Befolkningsudvikling Den grønne prik angiver 2017-målet på Den røde streg viser målet om borgere i 2025

Transkript

1 Befolkningsudvikling Den grønne prik angiver 2017-målet på Den røde streg viser målet om borgere i kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kilde: Danmarks Statistik

2 Nettotilflytning Oktober 2015 september 2016 Øster Blenstrup Hornum Sørup +14 Støvring Suldrup +5 Øster Hornum Bælum +19 Sørup Blenstrup Støvring Suldrup Skørping Rebild Bælum Haverslev Terndrup +21 Haverslev Ravnkilde Terndrup Nørager Rørbæk +26 Skørping +42 Nørager +61 Rebild 7 Rørbæk +4 Ravnkilde +3 Landsbyer og opland +95 Kilde: KMD Flygtninge udgør i alt 129 personer hvoraf hovedparten er bosat i Nørager (53), Bælum (22), Støvring (21) og Terndrup (9). Tallene i opgørelsen er behæftet med en lille usikkerhed på grund opgørelsesmetoden.

3 Flytning og alder Aldersfordeling på fraflyttere, tilflyttere og interne flyttere 40% 35% 30% 37% 37% 25% 20% 15% 10% 5% 27% 10% 17% 9% 12% 18% 22% 10% 13% 18% 19% 28% 22% 0% Fraflyttere tilflyttere Interne flyttere Meget unge og enlige uden børn flytter fra n. Yngre, ofte i et fast forhold og ofte med børn flytter til n. Dem der flytter internt er overvejende midaldrende/ældre år år år år 60 år + Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016

4 Fraflytterne Hvem flytter, hvorfor og hvorhen? Hvorfor? Det vil de have De helt unge flytter væk for at studere. De lidt ældre flytter væk på grund af arbejde, den helt rigtige bolig eller ny civilstand. De ældre flytter fordi de har fundet den helt rigtige bolig, en ny partner eller gerne vil tæt på familien. De helt unge vil have storby med god offentlig transport og kort afstand til studie/job og indkøb. De lidt ældre vil have fred og ro, mulighed for at bruge naturen og kort afstand til indkøb. De ældre sætter pris på nærheden til venner og familie, et godt kulturliv og kort afstand til indkøb. Naturen Byliv/caféer Fred og ro Offentlig transport Tæt på Aalborg Job- og uddannelsesmuligheder Motorvej De fleste flytter til naborne 39 % 15% 25% 56% flyttede til Aalborg Kommune flyttede til Mariagerfjord Kommune overvejede faktisk at flytte til et andet sted i Rebild Kommune af de unge kan godt forestille sig at flytte tilbage De var allesammen tilfredse med at bo her I mangler bofællesskaber, senior-bofællesskaber, ungdoms- boliger og lejeboliger. Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016

5 Tilflytterne Hvem flytter til, hvorfor og hvor kommer de fra? De fleste kommer fra Aalborg Kommune, over halvdelen arbejder der stadig. Aalborg Kommune Det er primært yngre par de er færdiguddannede, med og uden børn. De er gået efter fred og ro, at bo tæt på naturen, at få den helt rigtige bolig meget gerne billigere, og at være tæt på handel og indkøb. Og så de vil gerne kunne blive i boligen længe. Naturen Byliv/caféer Fred og ro Offentlig transport Tæt på Aalborg Job- og uddannelsesmuligheder Motorvej 44% har boet her tidligere 70% regner med at bo i n om 5 år Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016

6 Boligtyper Da du skulle flytte, hvilken bolig søgte du da efter? Interne flyttere 13% Vi er kun flyttet fra Støvring, fordi vi ikke kunne 30% Lejlighed Rækkehus finde en lejebolig her, hvor det var tilladt at have husdyr. [ ] Hvis vi finder et sted i Støvring, 30% Villa Landejendom/gård hvor vi kan have vores hund med, så vil vi rigtig gerne tilbage, for vi har Parcelhus faktisk også beholdt vores dagplejemor i Støvring. 21% Grund 13% 15% Fraflytter 25 år Tilflyttere 11% 19% Lejlighed Vores udfordring i forhold til at flytte hertil, var at finde en lejebolig. For vi ville gerne lære området at kende for at se, om det var os inden vi eventuelt 34% 11% Rækkehus Villa Landejendom/gård vælger at investere i en ejerbolig her. Det tog os ret lang tid og det var rigtig svært [ ] Vi er rigtig glade for at bo her, men vi er 31% Parcelhus Grund blevet meget overraskede over, hvor dyrt det er at leje noget her. Det er jo Århus-priser, det havde vi slet ikke regnet med! 25% Tilflytter, 27 år Fraflyttere 12% 13% 11% 2% 53% Lejlighed Studiebolig Rækkehus Villa Landejendom/gård Vi har boet med eget hus i Suldrup i 33 år, men jeg var træt af vedligeholdelsen af det, så derfor ville vi hellere have en lejebolig, så vi kunne slippe for det. Vi føler os egentlig stadig friske, men vi bliver jo altså ældre. Parcelhus 18% Grund 20% Intern flytter, 67 år Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016 Respondenterne havde mulighed for at vælge flere boligtyper. 'Studiebolig optræder kun i spørgsmålene til fraflytterne. Tilflyttere og interne flyttere har derfor ikke haft mulighed for at vælge denne kategori.

