndtering af elever i læsevanskeligheder, så de oplever kontinuitet i skoleforløbet både i grundforløbet og i ungdomsuddannelsen Det er en smal sag at melde elever til NOTA og at udlevere it-kompenserende hjælpemidler, men hvordan implementeres denne støtte som en god del af den daglige undervisning og som en del af elevernes hverdag? Vi omgives af et teksthav der på en og samme tid er digitalt, multimodalt og multipelt. Derfor er vi nødt til at forholde os til, hvad funktionel læsekompetence betyder i det samfund vi er en del af og vi er nødt til at forholde os til, hvor vi sætter ind. Hvordan sikrer vi livslang læselyst? Arbejdet med den inkluderende skole Distriktsskole Ølstykkes overordnede mål for den inkluderende skole er at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børn og unges tilstedeværelse, deltagelse og læring i hverdagen øges. Elever, medarbejdere og forældre, alle skolens parter skal samarbejde om at opfylde det nationale mål om, at 96 % af alle elever skal inkluderes. Distriktsskole Ølstykke opfylder det nationale mål om, at 96 % af eleverne skal inkluderes. Medarbejderne oplever, at de har tilstrækkelige ressourcer samt vejledning i hverdagen til at kunne arbejde med inklusion. De mere indgribende foranstaltninger, som kræver indstilling til CULT (Kompetencecenter for børn og unges udvikling, læring og trivsel), og som ender i en visitation, har de senere år krævet så mange ressourcer, at det er vanskeligt at få ressourcerne til at slå til, i de foregribende indsatser som længere varende indsatser til læsesvage elever. I Distriktsskole Smørum har der været fokus på trivsel og inkluderende fællesskaber. I det forgangne år har der været arbejdet med en helhedsorienteret indsats. Der er arbejdet seriøst med inkluderende fællesskaber, ud fra en anerkendende tilgang til alle og en stor opmærksomhed på hvilke narrativer, der anvendes. Der er bevidsthed om, at den nye skolereform og inklusionen af flere elever med særlige behov, kalder på udviklingen af nye kompetencer og arbejdsgange. Der arbejdes på afklaring af snitfladerne imellem AKT-funktion, inklusionslærere, inklusionskompetencepædagoger og mentorer. Kvalitetsredegørelse Side 5

7 Distriktsskole Stenløse arbejder efter den kommunale inklusionsstrategi og der er udarbejdet en kommunal efteruddannelsesplan for området. En del medarbejdere har i skoleåret 14/15 været på inklusionsuddannelse. Som konsekvens af den store udskiftning i blandt personalet og ledelsen, er der fortsat mange medarbejdere, der ikke er efteruddannet. Organisationen har derfor ikke kunne arbejde målrettet med strategien. På Distriktsskole Ganløse arbejdes der målrettet for at skabe de bedste vilkår for alle børn. Der er en gruppe lærere og pædagoger, der alle arbejder med inklusion. Det vil sige, at en del af arbejdet er fokuseret på at arbejde med klasser og enkelte elever i vanskeligheder. Det prioriteres blandt andet ved at have en afdelingsleder med inklusion som hovedområde. Sammenskriv af resultater - nationale mål og undervisningsmiljøundersøgelsen Distriktsskole Ølstykke Undervisningsmiljøundersøgelsen er opgjort for hele skolen for kl. og separat for 10. kl. 89,8 % af eleverne i kl. har besvaret, 78,4 % af eleverne i 10. kl. har besvaret. Overbliksrapporten, som findes på skolens hjemmeside, viser en gennemsnitlig score, hvor 1 er det dårligste, og 5 er det bedste. For kl. Trivsel: 4,1, Fagligt læringsmiljø: 3,7, Sundhed: 4,2, Fysiske og æstetiske rammer: 4,2 og Indeklima: 3,7. For 10. kl. Trivsel: 4,3, Fagligt læringsmiljø: 3,5, Sundhed: 3,8, Fysiske og æstetiske rammer: 3,3, og Indeklima: 3,7. Distriktsskole Smørum På Smørum skole er der en Undervisningsmiljøundersøgelse, som er helt ny fra december ,4 % af eleverne i kl. har besvaret. Overbliksrapporten, som findes på skolens hjemmeside, viser en gennemsnitlig score, hvor 1 er det dårligste, og 5 er det bedste. Kvalitetsredegørelse Side 6

8 For kl. Trivsel: 4,2, Fagligt læringsmiljø: 3,6, Sundhed: 4,3, Fysiske og æstetiske rammer: 3,8 og Indeklima:3,7 Der er dog plads til forbedring på specifikt indeklima og fysiske og æstetiske rammer. Muligheder for at score bedre på disse punkter skal tilrettelægges i samarbejde med CEI. Stenløse distriktsskole Resultaterne mangler på grund af manglende adgang til databasen. Der arbejdes på at fremskaffe resultaterne.? % af eleverne i kl. har besvaret. Overbliksrapporten, som findes på skolens hjemmeside, viser en gennemsnitlig score, hvor 1 er det dårligste, og 5 er det bedste. For kl. Trivsel?, Fagligt læringsmiljø?, Sundhed?, Fysiske og æstetiske rammer:? og Indeklima:? Ganløse distriktsskole 85,3 % af eleverne i kl. har besvaret. Overbliksrapporten, som findes på skolens hjemmeside, viser en gennemsnitlig score, hvor 1 er det dårligste, og 5 er det bedste. For kl. Trivsel: 4,2, Fagligt læringsmiljø: 3,6, Sundhed: 4,2, Fysiske og æstetiske rammer: 3,7 og Indeklima: 3,6 Sammenskriv af resultater - karakterer og kompetencedækning Distriktsskole Ølstykke Elevtal Der ses et fald i elevtal, som har været markant på de to afdelinger Hampelandskolen og Toftehøjskolen, men som pt. har stabiliseret sig. I samme periode har elevtallet været stigende på Maglehøjskolen. På 10. kl. er det vanskeligt at se en generel udvikling. Elevtallet svinger fra år til år. Kvalitetsredegørelse Side 7

