TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

Transkript

1 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

2 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter, der har været i skolernes respektive kommuner samt efter de udstukne økonomiske rammer o Oplysninger om skolernes klassetrin, elevtal og antal spor pr årgang 0.-6 klasse klasse klasse klasse 10. klasse Abild Skole Ballum Skole Agerskov skole Skærbæk Kommuneskole 10. Vest 136 elever 133 elever 284 elever 430 elever 89 elever 1 spor pr. årgang 1-2 spor pr årgang 1-3 spor pr årgang 1 hold pr årg. Bedsted Skole - 85 elever 1 spor pr. årgang Branderup Skole 86 elever 1 spor pr. årgang Døstrup Skole 93 elever Høllevangskolen 134 elever Jejsing Skole 133 elever Visby Skole 86 elever Bredebro Skole 317 elever 1-3 spor pr. årgang Digeskolen 316 elever 1-2 spor pr årgang Holmeskolen 470 elever 2-3 spor pr årgang Løgumkloster Kommuneskole 384 elever 1-3 spor pr årgang Tønder Kommuneskole 552 elever 2-4 spor pr årgang Toftlund Skole 425 elever 1-3 spor pr årgang Møgeltønder Skole 166 elever Nr. Løgum Centralskole 127 elever Vodder Skole 108 elever Øster Højst Skole 71 elever o o 9 skoler har specialklasser, elevtallet svinger fra 4 elever på Tønder Kommuneskole til 58 på Toftlund Skole o 8 skoler har elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog, elevtallet svinger fra 1 elev på Løgumkloster og Høllevangskolen til ca. 47 på Tønder Kommune skole.

3 1A. Elevantal pr klasse, elevantal pr lærer, elevfravær 1B. Planlagte og afholdte timer 1C. Lærernes undervisningstid, undervisning varetaget af linjefagslærer og brugen af it 1D. Økonomiske forhold o I det samlede skolevæsen varierer antallet af elever i SFO fra ca. 50% ved Nr.Løgum og Branderup skole til ca. 90% ved Møgeltønder Skole. o Skolevæsnets samlede klassekvotient er 16,3 med yderpolerne 10,75 på Visby skole og 21,1 på Tønder Kommuneskole (10. Vest indgår ikke i beregningerne om den samlede klassekvotient, da de underviser på skiftende hold) o Kommunens gennemsnitlige lærer-elev-ratio er 11,2 elever pr lærer. Lærer-elev-ratioen svinger fra 8,13 på Møgeltønder skole grundet en stor specialklasseafdeling til 15 på Jejsing skole. Ved en mere præcis udskillelse af lærere i specialklasserækker vil udsvinget i lærer-elev-ratioen blive mindre. o Alle skoler registrerer elevfravær og har en fast procedure for indsatsen i forhold til et bemærkelsesværdigt elevfravær. Generelt har skolerne et lavt elevfravær, dog ser enkelte skoler med bekymring på et stigende fravær over de sidste år. For skoleåret 06/07 har ikke alle skoler anvendt registreringssystemet Tabulex i forhold til elevfravær. o Størstedelen af kommunens skoler arbejder efter vejledende timetal. I skoleåret 06/07 har skolerne fra tidligere Nr. Rangstrup kommune ligget over vejledende timetal i bhkl-2.kl., mens kl. ligger en smule under. o Alle skoler har som princip, at undervisningen kun aflyses i særlige tilfælde, generelt sker aflysningerne ikke for de mindste elever. Princippet medfører, at der i gennemsnit aflyses under 1% af timerne, men at aflysningerne primært rammer de største elever. Skolevæsnets samlede antal af planlagte og afholdte timer er dermed næsten identisk. o For vikarlæsning af timer anvender skolerne forskellige principper. For skoler med selvstyrende team organiseres vikardækningen af teamet, således at eleverne udelukkende møder kendte/egne lærere. For øvrige skoler anvendes mere traditionel vikarlæsning. o For det samlede skolevæsen udgør den andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, ca. 36,8% med yderpolerne 31,1% på Skærbæk Kommuneskole og 42,8% på Visby Skole. Udsvinget kan skyldes usikkerhed i forhold til hvilke faktorer, der indgår i undervisningsdelen af lærernes arbejde. o For samtlige skoler i kommunen er det gældende, at der primært anvendes linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer, hvor dette er muligt. Særligt i natur/teknik er det svært at besætte undervisningen med linjefagsuddannede lærere. o 16 af kommunens skoler har truffet særlige beslutninger for brugen af it i undervisningen. Beslutningerne varierer fra meget detaljerede læseplaner med målbeskrivelser for de enkelte klassetrin til beslutning om, at eleverne skal modtage undervisning i junior pc-kørekort. 5 skoler har ikke truffet særlige beslutninger om brugen af it. o 12 af kommunens skoler er på enten lønsumsstyring eller lønsums- og kontraktstyring. Fra 1/ vil der blive harmoniseret på området, således at alle skoler overgår til lønsums- og kontraktstyring. o Debatten om ændring af kommunens skolestruktur påvirker nogle skolers økonomiske fremtidsplaner, da deres fremtid som skole er ukendt. Generelt er ombygningsplaner, indvendig vedligehold og lærernes kompetenceudvikling højt prioriteret i skolernes økonomiske fremtidsplaner. o Udgifter til lærernes efteruddannelse er på alle skoler et område, der prioriteres højt. Den konkrete udgifter varierer fra kr. på Nr. Løgum Centralskole til Toftlund skole. Det forholdsvis lave beløb på Nr. Løgum Centralskole fremkommer fordi, en del kurser, som lærerne var tilmeldt, ikke blev oprettet. Generelt anvender de større skoler flere midler til lærernes efteruddannelse end de mindre skoler, hvilket der ikke er noget overraskende i. o For skolernes udgifter pr elev og udgift til undervisningsmidler se bilag o Politik for indkøb og anvendelse af undervisningsmaterialer er generelt den, at skolebestyrelsen pålægger skolelederen at vurdere behovet for nyindkøb og vurdere materialers egnethed. Ved tvivl om materialers egnethed drøfter skolelederen sagen med skolebestyrelsen. o Skolevæsnets gennemsnitlige elev-pc-ratio er 3,22 elever pr pc med en spredning på 6,5 på Døstrup skole og 1,6 på

