Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Transkript

1 Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

2 Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2018 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi og fysiske planlægning. Derfor udarbejdes hvert år i Frederiksberg Kommune en befolkningsprognose. Dette års prognose beskriver befolkningsudviklingen for perioden 1. januar 2018 til og med 1. januar Befolkningsprognosen anvendes blandt andet til udarbejdelsen af sektorprognoser på skole-, dagtilbuds- og ældreområdet og til beregning af kommunens indtægtsbudget. Befolkningsprognosen udgør derfor også en del af grundlaget for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer, som i år vedrører budgetrammerne for Prognosens fremskrivning bygger på historiske data vedrørende kommunens befolkningstal, udvikling i fødsler, dødsfald og til- og fraflytning, ind- og udvandring samt boligudbygning og flygtninge. Befolkningsprognosen er et skøn baseret på en række konkrete forudsætninger, hvor der er sandsynlighed for, at de ændres over tid. Dette betyder, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. I denne rapport beskrives først den historiske udvikling i befolkningen på Frederiksberg og derefter en opfølgning på sidste års prognose. Derefter beskrives den forventede befolkningsudvikling for hele kommunen. Sluttelig følger en gennemgang af forudsætningerne bag prognosen samt tabeller med de skønnede folketal opdelt på etårs intervaller og udvalgte aldersgrupper for hele kommunen. Frederiksberg Kommunes Befolkningsprognose 2018 er udarbejdet af Økonomiafdelingen. 2

3 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune Sammenfatning af prognosens resultater Befolkningsudviklingen hidtil... 6 Flyttebalancen... 8 Vandringsbalance Aftagende befolkningsvækst siden Hvordan var prognosepræcisionen for 2018?...14 Befolkningsprognose 2017 om 1. januar Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune...17 Prognosens antagelser Forventninger til boligudbygning Overordnet prognose Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Datagrundlag og forudsætninger i prognosen...29 Grundlæggende opbygning af prognosen Resultattabel

4 Sammenfatning af prognosens resultater Forvaltningen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder for perioden I dette kapitel sammenfattes prognosens overordnede forventning til den fremtidige befolkningsvækst. Figur 1: Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune Kilde: Demografix og Danmarks Statistik Figur 1 viser udviklingen i det samlede folketal for Frederiksberg kommune pr. 1 januar i året i perioden 1980 og frem til 2018, samt den forventede udvikling fra 2019 og frem til 2030 (stiplet). Som figuren viser har der været vækst i folketallet siden ca. 1990, dog kraftigst i perioden fra ca til I de efterfølgende år er væksten aftaget en smule, mens der i 2017 har været fald i folketallet for første gang siden slutningen af 1980 erne. I prognoseårene forventes især på kort sigt en afdæmpet vækst, som tiltager lidt længere ud i perioden, dog aldrig på samme niveau som vækstårene fra Befolkningen forventes i alt at vokse fra til borgere, det vil sige i alt personer svarende til en vækst på 5,7 pct af de nye borgere forventes at komme som følge af boligudbygning. De enkelte aldersgrupper forventes at udvikle sig som følger: Dagtilbud: Antallet falder i starten af prognoseperioden, og stiger herefter meget lidt Totalt set forventes en vækst i befolkningsgruppen på 177 borgere. I budgetperioden forventes et fald på 129 borgere. Skoler: Antallet af 6-16 årige falder gennem hele prognoseperioden med 194 børn. I budgetperioden stiger antallet af skolebørn dog med 34 personer. Unge: Antallet af årige stiger i prognoseperioden med 593 borgere. I budgetperioden stiger gruppen med 455 borgere. 4

5 Yngre erhvervsaktive: Antallet af årige stiger i prognoseperioden med 571 borgere. I budgetperioden falder gruppen dog med 271 borgere. Ældre erhvervsaktive: Antallet af stiger i prognoseperioden med borgere. I budgetperioden stiger gruppen med 726 borgere. Omsorg: Antallet af årige forventes at stige gennem hele prognoseperioden, mens antallet af 85+ årige forventes at falde frem til 2019 og herefter stige i resten af prognoseperioden. Totalt set forventes en vækst på borgere. I budgetperioden forventes en vækst på 854 borgere. Nedenstående tabel viser den forventede befolkningsudvikling i perioden fordelt på aldersgrupper. Figur 2: Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper 1. januar I alt Kilde: Demografix 5

6 2. Befolkningsudviklingen hidtil Frederiksberg Kommune er en relativ ung kommune med en overrepræsentation af 0-5 og årige i forhold til landsgennemsnittet (Figur 3). Dette giver Frederiksberg en gunstig forsørgerbrøk (befolkning uden for den arbejdsdygtige alder divideret med befolkning i den arbejdsdygtige alder) på 21 pct. mod 24 pct. på landsplan. Figur 3: Befolkningspyramider 2018 Kilde: Danmarks Statistik og Demografix Befolkningsudviklingen påvirkes af tre parametre: 1. Fødselsoverskud: Fødsler fratrukket dødsfald 2. Flyttebalancen: Tilflytninger fratrukket fraflytninger indenfor Danmark 3. Vandringsbalancen: Indvandring fratrukket udvandring over landegrænser Figur 4 viser udviklingen i de tre parametre samt befolkningsudviklingen (søjle) fra 2004 til Det fremgår, at fødselsoverskuddet (rød kurve) er let stigende over hele perioden men ligger stabilt fra år til år. Det høje fødselsoverskud hænger sammen med den unge befolkning på Frederiksberg, som dels betyder at der er flere kvinder til at føde børnene end landsgennemsnitligt, og dels at der er færre borgere i aldersgrupper med høj mortalitet. Vandringsbalancen (lilla kurve) kan svinge kraftigt fra år til år, men der er som hovedregel nettoindvandring, og over hele perioden er en let stigende tendens. Flyttebalancen (grøn kurve) varierer meget og er i højere grad end de øvrige parametre sårbar over for ændringer i befolkningens bosætningsmønstre. Det er derfor især ændringer i flyttebalancen, der afgør, hvordan Frederiksberg Kommunens befolkning ændrer sig: I perioden med aftagende vækst fra ca er det flyttebalancen som er faldet. Flytte- og vandringsbalancen beskrives mere detaljeret i de følgende afsnit. 6

