NY FORENING: Asylvenner. Den varme stol APRILFESTIVAL Best Practice

Transkript

1 NY FORENING: Asylvenner Den varme stol APRILFESTIVAL 2017 Best Practice

2 Indhold 4 Asylvenner Jammerbugt 6 Aprilfestival i Sønderborg 10 Best Practice 14 Glimt af hverdagsliv Kære læser Dette er det første i en ny udgivelsesrække af magasiner fra Jammerbugt Asylafdeling. Jammerbugt Kommune er en af fire kommunale operatører, som driver en række asylcentre på kontrakt med Udlændingestyrelsen. Formålet med magasinet er at give et indblik i livet på et asylcenter. Omdrejningspunktet er hverdagsliv. Vi ønsker at vise, hvordan livet foregår på vores asylcentre og hvordan vores seje og dygtige medarbejdere arbejder. Vi tager ikke, hverken i magasinet her eller i vores daglige arbejde, stilling til antallet af asylansøgere, deres mulighed for at få ophold eller deres videre skæbne i øvrigt. Som operatør er det vores opgave at sikre, at de beboere, der indkvarteres på vores centre, får en værdig og tryg ventetid under asylsagens behandling og indtil overgangen til integration eller udrejse af Danmark. Det er denne opgave vi har ønsket at give et indblik i med vores nye magasin asylliv. God læselyst! 16 Birgitte Guldberg Asylchef Den varme stol 18 Madopskrift: Adas Polo Dette magasin med historier fra og indblik i asylverdenen er udviklet og produceret af Jammerbugt Asylafdeling. Ansvarshavende udgiver: Birgitte Guldberg, asylchef Magasinet udkommer online 3 gange årligt. 2 3

3 Jammerbugt har fået en ny forening, der ønsker at fortælle de positive historier om mennesker, der er flygtet fra krig og ødelæggelse. Foreningen er nu i fuld gang med at søge medlemmer og at planlægge foreningens aktiviteter. Tekst: Karsten Højen Foreningen Asylvenner Jammerbugt har set dagens lys i forbindelse med en stiftende generalforsamling, som fandt sted umiddelbart før jul. Foreningens formål er bl.a. at fortælle de mange positive historier om folk, der er på flugt fra bl.a. krigsramte områder, og om deres forventninger til det nye samfund og den nye kultur, de muligvis fremover skal være en del af. De negative historier hører man nok af og har man ikke personligt kendskab til folk på flugt, får man nemt det indtryk at alle er forbrydere og potentielle terrorister. Og det er jo slet, slet ikke rigtigt siger formand for den nye forening, Karsten Højen. De, der kommer til landet, er mennesker som dig og mig, som ønsker det bedste for sig selv og deres børn og familie og ikke mindst som ønsker tryghed og at komme i gang med uddannelse og arbejde. Et venskab med os etniske danskere og en større viden om, hvordan vi lever og tænker, står også på de flestes ønskeseddel fortsætter Karsten Højen. Foreningen har allerede ca. 75 medlemmer og søger flere. Asylvenner Jammerbugt har allerede stået bag flere store arrangementer. Blandt andet har man afholdt en besøgsdag, hvor ca. 100 asylansøgere fra asylcentret i Tranum har været på besøg hos ca. 30 lokale familier og spist sammen med dem. Og man har besluttet at gentage succesen for beboerne i Brovst Centret søndag d. 1. oktober For nylig afholdte Asylvenner Jammerbugt en søndagsmatine på Skovsgård Hotel med musik, kaffe og kage. Der deltog ca. 50 asylansøgere og ca. et tilsvarende antal lokale danskere til det festlige arrangement. Rigtig mange flygtninge efterlyser et større kendskab til, hvordan vi som danskere lever og tænker. Mange kommer fra samfund og kulturer, hvor man er vant til at møde mange mennesker, at have store sociale netværk og tætte familierelationer. Og mange føler, at det kan være svært at komme i kontakt med os danskere. Lokale i Jammerbugten, der ønsker at modtage besøg d. 1. oktober 2017 eller at melde sig ind i foreningen, kan sende en til asylvenner@gmail.com eller kontakte formanden på tlf Ud over formanden Karsten Højen (Ny Skovsgård) består Asylvenner Jammerbugts bestyrelse af: næstformand Lone Schriver (Pandrup), kasserer og medlemsadministrator Aage Dissing (Tranum), Vibeke Bjerregaard-Sørensen (Brovst), Martin Knakkergaard (Tranum), Else Winther Bæk (Attrup), Helle Paludan Pedersen (Aabybro), Stella Møller Madsen (Aabybro) og Bente Bilgram (Tranum). 4 5