4 Bedsted skole. Forvaltningens fremtidige pc-plan er den, at elev-pc-ration max må være 3,5 på alle skoler, og at ratioen udelukkende beregnes på baggrund af antal nye maskiner = maskiner under 4 år. 2. Skolens pædagogiske udvikling 2A.Løbende evaluering 2B. Skolehjemsamarbejde o Der er ikke fastlagt særlige pædagogiske udviklingsområder for det samlede skolevæsen for 06/07. o Den pædagogiske udvikling på skolerne afspejler skolernes kultur, således at hastigheden hvormed nye tiltag implementeres og valget af disse tiltag varierer meget fra skole til skole. o Generelt har skolebestyrelserne udarbejdet principper for skolens daglige virke. Principperne spænder over fagfordeling, forældresamarbejde, lejrskole, mobbepolitik og mange andre områder. o Alle skoler arbejder med den løbende evaluering, således som folkeskoleloven stiller krav om. Arbejdet med den løbende evaluering varierer meget fra skole til skole. o 75% af skolerne har formelle beslutninger om løbende evaluering på særlige tidspunkter på særlige klassetrin. De formelle beslutningerne indeholder testning af eleverne i særlige fag på særlige klassetrin med særlig stor vægt på læsetest i de første 4 skoleår. o Skolerne gør rede for, at eleverne inddrages i beslutninger om undervisningens tilrettelæggelse i større eller mindre omfang. Få skoler præciserer, hvordan denne inddragelse foregår, mens Bedsted skole har valgt at gøre elevernes medbestemmelse til et særligt indsatsområde på skolen. o Få skoler har lavet formelle beslutninger om, hvilke fælles evalueringsformer der anvendes på hele skolen. Primært er portfolio og logbog valgt som fælles evalueringsformer. o Alle skoler har 06/07 udarbejdet elevplaner. Udformningen af elevplanerne varierer meget fra skole til skole. Nogle skoler anvender færdige it-programmer, mens andre har udarbejdet egne elevplansmodeller. En del skoler nævner, at deres elevplaner tager udgangspunkt i de skabeloner, der er tilgængelige i SkoleIntra. o Generelt afholder alle skoler 2 årlige skole-hjemsamtaler og 1 forældremøde pr. klasse. Endvidere giver skolerne udtryk for, at forældre-elev-skole mødes efter behov. o Skolerne sender informationer til hjemmet efter forskellig principper. På nogle skoler er der et fast aftalt antal info-breve fra skolens ledelse til hjemmene, andre skoler informerer via klasselærerens nyhedsbreve hjemmet. Få skoler informerer via forældre-elev-intra. Der er på nogle skoler fokus på udviklingen af anvendelsen af forældre-elev-intra. o Alle kommunens skoler har en bred vifte af fællesarrangementer for forældre og elever. De mange forskelligartede arrangementer afspejler de enkelte skolers særlige kultur. Arrangementerne bygger både på tilbagevendende traditioner og ønsket om at oparbejde nye traditioner.

