Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Rev. 15. december april 2009 MKK/jvl/mm

Transkript

1 Rev. 15. december april 2009 MKK/jvl/mm Fredensborg Kommune er udarbejdet af: Fredensborg Kommune, Miljø og Teknik i samarbejde med Via Trafik.

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Læsevejledning 9 2 Visioner, mål og indsatsområder Vision Målsætninger Trafiksikkerhed Tryghed og skoleveje Mobilitet Hastighed Indsatsområder Trafiksikkerhed Tryghed og skoleveje Mobilitet Hastighed 12 3 Fysiske projekter Nye projekter Fredensborg Kongevej / Vejenbrødvej Egedalsvej / Usserød Kongevej Fredensborgvej Niverødvej øst for skolen Egedalsvej Usserød Kongevej ud for Cirkelhuset Humlebæk Strandvej nv. for Louisiana (ca. 2 km) Niverødvej / Nivåvej Trafikforplads foran Karlebo Skole Brønsholmgårdsvej Prioritering af projekter 16 4 Generelle projekter Det kommunale stinet Stiplan Uheld med knallerter i Danmark Ridning på stier Forslag til indsats Trafiktællinger og hastighed Trafiksanering i landsbyer Trafiksaneringsprincipper Forslag til indsats 25 5 Kortlægning Det kommunale vej- og stinet Vejklassifikation Hovedstinet Høringssvar Hastighedsbegrænsninger Høringssvar Trafiksikkerhed Datagrundlag Uheldsudviklingen Uheld i perioden Uheldsbelastede lokaliteter Høringssvar 42 Side 4

3 5.3.6 Overblik Skoleveje Nivå og Kokkedal Fredensborg Humlebæk Høringssvar Tryghed Temaer Utrygge steder Høringssvar Borgerhenvendelser 48 Bilag Bilag 1: Prioriteringsliste Projektforslag i prioriteret rækkefølge Kortbilag: Vejklassifikation Hovedstinet Stikort Hastighedsgrænser Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier (selvstændigt notat) Side 5

4 Side 6

5 1 Indledning Fredensborg Kommunes Miljø- og Teknikudvalg har godkendt nærværende Trafiksikkerhedsplan samt Virkemiddelkatalog og Prioriteringsliste med i alt 98 trafikprojekter. Fredensborg Kommune ligger i den bedste ende blandt Hovedstadsområdets kommuner, hvad angår antal uheld målt i forhold til indbyggertallet. Den position ønsker vi at fastholde med den nye trafiksikkerhedsplan. Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler kommunerne at udarbejde Trafiksikkerhedsplaner. Trafiksikkerhedsplaner er effektivt redskab til at prioritere og fokusere indsatsen indenfor trafikplanlægning og trafiksikkerhed. Prioriteringen af trafikprojekter i planen, er foretaget ud fra en prioriteringsmodel der indbefatter vurdering af 4 fokusområder: Trafiksikkerhed, Tryghed & Skoleveje, Mobilitet samt Hastighed. I den lokale trafiksikkerhedsindsats anbefaler Færdselssikkerhedskommissionen desuden kommunerne, at etablere lokale færdselssikkerhedsudvalg (trafiksikkerhedsudvalg) og afsætte et årligt budget til trafiksikkerhedsarbejdet. Fredensborg Kommune har i 2008 nedsat et trafiksikkerhedsudvalg, og afsætter i budgetterne midler til gennemførelse af trafiksikkerhedsarbejdet. Behovet for en ny samlet og opdateret trafikplan skal ses i lyset af at Karlebo og Fredensborg-Humlebæk kommuner den 1. januar 2007 blev sammenlagt i forbindelse med kommunalreformen. Her overtog Fredensborg Kommune de tidligere amtsveje, hvilket betyder, at vejnettet er blevet større. Samtidig er de tidligere amtsveje, som nu er kommuneveje, alle af en størrelse, der medfører store udfordringer blandt andet omkring trafiksikkerhed. Som udgangspunkt forelå følgende trafikplaner for Karlebo og Fredensborg-Humlebæk kommuner: Trafikplan 2005, Øst for motorvejen Karlebo Kommune Hastighedsplan for det åbne land Karlebo Kommune, 2000 Trafikmiljøhandlingsplan for Fredensborg-Humlebæk Kommune, 2003 Byrådets plan- & agenda 21-strategi Strategi 2008 er indarbejdet. Høringssvarene repræsenterer en række borgeres synspunkter og ønsker men ikke nødvendigvis kommunens konklusion eller beslutning. Nærværende plan indbefatter således en opdatering og revurdering af undersøgelser og analyser foretaget inden for de seneste ti år. Side 7

6 Side 8

7 1.1 Læsevejledning Trafiksikkerhedsplanen er opbygget af fire hovedkapitler: Kapitel 2: Visioner, Mål og Indsatsområder Trafiksikkerhedsplanen begynder med en præsentation af målsætninger på trafikområdet, som kommunen har valgt. Målsætningerne tager udgangspunkt i en trafikal vision og bliver konkretiseret i en række indsatsområder, der er inddelt i fire emner; Trafiksikkerhed, Tryghed og skoleveje, Mobilitet og Hastighed. Kapitel 3: Fysiske projekter Listen med projektforslag fra tidligere planer (fra før kommunesammenlægningen) er opdateret, således at projekter, der allerede er udført eller ikke er relevante længere, er sorteret fra. Desuden er der suppleret med enkelte nye projekter. Projektforslagene er prioriteret ud fra en række parametre og hele listen i sin fulde længde er medtaget som bilag bagest i rapporten. Kapitel 4: Generelle projekter Foruden de fysiske projekter i kapitel 3 har kommunen en række generelle projekter angående kommunens stinet, regelmæssig evaluering samt principper for trafiksanering i landområderne. Kapitel 5: Kortlægning Trafiksikkerhedsplanens sidste kapitel indeholder analysen, der ligger til grund for målsætningerne og projektforslagene. Resultater og oversigter fra tidligere planer bliver opsummeret. Kortlægningen omfatter kommunens veje og stier, de gældende hastighedsgrænser, skoleveje, oplevet tryghed og borgerhenvendelser. Der er desuden suppleret med en ny kortlægning af problemerne med trafiksikkerhed. Side 9

8 2 Visioner, mål og indsatsområder 2.1 Vision 2.2 Målsætninger Trafiksikkerhed Byrådet i Fredensborg Kommune vedtog i 2007 en overordnet vision for hele kommunen: Fredensborg Kommune tilfredse borgere Kommunen skal med sin natur, kultur og mangfoldighed være en bæredygtig kommune i udvikling. I tæt dialog med borgerne skabes en attraktiv kommune, kendetegnet ved åbenhed og sammenhæng. I forlængelse af den overordnede vision er der opstillet en trafikal vision i Strategi 2008, Byrådets plan- og agenda 21 strategi: Trafikal vision Borgerne skal kunne færdes i tryghed i kommunen, og det skal være attraktivt at vælge miljøvenlige transportformer gang, cykling, effektiv kollektiv transport og samkørsel. Alle borgere skal have mulighed for at færdes på egen hånd til de dagligdags aktiviteter i lokalsamfundene. Den trafikale vision konkretiseres i de efterfølgende målsætninger. Fredensborg Kommune har opstillet følgende målsætninger fordelt på områderne trafiksikkerhed, tryghed og skolevej, mobilitet samt hastighed. I 2012 er målet en 40 % reduktion i dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med udgangspunkt i et årligt gennemsnit for Konkret omsat til 2012-tal må der max være 1 dræbt, 7 alvorligt tilskadekomne og 8 lettere tilskadekomne på kommunevejene, se Tabel 1 og Tabel 2. Målsætningen følger Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger. Basis Mål 2012 Dræbte Alv. tilsk Let. tilsk Tabel 1: på stats- og kommuneveje. Værdierne er afrundet til hele tal og basis 2005 er beregnet som et gennemsnit over årene Basis Mål 2012 Dræbte Alv. tilsk Let. tilsk Tabel 2: på kommunevejene alene. Værdierne er afrundet til hele tal og basis 2005 er beregnet som et gennemsnit over årene Side 10

9 2.2.2 Tryghed og skoleveje Den oplevede tryghed skal forbedres med særligt fokus på børn, og andre bløde trafikanter. Inden udgangen af 2010 igangsættes udarbejdelse af trafikpolitikker på alle kommunens skoler Mobilitet Gang, cykel og bus skal blive ligeværdige alternativer til bilen, som valg af transportmiddel på ture inden for kommunegrænsen. I 2012 er målet: en vedtaget stiplan for kommunens cykel- og gangstisystem, med særligt fokus på trafiksikkerhed, daglige trafikale mål og bedre adgang til landskabet og naturen. et sammenhængende hovedstinet Hastighed I 2012 er målet, at maksimalt 15 % overskrider de skiltede hastigheder med baggrund i politiets automatiske trafikkontrol (ATK) i kommunen. Kommunen samarbejder med politiet om at ATK-målinger udvælges i forhold til uheldsanalyser. 2.3 Indsatsområder For at kunne nå frem til målene, er det nødvendigt med nogle indsatsområder, hvortil fokus skal rettes. Der er udvalgt 4 fokusområder: Trafiksikkerhed, Tryghed og skoleveje, Mobilitet og Hastighed Trafiksikkerhed Reduktion af sorte pletter og særligt uheldsbelastede lokaliteter. Trafiksikkerhedsrevision af nyanlæg og betydelige ombygninger. Forbedring af krydsningsmuligheder for bløde trafikanter Tryghed og skoleveje Reduktion af udpegede utrygge lokaliteter herunder også skoleveje. Forbedring af forhold på udpegede skoleforpladser. Øget samarbejde mellem kommunens skoler og kommunens forvaltninger blandt andet omkring trafikpolitik for skoler. Variable hastighedstavler ved skoler med veje med for høj hastighed Side 11