4 Aprilfestival i Sønderborg Foto: Teater Arrièregarden Aprilfestivalen er en årlig begivenhed i Sønderborg, hvor teatergrupper fra hele landet mødes og viser gratis teaterforestillinger for alle interesserede. De frivillige på asylcentret i Sønderborg samarbejdede med beboerrådet og kvinderne fra kvindecaféen om at være værter for forestillinger på asylcentret. Foto: Søren K. Kløft / Teatercentrum

5 Der blev opstillet fire scener i den store boldspilhal på Sønderborg Asylcenter. Her blev der spillet teater både for byens borgere og asylcentrets beboere kontinuerligt fra om formiddagen til sent om aftenen i tre dage. Mange af asylcentrets beboere deltog som tilskuere til forestillingerne og fik en god oplevelse ud af det. Børnene fra centret deltog til to forestillinger. Det var noget helt særligt at opleve dem som publikum, for teaterforestillinger var ikke noget, de havde oplevet før. Ved den første forestilling sad børnene helt fortryllede og sugede alt til sig. Til den næste forestilling var der et element af trylleri og magi i teaterstykket, hvor børnene blev inddraget i aktivt at vise f.eks. hvor kaninen forsvandt hen. Foto: Søren K. Kløft / Teatercentrum 2017 Foto: Teater Arrièregarden De frivillige havde sammen med en del beboere, især kvinderne, bagt eksotiske kager til de besøgende på asylcentret. Dette faldt i god smag hos de mange besøgende, der roste dem til skyerne. Alt i alt var det en succesrig aprilfestival for asylcentret i Sønderborg, der gav mange gode oplevelser for både centrets beboere og byens andre borgere. Foto: Teatergruppen Batida Foto: Søren K. Kløft / Teatercentrum 2017 Foto: Søren K. Kløft / Teatercentrum