7 Figur 4: Udviklingen i befolkningen på parametre Udvikling Fødselsoverskud Flyttebalance Vandringsbalance Kilde: Demografix Frederiksberg Kommunes befolkning er med undtagelse af i 2017 vokset i alle årene siden Væksten er sket i alle næsten alle aldersgrupper, men især de 6-16 årige og årige er vokset meget. Det skal her bemærkes at, væksten i antallet af 0-5 årige og årige er aftaget siden Figur 5: Udvikling på aldersgrupper Indeks = år år år år år år år år I alt

8 Flyttebalancen Ca. 12 pct. af indbyggerne på Frederiksberg fraflytter årligt kommunen til fordel for en anden bolig i Danmark. Tilsvarende andel for Københavns Kommune er ca. 8 pct., mens gennemsnittet på tværs af kommuner i Danmark udgør ca. 6 pct. Frederiksberg er således en kommune med høj grad af udveksling af borgere til de omkringliggende kommuner, og derfor har ændringerne i flyttemønstrene indenfor Danmarks grænser stor betydning for befolkningsudviklingen. Figur 6 viser udviklingen i det samlede niveau for hhv. tilflytning og fraflytning på Frederiksberg. Af figuren ses, at der på fraflytningssiden har været et fald fra 2004 og frem til 2009 hvorefter niveauet har været stigende i stort set alle år siden. Tilflytningen følger i udgangspunktet fraflytningen men der er sket et skifte af to omgange: Det første i 2008 hvor fraflytningen falder ned til et niveau under tilflytningen. I de efterfølgende år er der en vækst i begge bruttoniveauer. Det andet sker i 2014 hvor fraflytningen igen overstiger tilflytningen. I 2016 er der tilmed sket et yderligere fald i tilflytningen uden tilsvarende på fraflytningssiden. Figur 6: Til- og fraflytninger Tilflytning Fraflytning Kilde: Demografix Der sker til- og fraflytninger i alle aldersgrupper, men generelt gælder det, at tilflytningen er drevet af årige, der flytter til Frederiksberg for at studere eller stifte familie. Det ses i Figur 7 ved at kurverne i alle årene er kraftigt stigende i denne aldersgruppe. For aldersgrupperne over 25 år er der flere der flytter fra Frederiksberg sammen med deres børn, og der ses netto en fraflytning i aldersgrupperne 1-5 og år. Der vil naturligvis også være børnefamilier, der flytter til Frederiksberg, og studerende, der flytter fra kommunen, men samlet set er tendensen klar børnefamilierne flytter ud, mens studerende flytter til. Når der alligevel er vækst i antallet af børn, skyldes det fødselsoverskuddet jf. Figur 4. Det fremgår også af figuren, at der er sket et skifte fra årene til årene , hvor netto flere børnefamilier flytter ud. Dette falder sammen med årene, hvor forskellen mellem til- og fraflytningsniveauerne er vokset og antyder, at størrelsen på de fraflyttende husstande er større end de tilflyttende. 8

9 Figur 7: Flyttebalance fordelt på alder Balance, Balance, Balance, Kilde: Demografix Årene og igen årene var kendetegnet ved, at Frederiksberg netto fik borgere fra Vestdanmark og afgav borgere til de østsjællandske kommuner. Som det fremgår af nedenstående flyttekort er årene i denne sammenhæng atypiske forstået på den måde at nettofraflytningen til østsjællandske kommuner var lav. Figur 8 viser udviklingen. 9

10 Figur 8: Flyttemønstre på geografi i , , Røde kommuner er kommuner, der netto modtager borgere fra Frederiksberg. Grønne kommuner netto afgiver borgere til Frederiksberg. Den grønne cirkel i øverste højre hjørne viser positiv nettoindvandring. Top , andel af samlet flytning Fraflyttere flytter til Tilflyttere kommer fra København 69,1% København 44,0% Hvidovre 2,2% Gentofte 2,7% Århus 2,1% Århus 2,7% Gladsaxe 1,6% Roskilde 2,3% Gentofte 1,6% Gladsaxe 2,2% Rødovre 1,2% Lyngby-Taarbæk 2,0% Lyngby-Taarbæk 1,2% Rudersdal 2,0% Odense 0,9% Hvidovre 2,0% Roskilde 0,9% Furesø 1,3% Albertslund 0,8% Odense 1,3% Top , andel af samlet flytning Fraflyttere flytter til Tilflyttere kommer fra København 69,5% København 44,6% Århus 2,0% Århus 3,0% Gentofte 1,9% Gentofte 3,0% Hvidovre 1,6% Roskilde 2,1% Gladsaxe 1,5% Rudersdal 2,1% Odense 1,3% Lyngby-Taarbæk 1,9% Lyngby-Taarbæk 1,1% Hvidovre 1,9% Rødovre 1,1% Gladsaxe 1,8% Roskilde 1,0% Odense 1,8% Rudersdal 0,9% Furesø 1,4% Top , andel af samlet flytning Fraflyttere flytter til Tilflyttere kommer fra København 67,5% København 43,7% Århus 2,1% Gentofte 3,6% Gentofte 2,0% Rudersdal 2,7% Hvidovre 1,6% Århus 2,6% Gladsaxe 1,4% Roskilde 2,3% Odense 1,3% Gladsaxe 2,2% Lyngby-Taarbæk 1,2% Lyngby-Taarbæk 2,2% Roskilde 0,9% Odense 1,9% Rudersdal 0,9% Hvidovre 1,5% Rødovre 0,9% Hillerød 1,5% Kilde: Demografix 10

