Oktober Tryghedsbarometer 2013

Transkript

1 Oktober 2013 Tryghedsbarometer 2013

2 Tryghedsbarometer 2013 Rapport: Tryg By Odense Kommune Undersøgelsen er udført af Enalyzer A/S Tryk: Odense Kommune Foto: Odense Kommune og Boligorganisatorisk Fællessekretariat - Bo Jessen 2013 Odense Kommune Tryg By Odense Kommune Flakhaven Odense C bojes@odense.dk Publikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Udvalgte resultater 5 Sådan har vi målt 6 Hvad er nyt siden sidste års undersøgelse? 7 Spørgeskemaindeks og anmeldelsestal 8 Handlingsanvisninger 11 Overordnede resultater 12 Variationer på tværs af områder 14 Mørketal 17 Tryghed i tid og sted 18 Køn, alder og utryghed 20 Socioøkonomi, tillid og tryghed 25 Områdebeskrivelser 36 Område A: Skibhuskvarteret 37 Område B: Munkebjerg - Hunderup - Kragsbjerg 42 Område C: Agedrup - Seden 46 Område D: Rosengård - Tornbjerg - Holluf Pile - Fraugde 50 Område E: Hjallese - Højby - Skt. Klemens 54 Område F: Bellinge - Højme 58 Område G: Sanderum - Dalum 62 Område H: Tarup - Pårup - Åløkke 66 Område I: Korup - Ubberud 71 Område J: Næsby 75 Område K: Søhus - Stige - Lumby 79 Område L: Vollsmose 83 Område M: Odense midtby 88 Område N: Bolbro 94 Område O: Rising 98 Bilag 102 Bilag 1: Spørgeskema 103

4 Forord Odense er en tryg by. Det er konklusionen i årets temperaturmåling af trygheden i Odense. Årets tryghedsundersøgelse er den anden temperaturmåling, som er lavet i regi af projekt Tryg By. I lighed med sidste års undersøgelse har vi lavet en undersøgelse, hvor ca odenseanere er blevet spurgt om deres oplevede tryghed og deres oplevelse af kriminalitet. Undersøgelsen viser samlet set, at Odense ligesom sidste år, er en tryg by og at langt de fleste borgere føler sig trygge, når de færdes i deres nabolag i dag-, aften-, og nattetimerne. Vi skal arbejde for at fastholde det gode resultat og skal derfor fortsat have fokus på at arbejde med trygheden i hele Odense. Her udgør de to undersøgelser et godt vidensgrundlag og et fælles værktøj, som vi kan bruge konkret. I undersøgelsen er byen delt op i 15 områder, og går man længere ned i detaljen med de enkelte områder, ligger der viden som kan bruges i vores daglige arbejde. Sammen og med byens boligorganisationer, som også har været med i arbejdet omkring undersøgelsen, kan vi bruge den viden, der ligger i undersøgelsen. Vi håber, at den viden der ligger i rapporten sættes i spil og bruges til at vi i fællesskab kan arbejde for at gøre Odense til en endnu tryggere by. For selvom Odense overordnet er en tryg by, vil vi gerne gøre den endnu tryggere. God læselyst Borgmester Politidirektør Anker Boye Poul Løhde 4

5 Udvalgte resultater Odense opleves overordnet som en tryg by - I dagtimerne føler 96 % af borgerne sig trygge når de færdes i deres nabolag. I sidste års undersøgelse var tallet 97 % - I aften- og nattetimerne føler 78 % sig trygge mod 71 % sidste år Spørgeskemaindekset er fra sidste års undersøgelse til i år vokset fra 4,8 til 6,0 Spørgeskemaindekset sammenfatter borgernes udsathed for kriminalitet med deres oplevelse af, og frygt for, kriminalitet i nabolaget i ét indekstal Skalaen går fra og 0 indikerer den højeste tryghed Antallet af anmeldelser er faldet fra 122 anmeldelser per indbyggere i sidste års undersøgelse til 111 anmeldelser per indbyggere i år Kvinder er mindre trygge end mænd i aften- og nattetimerne Færre ældre føler sig trygge i aften- og nattetimerne, især fordi mange ældre ikke færdes udenfor i tidsrummet En mindre andel af de med lav indkomst, de der er uden for arbejdsmarkedet, de der har en kort uddannelse og de der har en lav grad af tillid til andre mennesker føler sig trygge når de færdes i deres nabolag i aften- og nattetimerne 5

6 Sådan har vi målt Tryghedsbarometeret er et evidensbaseret redskab til at foretage en prioritering af Odenses kriminalpræventive og tryghedsskabende indsatser. Tryghedsbarometeret er en videreudvikling og tilpasning af undersøgelser fra Rotterdam og København. For yderligere information om Københavns Kommunes tryghedsindeks, se følgende website: Frontpage.aspx Undersøgelsen bygger på to kilder: 1. Politiets anmeldelsestal, herunder såvel indgivne anmeldelser som politiets egne registreringer 2. En spørgeskemaundersøgelse, hvor odenseanere i alderen år er blevet spurgt om deres udsathed for kriminalitet, deres vurdering af kriminalitetsproblemer i nabolaget og deres oplevede tryghed Undersøgelsen giver dermed et nuanceret indblik i borgernes udsathed for kriminalitet og deres oplevede tryghed. Anmeldelsestallene er indsamlet i perioden 1. januar 2012 til 31. december Derefter har Fyns Politi foretaget en geografisk kodning af data i undersøgelsens 15 områder. Disse kodninger er efterfølgende blevet gennemgået af Odense Kommune med henblik på at sikre overensstemmelse mellem Tryghedsbarometer 2012 og Tryghedsbarometer I den proces er et lille antal anmeldelser både i dette års og sidste års undersøgelse blevet omkodet. Grundet mangelfulde oplysninger har det dog ikke været muligt at ændre alle de anmeldelser fra sidste års undersøgelse, der potentielt kan være placeret forkert. Samlet set er dette dog en lille del af anmeldelserne. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet gennemført først via internetbesvarelser af Enalyzer A/S 1 i perioden 4. marts til 8. april 2013 (627 besvarelser) og så via telefon (2.368 besvarelser) gennemført af Infonordic under Enalyzers supervision i perioden 26. marts til 2. maj deltagerne er de respondenter fra sidste års undersøgelse der har svaret, at de var interesserede i at deltage i årets undersøgelse. Deltagerne i telefonundersøgelsen har været tilfældigt udvalgt i CPR-registret. Indsamlingen er foregået i to tempi for at sikre et repræsentativt datagrundlag i forhold til bydel, køn og alder. For at sikre fuldstændig repræsentativitet vægtes data efterfølgende i forhold til køn, alder og område. De to forskellige indsamlingsmetoder kan påvirke resultaterne i det omfang, at borgerne vil svare anderledes på spørgsmål, de besvarer over internettet i forhold til over telefonen. Fra politiets registre er frasorteret 725 anmeldelser, svarende til 4,1 % af det samlede antal anmeldelser, da det ikke var muligt at foretage en geografisk placering af hændelserne. På baggrund af de gerningskoder, der er tilknyttet de enkelte anmeldelser, er samtlige anmeldelser grupperet i seks overordnede gerningskategorier. 1 Konsulentfirmaet Enalyzer A/S er ansvarlig for at udføre undersøgelsen, herunder indsamling, beregning og analyse af data. 6

