Erfaringer fra forsøgsprojekt vedr. skriftlighed

Transkript

1 Erfaringer fra forsøgsprojekt vedr. skriftlighed Projektets titel Vejledning i processkrivning og designprocesser Projektets formål - at udvikle skrivevejledningens procesfacilitering, så vejlederen bliver i stand til veksle mellem forskellige vejlederfunktioner. - at skabe viden og bevidsthed om, hvordan vejlederrollen fx kan understøtte elevernes kreative arbejde i skriveprocessen, i en udvælgelsesfase og endelig som modtager af det skriftlige produkt. Herunder at sammentænke skriveprocessens faser med faserne i innovations- og designprocesser for at skabe fælles metoder i arbejdet med skriftlighed og projektarbejde og innovationsundervisning. Deltagende institutioner Ørestad Gymnasium Index design to improve life education, Sille Askefrø Bjørn SDU/IFPR, Peter Hobel Deltagende fag Dansk Naturgeografi Samfundsfag Start- og sluttidspunkt Sept Aug Kontaktperson (navn og ) Anders S. Pors, apn@oegnet.dk

2 Ved projektets afslutning De konkrete aktiviteter - Intern konference med Peter Hobel og Sille Askefrø Bjørn - Intern udviklings- og planlægningsdag af vejledning af at-elever - Fælles vejledning med 12 elever som optakt til at-eksamen - SRP-vejledning: Anvendelse af pentagon, videnskort og model for opgaven som argument i relation til vejledningen Afledt af erfaringerne i projektet er der i efteråret 2013 planlagt følgende: Målsætning for hver enkelt aktivitet - (uge 36 og 37) Index efteruddannelse af 50 lærere i brug af Indexkompasset - (uge 39 og 43) 2 AT-forløb vejledning via kompasset - (uge 49) Intern udviklingsdag i skolens kompetencecenter, viden i spil. Indhold: skriftlige genrer indtænkt i Index-kompasset for procesbaseret undervisning I projektets 1. fase: AT-vejledning De samme som de overordnede mål i projektet, se Projektets formål I projektets 2. fase: SRP-vejledning De samme som i 1. fase. Derudover en præcisering af de mere skrivedidaktiske mål i vejledningen: - Hvordan kan man i skriveprojekter vejlede om de faglige diskurser i den tværfaglige opgave? (Teoretisk udgangspunkt: WID og WAC; G-faktor og F-faktor) - Hvordan kan man i skriveprojekter vejlede om forskellen mellem produktion af viden og reproduktion af andres viden arbejde med tekstens dobbeltstemme? - Hvordan sikrer vi, at eleverne tænker opgavens enkeltdele som et argument for en mulig besvarelse af problemformuleringen? Evt. forhindringer/ problemer undervejs Projektet har som beskrevet haft to formål: a) at kvalificere den konkrete undervisers spørgeteknik i vejledningssituationen under hensyn til vejledningens forskellige faser b) at sammentænke processkrivningens faser med designtænkningens faser for idégenerering, udvælgelse og færdige produkt. For begge målsætninger gælder, at det er svært at fastholde eleverne i den struktur, der findes i procestænkningen. Mange elever arbejder meget ujævnt i de lange opgavefaser og har svært ved at følge den mere systematiske vejledning, der knytter sig til faserne i procesbaseret vejledning. Erfaringen har været, at eleverne enten bliver for selvkørende i projektarbejdet eller også ikke arbejder med i faserne. Vejledningen bliver derfor i mange tilfælde brandslukning af akut opståede behov hos eleven, der ikke følger processen. Erfaringen i projektet er derfor, at en væsentlig forudsætning for at kunne anvende fasemodeller i