6 Best Practice Medarbejderne i Jammerbugt Asylafdeling har deltaget i et procesforløb i 2017 ledet af udviklingskonsulenterne Lajla Holtebo Gregersen og Per Svanholm. Målet med processen har været at finde de bedste erfaringer med arbejdet på asylcentrene og sammen skabe en fælles asylmedarbejderfaglighed. Asylcentrene er karakteriseret ved en stor forskellighed i uddannelsesbaggrund og erfaring, hvilket blev brugt i den fælles proces imod en Best Practice på asylområdet og et professionelt samarbejde. I processen har medarbejderne arbejdet med fire kernebegreber, som er uddraget fra kontrakten mellem Jammerbugt Kommune og Udlændingestyrelsen samt Jammerbugt Kommunes strategiplan. De fire kernebegreber er meningsfuldhed, beboerressourcer, værdighed og samarbejde. Under forløbet har medarbejderne arbejdet med et fælles sprog om at støtte asylansøgerne til at skabe sig en midlertidig identitet. Dette handlede om at give medarbejderne værktøjer, som de kan anvende for at hjælpe beboerne til selv at finde en mening med deres egen tilværelse under deres ventetid på centrene. Fokus har været på konkrete redskaber til at finde og bruge beboernes ressourcer samt at skabe motivation i samtaler med dem. Der er desuden blevet arbejdet med kontraktlige forhold og gældende lovgivning. I procesforløbet var medarbejderne sat sammen på tværs af funktioner på centrene for at anvende input fra de forskellige fagligheder og erfaringsgrundlag samt for at skabe et stærkt samarbejde på tværs, der hænger ved efterfølgende. asylliv har taget temperaturen på medarbejdernes oplevelse af processen. Læs med på de næste sider. 4 spg. til: RASMUS aktiveringsmedarbejder Hvad har det betydet for dig at deltage i Best Practice? Jeg synes det har fremmet vores faglighed blandt medarbejderne, fordi det giver os nogle gode tankemønstre med hensyn til samarbejde og beboerressourcer, som vi har været igennem. Det giver én et andet blik på beboerne. Jeg synes, at det har betydet en anden måde at tale med beboerne på. Hvilken betydning har Best Practice haft for din arbejdsplads? I forhold til de områder jeg arbejder med, som er frivillige og beboerråd, har det en stor betydning. Jeg tænker, at jeg kommer til at gøre god brug af mit beboerråd og ser dem på en anden måde end jeg har gjort tidligere. Jeg vil gerne gøre dem til en stor ressource på vores center. Jeg tror at vi er flere medarbejdere, som har fået højnet vores faglige niveau. Vi er blevet mere professionelle i vores måde at handle på. Hvilke elementer fra Best Practice tager du med dig i dit arbejde? Jeg tager det med at se beboerne som en ressource og at arbejde med meningsfuldhed. For at give dem et meningsfuldt ophold skal vi som medarbejdere gøre brug af deres ressourcer, så de ikke går og laver ingenting. Hvis vi kan give dem et meningsfuldt ophold kan vi måske også give dem en midlertidig identitet, som kan styrke dem. Hvad mener du at Jammerbugt Asylafdeling har brug for, for at klare sig i fremtiden? Vi har brug for at vi får implementeret denne Best Practice. Vi skal blive fagligt professionelle f.eks. med hensyn til notatpligt. Det er vigtigt, at vi får styr på de ting, så vi gør det bedst muligt for de beboere, som vi har hos os. Det er en professionalisering af arbejdet. Tidligere har vi været nødt til at handle hurtigt og lave brandslukning. Nu er virkeligheden en anden og derfor har vi brug for at gøre arbejdet 100 % professionelt. Jeg har store forventninger til implementeringen af Best Practice. Det skal vi i gang med nu med lederne

