Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Rev. 15. december april 2009 MKK/jvl/mm

Transkript

1 Rev. 15. december april 2009 MKK/jvl/mm Fredensborg Kommune er udarbejdet af: Fredensborg Kommune, Miljø og Teknik i samarbejde med Via Trafik.

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Læsevejledning 9 2 Visioner, mål og indsatsområder Vision Målsætninger Trafiksikkerhed Tryghed og skoleveje Mobilitet Hastighed Indsatsområder Trafiksikkerhed Tryghed og skoleveje Mobilitet Hastighed 12 3 Fysiske projekter Nye projekter Fredensborg Kongevej / Vejenbrødvej Egedalsvej / Usserød Kongevej Fredensborgvej Niverødvej øst for skolen Egedalsvej Usserød Kongevej ud for Cirkelhuset Humlebæk Strandvej nv. for Louisiana (ca. 2 km) Niverødvej / Nivåvej Trafikforplads foran Karlebo Skole Brønsholmgårdsvej Prioritering af projekter 16 4 Generelle projekter Det kommunale stinet Stiplan Uheld med knallerter i Danmark Ridning på stier Forslag til indsats Trafiktællinger og hastighed Trafiksanering i landsbyer Trafiksaneringsprincipper Forslag til indsats 25 5 Kortlægning Det kommunale vej- og stinet Vejklassifikation Hovedstinet Høringssvar Hastighedsbegrænsninger Høringssvar Trafiksikkerhed Datagrundlag Uheldsudviklingen Uheld i perioden Uheldsbelastede lokaliteter Høringssvar 42 Side 4

3 5.3.6 Overblik Skoleveje Nivå og Kokkedal Fredensborg Humlebæk Høringssvar Tryghed Temaer Utrygge steder Høringssvar Borgerhenvendelser 48 Bilag Bilag 1: Prioriteringsliste Projektforslag i prioriteret rækkefølge Kortbilag: Vejklassifikation Hovedstinet Stikort Hastighedsgrænser Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier (selvstændigt notat) Side 5

4 Side 6

5 1 Indledning Fredensborg Kommunes Miljø- og Teknikudvalg har godkendt nærværende Trafiksikkerhedsplan samt Virkemiddelkatalog og Prioriteringsliste med i alt 98 trafikprojekter. Fredensborg Kommune ligger i den bedste ende blandt Hovedstadsområdets kommuner, hvad angår antal uheld målt i forhold til indbyggertallet. Den position ønsker vi at fastholde med den nye trafiksikkerhedsplan. Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler kommunerne at udarbejde Trafiksikkerhedsplaner. Trafiksikkerhedsplaner er effektivt redskab til at prioritere og fokusere indsatsen indenfor trafikplanlægning og trafiksikkerhed. Prioriteringen af trafikprojekter i planen, er foretaget ud fra en prioriteringsmodel der indbefatter vurdering af 4 fokusområder: Trafiksikkerhed, Tryghed & Skoleveje, Mobilitet samt Hastighed. I den lokale trafiksikkerhedsindsats anbefaler Færdselssikkerhedskommissionen desuden kommunerne, at etablere lokale færdselssikkerhedsudvalg (trafiksikkerhedsudvalg) og afsætte et årligt budget til trafiksikkerhedsarbejdet. Fredensborg Kommune har i 2008 nedsat et trafiksikkerhedsudvalg, og afsætter i budgetterne midler til gennemførelse af trafiksikkerhedsarbejdet. Behovet for en ny samlet og opdateret trafikplan skal ses i lyset af at Karlebo og Fredensborg-Humlebæk kommuner den 1. januar 2007 blev sammenlagt i forbindelse med kommunalreformen. Her overtog Fredensborg Kommune de tidligere amtsveje, hvilket betyder, at vejnettet er blevet større. Samtidig er de tidligere amtsveje, som nu er kommuneveje, alle af en størrelse, der medfører store udfordringer blandt andet omkring trafiksikkerhed. Som udgangspunkt forelå følgende trafikplaner for Karlebo og Fredensborg-Humlebæk kommuner: Trafikplan 2005, Øst for motorvejen Karlebo Kommune Hastighedsplan for det åbne land Karlebo Kommune, 2000 Trafikmiljøhandlingsplan for Fredensborg-Humlebæk Kommune, 2003 Byrådets plan- & agenda 21-strategi Strategi 2008 er indarbejdet. Høringssvarene repræsenterer en række borgeres synspunkter og ønsker men ikke nødvendigvis kommunens konklusion eller beslutning. Nærværende plan indbefatter således en opdatering og revurdering af undersøgelser og analyser foretaget inden for de seneste ti år. Side 7