9 Dansk som andetsprog Antallet af elever, der modtager dansk som andetsprog, er gradvist faldende i distriktet over de tre skoleår. Der er fortsat flest to- sprogede elever på Maglehøjskolen med 17 elever i 2014/15. Kompetencedækning Kompetencedækningen er stadig stigende på distriktets skoler. Der er således følgende kompetencedækning i 2014/15: Hampelandskolen 90,7 %, Maglehøjskolen 93,3 % og Toftehøjskolen 85,3 %. Den generelt stigende kompetencedækning skyldes en bevidst bestræbelse på at opfylde det nationale mål i 2016 om en kompetencedækning på 85 %. Elevfravær Elevfraværet er forholdsvist stabilt på distriktets skoler. Der ses et faldende sygefravær på Toftehøjskolen, til gengæld er sygefraværet på Hampelandskolen let stigende. På Maglehøjskolen er sygefraværet stabilt, men det ligger over landsgennemsnittet. Karaktergennemsnit Karaktergennemsnittet er generelt stigende på distriktets skoler fra 2012/ /14. I skoleåret 2014/15 er det fortsat stigende på Hampelandskolen og Toftehøjskolen, hvorimod det er faldet på Maglehøjskolen. Begrundelsen ligger i et markant antal specialundervisningselever. Socioøkonomisk reference Når der tages hensyn til den socioøkonomiske reference, har distriktsskolen en undervisnings-effekt på 0,2 i 2013/14 og 0,4 i 2014/15. Antallet af elever der har fået mindst 2 Antallet af elever der har fået mindst 2 i dansk og matematik til den afsluttende prøve i 9.kl. har været stigende gennem de sidste tre år til 100 % på Hampelandskolen og Maglehøjskolen samt på 92,5 % på Toftehøjskolen. Afsluttende prøve i 9. kl. Den afsluttende prøve i 9. kl. er obligatorisk for alle elever, men det er muligt at dispensere på enkelte områder i forhold til specialundervisningselever. Andelen af elever, der går til prøve, har været stigende, således at 100 % af eleverne på Hampelandskolen og Maglehøjskolen har gennemført prøven, mens 90 % af eleverne på Toftehøjskolen har gennemført prøven. Antallet af specialundervisningselever Antallet af specialundervisningselever er opgjort september 2014 og er derfor ikke gældende for hele skoleåret 2014/15. På opgørelsestidspunktet var der ingen indberettede specialundervisningselever på Hampelandskolen, der var 10 på Maglehøjskolen og otte på Toftehøjskolen. Derudover var der syv specialklasseelever i F-klassen. Kvalitetsredegørelse Side 8

10 I løbet af skoleåret 2014/15 blev flere elever visiteret til specialundervisning, således var der i foråret 2015 fem elever på Hampelandskolen, 14 elever på Maglehøjskolen og otte elever på Toftehøjskolen udover de syv i F-klassen. Distriktsskole Smørum Elevtal: Der er 1750 elever Der ses et lille fald i antallet af elever på afd. Balsmoseskolen. En mindre stigning i antallet af elever på afd. Boesagerskolen, og et mere markant fald på afd. Søagerskolen. Elevtallet fra 2013/14 i forhold til 2014/15 for distriktsskolen svarer til et netto fald på 23 elever. Dansk som andet sprog: Antallet af elever, der modtager dansk som andetsprog, er gradvist faldende i distriktet over de tre skoleår. Der er fortsat flest to sprogede elever på afd. Søagerskolen. Kompetencedækning Balsmoseskolen: Det har især har været vanskelligt at kompetencedække samfundsfag, madkundskab og fransk. Fagene har dog været dækket med lærere, der har en del års erfaring indenfor de pågældende fagområder. I kommende år vil vi få behov for yderligere at styrke kompetencerne indenfor fysik/kemi, idræt samt fransk. Enten i form af efteruddannelse eller fokus ved ny rekruttering. Boesagerskolen: I de seneste år har der været en markant personaleomsætning. Trods det, er det lykkedes i løbet af det seneste år, at øge andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, med 7,4 procentpoint. Afdelingen har en flot dækning på en række fagområder, men vil i de kommende år få behov for at styrke kompetencerne indenfor natur og teknologi, madkundskab, billedkunst, geografi og biologi. Dette kan enten være ved rekruttering eller efteruddannelse af det nuværende personale. Søagerskolen: Undervisningens kompetencedækning er i stigning, dækningen er 92.1 %, hvilket er 12%p over landsgennemsnittet. Afdelingens udfordring er kompetencedækning i Håndværk og Design, hvor blot to ud af fire lærere har linjefag, og i madkundskab, hvor de tre linjefagsuddannede lærere stoppede sidste skoleår. Det har de seneste par år været meget vanskeligt at rekruttere nye kvalificerede lærere. Kvalitetsredegørelse Side 9