7 Hvad er nyt siden sidste års undersøgelse? Der er foretaget en række metodiske og indholdsmæssige justeringer siden sidste års måling. Formålet med dette er at gøre undesøgelsen mere handlingsorienteret i forhold til tryghedssituationen i Odense. For at sikre at det er muligt at sammenligne sidste års undersøgelse med årets undersøgelse, er tallene fra sidste år også blevet behandlet igen. Tallene i nærværende rapport er derfor ikke sammenlignelige med tallene i rapporten fra Følgende er ændret i forhold til Tryghedsbarometeret 2012: 1. Antallet af geografiske områder i undersøgelsen er udvidet fra 13 til 15. I sidste års undersøgelse blev områderne udgjort af byens 11 storskoledistrikter, mens midtbyen og Vollsmose var udvalgt ud som to særlige områder. I år har vi yderligere skilt Risingkvarteret ud fra område A og Bolbro ud fra område H som selvstændige områder. Det betyder, at vi får et endnu mere præcist indblik i disse dele af byen som vi kan bruge til at målrette og prioritere vores indsatser bedre. Dette betyder også at der ikke eksisterer noget sammenligningsgrundlag for Risingkvarteret og Bolbro i forhold til sidste år. Den ændrede definition af område A og H indebærer at resultaterne for indeværende år ikke er fuldt sammenlignelige med resultaterne fra sidste år. Derudover er spørgeskemabesvarelserne fra 2013 også blevet inddelt i statistikdistrikter, som vil give mulighed for at anvende undersøgelsens data endnu mere præcist i det videre arbejde. 2. Politiets anmeldelsestal gengives i år som anmeldelser per indbyggere i stedet for de indekstal, der blev anvendt sidste år. Det er gjort for at øge gennemskueligheden i undersøgelsen og for at imødekomme en række mindre metodiske udfordringer i udregning af indekstallene. Det betyder, at vi har foretaget en genberegning af sidste års anmeldelsestal, som derfor vil optræde anderledes i denne undersøgelse end de gjorde i Tryghedsbarometer Der er tilføjet en række spørgsmål til det oprindelige spørgeskema, der giver mulighed for mere præcist at måle borgernes oplevede tryghed og opfattelser af kriminalitet. Samtidig gør spørgsmålene i endnu højere grad borgerne til aktive medspillere i tryghedsskabelsen, da der er mulighed for at give konkrete forslag til, hvordan vi skaber en tryggere by. Vi vil især bruge disse ekstra spørgsmål i efterbehandlingen af undersøgelsens resultater. Spørgeskemaet er gengivet i bilag I 2013 rapporten vægtes både sidste års og årets spørgeskemaindekstal med udgangspunkt i datagrundlaget for Odense Kommune, i stedet for som i 2012 rapporten med udgangspunkt i de vægtninger, der er fremkommet i Københavns tryghedsundersøgelse. Det sker for at tilpasse undersøgelsen mere til Odenses lokale forhold. Der er derudover lavet andre mindre metodiske forbedringer af spørgeskemaindekset. 7

8 Spørgeskemaindeks og anmeldelsestal Spørgeskemaindekset sammenfatter borgernes udsathed for kriminalitet med deres oplevelse af og frygt for kriminalitet i nabolaget i ét indekstal. Mere specifikt danner følgende tre spørgsmål og et følgespørgsmål grundlag for udregningen af spørgeskemaindekset. Gerningskategorien Trusler er indsat som eksempel: Nabolagsproblemer: Forekommer følgende situationer i dit nabolag? Trusler I hvilken grad gør de dig utryg? 1. Ja 2. Nej 3. Ved Ikke/Vil ikke svare 1. Det gør mig ikke utryg 2. Det gør mig lidt utryg 3. Det gør mig meget utryg 4. Ved Ikke/Vil ikke svare Hvor tit er du bekymret for at blive udsat for følgende situationer i dit nabolag? 1. Dagligt 2. Ugentligt 3. Månedligt 4. Årligt 5. Aldrig 6. Ved Ikke/Vil ikke svare Udsathed: Har du inden for de seneste 1. Ja 12 måneder været udsat for 2. Nej vold eller forsøg på vold i dit nabolag 3. Ved Ikke/Vil ikke svare 8

9 Det udregnede indekstal går fra indikerer den størst mulige oplevelse af tryghed i forhold til kriminaliteten i nabolaget, samt mindst mulig udsathed for kriminalitet. 100 indikerer den lavest mulige oplevelse af tryghed i forhold til kriminaliteten i nabolaget, samt størst mulig udsathed for kriminalitet. Spørgeskemasiden Beskrivelse Nabolagsproblemer Måler borgernes vurdering af, hvor stort et problem en given type af kriminalitet er i deres nabolag Borgernes udsathed Måler om borgerne angiver, de har været udsat for kriminalitet Anmeldelsestallene afrapporteres som anmeldelser per indbyggere. Det er vigtigt at bemærke, at der i anmeldelsestallene indgår både de fra borgerne indkomne anmeldelser og politiets egne registreringer. En øget politiindsats inden for et givent område kan derfor afstedkomme en stigning i antallet af anmeldelser. Anmeldelsessiden Beskrivelse Anmeldelser Måler antal anmeldelser pr indbyggere Både spørgeskemaindekstallene og anmeldelsestallene er inddelt i seks forskellige gerningskategorier: (vold og trusler, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk og chikane mv.) 9

10 Spørgeskema Kategori Nøgletal Vold/Trusler Indbrud Tyveri Narkotika Nabolagsproblemer Nabolagsproblemer Spørgeskemaindeks Borgernes udsathed Hærværk Chikane mv. Anmeldelser Kategori Nøgletal Borgernes udsathed Vold/Trusler Indbrud Tyveri Narkotika Hærværk Chikane mv. Anmeldelser pr indbyggere Anmeldelser pr indbyggere Anmeldelser pr indbyggere Anmeldelser pr indbyggere Anmeldelser pr indbyggere Anmeldelser pr indbyggere Foruden disse tal har vi i undersøgelsen også spurgt direkte til borgernes oplevede tryghed i både dagtimerne og aften- og nattetimerne, samt hvorhenne de føler sig utrygge. Disse tal vil blive afrapporteret selvstændigt både i de overordnede resultater for Odense og for hvert enkelt område. 10