10 2.3.3 Mobilitet Udbygning og forbedring af hovedstinettet både ved eksisterende og nye anlæg. Forbedrede forhold for cyklister. Tilgængelighedsrevision af nye betydelige projekter omhandlende bløde trafikanter. Forbedring af omstigningsmuligheder til og mellem kollektive transportformer og mellem cykeltransport og bus/tog (f.eks. ved opsætning af cykelstativer) Tilslutningsanlæg til motorvejen ved Nivå Hastighed Differentierede hastigheder under hensyn til lokale forhold på trafikveje med randbebyggelse, på lokale boligveje og på problemstrækninger. 40 km/t zoner i landsbyer efter konkret vurdering. Variable hastighedstavler ved skoler med veje med for høj hastighed Kampagner. Fartvisning. Kontrol. Side 12

11 3 Fysiske projekter Med baggrund i de to tidligere planer, Trafikplan 2005 fra Karlebo Kommune og Trafikmiljøhandlingsplan fra Fredensborg-Humlebæk Kommune 2003, er der udarbejdet en samlet liste med projekter, der endnu ikke er realiseret. Listen omfatter geografisk hele Fredensborg Kommune. Projekter der allerede er udført eller ikke længere er relevante grundet andre ændringer, er taget ud af listen. Projekter, der kun var udpeget på grund af uheldsbelastning, er opdateret i forhold til den nye uheldskortlægning. Der er opstillet en række nye projektforslag på baggrund af den nye uheldskortlægning og borgerhenvendelser fra 2005 og frem. De er beskrevet i afsnit 3.1. En samlet projektliste bestående af relevante projekter fra de tidligere planer samt nye projekter er præsenteret i afsnit 3.2. Den samlede prioriteringsliste med projektforslag er desuden vist i bilag Nye projekter Med udgangspunkt i borgerhenvendelser siden 2005 og den opdaterede uheldsanalyse (se afsnit 5.3) er der udarbejdet seks nye projektforslag. De nye projekter er beskrevet nedenfor Fredensborg Kongevej / Vejenbrødvej Hovedtema: Uheldsbekæmpelse Problembeskrivelse: Der er sket fem uheld over en 5-årig periode. Tre af uheldene har været med personskader. Der er samlet sket tre personskader. De registrerede uheld er mellem krydsende og ligeudkørende biler. En enkelt cyklist har været involveret. Uheldene sker hovedsageligt ved, at sidevejstrafikanterne ikke overholder deres vigepligt af forskellige årsager. Krydset har fire ben, er vigepligtsreguleret og er beliggende i det åbne land. På sidevejene er der anlagt midterheller samt spærreflader. På hovedvejen er der venstresvingsbaner fra begge sider. Projektbeskrivelse: Forvarsling, fuld stop og fartdæmpning på sidevejene. Projektet kan evt. suppleres med en digital tavle ved krydsende trafik. Effekt: Ved at forbedre opmærksomheden på sidevejstrafikkens vigepligt vil trafiksikkerheden i krydset blive forbedret Egedalsvej / Usserød Kongevej Hovedtema: Uheldsbekæmpelse Problembeskrivelse: Der er sket fire uheld over en 5-årig periode. Tre af uheldene har været med personskade. Der er samlet sket tre Side 13

12 personskader. Tre af de fire uheld involverer bløde trafikanter. To af uheldene er mellem krydsende fodgængere og biler. Krydset har fire ben, er signalreguleret og beliggende i byzonen. På den nord-syd gående Usserød Kongevej er der kanaliserede venstresvingsbaner. Der er cykelstier i begge sider af Usserød Kongevej. Projektbeskrivelse: Signaltekniske justeringer til sikring af bløde trafikanter fx før-grønt for fodgængere, belysning af fodgængerfelt, cyklistsignal eller separate faser. Effekt: Med et større fokus på de bløde trafikanter, der færdes i krydset vil sikkerheden blive forbedret. Signaltekniske justeringer kan betyde mindsket mobilitet Fredensborgvej Hovedtema: Uheldsbekæmpelse Problembeskrivelse: Der er sket ni uheld over en 5-årig periode. Tre af uheldene har været med personskader. Der er samlet sket fem personskader. Fire af uheldene er sket mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs. En enkelt bus er kollideret med en bro og en enkelt knallert-45 har været involveret i et uheld. Seks af de ni uheld er sket på strækningerne mellem sideveje. Langt de fleste involverede har været personbiler. Strækningen er 2,8 km og beliggende i byzonen. På den nordlige side løber en separat cykel- og gangsti. Fra syd tilsluttes en række stamveje, der leder ud til lokalveje i et større beboelseskvarter. Ved disse stamveje er der etableret venstresvingsbaner med spærreflader. Projektbeskrivelse: Overhalingsforbud på hele strækningen. Hvor der ikke er spærreflade, etableres der rumleriller i vejmidten og dobbelt spærrelinje. På dele af strækningen kan spærrefladen i midten af vejen forlænges. Effekt: Mødeuheldene vil blive reduceret væsentligt. Der kan opstå støjgener fra rumlerillerne Niverødvej øst for skolen Egedalsvej Hovedtema: Borgerhenvendelse Problembeskrivelse: Trafikken øst for skolen kører med høj hastighed. Dette gælder særligt busser. Oversigtsforholdene er begrænsede, hvilket skaber utryghed for blandt andet bløde trafikanter. Projektbeskrivelse: Fartdæmpning øst for skolen, fx pudebump. Effekt: Ved at etablere fartdæmpning vil hastigheden blive sænket. Det vil mindske eventuelle støjgener og oversigtsforholdene bliver mindre kritiske. Trygheden vil blive øget, men bump kan give lokal støj. Hovedtema: Borgerhenvendelse Problembeskrivelse: Høj hastighed og støjgener fra motorstøj for beboere langs vejen. Projektbeskrivelse: Fartdæmpning i form af indsnævring, midterheller, sikrede stikrydsninger samt bedre skiltning af hastighedsgrænse. Projektet kombineres med et eksisterende projekt om etablering af stiforbindelse parallelt med Egedalsvej til sikring af de bløde trafikanter. Side 14

13 Effekt: Ved at etablere fartdæmpning vil hastigheden blive sænket. Støjgener og utryghed vil blive mindre Usserød Kongevej ud for Cirkelhuset Hovedtema: Borgerhenvendelse Problembeskrivelse: Tung hurtigkørende trafik på Usserød Kongevej skaber utryghed for skoleelever på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Projektbeskrivelse: Nedsættelse af hastighedsgrænsen i forbindelse med at elever møder og får fri. Dette sker via dynamiske tavler opsat omkring Christianshusvej efter samme princip som ved Usserød Skole (Hørsholm Kommune), idet en løsning skal tage hensyn til fremkommelighed på det overordnede vejnet. Effekt: Lavere hastighed for biltrafikken i forbindelse med at elever møder og får fri. Trygheden vil blive øget for skoleeleverne, der krydser Usserød Kongevej ved Christianshusvej Humlebæk Strandvej nv. for Louisiana (ca. 2 km) Hovedtema: Ulykkesbekæmpelse / borgerhenvendelse Problembeskrivelse: Biltrafikken på denne del af Humlebæk Strandvej er vurderet til at køre med hastigheder over det tilladte. Desuden er der observeret risikoprægede overhalinger. Projektbeskrivelse: Hastighedsgrænsen på 60 km/t fastholdes men vejens udformning ændres ved at etablere fysiske indsævringer fx i form af midterheller og sideheller. Tiltagene udvælges på baggrund af hastighedsmålinger og tilpasses en samlet vurdering for Strandvejen på tværs af kommunegrænser. Effekt: Biltrafikkens hastighed vurderes at falde samtidig med at antallet af risikoprægede overhalinger vil falde. Det vil medføre højere trafiksikkerhed Niverødvej / Nivåvej Hovedtema: Borgerhenvendelse Problembeskrivelse: Stærkt trafikeret kryds, der især om morgenen betjener flere boligområder samt Nivå Centralskole. Projektbeskrivelse: Ombygning af krydset fx som rundkørsel hvor Holtebakken desuden tilkobles. Effekt: Forbedret trafikafvikling og hastighedsnedsættende virkning på Nivåvej Trafikforplads foran Karlebo Skole Hovedtema: Borgerhenvendelse / Skoleveje Problembeskrivelse: Trafikforholdene omkring Karlebo Skole er vurderet som kaotisk og særdeles belastet om morgenen omkring elevernes mødetidspunkt. Projektforslag: Midlertidigt trafikforsøg med etablering af ensrettet, afskærmet lomme for personbiler inderst på forpladsen med 6 ekstra parkeringspladser. Side 15