11 Elevfravær Elevfraværet er forholdsvist stabilt på distriktets afdelinger. Der ses et svagt stigende sygefravær på alle 3 afdelinger. Fraværet pga. sygdom ligger over lands- og kommunegennemsnit på afdelingerne Balsmoseskolen og Søagerskolen og under lands- og kommunegennemsnit på afd. Boesagerskolen. Karaktergennemsnit Boesagerskolen: Afdelingens elever klarer sig generelt rigtig godt, og ligger samlet set højere på karaktergennemsnit i bundne prøvefag, end både lands- og kommunegennemsnittet. Resultaterne giver anledning til at kigge nærmere på indsatsen omkring de naturfaglige fag, og undersøge hvad der kan ligge til grund herfor. Et tydeligt fokus på synlig læring, må formodes at have en positiv effekt i de kommende år. Balsmoseskolen: Især i matematik og øvrige naturfaglige fag ligger resultaterne ikke lige så højt som øvrige fag, hvorimod humanistiske fagområder scorer højere. Søagerskolen: Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne viser en stigning over de 3 seneste år. Pigerne ligger ½-1 karakter højere end drengene i alle tre grupper. Det giver anledning til fokus på arbejdet med individuelle læringsmål og på holddelingsformer, kriterier og indhold. Socioøkonomisk reference Boesagerskolen: Går man lidt tættere på tallene for bundne og udtrukne prøvefag, kan man se at de ligger under socioøkonomisk reference i naturfagene (biologi og fysik/kemi), og over, eller på niveau, i kultur og sprogfagene. Balsmoseskolen: Overordnet set klarer eleverne som helhed sig godt. Resultaterne samlet for bundne prøvefag ligger over både landsgennemsnit og kommunegennemsnit og over den socioøkonomiske reference. Søagerskolen: Socioøkonomisk ligger skolen over landsgennemsnittet i fagene dansk, historie, kristendom, matematik, og lavere i fagene fysik, biologi, engelsk. Dette giver anledning særlig fokus på de naturvidenskabelige fags undervisningsmetoder og materialer, på lærernes eventuelle behov for efter-videreuddannelse. Kvalitetsredegørelse Side 10

12 Antallet af elever der har fået mindst 2 Balsmoseskolen: Andelen af elever, der har opnået mindst 2 i både dansk og matematik, og andelen af elever, der har aflagt alle prøver, udviser en faldende tendens for afdeling. Resultaterne afspejler, at en del flere elever i specialklasserne (autismespektrum forstyrrelser) magter at gå til en del af prøverne i 9. klasse, men ikke har mulighed for at gennemføre alle prøver. Herved bliver de en del af statistikken for ikke aflagte alle prøver. Eleverne, der ikke deltager i samtlige dansk og/eller matematikprøver, indgår i statistik for ikke opnået minimum 2. Boesagerskolen: Andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik er faldet med ca. 4 % - men stadig over kommune og landsgennemsnit. Søagerskolen. Andelen af elever med mindst 2 eller derover er faldende med ca. 2 % p. Afsluttende prøve i 9. kl. Balsmoseskolen: Andelen af elever der har aflagt alle prøver, udviser en faldende tendens mellem skoleåret 13/14 og 14/15. Tallene dækker over en 9. specialklasse med 4 elever i 14/15, og en gruppe elever der har fravalgte tysk. Boesagerskolen: Andelen af elever der har aflagt alle prøver, udviser en faldende tendens mellem skoleåret 13/14 og 14/15. Tallene dækker over en 9. specialklasse med 4 elever i 14/15, og en gruppe elever der fravalgte tysk. Prøver i alle fag 9. kl. er faldende med ca. 4 % p. Dette kan skyldes en stigning af udskolingselever, der har symptomer på stress, angst og lignende. Søagerskolen: Andelen af elever, der har aflagt alle prøver, udviser en stigende tendens mellem skoleåret 13/14 og 14/15. Afdelingen er nu på 100 % og dermed også over kommuneog landsgennemsnit. Uddannelsesparate Balsmoseskolen: Andel af elever, der er i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. kl. udviser en kraftigt faldende tendens. Dette er under kommune- og landgennemsnit. Til gengæld ligger afd. stabilt på andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Kvalitetsredegørelse Side 11