6 Side 8

7 1.1 Læsevejledning Trafiksikkerhedsplanen er opbygget af fire hovedkapitler: Kapitel 2: Visioner, Mål og Indsatsområder Trafiksikkerhedsplanen begynder med en præsentation af målsætninger på trafikområdet, som kommunen har valgt. Målsætningerne tager udgangspunkt i en trafikal vision og bliver konkretiseret i en række indsatsområder, der er inddelt i fire emner; Trafiksikkerhed, Tryghed og skoleveje, Mobilitet og Hastighed. Kapitel 3: Fysiske projekter Listen med projektforslag fra tidligere planer (fra før kommunesammenlægningen) er opdateret, således at projekter, der allerede er udført eller ikke er relevante længere, er sorteret fra. Desuden er der suppleret med enkelte nye projekter. Projektforslagene er prioriteret ud fra en række parametre og hele listen i sin fulde længde er medtaget som bilag bagest i rapporten. Kapitel 4: Generelle projekter Foruden de fysiske projekter i kapitel 3 har kommunen en række generelle projekter angående kommunens stinet, regelmæssig evaluering samt principper for trafiksanering i landområderne. Kapitel 5: Kortlægning Trafiksikkerhedsplanens sidste kapitel indeholder analysen, der ligger til grund for målsætningerne og projektforslagene. Resultater og oversigter fra tidligere planer bliver opsummeret. Kortlægningen omfatter kommunens veje og stier, de gældende hastighedsgrænser, skoleveje, oplevet tryghed og borgerhenvendelser. Der er desuden suppleret med en ny kortlægning af problemerne med trafiksikkerhed. Side 9

8 2 Visioner, mål og indsatsområder 2.1 Vision 2.2 Målsætninger Trafiksikkerhed Byrådet i Fredensborg Kommune vedtog i 2007 en overordnet vision for hele kommunen: Fredensborg Kommune tilfredse borgere Kommunen skal med sin natur, kultur og mangfoldighed være en bæredygtig kommune i udvikling. I tæt dialog med borgerne skabes en attraktiv kommune, kendetegnet ved åbenhed og sammenhæng. I forlængelse af den overordnede vision er der opstillet en trafikal vision i Strategi 2008, Byrådets plan- og agenda 21 strategi: Trafikal vision Borgerne skal kunne færdes i tryghed i kommunen, og det skal være attraktivt at vælge miljøvenlige transportformer gang, cykling, effektiv kollektiv transport og samkørsel. Alle borgere skal have mulighed for at færdes på egen hånd til de dagligdags aktiviteter i lokalsamfundene. Den trafikale vision konkretiseres i de efterfølgende målsætninger. Fredensborg Kommune har opstillet følgende målsætninger fordelt på områderne trafiksikkerhed, tryghed og skolevej, mobilitet samt hastighed. I 2012 er målet en 40 % reduktion i dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med udgangspunkt i et årligt gennemsnit for Konkret omsat til 2012-tal må der max være 1 dræbt, 7 alvorligt tilskadekomne og 8 lettere tilskadekomne på kommunevejene, se Tabel 1 og Tabel 2. Målsætningen følger Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger. Basis Mål 2012 Dræbte Alv. tilsk Let. tilsk Tabel 1: på stats- og kommuneveje. Værdierne er afrundet til hele tal og basis 2005 er beregnet som et gennemsnit over årene Basis Mål 2012 Dræbte Alv. tilsk Let. tilsk Tabel 2: på kommunevejene alene. Værdierne er afrundet til hele tal og basis 2005 er beregnet som et gennemsnit over årene Side 10

