Mål og indholdsbeskrivelse

Transkript

1 Mål og indholdsbeskrivelse SFO navn adresse Postnummer + By Telefonnummer Næstved Landevej Rude

2 Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid er vigtige dele af barnets liv og læring. For at skabe helhed i børnenes hverdag er det nødvendigt, at have fokus på indsatsen mod indholdsmæssig sammenhæng. Børnene er de samme hele dagen, de er i et læringsmiljø hele dagen med to forskellige faggrupper lærere og pædagoger der må spille sammen med hver deres kompetencer om den fælles opgave med børnenes dannelse, læring, udvikling og trivsel. Lovinitiativet om, at udarbejde mål og indholdsbeskrivelse af det pædagogiske arbejde i skolernes fritidsdel, er en styrkelse af kvalitetsudviklingen, hvor produktiviteten på SFO-området synliggøres og udvikles. Mål og indholdsbeskrivelsen skaber et godt grundlag for en styrkelse af dialogen og det daglige samarbejde mellem lærere og det pædagogiske personale, ligesom den vil være et vigtigt led i samarbejdet med forældrene. Den kan give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes og skoles prioriteringer og serviceniveau på området, samt fremme, at SFO erne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål: 1. i Folkeskoleloven Stk. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Mål og indholdsbeskrivelsen indeholder beskrivelser af lovbestemte områder, jf. Bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. De fem obligatoriske temaer, der indgår i mål og indholdsbeskrivelsen, er en kombination af temaer i folkeskolelovens formålsparagraf, temaer i lærerplanerne for dagtilbud og indsatsområder i Center for Skoles udviklingsaftale. Temaerne er: Inklusion og trivsel Sprog og begreber Kultur og værdier Krop, sundhed og bevægelse Natur og friluftsliv

3 Hvert tema/indsatsområde er opstillet med mål, succeskriterier og evaluering således, at det passer ind i Slagelse Kommunes aftalestyringskoncept. Samlet angiver mål og indholdsbeskrivelsen, hvordan SFO en bidrager til opfyldelsen af folkeskolens formål, samt medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik - ALLE BØRN HAR RET TIL ET GODT LIV. Mål og indholdsbeskrivelsen er 2-årig med mulighed for revidering efter første år (marts/april 2013). Mål og indholdsbeskrivelsen er godkendt af skolebestyrelsen. Lidt om SFO-pædagogik I de sidste par år er der kommet et større fokus på skolefritidsordningerne, bl.a. med etableringen af den landsdækkende SFO-tænketank, som Slagelse Kommune har været aktiv deltager i lige siden opstarten i SFO-tænketank Danmark har skabt begrebet SFO-pædagogik, som udspringer af tanken om, at det er en pædagogik som udfolder sig i en anden kontekst end den oprindelige fritidspædagogik. SFO pædagogik er nemlig andet og mere end fritidspædagogik. Fritidspædagogikken har traditionelt beskrevet sig selv som værende en fri-zone (ikke-skole) og gjort en dyd ud af, at give plads til børnenes frie leg og læring, netop fordi det er børnenes fritid. Men den tænkning slår ikke til længere, og konteksten er anderledes nu. Fritidspædagogikken er ikke tilstrækkelig i en SFO, men de gode elementer af fritidspædagogikken skal fortsat være en del af SFO-pædagogikken. SFO-pædagogikken står i forhold til skole-pædagogikken, så de i fællesskab løser folkeskolens opgave i forhold til det enkelte barn og hele gruppen af børn. Når børnene kommer i SFO'en, er de stadig i et læringsrum. Det betyder ikke, at børnene skal undervises hele dagen, og at den frie leg er udelukket. Men det betyder, at børnenes læring fortsætter, nogle gange målrettet og i samspil med skolens overordnede læringsmål. Børnene skal af og til selv have lov til at vælge aktiviteter børnenes ret til medbestemmelse er også indskrevet i folkeskoleloven - og af og til er det de ansvarlige og professionelle voksne, der sætter meget tydelige rammer for aktiviteterne, fordi det ikke er ligegyldigt, hvad børnene lærer, og for at udfordre og give børnene lyst til at lære mere. SFO-pædagogik bygger således både på fritidspædagogik, omsorgspædagogik, læring/didaktik og dannelse. Der er fortsat behov for at udvikle og beskrive en SFO-pædagogik, der tager udgangspunkt i SFO s særlige kontekst, som en væsentlig del af skolens samlede virksomhed.