11 Vandringsbalance En stigende andel af befolkningstilvæksten kommer fra nettoindvandring. Der er dog store variationer fra år til år. En væsentlig del af variationen skyldes efterregistreringer af udvandringer i CPR data, f.eks. i årene 2012 og 2016, hvilket får det til at se ud, som om udvandringen varierer mere end den faktisk gør. Figur 9: Vandringer Indvandring Udvandring Indvandringen kommer hovedsageligt fra Europa samt meget store lande i Asien og Nordamerika, herunder USA, Indien og Kina, jf. Figur 10. Af figuren ses desuden at indvandring fra Asien har været stigende i en årrække mens indvandring fra Europa og Nordamerika ligger mere stabilt. Ca. 24 pct. af den samlede indvandring er danske statsborgere, der indvandrer efter at have boet i udlandet i en periode. Figur 10: Top 10 indvandringslande samt indvandring fordelt på verdensdele. Land USA Tyskland Indien Sverige Norge Storbritannien Frankrig Kina,folkerep Italien Spanien Europa Asien N. Amerika Aftagende befolkningsvækst siden 2013 Som også beskrevet ovenfor er befolkningsvæksten aftaget siden Den aftagende befolkningsvækst påvirker alle aldersgrupper under 40, men især for aldersgrupperne 0-5 årige og årige, dvs. 11

12 børnefamilierne, er der tale om et fald frem for en stigning. Det kan læses af Figur 5 ovenfor. Dette er en naturlig konsekvens, at det især er denne gruppe, der fraflytter kommunen. En væsentlig del af den aftagende befolkningsvækst skal dermed forklares ved stigende nettofraflytning af børnefamilier. Det er vurderingen, at den stigende fraflytning skyldes en kombination af stigende boligpriser og et øget udbud af boliger i omegnskommunerne som til sammen giver et gunstigt bytteforhold for de fraflyttende husstande. Det relativt lille udbud af nye boliger på Frederiksberg begrænser dermed muligheden for befolkningsvækst. Figur 11 viser ændringen i antallet af boliger i Frederiksberg og omegn fra 2010 til Figur 11: Udvikling i antal boliger København, nye boliger Frederiksberg, 162 nye boliger Udvikling i antal boliger Boliger omfatter parcelhuse, rækkehuse og etageboliger og både beboede og ubeboede enheder. Ekskl. kollegieboliger. Kilde DST BOL101 Samtidig skal den stigende fraflytning af aldersgrupperne 0-5 årige og årige ses som en normalisering af flyttemønstre, hvor årene med relativt lave fraflytningsfrekvenser i aldersgrupperne var undtagelsen snarere end reglen. Figur 12 viser fraflyttede 0-5-årige og årige som andelen af 12

13 befolkningen i de aldersgrupper. Andelen er opgjort for både Frederiksberg (grøn kurve) og København (blå kurve). Det fremgår, dels at fraflytningsandelen i 2017 er høj set i forhold til historikken, dels at fraflytningsandelen i årene var atypisk høj. Det indikerer dels, at 2017 er toppunkt i en cyklisk udvikling, der kommer som reaktion på den unormalt lave fraflytningsfrekvens i Det indikerer også, at niveauet på langt sigt formodentligt skal ligge tættere på niveauet i 1990 erne og de tidligere 2000 ere. Figur 12: Fraflytningsandele 0-5 og årige, Frederiksberg og København 20% 15% 10% 5% 0-5 og årige FK 0-5 og årige KBH 13

14 3. Hvordan var prognosepræcisionen for 2018? I dette afsnit sammenlignes det realiserede befolkningstal pr. 1. januar 2018 med det skønnede befolkningstal i Frederiksbergs og Danmarks Statistiks prognose Befolkningsprognose 2017 om 1. januar 2018 I befolkningsprognose 2017 var der en forventning om en befolkningstilvækst fra 1. januar 2017 til 1. januar 2018 på personer, svarende til ca. 1,7 pct. Den faktiske udvikling var en befolkningsreduktion på 634 personer, svarende til -0,6 pct. Der var således en befolkningstilvækst på færre borgere end forudsagt. Afvigelsen bunder især i en markant overvurdering af antallet af tilflytninger, og en undervurdering af antallet af fraflytninger. Hertil kommer, at fertiliteten er faldet en smule og mortaliteten steget en smule i forhold til det forventede niveau, hvilket giver en afvigelse relateret til fødselsoverskud på 103 personer. Fordi der især er skønnet forkert på flytninger, rammer afvigelsen størst på de aldersgrupper, der flytter meget, navnlig årige og årige samt 0-5 årige. Det skal bemærkes, at befolkningsudviklingen har vist sig lavere end forventet for alle aldersgrupper uden undtagelse (Figur 14). Figur 13: Prognosepræcision udviklingsparametre Prognosepræcision parametre Forventet Faktisk udvikling Forskel Fødsler Dødsfald Fødselsoverskud Tilflytning Fraflytning Korrektion Flyttebalance Samlet ændring Kilde: Demografix 14

15 Figur 14: Prognosepræcision aldersgrupper Prognosepræcision, aldersopdelt Forventet Faktisk udvikling Forskel Forskel i pct. 0-5 år ,2% 6-16 år ,9% år ,0% år ,7% år ,3% år ,0% år ,0% 85+ år ,2% Samlet folketal ,3% Kilde: Demografix Den store overvurdering på tilflyttede borgere bunder dels i ændrede flyttemønstre, dels i at der er opført færre boliger end forventet. Der er opført 433 færre boliger end forventet, især færre ungdomsboliger. De fleste af de 433 boliger er blevet forsinket og forventes i stedet opført i 2018, bl.a. ungdomsboligerne i Nimbusparken. Færre opførte boliger forklarer 518 af de færre tilflytninger end forventet, jf. Figur 15. Figur 15: Afvigelser på boligbyggeri og tilflytning til nye boliger Prognose 2017 Faktisk Forskel Alm. boliger (parcel, række og etage) Boliger til unge Andet (ældreboliger o.l.) Tilflytning af borgere Kilde: Demografix Der er desuden er modtaget 125 færre flygtninge end forventet, på baggrund af nedjusterede kvoter fra Udlændingestyrelsen. Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose for 2017 forventede en stigning på borgere fra 1. januar 2017 til 1. januar I samme periode forventede Danmarks Statistik (DST) en stigning på 938 borgere. Forskellen kan overvejende henføres til at Danmarks Statistik ikke indregner vækst fra boligudbygning, hvilket bl.a. kan ses i forventningen til antal årige. Folketallet er samlet set faldet med 634 borgere. Både prognosen fra DST og kommunens egen prognose har således overvurderet befolkningsvæksten betragteligt. Se Figur

