Københavns Kommune har anmodet Natur- og Miljøklagenævnet om at genoptage sagen.

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk februar 2016 J.nr.: NMK KlageID: Ref.: HO AFGØRELSE i sag om genoptagelse af NMK om Københavns Kommunes dispensation fra Lokalplan nr. 261 til opførelse af ungdomsboliger på ejendommen Provstevej 5 Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr Københavns Kommune har anmodet Natur- og Miljøklagenævnet om at genoptage sagen. Natur- og Miljøklagenævnet har genoptaget sagen. Nævnet fastholder Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (ved formanden) af 23. september 2015, hvorefter kommunens dispensation fra lokalplanens bestemmelser om friarealsprocenten er i strid med lokalplanens principper og dermed ugyldig efter planloven. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr af 23. november Lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015 om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Københavns Kommune har anmodet om genoptagelse af klagesagen NMK , som blev afgjort af Natur- og Miljøklagenævnet ved formandsafgørelse af 23. september Klager har navnlig anført følgende som begrundelse for sin anmodning om genoptagelse: - I den aktuelle sag er der ikke udpeget et bestemt areal til friarealer og ej heller angivet præcise byggefelter. Da der således ikke i den aktuelle lokalplan findes en egentlig struktur med udpegede friarealer og/eller nærmere fastsatte byggefelter, er der ikke noget grundlag for at tale om en fravigelse af strukturen, når der dispenseres fra friarealprocenten i lokalplanen. Derfor finder kommunen med henvisning til lovforarbejderne ikke, at der er grundlag for at konkludere, at en dispensation i den aktuelle sag vil være i strid med lokalplanens principper. - Efter kommunens opfattelse skal udtrykket de bebyggede arealer i lovforarbejderne forstås som byggefeltet eller fodaftrykket, og nævnet har ikke haft grundlag for at forstå begrebet de bebyggede arealer som omfattende hele etagearealet, idet der hverken i lovteksten eller forarbejderne er holdepunkter herfor. Den omstændighed, at det bebyggede areal ikke er nærmere defineret i lovforarbejderne til planloven, skyldes ifølge kommunen formentlig, at der er taget udgangspunkt i byggelovens, bygningsreglementets og BBR s begrebsanvendelse og definitioner. På baggrund af disse henvisninger har kommunen sammenfattende konkluderet, at disse regler skal lægges til grund ved fortolkning af planloven i den aktuelle sag. - Formuleringen af bestemmelsen i lokalplanens 9, hvorefter friarealer skal være i en vis størrelsesordenen kan fortolkes som en mulighed for at foretage en mere konkret vurdering og meddele dispensation. - Den planlægningsmæssige begrundelse for at dispensere til en mindre friarealprocent i den aktuelle sag er legitim, idet der foretages en behovsvurdering og sondring mellem almindelige beboelse og ungdomsboliger, hvor der ikke er et lige så stort behov for friarealer parkering som ved boliger med familier. - Nævnet alene har forholdt sig til friarealprocenten, men ikke til at kommunen også havde meddelt dispensation fra etageantal, bebyggelsesprocenten, husdybden og antal parkeringspladser. - Østre Landsret har i sagen MAD taget stilling til en dispensation fra en friarealprocent, der ligesom denne sag er knyttet op på etagearealet. Det blev ved sagen afgjort, at dispensationen ikke var i strid med planens principper, jf. planlovens 19, stk. 1. Der er tale om nøjagtig samme situation som i den aktuelle sag, hvor intet er udlagt, men blot fastsat den samme generelle friarealprocent knyttet op på etagearealet. Sagens oplysninger Den 23. september 2015 har Natur- og Miljøklagenævnet ved formandsafgørelse ophævet Københavns Kommunes afgørelse af 12. marts 2015 om dispensation fra Lokalplan nr. 261 til opførelse af ungdomsboliger på Provstevej 5, 2400 København NV. 2