14 Effekt: Trafikforsøget giver mulighed for at vurdere, om den foreslåede løsning skaber de ønskede forhold, hvor skolens elever kan færdes trygt og sikkert Brønsholmgårdsvej Hovedtema: Bogerhenvendelse Problembeskrivelse: Høj hastighed for biltrafikken. Projektbeskrivelse: Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger på baggrund af hastighedsmålinger og trafiktællinger. Effekt: Hastighedsdæmpende foranstaltninger kan forventes at medføre lavere hastigheder. Strækningen vil virke mindre indbydende til at køre stærkt på. 3.2 Prioritering af projekter Den samlede liste med projekter (både gamle og nye) er vurderet ud fra en prioriteringsmodel med problemer, beskrevet ud fra fire parametre: Trafiksikkerhed (55 point) Utryghed (15 point) Mobilitet (15 point) Hastighed (15 point) De fire parametre er vægtet forskelligt og samlet kan et projekt maksimalt opnå 100 point i alt. Effekten af de fire parametre er vurderet for hvert projekt efter følgende inddeling: 1,0: Stor effekt, hvor uheldsbilledet, trygheden, mobiliteten eller hastigheden påvirkes. 0,5: Nogen effekt, hvor uheldsbilledet, trygheden, mobiliteten eller hastigheden vil kunne påvirkes indirekte eller i mindre grad. 0,0: Ingen effekt, hvor projektet ikke forventes at påvirke ovennævnte målsætninger, fx fordi der ikke er uheld, ikke køres for stærkt, etc. Projekterne er desuden vurderet i form af en sammenligning mellem effekt og omkostninger. Det kommer til udtryk ved en farvekode der illustrerer effekten i forhold til omkostninger: Rødt illustrerer lille effekt. Gul illustrerer middel effekt. grøn illustrerer stor effekt. De 25 højest prioriterede projekter er vist i Tabel 3. Den samlede liste er vist i bilag 1. Side 16

15 Prioritering Lokalitet Løsningsforslag 1 Nivåvej Fartdæmpning samt sikret stikrydsning ved Holtebakken. Mange ulykker. Utrygge forhold for cyklister langs Nivåvej. Utrygt at krydse Nivåvej v. Holtebakken 2 Humlebæk Strandvej / Fredensborgvej Tilbagetrukket stoplinie og blå cykelfelter 3 Humlebækvej v. Langstrupvej Fartdæmpning; Bump. (Alternativt fuldt stop og opstramning af Langstrupvejs udmunding) 4 Humlebæk Strandvej, Rundkørsel v. Blå cykelfelter og reflekser (evt. suppleret med bump) Torpenvej 5 Humlebæk Strandvej v. Amalievej Fodgængerfelt og hævet flade 6 Hillerødvejen v. Skovsvinget / Kratbjerg Etablering af signalregulering. Mange uheld på Hillerødvejen. 7 Fredensborgvej v. Baunebjergvej Kanalisering og midterhelle 8 Hørsholmvej v. Kellerisvej Sortpletbekæmpelse; Etablere vinkelret tilslutning v. Kellerisvej 9 Humlebæk Strandvej nv. for Louisiana Trafiksanering; fysiske foranstaltninger som fx heller og (ca. 2 km) indsnævringer. Problemer med høj hastighed. 10 Hørsholmvej / Fredensborgvej Sortpletbekæmpelse; Rundkørsel & byport. 11 Mariehøj Sti langs Mariehøj (500 m). Dårlige forhold for cyklister/gående langs Mariehøj. Høj hastighed på vejen. 12 Skovsvinget / Kratbjerg / Hillerødvejen Forbedret adgang til eksisterende stitunnel under Hillerødvejen. 13 Båstrupvej Trafiksanering; Hævede flader og 40 km/t (alternativt pudebump). 14 Usserød Kongevej/Egedalsvej Signaltekniske justeringer til sikring af bløde trafikanter fx cyklistsignal eller separat fase. Markering af særligt udsat cykelareal med blåt cykelfelt. Uheldsbelastet kryds. 15 Fredensborg Kongevej / Vejenbrødvej Forvarsling, fuld stop og fartdæmpning på sidevejene. Projektet kan evt. suppleres med en digital tavle ved krydsende trafik. Uheldsbelastet kryds. 16 Stationsvej Trafiksanering; Hævede flader (alternativt pudebump). 17 Dagløkkevej Fartdæmpning; Bump. 18 Endrupvej Nedsat hastighedsgrænse når elever møder og får fri vha. variable hastighedstavler. Herudover etablering af hævet flade ved fodgængerovergangen. Problemer med høj hastighed på skolevej. 19 Gl. Strandvej ml. Torpenvej og Oscar Hastighedszone, 40 km/t og hævede flader / bump. Bruhnsvej 20 Humlebækvej vest for Hørsholmvej Cykelsti; Vest for Hørsholmvej ved motorvejstilslutning. 21 Fredensborgvej Overhalingsforbud på hele strækningen. Hvor der ikke er spærreflade, etableres der rumleriller i vejmidten og dobbelt spærrelinje. På dele af strækningen kan spærrefladen i midten af vejen forlænges. Uheldsbelastet strækning. 22 Egedalsvej Sti langs Egedalsvej fra Egedal kirke til Usserød Kongevej (650 m) og fartdæmpning på vej. Utrygge forhold, dårlige oversigtsforhold og dårlig fremkommelighed for cyklister og bløde trafikanter. 23 Lågegyde Cykelsti langs Lågegyde (1700 m). 1 matr.sk.uheld. Utrygge forhold for cyklister. Høj hastighed og smal vej. 24 Nordvej Forvarsling på Nordvej vest for Myremosevej, samt rumlestriber og reflekseffekt i svinget på Nordvej. Utrygge forhold for cyklister. 25 Brønsholmgårdsvej Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger. Høj hastighed for biltrafikken. Tabel 3: Oversigt over de 25 højest prioriterede projekter fra bilag 1. Side 17

16 4 Generelle projekter I det forrige kapitel blev en række fysiske projekter præsenteret og prioriteret. Dette kapitel indeholder en række generelle projekter, der vil blive præsenteret overordnet. Der vil ikke blive beskrevet egentlige projektforslag. I stedet kan kapitlet fungere som inspiration til den generelle indsats i kommunen. 4.1 Det kommunale stinet Fredensborg Kommune har et veludbygget separat stisystem. Det omfatter dog ikke hele kommunen, og det kan således være nødvendigt at skulle gå eller cykle langs vejene for at komme frem som blød trafikant Stiplan I forbindelse med Byrådets Plan- og Agenda 21- strategi er det besluttet at der indenfor de næste 5 år skal vedtages en stiplan for kommunens cykel- og gangstisystem. Strategien har desuden som et mål at skabe et sammenhængende og sikkert stisystem i og mellem kommunens 4 bysamfund. Netop et sikkert stisystem er også i fokus i nærværende trafiksikkerhedsplan. Færdselssikkerhedskommissionen har udpeget uheld med unge trafikanter til at være en af hovedudfordringerne i indsatsen mod trafikuheld. Unge mænd under 18 år benytter ofte knallerten som transportmiddel. Knallerten er af typen Knallert-30 (lille knallert). Den adskiller sig fra knallert-45 (der må køre på samme arealer som bilerne), ved at den er droslet ned til kun at kunne køre 30 km/t. Nogle knallerter er imidlertid ofte tunet til at kunne køre 70 km/t og opefter. Knallerttrafik og gener udgør et fokusområde. I det separate stisystem er knallerttrafikken integreret med fodgængere og cyklister. Dette kan medføre usikkerhed og alvorlige uheld. Uheldene kan opstå når der fx køres med høj fart eller i spirituspåvirket tilstand og skaderne kan forværres, hvis en knallertfører fx ikke bærer hjelm Uheld med knallerter i Danmark På trods af de historisk lave ungdomsårgange, er antallet af dræbte og kvæstede på knallert steget. De kommende større årgange kan betyde en stigning i ulykkerne med knallert. I 1997 blev 23 personer dræbt på knallerter. Siden da er tallet svinget meget var et lavpunkt mens antallet af dræbte toppede i 2004 med 38 dræbte. Herefter blev udviklingen vendt og i 2006 var tallet 17. Året efter i 2007 kulminerede antallet igen med 38 dræbte. Antallet af alvorligt til skadekomne er steget mere jævn fra 377 i 1998 til 547 i [kilde: Side 18