16 Figur 16: Egen og Danmarks Statistiks befolkningsprognose sammenholdt med faktisk ændring år 6-16 år år år år år år 85+ år DST prognose for 1. januar 2018 FK prognose for 1. januar 2018 Faktisk ændring 16

17 4. Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningsprognosen for 2018 er udarbejdet ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Prognosen laves med udgangspunkt i den historiske befolkningsudvikling tillagt en prognose for boliger i kommunen samt et skøn for nye flygtninge. Prognosen løber fra 2018 og frem til 2030, hvor befolkningstallene er opgjort pr. 1. januar de respektive år. Prognosens antagelser Befolkningsudviklingen påvirkes af udviklingen på tre parametre: flyttebalance, vandringsbalance og fødselsoverskud. Når befolkningstallet prognoticeres anvendes historikken på flytninger, vandringer, fertilitet og mortalitet til at beskrive den fremtidige udvikling. Derudover tillægges forventet boligudbygning og nye flygtninge. Metoden er nærmere beskrevet i kapitlet Datagrundlag og forudsætninger i prognosen. Flyttebalancen har, som beskrevet i kapitel 2, størst betydning for udviklingen, og forventningerne til den fremtidige flyttebalance er derfor beskrevet nedenfor. Forventninger til boligudbygning påvirker tilflytningen, og forventningerne er derfor beskrevet efterfølgende. Prognosen arbejder med en antagelse om, at den høje nettofraflytning der er set i 2016 og 2017 vil fortsætte nogle år endnu. Skønsmæssigt fastsat til Herefter forventes nettofraflytningen at stabilisere sig på et lavere niveau, der er nogenlunde svarende til niveauet før finanskrisen. Vurderinger af fremtidige flyttemønstre er selv på kort sigt meget svære, der er derfor betydelig usikkerhed knyttet til skøn vedrørende flyttebalancen. Det er dog en tydelig tendens, at flere flytter fra end flytter til Frederiksberg, og denne tendens ligger til grund for antagelserne. Forventningen om en lidt større nettofraflytning i de første år af prognoseperioden bunder i en række observationer: 1. Høje priser på ejerboliger gør det på kort sigt sværere for de mobile aldersgrupper, herunder især familier med børn, at finde en bolig på Frederiksberg. Samtidigt er bytteforholdet mellem en lejlighed i byen og et hus i forstæderne/provinsen fortsat attraktivt, sådan at færre bliver boende i eller tilflytter byen. 2. Der er et relativt stort udbud af nye boliger i Frederiksbergs omegenskommuner, hvilket i forlængelse af den første observation kan gøre det mere attraktivt at bosætte sig andre steder end på Frederiksberg. 3. Det gennemsnitlige antal beboere per bolig er stagneret i 2015, 2016 og 2017 efter at være steget konstant siden Dette kan indikere, at grænsen for antal beboere per bolig er nået på kort sigt. På længere sigt, fra 2021, forventes at nettofraflytning vil fortsætte men på et lavere niveau. Det er forventningen, at boligpriserne på sigt stagnerer/falder, bl.a. på baggrund af forventninger om et højere renteniveau. Dette kan igen gøre det realistisk for flere at finde en egnet bolig på Frederiksberg. Samtidig er der stadig plads til en yderligere stigning af det gennemsnitlige antal beboere per bolig, da mange store lejligheder (+125 m2) bebos af kun 1 til 2 beboere. 17

18 Forventninger til boligudbygning På Frederiksberg forventes der i de kommende år en betydelig stigning i boligmassen. Det drejer sig primært om opførelse af ungdomsboliger, men der vil også blive bygget almindelige lejligheder og seniorboliger (Figur 17). Forventningerne på kort sigt ( ) er baseret på kendte projekter, hvor der enten forelægger et vedtaget plangrundlag eller hvor det vurderes som meget sandsynligt at projektet gennemføres inden for en kort tidshorisont (Figur 18). Det er typisk eksterne bygherrer, der opfører den nye boligmasse, og det er dermed ikke noget kommunen direkte er ansvarlige for. Da det typisk er private udbydere, der opfører disse boliger, er fremdriften i byggeriet ofte mere konjunkturfølsomt, end hvis det havde været en offentlig bygherrer. Det betyder også, at der er en øget risiko for forsinkelser, og at forudsætningerne for den øgede befolkningsvækst dermed ikke holder. For at imødegå denne risiko er 30 pct. af boligerne vedr. projekter på over 10 boliger rykket til Forventningerne på langt sigt (2023 og frem) er baseret på et skøn på baggrund af historikken tillagt forventninger om boligudbygning på Hospitalsgrunden, som udgør ca. 500 boliger ligeligt fordelt fra 2023 til Figur 17: Forventet boligbyggeri Opføres i løbet af året: Almindelige lejligheder Ungdomsboliger Senior Ældreboliger I alt Figur 18: Største boligprojekter Adresse/projektnavn Antal* Boligtype (primær) Nimbusparken etape 1 og Ungdomsboliger C.F.Richsvej Ungdomsboliger Mariendalsvej Ungdomsboliger Nordens Plads 2, Domus Vista 127 Ungdomsboliger 100 almene boliger (adresser ukendt) 100 Almindelig lejlighed Flintholm kollegiet 2 92 Ungdomsboliger CBS - Kilevej 80 Ungdomsboliger Nordre Fasanvej Ungdomsboliger Dirch Passers Alle Ungdomsboliger Dronningensvej 50 Seniorboliger Kong Georgs vej Seniorboliger/Almindelige lejligheder Bernhard Bang Alle Seniorboliger Solbjerg Have Lauritz S. Vej 45 Ældreboliger Lundtoftegade Ungdomsboliger Rahbeks Alle Almindelig lejlighed Frederiksberg Alle Ungdomsboliger/almindelig lejlighed Bernhard Bangs Alle Ungdomsboliger H C Ørsteds Vej Ungdomsboliger/almindelig lejlighed 18