11 Handlingsanvisninger Tryghedsbarometeret er et redskab til handling. Derfor vil der i en konklusion for hvert enkelt område være en opsummering af de vigtigste resultater. Beskrivelse af de tre kategorier i spørgeskemaindekset Interval Kategori Mindre end eller lig 6,9 7,0-14,9 Ordinært Større end eller lig 15,0 Øget Tryghedsskabende indsatser kan være mange ting og afhænger af, hvilke problematikker der skaber utryghed i det enkelte område: Udover politiets kriminalitetsbekæmpelse og politiet og kommunens kriminalpræventive indsatser, kan også mange andre indsatser skabe større tryghed. Der kan for eksempel være behov for at fokusere ekstra meget på at undgå normbrydende adfærd som vild knallertkørsel, hærværk, tilråb eller lignende. Hvis kriminalitetsniveauet i et område er lavt, men utrygheden alligevel er højere end i andre områder, kan der være behov for at se på alternative metoder til at skabe tryghed som f.eks. at arbejde med tryghed i den fysiske byplanlægning, at skabe mere byliv og at arrangere tryghedsvandringer mv. Utryghed er således et komplekst fænomen med mange årsager, som det kræver viden at gøre noget ved en del af den viden får vi med denne undersøgelse. 11

12 Overordnede resultater Resultaterne fra årets undersøgelse viser, at borgerne i Odense fortsat oplever Odense som en meget tryg by. Samtidig kan vi se, at der har været en lille stigning i spørgeskemaindekset for alle gerningskategorier, mens antallet af anmeldelser i næsten alle kategorier er faldet. Spørgeskemaindeks Kategori Udvikling Indeks Indsats Indeks Indsats Vold/trusler Picture 125 3,4 2,9 Indbrud Picture ,3 Øget 16,7 Øget Tyveri Picture 129 5,8 4,8 Narkotika Picture 131 5,2 4,1 Hærværk Picture 133 8,3 Ordinært 6,8 Chikane Picture 135 4,1 3,1 Total Picture 137 6,0 4,8 Spørgeskemaindeks for Odense opdelt på gerningskategorier Ser vi på tabellen, der viser udviklingen i spørgeskemaindekset i 2012 og 2013 fordelt på de seks forskellige gerningskategorier, kan vi se, at der især er behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til indbrud, mens tallene for hærværk signalerer, at der er behov for at følge udviklingen på området nærmere. At de to kategorier skiller sig ud, er ikke overraskende når vi sammenligner med sidste års tal. Samtidig kan vi se, at der har været en lille stigning i alle kategorier, hvilket også har bevirket, at der i år er et ordinært behov for tryghedsskabende indsatser i forhold til hærværk, mens der sidste år kun var et minimalt behov. 12

13 Anmeldelser Odense Udvikling Kategori Picture 273 Vold/trusler #N/A Picture 274 Indbrud 6 7 Picture 275 Tyveri Picture 276 Narkotika 6 6 Picture 277 Hærværk Picture 278 Chikane 9 9 Anmeldelsestal Odense Picture 279 Total Anmeldelser pr indbyggere Ser vi i stedet på anmeldelsestallene for 2012 og fordelt på de seks gerningskategorier, kan vi se, at antallet af anmeldelser er faldet indenfor alle kategorier. Faldene er dog ganske små indenfor kategorierne narkotika og chikane hvorfor begge disse tal ser ud til at være de samme som sidste år. Samlet set har der været 111 anmeldelser i 2013 mod 122 anmeldelser per indbyggere i Selvom hverken udsving i spørgeskemaindeks eller anmeldelsestal er meget store, understreger det alligevel, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem udviklingen i antallet af anmeldelser på den ene side og borgernes udsathed for kriminalitet, deres vurdering af kriminalitetsproblemer i nabolaget og deres oplevede tryghed på den anden. 2 Bemærk at anmeldelsestallene fra 2012-undersøgelsen udgøres af anmeldelserne fra 2011, mens anmeldelsestallene fra 2013-undersøgelsen udgøres af anmeldelserne fra

14 Variationer på tværs af områder Tryghedsbarometer Oversigt T01_Mean U01_Mean Antal svar Spørgeskemaindeks Anmeldelser pr Indbyggere. Område Områdenavn '12 '13 '13 Kategori '12 Kategori '13 '12 A Område A Skibhuskvarteret * ,7 Ordinært 5, B Område B Munkebjerg - Hunderup - Kragsbjerg ,8 4, C Område C Agedrup - Seden ,4 3, D Område D Rosengård - Tornbjerg - Holluf Pile - Fraugde ,4 4, E Område E Hjallese - Højby - Skt. Klemens ,9 3, F Område F Bellinge - Højme ,2 3, G Område G Sanderum - Dalum ,2 4, H Område H Tarup - Pårup - Åløkke * ,4 4, I Område I Korup - Ubberud ,5 4, J Område J Næsby ,6 3, K Område K Søhus - Stige - Lumby ,0 4, L Område L Vollsmose ,6 Ordinært 12,2 Ordinært M Område M Odense midtby ,1 Øget 10,0 Ordinært N Område N Bolbro ** , O Område O Rising ** ,1 Ordinært Total Odense ,0 4, Tabellen ovenfor viser, at der er store interne variationer i Odense i forhold til såvel spørgeskemaindeks som for antallet af anmeldelser per indbyggere. Tager vi spørgeskemaindekset først, kan vi se, at der i Odense midtby er behov for en øget tryghedsskabende indsats. Tallet er dog ikke meget højere end i Vollsmose, Risingkvarteret og Skibhuskvarteret, hvor der er behov for en ordinær tryghedsskabende indsats. I resten af områderne er behovet minimalt og der er ikke store forskelle på tallene. Ser vi på udviklingen fra 2012 til 2013 i spørgeskemaindekset har der været en positiv eller neutral udvikling i Søhus-Stige-Lumby, Tarup-Pårup-Åløkke (husk dog at Bolbro er blevet skilt ud fra dette område) og Næsby. Til gengæld har der været en negativ udvikling i de resterende områder. Det er dog kun fem områder hvor udviklingen er statistisk signifikant, nemlig: Odense midtby, Agedrup-Seden, Skibhuskvarteret (til trods for, at Rising er blevet skilt ud), Hjallese-Højby-Skt. Klemens og Munkebjerg-Hunderup-Kragsbjerg. Stigningen har især været markant i midtbyen. 14

15 Spørgeskemaindeks - Udvikling Kortet viser udviklingen i spørgeskemaindekstallene fra fordelt på undersøgelsens 15 områder. En rød pil illustrerer, at spørgeskemaindekset er steget, mens en blå pil illustrerer et fald. Kortet nedenfor viser udviklingen fordelt på et kort over Odense. * Afgrænsningen af område A og område H er ændret i forhold til sidste års tryghedsbarometer. ** Område O og område N er nye i forhold til sidste års tryghedsbarometer. Derfor er der ingen pile for disse to områder, der viser udviklingen over tid. 15

16 Anmeldelser pr indbyggere - Udvikling Også i forhold til anmeldelser er der store udsving. Ikke overraskende er der langt flest anmeldelser i Odense midtby, hvor der er en stor koncentration af butikker og hvor store dele af byens natteliv er placeret. Derfor trækker midtbyen også gæster til fra både resten af byen og udenbys. Antallet af anmeldelser er også højere end eller lige med gennemsnittet for Odense i Vollsmose, Rosengård-Tornbjerg-Holluf Pile-Fraugde, Risingkvarteret, Bolbro og Skibhuskvarteret. I den anden ende af skalaen er der især få anmeldelser i Søhus-Stige-Lumby, Næsby, Korup- Ubberud, Agedrup-Seden og Bellinge-Højme. Kortet viser udviklingen i antal anmeldelser pr indbyggere fra 2011 (perioden ) til 2012 (perioden ). En rød pil illustrerer en stigning i anmeldelser pr indbyggere, mens en blå pil illustrerer et fald. 16