17 Årsagen skal blandt andet findes i at knallerter er blevet populære. Hvor antallet af solgte knallerter i 1996 var ca , er der i 2002 solgt over Stigningen skyldes blandt andet nye typer knallerter. Knallertmodellerne er ofte de samme modeller som Knallert-45, der er droslet ned til at kunne køre 30 km/t. Disse nye modeller er lette at tune. Knallerten er det farligste køretøj i trafikken. Målt i forhold til bilen er det mere end 50 gange farligere at køre på knallert. Tallene for ulykkerne er beregnet i forhold til dræbte pr. 10 millioner kørte kilometer. Eksempler på ulykker på knallert-30 I 2003 blev 5 unge under 18 år blev dræbt på en knallert-30. Det er overvejende drenge og mænd, der kommer til skade. Fire piger og 81 drenge/unge mænd under 18 år er blevet dræbt på knallert i perioden Langt de fleste af ulykkerne på ulovlige knallerter står i hankønnets tegn. I 1/3 af alle knallertulykker er føreren spirituspåvirket. I eneulykker med knallert er næsten 2/3 påvirkede af spiritus. Over halvdelen af alle knallertkørere, der kørte på en tunet knallert og som var ude for en ulykke, havde ikke hjelm på. Politiets arbejde har været vanskeliggjort af, at der ikke er nummerplader på 30-knallerter. Fra 1. juli 2006: Alle fabriksnye knallert 30 (lille knallert), registreres og forsynes med nummerplade. Loven om nummerplader er indført for at redde liv. Ulovlig kørsel øger risikoen for at blive dræbt eller kvæstet markant. Med nummerplade på knallerterne bliver det lettere for politiet at få fat i dem, der kører ulovligt. Gælder kun fabriksnye knallerter Registreringspligten gælder alle fabriksnye knallert 30, der sælges fra 1. juli Samtidig kaldes knallert 30 i Færdselsloven fremover for "lille knallert". De typiske uheldssituationer er: knallerten der krydser en vej, støder ind i andre trafikanter. knallerten kører ind i en genstand (holdende bil/træ/lygtepæl) svingende bilister overser knallerten. Fordeling på uheldssituationer: Eneulykker: 21 % Svingningsulykker mellem medkørende: 21 % Svingningsulykker mellem krydsende køretøjer: 10 % Ulykker med krydsende køretøjer: 10 % Svingningsulykker mellem modkørende: 10 %. Side 19

18 Uheld og årsager Skader kunne mindskes ved brug af styrthjelm. I mindst 40 % af alle knallertulykker får knallertkøreren skader i hovedet. Hovedskader er de mest alvorlige. Hovedskaderne kan medføre livsfarlige hjerneskader, lammelser og i yderste konsekvens døden. Derfor er brug af hjelm vigtig. Hjerneskallen kan kun klare et sammenstød ved max. 30 km/t. Selvom 30 km/t ikke lyder af meget, svarer det til et fald fra 2. sal på hovedet vel at mærke. Hvis knallerten påkører noget med 50 km/t, svarer det til et fald ned fra 3. sal (10 meters højde). Kører knallerten 70 km/t, som mange af de ulovlige knallerter gør, bliver de ramt lige så hårdt, som et faldt ned fra 6. sal. Mere end 60 % af skaderne sker på arme og ben. Det er ikke livstruende, men skaderne er tit komplicerede og kan betyde, at du skal indlægges og genoptrænes i lang tid. De øvrige skader fordeler sig ligeligt på brystkassen, maven og rygsøjlen. Ingen hjelm Vi ved ikke, hvor mange knallertkørere, der ikke bruger hjelm. Men sygehusenes opgørelser indikerer, at kun 54 % har brugt hjelm, når de kører på en ulovlig knallert og er involveret i en ulykke. Samtidig har gruppen den højeste andel af hovedskader, nemlig 26 %. 75 % af dem som kører lovligt og er indblandet i ulykker har hjelm på. Ulykkerne sker i vej- og stikryds Ulykkerne med knallerter sker ofte, når knallertkøreren skal krydse en vej. Ligeud kørende køretøjer i kryds, støder ind i krydsende trafikanter Knallertkøreren kører ind i en fast genstand, f.eks. en holdende bil eller en lygtepæl (eneuheld) Svingende biler overser knallerten. Der sker mange ulykker, når svingende biler overser knallerten, der er på vej over krydset, eller selv svinger i et kryds. Alkohol I ca. 1/3 af knallertuheldene har føreren været påvirket af alkohol. Og i eneulykker er næsten to tredjedele påvirket. Ved eneulykkerne er alkoholen typisk eneste forklaring på ulykken. Ulovlige knallerter og for høj fart En almindelig knallert må køre 30 km/t. Desværre er mange tunede, så de kan køre helt op til km/t. Den høje fart betyder større risiko for en alvorlig ulykke. Høj fart betyder: Kortere reaktionstid Side 20

19 Længere bremselængde Flere og mere alvorlige skader ved ulykker Medtrafikanter tror, at knallerten kører 30 km/t. Hvem kommer til skade på knallert? Mænd står for langt de fleste ulykker. De unge mænd bliver kvæstet hårdest eller dør. I 85 % af ulykkerne er det en mand, der kommer til skade 97 % af uheldene på ulovlige knallerter sker med mænd Fra blev 4 unge kvinder og 70 unge mænd dræbt i knallertulykker. Undersøgelser om knallertulykker Danmarks Transportforskning, Hans Lund: 45-knallerter kørekort, risiko, hastighed, uheld Rapporten har undersøgt antallet af ulykker, skader, typer af ulykker, etc. med både 45-knallerter, 30-knallerter og motorcykler. Om 30- knallerter siger rapporten bl.a., at knallerten er det farligste køretøj i forhold til motorcykler, 45-knallerter og biler. Rapporten har desuden mange andre oplysninger om 30-knallerter og deres ulykkestal. Registreringer af uheld er normalt baseret på uheld registreret i VISdatabasen. Ulykkesanalyse Gruppen på Odense Universitetshospital laver en årlig rapport, der analyserer uheldstyper og skader. På trafikområdet sammenlignes tallene med politiets registreringer. Analyserne har vist, at under 1/10 af ulykker med cykler og under 1/3 af ulykker med biler registreres Mange af de lettere uheld og ulykker optræder aldrig i en ulykkesstatistik. Man regner med at % af knallertuheld og -skader bliver registreret af politiet. Siden 1980 er antallet af registreringer af ulykker faldet for alle trafikgrupper. Websider Her er to websider med oplysninger og inspiration vedrørende ulykker, årsager og indsats f.eks. i form af kampagner og forældrenetværk. Side 21

20 Trafiksikkerhedsmæssige mål Antallet af knallertulykker skal reduceres. Målet er i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, 40 % færre ulykker af alle slags. Isoleret set på knallerttrafik skal antallet af ulykker med knallert ned på maksimalt 206 inden år 2012 på landsplan. Knallertundervisning blev obligatorisk i Alle mellem 16 og 17 år skal gå til knallertundervisning, for at få kørekort til knallert. Rådet for Større Færdselssikkerhed har netop opdateret undervisningsmaterialet. Målet er nu også at påvirke det store antal af unge mænd, inden de bliver bilister. De fleste der tager knallertkørekort er mænd. Mange af disse ønsker at få bil, når de bliver Ridning på stier Der er mange rideskoler og stutterier m.v. i Fredensborg Kommune. Ryttere færdes blandt andet ad veje og på stier. Ifølge færdselsloven 10 og 14 må skiltede gangstier kun benyttes af gående og skiltede cykelstier må kun anvendes af cyklister, og lille knallert samt for gående, hvis der ikke forefindes fortov, gangsti eller egnet rabat. I byerne må der ikke rides på stier og veje, men i det åbne land er det tilladt, med mindre der er opsat skilt med rideforbud, eller stien er skiltet for fodgængere eller cyklister. Ryttere på stierne i kommunen giver nogle problemer i forhold til tryghed og færdsel for cyklister og fodgængere. Ridningen ødelægger stiernes asfalt- eller grusbelægning, og nogle af stiernes brugere opfatter heste som skræmmende. Hestenes efterladenskaber medfører desuden gener for cyklister og gående. Det er ikke tilladt at efterlade affald på færdselsarealerne, såsom veje og gang- og cykelstier. Hestenes efterladenskaber er affald, der er til ulempe for færdslen på veje og stier med almindelig færdsel. Kommunen, og i påtrængende tilfælde Politiet, kan lade det efterladte eller henkastede affald blive fjernet for den pågældendes regning. (Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje 17). Kommunen henstiller derfor ryttere om at følge reglerne for brug af stierne, og på de steder det er tilladt at ride, at fjerne eventuelle efterladenskaber. Det kan overvejes at forbudsskilte vedrørende ridning eller udvide/etablere stier indrettet for ridning. Etablering og udvidelser af stier kræver dog store investeringer Forslag til indsats En indsats for at forbedre trygheden og sikkerheden på kommunens separate stisystem kræver målrettede tiltag og en fokusering over en Side 22

21 længere årrække. Som en hjælp og vejledning til denne indsats er der udarbejdet et virkemiddelkatalog, som kan give inspiration og konkrete forslag til hvad kommunen kan foretage. De præsenterede virkemidler er opdelt i restriktive, fysiske og holdningsbearbejdende tiltag. Indsatsen foreslås inddelt i tre overordnede dele: Information og kampagner (holdningsbearbejdende tiltag) Borgernetværksmøder (holdningsbearbejdende tiltag) Spørgeskemaundersøgelse med henblik på at udpege steder hvor indsatsen skal koncentreres (blandt andet restriktive og fysiske tiltag). Kommunen kan selv igangsætte kampagner eller informerende tiltag. Ved at arrangere kampagner i fællesskab med virksomheder eller skoler, kan det sikres, at informationen når ud til en større målgruppe. Netværksmøder med kommunens borgere kan give et overblik over hvilke holdningsbearbejdende tiltag, der er tilslutning bag. Tilslutningen blandt borgerne er afgørende for om de holdningsbearbejdende tiltag, hvor borgerne direkte er involveret, bliver effektive. En spørgeskemaundersøgelse kan supplere en mere teknisk/faglig udpegning af de steder på stinettet, hvor der er størst nødvendighed for at målrette restriktive og fysiske tiltag. Med de tidligere udarbejdede planer er der dog allerede udpeget en række utrygge steder, hvor indsatsen kan målrettes. 4.2 Trafiktællinger og hastighed For at kunne nå frem til målsætningerne, som Fredensborg Kommune har opstillet, er det nødvendigt, at have en bred og opdateret viden om trafikken i form af antal trafikanter og hastigheder. Med udgangspunkt i prioriteringslisten (Bilag 1) er der nedenfor opstillet en række veje og stier, hvor der med fordel kan udføres regelmæssige tællinger og/eller målinger. Vejene er enten højt prioriteret eller optræder flere gange i forskellige projektforslag. Veje hvor der jævnligt (en til to gange årligt) bør foretages tælling og/eller udføres hastighedsmålinger af biltrafikken: Humlebæk Strandvej Hørsholmvej Fredensborgvej Fredensborg Kongevej Egedalsvej (+ hastighed) Usserød Kongevej Humlebækvej (+ hastighed) Nivåvej (+ hastighed) Niverødvej (+ hastighed) Niva Stationsvej (+ hastighed) Side 23

