Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / ISSN
|
|
- Magnus Ebbesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et af de mere komplekse områder i Bourdieus sociologi er hans behandling af staten. Bourdieu lavede aldrig en samlet sociologi om og af staten, derimod er der flere spredte henvisninger og delelementer i hans arbejder, hvor staten indgår. Netop på grund af den manglende klarhed over, hvordan han gennem tiden har behandlet og opfattet staten, samt de mange muligheder, en feltteoretisk refleksiv sociologi giver for nye undersøgelser, hvori staten indgår, synes vi det er værd at vie et nummer af Praktiske Grunde til temaet om Bourdieu og Staten. I den første artikel Bourdieu og staten forsøger Jens Arnholtz Hansen og Ole Hammerslev at tegne en rød tråd gennem de mange spredte kommentarer om og analyser af staten samt de skitser til nye undersøgelser af og tilgange til staten, der ligger i Bourdieus omfattende forfatterskab. Arnholtz Hansen og Hammerslev viser, hvordan Bourdieus undersøgelser hænger sammen med hans øvrige sociologi, der er en form for negativ sociologi eller med Broadys (1991) ord en nejets sociologi, hvor der stilles spørgsmålstegn ved normale opfattelser af den sociale verden. Herudover diskuteres bl.a. hvordan Bourdieus refleksive sociologi kan anvendes i konkrete studier af felter, hvori staten indgår, ligeledes klargøres begreberne om magtfeltet og det bureaukratiske felt set i forhold til hans undersøgelser, hvor staten indgår. Hvor Arnholtz Hansen og Hammerslev sammenfatter og forsøger at forklare Bourdieus analyser om staten, diskuterer Gorm Harste i den næste artikel Kampen om retsstaten Bourdieu, Luhmann og oplysningstidens magtdeling Bourdieus syn på staten og på retten og det retlige felt ved på den ene side at gå Bourdieu efter i kilderne og på den anden side ved at læse Bourdieu i forhold til Luhmann. Denne manøvre ekspliciterer kampen mellem retsstaten og magtsstaten ved at gå tilbage til den tidlige uddifferentiering med Bourdieu af felter og med Luhmann af systemer omkring den tidlige oplysningstid. Harste argumenterer for, at både Bourdieus og Luhmanns normative udgangspunkt er et forsvar for kritikken af totalitær og despotisk overintegration eller afdifferentiering. Hvor Bourdieu fokuserer på den manglende differentiering i de moderne samfund, da der stadig findes former for nedarvede statseliter, aktualiserer Luhmann de moderne samfunds differentiering. Bourdieus problem er dog, ifølge Harste, at han reducerer ret til et spørgsmål om inpraktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / ISSN Redaktionens forord
2 6 Praktiske Grunde 1-2 / 2010 teresser frem for at inddrage rettens dobbelthed bestående af fakticitet og gyldighed, som fx Habermas gør (Habermas 1996). Ifølge Harste har legitimiteten, som Bourdieu undertrykker og ud fra sit perspektiv ikke kan iagttage, altid overskredet fakticiteten. Ved at gå Bourdieu efter i kilderne og undersøge udviklingen af den franske stat finder Harste, at Bourdieus kritik passer bedre på en analyse af den danske stat end på den franske. I forordet til The State Nobility skriver Wacquant, at staten for Bourdieu ikke nødvendigvis findes hvor vi umiddelbart vil kigge efter den (Wacquant 1996:ix-xxii, s. xvii). Et af de væsentligste steder, tanken om staten bliver produceret, og statens kategorier bliver reproduceret, var for Bourdieu i uddannelsessystemet og særligt i skolen (Bourdieu 1996). Trine Øland har i sin artikel A state ethnography of progressivism: Danish school pedagogues and their efforts to emancipate the powers of the child, the people and the culture ladet sig inspirere af Bourdieus uddannelsesstudier og undersøger udviklingen af dele af dansk uddannelsespædagogik. Øland påviser, hvordan skolepolitisk interesserede pædagoger og lærere i tiden omkring 2. verdenskrig bliver en del af en bredere kulturpolitisk bestræbelse, der benytter skolepædagogikken som et middel til at sikre Danmarks fremtid mod fascisme og nazisme. Disse kulturpolitiske strømninger ændrer sig imidlertid efter krigen til at advokere for velfærdsstatslige omsorgs- og demokratiseringsprojekter, der