Sammenhængende Kommunal Ungeindsats i Ikast-Brande Kommune

Transkript

1 Sammenhængende Kommunal Ungeindsats i Ikast-Brande Kommune Beslutningsoplæg, oktober 2018

2 Indhold 1. Indledning Baggrund og lovgrundlag Vision for Ikast-Brande Kommune Grundprincipper og pejlemærker for den kommunale ungeindsats Opgaver i den sammenhængende kommunale ungeindsats Oversigt over lovbestemte opgaver i ungeindsatsen Andre opgaver i ungeindsatsen Opgaveløsningen i Ikast-Brande Kommune Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med den unge Uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse Vejledning om åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v Beskrivelse af kendt behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse på forberedende grunduddannelse Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik Målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse Opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25 år uden uddannelse og job Jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år Vedligeholdelse og ajourføring af det fælles datagrundlag Etablering af kontaktpersonordning for unge, som har behov herfor Bedre overgang fra barn til voksen (foreløbige overvejelser) Samarbejde med grundskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsliv Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Ungeguider i Ikast-Brande Kommune

3 1. Indledning 1.1. Baggrund og lovgrundlag Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre d. 13. oktober 2017 indgået en aftale om bedre veje til uddannelse og job, som er en reform af de forberedende tilbud og en sammenhængende kommunal ungeindsats. Alternativet og Enhedslisten har siden tiltrådt aftalen. Hovedpunkterne i reformen er: Ny uddannelsespolitiske målsætning Etablering af Forberedende Grunduddannelse (FGU) Krav om en sammenhængende kommunal ungeindsats Ny uddannelsespolitisk målsætning Den nye uddannelsespolitiske målsætning er, at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. Det betyder, at: i 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse. i 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret. alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse har ret til at få en uddannelsesplan og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og på længere sigt. FGU'en og den sammenhængende kommunale ungeindsats succes skal måles på, hvorvidt de nye uddannelsespolitiske målsætninger nås. Den nye målsætning tydeliggør ambitionen om, at de unge skal gennemføre ungdomsuddannelserne, mens de er unge. Målsætningen ledsages fra Undervisningsministeriet af delmål. I 2025 forventes 85 procent af de unge at have opnået mindst en ungdomsuddannelse, inden de bliver 25 år. Denne andel skal i 2030 være steget til 90 procent. I Ikast-Brande Kommune var det i ,7 procent af de 25-årige, som mindst har gennemført en ungdomsuddannelse, mens andelen på landsplan er 79,43 procent. Administrationen vil løbende følge op på, om vi bevæger os tættere på målet. Med den nye uddannelsespolitiske målsætning anerkendes det desuden, at uddannelse ikke nødvendigvis er den rette vej for alle unge, men at nogle i stedet skal direkte i beskæftigelse. Undervisningsministeriet har ikke formuleret konkrete succeskriterier for denne del af målsætningen. Administrationen forventer dog, at der senest i forbindelse med første opfølgning vil blive fastsat lokale mål for den gruppe af unge, hvor indsatsen retter sig mod beskæftigelse. Forberedende Grunduddannelse (FGU) Forberedende Grunduddannelse (FGU) etableres i vores område med en institutionen beliggende i Herning, som har Herning, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande Kommune som sit dækningsområde. Der etableres lokale FGU-skoler i alle tre kommuner. De første elever starter på FGU i august Lovgrundlaget for Forberedende Grunduddannelse er: Lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grunduddannelse Lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for forberedende grunduddannelse Samt som følge af ovenstående: Lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser 2