9 2.2.2 Tryghed og skoleveje Den oplevede tryghed skal forbedres med særligt fokus på børn, og andre bløde trafikanter. Inden udgangen af 2010 igangsættes udarbejdelse af trafikpolitikker på alle kommunens skoler Mobilitet Gang, cykel og bus skal blive ligeværdige alternativer til bilen, som valg af transportmiddel på ture inden for kommunegrænsen. I 2012 er målet: en vedtaget stiplan for kommunens cykel- og gangstisystem, med særligt fokus på trafiksikkerhed, daglige trafikale mål og bedre adgang til landskabet og naturen. et sammenhængende hovedstinet Hastighed I 2012 er målet, at maksimalt 15 % overskrider de skiltede hastigheder med baggrund i politiets automatiske trafikkontrol (ATK) i kommunen. Kommunen samarbejder med politiet om at ATK-målinger udvælges i forhold til uheldsanalyser. 2.3 Indsatsområder For at kunne nå frem til målene, er det nødvendigt med nogle indsatsområder, hvortil fokus skal rettes. Der er udvalgt 4 fokusområder: Trafiksikkerhed, Tryghed og skoleveje, Mobilitet og Hastighed Trafiksikkerhed Reduktion af sorte pletter og særligt uheldsbelastede lokaliteter. Trafiksikkerhedsrevision af nyanlæg og betydelige ombygninger. Forbedring af krydsningsmuligheder for bløde trafikanter Tryghed og skoleveje Reduktion af udpegede utrygge lokaliteter herunder også skoleveje. Forbedring af forhold på udpegede skoleforpladser. Øget samarbejde mellem kommunens skoler og kommunens forvaltninger blandt andet omkring trafikpolitik for skoler. Variable hastighedstavler ved skoler med veje med for høj hastighed Side 11

10 2.3.3 Mobilitet Udbygning og forbedring af hovedstinettet både ved eksisterende og nye anlæg. Forbedrede forhold for cyklister. Tilgængelighedsrevision af nye betydelige projekter omhandlende bløde trafikanter. Forbedring af omstigningsmuligheder til og mellem kollektive transportformer og mellem cykeltransport og bus/tog (f.eks. ved opsætning af cykelstativer) Tilslutningsanlæg til motorvejen ved Nivå Hastighed Differentierede hastigheder under hensyn til lokale forhold på trafikveje med randbebyggelse, på lokale boligveje og på problemstrækninger. 40 km/t zoner i landsbyer efter konkret vurdering. Variable hastighedstavler ved skoler med veje med for høj hastighed Kampagner. Fartvisning. Kontrol. Side 12

11 3 Fysiske projekter Med baggrund i de to tidligere planer, Trafikplan 2005 fra Karlebo Kommune og Trafikmiljøhandlingsplan fra Fredensborg-Humlebæk Kommune 2003, er der udarbejdet en samlet liste med projekter, der endnu ikke er realiseret. Listen omfatter geografisk hele Fredensborg Kommune. Projekter der allerede er udført eller ikke længere er relevante grundet andre ændringer, er taget ud af listen. Projekter, der kun var udpeget på grund af uheldsbelastning, er opdateret i forhold til den nye uheldskortlægning. Der er opstillet en række nye projektforslag på baggrund af den nye uheldskortlægning og borgerhenvendelser fra 2005 og frem. De er beskrevet i afsnit 3.1. En samlet projektliste bestående af relevante projekter fra de tidligere planer samt nye projekter er præsenteret i afsnit 3.2. Den samlede prioriteringsliste med projektforslag er desuden vist i bilag Nye projekter Med udgangspunkt i borgerhenvendelser siden 2005 og den opdaterede uheldsanalyse (se afsnit 5.3) er der udarbejdet seks nye projektforslag. De nye projekter er beskrevet nedenfor Fredensborg Kongevej / Vejenbrødvej Hovedtema: Uheldsbekæmpelse Problembeskrivelse: Der er sket fem uheld over en 5-årig periode. Tre af uheldene har været med personskader. Der er samlet sket tre personskader. De registrerede uheld er mellem krydsende og ligeudkørende biler. En enkelt cyklist har været involveret. Uheldene sker hovedsageligt ved, at sidevejstrafikanterne ikke overholder deres vigepligt af forskellige årsager. Krydset har fire ben, er vigepligtsreguleret og er beliggende i det åbne land. På sidevejene er der anlagt midterheller samt spærreflader. På hovedvejen er der venstresvingsbaner fra begge sider. Projektbeskrivelse: Forvarsling, fuld stop og fartdæmpning på sidevejene. Projektet kan evt. suppleres med en digital tavle ved krydsende trafik. Effekt: Ved at forbedre opmærksomheden på sidevejstrafikkens vigepligt vil trafiksikkerheden i krydset blive forbedret Egedalsvej / Usserød Kongevej Hovedtema: Uheldsbekæmpelse Problembeskrivelse: Der er sket fire uheld over en 5-årig periode. Tre af uheldene har været med personskade. Der er samlet sket tre Side 13