19 Roskildevej 54 m.fl. 19 Ungdomsboliger Åboulevard Ungdomsboliger Én af antagelserne i befolkningsprognosen er, at alle nye boliger omfattet af boligprognosen bliver fyldt op. Det vil sige, at nye boliger indgår direkte i befolkningsprognosen som befolkningsvækst. Dermed antages det forventede boligbyggeri at give nye borgere i årene og nye borger i årene herefter, i alt nye borgere. Figur 19: Forventede tilflyttere til nye boliger i årene Tilflyttere i alt år år år år år år år år I alt Overordnet prognose Befolkningsvæksten i de kommende år forventes at komme primært som følge af et fødselsoverskud. Der forventes i alle årene nettofraflytning fra kommunen. Nettofraflytningen forventes at være et resultat af en positiv vandringsbalance og en negativ mellemkommunal flyttebalance - begge dele i forlængelse af historikken og tendensen siden 2013 (se Figur 4 i afsnit 2). I Figur 20 nedenfor er den forventede udvikling illustreret grafisk. Det fremgår at fødselsoverskuddet (rød søjle) i alle årene er positiv, mens flyttebalancen (blå søjle) i alle årene er negativ. Det skal bemærkes at flyttebalancen i grafen er en sum af vandringsbalancen og den mellemkommunale flyttebalance. 19

20 Figur 20: Befolkningsudvikling i befolkningsprognose 2018, opdelt på fødselsoverskud og flyttebalance Flyttebalance Fødselsoverskud Udvikling Udviklingen med et positivt fødselsoverskud og negativ flyttebalance er en del af en større trend omkring urbanisering, som er gældende over det meste af Europa. Urbaniseringen betyder, at befolkningen samles omkring større bycentre på bekostning af mere tyndt befolkede områder. På grund af kapacitetsbegrænsninger i de større byer er det dog oplandet til de største byer, hvor befolkningstilvæksten drives af den mellemkommunale tilflytning, mens væksten i bycentrenes drives af især fødselsoverskud, men også nettoindvandring. Tendensen er, at befolkningen i storbykommunerne er yngst, mens befolkningen i yderkommunerne er ældre. Københavns Kommune oplever et tilsvarende udviklingsmønster, hvilket fremgår af Figur 21, der viser den historiske udvikling i fødselsoverskud, flyttebalance og vandringsbalance for Frederiksberg og København. Både København og Frederiksberg har i de senere år haft faldende mellemkommunal flyttebalance. Københavns flyttebalance er dog mindre negativ end Frederiksberg, hvilket sandsynligvis hænger sammen med et højere niveau for boligudbygning i samme periode end Frederiksberg har haft. 20

21 Figur 21: Demografiske komponenter for Frederiksberg og Københavns Kommune Frederiksberg København Flyttebalance Fødselsoverskud Flyttebalance Fødselsoverskud Vandringsbalance Vandringsbalance Figur 22 og Figur 23 viser den forventede befolkningsudvikling i Frederiksberg kommune fra 2018 frem til år I løbet af prognoseperioden skønnes det, at befolkningen vil stige fra til , det vil sige med i alt personer svarende til 5,7 pct. Prognosen er lavet med en forventning om stigende befolkningstal i hele prognoseperioden. Den forventede vækst er dog nedjusteret markant i forhold til prognose De kommende 10 år forventes således en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 0,5 pct. fremfor 0,9 pct. i prognose Nedjusteringen af forventningerne til befolkningsvæksten sker på baggrund af den stigende nettofraflytning til andre kommuner siden Det er således vurderingen, at udviklingen i 2014 og frem vil være kendetegnende for befolkningsudviklingen fremover. Figur 22: Befolkningsudvikling, prognose 2017 og 2018 Folketal 1. januar Prognose Prognose Ændring Vækst i fht. året før, prognose ,7% 1,0% 1,4% 0,7% 0,7% 0,8% 0,6% Vækst i fht. året før, prognose ,6% 0,2% 0,2% 0,5% 0,7% 0,5% 0,5% 21

22 Figur 23: Befolkningsudvikling, prognose 2017 og Prognose 2017 Prognose 2018 Figur 24 viser udviklingen i flyttebalance i prognose 2017 og prognose Det fremgår, at forventningerne til befolkningsvæksten er nedjusteret især i starten af perioden. Nedjusteringen bunder som nævnt i den stigende nettofraflytning til andre kommuner. Ændringen er størst på kort sigt, fordi der er en forventning om, at det meget høje niveau for nettofraflytning observeret i 2016 og 2017 kun langsomt vil falde og stabilisere sig på ca borgere omkring år I takt med at befolkningen bliver ældre og folk fødes og dør, ændres både flytteaktivitet og flyttebalance alt efter befolkningssammensætningen i det enkelte år. Flyttebalancen er opgjort eksklusiv den tilflytning, der sker som følge af nye boliger samt tilflytning fra flygtninge. Øget boligbyggeri vil derfor alt-andet-lige mindske den reelle nettofraflytning. Figur 25 viser hvilken tilflytning der forventes som følge af det forventede boligbyggeri. Der forventes i alt nye borgere som følge af boligudbygning i perioden Dette skal ses i forhold til, at borgere forventes netto at fraflytte i prognoseperioden. Nye flygtninge bidrager beskedent til befolkningsvæksten med ca. 100 modtagne flygtninge om året. (se også Figur 26: Forventninger til antal flygtninge). 22