vil opbygge samfundet via bl.a. udvikling af befolkningen gennem skolegang. Øland benytter en kollektiv relationel biografisk metode ved at fokusere på de konkrete individer, der deltog i kampen, og de forskellige kategorier, de fremførte. Ølands artikel illustrerer ligeledes, hvordan de danske udviklingsprocesser hang tæt sammen med udviklinger i udlandet eller med andre ord, hvordan der også på uddannelsesområdet har fundet, hvad Bourdieu kalder transnational cirkulation (Bourdieu and Wacquant 2005) af ideer om indretningen og formålet med uddannelser sted via specifikke importører af diskurser for at bruge Dezalay og Garths begreb (Dezalay and Garth 1996). I artiklen Et sociologisk refleksivt perspektiv på BUM-modellen skitse til en feltanalytisk anvendelse af organisationsanalyse tager Kristian Delica og Anders Mathiesen udgangspunkt i en analyse af den danske strukturreform, der reformerede den danske offentlige sektor med forandringer af den kommunale og regionale forvaltning, og den såkaldte BUM-model (aftalen om strukturreformen med virkning fra 1. januar 2007 kan ses De skitserer, hvordan en feltanalytisk tilgang kan anvendes til at analysere den igangværende omorganisering af staten og den offentlige sektors sociale institutioner. BUM-modellen er en dansk administrativ organisationsmodel, der svarer til de generelle nyliberalistiske bestræbelser for både at omorganisere og privatisere den offentlige sektor og i forlængelse heraf at professionalisere ledelsesorganisationen i staten og de forskellige velfærdsinstitutioner. Delica og Mathiesen redegør indledende for, hvordan Bourdieus arbejder kan inspirere til feltanalytiske organisationsanalyser, der primært fokuserer på ændringer i institutionsstrukturer og i ledelsesorganisationen. Formålet med dette er at kunne belyse de
3 Redaktionens forord 7 sociale konsekvenser af ændringer i styrkeforholdet mellem de forskellige felter og de organisatoriske niveauer i det bureaukratiske felt. Herudover bringes oversættelser af nogle centrale tekster, hvor Bourdieu mere direkte forsøgte at analysere og diskutere staten. Den første tekst Statens venstre hånd og statens højre hånd er et interview med Bourdieu fra Interviewet refererer til La Misère du Monde (Bourdieu 1999), der repræsenterer Bourdieu og en række af hans kollegaers omfattende og mest udbredte analyser af statens praksisformer, som de er blevet ændret som følge af den i 1970erne og 1980erne påbegyndte konservative revolution eller hvad der også kan kaldes den nyliberalistiske reorganisering af staten. En proces der, som Bourdieu påviser, svækker statens venstre hånd til fordel for dens højre. Den næste tekst Modstridende interesser i staten er en artikel af Bourdieu fra Artiklen bærer delvist præg at være et bidrag til et kollokvium arrangeret af Emmanuel Wallerstein i Sessionen, hvori Bourdieu deltog, blev ledet af et af de store navne inden for strukturmarxismen, Etienne Balibar, og det er derfor han i udgangspunktet må forholde sig til den strukturmarxistiske statsopfattelse. I artiklen benytter Bourdieu direkte metaforen om statens højre og venstre hånd, idet han forklarer, hvorfor han foretrækker en feltanalytisk statsanalyse og derfor analyserer statens magt- eller myndighedsudøvelse som resultatet af de sociale kampe i et bureaukratisk felt med diverse eksterne relationer til de forskellige økonomiske, politiske, retlige og videnskabsfelter mm. I artiklen påviser Bourdieu ligeledes, hvordan det bureaukratiske felt er udviklet ikke mindst via en juriststand, der havde interesse i at udvikle staten. En udvikling Bourdieu sammenligner med den, der siden er sket i EU. Artiklen henleder opmærksomheden på den universelle statsordens radikale historicitet og på, at staten vedvarende er genstand for sociale kampe mellem repræsentanter for modstridende interesser som netop statens højre hånd og statens venstre hånd. Den tredje tekst Det politiske felt og symbolsk magt er et interview med Bourdieu fra 1991, der fokuserer på, at de politiske magtudøveres symbolske grundlag kan spille en afgørende rolle for statsmagten (Bourdieu 1991a). Samtalen er den indledende perspektivering