17 Mørketal Mørketal er den del af den begåede kriminalitet, der ikke bliver anmeldt til politiet, og derfor heller ikke fremgår af politiets statistikker. Mørketallene er beregnet med udgangspunkt i den andel af borgerne i Odense, der angiver, at de indenfor de seneste 12 måneder har været udsat for kriminalitet, men har undladt at anmeldelse det. Da det selvsagt ikke er alle respondenterne, der har været udsat for kriminalitet i løbet af det seneste år, er datagrundlaget også begrænset. Det er årsagen til at mørketallene kun afrapporteres for den samlede undersøgelse og ikke for hvert enkelt område. Det er dog væsentligt at understrege, at også mørketallene for hele Odense er behæftet med en vis usikkerhed. Mørketal for Tryghedsbarometer 2013 og 2012 (n=) viser basen af respondenter, der har oplyst at de har været udsat for den pågældende kriminalitetsform Mørketal Adspurgte kriminalitetsformer Vold/Forsøg på Vold 57% (n=58) 42% (n=53) Trusler 64% (n=105) 66% (n=69) Indbrud 37% (n=194) 3 (n=197) Tyveri 41% (n=316) 3 (n=330) Narkotika 94% (n=115) 94% (n=63) Hærværk på egen bolig, bil eller andet 61% (n=190) 67% (n=206) Hærværk i nabolag 9 (n=565) 92% (n=539) Chikane 91% (n=182) 85% (n=134) Mørketallene er, i lighed med sidste år, høje. Nogle er blevet højere siden sidste års undersøgelse og nogen er blevet lavere. Samlet set danner der sig et billede af en lille stigning i omfanget af uanmeldt kriminalitet. Stigningen har især været indenfor gerningskategorierne; vold/forsøg på vold, tyveri, indbrud og chikane, mens der har været et fald i begge hærværkskategorier. Ser man nærmere på de enkelte gerningskategorier, er det især narkotikakriminalitet, hærværk i nabolaget og chikane der ikke anmeldes. Derimod anmeldelses indbrud og tyveri som oftest. Der er dog, ikke desto mindre, alligevel hhv. 37 og 41 % der angiver, de har været udsat for disse to kriminalitetsformer, uden at have anmeldt det. 17

18 Tryghed i tid og sted Som en del af spørgeskemaundersøgelsen spørges der også direkte ind til borgernes oplevede tryghed i deres eget nabolag i henholdsvis dagtimerne og aften- og nattetimerne. Det er de mest direkte mål vi har for borgernes oplevede tryghed og de vil blive afrapporteret nedenfor. Når du færdes i udendørsarealerne i dit nabolag i dagtimerne, føler du dig så? Med dagtimer menes der de lyse timer 10 Odense 2013 (n=2995) Odense 2012 (n=3231) 89% 9 75% 5 25% 7% 7% 1% 2% 1% 1% 1% Meget tryg Lidt tryg Hverken/eller Lidt utryg Meget utryg Færdes ej i nabolag i dette tidsrum Ved ikke/vil ikke svare Når du færdes i udendørsarealerne i dit nabolag i aften- og nattetimerne, føler du dig så? 10 Odense 2013 (n=2995) Odense 2012 (n=3231) 75% 5 53% 54% 25% 24% 17% 4% 12% 6% 1 2% 3% 4% Meget tryg Lidt tryg Hverken/eller Lidt utryg Meget utryg Færdes ej i nabolag i dette tidsrum 1 Ved ikke/vil ikke svare 18

19 Som vi kan se på figuren øverst side 18 oplever odenseanerne deres nabolag som meget trygt i dagtimerne. Det er således hele 96 % af alle adspurgte, der svarer, at de føler sig meget eller lidt trygge, og kun 1 % svarer at de føler sig lidt utrygge. Sammenligner vi resultatet fra 2012 med resultatet fra 2013 er det ikke til at se nogen mærkbar udvikling. Andelen af meget trygge er således blot faldet fra 90 % til 89 %. Ser vi i stedet på den oplevede tryghed i aften- og nattetimerne i figuren nederst på side 18 er det stadig omtrent 78 % af borgerne, der føler sig enten meget eller lidt trygge. Når vi sammenligner tallene fra 2013 med tallene fra 2012, er der nogle interessante udviklinger. Dels har der været en kraftig stigning i andelen af respondenter der svarer, at de er lidt trygge, mens der har været en næsten tilsvarende fald i andelen der svarer, at de ikke færdes i deres nabolag i tidsrummet. Samtidig kan man ikke konstatere nogen mærkbar udvikling i andelen af utrygge. 2 procentpoint flere betegner sig som lidt utrygge i 2013 frem for i 2012, men 1 procentpoint færre betragter sig til gengæld som meget utrygge. Et tal der er helt nede på 2 %. Grundlæggende kan vi således konkludere, at den oplevede tryghed i Odense er meget høj, og at kun ganske få føler sig utrygge i deres nabolag. Andelen af utrygge i aften- og nattetimerne er dog stadig ca. 14 %. I figuren nedenfor kan vi se, hvor folk føler sig utrygge. Som sidste år er det især på stier, gader, i grønne områder, parker og legepladser og så andre steder. Andelen der svarer andre steder er dog 20 procentpoint lavere end sidste år, og til gengæld er der en kraftig stigning i respondenter, der svarer en af de tre øvrige svarmuligheder. Hvor i dit nabolag føler du dig utryg? 10 Odense 2013 (n=565) Odense 2012 (n=674) 75% 5 48% 57% 25% 34% 31% 37% 19% 7% 4% På gaden På stier På pladser og torve 4% 1% 6% 7% 23% 13% I butikker I opgange I grønne områder, parker, legepladser 13% 8% På stationer Andre steder og ved stoppesteder 19

20 Køn, alder og utryghed Fra sidste års undersøgelse og fra forskningen på området ved vi, at der ofte er en vis forskel på, hvordan mænd og kvinder og forskellige aldersgrupper opfatter omfanget af kriminalitet i deres nabolag og hvor trygge de føler sig. Derfor ser vi i dette afsnit nærmere på sammenhængen mellem køn, alder og utryghed. Kvinder er mere utrygge end mænd Andelen af trygge Tryghed i dagtimerne Køn Andelen af meget trygge og lidt trygge 10 96% 97% 96% 98% 95% 96% '13 '12 '13 '12 '13 '12 Total Mænd Kvinder Figuren ovenfor viser, at der ligesom sidste år kun er minimal forskel på, hvor trygge mænd og kvinder føler sig i deres nabolag i dagtimerne. 10 Andelen af trygge Tryghed i aften- og nattetimerne Køn Andelen af meget trygge og lidt trygge 8 78% 86% 84% 71% 69% 6 62% 4 2 '13 '12 '13 '12 '13 '12 Total Mænd Kvinder 20

