Dilemmaer i landbrugspolitikken

Transkript

1 Dilemmaer i landbrugspolitikken Niels Kærgård, professor emeritus, Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg Tlf.: nik@ifro.ku.dk

2 Fra landsbyfællesskab over et grundtvigsk gårdmandslandbrug til det moderne industrilandbrug Det moderne Danmark begyndte med regeringsskiftet i 1784 En fremsynet godsejer regering lavede en lang række reformer for landbrug, skovbrug, skolevæsen, toldvæsen osv. Her skabtes den gårdmandsklasse, der på mange måder blev rygraden i det kommende 150 års udvikling af økonomi, demokrati og religion.

3 Tiden før 1784 Godserne ejede jorden Landsbyfællesskaber Fæste og hoveri Jorden opdelt i agre Fælleden Stavnsbåndet

4 Reformerne Stavnsbåndet ophæves Udstykningen (hver gård sin samlede mark) Udflytningen (fra landsbyerne) Selvejet og dermed afskaffelse af fæstet og hoveri

5 Vindere og tabere Vinderne: Gårdmændene (de næste 150 års ledende klasse) Taberne: Godserne De små husmændene og de jordløse

6 Det gik godt frem mod 1870 erne De danske bønder levede godt af salg af korn til England i Der kom en grundtvigsk vækkelse med høj- og landbrugsskoler. Bondevennerne blev et stort parti og i 1870 dannedes Det Forenede Venstre, der blev det dominerende parti fra 1870 til 1924 og ledende også frem til 1957

7 Krise og omstillingen efter 1880 Med dampskibene blev det muligt at transportere billigt korn fra bl.a. USA, og dansk landbrug stod overfor en udfordring. Kornproduktionen blev urentabel. Hvor længe endnu kan Danmark forblive landbrugseksporterende? Danmark løste dette ved at omstille produktionen til smør, bacon, æg og ost. Dermed kunne det billige korn bruges som input til den animalske produktion. Resultatet blev en stigende produktion og eksport, og svineproduktionen bliver dansk landbrugs guldgrube.

8 Andelsbevægelsen var forudsætningen Brugsforeninger Andelsmejerier Andelsslagterier

9 Husdyrproduktion i mill. kg Periode Smør Ost svinekød Æg

10 Hvorfor omstillingen og vækst: Vækstens årsager 1. Økonomiske forhold hensigtsmæssig tilpasning til ændrede økonomiske forhold, bl.a. relative priser 2. Teknologiske fremskridt centrifuge og isafkøling 3. Ånd Grundtvig, højskolen og andelsbevægelse socialkapital. Det er et hovedproblem for al økonomisk udvikling.

11 Succes men meget skæv jordfordeling godsejere dyrkede tdr. hartkorn gårdejere dyrkede tdr. hartkorn husmænd delte tdr. hartkorn

12 Husmænd og landarbejdere 1. Stor gruppe af meget små huse og landarbejdere 2. Sociale rørelser for at forbedre deres kår 3. Godsejerne bange for mangel på arbejdskraft 4. Afvandring til byerne, København og USA

13 Udstykningerne loven 2. Jordlodder til landarbejderne eller Landarbejdere til jorddrotterne 3. Systemskiftet i 1901 Venstre overtager magten, dannes Det radikale Venstre, 5. Nye magtforhold lovene 7. Jord fra len, stamhuse, fideikommisgodser og fra præstegårde 8. Små familiebrug, ikke deltidsbrug til landarbejdere

14 Økonomisk rationale: Meget små stordriftsfordele Andelsbevægelsen sikrer lige forarbejdning for alle Animalsk produktion på tilkøbt foderkorn muliggør større omsætning på de små brug Ingen store maskiner; traktorer, mejetærskere og malkeanlæg kommer først efter 2. verdenskrig

15 brug Morten Korch-landbruget 1950 Gennemsnit: 15 ha 2,5 heste 15 stk kvæg heraf halvdelen køer 16 svin 120 høns

16 Denne landbokulturs økonomiske rationale Synergi mellem planter, kvæg og svin Overkommelig pris for individuel landmand Risikospredning

17 Ikke kun økonomi: Landbokulturens politiske gren I 1960 havde Venstre medlemmer Venstres Ungdom havde medlemmer Man fandt sin kone ved Venstres Ungdoms baller Og gik senere til juletræ med børnene i Venstrevælgerforeningen Statsminister gårdejer Knud Kristensen og gårdejer Erik Eriksen

18 Idrætsforeningerne var folkelige bevægelser I 10-årene blev Aarhus KFUM danmarksmester i håndbold 4 gange og fik 6 sølvmedaljer Fredericia KFUM blev danmarksmestre 5 gange og fik 2 sølvmedaljer I fodbold var danmarksmestrene dengang Esbjerg FB, Hvidovre IF, BK Frem, Køge BK, B 1903 og B1909, KB og AB.