13 Boesagerskolen: Andel af elever, der er i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. kl. er faldende, men dog stadig 20 % over landsgennemsnittet. Søagerskolen: 100 % af eleverne er i de indberettede år vurderet uddannelsesparate, dog med et udsving til 97 % det ene indberettede år. Antallet af specialundervisningselever Søagerskolen huser kommunens specialtilbud Pusterummet. Tilbuddet er normeret til 5 elever. Afdelingen har på opgørelsestidspunktet 5 specialundervisningselever. Boesagerskolen rummer kommunens læseklasser. Afdelingen har på opgørelsestidspunktet 15 specialundervisningselever. Balsmoseskolen rummer en stor ASF afdeling, som udbydes i et tværkommunalt samarbejde. Distriktsskole Stenløse Elevtal Bækkegårdsskolen: 487 elever. Lærkeskole: 911 elever. Stengårdsskolen:381 elever. Veksø Skole:157 elever Veksø skole. Veksø Skole har elever til og med 4. klasse. Der er derfor en del områder i LIS rapporten som ikke er anskueliggjort. Veksø Skole er som udgangspunkt fødeskole til Lærkeskolen. En del af de resultater som Lærkeskolen opnår, er derfor også dækkende for elevernes videre forløb. Følgende resultater giver anledning til kommentar. Kompetencedækning ligger over såvel det kommunale niveau som landsgennemsnittet. 1. klassetrin er den eneste årgang, hvor kompetencedækningen ligger under. Skolen har generelt et pænt fraværstal, men enkelte fraværsområder udtages til øget fokus. Dansk som andetsprog Bækkegårdsskolen: Andel af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog giver ikke anledning til kommentar. Kvalitetsredegørelse Side 12

14 Lærkeskolen: Andel af elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog giver ikke anledning til kommentar. Kompetencedækning er faldende. Det giver anledning til et øget fokus. Stengårdsskolen: Andel af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog er i LIS rapporten ikke fyldestgørende. Det giver dermed et misvisende resultat. På Stengårdsskolen er der desuden en kommunal modtagerklasserække for elever, der nyligt er ankommet i kommunen, uden dansksprogskundskaber. Kompetencedækning Bækkegårdsskolen: Kompetencedækning ligger under det kommunale niveau, men på niveau med landsgennemsnittet. Især tegner der sig et billede af, at kompetencedækningen på 5. og 7. årgang er lav. I årene frem vil der være øget fokus på området. Lærkeskolen: Kompetencedækningen er faldende. Det giver anledning til et øget fokus. Stengårdsskolen: Kompetencedækning ligger under det kommunale niveau, men på niveau med landsgennemsnittet. Især tegner der sig et billede af, at kompetencedækningen især på 3. og 7. årgang og i mindre grad i 8. og 9. årgang, er lav. I årene fremad vil der være øget fokus på området. Elevfravær Bækkegårdsskolen: Skolen har pæne fraværstal som ikke giver anledning til nævneværdige kommentarer. Lærkeskolen: Skolens fraværstal tyder på, at der skal et større kommunalt fokus på om fraværsregistreringen foregår ensrettet. Stengårdsskolen: Skolen har generelt et pænt fraværstal, men enkelte fraværsområder udtages til øget fokus. Karaktergennemsnit Bækkegårdsskolen: Karaktergennemsnittet i såvel dansk, matematik, som de bundne prøvefag ligger alle over det kommunale og landsgennemsnittet. Det er meget tilfredsstillende. Kvalitetsredegørelse Side 13

15 Lærkeskolen: Karaktergennemsnit i dansk er generelt tilfredsstillende. Over landsgennemsnittet, men lidt under det kommunale gennemsnit. Matematik gennemsnit er over kommunalt og nationalt gennemsnit meget tilfredsstillende. Stengårdsskolen: Alle karakterende er hævet fra skoleåret 13/14 til skoleåret 14/15. Det er meget tilfredsstillende. Der er dog forbedringspotentiale hen imod kommunens gennemsnit. Karaktergennemsnittet i såvel dansk, matematik, som de bundne prøvefag ligger alle over det kommunale og landsgennemsnittet. Det er meget tilfredsstillende. Antallet af elever der har fået mindst 2 Bækkegårdsskolen: Andel med mindst 2 i både dansk og matematik er på niveau med såvel det kommunale som landsgennemsnittet. Lærkeskolen: Andel med mindst 2 i både dansk og matematik er under såvel kommunalt som landsgennemsnittet. Det vil fremadrettet have stor opmærksomhed. Andel af elever, der har aflagt alle prøver - under såvel kommunalt som nationalt gennemsnit. Stengårdsskolen: Andel med mindst 2 i både dansk og matematik er over, såvel kommunalt som landsgennemsnittet. Det er meget tilfredsstillende. Afsluttende prøve i 9. kl. Bækkegårdsskolen: Andel af elever, der har aflagt alle prøver, er over såvel kommunalt som nationalt gennemsnit. Lærkeskolen: Andel af elever, der har aflagt alle prøver, er under såvel kommunalt som nationalt gennemsnit. I forhold til skoleåret 2013/2014 er der et fald. Fremadrettet vil der være et øgede fokus på, at hæve antallet af elever, der går til de afsluttende prøver. Stengårdsskolen: Andel af elever, der har aflagt alle prøver, er over såvel kommunalt som nationalt gennemsnit. Antallet af specialundervisningselever Bækkegårdsskolen: Andel af elever, der modtager specialundervisning er svagt stigende. Det ser vi som et resultat af den øgede fokus på inklusion. Lærkeskolen: Andel af elever, der modtager specialundervisning er meget faldende. Der skal laves en analyse af området for at afdække de bagvedliggende resultater. Kvalitetsredegørelse Side 14