5 2C. Specialpædagogisk bistand 2D. som andet sprog o 9 skoler har specialklasser, alle skoler giver specialpædagogisk bistand i form af specialundervisning. o Undervisernes faglige forudsætninger for at varetage undervisningen i specialklasser eller i specialundervisningen er meget forskellige. Undervisere i specialklasser er primært uddannet via særligt tilrettelagte kurser med fokus på specialklassers elevgruppe. Undervisere i specialundervisningen er primært lærere med meget store erfaringer på feltet og særligt uddannede læsekoordinatorer. o Procedurerne i forbindelse med udmøntnigen af den specialpædagogiske bistand er meget velbeskrevede for de enkelte skoler. Der er klare aftaler for, hvordan indsatsen foregår, ligesom samarbejdet mellem lærere i stamklassen og lærere, der giver specialpædagogisk bistand, bygger på helt faste aftaler. Holddeling anvendes både som en del af den specialpædagogiske bistand og som organiseringsmuligheder i den almindelige undervisning. o Enkelte skoler har særlige tiltag som fx læseklasser og lektiecafé i forhold til den specialpædagogiske bistand. o Der undervises i dansk som andet sprog på 8 af kommunens skoler. Kommunen har ca. 120 elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog varierende fra skoler (Høllevang og Løgumkloster) med 1 elev til Tønder Kommuneskole med 47 elever. o Skolernes formelle beslutninger om undervisning i dansk som andet sprog er meget forskellige. Skoler med mange elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog fx Tønder Kommuneskole, Holmeskolen og Toftlund skole, har mere præcise procedurer for, hvordan undervisningen skal foregå end skoler, der modtager ganske få elever til undervisning i dansk som andetsprog. o Undervisernes faglige forudsætninger for at varetage undervisningen i dansk som andetsprog er meget forskellige. Endnu har kun ganske få undervisere i dansk som andetsprog linjefagsuddannelse i faget. Generelt undervises der på baggrund af andre kompetencer, der enten er erhvervet via særlige kurser eller bygger på undervisningserfaring.

6 3. Resultater 3A. Karaktergivning o Skoler med overbygning følger Bekendtgørelse 495 af 31/05/2000 om karaktergivning. 2 gange årligt gives standpunktskarakter o Skolevæsnets samlede karaktergennemsnit for afgangsprøverne maj/juni 2007 o FSA: Prøvefag skr. frem. retskrivning læseprøve færdighed problem Fysik Gen.snit 7,9 7,81 7,7 8,23 8,29 7,78 7,76 7,84 8,11 Prøvefag Biologi Geografi Tysk Tysk Kristendom Kristendom Samf. Samf. Gen.snit 7,31 7,00 8,28 7,1 7,07 6,89 6,74 Prøvefag Sløjd Hjemkund- Fransk Fransk skab Gen.snit 7,47 8,80 Historie o FS10: Prøvefag Skriftlig Mundtlig Gen.snit 7,23 8,05 7,21 7,04 7,91 8,16 Prøvefag Tysk Tysk Fransk Fransk Fysik Skriftlig Gen.snit 6,38 7,90 7,8 3B. Antal elever, der går til FSA på særlige vilkår 3C Antal elever, der går til FS10 på særlige vilkår Prøvefag Skr. frem. Antal elever Prøvefag Fransk Antal elever Prøvefag retstavning læseprøve færdighed Geografi elektronisk Biologi elektronisk Kristendom Kristendom problem Historie Skr. fremstilling Antal elever Prøvefag Tysk Tysk Fransk Antal elever Fysik Historie Fransk Samfundsfag Tysk Samfundsfag Fysik

7 3D. Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelser 3E. Skolernes resultater i de nationale tests og af den daglige løbende evaluering 3F. Elever i specialklasser og elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog o Fra kommunens 10. klasser fortsætter ca. 91,8% i ungdomsuddannelserne. o Af 5 skolers indberettede oplysninger fremgår det, at 58,6% af kommunens 9. klasser fortsætter i 10. klasse og ca. 40,7% fortsætter i ungdomsuddannelserne. o For resultater af de nationale test se bilag o Høllevangskolens resultater med Tidlig læsestart en ekstra chance har positiv påvirkning på antallet af elever, der har behov for specialundervisning. o Møgeltønder skoles ekstra resurser til læsning ses positivt i de standardiserede prøver, ligesom antallet af elever med behov for specialundervisning er faldende. o Toftlund skole redegør for, at resultaterne af den løbende evaluering i høj grad er påvirket af de sociale faktorer i lokalområdet. o Ingen andre skoler redegør for resultater af den løbende evaluering. o Få skoler har indgivet konkrete resultater af arbejdet med elever i specialklasser og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. På den baggrund er det ikke muligt give et samlet billede af skolevæsnets resultater på dette felt.