4 SFO er i Slagelse Kommune I Slagelse Kommune er der pladsgaranti. Inden for skoleområdet betyder det, at alle børn i børnehaveklasse til og med 4. klasse har ret til en plads i SFO, klub eller fritidshjem i nærheden af den skole, hvor barnet går. Hvis en SFO kun har børn til og med 3. klasse tilbydes børn i 4. klasse optagelse i en nærliggende klub og mulighed for morgenpasning i SFO en. Fritidshjem og klubtilbud hører organisatorisk til Center for Dagtilbud og fremgår derfor ikke af nedenstående skema. Optagelse til SFO sker via Slagelse Kommunes pladsanvisning. Slagelse kommunes SFO er SFO Antvorskov SFO (Antvorskov Skole) Klubben Antvorskov (Antvorskov Skole) SFO Baggesen (Baggesensskolen) Boeslunde Skoles SFO (Boeslunde Skole) Broskolens SFO (Broskolen) Guldminen (Eggeslevmagle Skole) (Kirkeskovskolen) Mariehønen (Marievangsskolen) Nymarken SFO (Nymarksskolen) Lovsøen SFO (Skælskør Skole) Fristedet (Stillinge Skole) Søndenvinden (Søndermarksskolen) Tårnfalken (Tårnborg skole) Vemmelev Skoles SFO (Vemmelev skole) Klassetrin kl kl kl. o.-4. kl kl kl. Grundtakster for SFO i Slagelse Kommune SFO-grundtakster 2012/2013 Børnehaveklasse og 1. klasse tildeles pr. barn klasse tildeles pr. barn klasse tildeles pr. barn Børnerelaterede udgifter pr. barn i SFO i kr

5 Beskrivelse af og overordnede overvejelser: Samlet institution/ fælles ledelse: Kirkeskoven er en samlet institution bestående af børnehaven Sputnik med børn i alderen 3-6 år samt SFO en og Kirkeskovsskolen der begge modtager børn fra klassetrin. Vi har fælles ledelse og bestyrelse med skolelederen som øverst ansvarlig. Børnehave og SFO har den samme ledelse bestående af en leder og en souschef, og en fælles personalegruppe. Formålet er gennem fælles mål og værdier, at skabe helhed i det enkelte barns tilværelse fra børnehave til det forlader skolen efter 6. kl. Dette gøres ved et tæt samarbejde mellem personalet indbyrdes og mellem personale og forældre om det enkelte barn. Siden 1998, har vi i børnehaven og SFO`en arbejdet med udgangspunkt i Marte Meo s menneskesyn og mulighederne for at anvende metoden i vores pædagogiske arbejde. Marte Meo betyder ved egen kraft, og er tre ting. Det er et menneskesyn, en metode til at forbedre samspil så menneskers udvikling støttes og en behandlingsmetode. Fysiske forhold: SFO en er indrettet i 3 tidligere lærerboliger. Det betyder at børnene på SFO en er opdelt husvis i forhold til klasser dog under hensyn til den aktuelle plads i husene. Vi kan desuden benytte skolens IT lokaler, biblioteket, hallen og gymnastiksalen efter aftale. Vi har gode ude faciliteter, hvor vi udover legepladserne kan benytte boldbaner til leg og boldspil. Madam Blå : Udover bygningerne har vi en bus Madam Blå, som anvendes på skift i børnehave og SFO efter behov. Dette giver os mulighed for at tage på forskelligartede ture i nærområdet, i svømmehal, museer og lignede. Forældresamarbejde: I et samarbejde med forældrene, vil vi give børnene omsorg og støtte til at udvikle sociale og almene færdigheder bl.a. med henblik på at styrke det enkelte barns selvværd. Forældresamarbejdet sker såvel i hverdagen som ved særlige arrangementer, men også efter behov har vi mulighed for uforstyrrede samtaler. Som minimum en årlig samtale mellem forældre og gruppens pædagoger. Samspillet mellem SFO s pædagogiske aktiviteter, skolens undervisningsdel og samarbejdet mellem skole og hjem Vi vil deltage i forårets emneuge med de kommende 0.kl. hos os kaldet Stjerneskud Vi vil i vores aktiviteter arbejde med fokusområderne som beskrevet senere. Vi vil støtte børnenes udvikling ved at være lyttende og støttende i den enkeltes behov i forhold til såvel skoleoplevelser som oplevelser i SFO og hjemme. Vi vil inddrage lærerne, når vi oplever at der kan være et problem med fælles interesse og har ligeledes en forventning om at blive inddraget af lærerne. På sigt vil vi gerne udvikle fælles forældresamtaler idet vi oplever, at det er vigtigt at se og forstå hele barnet. Balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse.