12 personskader. Tre af de fire uheld involverer bløde trafikanter. To af uheldene er mellem krydsende fodgængere og biler. Krydset har fire ben, er signalreguleret og beliggende i byzonen. På den nord-syd gående Usserød Kongevej er der kanaliserede venstresvingsbaner. Der er cykelstier i begge sider af Usserød Kongevej. Projektbeskrivelse: Signaltekniske justeringer til sikring af bløde trafikanter fx før-grønt for fodgængere, belysning af fodgængerfelt, cyklistsignal eller separate faser. Effekt: Med et større fokus på de bløde trafikanter, der færdes i krydset vil sikkerheden blive forbedret. Signaltekniske justeringer kan betyde mindsket mobilitet Fredensborgvej Hovedtema: Uheldsbekæmpelse Problembeskrivelse: Der er sket ni uheld over en 5-årig periode. Tre af uheldene har været med personskader. Der er samlet sket fem personskader. Fire af uheldene er sket mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs. En enkelt bus er kollideret med en bro og en enkelt knallert-45 har været involveret i et uheld. Seks af de ni uheld er sket på strækningerne mellem sideveje. Langt de fleste involverede har været personbiler. Strækningen er 2,8 km og beliggende i byzonen. På den nordlige side løber en separat cykel- og gangsti. Fra syd tilsluttes en række stamveje, der leder ud til lokalveje i et større beboelseskvarter. Ved disse stamveje er der etableret venstresvingsbaner med spærreflader. Projektbeskrivelse: Overhalingsforbud på hele strækningen. Hvor der ikke er spærreflade, etableres der rumleriller i vejmidten og dobbelt spærrelinje. På dele af strækningen kan spærrefladen i midten af vejen forlænges. Effekt: Mødeuheldene vil blive reduceret væsentligt. Der kan opstå støjgener fra rumlerillerne Niverødvej øst for skolen Egedalsvej Hovedtema: Borgerhenvendelse Problembeskrivelse: Trafikken øst for skolen kører med høj hastighed. Dette gælder særligt busser. Oversigtsforholdene er begrænsede, hvilket skaber utryghed for blandt andet bløde trafikanter. Projektbeskrivelse: Fartdæmpning øst for skolen, fx pudebump. Effekt: Ved at etablere fartdæmpning vil hastigheden blive sænket. Det vil mindske eventuelle støjgener og oversigtsforholdene bliver mindre kritiske. Trygheden vil blive øget, men bump kan give lokal støj. Hovedtema: Borgerhenvendelse Problembeskrivelse: Høj hastighed og støjgener fra motorstøj for beboere langs vejen. Projektbeskrivelse: Fartdæmpning i form af indsnævring, midterheller, sikrede stikrydsninger samt bedre skiltning af hastighedsgrænse. Projektet kombineres med et eksisterende projekt om etablering af stiforbindelse parallelt med Egedalsvej til sikring af de bløde trafikanter. Side 14

13 Effekt: Ved at etablere fartdæmpning vil hastigheden blive sænket. Støjgener og utryghed vil blive mindre Usserød Kongevej ud for Cirkelhuset Hovedtema: Borgerhenvendelse Problembeskrivelse: Tung hurtigkørende trafik på Usserød Kongevej skaber utryghed for skoleelever på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Projektbeskrivelse: Nedsættelse af hastighedsgrænsen i forbindelse med at elever møder og får fri. Dette sker via dynamiske tavler opsat omkring Christianshusvej efter samme princip som ved Usserød Skole (Hørsholm Kommune), idet en løsning skal tage hensyn til fremkommelighed på det overordnede vejnet. Effekt: Lavere hastighed for biltrafikken i forbindelse med at elever møder og får fri. Trygheden vil blive øget for skoleeleverne, der krydser Usserød Kongevej ved Christianshusvej Humlebæk Strandvej nv. for Louisiana (ca. 2 km) Hovedtema: Ulykkesbekæmpelse / borgerhenvendelse Problembeskrivelse: Biltrafikken på denne del af Humlebæk Strandvej er vurderet til at køre med hastigheder over det tilladte. Desuden er der observeret risikoprægede overhalinger. Projektbeskrivelse: Hastighedsgrænsen på 60 km/t fastholdes men vejens udformning ændres ved at etablere fysiske indsævringer fx i form af midterheller og sideheller. Tiltagene udvælges på baggrund af hastighedsmålinger og tilpasses en samlet vurdering for Strandvejen på tværs af kommunegrænser. Effekt: Biltrafikkens hastighed vurderes at falde samtidig med at antallet af risikoprægede overhalinger vil falde. Det vil medføre højere trafiksikkerhed Niverødvej / Nivåvej Hovedtema: Borgerhenvendelse Problembeskrivelse: Stærkt trafikeret kryds, der især om morgenen betjener flere boligområder samt Nivå Centralskole. Projektbeskrivelse: Ombygning af krydset fx som rundkørsel hvor Holtebakken desuden tilkobles. Effekt: Forbedret trafikafvikling og hastighedsnedsættende virkning på Nivåvej Trafikforplads foran Karlebo Skole Hovedtema: Borgerhenvendelse / Skoleveje Problembeskrivelse: Trafikforholdene omkring Karlebo Skole er vurderet som kaotisk og særdeles belastet om morgenen omkring elevernes mødetidspunkt. Projektforslag: Midlertidigt trafikforsøg med etablering af ensrettet, afskærmet lomme for personbiler inderst på forpladsen med 6 ekstra parkeringspladser. Side 15