3 Nævnet har i sin formandsafgørelse lagt vægt på, at den planlagte struktur, herunder fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer, udgør en del af lokalplanens principper, jf. planlovens 19, stk. 1, og om forarbejderne hertil. Den meddelte dispensation fra lokalplanens 9 om ubebyggede arealer med henblik på at gennemføre det ansøgte byggeprojekt indebærer en generel fravigelse af den i lokalplanen fastlagte struktur. Københavns Kommune har således ikke haft hjemmel i planlovens 19, stk. 1, til at meddele dispensation fra Lokalplan nr. 261 som sket. Den omstændighed, at kommunen henviser til, at friarealkravet er på 30 % i Kommuneplantillæg nr. 25, kan ikke føre til et andet resultat. Kommuneplantillæg har ikke umiddelbar retsvirkning overfor borgerne. Baggrunden for formandsafgørelsen af 23. september 2015 Lokalplan Ejendommen Provstevej 5 er omfattet af område I i Lokalplan nr. 261, Provstevej. Lokalplanen er endelig vedtaget den 23. januar Formålet med lokalplanen er bl.a., jf. 1 - At det tidligere industriområde omkring Rentemestervej/Provstevej kan udvikles til et tidssvarende bykvarter med et boligområde mod Frederikssundsvej, et erhvervsområde mod Tomsgårdsvej og et blandet bolig- og erhvervsområde omkring Provstevej. - At bolig- og erhvervsområdet omkring Provstevej kan bevare og udbygge sin nuværende karakter med blanding af boliger og erhverv, afvekslende bygningsformer og en bebyggelsesmæssig skala af købstadsniveau, - - At Provstevej udvikles til en boliggade, hvor der på længere sigt kan etableres forbindelse for fodgængere og cyklister mellem Provstevej og Landfogedvej, som forbindelse mellem boligområderne nord for Birkedommervej og byfunktionerne på centerstrøget Frederikssundsvej, - Det fremgår om anvendelse af område I i lokalplanens 3, stk. 1, bl.a., at a) Området fastlægges til boliger og serviceerhverv, som administration, liberale erhverv og undervisning, samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området og som højst medfører ubetydelig forurening. Endvidere kan der efter Magistratens nærmere godkendelse indrettes kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til serviceerhverv og boliger. b) Randbebyggelse mod Provstevej skal anvendes til boliger, idet der i bebyggelsens stueetage foruden boliger kan indrettes mindre butikker og serviceerhverv forenelige med boliganvendelsen. c) Der må kun indrettes boliger, såfremt der ikke er miljømæssige gener fra ejendomme i området. d) Uanset pkt. b) kan Magistraten i særlige tilfælde, hvor der er miljømæssige gener fra ejendomme i området tillade, at randbebyggelse mod Provstevej anvendes til serviceerhverv, kollektive anlæg og institutioner samt håndværk og andre virksomheder, der er forenelige med boliganvendelsen. e) Erhverv, institutioner og lignende vil ikke kunne tillades indrettet over etager med beboelse. f) Nyt lejlighedsbyggeri skal indrettes overvejende med familieboliger. I forbindelse med ombygninger af eksisterende boligbebyggelse, efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring, kan Magistraten stille krav om, at lejligheder sammenlægges til familieboliger. Det fremgår af lokalplanens 5, stk. 1 og 3 om bebyggelsens omfang og placering, at: 3

