Beretning 2014 / Plan 2015

Transkript

1 Beretning 2014 / Plan

2 1

3 Indledning Ønsket hos borgerne om at være i stand til at klare sig selv længst muligt i eget hjem, har været stigende i Egedal såvel som i hele landet. Sammenholdt med den økonomiske udfordring, det vil give, at antallet af de ældste borgere over de kommende år vil stige kraftigt, førte dette til et ønske om, at sætte ekstra fokus på hjælp til selvhjælp i Egedal kommune. Ældremilliarden, hvor Egedal modtog 5,9 millioner kr. i 2014, og hvor kommunen får et tilsvarende beløb om året fremadrettet, gav mulighed for at igangsætte dette ekstra fokus på hjælp til selvhjælp, gennem bedre tilbud om aktivering og rehabilitering der skal mindske behovet for kompensering. Egedal Kommune valgte at satse på, at få alle medarbejdere i Center for Sundhed og Omsorg (CSO) samt Den Tværfaglige Myndighed (DTM)medinddraget i en kultur proces, hvor alle blev inddraget og undervist. Dette understøttes af en projektleder og 3 rehabiliteringskonsulenter, ansat for penge fra ældremilliarden, der fuld tid arbejder på, at støtte den enkelte SOSU medarbejder i at arbejde aktiverende og rehabiliterende. Ansættelse af ekstra social- og sundhedsmedarbejdere om eftermiddagen på plejecentrene og en terapeut til Træningsteamet, der har medvirket til nedbringelse af ventetiden på træning efter Serviceloven, understøtter processen. Egedal Kommune har det første år indgået et tæt samarbejde med konsulentfirmaet Type2Dialog (T2D), der har erfaringer med hverdagsrehabilitering fra en lang række kommuner over hele landet. Type2Dialog har stået for projektopbygning og undervisning af alle andre end SOSU gruppen, hvor der er valgt at bruge en anden konsulent, som kommunen har gjort brug af i andre undervisnings sammenhænge, og som har denne gruppe medarbejderes tillid. Det der er startet som et projekt, er det hensigten skal fortsætte som en proces, der ikke har en slutdato. Processen er blevet kaldt Det Gode Hverdagsliv, da det netop er det, den skal understøtte for borgerne. Denne rapport og plan, har vi valgt at dele op, så det er lederne for de enkelte områder, der kort fortæller, hvad de oplever i deres teams, og hvad de planlægger for deres områder det kommende år, i relation til Det Gode Hverdagsliv Der vil også blive redegjort for planer om ekstern hjælp til evaluering både i forhold til økonomisk gevinst og evaluering af i hvor høj grad medarbejderne tager denne nye tilgang til arbejdet til sig, med anbefalinger om hvad der skal til for at få alle med. Bidragsydere til rapporten er: Tanya Nielsen (projektleder) Britt Rosendahl (leder af Plejen) Lisa Riiser (leder af Forebyggelse og Sundhed) Rikke Terslev Bengtson (leder af Den Tværfaglig Myndighedsfunktion) Type2Dialog (Ekstern Konsulentfirma) Erik Petersen (centerchef Center for Sundhed og Omsorg) Kjeld Ebdrup (centerchef Center for Borgerservice) 2