14 Effekt: Trafikforsøget giver mulighed for at vurdere, om den foreslåede løsning skaber de ønskede forhold, hvor skolens elever kan færdes trygt og sikkert Brønsholmgårdsvej Hovedtema: Bogerhenvendelse Problembeskrivelse: Høj hastighed for biltrafikken. Projektbeskrivelse: Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger på baggrund af hastighedsmålinger og trafiktællinger. Effekt: Hastighedsdæmpende foranstaltninger kan forventes at medføre lavere hastigheder. Strækningen vil virke mindre indbydende til at køre stærkt på. 3.2 Prioritering af projekter Den samlede liste med projekter (både gamle og nye) er vurderet ud fra en prioriteringsmodel med problemer, beskrevet ud fra fire parametre: Trafiksikkerhed (55 point) Utryghed (15 point) Mobilitet (15 point) Hastighed (15 point) De fire parametre er vægtet forskelligt og samlet kan et projekt maksimalt opnå 100 point i alt. Effekten af de fire parametre er vurderet for hvert projekt efter følgende inddeling: 1,0: Stor effekt, hvor uheldsbilledet, trygheden, mobiliteten eller hastigheden påvirkes. 0,5: Nogen effekt, hvor uheldsbilledet, trygheden, mobiliteten eller hastigheden vil kunne påvirkes indirekte eller i mindre grad. 0,0: Ingen effekt, hvor projektet ikke forventes at påvirke ovennævnte målsætninger, fx fordi der ikke er uheld, ikke køres for stærkt, etc. Projekterne er desuden vurderet i form af en sammenligning mellem effekt og omkostninger. Det kommer til udtryk ved en farvekode der illustrerer effekten i forhold til omkostninger: Rødt illustrerer lille effekt. Gul illustrerer middel effekt. grøn illustrerer stor effekt. De 25 højest prioriterede projekter er vist i Tabel 3. Den samlede liste er vist i bilag 1. Side 16

15 Prioritering Lokalitet Løsningsforslag 1 Nivåvej Fartdæmpning samt sikret stikrydsning ved Holtebakken. Mange ulykker. Utrygge forhold for cyklister langs Nivåvej. Utrygt at krydse Nivåvej v. Holtebakken 2 Humlebæk Strandvej / Fredensborgvej Tilbagetrukket stoplinie og blå cykelfelter 3 Humlebækvej v. Langstrupvej Fartdæmpning; Bump. (Alternativt fuldt stop og opstramning af Langstrupvejs udmunding) 4 Humlebæk Strandvej, Rundkørsel v. Blå cykelfelter og reflekser (evt. suppleret med bump) Torpenvej 5 Humlebæk Strandvej v. Amalievej Fodgængerfelt og hævet flade 6 Hillerødvejen v. Skovsvinget / Kratbjerg Etablering af signalregulering. Mange uheld på Hillerødvejen. 7 Fredensborgvej v. Baunebjergvej Kanalisering og midterhelle 8 Hørsholmvej v. Kellerisvej Sortpletbekæmpelse; Etablere vinkelret tilslutning v. Kellerisvej 9 Humlebæk Strandvej nv. for Louisiana Trafiksanering; fysiske foranstaltninger som fx heller og (ca. 2 km) indsnævringer. Problemer med høj hastighed. 10 Hørsholmvej / Fredensborgvej Sortpletbekæmpelse; Rundkørsel & byport. 11 Mariehøj Sti langs Mariehøj (500 m). Dårlige forhold for cyklister/gående langs Mariehøj. Høj hastighed på vejen. 12 Skovsvinget / Kratbjerg / Hillerødvejen Forbedret adgang til eksisterende stitunnel under Hillerødvejen. 13 Båstrupvej Trafiksanering; Hævede flader og 40 km/t (alternativt pudebump). 14 Usserød Kongevej/Egedalsvej Signaltekniske justeringer til sikring af bløde trafikanter fx cyklistsignal eller separat fase. Markering af særligt udsat cykelareal med blåt cykelfelt. Uheldsbelastet kryds. 15 Fredensborg Kongevej / Vejenbrødvej Forvarsling, fuld stop og fartdæmpning på sidevejene. Projektet kan evt. suppleres med en digital tavle ved krydsende trafik. Uheldsbelastet kryds. 16 Stationsvej Trafiksanering; Hævede flader (alternativt pudebump). 17 Dagløkkevej Fartdæmpning; Bump. 18 Endrupvej Nedsat hastighedsgrænse når elever møder og får fri vha. variable hastighedstavler. Herudover etablering af hævet flade ved fodgængerovergangen. Problemer med høj hastighed på skolevej. 19 Gl. Strandvej ml. Torpenvej og Oscar Hastighedszone, 40 km/t og hævede flader / bump. Bruhnsvej 20 Humlebækvej vest for Hørsholmvej Cykelsti; Vest for Hørsholmvej ved motorvejstilslutning. 21 Fredensborgvej Overhalingsforbud på hele strækningen. Hvor der ikke er spærreflade, etableres der rumleriller i vejmidten og dobbelt spærrelinje. På dele af strækningen kan spærrefladen i midten af vejen forlænges. Uheldsbelastet strækning. 22 Egedalsvej Sti langs Egedalsvej fra Egedal kirke til Usserød Kongevej (650 m) og fartdæmpning på vej. Utrygge forhold, dårlige oversigtsforhold og dårlig fremkommelighed for cyklister og bløde trafikanter. 23 Lågegyde Cykelsti langs Lågegyde (1700 m). 1 matr.sk.uheld. Utrygge forhold for cyklister. Høj hastighed og smal vej. 24 Nordvej Forvarsling på Nordvej vest for Myremosevej, samt rumlestriber og reflekseffekt i svinget på Nordvej. Utrygge forhold for cyklister. 25 Brønsholmgårdsvej Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger. Høj hastighed for biltrafikken. Tabel 3: Oversigt over de 25 højest prioriterede projekter fra bilag 1. Side 17