22 Lågegyde (+ hastighed) Særligt omkring skoleveje kan der være behov for at gennemføre kampagner og evalueringer omkring trafikantadfærd. På følgende veje er der ønsker fra forældre om variable hastighedstavler, der nedsætter hastighedsgrænsen for biltrafikken når elever møder og får fri fra skole. Sådanne tiltag kan kombineres med kampagner. Særlige kampagner eller tællinger: Endrupvej v. Endrupskolen Usserød Kongevej ud for Cirkelhuset En række strækninger omhandles i prioriteringslisten (Bilag 1) som mulige cykelstiprojekter. I den henseende er det interessant at kende størrelsen af cykeltrafik i dag. Det kan hjælpe til at vælge den rigtige detailløsning, og det kan være interessant for senere at kunne sammenligne med størrelsen af cykeltrafik, efter at der eventuelt er etableret cykelsti. På eksisterende cykelstier, kan der opsættes et cykelbarometer. Et barometer tæller antallet af cyklister, som passerer, og viser det på et display, så cyklisterne selv kan følge med i udviklingen. Cykelstier/cykelruter hvor der kan opstilles cykelbarometer eller foretages almindelige tællinger af cykeltrafikken: Mariehøj i Niverød (vej uden sti) Humlebækvej vest for Hørsholmvej (vej uden sti) Båstrupvej (vej uden sti) Lågegyde (vej uden sti) Nivå Stationsvej (vej uden sti) Stien vest for Lystholm i Fredensborg Stien nord for Fredensborgvej v. Humlebæk Center Humlebæk Strandvej (cykelsti) Stien nord for Nivåvej Stien langs med banen i Kokkedal 4.3 Trafiksanering i landsbyer Kommunens landsbyer er etableret som byzoner, hvilket i sig selv giver en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Der er desuden i en række landsbyer i den sydlige del af kommunen og i Langstrup, Grønholt og Sørup lavet hastighedsbegrænsning på 40 km/t i selve landsbyerne og 60 km/t hastighedsbegrænsning på vejstrækninger ind mod landsbyerne og på kortere strækninger mellem landsbyerne. I Kirkelte er hastighedsbegrænsningen 30 km/t på to delstrækninger, hvor bebyggelsen er tættest, og hvor vejen er særligt kurvet, mens hastighedsbegrænsningen er 50 km/t derimellem. Side 24

23 4.3.1 Trafiksaneringsprincipper 2-minus-1 vej afgrænset af steler og kantafmærkning er anvendt i Kirkelte. 2-minus-1 vej princippet er blevet anvendt med positive erfaringer en række steder i landet. Der foreligger dog ikke dokumentation for at løsningen medfører lavere fart og større afstand mellem motorkøretøjer og bløde trafikanter veje er en omprofileret tosporet vej således at der visuelt kun bliver 1 spor ved hjælp af hvid kantafmærkning i de to vejsider. Hermed benyttes de modkørende biler som fartdæmpere. De resterende ydre arealer omdannes til vigeareal, der gør det muligt for to modkørende biler at passere hinanden ved lav hastighed. Cyklister kan benytte vigearealet som cykelbane. Det er nødvendigt at indhente godkendelse fra politiet og Vejdirektoratet idet afmærkningen afviger fra vejreglerne og afmærkningsbekendtgørelsen. Bump samt indsnævringer og generel hastighedsbegrænsning til 40 km/t til 1 kørespor er anvendt i Karlebo og Avderød samt i Vejenbrød. En kombination af en del forskellige foranstaltningstyper er anvendt på Humlebækvej ud for Søholm, hvor der er anlagt: Én start-midterhelle Indsnævringer til 1 spor, hvor bussen ved 2 stoppesteder virker som prop for trafikken Indsnævring til 1 spor (3 steder) og Forsætning til 1 spor (1 sted) og Paddehatte (2 sæt) og 1 hævet flade. Især paddehattene og bumpene har medvirket til god hastighedsdæmpning. Trafiksaneringsprojekterne har været tilrettelagt i et samarbejde med lokalområderne Forslag til indsats De anvendte trafiksaneringsløsninger fungerer tilfredsstillende i forhold til hastighedsnedsættelser og tryghed for beboerne. I flere landsbyer er vejbredden lille, hvilket giver ringe muligheder for at tilgodese cyklister og fodgængere langs vejen. Indsnævringer med cykelspor udenom foranstaltningerne giver problemer og utryghed for cyklister, når bilerne trækker ud for at vige for modkørende trafik umiddelbart inden hhv. efter indsnævringen. Visuelt og by-æstetisk er især løsningen i Kirkelte velfungerende (2- minus-1 vej). Undersøgelser indikerer, at det frigjorte dele-areal langs vejen giver en fornuftig og trafiksikker færdsel for alle. 1 Veger med inntrukken kantlinje utenfor tettbygd strøk: Tiltak for syklister og gående?, TØI rapport 961/2008, Transportøkonomisk institutt, Oslo. Side 25

24 I byer med gennemfartstrafik fungerer det godt at etablere trinvis hastighedsnedsættelse, således at hastigheden begrænses til 60 km/t en passende men ikke for lang strækning før byzonen. Fremtidig trafiksanering: Bump samt indsnævring 2-minus-1 vej Trinvis hastighedsnedsættelse Ikke-prioriteret liste over landsbyer, hvor der kan gennemføres trafiksanering: Langerød (nu byzone) Lille Veksebo (nu 60 km/t) Sørup (nu 40 km/t) Grønholt (nu 40 km/t) Langstrup (nu 40 km/t) Dageløkke (nu 40 km/t) Trafiksanering og differentierede hastighedsbegrænsninger skal afvejes i forhold til vejens klassificering, uheldssituation og andre trafiktekniske hensyn. Side 26

25 5 Kortlægning Som grundlag for kortlægningsdelen er der gennemført en række analyser med henblik på at skabe et overblik over eksisterende trafikale forhold i kommunen. Til det er der benyttet forskellige metoder: Uheldsanalyse Geografisk og tematisk analyse af trafikuheld i kommunen Spørgeskema og interview Sammenfatning af konklusioner fra tidligere undersøgelser. Høringer Borgerhenvendelser om kommunens trafikale situation med udgangspunkt i kommunens planstrategi Indholdet af kortlægningsdelen er opdelt i følgende emner: Klassifikation af veje og stier Hastighedsgrænser Trafiksikkerhed Skoleveje Utryghed Borgerhenvendelser Side 27

26 5.1 Det kommunale vej- og stinet Vejklassifikation Kommunen har udarbejdet en samlet vejklassifikation ud fra principperne, som SAMKOM anbefaler. SAMKOM er et landsdækkende samarbejdsforum mellem Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, der skaber grundlag for vidensdeling og udvikling af det kommunale vej- og trafikområde. Den såkaldte fynske underinddeling af vejklasserne er anvendt. Den samlede vejklassifikation for Fredensborg Kommune er vist på Figur 1. Figur 1: Vejklassifikation for Fredensborg Kommune. Side 28

27 5.1.2 Hovedstinet Der er udarbejdet en oversigt over kommunens hovedstinet, Figur 2. Figuren viser hvad der i dag betegnes som kommunens hovedstier. Flere henvendelser fra borgere i kommunen har udtrykt ønske om at få udvidet hovedstinettet, så det bliver mere sammenhængende og kan betjene flere. I Strategi 2008 er der opsat et mål om at skabe et sammenhængende og sikkert stisystem i og mellem kommunens 4 bysamfund. Dette skal blandt andet realiseres gennem vedtagelse af en stiplan i Byrådet i Mobiliteten i kommunen skal desuden sikres gennem fortsat fokus på den kollektive trafik i kommunen. Et kort over kommunens samlede stier er vist på Figur 3. Figur 2: Hovedstinettet i Fredensborg Kommune. Side 29

