Nye vilkår for politik, uddannelse og børnehave:

Transkript

1

2 Oplæg: KAMPEN OM DAGINSTITUTIONEN Nye vilkår for politik, uddannelse og børnehave: Transnationale agenturer som blik til at forstå skole- og dagtilbuds-policy Den transnationale vending efter 2. Verdenskrig Koblingen mellem økonomisk vækst og uddannelse Vidensøkonomier og frygten for at sagte agterud Sammenlignelighedens politik og Den Åbne Koordinationsmetode Afhængigheden af policy råd fra transnationale agenturer Globaliseringstådet, Vækstforum, Produktivitetskommission, Kvalitetsudvalg m.m. Tilpasning til Bologna Processen: samt accountability regimer Hvem sætter dagsordenen?

3 Oplæg: KAMPEN OM DAGINSTITUTIONEN Transformation af dagtilbud for 0-6-årige: Dagtilbud integreres i nationale uddannelses-strategier OECD Directorate of Education (2001), Subgroup School & Pre-school + EU & Bologna-ditto Starting strong (2001, 2006, 2012) samt Babies & Bosses 2007 m.m. Overgang fra social- til undervisningsministeriet (og alligevel ikke???) Evidens-informeret dagtilbudspraksis i lærings-regi: EVA & Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning PALS, DUÅ, LP-modellen m.m. Opstramning af kommunalt tilsyn Sociale teknologier: læreplaner, sprogvurdering, børnemiljøvurderinger m.m. Ny Nordisk Skole og konkurrencestaten

4 Oplæg: KAMPEN OM DAGINSTITUTIONEN De transnationale giganter: OECD Fra CERI (1968) til Directorate of Education: sub-group Pre-school and school (2002) Pre-school: De skandinaviske lande opfattes som den gyldne standard / det ledende benchmark in ECEC Starting Strong & Babies and Bosses School: PISA, TALIS, (AHELO) Country reports: Evalueringskultur i skolen, dansk pædagogisk og uddannelsesforskning EU Lissabon Strategien, Europe 2020, Kompetence-nøglen in LLL & Det 8. Rammeprogram DG Education & Culture: sub-group School (inkluderer ECEC)

5 CASE: DAGTILBUD Oplæg: KAMPEN OM DAGINSTITUTIONEN Obligatorisk national lovgivning: Dagtilbudsloven (2007) Læreplaner, Sprogscreening; Børnemiljøvurderinger Kommunale forpligtelser: børnepolitik, pædagogiske værktøjskasser Deltagelse i KLs Tværkommunale Kvalitetsprojektparticipation Kommunalt selvstyre>< strammere økonomiske rammer fra staten Ude på institutitonerne: Decentraliseret vs. Centraliseret (områdeledelse) Den vigtige leder-rolle: at oversætte de eksterne krav Inspiration fra kritisk masse; arbejdsdeling Den pædagogiske læreplan: Først negativ, siden positiv; Pædagogik på dagsordenen; Fælles fagsprog og begreber (professionalisering); Bedre til at legitimere/ forklare til forældre m.m.; Udgangspunkt i eksisterende praksis

6 CASE: SKOLE Oplæg: KAMPEN OM DAGINSTITUTIONEN Obligatorisk national lovgivning: OECD-rapporter, PISA, læreruddannelse, følgeforskning elevplaner, test, kommunale kvalitetsrapporter Kommunale forpligtelser: Kommunale kvalitetsrapporter, Kommunalt selvstyre>< strammere økonomiske rammer fra staten Ude på institutitonerne: Den lærende organisation Den vigtige leder-rolle: krydspres Inspiration fra kritisk masse; arbejdsdeling

7 Oplæg: KAMPEN OM DAGINSTITUTIONEN Omformatering af den mentale harddisk Kobling mellem vidensøkonomi og uddannelse: Globaliseringsråd, Vækstforum, Task Force og 360 Graders Service Eftersyn Nye vilkår for professionalisering i lyset af den transnationale vending? Hvordan kan transnational videnspolitik gøres brugbar i egne politiske/professionelle strategier?

8 Oplæg: KAMPEN OM DAGINSTITUTIONEN Får pædagoger mere eller mindre autonomi? Empirien peger i begge retninger: På nationalt og transnationalt niveau: Professionalisering og uddannelse kommer på dagsordenen Vidensøkonomi Forskning og vidensudvikling På lokalt niveau: Afhænger af kommunen Afhænger af den lokale ledelse Afhænger af pædagogernes strategier og attituder

9 Evidens & Who Knows What Works? En videnspolitisk gyser mellem muligheder og faldgruber Hvad er evidens og hvilken viden er der brug for? Hverdagssprog og juridisk sprog Keyword-migration fra medicinen over det sociale- til uddannelsesområdet Cochrane, Campbell, EPPI, DCU m.m. (med fødselshjælp fra OECD) Mange bud på evidens/ What Works oversigter: G. Brophy; A. Helmke, H. Meyer, J. Hattie m.fl. Er evidens det samme overalt (approach, metode, policy og praksis) Global evidens; lokal evidens; Blind evidens m.m. Eksterne vs. Interne evidens-former Evidenstænkningen og naturen af genstandsfeltet Kan vi bruge evidens-begrebet? eller skal vi konstruere et andet? (P. Fibæk Laursen) Den endelige løsning eller en flydende betegner? Positivisme-striden revisited

10 Evidens & Who Knows What Works? En videnspolitisk gyser mellem muligheder og faldgruber Bud på begreber til en taktisk krigsmaskine: Evidens er ikke det samme overalt (approach, metode, policy og praksis) Skal vi acceptere evidens-begrebet >< konstruere et andet (jf. Habermas, Laursen, Hjort m.fl.)? Global evidens Lokal evidens. Blind evidens Eksterne evidens >< interne evidens Andre bud?

11 Evidens & Who Knows What Works? En videnspolitisk gyser mellem muligheder og faldgruber Evidens: Best Case vs Worst Case a. BEST CASE: mere viden om pæd.praksis og konsekvenser heraf: i. mere reflekteret uddannelsespolitik ii. mere omhyggelig tilrettelæggelse af læringsmiljøer b. WORST CASE: voldsomt videnstab, fordi: i. allerede eksisterende viden blandt professionelle m.fl. anerkendes og udvikles ikke, ii. særlige interesser i og definitioner af videnskab erobrer monopol på at definere, hvad viden er, og hvad der virker