KVALITET PÅ KEA 2018

Transkript

1 KVALITET PÅ KEA 2018

2 KVALITET PÅ KEA På KEA er målet om kvalitet og relevans i uddannelserne den grundlæggende præmis for det samlede arbejde. KEAs uddannelser skal skabe værdi for samfundet og for den enkelte dimittend. Det kræver, at de enkelte uddannelser på KEA har klare profiler med det rette faglige indhold og høje kvalitet i forhold til branchernes behov, de politiske prioriteringer samt de studerendes ønsker. Udgangspunktet for kvalitetsarbejdet på KEA er, at de studerendes læring sættes i centrum. Kvalitet på KEA har fokus på både viden, færdigheder og kompetencer, som de studerende får med som et givent slutprodukt af visningen, og på de processer, der foregår i og omkring visningen. Kvaliteten udvikles og sikres derfor på alle niveauer af KEA. Kvalitet defineres som: Det arbejde, vi bevidst gør for at udvikle og sikre visningen og uddannelserne. KVALITETSKULTUR Kvalitetsarbejde er en fælles proces, der involverer og har udgangspunkt i KEAs ledelse, medarbejdere og studerende. Kvalitet skabes gennem kvalitetskulturen og indebærer, at alle i deres aktiviteter gør sig umage med at forbedre uddannelserne og visningen. Kvalitetskultur drejer sig også om at sætte konkrete mål for udviklingen af og rammerne om uddannelserne og at forfølge disse mål. På KEA skal de studerendes læring være i centrum, når disse mål og indfries i det daglige arbejde. Det kræver en bevidst stillingtagen til, hvilke mål man ønsker at nå, samt implementering af et praksisnært kvalitetsbegreb, der kan og skal eksekveres af den enkelte medarbejder i hverdagen. En grundlæggende præmis for dette arbejde er, at der for alle KEAs medarbejdere, studerende og interessenter er en fælles forståelse af og gennemsigtighed om mål, midler og rammer for KEAs arbejde. KEAs kvalitetskultur kommer til udtryk på alle niveauer: I målet med uddannelsen samt indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse af visningen. I det løbende arbejde med at forbedre uddannelserne, visningen og rammerne omkring dette. Igennem udvikling af nye uddannelser og uddannelseselementer. Igennem professionalisering af arbejdsgange, standarder og procedurer. I den løbende evaluering og opfølgning på de oplevede forhold og de tiltag, der sættes i værk. Kvalitetskultur er, når alle anerkender vigtigheden af at arbejde med kvaliteten og løbende tager hånd om de problemstillinger, de ser i hverdagen, som en integreret del af det daglige arbejde for studerende, visere, administrative funktioner og ledelser. Kvalitet på KEA er en holdning til arbejdet og dermed mere end blot en handling, der kan eksekveres halvårligt, når der foreligger nye tal eller evalueringer af medarbejdere og processer. Kvalitetsarbejdet handler om at bygge bro og skabe mening mellem kvalitetsmål, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling: Kvalitetsmål er fastsættelse af strategiske mål om reelle og konkrete forbedringer af kvalitetsarbejdet på KEA på et kvalificeret grundlag. 2

3 Kvalitetsudvikling er nødvendig for, at KEA løbende udvikler sine mål og forbedrer sine ydelser gennem en effektuering af de fastsatte mål samt gennem skabelsen af en ægte kvalitetskultur. Dette indebærer en konkretisering, iværksættelse og løbende justering af KEAs kvalitetsarbejde samt den nødvendige kompetenceudvikling af medarbejdere fra topledelse til den enkelte medarbejder. Kvalitetssikring er nødvendig for, at KEA kan dokumentere kvaliteten i KEAs ydelser internt og eksternt. Det omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer samt en sikker håndtering af den myndighedsopgave, KEA som offentlig institution varetager. KEA vil leve op til såvel interne som eksterne krav i forhold til lovgivning og KEAs strategiske rammekontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet samt interne og eksterne interessenters behov for kvalificeret og reel information om KEAs uddannelser. Der er tale om en løbende proces, hvor processer griber ind i og forudsætter hinanden og ikke nødvendigvis i en fast rækkefølge. Det ene års arbejde griber ligeledes naturligt videre i det næste. På KEA nødvendiggør kvalitetsarbejde en fleksibilitet for hele tiden at kunne håndtere såvel de små som de store kvalitetsprocesser, og såvel de enkelte mål som deres indbyrdes sammenhæng og afhængighed. ANSVAR OG ORGANISERING AF KVALITETSARBEJDET Ansvaret for kvalitet en fælles opgave på KEA, hvilket støttes af en klar og entydig placering af kvalitetsopgaverne, så den enkelte medarbejder oplever en gennemsigtig kvalitetsorganisation, som de kan orientere sig i og rette henvendelse til, når de oplever konkrete kvalitetssvigt. Rektor og den samlede direktion har det overordnede ansvar for KEAs kvalitetspolitik, og for at udmøntningen sker via de rette enheder og på det rette ledelsesniveau i organisationen. Uddannelsescheferne har ansvar for kvaliteten i de enkelte uddannelsesudbud, her gennemførsel, formidling og opfølgning på kvalitetsarbejdet på uddannelserne. Chefer for de tværgående funktioner og stabe har ansvar for at udarbejde kvalitetspolitikker og procedurer for deres områder og at vejlede og supportere programområderne. KEA Kvalitet står i centrum for KEAs kvalitetsarbejde. KEA Kvalitet er KEAs tværgående funktion for kvalitetsarbejde og har ansvar for at støtte KEAs målsætninger for kvalitetsarbejdet og det kvalitetsarbejde, der foregår lokalt. KEA Kvalitet iværksætter og faciliterer derfor en række tværgående tiltag med det formål at kvalitetssikre og -udvikle KEAs uddannelser og rammerne herfor i forhold til de opstillede kvalitetsmål. En detaljeret beskrivelse af opgaver og ansvar fremgår af bilag 1 og i de enkelte evalueringskoncepter. FOR KEAS KVALITETSARBEJDE KEAs kvalitetsarbejde skal støtte KEAs mission, vision og strategi om at udvikle og udbyde erhvervsakademi-, professionsbachelor- og deltidsuddannelser inden for området teknologi og business. Uddannelserne skal have dybe rødder i praksis og et højt fagligt niveau. KEA har fastsat fem grundlæggende mål med kvalitetsarbejdet i delstrategien for KEA Kvalitet. Målene støtter KEAs overordnede strategi, og arbejdet med at nå målene skal til enhver tid kunne dokumenteres. 3