28 Figur 3: Stikort for Fredensborg Kommune Høringssvar I forbindelse med at Strategi 2008 har været i borgerhøring, er der kommet en række henvendelser fra borgere i kommunen omhandlende vej- og stinettet. De vigtigste temaer er gengivet her: Ønske om fortove og cykelstier langs større veje / stamveje. Ønske om opprioritering af stiområdet, og for en overordnet plan for hele kommunens stisystem. Der må laves et godt, sammenhængende og sikkert stisystem (cykel, gang og ridende). Ønske om forbedret vedligehold og renhold af eksisterende stier Stiforbindelser bør prioriteres højere end forbedringer af den kollektive transport mellem bysamfundene. Ønske om udarbejdelse af kort over stinet (foldbart, lommeformat). Alle stier bør være i selvstændigt tracé, så de er egnede til skolebørn og andre cyklister. Forslag om at afslå alle ansøgninger om nedlæggelse af eksisterende markveje og stier. Antal af markveje er stærkt reduceret i forhold til tidligere. Der er efterspørgsel efter flere natur- og motionsstier. Ønske om skiltning af vandrestier. Side 30

29 5.2 Hastighedsbegrænsninger Der foreligger ikke en samlet hastighedsplan for hele Fredensborg Kommune. Behovet for trafikdæmpende foranstaltninger og hastighedsplanlægning er dog i fokus i Strategi 2008 samt det løbende trafiksikkerhedsarbejde. En oversigt over de eksisterende hastighedsgrænser og hastighedszoner er vist på Figur 4. Figur 4: Hastighedsgrænser på det eksisterende vejnet i Fredensborg Kommune. Side 31

30 5.2.1 Høringssvar I forbindelse med at Strategi 2008 har været i borgerhøring, er der kommet en række henvendelser fra borgere i kommunen omhandlende ændringsforslag til hastighedsgrænser på kommunens veje. De vigtigste temaer er gengivet her: Ønsker om flere zoner med 40 km/t hastighedsbegrænsning. Forslag om hævede flader og variable hastighedstavler ved kommunens skoler. Forslag om 30 km/t hastighedsbegrænsning i boligområder. Forslag om 50 km/t hastighedsbegrænsning på alle de overordnede veje. Ønske om generel hastighedsnedsættelse på små veje og i landsbyerne. Hastighedsbegrænsning på 60 km/t. på de fleste mindre kommuneveje, også i den nordlige del af kommunen Side 32

31 5.3 Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed er en af grundpillerne i kortlægningsdelen. Sammenholdt med at kommunens vejnet er blevet større på grund af overtagelsen af vejmyndigheden for de tidligere amtsveje (i forbindelse med kommunalreformen) er der et stort behov for at danne et overblik og eventuelt revurdere hidtidige målsætninger Datagrundlag Der er gennemført en uheldsanalyse i Fredensborg Kommune for at skabe et overblik over, hvor de største problemer med uheld er lokaliseret. Grundet strukturreformen er det kommunale vejnet blevet forøget med de tidligere amtsveje. Dette har medført et ændret uheldsbillede sammenlignet med situationen før strukturreformen. Analysen er primært baseret på uheld, der er sket på de nuværende kommuneveje (efter strukturreformen), registreret af politiet fra til De tidligere amtsveje, som i dag er kommuneveje, er altså medtaget i analysen. For at belyse den langsigtede uheldsudvikling er uheld i perioden vurderet overordnet. I analysen er anvendt følgende definitioner for tilskadekomne: Dræbt: Person, der som følge af et trafikuheld mister livet inden for 30 dage efter uheldet. Alvorligt tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig knoglebrud, læsion eller hjernerystelse. Lettere tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig anden skade, der kræver lægelig behandling. Ofre, der ikke umiddelbart kræver lægelig behandling, betragtes ikke som tilskadekomne. Et ekstrauheld er defineret som et uheld, hvor omfanget af den materielle skade på et motorkøretøj skønnes at være mindre end kr. eller omfanget af anden skade skønnes at være mindre end kr Uheldsudviklingen I perioden har politiet registreret 2232 uheld i Fredensborg- Humlebæk og Karlebo kommuner på stats- og kommunevejene samlet. Det svarer til ca. 110 uheld pr. år i gennemsnit. Der er registreret 830 personskadeuheld. Dette har resulteret i 64 dræbte, 472 alvorligt tilskadekomne og 570 lettere tilskadekomne. På årsbasis dræbes der ca. 3 personer på stats- og kommunevejene samlet. For de sidste tre år i perioden er antallet af dræbte faldet til under 2 dræbte pr. år. 2 Reelt forekommer der flere uheld, end politiet registrerer. Det vurderes, at politiet registrerer alle dødsulykker, mens rapporteringsgraden for uheld med alvorligt tilskadekomne er i størrelsesordenen 50 %. Rapporteringsgraden for uheld med lettere personskade er i størrelsesordenen 30 %. Især solouheld og uheld med cyklister bliver i mindre grad registreret af politiet. [kilde: R. Elvik et al., Trafiksikkerhetshåndbok, Transportøkonomisk institutt, 1997] Side 33

32 På Figur 5 og Figur 6 vises udviklingen i politiregistrerede uheld på årsbasis for henholdsvis stats- og kommuneveje og for kommuneveje alene. Variationen i antallet af uheld udvikler sig efter nogenlunde samme billede på de to figurer. Det samlede antal registrerede uheld på stats- og kommuneveje har været lavest i 2005 (62 uheld), mens det har været højest i 1988 (139 uheld). Dog bemærkes det, at antallet i 2006 har været højt. Der kan registreres en tendens til et fald i antallet af uheld i løbet af perioden. Denne tendens er ikke lige så synlig blandt personskadeuheld og personskader. Færdselssikkerhedskommissionen har i maj 2007 udsendt en handlingsplan, der anbefaler en målsætning om at reducere antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med 40 % frem mod 2012 i forhold til værdierne i På Figur 7 er udviklingen i politiregistrerede personskader på stats- og kommuneveje vist for perioden På samme figur er Færdselssikkerhedskommissionens målsætning vist som stiplede linjer. Udgangspunktet for målsætningen er beregnet som et gennemsnit over årene Det er udbredt at man på kommunalt niveau anvender et gennemsnit fra , hvorimod der på landsplan anvendes de faktiske tal fra er vist i Tabel 4. Ses der udelukkende på kommunevejene fås der delmålene vist i Tabel Antal Antal uheld i alt Personskadeuheld Personskader Årstal Figur 5: Udviklingen i alle politiregistrerede uheld, personskadeuheld og personskader fra 1986 til 2006 på stats- og kommunevejene samlet. Side 34

33 Antal 60 Antal uheld i alt Personskadeuheld Personskader Årstal Figur 6: Udviklingen i politiregistrerede uheld, personskadeuheld og personskader fra 1986 til 2006 på kommunevejene alene Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning for dræbte Målsætning for alv. tilskadekomne Målsætning for let. tilskadekomne Figur 7: Udviklingen i antal personskader i Fredensborg Kommune på stats- og kommuneveje i perioden De fuldt optrukne linjer angiver antallet af personskader. Færdselssikkerhedskommissionens anbefalede målsætning fra 2005 er vist som stiplede linjer. Side 35

34 Basis Mål 2012 Dræbte Alv. tilsk Let. tilsk Tabel 4: på stats- og kommuneveje. Værdierne er afrundet til hele tal og basis 2005 er beregnet som et gennemsnit over årene Basis Mål 2012 Dræbte Alv. tilsk Let. tilsk Tabel 5: på kommunevejene alene. Værdierne er afrundet til hele tal og basis 2005 er beregnet som et gennemsnit over årene Uheld i perioden På det kommunale vejnet fra før strukturreformen var der en uheldstæthed på ca. et uheld for hver km strækning af vejnettet, se Tabel 6. Antallet af uheld på amtsvejene var mindre end på kommunevejene. Samtidig var længden af nettet af amtsveje væsentlig mindre. Uheldstætheden på de tidligere amtsveje var på ca. fire uheld for hver km strækning. Med strukturreformen blev de tidligere amtsveje til kommuneveje. Derved er uheldstætheden på det kommunale vejnet steget til 1,5 uheld for hver km strækning. Dette er altså primært en direkte følge af, at det kommunale vejnet er blevet udvidet. Vejmyndighed Antal uheld Længde Uheld/km [km] Gamle kommuneveje ,0 Tidligere amtsveje ,1 Nye kommuneveje samlet ,5 Statsveje ,0 Samlet / alle veje ,8 Tabel 6: Uheld på kommune- og statsveje i Fredensborg Kommune, Statsvejene er ikke blevet berørt at kommunesammenlægningen. Således består statsvejene stadig af Helsingørmotorvejen samt Hillerødvejen/Helsingørsvej. Kommuneveje Fordelingen af uheld på alle kommuneveje i den nye Fredensborg Kommune er vist i Tabel personskadeuheld har resulteret i 143 personskader. Disse fordeler sig på 6 dræbte, 62 alvorligt tilskadekomne og 75 lettere tilskadekomne. På Figur 8 er den geografiske spredning af uheldene vist. Her ses det, at uheldene samler sig på de tidligere amtsveje og byområderne. Alle uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Tabel 7: Uheldsfordelingen på alle kommuneveje i Fredensborg Kommune, Side 36