7 4 spg. til: ANNA sygeplejerske 4 spg. til: NORMA lærer Hvad har det betydet for dig at deltage i Best Practice? Den store betydning for mig ved at deltage i Best Practice har været, at det har samlet alle vores kollegaer fra alle faglige grupper ét sted. Vi er blevet mere sammenbragt i at have fokus på de mål, der er sat, i forhold til de begreber, nemlig meningsfuldhed, beboerressourcer, værdighed og samarbejde, som vi har arbejdet med. Vi har arbejdet i dybden med nogle ting og det tænker jeg selvfølgelig over i min hverdag. Vi har taget noget med os med henblik på at forbedre vores samarbejde internt i Jammerbugt Asylafdeling. Hvilken betydning har Best Practice haft for din arbejdsplads? Det er kommet over de sidste to år, men med Best Practice er det blevet mere intenst. Sundhed har fået et større samarbejde med vores kolleger. Vi tænker mere over den enkelte beboer og hvordan vi kan samarbejde om den beboer, så vi kan udføre vores arbejde mere hensigtsmæssigt overfor beboerne. Vi arbejder i sundhedsafdelingen med NUS-princippet, altså om en behandling er nødvendig, uopsættelig eller smertelindrende, hvilket vi også er meget begrænsede af. Best Practice har betydet, at der er kommet et boost omkring samarbejdet. Hvilke elementer fra Best Practice tager du med dig i dit arbejde? Alle elementerne og begreberne vi har været igennem har allerede været der i hverdagen. Der, hvor vi har boostet det lidt mere, er omkring værdighed. Vi har fået en tilbagemelding omkring beboerrådsmøderne og det er også rigtig rart. Hvis ikke vi ved noget om dem i sundhedsafdelingen, så er det svært at forbedre arbejdet og at samarbejde. Vi har også fået lidt kritik på, hvorledes vi håndterer vores beboere og hvad de nogle gange får med fra os i klinikken. Hvad mener du at Jammerbugt Asylafdeling har brug for, for at klare sig i fremtiden? Når man ansætter folk i Jammerbugt Asylafdeling, er det meget vigtigt at udvælge dem rigtigt. Det er heldigvis også tilfældet, at de mennesker, som er her, har den ekstra ressource og er åbne og rummelige. Det går ikke at være snæversynet i denne branche. Det skal der være fokus på. Derudover gør det ikke noget, hvis man bruger lidt mere tid på at gå i dybden med opgaverne. Der skal ikke være en overfladisk mentalitet på arbejdspladsen, men en dybdegående mentalitet og et samarbejde mellem alle afdelinger. Hvis alle på lige basis kunne arbejde på samme måde, med de samme intentioner og samme entusiasme, så vil det forbedre arbejdet. Hvad har det betydet for dig at deltage i Best Practice? Jeg fik et indblik i de andres arbejdsområder, samtidig med at jeg fik lov at præsentere, hvad jeg lavede. Jeg kan til tider have en fornemmelse af, at skolen ikke er en del af resten af virksomheden, hvilket jeg mener at den er. Vi har lige så stor berøring med kursisterne som dem, der arbejder med dem på centrene. Vi kan være lige så stor en støtte, ligesom vi også gerne vil have opbakning fra en kollega, hvis vi har brug for viden. Al viden er ikke nødvendig, men der er nogle ting, som vil gøre hverdagen nemmere. F.eks. hvis vi har en kursist, som har en dårlig periode, der giver en sygemelding og han vender tilbage, hvad skal vi så tænke på i klassesituationer. Det fik vi talt om og det synes jeg var rigtig dejligt at få vendt. Jeg oplevede, at folk havde de samme tanker og intentioner om, at vi kan gøre det bedre. Hvis vi får snakket mere om problemerne og er mere løsningsorienterede, så vil det kunne blive anderledes. Intentionen om at skabe mere kvalitet i hverdagen, den synes jeg helt klart er der. Det mærker jeg og det synes jeg er meget positivt. Hvilken betydning har Best Practice haft for din arbejdsplads? Vi prøver at bevæge os i samme retning. Vi har åbnet op for, hvad det er vi sidder med, hvilken vigtighed alle parter har i beboernes hverdag og hvordan vi kan gøre det bedre for dem. Jeg synes også, at der kollegerne imellem i det store forum blev snakket om, hvordan vi kunne give kursisterne eller beboerne en mere meningsfuld hverdag med praktikker osv. Jeg tænker, at hvis vi fremtidsmæssigt gør noget mere ved det, så kan det betyde noget for vores beboere. Hvilke elementer fra Best Practice tager du med dig i dit arbejde? Procesforløbet har givet os rum for at skabe denne kontakt og det håber jeg, at vi bliver ved med som kolleger, altså at holde hinanden op på at vi får en bedre måde at bruge hinandens ressourcer på. Jeg håber, at vi fastholder den tanke. Der blev åbnet op for et samarbejde og det håber jeg fortsætter, så vi ser hinanden som en helhed. Hvad mener du at Jammerbugt Asylafdeling har brug for, for at klare sig i fremtiden? I skolen har vi kun fokus på vores kursister - hele vores hverdag er dem. I de andre afdelinger der kan jeg fornemme, at man kan bruge Best Practice til at det hele ikke kun skal være papirnusseri. Vi skal have mere fokus på, hvordan vi sammen kan løfte, for at give beboerne en meningsfuld hverdag, og hvordan vi kan gøre det bedre, således at de kan leve bedre i det. Det er jo ikke kun at overleve, det burde det ikke være. Man fornemmer, at de starter med at komme med en fantastisk energi på skolen og lige så stille begynder de at blive trætte. Jeg tænker, at det hele bare bliver rutiner, det hele handler om at vente og deres fokus er kun på asylsagen. Et samarbejde kollegerne imellem kan hjælpe på, hvordan vi får sat mere fokus på beboerne og får gjort deres hverdag mere indholdsrig. Det handler også om, at vi som kolleger kan bruge hinanden til andre ting. Vi kan løfte flere opgaver og udnytte de ressourcer, som er på centret