3 skriveprocesserne forudsætter en kultur i vejledningen, som må opbygges over længere tid og elevintroduktionen indtænkes i en progression. Det har af de samme grunde også været vanskeligt at fastholde de skrivedidaktiske mål i projektets 2. fase. Erfaringen er, at indløsningen af de skrivedidaktiske mål i en vejledningsproces forudsætter en tæt og vedvarende vejledning, som har været svær at fastholde i projektet. Det har i projektet vist sig svært at fastholde et systematisk arbejde med spørgeteknikken i vejledningssituationen. Skolens rammer for at- og srpvejledning (skiftende uformel og formel, mundtlig/skriftlig vejledning) sammenholdt med elevernes forskellige vejledningsbehov har i flere situationer gjort det vanskeligt at fastholde intentionerne om den bevidste vejledning af eleverne, og deraf også et tilstrækkeligt godt fundament at udlede nogle generelle erfaringer på. Erfaringen fra projektet er, at skal det lykkes bedre forudsætter det et andet sæt op på projektet med fælles supervision i vejledningssituationen og en større erfaring for eleverne i brug af fx logbog eller anden form for vidensopsamling i de konkrete processer. Evt. opnåede resultater (fx produkter, læringsmæssigt, organisatorisk) Dokumentation? Evt. evalueringer Dokumentation? Det har været intentionen, at der i projektet skulle uarbejdes en matrix for sammentænkningen af skriveprocesserne og design-kompassets faser. I løbet af projektet har Index-udviklet på og digitaliseret designkompasset, men først sent i forløbet haft det færdige kompas klart. Matrixen vil derfor først blive færdiggjort efter projektets afslutning. En fællesmatrix for skriveproces og index-kompas udarbejdes i uge og ligeledes en matrix for udvalgte fags eksamensgenrer og et længere procesforløb i indexkompassets 4 faser. Vigtigste erfaring i projektet har været behovet for kultivering og kontinuitet i vejledningsprocessen. Uddybet flere steder i nærværende afrapportering. De to vejledningsforløb i at og srp har været evalueret af elever og lærere med følgende hovedkonklusioner: 1) eleverne havde stort udbytte af en indledende metasnak om vejledningens betydning i elevens arbejde med projektet 2) det er vanskeligt at fastholde eleven på kompassets høje styring af arbejdet i de enkelte faser. 3) den kollektive idéfase, som blev anvendt i at-vejledningen, udvidede elevernes perspektiv på emnet, men idéerne er vanskelige at fastholde gennem processen. Eleverne lukker hurtigt emnet og har vanskeligt ved at blive i projektets forberedelses- og forståfase, hvor emnet researches og eleverne skal indsamle empiri. 4) den høje grad af styring i vejledningen er vanskelig at indpasse i den vejledningstid læreren har til rådighed. 5) I de formelle køreplaner for større projektopgaver tvinges eleverne ofte til at vælge fag og emne inden vejledningen påbegyndes. Elevernes fag- og emnevalg er med til at lukke elevernes undersøgelse af emnet og får dem til at fokusere i emnet uden at have opnået tilstrækkelig forståelse for perspektiverne i emnet.

4 Evt. konklusion/anbefaling / nye spørgsmål fra projektet Vi har i projektet gjort os erfaringer med et område af skrivedidaktikken, vi oplever som stort og komplekst. Vi vil derfor være varsomme med at konkludere alt for entydigt på effekten af de indsatser, vi i projektet har afprøvet. Projektet har altovervejende udpeget en række områder, som det efter vores overbevisning er nødvendige at afprøve og udvikle yderligere, hvis skriveundervisningen og læringseffekten i skriftlighedsindsatsen på skolerne skal fortsætte succesfuldt. I det følgende vil vi forsøge at inddæmme nogle af de områder, vi med afsæt i vores projekt ser som mest påtrængende at undersøge nærmere. 1) Den største udfordring, som det har været beskrevet i det ovenstående, er at fastholde eleverne i et tæt og kontinuert vejledningsforløb, hvor eleverne oplever, at de i arbejdet med et større eller mindre skriftligt projekt, arbejder sig gennem faser frem mod det færdige skriftlige produkt. Projektet har ikke haft som intention at måle effekt af vejledning eller strukturerede vejledningsforløb, men haft som antagelse (fx med udgangspunkt i resultaterne af portfolio-forsøg) at strukturerede vejledningsforløb og procesmodeller virker fremmende for elevernes faglige udbytte og ikke mindst virker studieforberedende i forhold til større skriftlige arbejder og projekter. Den antagelse har vi stadig, og vi vil derfor fremadrettet fokusere på tilrettelæggelsen af større skriftlige projektforløb, så eleverne i højere grad kan fastholdes i struktureret procesforløb og et mere forpligtende vejledningskontinuum. Vi har konkret skabt udvidet projektfaser og skabt flere skemalagte vejledningspositioner i elevernes skemahverdag, samt gjort portfolioarbejdet obligatorisk for alle elever i skoleåret 13/14. I forlængelse af projektet synes endvidere to områder væsentlige at undersøge og udvikle nærmere. 1) en knytning af didaktiske skrivemål og faserne i procesmodeller 2) højere grad af bevidsthed om vejledningsrollen, helt konkret at udvikle spørgeteknik, der knytter sig til faserne i de anvendte procesmodeller 3) genrekompleksitet og proces Generelt er der i gymnasiets arbejde med skriftlighed, og sammenkædningen af skriftlighed og mundtlighed, stor fokus på feedbackformer og formativ evaluering. I det lys kommer der også større fokus på at kvalificere procesforløbet frem mod et skriftligt produkt, oplæg eller innovativt løsningsforslag i faget. Som antydet flere gange i det ovenstående er det vanskeligt at fastholde kontinuitet i den sammenhæng. En overvejelse vi har gjort i den forbindelse er den genrekompleksitet eleverne møder på tværs af fagrækken. De mange forskelligartede genreog skrivehandlingskrav flytter fokus mod bestemte skriveregler og væk fra skriveprocessen i at skabe den gode tekst. Vi kunne godt med udgangspunkt i vores erfaringer fra dette og tidligere skriveprojekter anbefale, at skriveforsøgene ledte til en overvejelse over om en række

5 fællesfaglige skrivegenrer i højere grad kunne gøres til fagenes eksamensgenrer, således at der i elevernes arbejde med skriftlighed kunne opstå mere overskud til at fokusere på proces og feedback i det skriftlige arbejde.