4 Sammenhængende kommunal ungeindsats Kravet om en sammenhængende kommunal ungeindsats er det tredje og sidste ben i reformen. Lovgrundlaget herfor fremgår af Lov nr. 746 af 8. juni I lovens kapitel 1 d om den kommunale ungeindsats fremgår det af 2 j, at Kommunalbestyrelsen sørger for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen. Nærværende notat er et forslag til, hvordan dette kan ske i Ikast- Brande Kommune. Lovgrundlaget for den sammenhængende kommunale ungeindsats er: Lov nr. 746 af 8. juni 2018 om lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år) Vision for Ikast-Brande Kommune Foruden at være en lokal udmøntning af ovenstående nationale lovgivning, er den sammenhængende kommunale ungeindsats også det foreløbige produkt af et stykke kommunalt udviklingsarbejde, som er i overensstemmelse med flere af pejlemærkerne i Ikast-Brande Kommunes vision , og som er udtryk for Ikast-Brande Kommunes fortsatte strategiske fokus på tværgående borgersager. Der er brug for alle Når Byrådet som et af sine jobrettede indsatsområder ønsker at arbejde på, at alle ledige kommer i arbejde og bliver selvforsørgende, er dette i fuld overensstemmelse med den nye uddannelsespolitiske målsætning om, at andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, skal være halveret inden Den sammenhængende kommunale ungeindsats bidrager til dette mål ved at give større og mere sammenhængende kommunal opmærksomhed til særligt de unge, som har flere udfordringer end ledighed. Dette ligger videre i direkte forlængelse af Byrådets ønske om at styrke den tværgående indsats omkring de borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet. Kloge hoveder og kloge hænder I den kommunale ungeindsats er der fokus på at finde realistiske uddannelsesmål sammen med den unge. Dette skal være med til at realisere Byrådets målsætning om, at alle unge skal motiveres til at gennemføre en uddannelse. Med indførelsen af ungeguider, som tilbydes som en støtte til unge, der står uden for uddannelse og job, og som modtager støtte fra flere kommunale afdelinger, sætter ungeindsatsen ligeledes i tråd med Byrådets vision fokus på de unge, som er i fare for at falde ud af uddannelsessystemet. De unge kan beholde deres ungeguiden indtil de er fast forankret i uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Endelig har Byrådet erklæret, at man vil afsøge, hvordan kommunen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre aktører kan fremme oprettelsen af lærlinge-, elev- og praktikpladser. Dette hænger tæt sammen med de praktikopsøgende opgaver, som er en del af den sammenhængende kommunale ungeindsats. Fremtidens fundament Byrådet ønsker, i samspil med forældrene at fremme en forebyggende, tværgående og rettidig indsats specielt over for børn og unge i vanskelige sociale situationer. Indførelsen af ungeguider i den sammenhængende kommunale ungeindsats skal hjælpe til at samle trådene for den unge, så der kan skabes bedst mulig sammenhæng mellem kommunens forskellige indsatsområder. Formålet med den kommunale ungeindsats er således, at den unge og den unges forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af de mange bagvedliggende kommunale kompetencer og opgaver. 3

5 2. Grundprincipper og pejlemærker for den kommunale ungeindsats Den kommunale ungeindsats i Ikast-Brande Kommune bygger på følgende principper: Det fælles mål for indsatsen vedrørende det enkelte unge mennesker er, på tværs af kommunale indsatser, at hjælpe den unge i retningen af uddannelse eller ordinær beskæftigelse De politisk ansvarlige for ungeindsatsen i Ikast-Brande Kommune er Arbejdsmarkedsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget De administrativt ansvarlige for ungeindsatsen i Ikast-Brande Kommune er Psykiatri & Handicapafdelingen, Børne & Familieafdelingen, Skoleafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen. Der oprettes en styregruppe for ungeindsatsen bestående af cheferne for de 4 afdelinger. Arbejdsmarkedschefen er formand for styregruppen. Ungeindsatsen er organisatorisk