23 Figur 24: Forventet flyttebalance, prognose 2018 og prognose 2017 Flyttebalance (ekskl. nye boliger og flygtninge) Flyttebalance, prognose 2017 Flyttebalance, prognose 2018 Figur 25: Forventet tilflytning til nye boliger, prognose 2018 og prognose 2017 Tilflyttere til nye boliger Prognose 2017 Prognose 2018 Figur 26 viser forventningerne til modtagelsen af nye flygtninge. Disse er delt op i to kategorier, som indgår forskelligt i befolkningsprognosen. Den første kategori af flygtninge er dem, der er modtaget inden 1. januar 2018, og den anden kategori er dem, der forventes at ankomme i løbet af prognoseperioden. Den første kategori af flygtninge indgår i prognosens datagrundlag på lige fod med alle andre borgere. Den anden kategori af flygtninge modelleres selvstændigt, adskilt fra den generelle tilflytning til kommunen. Antallet fastsættes manuelt efter Frederiksbergs tildelte kvote fra Udlændingestyrelsen. 23

24 Figur 26: Forventninger til antal flygtninge Tilgang af flygtninge Flygtninge Familiesammenføringer I alt Figur 27 viser udviklingen i fødselsoverskud i prognose 2017 og prognose Fødselsoverskuddet er lavere og vokser mindre i forhold til prognose Dette er primært en konsekvens af, at der fremover forventes at være færre kvinder i den fødedygtige alder, fordi flere kvinder (og mænd) i aldersgruppen forventes at fraflytte kommunen, jf. den negative flyttebalance. Faldet skyldes desuden i mindre grad, at DREAMs fremskrivning af fertiliteten er nedjusteret, sådan at der nu kun forventes en mere afdæmpet stigning i fertiliteten, hvor der tidligere forventes en lidt kraftigere stigningsprofil. Figur 27: Forventet fødselsoverskud, prognose 2018 og 2017 Fødselsoverskud Prognose 2017 Prognose 2018 I Figur 28 er vist den årlige ændring i det samlede folketal. Af figuren ses, at kommunen i årene omkring finanskrisen har haft relativt høje vækstprocenter, men også at der fra 2013 er sket et skifte, hvor de årlige vækstprocenter har været mere afdæmpede for at blive negativ i

25 Figur 28: Årlige vækstprocenter, historisk og forventet i prognose 2017 og prognose % 2% 1,9% 1,8% 2,1% 1,8% 2% 1,3% 1,5% 1,2% 1% 0,8% 1% 0,4% 0,4% 0,5% 0% -1% -1% -0,6% Befolkningsprognose 2018 Befolkningsprognose 2017 Kilde: Demografix Dette skyldes hovedsageligt ændringer på flyttebalancen, hvor den store stigning i antallet af fraflytninger ikke i de seneste år er modsvaret af en forøgelse af tilflytninger. Dette er en tendens der formodes at fortsætte med prognose Boligudbygning bidrager i alle årene til vækst, men er jf. ovenfor ikke tilstrækkeligt til fuldt at modvirke nettofraflytningen. At der trods alt stadig er vækst, både samlet set og i den eksisterende boligmasse kan tilskrives et fortsat positivt fødselsoverskud, mens flyttebalancen forventes at trække i den modsatte retning. Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Den skønnede befolkningsstigning på personer frem til 2030 er ujævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper. Figur 29 viser udviklingen indekseret i forhold til Væksten sker især blandt de unge (17-24 årige) og i mellemgruppen (40-64 årige). Antallet af børn går samlet set lidt tilbage, mens der kun sker en lille ændring i årige. Det er derudover især på de ældre aldersgrupper (65+ årige), der vokser som følge af aldring. 25

26 Figur 29: Befolkningsændring på aldersgrupper år år år år år år år år Befolkningsudviklingen målt på udvalgte aldersgrupper sammenholdt med prognose 2017 fremgår af Figur 30. Mere detaljerede tal findes i resultattabellerne sidst i rapporten. Figur 30: Befolkningsudvikling på aldersgrupper, prognose 2017 og prognose år år Prognose 2017 Prognose 2018 Prognose 2017 Prognose år år Prognose 2017 Prognose 2018 Prognose 2017 Prognose

27 år år Prognose 2017 Prognose 2018 Prognose 2017 Prognose år år Prognose 2017 Prognose 2018 Prognose 2017 Prognose 2018 Med befolkningsprognose 2018 vil Frederiksberg fortsat være en ung kommune relativt til landsgennemsnittet. Børne-, ældre og forsørgerbrøken forventes dog frem mod 2030 at stige til det nuværende landsgennemsnitlige niveau. Se Figur 31. Af de forventede fremtidige befolkningspyramider (Figur 32) fremgår også, at Frederiksberg relativt til landsgennemsnittet fortsat vil være en ung kommune. Figur 31: Børne-, ældre- og forsørgerbrøk i 2018 og Frederiksberg Danmark Antal 0-14 årige Antal 66+ årige Borgere i arbejdsduelig alder Børnebrøk 2% 1% Ældrebrøk 19% 23% Forsørgerbrøk 21% 24% 27

28 2030 Frederiksberg Danmark Antal 0-14 årige Antal 66+ årige Borgere i arbejdsduelig alder Børnebrøk 2% 2% Ældrebrøk 22% 27% Forsørgerbrøk 24% 29% Figur 32: Befolkningspyramider Frederiksberg og landsplan 2030 Frederiksberg Danmark ,0% -2,0% -1,0% 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% ,0% -1,0% 1,0% 3,0% 28