4 KEAS STRATEGISKE FOR KVALITETSARBEJDET 1 Studerende i centrum KEA udvikler sin kvalitetskultur, så den er nærværende og transparent, og arbejder løbende med kvalitetssikring og udvikling af KEAs uddannelser, så de er attraktive og tydelige for de studerende, relevante for erhvervslivet og er baseret på den nyeste viden og med det rette indhold og niveau. 2 3 Balance Fællesskab KEA arbejder strategisk og systematisk med kvalitet på alle niveauer og støtter, at KEA lever op til både eksterne og interne krav med den rette balance i fagligt indhold og niveau og praksisnær didaktik og pædagogik. KEA sikrer ensartet fokus på kvalitet og fælles rammer og vilkår på tværs af alle KEAs uddannelser. 4 Netværk 5 Ressourcer KEA indgår i relevante netværk med ministerier, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og faglige organisationer, der kan støtte og kvalificere KEAs arbejde med kvalitetssikring og udvikling af KEAs uddannelser og sammenhæng med det øvrige uddannelsessystem. KEA udvikler nye attraktive uddannelser med høj kvalitet, der styrker KEAs samlede uddannelsesportefølje og bidrager til KEAs indtægtsgrundlag KEAs KVALITETSSIKRINGSSYSTEM Kvalitet kræver løbende opmærksomhed, omtanke og handling. På KEA foretages der løbende evalueringer af visning, rammer for læring, de samlede uddannelser, praktikforløb og dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet. KEA har herudover fastsat tolv standarder for kvalitetsarbejdet på KEA for entydigt at definere minimums- eller maximumsværdier for, hvornår der forekommer utilfredsstillende forhold, som der skal handles på. Standarderne indgår i alle relevante evalueringsprocesser, og der foretages løbende screeninger af evalueringerne, som tilgår programledelsen. KEAs overordnede kvalitetsstandarder er: KEAs TOLV KVALITETSSTANDARDER Videngrundlag Andel visere inddraget i forskning- og innovationsprojekter Andel af afsluttende eksamensprojekter, der udarbejdes i samarbejde med erhvervslivet* Vurdering af relevans af cases i visningen* 4