8 Glimt af hverdagsliv fra asylafdelingens infoskærme Beboerne hjalp bl.a. med optegning af udendørsbaner. I sandwichbarerne hjalp de med at servere mad til deltagere. Desuden var der børn og unge i hallen for at heppe ved de forskellige kampe. Der var en fin artikel i Nordjyske, hvor både arrangører og deltagere roste initiativet med at integrere asylansøgerne i foreningslivet

9 Asylliv har haft Elsebeth i den varme stol, hvor hun har svaret på syv spørgsmål om sit arbejde. 1. HVILKEN DEL AF JAMMERBUGT ASYLAFDELING ARBEJDER DU I? Jeg er ansat i sundhedsafdelingen på Center Tranum. 2. HVILKE ARBEJDSOPGAVER HAR DU? Mine arbejdsopgaver er sundhedsopgaver, da jeg sidder som sygeplejerske i sundhedsklinikken. Dette vedrører alt, der har med sygdom og sundhed at gøre hos både børn og voksne asylansøgere. 3. HVOR LÆNGE HAR DU ARBEJDET INDENFOR ASYLOMRÅDET? Jeg har været ansat i asylafdelingen og arbejdet med asylansøgere i 2 år og 8 måneder. 4. HVAD ER DIN FAGLIGE BAGGRUND? Jeg er uddannet sygeplejerske i 2004, og har været på Gynækologisk/Obstetrisk sengeafsnit fra juni 2004 og til april Det kan være svært at få vores beboere til at forstå, hvilke regler og retningslinjer, der gælder i det danske system angående sundhedsydelser, og at de selv skal aflyse aftaler og ellers komme til tiden til de aftaler, de har. 6. HVAD ER DET MEST UDFORDRENDE VED ARBEJDET? Man lærer noget nyt hver dag. Der er ikke to dage, der er ens. Det kræver at man holder sig opdateret med hensyn til regler, kontrakter og lignende. 7. HVILKEN ARBEJDSOPLEVELSE HAR GJORT ET SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG? Der var på et tidspunkt et dødsfald blandt beboerne på centret. I den forbindelse var der en mindehøjtidelighed, hvor alle vores beboere stod sammen for at mindes den afdøde til trods for forskellig nationalitet, kultur, sprog og religiøs overbevisning. 5. HVAD ER DET BEDSTE VED AT ARBEJDE INDENFOR ASYLOMRÅDET? De daglige udfordringer, som vi står med, i forhold til at vores beboere har en anden kultur, sprog, væremåde og omgangsform end jeg er vant til. Samtidig skal man forsøge at manøvrere rundt i et ukendt system, hvor man ikke bare lige kan sende en beboer til sygehuset. Man skal først søge penge til behandlingen, så regningen kan blive betalt når de har været af sted. 16

10 INGREDIENSER 6 PERSONER 500 g. hakket oksefars 500 g. basmati ris 350 g. linser 100 g. dadler 100 g. rosiner 1/2 tsk. safran 2 løg Solsikkeolie eller ghee Salt og peber 1/2 tsk. gurkemeje Persisk madlavning kræver lidt forberedelse. Ris vaskes grundigt og lægges i blød i mindst 4 timer. Det samme gøres med linserne. Vask gennemblødt ris grundigt igen og kog dem i saltet vand indtil al dente og hæld så vandet fra. Kog også linser al dente. I mellemtiden skæres løgene i små halve ringe. Hæld lidt olie i gryden, sauter løg kort i olien og steg herefter hakkekød deri. Smag til med salt, peber og gurkemeje. Hæld omkring 1/2 kop varmt vand i og lad det koge næsten ind. I en gryde med olie eller smør og 1/2 kop vand hældes tomater og stegt kød i. Lad det simre minutter. I et fad fyldes halvdelen af ris, kød, linser, rosiner og dadler Bland safran med lidt varmt vand og bland med den anden halvdel af risene. Før servering hældes lidt brunet smør over risene. Marjan er asylansøger fra Iran, hvor hun var selvstændig bryllupsfotograf. Vi spurgte Marjan om hun ville lave en iransk ret til magasinets læsere. Det ville hun gerne. God fornøjelse med madlavningen! 18 19

11 Magasinet asylliv udkommer næste gang til oktober 2017