7 (håndbold, spejder, osv.) De unge Citater fra ungeundersøgelsen 2016 #transport I burde få nogle bedre busforbindelser, det er virkelig et kæmpe minus at vi skal være afhængige af privat kørsel. Der går ingen busser efter kl. 16 ud til hvor jeg bor. Selvom jeg cykler de 2.6 km ind til Rørbæk kører der ikke nogen busser til Hobro/Aars efter kl. 18. Der er ikke langt til sportsfaciliteter men hvis man skal længere væk til andet er det svært med busser. Jeg bor i en by, hvor distancen til forskellige gøremål aktiviteter, transport, indkøb, skole og gymnasium er tæt og lige til. Det er nemt og let. Hvis man ønsker at cykle til Skørping (til bus/tog/skole etc.) er der ingen cykelsti og man er tvunget til at køre i vejkanten, hvor bilerne kører forbi med 80+ km/t. #ungdomsboliger Flere ungdomsboliger/boliger til studerende så man har mulighed for et billigt sted tæt på uddannelse. #foreningsliv Godt foreningsliv, der dog mest er målrettet de yngre Der er ikke voldsomt mange aktiviteter, men der er lige præcis de aktiviteter jeg behøver #deungesstemme Det virker som om, at det er en, som ønsker at tage sig af de unge. Der er mange muligheder og de unge bliver hørt. #natur Naturen og området gør at man ikke har lyst til, at flytte hjemmefra hurtigt. #tryghed Der er dejligt roligt om aftenen og natten, så føler man sig tilpas. Alle kender hinanden, man hjælper hinanden og kommer hinanden ved. Jeg blev født her, og jeg føler mig meget tryg. Det er også her jeg spiller fodbold. Støvring Skørping Her vil jeg bo hvis jeg flytter tilbage 68% 40% 25% forventer at flytte tilbage Suldrup Terndrup Nørager Bælum Haverslev Øster Hornum Blenstrup Rebild Andet 6% 6% 6% 2% 8% 5% 3% 18% 16% Kilde: Ungeundersøgelse 2016 Respondenterne havde mulighed for at krydse flere byer af.

8 Ny befolkningsprognose Antal borgere i Rebild Kommune ,0 120,0 Indeks, værdi 2016 = ,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90, Støvring by Terndrup by Bælum by Skørping by Suldrup by Haverslev by Rørbæk by Øster Hornum by Nørager by Landdistrikter og øvrige byer 150 Indeks, værdi 2016 = år 6-24 år år 65+ år Kilde: COWI, befolkningsprognose, februar 2017

9 Ulighed i sundhed Andel med dårligt selvvurderet fysisk helbred i Rebild Kommune 16 % 14 % 15% 12 % 10 % 8 % 6 % 8% 8% 4 % 5% 2 % 3% 0 % Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Faglært Grundskole Andel med dårligt selvvurderet mentalt helbred i Rebild Kommune 10 % 9 % 8 % 9% 9% 7 % 6 % 7% 5 % 4 % 5% 5% 3 % 2 % 0 % Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Faglært Grundskole Kilde: Sundhedsprofilen 2013

10 Ulighed i sundhed Andel med usunde kostvaner 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Grundskole Faglært Kort Mellemlang Lang videregående videregående videregående Andel, der ikke er fysisk aktive i fritiden 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Grundskole Faglært Kort Mellemlang Lang videregående videregående videregående Rebild Nordjylland Lineær (Rebild) Lineær (Nordjylland) Kilde: Sundhedsprofilen 2013

11 Ulighed i sundhed Børn med mindst et psykisk symptom dagligt - fordelt på familiens socialgruppe 30 % 25 % 26% 20 % 22% 15 % 19% 20% 10 % 14% 5 % 8% 0 % I II III IV V VI (høj) (lav) Kilde: Bjørn Holstein, Børnesundhedsforsker, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

12 Et væld af sunde oplevelser... for alle? Vi har alle de sunde det v tilbud v rimler i skal h med ak de u ave tivitete dsatte r og til borger komme bud. ne kan hen til bare ik Det ha dem! ke ndler h elt kon fra A ti kret om l B, me n også transpo barrier om den rt e de sk al over s o c iale. Kilde: FR Institu tionsle rt Su dere i nde op Rebild levels Komm er, Re une bild Ko mmun e Rappo S A P S D I IT Kontingentstøtte eller fritidsvejledning? både og! Servicestyrelsens forsøgsordning med at integrere udsatte børn og unge i det organiserede fritidsliv viste at 50 % af de børn der fik tilbudt både fritidsvejledning og eventuelt kontingentstøtte begyndte på en fritidsaktivitet. Økonomisk støtte gør det ikke alene. Det kræver håndholdt hjælp der kan understøtte kontakten mellem barnet/den unge og fritidstilbuddene. e g i t g i r s d Rebil d n æ m t un d Et s n sund e liv i mune k om Kilde: Servicestyrelsen, Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge, oktober t d n u s t E d n u s n e i liv e n u m m ko scentret Sundhed