6 SFOen er et fristed men samtidig et sted for læring gennem leg. Vi giver mulighed for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere fantasi, kreativitet og den sproglige udvikling. Medvirken til at give børn forståelse for kulturelle værdier og samspillet med naturen er også et af SFO ens formål. Der skal desuden være rum til at lege og fysiske udfoldelsesmuligheder. I den pædagogiske planlægning gives mulighed for fordybelse, medbestemmelse og medansvar som et led i at udvikle selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. For at børnene mærker at SFO en er et fristed, har de også fred til egne interesseområder, indflydelse på egne aktiviteter, men skal deltage i enkelte faste aktiviteter hver dag. Sammenhængen ved overgang fra dagtilbud til SFO/skole, herunder ved videregivelse af oplysninger brobygning. Der arbejdes i børnehaven med de kommende 0.kl. i en gruppe fra efteråret, og frem til påske. Denne gruppe flytter efter påske til SFO en sammen med en pædagog. Brobygningsskemaet er udfyldt og gennemgået med forældrene i børnehaven i oktober november. Pædagogen fra børnehaven deltager i 0. kl. og videre frem til og med 2. kl. en dag om ugen i undervisningen. Da vi er en samlet institution, kan vi videregive oplysninger uden særlige tilladelser, men alle forældre er orienterede om og forventer at vi taler sammen. I Juni måned gennemgår 0. kl. lærer og den tilknyttede pædagog børnegruppen via brobygningsskemaet, herunder det enkelte barns sproglige kompetencer. Ved 1. forældresamtale i 0..kl deltager pædagogen i samtalen. Hvordan sikres de yngre børns behov og videreførelse af dagtilbuddets pædagogiske læreplaner, hvis børnene starter i SFO tidligere end skoleårets start. Der er udarbejdet læreplaner, der gælder for både børnehave og SFO, idet aktiviteterne og metoderne udformes i forhold til alders og udviklingstrinnet. Læreplaner Fra påske til skolestart er der planlagt særlige aktiviteter med henblik på at blive klar til de nye udfordringer skolen byder. Lektiestøtte Personalet vil opmuntre til og skabe ro omkring lektielæsning hver dag efter kl. 15. Det forudsættes at det er en aftale mellem forældre, børn og SFO. Hjælp til lektielæsning vil være muligt på forældreniveau. I samarbejdet med skolen kan den enkelte lærer indgå aftaler med den ansvarlige pædagog om en særlig støtte. Kompetenceudvikling for medarbejdere Der gennemføres MUS samtaler årligt, hvor den enkelte medarbejders kompetencer gennemgåes. Ønsker til kurser mv. kan fremkomme her, men også i løbet af året kan den enkelte medarbejder fremkomme med ønsker. Ønskerne bliver tilgodeset i forhold til relevans, tur og økonomi. Desuden afholdes der en pædagogisk dag for alle medarbejdere samt minimum 2 årlige pædagogiske aftener med indhold der er oppe i tiden.