forankret i Unge & Uddannelse under Arbejdsmarkedsafdelingen, og den har sit fysiske udgangspunkt i Hjertet, Vestergade, Ikast Ungeindsatsen er en dynamisk størrelse, som både organisatorisk, indholdsmæssigt og i forhold til aldersafgrænsning løbende kan ændres, så den til en hver tid opfylder sit formål Der er følgende tre pejlemærker for indholdet i den kommunale ungeindsats i Ikast-Brande Kommune: Alle unge skal så vidt muligt tilbydes uddannelse- eller job i et miljø, hvor de kan spejle sig i troværdige rollemodeller, og hvor rammerne er så virkelighedsnære som muligt Indsatserne i den sammenhængende ungeindsats skal så vidt muligt udfolde sig i de unges umiddelbare nærhed Det er Ikast-Brande Kommunes overbevisning, at forløb, hvor den unge får lov at prøve forskellige tilbud og miljøer af, for mange unge vil være den rette vej til ungdomsuddannelse eller ordinær beskæftigelse 4

6 3. Opgaver i den sammenhængende kommunale ungeindsats 3.1. Oversigt over lovbestemte opgaver i ungeindsatsen Den kommunale ungeindsats skal sikre, at der, jf. Lov nr j, sker en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Formålet er, jf. stk. 2, at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunens funktioner og opgavevaretagelse vedrørende den kommunale ungeindsats omfatter, jf. stk.5: 1) Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med den unge, med henblik på at den unge bliver forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet 2) Opgaver og funktioner vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger og brobygning 3) Vejledning om åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v. 4) Beskrivelse af kendt behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder i form af specialpædagogisk støtte på baggrund af hidtidigt skoleforløb og hidtidig pædagogisk-psykologisk vurdering, socialindsats og misbrugsindsats i den unges uddannelsesplan. 5) Tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse på forberedende grunduddannelse. 6) Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik, herunder koordinering med virksomhedspraktik 7) Målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse 8) Opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25 år, som hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, herunder unge, der har afsluttet forberedende grunduddannelse. 9) Jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. 10) Vedligeholdelse og ajourføring af det fælles datagrundlag 11) Etablering af kontaktpersonordning for unge, som har behov herfor 3.2. Andre opgaver i ungeindsatsen Foruden de lovbestemte opgaver i ungeindsatsen har administrationen arbejdet med, hvordan der kan skabes en bedre overgang fra børne- til voksenområdet for unge, der har et fortsat støttebehov, når de fylder 18 år. Der er her fokus på at skabe en bedre og tidligere koordinering mellem Skoleafdelingen, Psykiatri & Handicapafdelingen, Børne & Familieafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen omkring de unge, som modtager støtte i grundskolen og også forventes at have støttebehov fremadrettet. Særligt tilrettelagt uddannelse (STU) vil fortsat være et tilbud til de unge med særlige behov, som ikke har mulighed for at blive en del Forberedende Grunduddannelse (FGU). En vigtig del af den kommunale ungeindsats i Ikast-Brande Kommune er samarbejdet med de ikke-kommunale aktører, som er afgørende for, at vi kan lykkes med at få flest muligt unge i uddannelse eller job. De to vigtigste eksterne aktører i den forbindelse er det lokale erhvervsliv samt områdets ungdomsuddannelser. 5