til et Bourdieu-temanummer, der oprindeligt blev planlagt i forlængelse af Bourdieus to-dages besøg i Øst-Berlin et par uger før murens fald 1989, hvor han bl.a. forelæste på Humbolt Universitetet og holdt et nok lidt kontroversielt foredrag om Politisches Kapital als Differenzierungsprinzip im Staatssozialismus for SED-centralkomiteens Akademi for Samfundsvidenskab (Bourdieu 1991b: 33-39). Tidsskriftredaktionen understreger i en kort indledning om temanummerets baggrund, at Bourdieu tillægger dette differentieringsprincip den største betydning for at [kunne] forklare statssocialistiske samfunds funktions- og reproduktionsmekanismer (s. 482). I den oversatte samtale forklarer Bourdieu med baggrund i opløsningen af DDR, hvordan staten baseret på en abstrakt symbolsk orden på trods af uddannelsessystemets og mediernes reproduktion af en abstrakt diskursiv praksis eller
4 8 Praktiske Grunde 1-2 / 2010 ren politisk filosofi eller teologi som det kritisk formuleres i den næste artikel kan miste sin legitimitet og dermed den afgørende symbolske magt. Den fjerde tekst En videnskab om statens praksisformer, som Boudieu skrev med Olivier Christin og Pierre-Étienne Will, er en indledende oversigt fra et temanummer af Actes de la recherche en sciences sociales om staten fra Artiklen kan ses som et bidrag til at forklare, hvordan en praksisteoretisk statsanalyse kan bruges til at objektivere de sociale betydninger af forskellige praksisformer eller magtudøvelsesformer ved at historisere de historisk specifikke måder at indrette, legitimere og regulere statens institutioner og deres aktiviteter. Ved at inddrage forfattere bag videnskaberne om statens praksisformer peger Bourdieu på, hvordan forskellige administrative eliter har fået den symbolske kapital, som de anvender til at legitimere den dominerende symbolske orden, som også er statens orden, og herved også deres eget monopol på at varetage statens magt til at regulere magtrelationer i de sociale rum. På den vis er der en tæt relation mellem staten og de statslige eliter og forskningen om staten. De oversatte Bourdieu-tekster kan tilsammen ses som skitser til et forskningsprogram for en praksisteoretisk videnskab om staten, hvor et vigtigt analytisk redskab er begrebet om det bureaukratiske felt. Dette skal, som Arnholtz Hansen og Hammerslev erindrer om, ses i dets relationer til andre felter som fx det politiske felt, uddannelsesfeltet, mediefeltet, det retlige felt og til disse felters forskellige sociale institutionelle relationer (fx de forskellige retlige institutioner) og deres forskellige grupper af udøvende professioner (igen fx forskellige dele af den juridiske profession). Herudover findes der et andet gennemgående tema i teksterne, nemlig antegninger til studier af EU og hvad EU kan komme til at betyde. Ved bl.a. at bruge paralleller til nationale processer om statens oprindelse skitserer Bourdieu i grove træk nogle tendenser i udviklingen af EU. Endelig bringer vi et interview med Wacquant Straf som neoliberal fattigdomspolitik fra 2009, som blev foretaget i forbindelse med udgivelsen af hans bog Punishing the Poor. Interviewet med Wacquant var hans bud på et bidrag til dette temanummer om staten, fordi det illustrerer, hvordan han bruger Bourdieus begreb om det bureaukratiske felt til at synliggøre at staten kan forsøge at afhjælpe uønskede forhold på meget forskellige måder. Den kan socialisere dem ved at tage højde for deres oprindelse i samfundets kollektive organisering. Den kan medicinere dem ved at behandle dem som individuelle patologier. Eller den kan straffe dem ved at køre sine retshåndhævende agenter frem. Interviewet kan således ses som et forsøg på at vise, hvordan Bourdieus analyser af staten kan give nyttige værktøjer til konkrete analyser og som en illustration på, hvordan begrebet det bureaukratiske felt kan benyttes til at gentænke den straffende stat i avancerede samfund og til at give en sociologisk karakteristik af neoliberalismen. Wacquants bog om den straffende stat kan ligeledes ses som et signifikant udtryk for statens tilbagetrækning, som Delica og Mathiesen gør det i deres artikel i dette temanummer.