35 Figur 8: Politiregistrerede uheld Uheld på statsvejene er ikke vist. Bløde trafikanter Færdselssikkerhedskommissionen udpeger uheld med cyklister som en af flere hovedudfordringer. Samlet har 86 bløde trafikanter været involveret i uheld i perioden 2002 til 2006 på det kommunale vejnet. På Figur 9 fremgår det, at cyklister udgør den største andel med 46 %. Knallertkørere udgør 30 % og fodgængere 24 % af de bløde trafikanter involveret i uheld. Der er altså god grund til at følge færdselssikkerhedskommissionens anbefaling om at gøre en særlig indsats for at forbedre forholdene for cyklister. Andelen af knallerter involveret i uheld (30 %) bør også bemærkes. Dette skyldes at antallet af knallerter må antages at udgøre en væsentlig mindre gruppe end antallet af cyklister. Samtidig er nye og billige scootere medvirkende til at gruppen med knallerter/scootere må antages at være en voksende gruppe. Derfor vurderes knallerter også som en udsat gruppe. Side 37

36 De bløde trafikanter er oftest involveret i uheld sammen med hårde trafikanter som fx biler. Det må antages, at mange af de uheld, som ikke registreres, er mindre alvorlige og kun involverer bløde trafikanter. 24% 46% Cykel Knallert Fodgænger 30% Figur 9: Fordelingen af bløde trafikanter indblandet i uheld i perioden på det kommunale vejnet. Cykel Knallert Fodgænger Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Tabel 8: Personskader med bløde trafikanter registreret i perioden Aldersfordeling Færdselssikkerhedskommissionen udpeger uheld med unge trafikanter som en af flere hovedudfordringer. På Figur 10 fremgår aldersfordelingen for trafikanter impliceret i uheld på det kommunale vejnet. Ved at sammenholde procentfordelingen med den generelle aldersfordeling blandt borgerne i kommunen, kan det vurderes, om nogen af aldersgrupperne er overrepræsenteret i uheldsstatistikken. Ved sammenligning af Figur 10 og Figur 11 ses det, at aldersgrupperne år samt år er stærkt overrepræsenteret i forhold til alderssammensætningen i kommunen. Selv om procentsatsen for 0-6-årige er 0, er der alligevel indtruffet et enkelt materielskadeuheld med et 6-årigt barn indblandet i perioden Side 38

37 9% 0% 2% 3% 16% 30% 0-6 år 7-14 år år år år år over 65 år Figur 10: Aldersfordeling på trafikanter indblandet i uheld i perioden på det kommunale vejnet. 40% 14% 9% 12% 31% 4% 5% 0-6 år 7-14 år år år år år Over 65 år Figur 11: Aldersfordeling blandt borgere i Fredensborg Kommune, Kilde: Danmarks Statistik. 25% år år Dræbt 0 2 Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Tabel 9: Fordeling af personskader for de udsatte aldersgrupper og år. Spritkørsel Færdselssikkerhedskommissionen udpeger uheld med spritkørsel som en af flere hovedudfordringer. I perioden er spritpåvirkede trafikanter blevet registreret i 37 uheld, svarende til at sprit indgår i 11 % af uheldene på det kommunale vejnet. Dette har resulteret i 15 personskadeuheld, 21 materielskadeuheld og 1 ekstrauheld. Side 39

38 Det bemærkes, at spritkørsel har været en medvirkende faktor i to ud af seks dødsulykker i perioden på det kommunale vejnet. Spritkørsel Dræbte 2 Alvorligt tilskadekomne 5 Lettere tilskadekomne 8 Tabel 10: Personskader med bløde trafikanter registreret i perioden Uheldsbelastede lokaliteter På baggrund af en stedfæstelse af de politiregistrerede uheld i perioden , er det muligt at udpege de lokaliteter i kommunen, som er særligt uheldsbelastede. Lokaliteter hvor der er sket dødsulykker er ikke nødvendigvis sammenfaldende med de sorte pletter. Derfor gennemgås først de 6 dødsulykker, hvorefter de sorte pletter udpeges. Dødsulykker Isterødvej (2002): Passager i en personbil dræbt som følge af en kollision med en anden personbil. Isterødvej (2002): Føreren af en personbil dræbt som følge af en frontal kollision med en anden personbil. Fredensborg Kongevej (2005): Føreren af en personbil dræbt som følge af en kollision med et vejtræ. Hørsholmvej (2005): Fodgænger dræbt som følge af en kollision med en personbil på en strækning. Vejenbrødvej (2005): Fodgænger dræbt som følge af en kollision med en personbil. Humlebækvej (2005): Føreren af knallert dræbt i et solouheld. Generelt er der menneskelige fejl involveret i alle seks ulykker. Det være sig manglende selebrug, spirituspåvirkning, for høj hastighed, fejlvurderinger og uopmærksomhed. Det er dog sandsynligt at fysiske foranstaltninger i form af adskillelse af køreretninger eller adskillelse af trafikanttyper kunne have afværget nogen af ulykkerne. Det bemærkes også, at fire af de seks dødsulykker er sket på tidligere amtsveje, hvor hastigheden er højere end på mange af de gamle kommuneveje. Sorte pletter De sorte pletter er defineret som lokaliteter med en høj uheldstæthed. Efterfølgende er lokaliteterne sorteret efter antal personskadeuheld og antal personskader. De fem højest belastede kryds og strækninger er vist i Tabel 11. Den geografiske placering er vist på Figur 12. Det bemærkes, at den sorte strækning på Humlebækvej ved Søholmvej er placeret øst for, og altså uden for, det trafiksanerede område ud for Søholmvej. Side 40

39 Antal uheld Heraf dødsulykker Personskadeuheld Personskader Uheldstæthed Kryds uden [uheld/år] ekstrauheld Hørsholmvej*/Fredensborgvej ,4 Isterødvej*/Kirkeltevej ,0 Fredensborg Kongevej* / Vejenbrødvej ,0 Baunebjergvej/Fredensborgvej ,8 Egedalsvej/Usserød Kongevej* ,8 Strækninger Humlebækvej v. Søholmvej (0,20 km) Isterødvej* NV for Kirkeltevej (0,35 km) Ny Strandvej* v. Louisiana (0,33 km) Nivåvej ml. Niverød Kongevej og Gammel Strandvej (1,7 km) Fredensborgvej ml. Hørsholmvej og Ny Strandvej (2,8 km) [uheld/km/år] , , , , ,6 Tabel 11: Sorte pletter fordelt på kryds og strækninger på baggrund af politiregistrerede uheld i perioden En * angiver, at det er en tidligere amtsvej. Side 41

40 Figur 12: Uheldsbelastede lokaliteter på baggrund af politiregistrerede uheld Høringssvar I forbindelse med at Strategi 2008 har været i borgerhøring, er der kommet en række henvendelser fra borgere i kommunen omhandlende trafiksikkerhed. De vigtigste temaer er gengivet her: Flere krydsningsmuligheder for fodgængere og cyklister efterlyses både i form af løsninger i niveau samt tunnel-/broløsninger. Ønske om forbedret belægning og belysning på fortov og stier. Ønske om flere lokale hastighedsdæmpende indsatser. Ønske om tilpasning af hastighedsgrænser i lokalområder. Hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af bump, chikaner og/eller rundkørsler anbefales. Ønske om optimering af reguleringen i signalregulerede kryds. Forslag om anlæg af cykelstier frem for cykelbaner. Forslag om at nye stier afventer, at der er fundet flere midler til vedligehold. Side 42

41 Hastighedsdæmpende foranstaltninger bør være afmærket tydeligt. Ønske om forbedret færdselsundervisning i børnehaver og skoler Overblik Seks ud af ti sorte pletter ligger på en af de tidligere amtsveje. De tidligere amtsveje udgør dog kun 16 % af det nye kommunevejnet. Samme billede gør sig gældende, når der ses på dødsulykkerne. Her er fire ud af seks ulykker sket på de tidligere amtsveje. Generelt set på alle uheld er de koncentreret i byområderne eller på de tidligere amtsveje. På baggrund af uheldsanalysen for anbefales en målrettet indsat mod: uheld med cykler/knallerter, trafikanter i aldersgrupperne og år og spritkørsel. Endvidere anbefales det, at færdselssikkerhedskommissionens reviderede målsætning for reducering af personskader indarbejdes som en målsætning for kommunens videre trafiksikkerhedsarbejde. Dette kræver, at der fortsat arbejdes aktivt for at forbedre trafiksikkerheden i kommunen. Side 43

42 5.4 Skoleveje Der er udført forskellige former for skolevejsundersøgelse for en del af kommunens skoler. Det giver samlet et billede af forholdene i de fire bysamfund; Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal. Karlebo skole er den eneste kommunale skole, som ligger uden for de fire bysamfund. Her serviceres eleverne blandt andet med buskørsel og mange elever bliver desuden kørt i skole af forældre. Denne indgår ikke i skolevejsundersøgelser. Undersøgelserne af de trafikale forhold omkring kommunens skoler og elevernes ruter mellem skole og hjem er hovedsageligt foretaget som interview med repræsentanter fra skolerne. Følgende skoler er omfattet af undersøgelser: Niverødgårdsskolen (Nivå) Egedalsskolen (Kokkedal) Endrup Skole (Fredensborg) Fredensborg Skole (Fredensborg) Asminderød Skole (Fredensborg) Langebjergskolen (Humlebæk) Baunebjergskolen (Humlebæk) Humlebæk Skole (Humlebæk) Generelle problemstillinger som går igen for alle skolerne er blandt andet afsætning af elever, der køres lige til døren i bil. Skoleforpladser og transport til/fra skole er således helt generelle temaer, der bør fokuseres på. Skolevejsprojekter fra de tidligere trafikplaner (fra før kommunesammenlægningen) er medtaget i prioriteringslisten vist i bilag Nivå og Kokkedal Fælles for skolerne i de to bysamfund er der udarbejdet et overblik over udfordringerne, der ønskes en forbedring af. Udfordringerne indeholder følgende temaer: Bedre belysning på stier Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger på veje Etablering / forbedring af stier for gående og cyklister Bedre skiltning for både biler og cykler Problemer med knallertkørsel på stier Fredensborg For skolerne i Fredensborg er udfordringerne indeholdt i følgende temaer: Etablering / forbedring af cykelstier Bedre vedligehold af stier Bedre belysning af stier Side 44