4 Status 2014 Overordnet status Med et ønske om, at møde borgeren med den rehabiliterende tilgang, stod det hurtigt klart, at der var behov for at arbejde med nye arbejdsgange beskrevet i et arbejdsflow. Dette arbejde har foregået hen over efteråret, og et foreløbigt arbejdsflow er præsenteret for medarbejderne med start i januar 15. Mange medarbejdere og teamledere har været involveret i arbejdsprocessen, for at skabe det bedst mulige forløb for vores borgere og for at skabe de bedst mulige arbejdsrammer for vores medarbejdere. Fra projektets start har konsulent firmaet Type2Dialog været med i processen om at skabe rammerne for kulturforandringen blandt medarbejderne. I samarbejde med Type2Dialog har vi sammensat et undervisningsforløb til alle involverede medarbejdere strækkende hen over ¾ år, med opstart i sensommeren 2014 med 3 Kick Off arrangementer (se bilag 1 for deltaljer i undervisningsrækken). Hver medarbejder vil i alt have modtaget undervisning i 3½ dag fordelt på 4 moduler, når vi er færdige til april Allerede efter Kick Off arrangementerne var der sået frø i flere medarbejdere, som kunne se mening med den nye tilgang til borgerne. Efter modul 2 begyndte frøene at spire i medarbejderne, og spiren skal nu gro sig stor og stærk indtil rehabilitering er forankret i medarbejdernes møde med borgerne. Arbejdsflow beskriver alle involverede medarbejderes roller og opgaver i forhold til et rehabiliterende tilbud til en borger. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats. (Definition fra Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet fra 2004 ) Plejen I plejen (plejecentre og hjemmepleje) er projektet Det Gode Hverdagsliv blevet godt modtaget. En del af medarbejderne har gode erfaringer med sig fra projektet Aktiv Hverdag (projektet hed Vist Aktivt liv), der kørte i 2010/2011, men med opstarten af Det Gode Hverdagsliv sættes der nu atter et skarpt fokus på den rehabiliterende indsats. Der er ansat tre terapeuter (Rehabiliteringskonsulenter) med fokus på at skabe forandring hos de ansatte ude hos borgeren. Derfor har de deres primære gang ude ved medarbejderne i hjemmeplejen og på plejecentrene. Medarbejderne oplever i høj grad, at de nu kan få den fornødne hjælp, støtte og sparring til at gennemføre rehabiliteringen hos den enkelte borger. I 2014 har indsatsen i plejen, i forhold til Det Gode Hverdagsliv, primært handlet om at få skabt den fornødne parathed i grupperne, til at kunne igangsætte rehabiliteringsforløb. Alle medarbejdere har været på 2½ dags undervisning, hvor de er undervist i begreber som rehabiliterende indsats, aktiverende indsats og kompenserende hjælp, som så småt er blevet hverdagsudtryk for medarbejderen. Det har været en væsentlig del af undervisningen på kursusdagene at få italesat hvordan medarbejderne i mødet med 3

5 borgerne kan arbejde med de 3 forskellige typer indsatser, og at planlægningen af hvordan og på hvilken måde hjælpen til borgerne leveres er et vigtigt parameter i forhold til, at kunne fastholde og/eller udvikle borgerens funktionsniveau og dermed mulighed for at bestemme over eget liv. Generelt set er der blandt medarbejderne i plejen interesse og vilje til at arbejde med projekt Det Gode Hverdagsliv, mange har hurtigt fanget budskabet og set de nye muligheder i mødet med borgerne, imens andre har haft brug for mere støtte til at finde den rette arbejdsfacon i hjemmene. Det er her rehabiliteringskonsulenterne har gjort den store forskel. De er blevet taget rigtig godt imod i alle grupperne og på plejecentrene, og har, ved at følges med medarbejderne ud på besøg hos borgerne, fået skabt et tillidsfuldt samarbejde med de enkelte medarbejdere og med grupperne som helhed. På kommunens tre plejecentre er der ansat ekstra medarbejdere i timerne fra frokost til sen eftermiddag, med henblik på at lave meningsfulde aktiviteter med borgerne. De skal kunne følge op på de aktiverende og rehabiliterende tiltag som sættes i gang på plejecentrene. Forebyggelse og Sundhed For terapeuterne i Træningsteamet er den rehabiliterende tankegang ikke noget nyt, men en naturlig måde at arbejde på. Derfor har nogle terapeuter fra teamet haft svært ved at se det nye i projektet for deres vedkomne. Projektet Det Gode Hverdagsliv har dog gjort Træningsteamet langt mere opmærksomme på, at plejen og resten af kommunen, skal ses som nære samarbejdspartnere i løsningen af opgaver i forhold til borgeren. Vi tænker langt mere i helheder omkring borgeren nu, end for blot et år siden. Det har også givet medarbejderne et redskab til at håndtere og opnå et tættere samarbejde, som giver bedre mening for borgerens situation. Projektet i kombination med den nylige flytning til nyt rådhus og sundhedscenter, har givet medarbejderne i træningsteamet mulighed for at møde langt flere samarbejdsparter både internt i CSO, men også samarbejdsparter fra DTM. Det giver større mulighed for at opnå en mere personlig og derved lettere kontakt, og efterfølgende samarbejde omkring borgeren. I Sundhedsteamet er rehabiliteringstilgangen en overordnet paraply for samtlige ydelser, hvilket er blevet skærpet det forgangne år. Der arbejdes nu mere bevidst med mål og plan, hvilket betyder, at der indenfor alle områder formuleres mål sammen med borgeren og der udføres relevante tests. Desuden er alle ydelser nu tidsbestemte. Ved ydelser hvor det er relevant afsluttes borgere, så snart de vurderes at kunne varetage livsstilsændringen i eget regi, eller når såfremt der ikke længere vurderes at være udviklingspotentiale. Sundhedsteamet arbejder på en højere grad af koordinering både internt og med samarbejdspartnere. Projektet har været med til at understøtte den forandringsproces, der har været i teamet på en givtig og relevant måde, så teamets missioner er blevet skærpet. Alt i alt er Sundhedsteamet positivt indstillet overfor rehabiliteringstilgangen og Det Gode Hverdagsliv. 4