7 1. Inklusion og trivsel Fokus på, hvordan de pædagogiske medarbejdere arbejder for, at alle børn føler sig som en betydningsfuld og forpligtende del af fællesskabet. Herunder SFO ens støtte til børn med særlige behov. Fokus på, hvordan alle børn udvikler personlige og sociale kompetencer i samspil med hinanden og de voksne i et trygt læringsmiljø. Mål: Hvilken udvikling ønsker vi opnået? At vi arbejder udfra Marte- Meos menneskesyn, hvilket betyder at de voksne tager ansvar for: En positiv stemning. At være anerkendende. At være tydelige i ord, handling og kropssprog. At være nærværende og forudsigelige. At være støttende og imødekommende. At kunne gå foran, ved siden af og bagved under hensyn til situationen. I arbejdet med hele gruppen, skal der være gensidig respekt, der betyder at såvel voksne som børn profiterer af hinandens forskelligheder, samt tilpasser sig hinanden i en anerkendende tilgang. Når de forskellige aktiviteter planlægges medinddrages børnene så de oplever at have konkret medindflydelse. At personalet er opmærksomme på børn med særlige behov eller forudsætninger og yder den nødvendige indsats At personalet i SFO og skole Succeskriterier Hvad skal der til for at målet er blevet opfyldt? At det enkelte barn lærer at mærke egne følelser, tager egne initiativer og er selvhjulpent. At der er gode voksen/barn relationer samt gode barn/ barn relationer (God kultur om sprogbrug) At det enkelte barn opnår at have indlevelsesevne. At alle børn føler sig værdifulde, som en del af fællesskabet og inkluderet. At BMV ud fra spørgeskema i foråret 2013 viser, at børnene føler at de er en del af fællesskabet og har medindflydelse. Udfordringerne er tilpasset de enkelte børns niveau og den nærmeste udviklingszone. At vi observerer det enkelte barn hele vejen rundt, finder barnets styrkeområder, og udarbejder en handleplan derfra. At arbejdet i LP grupperne Evaluering: Hvordan og evt. hvornår vil vi vurdere om den ønskede udvikling er opnået? Status omkring det enkelte barns kompetencer og potentialer i foråret vurderes forud for forældresamtaler. Skema fra DCUM: Voksenbarn-kontakt udfyldes, sættes i mappen, evalueres og følges op 2 gange årligt. (okt. og feb.) DCUM skema vedr. venskaber benyttes 2 gange årligt (nov. og marts) At vi arbejder med og synliggør resultaterne fra BMV en efterfølgende. At handleguidens anvisninger herunder fokusskemaets refleksioner er benyttet og noteret lige fra den første bekymring, således at udviklingen kan følges. Evalueres i LP grupperne

8 drøfter handlemuligheder At vi benytter det tværfaglige samarbejde v. bekymringer giver nye udviklingsmuligheder og at SFO og skole laver en handleplan i fællesskab At vi igennem samarbejdet finder nye handlemuligheder Nye handlemåder evalueres på afd. møder At vi inddrager forældrene og barnet i samarbejdet, og afsætter ekstra tid til samarbejdet hvor der er særlig behov. At vi inddrager tværfaglig ekspertise ved behov At samarbejdet med forældrene og barnet giver nye muligheder for udvikling. At inddragelsen af tværfaglig ekspertise åbner for nye ideer og muligheder for udvikling Vi evaluerer på hus og afdelingsmøder kontinuerligt. 2. Sprog og begreber Fokus på udvikling af børnenes sprog og begrebsforståelse, som bl.a. er med til at understøtte deres viden om deres omverden, faglige indlæring og anvendelse af sproget til problemløsning for regulering af egen og andres adfærd. Mål: Hvilken udvikling ønsker vi opnået? At udvikle børns sprog og begrebsverden igennem læreplanens aktiviteter. Sproglig kreativitet gennem alsidige tilbud til styrkelse af sproglige udtryk Sikre igennem planlægning at der igangsættes aktiviteter med fokus på sprogliggørelse, hvor børnene er aktive. Sikre dialog/ sprogliggørelse af børnenes egen og andres rolle i relationer/ konflikter Succeskriterier Hvad skal der til for at målet er blevet opfyldt? At læreplanens aktiviteter indgår bevidst i hverdagen. At alle sætter ord på egne og andres handlinger Opleve at den sproglige indfaldsvinkel fylder i alle aktiviteter At medindflydelse sprogliggøres Kofliktløsning igennem dialog At aktiviteter som: oplæsning, teater, sang, musik er en del af hverdagen at vi genindfører sproguge deltager i sangens dag osv. At en drøftelse af relationer og konflikter med børnene som aktive medspillere indgår i børnemøder. Evaluering: Hvordan og evt. hvornår vil vi vurdere om den ønskede udvikling er opnået? De enkelte børn vurderes i deres sproglige formåen på husmøder af de pædagoger der har ansvaret Benytte TRAS som internt redskab + de mange intelligensers teori På husmøder evalueres aktiviteternes intensitet og udbytte Børnemøderne og aktørerne evalueres på husmøder