16 4 Generelle projekter I det forrige kapitel blev en række fysiske projekter præsenteret og prioriteret. Dette kapitel indeholder en række generelle projekter, der vil blive præsenteret overordnet. Der vil ikke blive beskrevet egentlige projektforslag. I stedet kan kapitlet fungere som inspiration til den generelle indsats i kommunen. 4.1 Det kommunale stinet Fredensborg Kommune har et veludbygget separat stisystem. Det omfatter dog ikke hele kommunen, og det kan således være nødvendigt at skulle gå eller cykle langs vejene for at komme frem som blød trafikant Stiplan I forbindelse med Byrådets Plan- og Agenda 21- strategi er det besluttet at der indenfor de næste 5 år skal vedtages en stiplan for kommunens cykel- og gangstisystem. Strategien har desuden som et mål at skabe et sammenhængende og sikkert stisystem i og mellem kommunens 4 bysamfund. Netop et sikkert stisystem er også i fokus i nærværende trafiksikkerhedsplan. Færdselssikkerhedskommissionen har udpeget uheld med unge trafikanter til at være en af hovedudfordringerne i indsatsen mod trafikuheld. Unge mænd under 18 år benytter ofte knallerten som transportmiddel. Knallerten er af typen Knallert-30 (lille knallert). Den adskiller sig fra knallert-45 (der må køre på samme arealer som bilerne), ved at den er droslet ned til kun at kunne køre 30 km/t. Nogle knallerter er imidlertid ofte tunet til at kunne køre 70 km/t og opefter. Knallerttrafik og gener udgør et fokusområde. I det separate stisystem er knallerttrafikken integreret med fodgængere og cyklister. Dette kan medføre usikkerhed og alvorlige uheld. Uheldene kan opstå når der fx køres med høj fart eller i spirituspåvirket tilstand og skaderne kan forværres, hvis en knallertfører fx ikke bærer hjelm Uheld med knallerter i Danmark På trods af de historisk lave ungdomsårgange, er antallet af dræbte og kvæstede på knallert steget. De kommende større årgange kan betyde en stigning i ulykkerne med knallert. I 1997 blev 23 personer dræbt på knallerter. Siden da er tallet svinget meget var et lavpunkt mens antallet af dræbte toppede i 2004 med 38 dræbte. Herefter blev udviklingen vendt og i 2006 var tallet 17. Året efter i 2007 kulminerede antallet igen med 38 dræbte. Antallet af alvorligt til skadekomne er steget mere jævn fra 377 i 1998 til 547 i [kilde: Side 18