4 Stk.1. Indenfor område I, II og IV må bebyggelsesprocenten ikke overstige 110. Indenfor område III må bebyggelsesprocenten ikke overstige 150. Væsentlig nybebyggelse indenfor område IV må kun finde sted efter tilvejebringelse af supplerende lokalplan... Stk. 3. Bebyggelse skal opføres med et etageantal i overensstemmelse med det på tegning nr viste. Højden af en eventuel trempel må ikke overstige ca. 1m. Det fremgår af lokalplanens 9, stk. 1 og 2 om ubebyggede arealer, at: Stk. 1. Friarealet (ekskl. Arealer til parkering, tilkørselsareal og institutioner) skal være af følgende størrelsesorden: For område I og IV: 60 pct. af boligetagearealet plus 15 pct. af erhvervsetagearealet. For område II: 15 pct. af erhvervsetagearealet. For område III: 40 pct. af boligetagearealet plus 10 pct. af erhvervsetagearealet. Friarealer skal anlægges med opholdsarealer, efter Magistratens nærmere godkendelse. Stk. 2. Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal. Parkering kan indrettes på terræn, i underjordisk anlæg eller eventuelt andetsteds i kvarteret efter Magistratens nærmere bestemmelse. Sagsforløb Den 12. december 2014 har Københavns Kommune foretaget en naboorientering i henhold til planlovens 20. Det fremgår af høringen, at der er ansøgt om tilladelse til at opføre en bygning i 3 og 4 etager med ungdomsboliger, heraf 121 boliger med 1 rum på ca. 26 m 2 og 10 boliger med 2 rum på ca. 40 m 2 med et samlet etageareal på i alt 4777 m 2. Til hver boligenhed hører en altan med en dybde på 0,9 meter eller fransk altan. På de 2 øverste etager etableres altaner med en dybde på 1,3 meter. Der etableres en fælles tagterrasse på 982 m 2 og fælles faciliteter i kælderen på 227 m 2. Det ansøgte kræver dispensation fra 5, stk. 1 og 3, 9, stk. 1 og 2, i Lokalplan nr. 261, idet det ansøgte byggeprojekt bl.a. har en friarealprocent på 41 (mod de påkrævede 60 % efter lokalplanens 9 stk. 1.) Den 26. januar 2015 har Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg besluttet at godkende forvaltningens indstilling om, at der i overensstemmelse med Kommuneplantillæg nr. 25 dispenseres fra Lokalplan nr. 261 til en friarealprocent på 30 og til en parkeringsdækning i størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 300 m 2 således, at de ansøgte ungdomsboliger kan opføres, samt at der gives dispensation fra lokalplanens bestemmelser til en bebyggelsesprocent på 145, et etageantal på 4 etager på den bagerste halvdel af bygningen mod gården og en husdybde på 13 meter. Det fremgår bl.a. af indstillingen til udvalget, at friarealet ifølge lokalplanens 9, stk. 1, skal være 60 % af etagearealet, mens kravet i kommuneplantillægget ved ungdomsboliger er reduceret til 30 %. I projektet er friarealprocenten på 41, hvorfor der efter forvaltningens vurdering kan dispenseres fra lokalplanen. Den 12. marts 2015 har Københavns Kommune orientereret klagerne om Teknik- og Miljøudvalgets beslutning af 26. januar 2015 om dispensation fra lokalplanens 5, stk. 1 og 3, 9, stk. 1 og 2 til opførelse af ungdomsboliger på Provstevej 5, således at der bl.a. tillades en friarealprocent på 30 og parkeringsdækning i overensstemmelse med Kommuneplantillæg nr. 25 samt tilladelse til en bebyg- 4

5 gelsesprocent på 145, et etageantal på 4 etager på den bagerste halvdel af bygningen mod gården og en husdybde på 13 meter. Det fremgår bl.a., at Københavns Kommune fastholder, at der lovligt kan dispenseres som besluttet af Teknik- og Miljøudvalget, hvorfor det må afvises, at projektet vil være i strid med principperne i lokalplanen. Samtidig har Københavns Kommune den 12. marts 2015 meddelt en byggetilladelse til at opføre en bygning i 3 og 4 etager med 131 ungdomsboliger på Provstevej 5, heraf 123 boliger med 1 rum og 8 boliger med 2 rum, på m 2 med altan en dybde på 0,9 meter og bredde på 1,1 m eller 2,1 m eller med fransk altan til hver boligenhed og med fælles tagterrasse samt fælles faciliteter i kælderen på 252 m 2. Kommunen har overfor Natur- og Miljøklagenævnet bl.a. udtalt, at det er kommunens opfattelse, at der ikke er uoverensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplantillægget, og at disse er fortolket korrekt i forbindelse med byggesagen for så vidt angår etageantal, husdybde og bebyggelsesprocent. Den 30. november 2015 har Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg sendt forslag til Tillæg nr. 3 til Lokalplan nr. 261 i offentlig høring til den 25. januar Formålet med tillægget er at muliggøre opførelse af byggeriet til 131 ungdomsboliger på Provstevej. Det fremgår bl.a. af forslaget, at størrelsen på friarealet fastsættes som en procent af bruttoarealet. For boliger er friarealet mindst 40 % og for erhverv mindst 10 %. For ungdomsboliger skal friarealet være mindst 30 %. I friarealet kan medregnes fælles tagterrasse. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har 9 af Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer deltaget: Pernille Christensen (formand), Ole Pilgaard Andersen, Pelle Andersen-Harild, Jeppe Brogård, Henrik Høegh, Marianne Højgaard Pedersen, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Natur- og Miljøklagenævnet har pligt til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part beder om det. Hvis der er nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved nævnets tidligere stillingtagen til sagen, har nævnet pligt til at genoptage sagen og vurdere den på ny. Nævnet kan også have pligt til at genoptage en sag og vurdere den på ny, hvis nævnet ved den tidligere behandling af sagen har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Desuden kan væsentlige nye retlige forhold betyde, at nævnet er forpligtet til at genoptage en sag, f.eks. hvis domstolene i en tilsvarende sag har underkendt nævnets fortolkning eller praksis. Københavns Kommunes anmodning om genoptagelse rejser et principielt spørgsmål om forståelsen af planlovens 19. Et enstemmigt nævn har derfor besluttet at genoptage sagen. Regelgrundlag Planlovens 18 og 19, stk. 1. Det følger af planlovens 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod 5

6 forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. Efter planlovens 19, stk. 1, kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan er efter lovbestemmelsens forarbejder planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Principperne omfatter derimod som hovedregel ikke de bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse bestemmelser netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen. Ændring af kommuneplanloven i 1985 om dispensationskompetencen Lovforarbejderne 3 til den nugældende planlovs 19, stk. 1 og 2, henviser til den udgave af 47, stk. 3, som blev vedtaget ved ændringslov i 1985 til den dagældende kommuneplanlov. Det fremgår af ændringslovens 47, stk. 3, 1. pkt., at: Dispensationer fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er opretholdt efter 59, stk. 2, kan meddeles af kommunalbestyrelsen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt i en aftale med en statslig eller regional myndighed, kan dog kun fraviges ved en dispensation med den pågældende myndigheds godkendelse. Det fremgår af lovbemærkninger til ændringslovens 47, stk. 3, 1. pkt., at: Dispensationskompetencen er efter den gældende bestemmelse begrænset til»mindre betydende dispensationer, som ikke vil ændre «. Det er samme formulering som den standardbestemmelse, der anvendtes i byplanvedtægter efter byplanloven, og administrativ praksis har som følge heraf været den samme som den, der var fastlagt under byplanloven. Det vil sige, at de rammer, inden for hvilke der kan dispenseres, er ret snævre, uanset at de regler om naboorientering, der blev gennemført med kommuneplanloven, måske kunne have begrundet en videre adgang til at dispensere. Med forslaget sker der en udvidelse af dispensationskompetencen. I sammenhæng hermed må ses forslaget om præcisering og udbygning af de gældende regler om naboorientering. Den ændrede formulering betyder, at der skal kunne meddeles dispensationer, som ikke afgørende vil ændre den særlige karakter af det område, som planen søger