9 3. Kultur og værdier Fokus på børnenes mulighed for at opleve, skabe og arbejde med kulturelle områder, f.eks. teater, udstillinger, billeder, spil, musik, it- og medier, udflugter m.v. Herunder, at deltage i kulturelle traditioner. Mål: Hvilken udvikling ønsker vi opnået? Fastholde og udvikle faste kulturelle traditioner, samt Kirkeskovens egne traditioner som karneval, majfest, olympiade etc. Tilegne forståelse af egen kultur og placering i institutionen, og dennes placering samfundsmæssigt. Udvide kendskab til andre kulturer og traditioner, og andre livsanskuelser. At computer og anden form for teknologi benyttes på hensigtsmæssig vis, sådan at de forskellige platforme skaber mulighed for sammenhold, samvær og relationer. At årets temaer også indeholder aktiviteter der berører kultur eller kulturelle udtryksformer. Succeskriterier Hvad skal der til for at målet er blevet opfyldt? Involvere målgruppen i planlægningsprocessen og gennem medindflydelse motivere til engagement og udvikling af fællesskabet. Indgå i kunstneriske og kulturelle oplevelser og aktiviteter: At italesætte Kirkeskovens egne traditioner (majfest, olympiade, karneval etc.) som vores kultur. At vi arrangerer teater/cirkus/ biograf ture. At vi fejrer fødselsdage og andre mærkedage At vi arbejder med at tegne, male, musik og andre æstetiske udtryk At vi indimellem afholder fernisering At vi benytter biblioteket og i vores lånevalg også indtænker andre kulturer. At vi er med til at være meningsdannende og understøtte udviklingen af en moral og ansvarlighedsfølelse, sådan at brugen af disse teknologiske muligheder sker på hensigtsmæssig vis. Sørge for at målgruppen bliver introduceret til forskellige udtryk og indtryk Evaluering: Hvordan og evt. hvornår vil vi vurdere om den ønskede udvikling er opnået? Arbejde videre med de eksisterende evalueringsskemaer, hvor vi sætter fokus på det der virker og udvikler derfra. Dokumentation og evaluering via opslag, billeder, Sladrehanken, hjemmeside, pressen. Evaluering via læringsskemaerne. Vejledende regelsæt udvikles og evalueres/revideres jævnligt på afdelingsmøder. At vi anvender læringsskemaerne.

10 4. Krop, sundhed og bevægelse Fokus på børnenes forståelse af kroppens muligheder og betydningen af en sund levevis, samt brugen af bevægelse i sport og leg, evt. i samarbejde med idrætsforeninger el. lign. 1. Mål: Succeskriterier Evaluering: Hvilken udvikling ønsker vi opnået? Styrke børnenes fysik og motivere til gode motionsvaner At der igangsættes en ny leg hver uge med inspiration fra bevægelsesprojektet. At vi får udvidet kendskab til rollespil via deltagelse i Fede Feriedage At få pulsen op alle dage men især om vinteren. Hvad skal der til for at målet er blevet opfyldt? At alle børn er ude på legepladsen ½ time hver dag efter skoledag og 1 dag ugentlig er alle børn ude mindst til kl. 15 At personalet er aktive deltagere i udelivsaktiviteterne som rollemodeller. At vi anvender rollespil som en aktivitet i SFO en At legepladsens indretning inspirerer til fysisk udfoldelse. At vi benytter gymnastiksal, hal eller boldbaner. At flest mulig af børnene er med i svømmehallen indenfor 1 måned At aktiviteterne er planlagt ud fra vores pædagogiske læreplan. At vi især om vinteren hjælper børn der ikke er så motionsstærke til at være aktive udenfor v. eks. at løbe et par omgange rundt om huset inden vi går ind Hvordan og evt. hvornår vil vi vurdere om den ønskede udvikling er opnået? På afdelingsmøderne evalueres og drøftes vores udepraksis og om vi holder fokus på aftalerne. Evt. via skridttællere som konkurrence moment Tilstræbe at børnene får spist den medbragte mad og derved bevarer et stabilt blodsukker. Lære børnene om sund kost og motivere til sunde kostvaner At vi serverer sund morgenmad. At alle børn medbringer sund mad At vi har fokus på sundhed når det ugentlige eftermiddagsmåltid planlægges. Tage kontakt til forældre v. problemer omkr. den medbragte mad. Henvise til sund mad via link på vores hjemmeside.