21 Som figuren nederst side 20 viser, er det især i aften- og nattetimerne, at der er forskel på hvor trygge mænd og kvinder føler sig. Selvom der har været en stigning på 7 procentpoint i andelen af kvinder, der føler sig trygge i deres nabolag i aften- og nattetimerne, er der stadig stor forskel på de 86 % af mændene og 69 % af kvinderne der føler sig trygge. Ældre er mindre trygge end yngre Oplevet tryghed* i dagtimerne Alder *Trygge (meget trygge og lidt trygge) og Utrygge (meget utrygge og lidt utrygge) % 98% 93% 95% 96% 97% 93% år (n=197) år (n=568) år (n=459) år( n=489) år (n=553) år (n=464) år (n=265) 1 1% 2% 3% 2% 2% 5% 1% 2% 1% 2% 1% 2% 2% Trygge Utrygge Hverken/eller Jeg færdes ikke i mit nabolag i aften- og nattetimerne Ser vi på sammenhængen mellem alder og tryghed i dagtimerne, altså hvilke aldersgrupper der er mest utrygge ved at færdes i deres nabolag i dagtimerne, er forskellen begrænset: Alle aldersgrupper føler sig grundlæggende meget trygge. Den yngste og den ældste aldersgruppe er de mindst trygge. Både i gruppen af årige og årige angiver 93 %, at de føler sig trygge. De mest utrygge er de årige, hvoraf 5 % føler sig enten lidt eller meget utrygge. 21

22 Oplevet tryghed* i aften- og nattetimerne Alder *Trygge (meget trygge og lidt trygge) og Utrygge (meget utrygge og lidt utrygge) år (n=197) år (n=568) år (n=459) år( n=489) år (n=553) år (n=464) år (n=265) % 79% % 72% 59% % 15% 16% 17% 17% 12% 11% 13% 7% 8% 4% 3% 3% 3% 5% 6% 2% 1% 1% 3% 4% Trygge Utrygge Hverken/eller Jeg færdes ikke i mit nabolag i aften- og nattetimerne Forskellen bliver dog mere klar når man ser på sammenhængen mellem alder og tryghed i aften- og nattetimerne. De aldersgrupper hvor flest angiver, de føler sig trygge er de årige, årige og årige. Forskellen er dog ikke specielt stor på de aldersgrupper der ligger mellem år, hvor andelen af trygge svinger fra 77 % til 84 %. Derimod angiver kun 72 % af de årige og 59 % af de årige, at de føler sig trygge, når de færdes i deres nabolag i aften- og nattetimerne. Umiddelbart betyder det ikke, at en meget større andel føler sig utrygge. Faktisk er det indenfor aldersgruppen år, at flest er utrygge. I stedet viser tallene at mange i de to ældre aldersgrupper ikke færdes udenfor i tidsrummet. Det svarer 8 % af de årige og hele 17 % af de årige. I dette års undersøgelse stiller vi et opfølgende spørgsmål, der skal klarlægge årsagen til, at man ikke færdes udenfor i aften- og nattetimerne. Formålet er at finde ud af om den store andel af ældre, der ikke færdes uden for i tidsrummet ikke gør det, fordi de er utrygge eller af andre årsager. Af de personer i alderen år der svarer, at de ikke færdes udenfor, er det kun ca. 30 % der angiver utryghed som årsag hertil. Sammenligner vi tallene med sidste års undersøgelse, er der en højere andel af trygge i næsten alle aldersgrupper, men samtidig er også andelen af utrygge en anelse højere. Det gælder især for de årige, hvor andelen er vokset fra 7 til 17 %. Det skyldes dog især nok, at andelen af respondenter der svarer, at de ikke færdes i deres nabolag i dette tidsrum er faldet fra 35 til 17 %. På samme måde er andelen af de årige der ikke færdes i deres nabolag i dette tidsrum faldet fra 18 til 8 %. 22

23 Samlet set kan vi konkludere, at ældre er mindre trygge end yngre og det især i aften- og nattetimerne. Samtidig er der kun en lidt større andel af de ældre der svarer de er utrygge, så det at der er færre der føler sig trygge skyldes især, at de ældre færdes mindre i deres nabolag i aften- og nattetimerne. Kun i omtrent hvert tredje tilfælde er årsagen til det at de føler sig utrygge. Alder og køn Andelen af trygge Tryghed i aften- og nattetimerne Mænd og aldersgrupper Andelen af meget trygge og lidt trygge % 84% 86% 77% 89% 85% 92% 9 86% 93% 9 85% 8 76% 6 68% 63% 4 2 '13 '12 '13 '12 '13 '12 '13 '12 '13 '12 '13 '12 '13 '12 '13 '12 Mænd år år år år år år år Holder vi alder, køn og oplevet tryghed i aften- og nattetimerne sammen, bliver mønstret fra de to foregående afsnit, endnu mere klart. I figuren nedenfor kan man se, at andelen af trygge falder med alderen og at der især blandt de årige er færre der angiver, at de føler sig trygge. Sammenligner vi tallene med tallene fra sidste års undersøgelse, kan vi også se en stigning i andelen af trygge for alle andre aldersgrupper end år. 23

24 10 Andelen af trygge Tryghed i aften- og nattetimerne Kvinder og aldersgrupper Andelen af meget trygge og lidt trygge 8 77% 6 69% 62% 71% 69% 71% 65% 69% 67% 65% 71% 63% 64% 52% 51% 4 46% 2 '13 '12 '13 '12 '13 '12 '13 '12 '13 '12 '13 '12 '13 '12 '13 '12 Kvinder år år år år år år år Hos kvinderne er der generelt en lavere andel af trygge end hos mændene og andelen af trygge falder også med alderen. Det er især de årige der i lavere grad føler sig trygge her er det nemlig blot 51 % der svarer at de føler sig trygge når de færdes i deres nabolag i aften- og nattetimerne. Blandt kvinderne kan vi se, at der er en stigning i andelen af trygge for alle aldersgrupper siden sidste års undersøgelse. 24

25 Socioøkonomi, tillid og tryghed I dette afsnit vil vi forsøge at belyse den sammenhæng der er mellem henholdsvis indkomst, beskæftigelse, uddannelse og tillid på den ene side og spørgeskemaindekset og den oplevede tryghed på den anden side. Indkomst og tryghed Hvad er husstandens samlede årlige indkomst før skat? Indeks Kategori Indeks Kategori kr. 9,2 Ordinært 10,2 Ordinært kr. 7,1 Ordinært 6, kr. 8,0 Ordinært 5, kr. 5,6 4, kr. 5,4 5, kr. 6,0 4, kr. 5,6 5, kr. 4,5 3, kr. 5,9 3, kr. 5,4 5, kr. og derover 6,4 3,6 Vil ikke svare 5,3 4,3 Total 6,0 4,8 Tabellen ovenfor indikerer, at der er en korrelation mellem husstandsindkomsten og måden respondenterne opfatter deres udsathed for kriminalitet og hvor utrygge de bliver som følge af kriminalitet i nabolaget. Det viser sig på den måde, at spørgeskemaindekstallet er højere for de tre laveste indkomstgrupper fra kr. Den samme korrelation kan vi se når vi kæder husstandsindkomsten sammen med den oplevede tryghed. 25