6 Sygeplejen For sygeplejerskerne har projekt Det Gode Hverdagsliv også haft sin indmarch. Vi ved fra flere andre kommuner, der har arbejdet med tilsvarende indsatser, at det har været særligt udfordrende at få sygeplejen integreret og engageret i den rehabiliterende indsats. Sygeplejen har traditionelt følt sig udfordret og har haft vanskeligt ved at se, hvor netop de passede ind i konceptet. Vi valgte derfor at italesætte denne udfordring i hjemmesygeplejen, og bad også sygeplejerskerne om at komme med bud på, hvordan de kunne se sig selv som en integreret del af Det Gode Hverdagsliv. Denne tilgang har været givet godt ud, sygeplejerskerne anerkender at den rehabiliterende tilgang til borgerne også involverer deres ydelser, og at de også kan bidrage og støtte op omkring de tværfaglige indsatser hos borgerne. Sygeplejen har, som den øvrige del af medarbejderne modtaget undervisning, hvoraf halvdelen af kursusdagene har været på tværs af hele organisationen og resten har været opdelt med særlige kurser for sygeplejersker, terapeuter og DTM. Den Tværfaglige Myndighed Afdelingen består af 4 fagområder Træningsvisitations-, Visitations- og Hjælpemiddelteamet samt opgaven omkring BPA (Brugerstyret Personlig Assistance), som vi overtog i 2014 fra CSS. Den Tværfaglige Myndigheds primære fokus i det forgangne år har været at sikre, at medarbejderne fik og fortsat vil få de nødvendige kompetencer og understøttende arbejdsgange til at implementere tankerne bag rehabilitering. Medarbejderne har derfor, udover de andre fælles kurser med CSO, været på et 5 dages kursus i metoden Motivations samtalen, hvor medarbejderne fik de nødvendige kommunikationsredskaber til at kunne finde borgerens motivation for forandring. For medarbejderne betyder dette, at samtalen med borgeren, når de er på hjemmebesøg får en anden ramme og et supplerende indhold i forhold til den tidligere visitationssamtale. Inddragelsen af borgerens mål og omsætningen af denne i forhold til den indsats, som der er behov og mulighed for at bevillige borgeren, er en ny tænkning for alle myndighedsmedarbejdere. Der har derfor været fokus på behovet for at implementere Fælles Sprog II i vores fagsystem CSC, en opsætning i omsorgssystemet der understøtter den forebyggende tankegang. En stor del af rehabiliteringstanken omhandler endvidere, at indsatserne er målbestemt, koordineret og sammenhængende, hvilket har betydet, at vi har aftalt nogle faste arbejdsgange på tværs af myndighedsområderne, for at understøtte dette. 5