16 Stengårdsskolen: Der findes ingen materiale i LIS rapporten om antal elever der modtager specialundervisning. Ungdomsuddannelse Bækkegårdsskolen: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Skolen har et meget flot resultat, men efter 15 måneder er der et markant frafald. Det vil skolen fremadrettet være opmærksom på. Uddannelsesparathedsvurdering er tilfredsstillende. Lærkeskolen: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Skolen er over landsgennemsnittet, men under det kommunale snit. Efter 15 måneder ligger skolen over såvel landsgennemsnittet som det kommunale gennemsnit. Stengårdsskolen: Uddannelsesparathedsvurderingen er tilfredsstillende. Distriktsskole Ganløse Elevtal Der er 628 elever på Ganløse Skole Der er 162 elever på Slagslunde Skole, hvilket er jævnt faldende. Dansk som andetsprog 7 elever modtog undervisning i dansk som andetsprog på Ganløse Skole. 2 elever på Slagslunde Skole modtog undervisning i dansk som andetsprog. Kompetencedækningen Slagslunde Skole: Kompetencedækningen er faldet fra 97,4 % til 78,4 % på Slagslunde Skole. Det skyldtes, at der i hele skoleåret var ansat en ikke-uddannet lærer, samt at tysk og franskholdene blev læst af lærere uden de pågældende linjefag. På Ganløse Skole var kompetencedækningen faldet fra 94,5 % til 85,9 %. Der blev ansat 4 lærere, der alle manglede at færdiggøre deres bachelor, og de indgår i statistikken som ikkeuddannede. Derfor dette fald i kompetencedækningen. Procenten er allerede højere igen, idet de pågældende lærere har færdiggjort deres uddannelse. Kvalitetsredegørelse Side 15

17 Elevfravær Ganløse skole: Fraværsprocenten ligger under gennemsnittet for både lovligt fravær og fravær pga. sygdom. Til gengæld ligger det ulovlige fravær over gennemsnittet, hvilket vil være et fokuspunkt fremover. Når der er tale om ulovligt fravær kan meget formodentligt henføres til manglende registrering i klasserne af elevferier uden for skoleferierne. Slagslunde skole: Fraværsprocenten ligger på lands- og kommunegennemsnittet for lovligt fravær, under for fravær pga. sygdom og meget under for ulovligt fravær. Målet er, at der ikke findes ulovligt fravær på Slagslunde Skole. Karaktergennemsnit: Der er en klar progression i karakterer til afgangsprøven i de bundne fag inden for de tre opgjorte skoleår: 7,0 i 2012/13, 7,3 i 2013/14 og 7,8 i 2014/15. I disse tal indgår også elever fra Kommunens ADHD-specialklasser placeret på Ganløse Skole. Vi har ligget signifikant lavt i karakter i fysik/kemi tidligere, men dette er rettet op. Eleverne klarer sig signifikant bedre i matematik end i dansk. Eleverne scorer højt på alle udtræksfag. Drengene scorer generelt lavere end pigerne dog er de på niveau (lidt over) med pigerne i matematik. Det samme billede tegner sig, når der ses på de nationale test. Her scorer eleverne generelt højt i matematik, biologi, geografi, engelsk og fysik/kemi. I dansk ligger klasserne også generelt over middel men der er udsving. Enkelte klassetrin scorer middel, og når der ses på de enkelte klasser, er der store forskelle. Der er behov for handleplaner for undervisningen i dansk for enkelte klasser. Socioøkonomisk reference Distriktsskole Ganløse har en socioøkonomisk reference i de bundne prøvefag på 7,4. Karaktergennemsnittet på Distriktsskolen lå på 7.0 i 2012/13, hvilket giver en forskel på -0,4. Dette skal bl.a. ses på baggrund af at ADHD-klassernes karakterer ligger som en del af Distriktsskolens karakterer. De efterfølgende år har karaktergennemsnittet været støt stigende. Slagslunde skole: Slagslunde Skole har elever til og med 6. klasse. Der er derfor en del områder i LIS rapporten som ikke er anskueliggjort. Eleverne fra Slagslunde Skole har deres udskolingsår på Ganløse Skole. En del af de resultater som Ganløse Skole opnår, er derfor også dækkende for eleverne på Slagslunde. Antallet af elever der har fået mindst 2 På Distriktsskole Ganløse fik 97,6 % af eleverne mindst 2 i både dansk og matematik, hvilket er over lands- og kommunegennemsnittet. Kvalitetsredegørelse Side 16