5 Indhold og niveau Relevans Vurdering af visningen Vurdering af organisering af den enkelte uddannelse Studieintensitet Fastholdelse* Gennemførelsestid* Aftagers tilfredshed med praktikanters faglighed* Ledighedsgrad* Grad af internationalisering på uddannelserne* Relevans i forhold til ens job** Se bilag 3 for yderligere beskrivelse af kvalitetsstandarderne og tilknyttede grænseværdier. * Kun fuldtidsuddannelser, ** Kun deltidsuddannelser Herudover foretages der årligt en opsamling og selvevaluering ved hjælp af kvalitetsrapporten på hvert programområde. Her opgøres målene/grænseværdierne for kvalitetsstandarderne og en række øvrige indikatorer på de enkelte uddannelser. Kvalitetsrapporten danner udgangspunkt for en drøftelse mellem uddannelseschefer, kvalitetsudvalget og KEA Kvalitet, og de formidles til både direktionen og tværgående chefer. Kvalitetsrapporten skaber dermed rum for en struktureret refleksion, hvor formålet er at gøre status på året, der gik, samt give et evidensbaseret grundlag for videre udvikling. Bestyrelsen orienteres om processen og de handlingsplaner, der udfærdiges på baggrund af det samlede forløb. Kvalitetsrapporten og selvevalueringen udvides hvert sjette år efter en turnusplan for KEAs uddannelser med en uddannelsesevaluering. Her inddrages eksterne eksperter med relevant erfaring og viden med henblik på at kvalificere kvaliteten og relevansen af uddannelserne yderligere. UDVIKLING AF EKSISTERENDE OG NYE UDDANNELSER Ved udvikling af en eksisterende uddannelse har uddannelseschefen det faglige ansvar for at sikre, at uddannelsen revideres på et evidensbaseret grundlag og efter behørig inddragelse af eksterne parter fra aftagerbrancher og uddannelsesinstitutioner, der enten er fødekæde til uddannelsen eller aftager af uddannelsens dimittender. Udkast til revideret studieordning skal godkendes i KEA Kvalitet for at sikre legalitet og endelig godkendelse af rektor. Uddannelsens nationale dele kvalitetssikres hos den institution, hvor uddannelsesnetværkets formand er ansat i henhold til Procedure til kvalitetssikring af studieordningernes nationale dele. Ved udvikling af nye uddannelser og/eller uddannelsesudbud følges Procedure for udvikling af nye uddannelser og udbud for at sikre indhold, relevans og forankring i organisationen. Inden for en ny uddannelses første år kan KEA Kvalitet beslutte at iværksætte en kvalitativ søgelse, hvor KEA Kvalitet taler med studerende, visere og ledelsen på uddannelsen om opstarten og eventuelle udfordringer i det daglige arbejde. Undersøgelsen sættes i gang efter behov, og resultaterne videregives til uddannelsesdirektør og respektive uddannelseschef samt tilgår det kommende års kvalitetsrapportmateriale. 5

6 BILAG 1 ANSVAR FOR UDDANNELSESKVALITET PÅ KEA På KEA er det et fælles ansvar at tage hånd om problemer, når de opstår, og et fælles ansvar at medvirke til at bevare og udbrede en proaktiv kvalitetskultur. For at sikre et effektivt arbejde med uddannelseskvalitet, hvor medarbejderne ved, hvor de skal henvende sig, hvis de oplever kvalitetssvigt, er KEAs organisation beskrevet i forhold til kvalitetsopgaver og -ansvar. BESTYRELSEN Bestyrelsens ansvar og opgaver er defineret i KEAs vedtægter Bestyrelsen er bemyndiget til at ansætte og afskedige KEAs rektor. Bestyrelsen er øverste ansvarlige for at fastsætte de strategiske rammer for udviklingen og driften af KEAs uddannelser og virke på uddannelsesområdet på kort og langt sigt. Bestyrelsen godkender det samlede budget for KEA efter forelæg fra rektor og indgår en rammekontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet, som danner grundlag for udviklingen og driften af KEA. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordninger og kapacitet for institutionens uddannelser. REKTOR Rektors ansvar og opgaver er defineret i KEAs vedtægter 15. Rektor er i sin drift af KEA ansvarlig over for bestyrelsen og har ansvar for, at uddannelserne og øvrige opgaver gennemføres i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og at det sker inden for rammerne af det budget, som bestyrelsen har godkendt. Rektor har det overordnede ledelsesansvar i alle sager, her ansættelser og afskedigelser, godkendelser af uddannelser og udbud, samarbejdsrelationer og -aftaler i ind- og udland, forskning- og udviklingsarbejde samt kvalitetssikring af uddannelsesaktiviteter. DIREKTIONEN Direktionen på KEA omfatter rektor, uddannelsesdirektør og ressourcedirektør. Direktionen er øverst ansvarlig for den strategiske retning og daglige drift af KEA i alle henseender. LEDELSESGRUPPEN Den samlede ledelsesgruppe omfatter rektor, direktører, uddannelseschefer og stabs- og driftschefer for de tværgående funktioner. Ledelsesgruppen er tilsammen ansvarlig for at koordinere beslutninger i relevante grænseflader i organisationen og sikre videndeling på tværs af KEA. STABS og DRIFTSCHEFER De tværgående funktioner omfatter Ledelsessekretariatet, KEA Kommunikation, KEA HR & Kvalitet, KEA Økonomi, KEA Campusservice, KEA Studieservice og KEA It-service. Stabscheferne for Ledelsessekretariatet, KEA Kommunikation og KEA HR & Kvalitet refererer til rektor, og driftscheferne for KEA Økonomi, KEA Campusservice, KEA Studieservice og KEA Itservice refererer til ressourcedirektøren. Stabs- og driftscheferne har inden for deres område personale- og budgetansvar. Stabs- og driftscheferne er derudover ansvarlige for, i overensstemmelse med KEAs strategi og målsætning, at fastsætte en strategi for det tværgående om- 6