7 Plan for 2015 Overordnet plan De første rehabiliteringsforløb sættes i gang i starten af 2015, og brugen af Arbejdsflowet tages desuden i brug. Arbejdsflowet giver medarbejderne en overordnet ramme for deres arbejde centreret omkring borgeren. Den fornemmeste opgave for Arbejdsflowet er at understøtte tværfagligheden, så alle har mulighed for at bidrage til, at den enkelte borger kan nå deres formulerede mål. Vi har ønsket at skabe et Arbejdsflow, som giver medarbejderne mulighed for at koordinerer den indsats hos borgeren, som de hver især yder. På den måde arbejder alle målrettet mod samme mål, lige meget om indsatsen kommer fra f.eks. sygeplejen, hjemmeplejen, sundhedsteam eller træningsteam. Arbejdsflowet vil blive evalueret i de forskellige medarbejdergrupper til foråret og rettes til om nødvendigt. En tilsvarende evaluering er planlagt til sensommeren. I forbindelse med undervisningen, der er gennemført i samarbejde med konsulent firmaet Type2Dialog, som slutter i april 2015, vil vi planlægge en evaluering af den undervisning medarbejderne har været igennem. De strategiske mål for Det Gode Hverdagsliv fremgår af bilag 2. Plejen I 2015 bliver den helt stor udfordring for plejen, at drive de reelle rehabiliterende forløb efter servicelovens 83a. Dette relaterer sig primært til hjemmeplejegrupperne, hvor disse forløb stiller høje krav til medarbejderne i forhold til at leverer en målrettet og koordineret indsats, på tværs af enheder og som en helhedsindsats der strækker sig hen over alle døgnets timer. Medarbejderne bredt set, er ved godt mod, og har en positiv tilgang til opgaven, hvilket er alfa og omega for at få det nye Arbejdsflow implementeret i grupperne og på plejecentrene. Forebyggelse og sundhed Træningsteamet skal i 2015 arbejde med at tænke og arbejde endnu mere rehabiliterende. Der vil blive sat mere fokus på projektet i gruppen, og der bliver i hvert miniteam fundet en anker-person. Denne person skal være med til at finde de gode historier frem, omhandlende samarbejdet med andre enheder, en rehabiliterende løsning af opgaven og den efterfølgende gevinst for borgeren. I 2015 skal Træningsteamet arbejdet med kultur og arbejdsgange, og disse to emner kommer til at skulle indeholde hovedparten af tankegangene fra Det Gode Hverdagsliv. Især ydelserne omkring den almene og vedligeholdende træning af den ældre borger vil blive ændret, således at disse også får en rehabiliterende tilgang. Hvert delteam kommer til at skulle forholde sig til konkrete rehabiliteringsplaner, og alle delteams skal arbejde langt mere struktureret med SMART målsætning og håndtering af borgerens egne mål ved alle typer af diagnoser. Sundhedsteamet arbejder i 2015 videre med udvikling af tilbud, der understøtter den svage ældre borger og vil bidrage i forhold til hvordan disse tilbud kobles til tilbuddene i Det Gode Hverdagsliv. 6

8 Sygeplejen I 2015 bliver det sygeplejens opgave at deltage i og kvalificerer de rehabiliterende indsatser i hjemmeplejen. Derudover skal sygeplejen have en skærpet opmærksomhed på, at iværksætte rehabiliterende tiltag hos borgere, der alene modtager hjælp fra hjemmesygeplejen. For at sikre at dette fokus fastholdes har sygeplejen selv været med til at formulerer de evalueringsmål i projektet, der retter sig imod borgere der modtager sygeplejeydelser (øjendrypning, medicinadministration og sygeplejeklinikken). Den Tværfaglige Myndighed D. 19. december 2014 vedtog Folketinget en ny lov om borgerens ret til et rehabiliteringsforløb efter Servicelovens 83a. Det betyder, at borgerens rehabiliteringspotentiale skal vurderes og et rehabiliteringsforløb skal iværksættes, inden der kan bevilliges den mere aktiverende og kompenserende indsats efter Servicelovens 83. Lovændringerne trådte i kraft d. 1. januar 2015, hvorfor myndighedsområdet store fokus i begyndelsen af 2015 er, at få udarbejdet en kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb til politisk behandling, et ydelseskatalog for indsatserne/tilbuddene, udarbejdet arbejdsgange, oprettet ydelser og indgået aftaler om arbejdsgange med både kommunal og private leverandører, for at støtte den nye lovgivning. Lovændringen i forhold til hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter Servicelovens 83, omhandler, at tilbuddene skal være formålsbestemt og skal bidrage til at vedligeholde og øge borgerens funktionsniveau. Det betyder, at tilbuddene skal have fokus på den mere aktiverende tilgang i indsatsen, for at sikre en vedligeholdelse af borgerens funktionsniveau. I 2015 vil myndighedsområdets fokus også være rettet mod mere opfølgning på indsatserne/tilbuddene i samarbejde med de forskellige leverandører såsom Plejen, Sygeplejen, Træningsteamet, Sundhedsteamet, de pædagogiske tilbud og de private leverandører på området. 7