17 Årsagen skal blandt andet findes i at knallerter er blevet populære. Hvor antallet af solgte knallerter i 1996 var ca , er der i 2002 solgt over Stigningen skyldes blandt andet nye typer knallerter. Knallertmodellerne er ofte de samme modeller som Knallert-45, der er droslet ned til at kunne køre 30 km/t. Disse nye modeller er lette at tune. Knallerten er det farligste køretøj i trafikken. Målt i forhold til bilen er det mere end 50 gange farligere at køre på knallert. Tallene for ulykkerne er beregnet i forhold til dræbte pr. 10 millioner kørte kilometer. Eksempler på ulykker på knallert-30 I 2003 blev 5 unge under 18 år blev dræbt på en knallert-30. Det er overvejende drenge og mænd, der kommer til skade. Fire piger og 81 drenge/unge mænd under 18 år er blevet dræbt på knallert i perioden Langt de fleste af ulykkerne på ulovlige knallerter står i hankønnets tegn. I 1/3 af alle knallertulykker er føreren spirituspåvirket. I eneulykker med knallert er næsten 2/3 påvirkede af spiritus. Over halvdelen af alle knallertkørere, der kørte på en tunet knallert og som var ude for en ulykke, havde ikke hjelm på. Politiets arbejde har været vanskeliggjort af, at der ikke er nummerplader på 30-knallerter. Fra 1. juli 2006: Alle fabriksnye knallert 30 (lille knallert), registreres og forsynes med nummerplade. Loven om nummerplader er indført for at redde liv. Ulovlig kørsel øger risikoen for at blive dræbt eller kvæstet markant. Med nummerplade på knallerterne bliver det lettere for politiet at få fat i dem, der kører ulovligt. Gælder kun fabriksnye knallerter Registreringspligten gælder alle fabriksnye knallert 30, der sælges fra 1. juli Samtidig kaldes knallert 30 i Færdselsloven fremover for "lille knallert". De typiske uheldssituationer er: knallerten der krydser en vej, støder ind i andre trafikanter. knallerten kører ind i en genstand (holdende bil/træ/lygtepæl) svingende bilister overser knallerten. Fordeling på uheldssituationer: Eneulykker: 21 % Svingningsulykker mellem medkørende: 21 % Svingningsulykker mellem krydsende køretøjer: 10 % Ulykker med krydsende køretøjer: 10 % Svingningsulykker mellem modkørende: 10 %. Side 19

18 Uheld og årsager Skader kunne mindskes ved brug af styrthjelm. I mindst 40 % af alle knallertulykker får knallertkøreren skader i hovedet. Hovedskader er de mest alvorlige. Hovedskaderne kan medføre livsfarlige hjerneskader, lammelser og i yderste konsekvens døden. Derfor er brug af hjelm vigtig. Hjerneskallen kan kun klare et sammenstød ved max. 30 km/t. Selvom 30 km/t ikke lyder af meget, svarer det til et fald fra 2. sal på hovedet vel at mærke. Hvis knallerten påkører noget med 50 km/t, svarer det til et fald ned fra 3. sal (10 meters højde). Kører knallerten 70 km/t, som mange af de ulovlige knallerter gør, bliver de ramt lige så hårdt, som et faldt ned fra 6. sal. Mere end 60 % af skaderne sker på arme og ben. Det er ikke livstruende, men skaderne er tit komplicerede og kan betyde, at du skal indlægges og genoptrænes i lang tid. De øvrige skader fordeler sig ligeligt på brystkassen, maven og rygsøjlen. Ingen hjelm Vi ved ikke, hvor mange knallertkørere, der ikke bruger hjelm. Men sygehusenes opgørelser indikerer, at kun 54 % har brugt hjelm, når de kører på en ulovlig knallert og er involveret i en ulykke. Samtidig har gruppen den højeste andel af hovedskader, nemlig 26 %. 75 % af dem som kører lovligt og er indblandet i ulykker har hjelm på. Ulykkerne sker i vej- og stikryds Ulykkerne med knallerter sker ofte, når knallertkøreren skal krydse en vej. Ligeud kørende køretøjer i kryds, støder ind i krydsende trafikanter Knallertkøreren kører ind i en fast genstand, f.eks. en holdende bil eller en lygtepæl (eneuheld) Svingende biler overser knallerten. Der sker mange ulykker, når svingende biler overser knallerten, der er på vej over krydset, eller selv svinger i et kryds. Alkohol I ca. 1/3 af knallertuheldene har føreren været påvirket af alkohol. Og i eneulykker er næsten to tredjedele påvirket. Ved eneulykkerne er alkoholen typisk eneste forklaring på ulykken. Ulovlige knallerter og for høj fart En almindelig knallert må køre 30 km/t. Desværre er mange tunede, så de kan køre helt op til km/t. Den høje fart betyder større risiko for en alvorlig ulykke. Høj fart betyder: Kortere reaktionstid Side 20