18 Afsluttende prøve i 9. kl. På Distriktsskole Ganløse aflagde 96,7 % af eleverne afsluttende afgangsprøve, hvilket ligger over kommune- og landsgennemsnittet. Antallet af specialundervisningselever Ganløse Skole: 21 elever modtog specialundervisning, hvilket er svagt faldende. Slagslunde Skole: 4 elever modtog specialundervisning. Samlet redegørelse Distriktsskole Ølstykke Læsning - Samlet ligger Distriktsskole Ølstykke tilfredsstillende i forhold til både kommune- og landsgennemsnit. Karaktergennemsnittet på 7,66 for 2014/15 ligger 0,46 højere end i 2013/14, hvor karaktergennemsnittet var på 7,2. Karakterer - Alt i alt er det tilfredsstillende med det faglige niveau på distriktsskolen. Der er dog opmærksomhed på de årgange, der scorer lavt i dansk- og matematiktest, her er iværksat særlig støtte i form af læse- og matematikløft. Distriktsskole Smørum Distriktsskole Smørum er generelt tilfreds med de tal der fremlægges i denne redegørelse. På afgangsprøveniveau præsterer skolen over kommune- og landsgennemsnit. Samtidig ligger de overordnet set højt, korrigeret for socioøkonomisk reference. Inden for naturfagsområdet har skolen et udviklingspotentiale som ligger lige for. En fokusering af den understøttende undervisning med henblik på at hæve niveauet i naturfagsrækken. Resultaterne giver desuden anledning til en nærmere analyse og en overvejelse om, hvorvidt det er et naturligt udsving på årgangen, eller om der skal fokuseres yderligere på læringsmål og synlig læring udover den generelle indsats på skolen. Resultaterne på Balsmoseskolen giver anledning til en nærmere analyse af de naturfaglige resultater. En overvejelse om, hvorvidt det er et naturligt udsving på årgangen, eller om der skal fokuseres yderligere på læringsmål og synlig læring udover den generelle indsats på afdelingen. Der ses en udvikling, hvor flere af specialklasseeleverne på trods af store udfordringer alligevel magter at aflægge en del af afgangsprøverne i 9. klasse med særdeles fine individuelle resultater. Denne andel af specialklasseeleverne er stigende, og der vil Kvalitetsredegørelse Side 17

19 naturligt fremad være særligt fokus på læringsmål for netop denne elevgruppe. Distriktsskole Stenløse Ledelsesgruppen vil gennemgå resultaterne og efterfølgende vil der være opmærksomhed på de vedtagne fokusområder i den enkelte afdeling i samarbejde imellem daglig ledelse, afdelingsledelsen og den enkelte afdeling/medarbejder. Der vil i distriktet generelt være stor opmærksomhed på kompetencedækningen inden for følgende fagområder: Natur og teknik, Kristendom, Historie, Geografi, Biologi, Madkundskab, Idræt, Musik, Håndværk og design og endelig Billedkunst. Distriktsskole Ganløse Distriktsskolens udfordring er det faldende elevtal. Fra 2012 til 2014 er elevtallet på Slagslunde Skole faldet fra 178 til 162 elever. I samme periode er elevtallet faldet fra 660 til 628 på Ganløse Skole. Der er en klar progression i elevernes resultater. De har altid ligget over landsgennemsnit og har de fleste år også ligget over kommunens gennemsnit og et enkelt år øverst. Det skal her medtænkes, at eleverne fra kommunens ADHD specialklasser er en del af Ganløse Skole. Resultaterne indgår også i den samlede opgørelse. Elevernes resultater i fysik/kemi er nu ikke længere en faktor, der trækker ned i gennemsnittet. Eleverne scorer rigtig højt på udtræksfagene, hvilket indikerer et generelt højt niveau i fagene: tysk, fransk, biologi, geografi, historie, samfundsfag og kristendom. De medregnes dog ikke i statistikken. Der er en klar progression i de nationale test. Også i de kommunale test ligger eleverne generelt højt. Evaluering af mediestrategi I Distriktsskole Ølstykke er Egedal Kommunes medielæringsstrategi sat højt på dagsordenen, så medier og digital dannelse indgår naturligt i børns læring. Kvalitetsredegørelse Side 18

20 Udover at have foretaget massive investeringer i mobile enheder, der sikrer en 1-til-1 løsning fra 4. kl. og op til 9. kl., inddrages også brugen af aktive tavler i alle klasserum samt de nyeste og mest innovative digitale læringsmidler. Implementering af UVM s mål, om bl.a. digitale elevplaner, og arbejdet med fokuseret planlægnings- og evalueringsværktøjet i Meebook. Endvidere er der indgået andre spændende samarbejdsrelationer med virksomheder, om digitale læringsmidler, kompetenceudvikling af personalet, facilitering af videndeling og andre initiativer, som sikrer, at Distriktsskole Ølstykke er parat til fremtiden, samt de ønsker om nye digitale mål den må bringe. I Distriktsskole Smørum arbejdes der med medielæringsstrategien på mange forskellige måder. Der er ansat en pædagogisk it-konsulentfunktion for distriktet, som styrer den overordnede indsats i samarbejde med Distriktsskolens samlede pædagogiske læringscenter. Skolen deltager i et tværkommunalt it-mentor projekt, hvor indskolingen i Distriktsskolen, i det forløbne år, har taget hul på at udvikle digitale forløb med eleverne som producent. Det hele planlægges i Meebook og deles efterfølgende med resten af skolen/kommunen. Der har været tilknyttet ressourceperson (IT-mentor) på projektet. I distriktsskole Stenløse er ambitionen i medielæringsstrategi, at personalet skal kunne tilgå informationer og viden uden at være bundet op på fastlagte tidsforløb, eller på bestemte lokationer, men i stedet arbejde med en mobil projektorienteret tilgang til læring og undervisning. I dagligdagen oplever personalet dog væsentlige administrative udfordringer. Der er ringe support til underviserne og distriktsskolen har haft svært ved at løfte opgaven. Der arbejdes med den Kommunale medielæringsstrategi. I distriktsskole Ganløse var der mangler vedr. trådløs dækning på distriktsskolen. Det har betydet, at de ikke fuldt ud har kunnet opfylde strategi med én til én tablet. PLC (pædagogisk læringscenter) er omdrejningspunktet for indfasning af Medielæringsstrategien. På Distriktsskole Ganløse ses digitale medier, som et af midlerne til at opnå øget læring. Digitale medier betragtes som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Elevers læreprocesser skal faciliteres og understøttes, så eleverne tilegner sig digitale kompetencer. Elever skal i stigende grad kunne revurdere og opdatere deres færdigheder og supplere dem med nye færdigheder efter Kvalitetsredegørelse Side 19