26 Oplevet tryghed* i aften- og nattetimerne Indkomst (Lav og mellem) *Trygge (meget trygge og lidt trygge) og Utrygge (meget utrygge og lidt utrygge) kr. (n=74) kr. (n=405) kr. (n=341) kr. (n=323) kr. (n=229) kr. (n=225) % 69% 68% % % 2 17% 15% 15% 15% 11% 3% 7% 8% 8% 4% 3% 2% 1% 2% 2% 3% Trygge Utrygge Hverken/eller Jeg færdes ikke i mit nabolag i aften- og nattetimerne Oplevet tryghed* i aften- og nattetimerne Indkomst (Høj) *Trygge (meget trygge og lidt trygge) og Utrygge (meget utrygge og lidt utrygge) kr. (n=259) kr. (n=203) kr. (n=125) kr. (n=51) kr og derover (n=82) Vil ikke svare (n=678) % 91% 86% 88% 88% % % % 7% 4% 3% 7% 6% 2% 2% 1% 1% 1% Trygge Utrygge Hverken/eller Jeg færdes ikke i mit nabolag i aften- og nattetimerne 26

27 De to figurer på side 26 viser, at mens andelen af respondenter der føler sig trygge i de tre laveste indkomstgrupper er på mellem 68 og 72 %, er andelen af trygge i de fem øverste indkomstgrupper på mellem 86 og 95 %. Samtidig er andelen af utrygge i de tre laveste indkomstgrupper mellem 17 og 20 % og blandt de fem øverste indkomstgrupper mellem 4 og 11 %. Vi kan også se, at det især er respondenter der bor i husstande hvor man tjener mellem kr. og kr. som ikke færdes i deres nabolag i aften- og nattetimerne. Det gælder nemlig for 8 % i begge indkomstgrupper. Til sidst skal det nævnes, at der er en gruppe på 678 respondenter der ikke har ønsket at svare på hvad deres husstandsindkomst er. Disse indgår i figuren nederst på side 26 som den sidste lyseblå søjle. Beskæftigelse og tryghed Hvad er din nuværende hovedbeskæftigelse? Indeks Kategori Indeks Kategori Lønmodtager 5,7 Selvstændig erhvervsdrivende 5,2 Medarbejdende ægtefælle 2,3 Værnepligtig 6,4 Arbejdsløs 8,9 Ordinært Hjemmearbejdende uden erhvervsarbejde 3,2 Pensionist (pga. alder) 4,2 Førtidspensionist 11,4 Ordinært Efterløns- eller fleksydelsesmodtager 5,7 Langtidssyg 7,7 Ordinært Skoleelev, studerende, kursist 5,5 Ude af erhverv i øvrigt 16,1 Øget Total 6,0 4,7 3,9 0,0 1,4 6,2 19,0 Øget 2,8 7,0 Ordinært 2,9 13,1 Ordinært 5,6 4,9 4,8 Ser vi på tabellen ovenfor, kan vi se, at der umiddelbart er en sammenhæng mellem beskæftigelse på den ene side og opfattelsen af udsathed for kriminalitet og utryghed ved kriminalitet i nabolaget på den anden. De erhvervsgrupper med mindst tilknytning til arbejdsmarkedet, er også dem, der scorer højest i spørgeskemaindekset. Det gælder de arbejdsløse, førtidspensionisterne, de langtidssyge og dem der er ude af erhverv i øvrigt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tallene for medarbejdende ægtefæller, værnepligtige og hjemmearbejdende uden erhvervsarbejde bygger på meget få besvarelser, hvorfor disse skal tages med store forbehold. Der er også relativt få (21) som er ude af erhverv i øvrigt, der har besvaret spørgsmålet, hvorfor tallene for disse også skal tages med forbehold. 27

28 Oplevet tryghed* i aften-og nattetimerne Beskæftigelse *Trygge (meget trygge og lidt trygge) og Utrygge (meget utrygge og lidt utrygge) % 84% 79% 75% 72% 65% 62% 59% 44% 35% Lønmodtager (n=1396) Selvstændig erhvervsdrivende (n=67) Arbejdsløs (n=149) Pensionist (pga. alder)( n=515) Førtidspensionist (n=149) Efterløn- eller fleksydelsesmodtager (n=140) Langtidssyg (n=45) Skoleelev, studerende, kursist(n=504) Ude af erhverv i øvrigt (n=21) 23% 24% 16% 16% 15% 15% 15% 16% 11% 11% 13% 14% 8% 5% 3% 4% 4% 6% 6% 2% 3% 1% 1% 1% 1% Trygge Utrygge Hverken/eller Jeg færdes ikke i mit nabolag i aften- og nattetimerne Den samme korrelation kan vi også se, når vi sammenholder beskæftigelse og den oplevede tryghed i aften- og nattetimerne. Blandt de arbejdsløse føler 62 % sig trygge, når de færdes i deres nabolag i aften- og nattetimerne. Blandt førtidspensionisterne er tallet 59 % og blandt dem der er ude af erhverv i øvrigt er tallet helt nede på 44 %. Til gengæld er andelen af trygge langtidssyge relativt højt på 72 %. Tallet for pensionister er også relativt lavt på 65 %, hvilket som nævnt i afsnittet ovenfor selvfølgelig hænger sammen med disses alder. Sammenligner man disse tal med tallene for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende bliver forskellen klar her er det nemlig hhv. 84 og 88 % der føler sig trygge. Ser vi på hvilke grupper der føler sig utrygge, er der et lignende billede. Blandt de arbejdsløse føler 16 % sig utrygge ved at færdes i deres nabolag i aften- og nattetimerne, blandt førtidspensionisterne er tallet 23 %, blandt de langtidssyge 24 % og blandt de der er ude af erhverv i øvrigt er tallet hele 35 %. Dertil kommer, at der er 16 % af pensionisterne, der føler sig utrygge. Til sammenligning er tallet blot 11 % af såvel lønmodtagere som selvstændige erhvervsdrivende. Det kunne pege på, at jo mere kontrol man føler, at man har over sin beskæftigelsessituation, jo mindre udsat føler man sig og jo større er den oplevede tryghed. I ovenstående grafik er tallene for medarbejdende ægtefæller, værnepligtige og hjemmearbejdende uden erhvervsarbejde frasorteret på grund af det lave antal besvarelser. Igen er der også kun 21 som er ude af erhverv i øvrigt, der har besvaret spørgsmålet, hvorfor tallene for disse skal tages med forbehold. 28