7 råde, at implementere de strategiske tiltag samt løbende og systematisk at evaluere afdelingens arbejde. Arbejdet sker ofte i samarbejde med et eller flere programområder og/eller andre stabs- og driftsfunktioner. I kvalitetsarbejdet er stabs- og driftsfunktioner ansvarlige for at følge op på evalueringsresultater, som ligger inden for deres opgaveportefølje, fx studievejledning, it og fysiske faciliteter. Dette omfatter udarbejdelse af handlingsplaner, hvor det er nødvendigt. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSOMRÅDET Uddannelserne er forankret i fem programområder KEA Byg, KEA Design, KEA Digital, KEA Teknik og KEA Kompetence. Herudover er KEA Forskning og Innovation forankret i dette område. Hvert programområde har en uddannelsesledelse, der samlet har det overordnede personaleog budgetansvar på det pågældende programområde. Uddannelsesledelsen består af de tilknyttede uddannelseschefer på programområdet. Uddannelsesledelsen på KEA Kompetence består af chefen for KEA Kompetence, udviklingschefen og den administrative leder. Uddannelsesledelsen er ansvarlig for gennemførsel, formidling af og opfølgning på kvalitetsarbejdet på uddannelsesniveau, her alle KEAs tværgående evalueringer og nøgletal. Som led i kvalitetsarbejdet er uddannelsesledelsen ansvarlig for udarbejdelse og opfølgning på den årlige kvalitetsrapport. Uddannelsesdirektøren kan udpege en af uddannelsescheferne på programområdet til at være kvalitetsansvarlig og formand for programområdets kvalitetsudvalg. Uddannelsesledelsen fastlægger herudover ansvars- og opgavefordeling imellem sig for samarbejdet med stabs- og driftsfunktioner og de tilhørende kvalitets- og driftsopgaver blandt uddannelsescheferne. Uddannelsesledelsen har det løbende ansvar for udvikling af nye udbud og/eller justering af eksisterende udbud. Arbejdet finder sted i samarbejde med kvalitetschefen og relevante interne og eksterne interessenter, her uddannelsesnetværk. Chefen for Forskning og Innovation har inden for sit område personale- og budgetansvar. Chefen for Forskning & Innovation er ansvarlig for at kvalitetssikre forsknings- og innovationsprojekter på KEA og støtte, at de giver værdi til og integreres i uddannelsernes videngrundlag, samt løbende og systematisk at evaluere afdelingens arbejde. Arbejdet sker ofte i samarbejde med et eller flere programområder og/eller andre stabs- og driftsfunktioner. I kvalitetsarbejdet er chefen for Forskning & Innovation ansvarlig for at følge op på evalueringsresultater, som ligger inden for opgaveporteføljen, fx i forhold til forankring og spredning af forskningsprojekter i forhold til de enkelte programområder. Dette omfatter udarbejdelse af handlingsplaner, hvor det er nødvendigt. UDDANNELSESCHEFER Uddannelsescheferne refererer til uddannelsesdirektøren. Den konkrete fordeling af ansvar og opgaver fastlægges af uddannelsesdirektøren efter samråd med uddannelsescheferne. Alle beskrivelser af ansvars- og opgavefordeling samt procedurebeskrivelser for centrale drifts- og kvalitetsindsatser skal fastlægges skriftligt og offentliggøres på Fronter. Den ansvarlige uddannelseschef har det samlede ansvar for den daglige drift, udvikling, videngrundlag og kvalitetssikring af de uddannelser, vedkommende er chef for med behørig inddragelse af KEA Forskning & Innovation, andre uddannelsesområder samt relevante stabs- og driftsfunktioner. 7

8 KVALITETSUDVALG Uddannelsesdirektøren skal nedsætte et eller flere kvalitetsudvalg på hvert programområde, som skal støtte formidlingen og ejerskabet til kvalitetsarbejdet hos visere og studerende. Den relevante uddannelseschef skal indgå som formand for udvalget og sikre en løbende kobling til KEA Kvalitet, uddannelsesledelsen på programområdet samt formidling af tiltag og resultater af kvalitetsarbejdet til programområdets samlede medarbejdergruppe. Kvalitetsudvalgets arbejde er beskrevet i bilag 4. UDDANNELSESUDVALG Uddannelsesudvalgenes rolle og opgave er defineret i KEAs vedtægter kapitel På KEA er der ifølge vedtægterne nedsat 6 uddannelsesudvalg, som dækker alle institutionens fuldtids- og deltidsuddannelser. For hvert udvalg er det i vedtægter defineret hvilke eksterne parter, der udpeger et medlem til udvalgene. To medlemmer udpeges blandt hhv. medarbejder og studerende på det relevante programområde. Uddannelsesudvalgene rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det relevante programområde mht. uddannelsernes kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Udvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser, udvikling af nye visnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger til de lokale dele af studieordninger inden for udvalgets område til rektors godkendelse. UNDERVISERNE Underviserne er til alle tider forpligtet til at tage ansvar for og medvirke til at sikre kvaliteten af KEAs uddannelsesaktiviteter. Underviserne er desuden forpligtet til at støtte op om og medvirke til at skabe en konstruktiv kvalitetskultur både i deres samspil med de studerende og kollegialt. KEAs medarbejdere er repræsenteret i KEAs bestyrelse med to repræsentanter. De er repræsenteret i de lokale samarbejdsudvalg (LSU), det centrale samarbejdsudvalg (CSU) og arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Derudover er viserne også repræsenteret i uddannelsesudvalgene. DE STUDERENDE De studerende er til alle tider ansvarlige for at indgå aktivt i kvalitetsarbejdet på deres uddannelse. Det vil sige, at de studerende konstruktivt deltager i de løbende evalueringer og dialog om aktiviteterne på og omkring deres uddannelse og studiemiljø. De studerende er repræsenteret i KEAs bestyrelse med to repræsentanter. De studerende har derudover mulighed for at organisere sig og derigennem yde indflydelse på KEA jf. vedtægter 17. KEA støtter aktivt op om de studerendes organisering og aktiviteter via KEA Studieservice. 8