7 Både det interne kommunale samarbejde omkring de unge, som forventes at have et fortsat støttebehov efter 9. klasse og det eksterne samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv samt STU-tilbuddet vil blive udfoldet i næstkommende afsnit i forlængelse af beskrivelsen af, hvordan vi i Ikast-Brande Kommune vil løse ungeindsatsens lovbundne opgaver Opgaveløsningen i Ikast-Brande Kommune Nedenfor beskrives, hvordan Ikast-Brande Kommune løser eller forventer at løse de forskellige opgaver i den sammenhængende kommunale ungeindsats Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med den unge Alle unge der forlader 9. klasse skal have en uddannelsesplan og har pligt til at følge den indtil det 18. år. Uddannelsesplanen laves konkret i og består af stamdata, den unges egen korte beskrivelse af sig selv, karakterer, uddannelsesparathedsvurdering, uddannelses- el. aktivitetsvalg og underskrift fra forældremyndighedsindehaver. Uddannelsesparate elever og deres forældre udfylder og sender selv uddannelsesplanen afsted til den valgte uddannelsesinstitution eller Unge & Uddannelse (UU). Ikke-uddannelsesparate elever får hjælp til udfyldelsen og afsendelsen af UU. Følger den unge ikke sin uddannelsesplan, dvs. afbryder sin uddannelse eller aktivitet, er det UU s opgave, via opsøgende vejledning, at tilbyde den unge en ny uddannelse eller aktivitet jf For unge under 18 år sker dette altid i samarbejde med forældre Uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse I Ikast-Brande Kommune er det Unge & Uddannelse (UU), der har til opgave at vejlede unge fra år om uddannelse og erhverv. Målet for vejledningsindsatsen har indtil i dag været at ruste de unge til at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, så flere unge end i dag får en uddannelse. Dette mål udvides fremadrettet til også, at handle om at få unge i job. Dette sker i lyset af de nye uddannelsespolitiske målsætninger og i erkendelse af, at vejen til uddannelse for nogle unge går gennem ordinær beskæftigelse. Vejledningsindsatsen i Unge & Uddannelse målrettes mod børn og unge med særlige behov for vejledning. Kollektiv vejledning i grundskolen Unge & Uddannelse giver kollektiv vejledning til alle elever i og 10. klasse. Den kollektive vejledning består af klassebaserede aktiviteter, der forbereder eleverne til valg af ungdomsuddannelse ved udgangen af 9. eller 10. klasse. Eleverne skal udfordres i deres forestillinger om valg af uddannelse og job, så valg af uddannelse sker på et reflekteret og oplyst grundlag. I slutningen af 7. klasse starter vejledningen med kollektiv vejledning i klassen. Her orienteres eleverne om uddannelsessystemet og muligheder for at finde informationer om uddannelse og job på Undervisningsministeriets uddannelsesguide. Den kollektive vejledning i 8. klasse består af 2 besøg af uddannelsesvejlederen. Formålet med den kollektive vejledning i 8. klasse er at give eleverne et grundigt kendskab til deres muligheder efter 9. klasse. Vejledningen indeholder: Kort orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse, herunder uddannelsesmessen. Indføring i ungdomsuddannelserne, indhold, struktur og muligheder samt aktiviteter der kan øge elevernes forståelse heraf. Præsentation af erhvervsuddannelser som forberedelse til 1-dags besøg på Erhvervsuddannelsernes Dag. Introduktion til at arbejde med den elektroniske uddannelsesportal UddannelsesGuiden og elevens studievalgsportfolio. Orientering om hele uddannelsessystemet, herunder sammenhæng mellem uddannelser og job Den kollektive vejledning i 9. klasse består af 2 besøg af uddannelsesvejlederen. Vejledningen i 9. klasse skal understøtte eleven i at reflektere over egne kompetencer og potentialer samt uddannelses- og erhvervsmuligheder. Den kollektive vejledning indeholder: 6

8 Introduktion til processen frem mod tilmelding til ungdomsuddannelse eller 10. klasse. Information om muligheder og funktioner på evejledning. Spot på ungdomsuddannelserne - erhvervs- og gymnasiale uddannelser. Guidning i tilmelding via Optagelse.dk. Orientering om åbent hus og orienteringsaftener på ungdomsuddannelserne. Opfordring til at anvende UddannelsesGuiden. Opfølgning på Studievalgsportfolioen Den kollektive vejledning i 10. klasse består af 3 besøg af uddannelsesvejlederen. Vejledning, erhvervspraktik og brobygningsforløb er en integreret del af 10. klasse og skal tilrettelægges i tilknytning til undervisningen, så forløbene fremstår som sammenhængende for den enkelte elev. Den kollektive vejledning i 10. klasse indeholder: Introduktion til