11 At børnene deltager i tilberedningen af måltidet. At vi forholder os til vores kostpolitik og reviderer løbende. 5. Natur og friluftsliv Fokus på børnenes muligheder for at opleve og passe på naturen, opleve naturfænomener og årstider, samt at få indblik i, hvad man kan foretage sig i naturen (opleve, udforske, eksperimentere osv.) Mål: Hvilken udvikling ønsker vi opnået? At børnene lærer naturen at kende og oplever den som livgivende, kilde til rum for leg, oplevelse, udforskning og viden Brug af sanser At børnenes forundres Tage på tur en gang månedlig efter tilmelding! At vi lærer børnene om årstidens frugt og grønt Succeskriterier Hvad skal der til for at målet er blevet opfyldt? At aktiviteterne er planlagt ud fra vores pædagogiske læreplan. Børnene taler om og kender til de fire årstider At alle børn er ude på legepladsen hver dag. At legepladsens rum også indeholder områder, hvor børnene kan forundres, dufte og smage og derved opleve årets gang. At vi planter bærbuske og sætter forårsløg At vi er bevidste om at benytte naturen At vi benytter vores bålplads hver uge og gør brug af årstidens frugt og grønt til eftermiddagsmaden. Evaluering: Hvordan og evt. hvornår vil vi vurdere om den ønskede udvikling er opnået? På afdelingsmøderne evalueres aktiviteterne 3 gange årligt efter afsluttet tema jf årshjulet med spørgsmålet: Har vi været omkring alle læreplanens områder? Vi dokumenterer via digitale fotos. Vi evaluerer efter læreplanens evalueringsskema. Planche m. årstider og tilhørende frugt og grønt indkøbes og opsættes. At børnene udvikler respekt og forståelse for naturen, miljøet, verden omkring os og deres placering i den. Alle i SFO en genbruger papir, slukker lyset efter sig, lukker dørene og sorterer affald. 2 gange om året er miljøvenlig SFO på dagsordenen til afdelingsmødet.

12 Deltagelse i affaldsindsamling El og vand målere aflæses hver måned udprintes til gennemgang med børnene Bevidstgøre børnene om forbruget af papirhånklæder mv. og derved mindske forbruget At børnene deltager aktivt / viser interesse Diplom for deltagelse ophænges Se læreplanens område Børn og natur 6. selvvalgt tema: Leg og læring Barnet lærer og udvikler sig via leg. Leg indebærer en indarbejdelse af kulturen via interaktion med kammerater og voksne, hvor de tilegner sig, konstruerer og genkonstruerer både normer og adfærdsformer, men også viden og færdigheder. Når børnene leger rollelege bidrager det til udvikling af nye psykiske strukturer for den enkelte, ligesom sprogliggørelsen i legen også er en vigtig udviklingsfaktor. Mål: Hvilken udvikling ønsker vi opnået? At SFO en er indrettet fysisk så der er mange kroge med afgrænsninger og at der i planlægningen er frihed til fordybelse for børnenes egne igangsatte lege. At personalet sammensætter grupper med forskellige legekompetencer. At der igennem legen arbejdes med at danne venskaber. At udvikle de sociale kompetencer igennem sprogliggørelse af legen og modsat Succeskriterier Hvad skal der til for at målet er blevet opfyldt? At alle børn hver uge mindst en gang deltager i en leg igangsat af børn, voksen eller en børnegruppe. At personalet dagligt medvirker til at lære udsatte børn at indgå forskellige roller i legesammenhænge. At personalet indgår i børnenes lege på børnenes betingelser og derved spiller en støttende rolle i legesammenhænge. At anvende Marte Meo principperne: bekræfte god adfærd se og følge barnets initiativ og udvælge initiativer. sætte ord på følelser Evaluering: Hvordan og evt. hvornår vil vi vurdere om den ønskede udvikling er opnået? Dokumentation via observationer, digitale billeder og via voksen til barn relationsskemaer. Evaluering og dokumentation af tema og aktivitetsmål. Videooptagelser analyseres efter Marte Meo metoden mindst 1 gang årligt pr. gruppe.

13 At udvikle en slåskultur igennem konfliktløsningsredskaber. Anvende lege via bevægelsesprojekt til at øve og diciplinere voldsom leg at sætte ord på sig selv og barnet udøve guidning At børnene selv kan aftale og efterleve regler også for voldsom leg. Kan hente hjælp og rette sig efter anvisninger. Evaluering sker på afdelingsmøder en gang månedligt hvor konflikter i forhold til voldsom leg vurderes.