9 BILAG 2 KEAS FEM FASTE EVALUERINGER FOR STUDIETIDEN PÅ KEA Fuldtidsuddannelser Deltidsuddannelser Evaluering af rammer for læring (National kvalitetsmåling) Hvem Alle studerende Hvornår Hvorfor Hvert andet år i oktober/november (fra 2018). Evalueringen gennemføres af Forsknings- og Uddannelsesministeriet for at afdække dels de studerendes indsats og tilgang til læring og dels den måde, KEA sætter rammerne for læring i form af læringsmiljøer på uddannelsen. Undersøgelsen gennemføres sammen med dataindsamling til Uddannelseszoom. Brugertilfredshed (BTU) Hvem Alle studerende Hvornår Hvorfor Hvert andet år i oktober/november (fra 2017) Evalueringen fokuserer bl.a. på ledelse og organisering af uddannelsen, visning, socialt miljø, fysisk miljø, udstyr & materialer, egen indsats, eksamener & prøver for at kvalitetssikre og udvikle uddannelserne. Undervisningsevaluering Hvem Alle studerende Alle studerende Hvornår Hvorfor Løbende ved afslutning af fag/modul eller semester For den enkelte viser er evalueringen et redskab til dialog med nærmeste leder, og et værktøj til selvrefleksion, teamsamarbejde og udvikling af egen pædagogisk og didaktisk praksis. Herudover er visningsevalueringen et led i kvalitetssikring af visningen og uddannelserne. Løbende ved afslutning af modul For den enkelte viser er evalueringen et redskab til dialog med nærmeste leder, og et værktøj til selvrefleksion, teamsamarbejde og udvikling af egen pædagogisk og didaktisk praksis. Herudover er visningsevalueringen et led i kvalitetssikring af visningen og uddannelserne. 9

10 Praktikevaluering Hvem Hvornår Alle studerende samt praktikværter Ved afslutning af praktikophold Hvorfor Formålet er at kvalitetssikre praktikopholdet samt sikre en korrelation mellem uddannelsernes indhold og arbejdsmarkedskompetenceefterspørgsel samt udvikle uddannelserne efter kompetencebehovet Dimittendsøgelse Hvem Alle dimittender fra de årgange, der blev færdige 1-2 år før søgelsen gennemføres Alle dimittender fra hele uddannelser bliver spurgt en gang Hvornår Hvert 2. år i november /december 1 gang årligt - ca. 1 år efter dimission Hvorfor Undersøgelsen gennemføres af Uddannelses- og Forskningsministeriet og skal kvalitetssikre og udvikle uddannelserne, her sikre at uddannelsernes indhold er i sync med arbejdsmarkedets kompetenceefterspørgsel. Undersøgelsen gennemføres sammen med dataindsamling til Uddannelseszoom. Formålet med søgelsen er at få et billede af, hvordan de studerende bruger den tilegnede viden samt hvilken værdi uddannelsen giver set både i forhold til dimittenden og virksomheden. Undersøgelse afdækker også eventuelle karriereløft og/eller barrierer i forhold hertil. 10