29 5. Datagrundlag og forudsætninger i prognosen Ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder, planlagt boligbyggeri og forventning til modtagelse af flygtninge, fremskrives befolkningsudviklingen for kommunen. Det er disse historiske parametre, der udgør grundlaget og forudsætningerne for prognosen. Fremskrivningen sker ved brug af prognoseværktøjet Demografix, som udvikles og vedligeholdes af COWI. Nedenfor beskrives de forudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Grundlæggende opbygning af prognosen Statustal Fra Det Centrale Personregister (CPR) indhentes befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle områder i kommunen. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune siden Områdeinddeling I forbindelse med udarbejdelsen af prognosen opdeles kommunen i mindre geografiske basisområder, hvor et basisområde generelt svarer til en boligkarré. Frederiksberg kommune er opdelt i 479 basisområder, der kombineret danner kommunens 9 skoledistrikter. For at minimere usikkerheder samles basisområderne i såkaldte parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder, som minder om hinanden vedrørende disse to faktorer, er fremskrevet som samlede enheder. I prognosen regnes med følgende 12 parameterområder: 11 Lav andel børn og lav udskiftning 12 Lav andel børn og middel udskiftning 13 Lav andel børn og høj udskiftning 21 Middel andel børn og lav udskiftning 22 Middel andel børn og middel udskiftning 23 Middel andel børn og høj udskiftning 31 Høj andel børn og lav udskiftning 32 Høj andel børn og middel udskiftning 33 Høj andel børn og høj udskiftning 80 Kollegier 90 Plejeboliger 91 Pleje- og handicapboliger 92 Ældre- og ungdomsboliger 29

30 Ubeboet Figur 33: Kommunen opdelt på parameterområder Vægtning af år i prognosen Fire parametre har betydning for befolkningstallets fremtidige udvikling: Mortalitet, Fertilitet, Flyttebalance og Vandringsbalance. Dødelighed beskriver hvor hyppigt Frederiksberg borgere dør i forhold til landsgennemsnittet, fertilitet beskriver hvor mange børn der fødes per kvinder i den fødedygtige alder, mens flytte- og vandringsbalance angiver forholdet mellem til- og fraflytninger samt ind- og udvandring. Hvert år er kendetegnet ved et niveau for hhv. mortalitet, fertilitet, flyttebalance og vandringsbalance. Fertiliteten og mortaliteten varierer kun lidt mellem årene, mens der kan være store forskelle på flytte- og vandringsbalancerne. Vægtningen af hvilke historiske år, der indgår i prognosen, er den betydende faktor for befolkningsudviklingen. 30

31 Udover de fire parametre påvirkes prognosen også af forudsætninger om, hvilke type borgere flytter til som følge af boligprognosen. De fire parametre samt boligudbygningen gennemgås nærmere nedenfor. I Tabel 1 er de vægtede år for hvert af de fire parametre markeret med grå. Tabel 1: Vægtning af år i prognose Flyttebalance før Flyttebalance efter 2021* Vandringsbalance Fertilitet Mortalitet 1,04 0,96 1,01 0,99 0,96 1,09 1,02 1,01 1,04 1,02 1,02 0,94 1,01 1,05 * 2017 vægtes halvt Dødelighed Til beregning af antal dødsfald i prognosen er anvendt gennemsnitlige landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder. Den aldersbetingede dødelighed udtrykkes igennem en mortalitetstavle, der angiver antallet af forventede dødsfald i en aldersgruppe pr personer pr. år. Da der er stor forskel på mænd og kvinders mortalitet beregnes den særskilt for hvert køn. Endvidere indregnes en landsdækkende forventning om stigende levealder som følger samme profil som Danmarks Statistik pba. DREAM modellen. Disse korrigeres for den lokale, frederiksbergske middellevealder beregnet for perioden , som ligger 1,1 pct. over landsgennemsnittet. Fertilitet Til beregning af antal fødsler er anvendt aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. Udgangspunktet for fertiliteten i prognosen er bestemt af vægtede basisår, mens den fremtidige udvikling i fertiliteten følger Danmarks Statistik på baggrund af DREAM modellen, og forventes at stige i perioden. I prognose 2018 er anvendt som basisår, hvilket giver en initialfertilitet på fødsler pr kvinder. Figur 34: Fertilitetsprofil i prognose samt lokal fertilitet Landsgennemsnit DREAM 2017 Landsgennemsnit DREAM 2018 Lokal fertilitet 31