at skabe eller fastholde, eller med andre ord, at der skal kunne meddeles dispensationer, som ikke afgørende er i strid med formålet med den pågældende plan. Hvis en lokalplan f.eks. har til formål at fastlægge anvendelsen af et område til åben og lav boligbebyggelse, vil det med den foreslåede bestemmelse fortsat som regel være udelukket at dispensere til tæt, lavt byggeri som f.eks. rækkehuse, kædehuse og lignende. [fremhævet af nævnet] Lokalplanbestemmelser kan være udformet efter forhandling med statslige eller regionale myndigheder - eventuelt på baggrund af et veto efter 25 og 26. I disse tilfælde er det et væsentligt formål med lokalplanen at fastholde den aftalte løsning, og der skal derfor ikke kunne dispenseres uden efter aftale med de pågældende myndigheder. 3 Forslag til lov om planlægning. LFF nr. 76 Planlægning. 6

7 For så vidt angår de bestemmelser i en lokalplan, der mere detaljeret regulerer en bebyggelses omfang, højde og placering, tilsigter den foreslåede bestemmelse at give større muligheder for at dispensere. Hvis en lokalplan f.eks. er udformet på baggrund af et konkret projekt og derfor måske er blevet mere detaljeret end nødvendigt for at varetage de hensyn, der var formålet med lokalplanen, skal der kunne dispenseres. [fremhævet af nævnet] Planændringer bør ikke gennemføres ved dispensationer, men må forudsætte tilvejebringelse af en ny plan. En dispensationsbestemmelse forudsætter efter almindelig forvaltningsretlige principper, at der - i det enkelte tilfælde - foretages en bedømmelse af, om en tilladelse vil stride mod de hensyn der ligger til grund for de bestemmelser, som ønskes fraveget gennem dispensationen. Tillægsbetænkningen Som led i folketingets behandling afgav miljø- og planlægningsudvalget en tillægsbetænkning af 7. maj 1985 om 47, stk. 3, 1. pkt. Det fremgår bl.a. af udvalgets bemærkninger særligt om forståelsen af udtrykket planens principper, at Ved 2. behandling af lovforslaget blev ændringsforslag nr. 13 i udvalgets betænkning over forslag til lov om ændring af lov om kommuneplanlægning vedtaget. Ved denne ændrede formulering af dispensationsreglen blev det tilkendegivet, at dispensationskompetencen er mindre omfattende end foreslået i det oprindelige lovforslag. Det er en følge af, at det vedtagne ændringsforslags tekst ikke er i strid med hovedprincipperne i planen ud fra en sproglig fortolkning betyder en indskrænkning i forhold til den oprindelige formulering som ikke afgørende vil ændre den særlige karakter. Men den vedtagne ændrede formulering medfører en udvidelse af dispensationskompetencen i forhold til den nugældende regel i kommuneplanloven. Denne udvidelse sker dog ikke på bekostning af borgernes indflydelse, da man samtidig udvider bestemmelserne om naboorientering. Den nu foreslåede ændring skal ses som en sproglig præcisering af, hvornår en kommunalbestyrelse kan dispensere. Principperne i en lokalplan er planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med lokalplanen. Dispensationer fra sådanne anvendelsesbestemmelser kan efter den foreslåede dispensationsregel ikke meddeles i videre omfang end efter den nugældende regel. Hvis et område f.eks. er udlagt som industriområde, kan der således ikke meddeles dispensation til indretning af en dagligvarebutik. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Dispensation kan således som regel ikke meddeles til indgreb i grønne områder og fælles friarealer. Hvis et areal f.eks. er udlagt til fælles friareal for en sommerhus- eller parcelhusbebyggelse, kan der ikke dispenseres til udstykning til parceller til bebyggelse, således at fællesarealet derved indskrænkes. Udvidelsen af dispensationskompetencen i forhold til den nugældende regel i kommuneplanloven omfatter navnlig de bestemmelser, som mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering. Fra sådanne bestemmelser vil der som hovedregel kunne meddeles dispensation efter en konkret vurdering, medmindre de detaljerede regler netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen f.eks. i et bevaringsværdigt område. [fremhævet af nævnet] Miljøministeriet vil vejlede om bestemmelsen i et cirkulære. 7