11 BILAG 3 KEAS TOLV OVERORDNEDE KVALITETSSTANDARDER TEMA STAN- DARD DATA OPFØLGNING OG ANSVAR FORKLARING Forskning- og innovation Andel af fastansatte visere, som deltager i F&I projekter 20 % 25 % 30 % Data registreres løbende i KEAs projektbase. Opgøres for perioden 1/1 31/12 i året Programområde og F&I drøfter status og muligheder for tiltag. Dette skal indgå i den førstkommende kvalitetsrapport Uddannelseschef i samarbejde med F&I En forudsætning for, at uddannelsernes videngrundlag bl.a. er baseret på viden fra forsknings- og innovationsprojekter, er, at viserne deltager aktivt i projekterne Gælder både fuldtids- og efteruddannelser VIDENGRUNDLAG 1 INDHOLD 2 Praksis i afsluttende eksamensprojekt Relevante cases (indfases 018/2019) Undervisning Andel af de studerendes afsluttende eksamensprojekt, der udarbejdes i et samarbejde med en virksomhed, inkl. egen virksomhed De studerendes vurdering af relevante cases i visningen De studerendes overordnede vurdering af visningen Data registreres løbende i Wizeflow. Opgøres for perioden 1/10 til 30/9 i året Undervisningsevaluering Afventer endelig udarbejdelse af ny visningsevaluering/ny national kvalitetsmåling Afventer endelig udarbejdelse af ny visningsevaluering/ny national kvalitetsmåling Opgøres for perioden 1/1 til 31/12 i året Opgøres hvert år skiftevis mellem STU/BTU (2017), derefter ny national kvalitetsmåling og visningsevaluering Opgøres for perioden 1/1 til 31/12 i året Programområde og Studieservice drøfter status og muligheder for tiltag. Dette skal indgå i den førstkommende kvalitetsrapport Uddannelseschef i samarbejde med Studieservice Behandles ifm førstkommende kvalitetsrapport Uddannelseschef Behandles ifm førstkommende kvalitetsrapport Uddannelseschef En forudsætning for, at uddannelsernes videngrundlag bl.a. er baseret på den nyeste viden fra uddannelsens beskæftigelsesområder, er, at studerende arbejder med virkelige problemstillinger, og at viserne ifm. vejledning og eksamination bliver inddraget i problemstillingerne. Gælder kun fuldtidsuddannelser En forudsætning for at uddannelsernes videngrundlag bl.a. er baseret på den nyeste viden fra uddannelsens beskæftigelsesområder, og at de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, er, at de i løbet af deres uddannelse præsenteres for og arbejder med relevante og praksisnære cases Gælder både fuldtids- og efteruddannelser En forudsætning for at uddannelsernes indhold afspejler uddannelsernes mål, samt at visningens tilrettelæggelse og pædagogiske kvalitet støtter de studerende læring og opnåelse af målene, er, at de studerende løbende vurderer og inddrages i udviklingen af uddannelserne Gælder både fuldtids- og efteruddannelser 1 Jf. Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser bilag 2 Kriterium 3 2 Jf. Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser bilag 2 Kriterium 4 11

12 TEMA Organisering af uddannelse STAN- DARD De studerendes vurdering af organisering af uddannelsen Afventer endelig udarbejdelse af ny visningsevaluering/ny national kvalitetsmåling 2019 Afventer endelig udarbejdelse af ny visningsevaluering/ny national kvalitetsmåling DATA Opgøres hvert år skiftevis mellem STU/BTU (2017), derefter ny national kvalitetsmåling og visningsevaluering Opgøres for perioden 1/1 til 31/12 i året OPFØLGNING OG ANSVAR Behandles ifm førstkommende kvalitetsrapport. Uddannelseschef FORKLARING Der er en sammenhæng mellem de studerendes vurdering af visningen og organisering af uddannelsen. Det vil sige, at de studerendes vurdering af visningen påvirkes betydeligt af organiseringen. Gælder både fuldtids- og efteruddannelser Studieintensitet Fastholdelse Gennemførelse De studerendes vurdering af studieintensiteten Andel af studerende, der fortsat er indskrevet på uddannelsen 1 år efter studiestart Gælder kun fuldtidsuddannelser Overskridelse af gennemførselstid i 1 ud af 2 år Maksimum som 3 måneders over normeret tid i 2 ud af 3 år Maksimum som 3 måneders over normeret tid i 2 ud af 3 år Maksimum som 3 måneders over normeret tid i 2 ud af 3 år Opgøres årligt i forbindelse med STU/BTU (2017), derefter nye national Kvalitetsmåling eller ny visningsevaluering Opgøres for perioden 1/1 til 31/12 i året Opgøres to gange om året i forbindelse med hhv. sommer- og vinteroptag for henholdsvis perioderne 1/10 til 30/9 og 1/3 til 28/2 i året Opgøres årligt i forbindelse med nøgletalsrapporten. Der tages udgangspunkt i fuldførte i perioden 1. oktober året før til 30. september i året Behandles ifm førstkommende kvalitetsrapport Uddannelseschef Programområde og Studieservice drøfter status og muligheder for tiltag. Dette skal indgå i den først kommende kvalitetsrapport Uddannelseschef i samarbejde med Studieservice Behandles ifm førstkommende kvalitetsrapport Uddannelseschef Der er en sammenhæng mellem de studerendes studieintensitet og deres faglige udbytte, og der er sammenhæng mellem studieintensitet og motivation. Det vil sige, at indikatoren kan være en pejlingen på, hvor motiverede de studerende er, og hvor stort et udbytte de studerende får af visningen. Gælder både fuldtids- og efteruddannelser Lav fastholdelse kan udtrykke forhold på en uddannelse, som ikke er hensigtsmæssige i relation til fx uddannelseskvalitet, socialt miljø, motivation, uddannelsesvalg mv. En høj gennemførelsestid kan være udtryk for en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af en uddannelse, men kan også være udtryk for andre forhold Gælder kun fuldtidsuddannelser RELEVANS 3 Praktik Aftagernes tilfredshed med praktikanters faglighed Opgøres en gang årligt i forbindelse med praktikevaluering Meget utilfredse praktiksteder kontaktes af praktikkoordinator. Samlet vurdering og forslag til evt. ændringer fremlægges og drøftes i uddannelsesudvalg Uddannelseschef i samarbejde med Studieservice Forudsætningen for, at uddannelsernes afspejler arbejdsmarkedets behov, og de studerende opnår relevante kompetencer, udtrykkes ved aftagernes vurdering af praktikanternes faglighed Gælder kun fuldtidsuddannelser 3 Jf. Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser bilag 2 Kriterium 5 12