uddannelsesvejledningen på skolen, herunder muligheder for praktik og brobygning. Brobygningsseddel uddeles og tilmeldingsproces gennemgås Udbygning af elevernes eksisterende viden om uddannelsessystemet, herunder sammenhæng mellem uddannelse og job. Gennemgang af erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser og dialog om elevernes forståelse heraf. Orientering om åbent hus og orienteringsaftener på ungdomsuddannelserne Opfordring til og undervisning i at anvende UddannelsesGuiden. Information om muligheder og funktioner på evejledning. Processen frem mod tilmelding til ungdomsuddannelse samt vejledning i udfyldelse af uddannelsesplaner på Optagelse.dk. Uddannelsesparathedsvurdering og vejledningsydelser Alle elever i og 10. klasse vurderes på, om de har de nødvendige faglige, personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger for at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Den første vurdering sker i 8. klasse inden 1. december i skoleåret. Vurderingen sker på baggrund af karaktergennemsnit og vurdering af elevens personlige, sociale og praksisfaglige færdigheder. I et samarbejde mellem skole og UU iværksættes en målrettet indsats for de elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate. Elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate: Tilbydes individuel vejledning og gruppevejledning. Deltager i frivillig brobygning i 9. klasse. Har mulighed for komme i erhvervspraktik. Får hjælp til uddannelsesplan, studievalgsportfolio og tilmelding til ungdomsuddannelse. Elever, der er vurderet uddannelsesparate: Tilbydes kollektiv vejledning med information om ungdomsuddannelser. Kan deltage i erhvervspraktik. Elev og forældre finder selv praktikplads samt udfylde og aflevere underskrevet praktikseddel til uddannelsesvejleder. Elev og forældre er selv ansvarlige for tilmelding til ungdomsuddannelse på optagelse.dk senest 1. marts. Ved spørgsmål til uddannelse henvises til evejledning. evejledning evejledning er et tilbud til alle, der har brug for vejledning om uddannelse og job. evejledning har åbent dag, aften og weekend. Vejledere med en bred erfaring sidder klar til at svare på spørgsmål og give vejledning. evejledning foregår anonymt. evejledning kan svare på spørgsmål om ungdomsuddannelse, videregående uddannelse samt efter- og videreuddannelse. evejledning kan også hjælpe med at få overblik og idéer til uddannelsesvalg. evejledning kan kontaktes på mail, chat, sms eller telefon. Uddannelsesmesse Hvert år i november afholder UU Ikast-Brande en uddannelsesmesse, hvor uddannelsesinstitutionerne fra Ikast, Herning, Silkeborg, Holstebro og Horsens er inviteret, samt lokale virksomheder. Formålet med messen er at klæde forældre og elever på til den fælles uddannelsessnak omkring spisebordet. Der er mulighed for at tale konkret med uddannelsesinstitutioner og vejledere omkring valg af introduktionskur- 7

9 ser. Derudover består uddannelsesmessen af en hal fuld af lokale virksomheder som efterspørger lærlinge på kort og lang sigt. Uddannelsesmessen er åben for alle i klasse og deres forældre. Introduktionskurser Alle 8. klasses elever deltager i 4 dages introduktionskurser på forskellige ungdomsuddannelser. Et introduktionskursus er et skolebesøg med en varighed på 2 dage, hvor eleverne præsenteres for en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelse er en fælles betegnelse for alle de uddannelser, eleverne kan starte på efter 9. eller 10. klasse. Elev og forældre vælger 2 kurser. Det ene valg skal være en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse (HHX, HTX eller EUD). Eleverne undervises på hold sammen med 8. klasse elever fra andre skoler. Eleverne får på disse besøg lejlighed til At opleve det sociale studiemiljø At danne egne indtryk af indhold og krav i skolens faglige undervisning At se og møde elever, som går på uddannelsen At få kendskab til muligheder for senere uddannelse og erhverv Erhvervspraktik Fra 6. klasse er der mulighed for, at elever kan komme i erhvervspraktik efter aftale med klasselærer, uddannelsesvejleder og