9 Evaluering Evaluering er vigtigt for at se, hvad vi opnår og hvad vi kan gøre endnu bedre! Vi har i forbindelse med Styrket kultur processen i Egedal Kommune fået disse ord med. Sagt er ikke hørt! Hørt er ikke forstået! Forstået er ikke accepteret! Accepteret er gjort! Gjort er ikke fortsat gøren! Med andre ord der er ofte langt fra tale til handling, og vil man i mål, kræver det, at man holder fokus og følger op, især hvis man vil opnå noget så svært som en kulturændring. I forbindelse med gennemførelse af evaluering af projektet Det Gode Hverdagsliv og implementeringen af de nye arbejdsgange, er der taget beslutning om, at gøre brug af analyse instituttet KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). Der er bestilt to analyser, en analyse med fokus på den organisatoriske evaluering og en analyse med fokus på den overordnede økonomiske evaluering. I efteråret 2015 igangsættes en analyse, som skal klarlægge, hvor langt vi er kommet efter omlægningen af vores praksis. Vi ønsker, at der sættes fokus på, om medarbejderne reelt arbejder rehabiliterende ude hos borgerne, som vi ønsker, at de gør. KORA vil derudover komme med et bud på, hvilke barrierer/muligheder, der er for at optimere vores indsats yderligere (fagligt, økonomisk og organisatorisk). Den organisatoriske evaluering vil foregå ved observationer af medarbejdere og fokusgruppeinterview af områdeledere, teamledere, visitationen, sygeplejen, plejen, terapeuter, rehabiliteringskonsulenterne og ikke mindst borgere. Den økonomiske evaluering skal som udgangspunkt vise ændringer i forbruget af ydelser i hjemmeplejen. Der laves to separate analyser, en for ny-visiterede borgere til hjemmeplejen, og en for borgere, der også tidligere har modtaget hjemmepleje. Analysen vil sammenholde forbruget i 2014 (før igangsætning af nye arbejdsmetoder) med forbruget i 2015 (efter igangsætning af nye arbejdsmetoder). 8

10 Bilag 1 Oversigt over undervisnings og supervisionsforløb. Det Gode Hverdagsliv Rehabilitering i Egedal Medarbejder undervisningsforløb Modul 1 Kick-Off arrangementer med fokus på at få projektet godt i gang, og skabe fokus på Rehabilitering hos alle medarbejdere. Kick-off arrangementerne blev afholdt 3 eftermiddage i sensommeren. Modul 2 Med fokus på det tværfaglige samspil i det rehabiliterende arbejde, var medarbejderne afsted til heldags undervisning på mindre hold blandet fra alle områder/faggrupper. Modul 2 blev afholdt i løbet af efteråret. Modul 3 Medarbejderne var opdelt efter faggruppe: 1. plejepersonale fra plejeboligerne, 2. plejepersonale fra hjemmeplejen, døgnpladserne og aktivitetscentret, 3. sygeplejen, visitationen, træningsteam og sundhedsteam Heldags undervisningen var målrettet meningsfuld aktivitet, borgerens personlige mål, motivation og den motiverende samtale. Modul 3 blev afholdt fra okt. til dec Modul 4 Med samme medarbejdermæssig opdeling som på modul 3, har undervisningen på modul 4 en overordnet fokus på arbejdet med de nye rehabiliteringsforløb. Undervisningen er en hel dag, og foregår fra jan. til april Teamleder supervisonsforløb Modul 1 2 timer, juni 2014 Modul 2 4½ time, sep Modul 3 4½ time, okt Modul 4 4½ time, nov Modul 5 4½ time, jan Modul 6 4½ time, feb

11 Bilag 2 Strategiske mål for Det Gode Hverdagsliv 10