43 Tilpasning / etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger Sikring af stikrydsninger ved større veje Humlebæk For skolerne i Humlebæk er udfordringerne indeholdt i følgende temaer: Manglende sikrede stikrydsninger Bedre bekæmpelse af glatføre om vinteren foran skolerne Etablering af cykelstier / sikrede krysninger Anlæg af p-pladser / afsætningspladser ved skoler Mindske barriereeffekt fra biltrafikken (fx Gl. og Ny Strandvej) Høringssvar I forbindelse med at Strategi 2008 har været i borgerhøring, er der kommet en række henvendelser fra borgere i kommunen omhandlende skoleveje. De vigtigste temaer er gengivet her: Ønske om at opretholde trinbræt, der betjener skoleelever. Ønske om at opretholde busruter, der betjener skoleelever. Forslag om at nye stier skal etableres, så de bedst muligt sikrer skoleelever fx i selvstændigt trace. Ønske om anlæg af hævede flader og variable hastighedstavler ved alle kommunens skoler. Side 45

44 5.5 Tryghed Tryghed på kommunens veje og stier er i høj grad en subjektiv vurdering. Derfor er der ofte forskel på, hvor borgere føler sig utrygge, og hvor der rent faktisk er registreret uheld. Trygge skoleveje er vigtige for, at skoleelever benytter cyklen eller går mellem skole og hjem. På samme måde er det også vigtigt med trygge veje og stier, for at kommunens borgere vil benytte dem. Stinettet sigter mod en adskillelse af hårde og bløde trafikanter. Det separate stinet er bedst udbygget i Nivå og Kokkedal. Ved en fortsat udbygning og vedligeholdelse af det kommunale stinet bør der tages udgangspunkt i det eksisterende net, således at der opnås en sammenhæng. Det bør have høj prioritet. Det er typisk bløde trafikanter der oplever utryghed på kommunens veje eller stier. Utrygheden er typisk knyttet til høj hastighed og stor trafikbelastning. Gennem borgerhenvendelser og interessentinterviews er der fremkommet et overblik over utrygge steder i kommunen. Det er blevet bearbejdet til egentlige projekter i de tidligere trafikplaner (fra før kommunesammenlægningen). Tryghedsprojekterne fra de tidligere trafikplaner (fra før kommunesammenlægningen) er medtaget i prioriteringslisten vist i bilag Temaer Mange af problematikkerne omkring den oplevede tryghed, som er kortlagt i de tidligere rapporter, kan inddeles i en række temaer, der samlet giver et overblik: Omvejskørsel: Flere stier er anlagt som omveje i forhold til veje. Endvidere er stierne anlagt med skarpe sving, der gør det vanskeligt at cykle igennem. Belysning: Mange steder er stierne generelt udstyret med dårlig belysning eller der mangler helt belysning, hvilket gør stierne utrygge at benytte. Skiltning: På stierne er der generelt manglende og dårlig skiltning. Grundlæggende mangler der sidehenvisninger til boligområder og mange stier har ikke noget navn, hvilket går det svært at orientere sig. Ovenstående forhold medfører, at nogle fravælger at benytte stisystemet og i stedet benytter trafikvejene. Smalle stier: Generelt er mange af cykelstierne i Kokkedal og Nivå etableret for smalle i forhold til minimumskrav (jf. Byernes Trafikarealer). Endvidere vokser mange hække ud over stierne og gør dem endnu smallere. Smalle stier gør det utrygt for cyklister at passere hinanden. Side 46

45 Krydsninger: Mange krydsninger mellem stier er uoverskuelige og vigepligtsforholdene er ikke indlysende. Mange stier er brolagte gennem krydsninger og ved udkørsler, som er generende og giver usikkerhed om vigepligt. Bomme på tværs: De steder, hvor stierne krydser veje i niveau er stierne ofte suppleret med bomme på tværs, hvilket kan gøre det vanskeligt at passere med cykelanhænger eller i rullestol. Bomme bør være markeret med reflekser og helst også belysning. Biltrafik: Stier, der krydser veje med biltrafik, kan give anledning til utryghed, hvis der ikke er etableret foranstaltninger, der letter krydsningen Utrygge steder I den nordlige del af kommunen er der generelt registreret utryghed i forbindelse med høj hastighed for biltrafikken. I de tidligere udarbejdede rapporter lægges der op til at utrygheden kan reduceres gennem hastighedsdæmpende foranstaltninger af forskellig karakter. Derudover er der registreret problemer med barriereeffekt og utryghed i forbindelse med krydsning af veje. Denne utryghed anbefales ligeledes reduceret gennem hastighedsdæmpende foranstaltninger og sikrede stikrydsninger. I den sydlige del af kommunen er der registreret utryghed i forbindelse med manglende cykelstier og dårlige belægninger på eksisterende stier. De manglende cykelstier er af kommunens borgere primært udpeget langs eksisterende veje, der i dag kun er reserveret til biltrafik. Der er desuden enkelte ønsker omkring hastighedsdæmpende foranstaltninger samt forbedring af krydsningsmuligheder for bløde trafikanter Høringssvar I forbindelse med Strategi 2008 er der kommet en række borgerhenvendelser omhandlende utryghed og bekymring omkring manglende sikkerhed. Henvendelserne omfatter mange forskellige emner, fx skiltning, stier, belysning, vedligehold og krydsningsmuligheder. De vigtigste temaer er gengivet her: Ønske om at ridende trafikanter medtages i planlægning. Øget behov for forsvarlige ridestier. Alle stier bør være i selvstændig tracé, så de er egnede til skolebørn og andre cyklister. Ønske om flere sikrede stikrydsninger af veje med biltrafik. Ønske om mere og bedre belysning på fortove. Når gadebelysningen kun rammer kørebanen er det utrygt, og giver risiko for at snuble. Side 47

46 5.6 Borgerhenvendelser Fredensborg Kommune modtager løbende henvendelser fra borgere om problemer med relation til trafikken i kommunen. Et repræsentativt udvalg af borgernes beskrivelser af de oplevede problemer er vist i Tabel 12. Henvendelserne er modtaget fra 2005 og fremefter og er dermed ikke indarbejdet i de tidligere rapporter. Lokalitet Problem (og forslag til forbedring) Niverødvej øst for skolen Busser med høj hastighed Brønsholm Stiforbindelse mod syd til Brønsholmvej mangler Strandvej ved Mikkelborg Høj hastighed Langelunden, Niverød Gående og cyklende trafik igennem bebyggelsen. Ønske om ny sti. Gunderød Høj hastighed og stigende trafik. Ønske om reflekspæle, skiltning og hastighedsdæmpende foranstaltninger. Egedalsvej Høj hastighed, problematiske oversigtsforhold og støjgener. Ønske om bedre skiltning af hastighedsgrænser. Karlebovej og Gunderødvej Farligt sving og høj hastighed. Ønske om hastighedsnedsættelse, markering på vejbane eller andre tiltag. Avderød Landsby Øget trafikmængde og høj hastighed. Ønske om indsnævring af kørebane eller lignende tiltag. Islandshøjvej Høj hastighed Holmegårdsvej Øget trafikmængde og høj hastighed. Ønske om hastighedsdæmpende foranstaltninger og etablering af rundkørsel v. Ullerødvej. Usserød Kongevej Tung trafik og høj hastighed. Ønske om skiltning og hastighedsdæmpende foranstaltninger. Dageløkkevej fra Gl. Strandvej til Ny Ønske om hastighedsdæmpende Strandvej chikaner. Veksebovej Ønske om hastighedsdæmpende foranstaltninger. Kongevejen Ønske om afgrænset cykelsti og fortov. Asminderødgade på den nordlige del Ønske om chikaner eller lukning i den nordlige ende. Sørupvej Ønske om chikaner. Problemer med parkerede biler i svinget ved roklubben. Plantagevej Høj hastighed særligt ved krydsningen med Tjørnevej. Humlebæk Strandvej Biltrafikken på denne del af nv. for Louisiana Humlebæk Strandvej er vurderet til at køre med hastigheder over det Side 48

47 tilladte. Desuden er der observeret risikoprægede overhalinger. Niverødvej / Nivåvej Stærkt trafikeret kryds, der især om morgenen betjener flere boligområder samt Nivå Centralskole. Lågegyde Generel utryghed blandt trafikanterne på vejen særligt blandt de bløde trafikanter. Der savner bedre forhold at færdes på. Karlebo Skole Belastet og kaotisk trafikforplads. Brønsholmgårdsvej Høj hastighed. Ønske om vejlukning på midten. Tabel 12: Generelle borgerhenvendelser fra Side 49