skolens leder. Praktikken kan eksempelvis foregå over 5 dage eller være 1 dag om ugen i en periode, hvor eleven følger dagligdagen i en virksomhed. Eleverne opfordres til selv at finde en praktikplads, hvis det er muligt. Uddannelsesvejleder kan eventuelt inddrages i praktiksøgningen, hvis det skønnes nødvendigt. Specialpraktik Der er mulighed for særlige praktikker fx på Herning Sygehus, i forsvaret og på Aarhus Universitetets naturvidenskabelige fakultet. Disse særlige praktikforløb koordineres af UU. Særlige undervisningsforløb med praktik Ikke-uddannelsesparate elever i 8. og 9. klasse kan tilbydes et særligt undervisningsforløb, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres. Undervisningen kan finde sted på eller uden for skolen. Eleven skal dog stadig undervises i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi i et omfang så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Forløbet kan bestå af et praktikforløb, hvor eleven i en periode er i praktik 1 dag om ugen. Det er skolens ledelse, der efter aftale med elev og forældre kan iværksætte forløb med erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse. Brobygning i 9. klasse for ikke-uddannelsesparate elever I 9. klasse kan ikke-uddannelsesparate elever deltage i brobygning. Brobygningskurserne har en varighed af 2-3 dage og kan hjælpe eleven med at blive mere afklaret omkring valg af ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Uddannelsesparate elever, der endnu ikke er afklarede, kan også deltage i brobygning i 9. klasse. Brobygning i 10. klasse Alle elever i 10. klasse skal deltage i brobygningskurser i mindst en uge på ungdomsuddannelserne. Hvert kursus har en varighed på 2 eller 3 dage. Eleverne deltager i 2, 3 eller 4 forløb efter behov. Mindst ét forløb skal være på en erhvervsrettet eller en erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse. Kurserne vælges i samråd med forældre mentorlærer og uddannelsesvejleder. Ud over den obligatoriske brobygning i uge 46 og 47 er der mulighed for frivillig brobygning til erhvervsuddannelserne. Brobygningskurserne kan kombineres med erhvervspraktik. Valg af brobygning og/eller praktik aftales med uddannelsesvejlederen eller mentorlæreren. Ved valg af praktik opfordres eleven til selv at være aktiv med at finde en virksomhed. Ved deltagelse i brobygningskurser får 10. klasse eleverne lejlighed til: at opleve det faglige og sociale miljø på uddannelserne at opleve at være elev og aktiv deltagelse i undervisningen 8

10 at danne eget indtryk af de faglige og personlige kompetencer, der er nødvendige at have på uddannelsen at få kontakt med ældre elever, som går på uddannelsen at få et indtryk af hvilke uddannelser og jobs, som uddannelsen giver adgang til Forældrevejledning Forældre, der har et særligt behov for rådgivning, f.eks. i forbindelse med deres barns fortsatte skolegang eller alternativ opfyldelse af undervisningspligten, kan bestille samtale med skolens uddannelsesvejleder. Ekstra vejledningsindsats for unge med særlige behov Unge & Uddannelse tilbyder børn og unge med særlige behov en ekstra vejledningsindsats. Disse børn og unge kan gå på en specialskole, i specialklasse eller være integreret i en normalklasse. Målet er, at der på udskolingstidspunktet foreligger en uddannelsesplan for den unges uddannelse. I vejledningen indgår blandt andet: Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med skolen og den unge Uddannelsesvejledning til forældre Uddannelsesvejledning om valg af tilbud efter grundskolen. Det kan både være individuelle og ordinære uddannelsesforløb med forskellige støtteforanstaltninger Formidling af vejledningsaktiviteter, som kan være praktikforløb i virksomheder, introduktionskursus-forløb, brobygningsforløb og besøg på ungdomsuddannelser Samarbejde med andre relevante instanser (PPR, Børne- og Familieafdelingen, familierådgivning, ungdomspsykiatrien m.fl.) Vejledning om åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Pligten opfyldes for eksempel, hvis den unge er i lønnet beskæftigelse i mindst 18 timer om ugen, eller