32 Det er værd at bemærke, at den faktiske udvikling i fertilitet i 2017 har udviklet sig anderledes på Frederiksberg end på landsplan. På Frederiksberg er fertiliteten faldet fra til 1.646, mens den på landsplan er steget fra DREAM forudsætter ligesom sidste år at fertiliteten på sigt vil stabilisere sig på ca fødte pr. kvinde, og fertilitetsforløbet som prognosen fremskrives efter er således i år mere afdæmpet end sidste år. Dette betyder helt konkret at fertiliteten i 2030 er nedjusteret med 55 i forhold til prognose 2017, på trods af at fertilitetsforudsætningen er forøget marginalt i Fertilitetsniveauet varierer inden for kommunen, hvorfor der i parameterområderne arbejdes med varierende fødselshyppigheder. 1,00 udtrykker den gennemsnitlige fertilitet, mens 0,89 udtrykker en fertilitet der er 11 pct. lavere end gennemsnittet for kommunen. Værdier over 1 betyder, at fertiliteten i parameterområdet er højere end gennemsnittet i kommunen. Tabel 2: Fertilitetsniveau fordelt på parametertyper Områdetype Fertilitetsniveau 11 Lav andel børn og lav udskiftning 0,89 12 Lav andel børn og middel udskiftning 0,94 13 Lav andel børn og høj udskiftning 0,82 21 Middel andel børn og lav udskiftning 1,13 22 Middel andel børn og middel udskiftning 0,99 23 Middel andel børn og høj udskiftning 1,03 31 Høj andel børn og lav udskiftning 1,12 32 Høj andel børn og middel udskiftning 1,23 33 Høj andel børn og høj udskiftning 1,11 80 Kollegier 0,52 90 Plejeboliger 0,10 91 Pleje- og handicapboliger med børn 1,46 92 Ældre- og ungdomsboliger 0,00 Med prognose 2018 vil den beregnede fertilitet ligge 7-8 pct. under det forventede landsgennemsnit. Dette stemmer nogenlunde overens med det historiske niveau i perioden op til 2010, og kan bl.a. forklares med at folk får børn senere på Frederiksberg end i resten af landet, høj fraflytningsfrekvens blandt børnefamilier således at disse når at fraflytte kommunen, inden de får andet barn, samt at en stor del af kvinderne i den fødedygtige alder er unge studerende bl.a. fra udlandet, som når at flytte væk igen før de får børn. Flytte- og vandringsbalance Til- og fraflytning bliver i Demografix modelleret i en afgangsbaseret model, som betyder at tilflytning først kan ske når der bliver en bolig ledig, enten som følge af en fraflytning eller ved et dødsfald. Flytninger opdeles i interne flytninger (inden for kommunen), mellemkommunale flytninger (mellem Frederiksberg og andre danske kommuner) og vandringer (flytninger mellem Frederiksberg og udlandet). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstre i historiske år, mens alders- og antalsforudsætningerne for tilflyttere ligeledes er betinget af valgte historiske år. I denne forbindelse skal det nævnes, at flyttebalancen som Demografix prognosticerer ud fra er ekskl. tilflytning til nye boliger. Dette skyldes, at der ved nybyggeri beregnes en initialtilflytning på baggrund af det historiske boligbyggeri på 32

33 Frederiksberg. Nybyggeri er således ikke som sådan betinget af valg af basisår. En andel af tilflytterne til nybyggeri forventes at komme via interne flytninger, der så frigør en bolig til tilflytning via den almindelige afgangsbaserede model. Demografix giver mulighed for at vægte forskellige basisår på hhv. mellemkommunale flytninger og vandringer. I prognose 2018 er denne mulighed anvendt jf. ovenfor. Tabel 3 viser samlede flyttebalancer samt balancer renset for tilflytning til nye boliger og flygtninge for årene Tabel 3: Flytte- og vandringsbalance for Flyttebalance* Vandringsbalance* * Både flytte- og vandringsbalance er ekskl. tilflytning til nye boliger. Valg af basisår for flyttebalance Der indarbejdes på flyttebalancen et knæk i Fra vægtes kun 2016 og Fra 2021 vægtes alle årene fra , hvor 2017 dog kun vægtes halvt. Overgangen mellem de to sider af knækket interpoleres, hvilket giver en høj nettofraflytning på ca på kort sigt som gradvist stiger og finder et stabilt lejde på omkring 500 borgere fra ca og frem. Valg af basisår for vandringsbalance For vandringsbalancen er alle år fra 2010 til 2018 vægtet. Den lange årrække skyldes, at der på Frederiksberg er mange der udvandrer hvert år uden at få meldt det til folkeregisteret. Dette har i enkelte år betydet meget store efterreguleringer med korrektioner vedrørende tidligere år, som vist i Figur 35. Figur 35: Efterregistreringer vedr. tidligere år i CPR data Til- og fraflytning udgør brutto omkring personer i et enkelt år, og efterreguleringer på op mod borgere er for signifikant en usikkerhed til at beregne flyttefrekvens og alderssammensætning ud fra. Prognose 2018 er derfor beregnet ud fra en lang periode med henblik på at dæmpe risikoen for at vægtede år med store efterreguleringer skævvrider fremskrivningsgrundlaget. Tilflytning til nye boliger og boligprognose Til beregning af tilflytning til nye boliger er indlagt data for nybyggeri i perioden fra 2004 og frem til og med Oplysninger om nyopførte boliger i de historiske år indhentes fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og 33

34 sammenkøres med befolkningsdata fra CPR for at sikre, at det alene er nyopførte boliger, som er tilflyttet, der indgår i boligstatistikken. Antallet af tilflyttere til nye boliger beregnes på baggrund af aldersfordelte husstandsstørrelser for boligtyperne: parcelhuse/villaer, rækkehuse, almindelige lejligheder, seniorboliger, ungdomsboliger, ældreboliger og institutionsboliger. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. nyopført bolig. I prognose 2018 forudsættes opført etage-, ungdoms-, senior-, og ældreboliger 1. Følgende forudsætninger er anvendt vedrørende tilflytninger til nye boliger i kommunen: Etageboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Seniorboliger 2,04 tilflyttere pr. ny bolig 1,24 tilflyttere pr. ny bolig 0,98 tilflyttere pr. ny bolig 1,72 tilflyttere pr. ny bolig Figur 36 viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Frederiksberg Kommune opgjort i procent. Figur 36: Aldersprofiler fordelt på udvalgte boligtyper 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Etagebolig Ungdomsbolig Aeldrebolig Seniorbolig Andel eksterne tilflyttere Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til boligerne, som kommer fra henholdsvis egen eller anden kommune eller udlandet. På baggrund af betragtninger af den historiske tilflytning til nye boliger i kommunen, er andelen af eksterne tilflyttere sat til 60 pct. for almindelige familieboliger, herunder etageboliger. For ældreboliger er andelen sat til 5 pct., da det 1 I den betragtede periode er der kun opført ganske få parcel- og rækkehuse og ældreboliger. Der er derfor ikke nok Frederiksberg data til at lave statistiske valide flyttemønstre for disse boligtyper. COWI indarbejder derfor i Demografix et flyttemønster for disse som baserer sig på erfaringer fra Viborg. Desuden er seniorboliger en ny boligtype ligeledes uden tilstrækkelig Frederiksberg data til at beregne flyttemønstre på baggrund af. Der anvendes derfor en profil som baserer sig på erfaringer fra Fredensborg Kommune. 34