19 Længere bremselængde Flere og mere alvorlige skader ved ulykker Medtrafikanter tror, at knallerten kører 30 km/t. Hvem kommer til skade på knallert? Mænd står for langt de fleste ulykker. De unge mænd bliver kvæstet hårdest eller dør. I 85 % af ulykkerne er det en mand, der kommer til skade 97 % af uheldene på ulovlige knallerter sker med mænd Fra blev 4 unge kvinder og 70 unge mænd dræbt i knallertulykker. Undersøgelser om knallertulykker Danmarks Transportforskning, Hans Lund: 45-knallerter kørekort, risiko, hastighed, uheld Rapporten har undersøgt antallet af ulykker, skader, typer af ulykker, etc. med både 45-knallerter, 30-knallerter og motorcykler. Om 30- knallerter siger rapporten bl.a., at knallerten er det farligste køretøj i forhold til motorcykler, 45-knallerter og biler. Rapporten har desuden mange andre oplysninger om 30-knallerter og deres ulykkestal. Registreringer af uheld er normalt baseret på uheld registreret i VISdatabasen. Ulykkesanalyse Gruppen på Odense Universitetshospital laver en årlig rapport, der analyserer uheldstyper og skader. På trafikområdet sammenlignes tallene med politiets registreringer. Analyserne har vist, at under 1/10 af ulykker med cykler og under 1/3 af ulykker med biler registreres Mange af de lettere uheld og ulykker optræder aldrig i en ulykkesstatistik. Man regner med at % af knallertuheld og -skader bliver registreret af politiet. Siden 1980 er antallet af registreringer af ulykker faldet for alle trafikgrupper. Websider Her er to websider med oplysninger og inspiration vedrørende ulykker, årsager og indsats f.eks. i form af kampagner og forældrenetværk. Side 21

20 Trafiksikkerhedsmæssige mål Antallet af knallertulykker skal reduceres. Målet er i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, 40 % færre ulykker af alle slags. Isoleret set på knallerttrafik skal antallet af ulykker med knallert ned på maksimalt 206 inden år 2012 på landsplan. Knallertundervisning blev obligatorisk i Alle mellem 16 og 17 år skal gå til knallertundervisning, for at få kørekort til knallert. Rådet for Større Færdselssikkerhed har netop opdateret undervisningsmaterialet. Målet er nu også at påvirke det store antal af unge mænd, inden de bliver bilister. De fleste der tager knallertkørekort er mænd. Mange af disse ønsker at få bil, når de bliver Ridning på stier Der er mange rideskoler og stutterier m.v. i Fredensborg Kommune. Ryttere færdes blandt andet ad veje og på stier. Ifølge færdselsloven 10 og 14 må skiltede gangstier kun benyttes af gående og skiltede cykelstier må kun anvendes af cyklister, og lille knallert samt for gående, hvis der ikke forefindes fortov, gangsti eller egnet rabat. I byerne må der ikke rides på stier og veje, men i det åbne land er det tilladt, med mindre der er opsat skilt med rideforbud, eller stien er skiltet for fodgængere eller cyklister. Ryttere på stierne i kommunen giver nogle problemer i forhold til tryghed og færdsel for cyklister og fodgængere. Ridningen ødelægger stiernes asfalt- eller grusbelægning, og nogle af stiernes brugere opfatter heste som skræmmende. Hestenes efterladenskaber medfører desuden gener for cyklister og gående. Det er ikke tilladt at efterlade affald på færdselsarealerne, såsom veje og gang- og cykelstier. Hestenes efterladenskaber er affald, der er til ulempe for færdslen på veje og stier med almindelig færdsel. Kommunen, og i påtrængende tilfælde Politiet, kan lade det efterladte eller henkastede affald blive fjernet for den pågældendes regning. (Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje 17). Kommunen henstiller derfor ryttere om at følge reglerne for brug af stierne, og på de steder det er tilladt at ride, at fjerne eventuelle efterladenskaber. Det kan overvejes at forbudsskilte vedrørende ridning eller udvide/etablere stier indrettet for ridning. Etablering og udvidelser af stier kræver dog store investeringer Forslag til indsats En indsats for at forbedre trygheden og sikkerheden på kommunens separate stisystem kræver målrettede tiltag og en fokusering over en Side 22