21 behov. Digital medielæring skal derfor i meget høj grad være koncentreret omkring produktivitet og mobilitet. Konklusion CSD På baggrund af resultaterne i de nationale test har CSD været i gang med at udfærdige en handleplan for Hampelandsskolen. Resultaterne har her været mærkbart faldende set over en 3-årig periode. CSD er under udarbejdelsen af handleplanen blevet kontaktet af undervisningsministeriet med et tilbud om at få læringskonsulenter tilknyttet Hampelandskolen i en periode for at analysere, hvorfor der er sket et stort fald i resultaterne og for at medvirke til udarbejdelse af en handleplan. Vi har taget imod tilbuddet om læringskonsulenterne og første møde er fastsat til den 28. marts CSD vil følge op på, at der udarbejdes en handleplan og på om resultaterne af læringskonsulenternes arbejde kan bredes ud til de øvrige skoler, således at skolelederne fremadrettet har fokus på resultaterne og en eventuel indsats så tidligt som muligt. Bestyrelsernes kommentarer til kvalitetsrapporten Distriktsskole Ølstykke Skolebestyrelsen finder det udfordrende at leve op til kommunens og egne visioner og mål på grund af den stramme økonomiske ramme. I øvrigt bakker bestyrelsen redegørelsen op. Distriktsskole Smørum Skolebestyrelsen på Distriktsskole Smørum har gennemlæst de udtrukne skolerapporter fra LIS og Kvalitetsredegørelsen udarbejdet af skolens ledelse og har følgende bemærkninger: Generelt savnes der en klarere udmelding fra Center for Skole og Dagtilbud i forhold til ramme og præcise forventninger til rapportens indhold. Ud over overskrifterne i rapporten og Kvalitetsredegørelse Side 20

22 angivelse af obligatoriske/ikke obligatoriske indikatorer i LIS-udtrækket, er formen fri. Vores rapport er derfor meget prosa-baseret for at give et indtryk af, hvilke tiltag og indsatser vi arbejder med på skolen. Skolens ledelse har valgt ikke at bruge tid på at gengive og kommentere de enkelte indikator-oplysninger. Vi tænker at en klarere udmelding ville sikre rapporter, der også fremadrettet kan bruges til at styre efter på tværs af de fire distriktsskoler. I forhold til LIS-udtrækket vil vi gerne fremadrettet have genereret et samlet udtræk for distriktsskolen også, da vi ønsker at se skolen som én samlet enhed og så blot kunne identificere afdelingsspecifikke forskelle i de bagvedliggende udtræk ved behov. I forhold til de enkelte indikatorer hæfter vi os særligt ved: At der fremadrettet skal være en særlig opmærksomhed på kompetencedækningen i en række udvalgte fag, hvor dækningen i dag vurderes at være for lav. Samtidig skal der være fokus på forskelle mellem skolens forskellige afdelinger og mulighed for brug af lærerkompetencer på tværs af skolen for at opnå højere kompetencedækning, så skolens elever ikke stilles væsentligt forskelligt. Skolebestyrelsen ønsker at der sikres samme høje kvalitet i hele skolen, uanset hvilken afdeling undervisningen foregår på. At der bør kigges nærmere på elevfraværets størrelse og årsager. At skolens karaktergennemsnit ligger rigtigt pænt i forhold til både lands- og kommunegennemsnit. At der i afsnittet om Socioøkonomisk reference fremgår de samme data for alle tre afdelinger på distriktsskolen, hvilket undrer os og giver anledning til overvejelse om, hvorvidt der er fejl i data. Data viser dog en generelt positiv præsteren ift det forventelige ud fra den socioøkonomiske reference dog er fysik/kemi og biologi signifikant lavere, hvilket skolen er opmærksom på. Fra skolebestyrelsens side vil vi derfor være opmærksomme på særlige tiltag for at forbedre skolens resultater på det naturfaglige område. At vi generelt har højere søgning til 10. klasse på skolen end både lands- og kommunegennemsnit, trods markante forskelle mellem de tre afdelinger. Generelt har skolen en meget lille (og i flere år ikke-eksisterende) søgning til erhvervsuddannelserne, mens størstedelen af elever, der søger til ungdomsuddannelse vælger de gymnasiale uddannelser. Bestyrelsen noterer med glæde, at når der ses på status 15 måneder efter afslutning af 9 klasse, er andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, generelt højere end både lands- og kommunegennemsnit. Kvalitetsredegørelse Side 21