hvis den unge deltager i produktionsskoleforløb, frivilligt arbejde, udlandsophold og alternative uddannelses- og beskæftigelsesforløb. Pligtbekendtgørelsen træder eksempelvis i kraft, hvis en ung afbryder 9. klasse eller 10. klasse eller et efterskoleår. Når dette sker skal den unge kontakte Unge & Uddannelse for sammen med en vejleder, at udarbejde en uddannelsesplan Beskrivelse af kendt behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Samarbejde mellem Unge & Uddannelse (UU) og Pædagogisk-Psykologisk-Rådgivning (PPR) om beskrivelse af SPS-behov i FGU-elevers uddannelsesplan. Som beskrevet i Lov om forberedende Grunduddannelse og Lov om Kommunal Indsats for unge under 25 år, skal den kommunale ungeindsats lave målgruppevurdering og uddannelsesplan for unge, der tilbydes en FGU. Uddannelsesplanen skal indeholde beskrivelse af den unges kendte behov for SPS støtte. SPS støtten ydes for at kompensere funktionsnedsættelser og tilsvarende svære vanskeligheder. For elever med særlige behov, for eksempel ordblindhed, psykiske eller fysiske vanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og syns- og hørenedsættelse, vil der være adgang til specialpædagogisk støtte (SPS) i alle spor på FGU. SPS støtten vil være helt afgørende for at de elever, der tilbydes en FGU, også kan deltage i undervisningen og gennemføre FGU. Dette kræver at SPS støttens udformning og udførelse jævnligt revurderes, så den rette støtte gives. Samarbejdet mellem UU og PPR vil således have 3 formål: 1) Målgruppevurdering og udarbejdelse af uddannelsesplan 2) Vurdering af behov for SPS støtte og 3) Revurdering af SPS støtte. 9

11 For at sikre et stærkt tværfagligt miljø, kan samarbejdet med fordel organiseres med udgangspunkt i den eksisterende faglige viden i PPR. Her er, frem til det 18. år, adgang til de nødvendige fagligheder (psykolog, læse- og tale/hørekonsulent). Skal der kunne trækkes på PPR efter det 18. år, vil der således være behov for en udvidelse af PPR s kapacitet og ressourcer. Det er dog uklart om alle funktionsnedsættelser skal kunne dækkes, da f.eks. syns- og hørevanskeligheder ved det fyldte 18. år overgår til CFS. Samtidig vil mere kroniske/ livslange problemstillinger oftest vil være kendte og beskrevet i tidligere sagsbehandling. Uanset faggruppeområder er vurderingen at langt det største behov skulle dækkes af psykologfaglig indsats og rådgivning. I en opstartsperiode vil der være brug for en betydelig opkvalificering, da arbejdsområdet både udvides i aldersgruppe samt indhold. Det formodes endvidere at behovet for den mest omkostningsfyldte del af PPR s rådgivning (målgruppevurderingen) vil være størst de første par år. Det vil derfor give mening at tale om en projekt- eller opstartsperiode, hvor området tilføres ekstra ressourcer. Det eksisterende samarbejde udgøres af mødet omkring de elever i grundskolen, der har behov for specialpædagogisk støtte. Ofte udarbejder PPR skriftlig dokumentation, eksempelvis en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) og formidler denne for skole og UU. Den skriftlige dokumentation danner grundlag for, at eleven får den rette støtte gennem sin skolegang. Dette er et vigtigt redskab i vejledningen frem mod ungdomsuddannelserne eller andre tilbud, så eleven får de rigtige rammer og hjælpemidler til at gennemføre sin uddannelse. UU og PPR samarbejder også om unge frem til det 18. år, hvis en funktionsnedsættelse eller manglende udredning hindrer opstart eller valg af ungdomsuddannelse. Administrationen forestiller sig følgende ramme om samarbejdet mellem UU og PPR fremadrettet: Den nuværende organisering, hvor læsekonsulenter og psykologer er ansat i PPR bevares. Arbejdsgangen i forhold til de nye opgaver med unge over 18 år bliver, at vejledere og rådgivere i UU retter henvendelse til PPR, når der er behov for at få udarbejdet skriftlig dokumentation for specialpædagogisk støttebehov, og når der er behov for vejledning i, hvordan støtten kan udføres mest virkningsfuldt. Det er op til PPR at vurdere, om man vil fordele opgaven på flere personer. Dette