8 Det ovenfor anførte fremhævet af Natur- og Miljøklagenævnet om den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer i tillægsbetænkningen er gengivet enslydende i cirkulæret 4, som ikke nærmere uddyber forståelsen af den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Nævnets vurdering på baggrund af regelgrundlag Lovforarbejdernes formulering om den planlagte struktur, fordelingen af friarealer og bebyggede arealer giver ikke entydigt klarhed over, om dispensationskompetencen kun er begrænset, hvis der direkte af lokalplanens bilag fremgår en nærmere præcisering af fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer eller om det også omfatter de situationer som i den aktuelle sag hvor andelen af friarealer er fastsat som en procentandel. For kommunens synspunkt taler, at bebyggede arealer normalt efter bygningsreglementet er fodaftrykket på terræn, og at fordelingen af friarealer og bebyggede arealer, således ikke omfatter den situation, hvor byggeriet bliver mere omfattende men kun i højden. Om den planlagte struktur fremgår som en indtegning på et bilag til lokalplanen eller fremgår som tekst, og dermed kan udledes af lokalplans bestemmelser, er efter nævnets herunder det tidligere Naturklagenævns opfattelse ikke afgørende efter planloven. Det afgørende er, at der med lokalplanen er planlagt en overordnet struktur med området, som rummer både friarealer og bebyggede arealer, hvilket efter nævnets opfattelse kan ske såvel ved tekst som ved tegningsbilag. Forskellen i de to forståelser af forarbejderne har betydning for rækkeviden af kommunens adgang til at dispensere fra en lokalplan. Følger man kommunens forståelse af forarbejderne vil det alt andet lige betyde, at det vil blive muligt at få en langt større befolkningstæthed i et område, idet boligetagearealet i realiteten kan forøges ubegrænset ved at bygge i højden. Det vil indebære flere mennesker indenfor lokalplanens område, og at flere mennesker skal bruge (resterende) friarealer, som lokalplanens bestemmelser har lagt op til. Dermed bliver der tale om en langt mere intensiv benyttelse af de tilbageværende friarealer til fx cykelstativer, renovation, ophold mv. Hertil kommer ændring af lys- og skyggeforhold mv. i forhold til omgivelserne. Dette vil således kunne ændre et lokalplanområde meget markant i forhold til det, som måtte være forudsat i lokalplanen, og som beboere i området og tilgrænsende områder måtte kunne forvente. Hvis beregning af friarealprocenten på baggrund af boligetagearealet ikke anses for at være en del af den planlagte struktur for lokalplanområdet, vil det formentlig være relevant i forhold til en række lokalplaner for intensivt bebyggede byområder, som eksempelvis København, Frederiksberg og Aarhus. Det er således fortsat nævnets retsopfattelse, at der efter planlovens 19 ikke sondres mellem, om en lokalplan har fastlagt hvilke arealer, der skal anvendes til friarealer eller om fordelingen alene er fastsat procentuelt i lokalplanens bestemmelser. I begge tilfælde er der tale om den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. 4 Cirkulære om lov om kommuneplanlægning nr. 65 af 26. juni 1986, side 412, afsnit F