13 Antallet af arbejdspladser stiger Vi har nået 2017-målet... og mere til Udvikling i antal arbejdspladser (lønmodtagere) i Rebild Kommune 115 % 110 % 105 % 100 % 95 % % svarer til 1. kvartal 2013, som er udgangspunkt for fastlæggelsen af målene i visionen ( arbejdspladser i 2017; i 2025). Fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede i Rebild Kommune 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % Kilde: Danmarks Statistik

14 Èn indgang for erhvervslivet Vision 2025 For at skabe vækst skal vi fastholde de virksomheder der er her, skabe flere arbejdspladser og samtidig tiltrække nye virksomheder. Det betyder, at vi hele tiden skal byde på det som eksisterende og kommende virksomheder efterspørger, og at vores erhvervsservice er fleksibel og hurtig med én indgang til n. Det vi gør er at: Formål Vi skal fastholde og tiltrække virksomheder samt skabe flere arbejdspladser. Derfor arbejder vi for, at det skal være nemt at starte og drive virksomhed i n. Målgruppe Eksisterende virksomheder i Rebild Kommune som ønsker at udvide samt nye virksomheder, der ønsker at etablere sig i Rebild Kommune. Vi evaluerer arbejdet i Task Force i juni 2017 Resultatmål Vision 2025 Der er arbejdspladser i n i I 2017 har vi 1800 virksomheder og der er arbejdspladser. Det er nemt at starte og drive virksomhed i n. Vi har et givende iværksættermiljø og har skabt gode muligheder for netværk. Én indgang - sådan fungerer det i praksis Det skal være enkelt og overskueligt for erhvervslivet at komme i kontakt med Rebild Kommune. Erhvervslivet skal opleve, at vi er en sammenhængende organisation og de skal opleve at uanset i hvilket ærinde de henvender sig, og hvilken indgangsdør de vælger, så bliver deres henvendelse taget alvorligt. Én indgang er med andre ord en arbejdsmetode og en tankemåde, hvor virksomhedernes behov er i centrum. Vi svarer inden 5 hverdage om kontaktperson, aftale om proces og tilbud om møde Sagsgangen i komplekse forløb (involverer flere centre) De komplekse sager nødvendiggør som oftest inddragelse af flere myndighedsområder. Det stiller store krav til koordinering og tværgående samarbejde. De henvendelser indebærer som regel møder med virksomheden, koordinering af sagsforløb, længerevarende tovholderfunktion mv. Sagsgangen i simple forløb (involverer et center) De simple forløb kræver nogle gange et personligt møde. Et eksempel herpå er afklaring af spørgsmål vedr. lokalplaner, byggetilladelser, jobafklaringsforløb etc. Her har virksomhederne en kontaktperson, og sagen håndteres i det berørte center. Tovholderen er den samme i hele sagssystemet Hvem er Task Force og hvad er deres rolle? Rebild Kommune har nedsat en Task Force (TF), som træder i funktion når en virksomhed udvider eller ønsker at placere sig i n, og det er nødvendigt at medarbejdere fra forskellige fagområder arbejder hurtigt sammen. Task Force består af nøglemedarbejdere fra Buisnes Rebild, Fællescenter Sekretariat, Center Arbejdsmarked, Center Natur og Miljø og Center Plan, Byg og Vej. TF-medarbejderne er udpeget af cheferne for de enkelte centre med erhvervsrettet kontakt og er fysisk placeret i deres respektive centre. At svar og afgørelser er afklarende og værdiskabende for virksomheden Ved ny henvendelse sådan arbejder vi Ved en ny henvendelse koordinerer Task Force sagen og der vælges en koordinator/kontaktperson der: Følger op på henvendelsen fra start til slut. Inden 5 hverdage giver virksomheden besked om, hvem der er kontaktperson. Afstemmer forventninger, sagsgang og forventet sagsbehandlingstid med virksomheden. Udarbejder tids- og projektplan inkl. tydelige milepæle for hele sagsforløbet. Koordinerer og faciliterer møder med alle relevante parter. Vejleder og rådgiver virksomheder og svarer på akutte spørgsmål. Alle afslag på henvendelser følges op af et tilbud om dialog vedrørende alternative muligheder. Mødereferater og beslutningsgrundlag journaliseres. Sikre synlighed af succes. Vi sikrer opfølgning efter afsluttet behandling