13 TEMA Ledighed STAN- DARD Ledighedsgrad blandt dimittender 2017 Maksimum som 2% over ledighedsgennemsnittet for alle videregående uddannelser i 2 ud af 3 år 2018 Maksimum som 2% over ledigheds-gennem-snittet for alle videregående uddannelser i 2 ud af 3 år 2019 Maksimum som 2% over ledighedsgennemsnittet for alle videregående uddannelser i 2 ud af 3 år DATA Opgøres årligt i forbindelse med den strategiske rammekontrakt. Der tages udgangspunkt i fuldførte i perioden 1. oktober året før til 30. september i året For hver enkelt fuldført måles ledigheden. år efter fuldførelse (4.-7. kvartal). OPFØLGNING OG ANSVAR Samlet vurdering af ledigheden i forhold til fx relevant beskæftigelse samt forslag til evt. ændringer fremlægges og drøftes i uddannelsesudvalg. Uddannelseschef FORKLARING Dimittendernes beskæftigelsessituation monitorers løbende mhp. at sikre at dimittendudbuddet matcher efterspørgslen. Gælder kun fuldtidsuddannelser Internationalisering Relevans af visning Andelen af studerende i studie- eller praktikophold i udlandet De studerendes vurdering af kobling mellem visning og job 10 % 10 % 10 % Opgøres årligt. Der tages udgangspunkt i fuldførte i perioden 1. oktober til 30. september i året Opgøres hvert år skiftevis mellem BTU og visningsevaluering Opgøres for perioden 1/1 til 31/12 i året Programområde og studieservice drøfter status og muligheder for tiltag. Dette skal indgå i den førstkommende kvalitetsrapport Behandles ifm. førstkommende kvalitetsrapport Uddannelseschef På et globalt arbejdsmarkedet er det vigtigt, at de studerende opnår globale kompetencer, som bl.a. opnås via studie- og praktikophold i udlandet. Gælder kun fuldtidsuddannelser Det forudsættes, at der skal være en sammenhæng mellem visningen og deltagernes job, så videnoverførelse til og fra erhvervet realiseres. Gælder kun efteruddannelser 13

14 BILAG 4 FÆLLES RAMME FOR KEAS KVALITETSUDVALG For at skabe en fælles ramme for kvalitetsudvalgenes arbejde, er der udarbejdet en overordnet beskrivelse af kvalitetsudvalgenes organisering og ansvar. Den fælles rammebeskrivelse er udarbejdet af KEA Kvalitet på baggrund af dialog med kvalitetsudvalg og ledelsen på programområderne i foråret og sommeren LOKAL FORANKRING AF KVALITETSARBEJDET KEAs kvalitetsudvalg har til formål at støtte et sammenhængende kvalitetsarbejde jf. KEAs Kvalitetskoncept, der - fremmer en transparent og nærværende kvalitetskultur blandt studerende og medarbejdere på KEA - fremmer velbegrundede indsatser, der skaber handling og effekt til gavn for studerende og medarbejdere på KEA - bygger på samarbejde vertikalt og horisontalt i organisationen. I det fortløbende kvalitetsarbejde er kvalitetsudvalgene afgørende for at sikre lokale arbejdsgange for forankring og fortolkning af evalueringerne på KEA. Kvalitetsudvalgene er desuden centrale i kvalificering af nye kvalitets- og evalueringsaktiviteter og i tilpasning af eksisterende af kvalitets- og evalueringsaktiviteter på KEA og på programområderne. KVALITETSCIRKEL JUSTERE PLANLÆGGE EVALUERE UDFØRE ORGANISERING AF KVALITETSUDVALG Kvalitetsudvalgene indgår som en fast del af KEAs samlede organisation og omfatter ledelse og visere på programområdet. Det er uddannelsesdirektøren, der er ansvarlig for at sammensætte kvalitetsudvalget på det enkelte programområde. Den kvalitetsansvarlige ledelsesrepræsentant fungerer som formand for kvalitetsudvalget og er ansvarlig for at lede og organisere udvalgets arbejde samt varetage kommunikationen med KEA Kvalitet. Sammensætningen af visere i kvalitetsudvalget skal gøres på en sådan måde, så udvalget har et samlet blik for programområdets organisation og dets uddannelsers faglige og pædagogiske spændvidde. Underviserne i kvalitetsudvalget varetager kvalitetsarbejde ledelse af en kvalitetsansvarlig ledelsesrepræsentant. 14