29 Uddannelse og tryghed Hvad er din højest gennemførte uddannelse? Indeks Kategori Indeks Kategori klasse 5,3 5,1 Gymnasial uddannelse 5,8 5,5 Elevuddannelser 5,3 4,1 Korte videregående uddannelser... 7,8 Ordinært 4,1 Mellemlange videregående uddannelser 6,4 4,7 Lange videregående uddannelser og Forskeruddannelser 6,6 4,9 Anden uddannelse 4,9 5,8 Total 6,0 4,8 Der er ikke en åbenlys korrelation mellem uddannelsesniveau på den ene side og opfattelsen af udsathed for kriminalitet og utrygheden ved kriminalitet i nabolaget på den anden. Ganske vidst kan vi se, at indekstallet er højest for dem der har taget en kort videregående uddannelse, men den er ikke tilsvarende høj for f.eks. de der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Derudover er indekstallene også højere for de der har taget mellemlange og lange videregående uddannelser, end de er for de der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. 29

30 Oplevet tryghed* i aften- og nattetimerne Uddannelse *Trygge (meget trygge og lidt trygge) og Utrygge (meget utrygge og lidt utrygge) klasse (n=520) Gymnasial uddannelse (n=308) Elevuddannelser (n=775) Korte videregående uddannelser (n=232) Mellemlange videregående uddannelser (n=899) Lange videregående uddannelser og Forskeruddannelser (n=229) Anden uddannelse (n=32) % 79% 81% 72% 74% 73% 71% % 18% 19% 19% 12% 13% 8% 7% 8% 6% 3% 3% 3% 5% 7% 4% 3% 4% 1% 3% 1% Trygge Utrygge Hverken/eller Jeg færdes ikke i mit nabolag i aften- og nattetimerne Der er til gengæld en korrelation mellem uddannelse og oplevet tryghed i aften- og nattetimerne. Blandt de der har en mellemlang og lang videregående uddannelse, er andelen af trygge henholdsvis 81 og 87 %, mens andelen af trygge blandt de der har færdiggjort 1-10 klasse, en gymnasial uddannelse, eller en kort videregående uddannelse svinger mellem 72 og 74 %. Den eneste gruppe der skiller sig lidt ud, er de der har taget en elevuddannelse, hvoraf 79 % føler sig trygge. Blandt dem med mellemlange- og lange videregående uddannelse er der hhv. 8 og 13 % der føler sig utrygge, mens tallet for de der har færdiggjort klasse, en gymnasial uddannelse, eller en kort videregående uddannelse svinger mellem 16 og 19 %. Igen afviger de, der har en elevuddannelse herfra, da kun 12 % føler sig utrygge. Gennemgangen af figurene på de foregående sider viser, at der er en korrelation mellem henholdsvis husstandsindkomst, beskæftigelse, uddannelse og oplevet tryghed. Groft sagt kan man sige, at jo mindre indkomsten er i din husstand, jo længere du er fra arbejdsmarkedet og jo kortere uddannelse du har, jo mindre er sandsynligheden for at du føler dig tryg i din dagligdag. Det giver os nogle indledende antydninger af, hvor der er behov for at sætte ind, hvis vi vil styrke trygheden blandt borgerne. 30

31 Tillid og tryghed Vi har forsøgt i spørgeskemaet at stille de mest anerkendte spørgsmål indenfor social kapitalforskningen, for derved at afdække, om der er en korrelation mellem borgernes tillid og deres oplevede tryghed, samt spørgeskemaindekset. Figurerne nedenfor viser, at denne korrelation er ganske klar. 40 Spørgeskemaindeks 2013 Man kan generelt stole på de fleste mennesker , ,0 4,8 5,7 6,9 10,1 Total I høj grad enig I nogen grad enig Hverken/eller I nogen grad uenig I høj grad uenig På spørgsmålet om hvorvidt man generelt kan stole på de fleste mennesker, er der en klar korrelation mellem tillidsniveauet og oplevelsen af nabolagsproblemer og udsathed overfor kriminalitet. De der svarer, at de i høj grad er uenige i, at man generelt kan stole på de fleste mennesker scorer 20,4 på spørgeskemaindekset, hvilket er meget højt, set i forhold til de øvrige indekstal i undersøgelsen. Blandt de der har en lav generel tillid er der således flere der føler sig utrygge overfor nabolagsproblemer og udsat for forbrydelser. Spørgeskemaindekstallet for de der angiver, at de i høj grad er enige i, at man generelt kan stole på de fleste mennesker, er derimod på 4,8. 31

32 Oplevet tryghed* i aften- og nattetimerne "Man kan generelt stole på de fleste mennesker" *Trygge (meget trygge og lidt trygge) og Utrygge (meget utrygge og lidt utrygge) 10 I høj grad enig (n=1283) I nogen grad enig (n=1328) Hverken/eller (n=166) I nogen grad uenig (n=139) I høj grad uenig (n=52) % 75% 64% 6 42% 26% 28% 27% 17% 17% 9% 2% 4% 4% 3% 4% 11% 12% 6% Trygge Utrygge Hverken/eller Jeg færdes ikke i mit nabolag i aften- og nattetimerne 1% Figuren ovenfor viser, at der også er en klar korrelation mellem den oplevede tryghed i aftenog nattetimerne og den generelle tillid. Blandt de der har en høj generel tillid føler mange sig trygge og blandt de med en lav generel tillid føler mange sig utrygge. Den eneste lille afvigelse er, at der i gruppen af dem der svarer hverken eller er færre trygge end blandt dem der svarer, at de i nogen grad er uenig. Det skyldes dog nok især, at der er en overrepræsentation af disse der svarer, at de ikke færdes i deres nabolag i aften- og nattetimerne. 40 Spørgeskemaindeks Spørgeskemaindeks 2013 Hvis man ikke passer på, vil andre udnytte én ,0 10,5 6,1 5,4 4,6 4,8 Total I høj grad enig I nogen grad enig Hverken/eller I nogen grad uenig I høj grad uenig

33 Også i forhold til spørgsmålet Hvis man ikke passer på, vil andre udnytte én er der en klar korrelation mellem spørgeskemaindekset og den oplevede tryghed, om end dog ikke i samme grad som for det første tillidsspørgsmål. Det gælder dog stadig, at der blandt dem med den laveste grad af tillid, er flere der er utrygge ved nabolagsproblemer og føler sig udsat for kriminalitet. Oplevet tryghed* i aften- og nattetimerne "Hvis ikke man passer på vil andre udnytte én" *Trygge (meget trygge og lidt trygge) og Utrygge (meget utrygge og lidt utrygge) 10 I høj grad enig (n=347) I nogen grad enig (n=1054) Hverken/eller (n=337) I nogen grad uenig (n=666) I høj grad uenig (n=518) % 83% 79% 76% % 15% 13% 1 11% 7% 3% 4% 8% 6% 3% 3% 5% 3% 3% Trygge Utrygge Hverken/eller Jeg færdes ikke i mit nabolag i aften- og nattetimerne I forhold til figuren ovenfor er det især værd at bemærke, at blandt de der i høj grad er enige i, at hvis man ikke passer på, vil andre udnytte en. Blandt dem er markant færre trygge og flere utrygge. 33