9 Dom Københavns Kommune har i anmodningen om genoptagelse henvist til Østre Landsrets dom af 30. marts 2007 (MAD ). Kommunen mener, at der er tale om nøjagtig samme situation som i den aktuelle sag, hvor intet er udlagt, men blot fastsat den samme generelle friarealprocent knyttet op på etagearealet. Det fremgår af doms-sagens lokalplan 9.2, at: Der skal udlægges fællesarealer til ophold og leg svarende til mindst 50 % af boligernes samlede etageareal, medmindre der efter byrådets vurdering etableres friarealer som i størrelse og kvalitet er arkitektonisk og funktionel tilfredsstillende. Der tænkes i den sammenhæng på altaner, tagterrasser og lignende samt større fælles friarealer for flere ejendommen. Gladsaxe Kommune havde i sagen meddelt dispensation til et butiks- og boligbyggeri. Arealet af fælles tagterrasse og private altaner svarede til omkring 33 % af boligernes etageareal. Naturklagenævnet fandt, at det ønskede projekt kunne gennemføres på baggrund af lokalplan 86, og at det lå inden for kommunens dispensationskompetence at tillade de ansøgte fravigelser. Sagsøgerne, som er omboende i lokalplanområdet, gjorde under retssagen gældende, at der ikke har været hjemmel til at meddele dispensationer fra lokalplan nr. 86, idet det projekt, der blev givet tilladelse til, strider mod principperne i lokalplanen. Der skulle derfor have været udarbejdet en ny lokalplan. Østre Landsret har i dommens præmisser bl.a. anført følgende: Der er ikke ifølge lokalplanens 9.2 udlagt nærmere angivne arealer til ophold og leg. Det fremgår af bestemmelsen, at der efter byrådets vurdering kan etableres friarealer i form af altaner, tagterrasser og lignende. På denne baggrund finder landsretten ikke, at den meddelte dispensation fra denne bestemmelse udgør en tilsidesættelse af principperne i lokalplanen. Naturklagenævnet blev således frifundet i sagen. Nævnets vurdering på baggrund af Østre Landsretsdommen Både i ovennævnte dom og i den aktuelle sag er der tale om en situation, hvor lokalplanen ikke nærmere fastlægger, hvilke arealer, der skal anvendes til friarealer. Fordelingen af friarealer og bebyggede arealer i ovennævnte Østre Landsretsdom er ligesom i den aktuelle sag heller ikke indtegnet på lokalplanens bilag. Selvom der er lighedspunkter mellem de to sager, så er der også forskelle, da lokalplanbestemmelsen i sagen fra Gladsaxe Kommune har en mere åben formulering, hvorefter der skal udlægges fællesarealer svarende til mindst 50 % af boligernes samlede etageareal, medmindre der efter kommunens vurdering etableres friarealer, som i størrelse og kvalitet er arkitektonisk og funktionelt tilfredsstillende. Det fremgår, at der tænkes på altaner, tagterrasser o. lign samt større fælles friarealer for flere ejendomme. I lokalplanen for den aktuelle sag er fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer fastsat ved en præcis friarealprocent for område I beregnet på baggrund af boligetagearealet. Bestemmelsens formulering åbner ikke mulighed for en fravigelse eller alternativ opfyldelse af friarealprocenten. Det 9

10 forhold, at der i bestemmelsen er anvendt udtrykket størrelsesordenen ændrer efter nævnets opfattelse ikke herved. Nævnet finder på denne baggrund ikke, at de to sager er umiddelbart sammenlignelige. Nævnet har hidtil administreret således, at der ikke er sondret mellem, om en lokalplan har fastlagt hvilke arealer, der skal anvendes til friarealer, eller om der i en lokalplan alene er et procentuelt fastsat friareal. Begge situationer er blevet opfattet som en del af lokalplanens principper. Eksempelvis er formandsafgørelse af 20. januar 2012 (NMK ) afgjort ligesom i den aktuelle sag, idet Frederiksberg Kommunes dispensation til ændring af fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer til opførelse af kollegiebyggeri blev ophævet. I den pågældende sag fra Frederiksberg Kommune fremgik det af lokalplanens 5.6, at der for nybebyggelse til boligformål udlægges et opholdsareal på mindst 50 % af boligbruttoarealet, og ved nybebyggelse til erhverv og undervisningsformål på mindst 10 % af bruttoarealet. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende: Med hensyn til friarealer/opholdsarealer er det således bestemmelsen i afsnit 5.6 i lokalplan nr. 133 fra 2004, der er gældende for den af sagen omhandlede bebyggelse, og ikke det efterfølgende fastsatte i kommuneplan Natur- og Miljøklagenævnet må lægge det af kommunen oplyste om, at ejendommens opholdsareal med den ansøgte bebyggelse vil komme til at udgøre ca. 15 % til grund, således at det ansøgte, jf. ovennævnte bestemmelse i planlovens 18 forudsætter, at der kan meddeles en dispensation fra bestemmelsen i lokalplanens afsnit 5.6. Efter planlovens 19, stk. 1, kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. En lokalplans principper er efter lovmotiverne og den mangeårige praksis på området planens formålsbestemmelser og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer... En dispensation fra lokalplanens afsnit 5.6 om fordeling mellem friarealer (opholdsarealer) og bebyggede arealer vil således være i strid med lokalplanens principper, hvorfor Frederiksberg Kommune ikke har haft hjemmel i planlovens 19, stk. 1, til at meddele en sådan dispensation. Kommunens afgørelse af 23. august 2010 ophæves derfor som værende ugyldig. En gennemførelse af et byggeprojekt som det ansøgte vil således, jf. planlovens 19, stk. 2, forudsætte kommunens tilvejebringelse af en ny lokalplan allerede som følge af afvigelsen fra lokalplanens afsnit 5.6. Der er på denne baggrund ikke anledning for Natur- og Miljøklagenævnet til at tage stilling til, om byggeprojektet herudover tillige måtte være i strid med andre bestemmelser i lokalplan nr Nævnets bemærkninger til det øvrige anførte i kommunens genoptagelsesanmodning Kommunen har i anmodningen anført, at afgørelsen af 23. september 2015 alene har forholdt sig til friarealprocenten, men ikke til at kommunen også havde meddelt dispensation fra etageantal, bebyggelsesprocenten, husdybden og antal parkeringspladser. 10

11 Det skal hertil bemærkes, at allerede fordi kommunens afgørelse som følge af dispensationen fra friarealprocenten er i strid med lokalplanens principper, var der ikke grund til at vurdere de øvrige dispensationer, da de forudsætter, at der kan meddeles dispensation til ændret friarealprocent. Det konkrete byggeprojekt vil således ikke kunne realiseres inden for lokalplanen, som det foreligger i sin nuværende form. Nævnets sammenfattende bemærkninger Efter planlovens 19, stk. 1, kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 2. Ifølge forarbejderne til planloven omfatter principperne også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Om den planlagte struktur fremgår som en indtegning på et bilag til lokalplanen eller fremgår som tekst, og dermed kan udledes af lokalplans bestemmelse, er efter nævnets opfattelse ikke afgørende efter planloven. Det afgørende er, at der med lokalplanen er planlagt en struktur, en overordnede struktur med området, som rummer både friarealer og bebyggede arealer, hvilket efter nævnets opfattelse kan ske såvel ved tekst som ved tegningsbilag. Den af kommunen påberåbte dom kan efter nævnets opfattelse ikke sammenlignes med nærværende sag. Et flertal på 8 af nævnets medlemmer stemte for, at kommunens dispensation fra lokalplanens bestemmelser om friarealernes størrelse er i strid med lokalplanens principper og dermed ugyldig efter planloven. Mindretallet (Jeppe Brogård) stemte for at stadfæste kommunens dispensation. På nævnets vegne Henriette Oldager Fuldmægtig, cand. Jur. Afgørelsen er sendt pr. til: Københavns Kommune, Byggetilladelser Indre, jeres j.nr.: , B80p@tmf.kk.dk, bygninger@tmf.kk.dk Laura Gladher Lindberg, lglindberg@gmail.com Complecta Aps, ach@complecta.com, info@complecta.com 11

12 Og pr. brev til: KNH Gruppen A/S Hammerholmen Hvidovre 12