5 Redaktionens forord 9 Artiklerne i dette temanummer afspejler, hvor forskellige sociologisk refleksive undersøgelser, hvori staten indgår, kan være. Som vist i temanummeret kan forandringer i og af staten illustreres både ved institutionsanalyser, ved undersøgelser af forandringer i uddannelsesfeltet og ved forandringer i måden vi straffer på. Praktiske Grunde har også tidligere brag en lang række artikler, der indirekte vedrører staten i forhold til både det religiøse felt (nr. 1-2/2009), det kulturelle felt (nr. 1/2008) og uddannelsesfeltet (nr. 4/2009). Bourdieus studier og diskussioner om staten og magtfeltet har herudover i de senere år inspireret til en lang række undersøgelser af både nationale statslige forandringer (se fx Börjesson and Broady 2006, 29: ; Eyal 2005: ; Eyal, Szelenyi, and Townsley 1998; Christin 2005: ; Hammerslev 2006, 29:27-42; Wacquant 2005) og undersøgelser af transnationale felter (se fx Cohen 2007: 20-33; Cohen and Vauchez 2007, 32: 75-82; Dezalay and Garth 1996; Dezalay and Garth 2002; Hammerslev 2009, 20: 75-94; Hammerslev and Arnholtz Hansen 2010; Kauppi 2005). Alle disse studier kan ses som eksempler på hvordan den Bourdieu-inspirerede sociologi udvikler sig og kan videreudvikles fremover. Alle Bourdieu-teksterne er oversat af Anders Mathiesen. Praktiske Grunde takker Jérôme Bourdieu for venligt at give tilladelse til at bringe dem. Interviewet med Loïc Wacquant er oversat af Jens Arnholtz Hansen. Ole Hammerslev, Anders Mathiesen & Jens Arnholtz Hansen Referencer Börjesson M. & Broady D The Social Profile of Swedish Law Students: National Divisions and Transnational Strategies. Retfærd. Nordic Legal Journal 29 (3/114): Bourdieu P. 1991a. Politisches Feld und symbolische Macht (Gespräch mit Effi Böhlke und Joachim Wilke), i: Berliner Journal für Soziologie 1. Jg., Nr. 4, s b. Die Intellektuellen und die Macht, Hamburg: VSA-Verlag La Misère du monde. Paris: Editions du Seuil The State Nobility. Elite Schools in the Field of Power. Cambridge: Policy Press The Weight of the World: Social Suffering in Contemporary Society. Cambridge: Polity Press. Bourdieu P. & Wacquant L The Cunning of Imperialist Reason. In Pierre Bourdieu and Democratic Politics, ed L Wacquant Cambridge: Polity Press. Broady D Sociologi och Epistemologi: Om Pierre Bourdieus författarskap och den historiske epistemologin. Stockholm: HLS Förlag. Christin, O Ancien Régime Ballots: A Double Historicization of Electoral Practices, In Pierre Bourdieu and Democratic Politics, ed. Loïc Wacquant, Cambridge: Polity Press. Cohen A Who Are the Masters of the Treaties? Law and Politics in the Birth of European Constitutionalism. Praktiske Grunde. Tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab (2): Cohen A. & Vauchez A Introduction: Law, Lawyers, and Transnational Politics in the Production of Europe. Law & Social Inquiry 32 (1): Dezalay Y. & Garth B.G Dealing in Virtue: International Commercial Arbitration and the Construction of a Transnational Legal Field. Chicago: The University of Chicago Press.
6 10 Praktiske Grunde 1-2 / The Internationalization of Palaces War: Lawyers, Economists, and the Contest to Transform Latin American States. Chicago: University of Chicago Press. Eyal G The Making and Breaking of the Czechoslovak Political Field. In Pierre Bourdieu and Democratic Politics, ed L Wacquant, Cambridge: Polity Press. Eyal G., Szelenyi I. & Townsley E Making Capitalism without Capitalists: Class Formation and Elite Struggles in Post-Communist Central Europe. London: Verso. Habermas J Between Facts and Norms. Cambridge: Polity Press. Hammerslev O Kampen om den dømmende magt i Bulgarien: Import og eksport af ret, juridiske institutioner og ekspertise. Retfærd. Nordic Legal Journal 29 (2): Transatlantiske kampe i Østeuropa om retlige og statslige modeller. Dansk Sociologi 20 (4): Hammerslev O. & Arnholtz Hansen J Udkast til refleksive sociologiske studier af EU. In Hvorfor Bourdieu?, eds. K. Larsen & K. Esmark. København: Hexis Forlag (under forberedelse). Kauppi N Democracy, social resources and political power in the European Union. Manchester: Manchester University Press. Wacquant L Foreword. In The State Nobility - Elite Schools in the Feild of Power, ed P Bourdieu, ixxxii. Cambridge: Polity Press Pierre Bourdieu and Democratic Politics. Cambridge: Polity Press Punishing the poor: the neoliberal government of social insecurity. Durham NC: Duke University Press.
Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab ISSN 1902-2271. www.hexis.dk. praktiskegrunde. Tema: Bourdieu og Staten
Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab ISSN 1902-2271. www.hexis.dk praktiskegrunde Tema: Bourdieu og Staten 1-2 / 2010 ! praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og
Læs mereTematikker og tendenser i Loic Wacquants forfatterskab - en kort introduktion med blik for danske perspektiver
Tematikker og tendenser i Loic Wacquants forfatterskab - en kort introduktion med blik for danske perspektiver Symposion, Regensen 21.04.2017 Kristian Nagel Delica, Lektor Plan, by og proces, RUC Struktur
Læs merePraktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk
praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Det politiske felt og symbolsk magt Effi Böhlke i samtale med Pierre Bourdieu
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs merePraktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk
praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Et sociologisk refleksivt perspektiv på BUM-modellen Skitse til en feltanalytisk
Læs mereForsømte boligområder og sociale kampe
88 Praktiske Grunde 3 / 2009 Forsømte boligområder og sociale kampe Præsentation af Ph.d. afhandling Anders Mathiesen Troels Schultz Larsen: De Forsømte - skitse til en socialvidenskabelig analyse om relationerne
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereForvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab
Videregående egående metodekursus; Feltanalyser og refleksiv sociologi Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus
Læs mereIndledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2
Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet
Læs mereForord... 9 Indledning...11
Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14
Læs mereBourdieus videnskabsteori i anledning af:
af Anders Mathiesen Bourdieus videnskabsteori i anledning af: Viden om viden og refleksivitet Forelæsninger på Collège de France 2000-2001. Hans Reitzels Forlag 2005 (190 sider). Jeg siger gerne at sociologi
Læs mereSocial- og sundhedsprofessioner, videnskab, teknologier og nye udfordringer
Social- og sundhedsprofessioner, videnskab, teknologier og nye udfordringer Kristian Larsen I dette temanummer studeres forskellige dimensioner af og udfordringer i forhold til de professioner, der ofte
Læs mereSOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST
SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereSymbolsk vold i børnehaven
Symbolsk vold i børnehaven af Brian Højer Lorentsen og Steen Søndergård (Upubliceret uddrag af Fysisk kontakt som symbolsk vold) Ved at observere i en almindelig dansk børnehave har vi set tre indikatorer
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs meretidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen
tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs merePOKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet
POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs merePraktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk
praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Bourdieu og staten Jens Arnholtz Hansen & Ole Hammerslev Abstract: Bourdieu
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereDet Moderne Danmark. E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereMagt iflg. Bourdieu og Foucault
Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til
Læs mereProfessioner, eliter og strategier: Nordiske og internationale studier af juridiske eliter
Professioner, eliter og strategier: Nordiske og internationale studier af juridiske eliter Ole Hammerslev Elitesociologien, professionssociologien, retssociologien og den almene sociologi har på forskellig
Læs mereUddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016
Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2
Læs mereStudieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard
Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereHenimod entreprenant miljøpraksis - en præliminær analyse af dansk miljøekspertise som socialt felt
Yves Dezalay og Mikael Rask Madsen Henimod entreprenant miljøpraksis - en præliminær analyse af dansk miljøekspertise som socialt felt Betydningen af professionel viden og know-how i konstruktionen af
Læs mereProfessionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand
Læs mereFRONTLINJER MED MEDIERNE OG MILITÆRET I KRIG
STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED FRONTLINJER MED MEDIERNE OG MILITÆRET I KRIG CHARLOTTE AAGAARD H.-C. MATHIESEN JENS RINGSMOSE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i global politik og sikkerhed
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereLEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis
LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,
Læs mereAT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING!
ATVÆRELÆRERSTUDERENDEIETFELT UNDERFORANDRING 1ENUNDERSØGELSEAFENGRUPPELÆRERSTUDERENDES PRAKSISFORMER SPECIALERAPPORT JOHANNENIELSEN AALBORGUNIVERSITET Titelblad Atværelærerstuderendeietfeltunderforandring
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Michael
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereForord. Maj 2006 Forfatterne
Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs merePædagogfaglig ledelse
Pædagogfaglig ledelse Om ledelse af pædagogiske institutioner Daniela Cecchin & Mikael Wennerberg Johansen red. Indhold INDHOLD Forord Lasse Bjerg Jørgensen Indledning Daniela Cecchin og Mikael Wennerberg
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereAnalyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette
Læs mereDET AFFEKTIVE ARBEJDE nye udfordringer til professionelle og professionsuddannelser
DET AFFEKTIVE ARBEJDE nye udfordringer til professionelle og professionsuddannelser Katrin Hjort Professor Syddansk Universitet Dansk-Norsk Konference DET AFFEKTIVE ARBEJDE: Arbejdet med at understøtte
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?