34 40 Spørgeskemaindeks 2013 Man kan have tillid til beboerne i dit nabolag? ,5 26, ,0 4,0 8,4 15,4 Total I høj grad enig I nogen grad enig Hverken/eller I nogen grad uenig I høj grad uenig Det sidste tillidsspørgsmål er et mål for det, man kan kalde borgernes partikulære tillid. Her bliver man bedt om at forholde sig til, om man kan have tillid til beboerne i ens nabolag. I modsætning til spørgsmålene ovenfor skal respondenterne altså forholde sig til mennesker de kan støde på i deres hverdag. Også her er korrelationen mellem tillid og såvel spørgeskemaindeks og oplevet tryghed meget klar. Blandt de der i høj grad er enige i, at man kan have tillid til beboerne i ens nabolag er spørgeskemaindekset så lavt som 4, for dem der i høj grad er uenige er tallet 26,7. Oplevet tryghed* i aften- og nattetimerne "Man kan have tillid til beboerne i dit nabolag" *Trygge (meget trygge og lidt trygge) og Utrygge (meget utrygge og lidt utrygge) 10 I høj grad enig (n=2095) I nogen grad enig (n=689) Hverken/eller (n=87) I nogen grad uenig (n=62) I høj grad uenig (n=25) % 72% 62% 31% 45% 47% 34% 29% 21% 1 4% 28% 4% 4% 4% 3% 5% 5% 7% Trygge Utrygge Hverken/eller Jeg færdes ikke i mit nabolag i aften- og nattetimerne 3% 34

35 I forhold til den oplevede tryghed, er forskellen på de meget tillidsfulde og lidt tillidsfulde stor. Blandt de der i høj grad er enige i, at man kan have tillid til beboerne i ens nabolag, er andelen af trygge 82 % og andelen af utrygge 10 %. Blandt de der i høj grad er uenige, er andelen af trygge 45 % og andelen af utrygge 47 %. Det er dog vigtigt at bemærke, at kun 25 personer har svaret at de i høj grad er uenige, hvorfor disses tryghedsniveau skal tages med forbehold. Opsummering Samlet set danner der sig et billede af, at individkarakteristikker er meget afgørende for den oplevede tryghed. Kvinder er mere utrygge end mænd Ældre er mindre trygge end yngre og midaldrende Borgere med lav indkomst er mere utrygge end borgere med høj indkomst Borgere der er uden for arbejdsmarkedet på den ene eller anden vis er også mere utrygge end gennemsnittet Borgere med korte uddannelser er mere utrygge end borgere med længere uddannelser Borgere med lav grad af både generel og partikulær tillid er mere utrygge end dem der har høj tillid I forhold til de socioøkonomiske karakteristika og tillidsspørgsmålene, danner der sig også konturerne af et andet skævt billede: Blandt borgere med de laveste indkomster er en markant lavere andel trygge, blandt dem der er længst fra arbejdsmarkedet er en markant højere andel utrygge og at der blandt dem der har den laveste grad af generel og partikulær tillid er en markant lavere andel trygge. 35

36 Områdebeskrivelser I dette afsnit gennemgås resultaterne for hvert enkelt geografisk område i Odense. Afsnittene bygges op med en kort introduktion, derefter gennemgås henholdsvis spørgeskemaindekstal og anmeldelsestal, hvorefter tallene for den oplevede tryghed i hhv. dag og aften- og nattetimerne behandles. Til sidst ser vi på, hvor borgerne angiver, at de føler sig utrygge og slutter af med en kort konklusion for området. Afsnittet giver mulighed for at sammenligne resultaterne med sidste års resultater og med årets gennemsnitsresultater for hele Odense. 36

37 A Område A: Skibhuskvarteret Område A dækker over Skibhuskvarteret og store dele af Østerbro. Det betyder, at området primært består af bynære villa- og parcelhusbebyggelser, men også af tæt etagebebyggelse. Der bor indbyggere i alderen år, hvilket gør det til et af de største områder i undersøgelsen. I område A er der en klar overrepræsentation af unge i alderen år, men ellers er aldersfordelingen meget lig Odenses. A I sidste års undersøgelse var også Risingkvarteret inkluderet i område A, men dette er blevet udskilt som et selvstændigt område i år. Det betyder også, at man skal være påpasselig, når man sammenligner årets tal med tallene fra sidste år, da populationen er en anden i år. Spørgeskemaindeks Kategori Udvikling Indeks Indsats Indeks Indsats Vold/trusler Picture 125 7,0 Ordinært 2,8 Indbrud Picture ,9 Ordinært 13,1 Ordinært Tyveri Picture 129 6,9 4,5 Narkotika Picture 131 7,8 Ordinært 5,7 Hærværk Picture ,4 Ordinært 7,9 Ordinært Chikane Picture 135 5,9 3,4 Total Picture 137 7,7 Ordinært 5,1 Spørgeskemaindeks for område A: Skibhuskvarteret opdelt på gerningskategorier Som man kan se i tabellen ovenfor, har der været en negativ udvikling i spørgeskemaindekset fra 2012 til 2013 i område A. Med til den betragtning hører også, at Risingkvarteret, som er gledet ud af området, faktisk scorer højere end område A på de fleste af gerningskategorierne. Tallene for område A er højere end Odense-gennemsnittet for alle andre gerningskategorier end indbrud. 37

38 A Anmeldelser Anmeldelsestal Område A Skibhuskvarteret* Anmeldelser pr indbyggere Kategori Områdets Udvikling Område A Skibhuskvarteret * Odense Picture 273 Vold/trusler #N/A Picture 274 Indbrud Picture 275 Tyveri Picture 276 Narkotika Picture 277 Hærværk Picture 278 Chikane Picture 279 Total Ser vi på udviklingen i anmeldelsestallene for område A, er den derimod positiv. Husk dog på, at Risingkvarteret er blevet skilt ud siden sidste års undersøgelse. Tallene ligner nogenlunde tallene for Odense som helhed. I både område A og i hele Odense er der 111 anmeldelser per indbyggere. I område A er der lidt flere anmeldelser af narkotika og af chikane, mens der er færre hærværksanmeldelser. 38

39 A Oplevet tryghed Når du færdes i udendørsarealerne i dit nabolag i dagtimerne, føler du dig så? Med dagtimer menes der de lyse timer 10 Område A Skibhuskvarteret * 2013 (n=199) Område A Rising Skibhuskvarteret 2012 (n=261) 75% 9 88% 5 25% Afvigelse i forhold til Odense Kommune -25% 2% -2% 5% 8% 1% 1% 2% 1% 1% 3% 1% 2% -2% -1% 1% 2% 1% Meget tryg Lidt tryg Hverken/eller Lidt utryg Meget utryg Færdes ej i nabolag i dette tidsrum -1% Ved ikke/vil ikke svare Det direkte mål for den oplevede tryghed i dagtimerne, altså svarene på spørgsmålet Når du færdes i dit nabolag i dagtimerne, føler du dig så..? giver i lighed med sidste år et positivt resultat. Andelen af meget trygge er steget med 2 procentpoint til 90 %, mens andelen af lidt trygge er faldet med 3 procentpoint. Tallene svarer nogenlunde til gennemsnittet i Odense. 39