19 Intet dilemma - økonomi og kultur gik hånd i hånd Andelsmejeriets skorsten, højskolens borge og de frie menigheders kirkespir er i lige grad bevægelsens symboler; uanset om man anlægger økonomiske, kulturelle eller religiøse perspektiver drejer det sig om de samme mennesker. Grundtvigianismen var og forblev gårdmandens religion; det er en mægtig styrke at have rod i en klassebevidst stand, styrket af økonomisk opgang og socialt fællesskab. (Lindhardt, 1978 side 126).

20 Strukturudviklingen siden År Antal brug Gennemsnitsareal, ha , , , , , ,

21 Specialisering År Både kvæg og svin Kvæg, ej svin Svin, ej kvæg Hverken kvæg eller svin ,5 % 5,0 % 10,7 % 9,8 % ,3 % 18,1 % 23,5 % 25,1 % ,2 % 27,7 % 19,5 % 34,6 % ,4 % 33,8 % 15,8 % 42,0 % ,9 % 29,5 % 13,3 % 52,1 %

22 Svin, den store success Antal svin i Danmark, 1000 stk , , , , , , , , ,

23 Strukturudviklingens årsager Høje lønninger, kapital billigere end arbejdskraft De store maskiner; traktorer mejetærskere, malkeanlæg, malkerobotter, udmugningsanlæg, fodringsanlæg

24 Landbruget 2014 Omkring store heltidsbedrifter Specialiserede planter, svin eller kvæg, evt kun smågrise eller fedesvin Stor maskinpark Stor bestand af deltids- og fritidslandbrug af bedre stillede byboer

25 Landbrugets ændrede betydning År Beskæftigede i landbruget, 1000 personer

26 Landbrugets ændrede betydning År Landbrugets andel af arbejdsstyrken % % % % % %

27 Landbrugets betydning for økonomi, beskæftigelse og livet i udkantsdanmark Økonomisk betydning beskedent Beskæftigelsesmæssigt et lille erhverv Begrænset økonomisk betydning også i udkantsdanmark

28 Men central betydning for miljø og landskab Arealanvendelse i Danmark, 2014 Arealfordeling i % Landbrugsareal 66,3 Skove og tørre naturtyper 15,6 Byer, veje m.v. 9,8 Vådområder 5,2 Søer og vandløb 1,5 Uklassificerede arealer 1,6 I alt 100 Kilde: Statistisk Årbog 2008

29 Nu er der et alvorligt dilemma: Miljø og økonomi i konflikt Borgere Borgerne er lokale, vælger politikken. Tager lokale miljøhensyn. Interesseret i bløde værdier Kunderne Er internationale. Uinteresserede i lokale danske forhold. Interesseret i priser og kvalitet.

30 Effektivitet og miljø Efficiency 120 High Low 20 0 Low High Soft values (animal welfare, Landscape value, little pollution)

31 Trend på de internationale fødevaremarkeder Efficiency 120 High Low 20 0 Low High Soft values

32 Trend i nationale reguleringer Efficiency 120 High Low 20 0 Low High Soft values

33 Strukturen: Selvejet og jordprisen Givet fuld forudseenhed og rationelle beslutninger bestemmer landmændene selv deres indkomst via købsprisen

34 Indtjeningen i dansk landbrug År Forrentningsprocent Lønningsevne kr. pr. arbejdstime , , , , , , , , , , , , ,6 154

35 Selvejet og selvudbytning Flittige og hårdtarbejdende landmænd får lav indkomst Den lave indkomst er betaling for selvstændighed Nu adgang for selskaber til køb af landbrugsejendomme (tilførsel af kapital fra Pensionskasser og udenlandske investorer). Ansatte skal have højere løn og højere forrentning af egenkapitalen Større omkostninger selvejet er samfundsmæssig gevinst

36 Men kan selvejet overlever: Generationsskiftet Gennemsnitlig planteavlsbedrift 261 ha 261 ha a kr er 39 millioner kr + Makiner og besætning Hvem har 39 millioner kr. til at investere i selvejet? Brugene blevet for store til selvejet. Den nuværende struktur med selveje og store bedrifter er ikke en stabil situation.

37 Politikken har forstærket det problem Med en landbrugsstøtte på 2000 kr/ha og en 4 % rente bliver det en kapitaliseret værdi på kr per ha 1/3 af prisen er altså kapitaliseret landbrugsstøtte Højere jordskatter ville også hjælpe på problemet Modstrid mellem de nuværende ejeres og landbrugets interesser. Forpagtning hvorfor skulle det være bedre end højere jordskatter?

38 Tak for opmærksomheden