15 Medlemmerne af kvalitetsudvalget har ansvar for at holde sig orienteret om kvalitetssystemer og -politikker på KEA, at formidle deres viden til kollegaer og studerende, at indgå konstruktivt i kvalitetsarbejdet og arbejde i overensstemmelse med de procedure og årshjul, der er godkendt på lokalt og institutionelt niveau af KEA. Uddannelsesdirektøren kan vælge at reservere et antal pladser til studerende i udvalget og i den sammenhæng fastlægge deres rolle og ansvar. ORGANISERING Formand Kvalitetskonsulent Evt. studerende Underviser Kvalitetsudvalg Evt. administrativ sekretær Underviser Underviser Underviser Til hvert kvalitetsudvalg tilknytter kvalitetschefen en kvalitetskonsulent. Kvalitetskonsulenten yder kvalitetsfaglig support og sparring på kvalitetsprocesser og -aktiviteter i forbindelse med udvalgets arbejde. KEA Kvalitet er ansvarlig for at formidle relevante informationer og resultater til formanden. KVALITETSUDVALGENES ANSVAR OG AKTIVITETER Kvalitetsudvalgene er lokalt planlæggende og udførende i forhold til kvalitetsarbejdet i samarbejde med KEA Kvalitet og ledelsen for programområdet, og dermed centrale for den lokale forankring af en transparent og nærværende kvalitetskultur. Kvalitetsudvalgets samlede arbejde kan og vil ofte række ud over de rammer, der er beskrevet i nærværende dokument, der alene sætter en minimumsramme for kvalitetsudvalgenes ansvar og aktiviteter. Her beskrives de aktiviteter, der knytter sig til KEAs kvalitetssikringssystem, som Kvalitetsudvalget skal indgå i. Derudover vil det være naturligt, at kvalitetsudvalgene lokalt udvikler og/eller arbejder med forskellige typer af projekter og udviklingsopgaver, som ligger i forlængelse af det opfølgningsarbejde, der følger af evalueringsprocesser. Som minimum skal kvalitetsudvalgene udarbejde en generel beskrivelse af kvalitetsudvalgets lokale organisering af udvalget og dets opgaver, her generelle procedure og et årshjul, der beskriver udvalgets aktiviteter og ansvar. Beskrivelsen skal forholde sig til de evalueringer og kvalitetsprocesser, som er fastsat på institutionsniveau, som er relevante for programområdet: a) STU/BTU [fremover den nationale kvalitetsmåling] b) Undervisningsevaluering/Modulevaluering c) Studenterprofil 15

16 d) Frafaldsanalyse. e) Praktikevaluering. f) Dimittendsøgelse og registersøgelse. g) Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter. h) Kvalitetsrapport, her nøgletalsrapport, selvevaluering og handlingsplan. Det er vigtigt, at den lokale beskrivelse gør det klart for medlemmerne, hvad deres rolle og ansvar er i forbindelse med de enkelte evalueringer, så de kan varetage deres indsats både i forhold til eventuelle aktiviteter før, og efter evalueringen finder sted. De lokale beskrivelser skal følge de overordnede evalueringskoncepter på KEA. Kvalitetsudvalget skal desuden i den lokale beskrivelse af kvalitetsudvalgets aktiviteter beskrive hvordan kvalitetsudvalget vil sørge for at indgå i dialog med studerende og kollegaer om kvalitetsarbejdet på programområdet. KEA KVALITETS OPGAVE OVER FOR KVALITETSUDVALGENE KEA Kvalitet er gennemgående ansvarlig for holde udvalgene orienteret om kvalitetsarbejdet på tværs af KEA. For at støtte kvalitetsudvalgenes konkrete arbejde, er KEA Kvalitet ansvarlig for at levere og efterleve konceptbeskrivelser for alle institutionelt fastsatte evalueringer, der sætter den overordnede ramme. KEA Kvalitet er desuden ansvarlig for at levere et årshjul for centralt fastsatte kvalitetsaktiviteter ved studieårets afslutning til brug for kvalitetsudvalgenes planlægning i det efterfølgende studieår. KEA Kvalitet sørger endvidere for at formidle overordnede evalueringsresultater internt og eksternt på KEA jf. konceptbeskrivelserne. Den eksterne formidling sker i overensstemmelse med lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mm. I forbindelse med væsentlige ændringer i evaluerings- og kvalitetssikringsprocesser, der er gældende for hele KEA, er KEA Kvalitet forpligtet til at indgå i dialog med relevante kvalitetsudvalg. KEA Kvalitet er desuden ansvarlig for at støtte en udveksling af erfaring og viden om kvalitetsarbejde på tværs af KEA via rådgivning og et årlig fælles arrangement på tværs af kvalitetsudvalg. 16