23 I forhold til undervisningsmiljøet og den nyeste Undervisningsmiljøvurdering ønsker skolebestyrelsen at tilføje, at der i forhold til det faglige læringsmiljø vurderes at være behov for forbedring, og at bestyrelsen derfor i de kommende år vil følge udviklingen nøje. Distriktsskole Stenløse Sædvanligvis prioriterer Skolebestyrelsen udarbejdelsen af kvalitetsrapporten som en væsentlig opgave, da den ud over at være lovpligtig også er en god anledning til at få og skabe overblik over situationen på skolen. I år forholder det sig imidlertid anderledes. Fra den pågældende periode er der kun 4 tilbage i skoleledelsen, heraf sidder kun en i samme stilling, mens 2 er i ny stilling og 1 er på orlov. Vi har pr. den 1. november 2015 ansat en ny distriktsleder og yderligere 4 er helt nyansatte. Denne udskiftning og hermed tab af viden om den forgangne periode gør det selvsagt vanskeligt, at udtale sig kvalificeret og detaljeret. Det har desværre heller ikke været muligt, at få assistance fra Skolecenteret til denne opgave. Det er derfor efter drøftelse i skolebestyrelsen besluttet, ikke at give denne opgave høj prioritet, i en tid hvor skoleledelserne pålægges stadigt øgede administrative opgaver og derved mangler tid til de egentlige pædagogiske og ledelsesmæssige opgaver. Det er skolebestyrelsens ønske, at distriktslederen prioriterer indsatsen med de aktuelle og fremadrettede opgaver, frem for undersøgelser af historisk karakter. Det vækker endvidere forundring, hvordan processen omkring udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne er tilrettelagt fra Skolecenterets side. Det forekommer uhensigtsmæssigt, at 4 distriktsledere parallelt selv skal bruge tid på, at uddrage relevant data fra i alt ca. 220 siders rapportudtræk, for herefter at forholde sig til en række emner. Det ville have mere hensigtsmæssigt, hvis der fra centralt hold var udvalgt og udarbejdet et relevant datatræk, som skoleledelse og bestyrelse kunne tage udgangspunkt i. Udover at være samlet set uhyre tidsbesparende, ville dette ydermere have optimeret den efterfølgende evalueringsproces af de udarbejdede kvalitetsrapporter ved en højere grad af sammenlignelighed. Kvalitetsredegørelse Side 22

24 Skolebestyrelsens kommentar vedr. Skoleåret er, at det var et uhyre vanskeligt år pga. stor udskiftning i leder- og medarbejdergruppen, samt vanskeligheder med implementering af både skolereform, ny skolestruktur og de nye arbejdstidsbestemmelser. En række andre udfordringer, bl.a. mangel på IT-udstyr til at understøtte Medielæringsstrategien og en presset situation i mange klasser pga. hvad der opleves som utilstrækkelige ressourcer på inklusionsområdet, har vanskeliggjort indsatsen for at skabe gode læringsmiljøer. Fremover hjælpes vi, ser det ud til indtil videre, af mere stabile ledelses- og medarbejdergrupper. Dog vil skolernes situation presses af implementering af administrationsgrundlaget og en reduktion af sekretariatsbistanden, da det er forventningen af der fjernes ressourcer svarende til mere end de opgaver, der fjernes. Vi ser dog alt i alt frem til en bedre proces omkring udarbejdelsen af kvalitetsrapporten næste gang. Distriktsskole Ganløse Fremadrettet ønskes en redegørelse, der indeholder og tager udgangspunkt i konkrete mål og handleplaner for eksempelvis arbejdet med fokuspunkterne. Redegørelse bør ikke være et til lejligheden udarbejdet dokument, men et dynamisk redskab, der indeholder mål, handleplaner og evalueringer. Der ønskes øget fokus på bevægelse. Hvad er status på distriktsskolen? Det fremgår at bevægelse primært er henvist til SFO, samt ministeriets minimumskrav. Bevægelse bør have en højere prioritet og skal dække alle klassetrin med ligeså ambitiøse mål som de faglige, og meget gerne i nært samarbejde med kommune, foreninger og skolen. Det er ønskeligt med en tydeliggørelse af, hvem der er modtager og bruger af redegørelsen. Ved en klarere defineret målgruppe, kunne redegørelsen komme til at stå skarpere og dermed mere relevant. Derudover trænger indholdet i både kvalitetsrapport samt redegørelse til et centralt servicetjek ift. ensretning og anvendelses muligheder. Oversigten over andelen af undervisning, der varetages af lærere med linjefag, kompenserer ikke for aflyst undervisning. De opgivne tal er derfor systematisk for høje. Kvalitetsrapport bør derfor også indeholde tal for hvor meget undervisning, der foretages af vikarer (der sjældent har linjefag i de pågældende fag). I det sidste skoleår har der været usædvanligt mange aflyste og vikardækkede timer og det er utilfredsstillende at rapporten ikke giver mulighed for at vurdere konsekvenserne. Kvalitetsredegørelse Side 23

25 Center for skole og dagtilbuds kommentarer bestyrelsens udtalelse til distriktets kvalitetsredegørelse. På baggrund af bestyrelsernes kommentarer, vil vi fra CSD se på tilretning af skabelonen og på forventningerne til rapporten. CSD medgiver, at det har været problematisk med den store lederudskiftning generelt, men især i Stenløse distrikt. Distriktsskolelederne forventes at bruge det samlede materiale til at udarbejde handleplaner i distriktet. Kvalitetsredegørelse Side 24