Side: 1/12 Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Illustreret af Annette Carlsen Faglige temaer: Smagslege,
Læs mereDet ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:
Læs mereProfessionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen
Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereGrundtvig som samfundsbygger
1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.
Læs mereMagtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse
Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2017 Institution EUC Nordvest/EUX Business Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Business Samfundsfag
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereNye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori
Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE
Læs mereSofie Hur Jørgensen Forår 2011
Sofie Hur Jørgensen Forår 2011 en analyse af forældres forskellige betydninger for folkeskolen - mellem fællesskab og faglighed Speciale Socialvidenskab Roskilde Universitet Vejleder: Anders Mathiesen
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereEmne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret)
STUDIEPLAN ENGELSK: 10. klasse (2 ugentlige timer = 51,75 timer) Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret) Løbende og efter behov dykkes
Læs mereOplæg om hfanvendelsesorientering
Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereKritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Nordvest/EUX Business EUX Business Samfundsfag
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mere2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er
Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereHvad uddannes pædagoger til og hvordan?
FORSKNING I PÆDAGOGERS PROFESSION OG UDDANNELSE Redaktionelt Hvad uddannes pædagoger til og hvordan? https://tidsskrift.dk/fppu FPPU vol. 3 no. 1 2019 issn 2446-2810 Tema: Hvad uddannes pædagoger til og
Læs mereJ0rgen Dalberg-Larsen. Lovene og livet. - en retssociologisk grundbog. 5. udgave
J0rgen Dalberg-Larsen Lovene og livet - en retssociologisk grundbog 5. udgave Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 11 DEL I - GENEREL INTRODUKTION KAPITEL 1 - Hvad er retssociologi?
Læs mereFra sogn til velfærdsproducent
Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereDåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg
Tidsskriftet Fønix, Årgang 2018, s. 237 240 Dåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg Martin Bendixen Rønkilde, sognepræst Sankt Nicolai Kirke, Kolding Dette værk er licenseret under en Creative
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereSociologi, efteråret 2011
Sociologi, efteråret 2011 Undervisere: Gorm Harste (GH), Marie Østergaard Møller (MØM), Lasse Engelbrecht Lindekilde (LEL, koordinator) Tid/sted: Forelæsninger: Tirsdage kl. 16.00 18.00 Store Søauditorium.
Læs mereNye vilkår for politik, uddannelse og børnehave:
Oplæg: KAMPEN OM DAGINSTITUTIONEN Nye vilkår for politik, uddannelse og børnehave: Transnationale agenturer som blik til at forstå skole- og dagtilbuds-policy Den transnationale vending efter 2. Verdenskrig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereLærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen
Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereHistorisk samfundsanalyse og videnskabsteori E2017
1 Jespersen, Jesper: Hvad er makroøkonomi? 1 Kilde: Introduktion til makroøkonomi Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2009 ISBN: 9788757415575 2 Krugman, Paul; Wells, Robin: Supply and Demand 11 Worth
Læs mereUlrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber
Ulrich Beck Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber D kosmopolitan sociologi Metodologisk nationalisme kosmopolitanisme kosmopolitisering Kritik af metodologisk nationalisme udsyn
Læs mere5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereLav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen
Læs mereMED BOURDIEU I EMPIRIEN OG MED FOUCAULT I HÆLENE
MED BOURDIEU I EMPIRIEN OG MED FOUCAULT I HÆLENE - EKSEMPLER PÅ PRAKTISK EMPIRISK ARBEJDE ÅRSSKRIFT FOR HEXIS FORUM FOR SAMFUNDSVIDENSKABELIG FORSKNING RED. JENS ARNHOLTZ HANSEN OG PETER KOUDAHL FORLAGET
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereFORMIDLINGSKONFERENCE
FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET
Læs mereLouise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016
Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,
Læs mereVed Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen
PRÆSENTATION AF OMBUDSMANDENS BERETNING FOR 2009 PÅ DET OFFENTLIGE DEBATMØDE MED RETSUDVALGET DEN 30. NOVEMBER 2010 Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen 17. november 2010 1. Det er, ligesom
Læs mereRedaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17
Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første
Læs mere