kan for det første medvirke til, at periodepresset reduceres. For det andet kan en bred inddragelse af medarbejderne i PPR sikre, at overgangene mellem grundskolen og FGU bliver lettere at håndtere, da det kan være de samme medarbejdere fra PPR, der følger og kender den unge. Omvendt vil en bred inddragelse af medarbejderne i PPR betyde, at det blive svære og tage længere tid at oparbejde en stærk faglighed i løsningen af den nye opgave. For at sikre et godt samarbejde mellem UU og PPR om de unge i målgruppen, vil de relevante medarbejdere i PPR, eksempelvis én dag om ugen, have arbejdssted i Hjertet. Relevante medarbejdere fra Psykiatri og Handicap og CFR kan med fordel også blive en del af denne delvise samorganisering, så der sikres stærkere tværfaglig opmærksomhed på de unge. Rusmiddelindsats for unge Center for Rusmiddelbehandling (CFR) er Ikast-Brande Kommunes tilbud om rådgivning, behandling og forebyggelse af misbrug af alkohol og euforiserende stoffer. Det tilbydes kommunens borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Indsatsen er organiseret i én enhed på adressen Svaneparken 8, 7430 Ikast. 10

12 CFR er i gang med at udarbejde og implementere et nyt koncept målrettet mod unge i alderen 15 til 25 år. Ungebehandlingen, kaldet Re-sæt, består af medarbejdere fra henholdsvis Center for Rusmiddelbehandling (CFR), Familiehuset, Familierådgivningen og Unge & Uddannelse. Tilbuddet er forankret i CFR. Der arbejdes ud fra et særligt behandlingskoncept (UNG Rusmidler), der har et særligt ungesyn. UNG Rusmidler er inspireret af de 2 eksisterende metoder til ungebehandling, U-TURN og U18. Re-sæt består af 3 indsatser: Rådgivningsforløb jf. SEL 11.3, Individuel behandling jf. 101 og Forældrekurser. Alle medarbejdere i CFR gennemgår uddannelse i metoden. Rådgivningsforløb varetages som udgangspunkt af medarbejdere fra den afdeling, den unge i forvejen er i kontakt med, mens behandling alene varetages af CFR. Projektet er i implementeringsfasen, og der er indtil videre implementeret rådgivningsforløb. Rådgivningsforløbet er struktureret omkring undersøgende og motiverende samtaler, som finder sted i uformelle rammer og på tidspunkter og steder, der passer den unge. De unge gives fuld anonymitet. I samtalerne tages der udgangspunkt i det, som er vigtigt for den unge, og der stilles ikke krav om at den unge skal stoppe eller reducere sit misbrug. Det er videre udgangspunktet, at der er en god grund til forbruget Tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse på forberedende grunduddannelse. Denne opgave vil fremadrettet blive løst af vejledere i Unge & Uddannelse i samarbejde med jobcenterets virksomhedskonsulenter Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik [Som ovenstående] Målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse Beskrivelse af retningslinjer og arbejdsgange i forhold til målgruppevurdering til forberedende grunduddannelse (FGU) udestår indtil Undervisningsministeriet har udfærdiget vejledninger og bekendtgørelser herom. Dette forventes jf. ministeriets egen vejledende tidsplan at ske i løbet af 1. kvartal i Retningslinjerne afstemmes med FGU-institutionens øvrige kommuner Opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25 år uden uddannelse og job Unge & Uddannelse er opsøgende i forhold til alle årige, som ikke er i gang med uddannelse eller i arbejde. Hvis UU ikke ved, om en ung har gennemført en ungdomsuddannelse og UU er i tvivl om, hvad den unge laver, kontaktes vedkommende enten via et brev, et opkald eller en sms. Unge som har gennemført en ungdomsuddannelse kontaktes ikke. Hos Unge & Uddannelse kan de årige altid træffe en uddannelsesvejleder, hvis de har behov for at tale om sine uddannelsesplaner og muligheder Jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år Jobcenterets opgaver ift. til de årige varetages af ungerådgiverne i Unge & Uddannelse Vedligeholdelse og ajourføring af det fælles datagrundlag Jf. Lov nr. 746 Kapitel 4 b skal Styrelsen for It og Læring stille et fælles datagrundlag til rådighed for den kommunale ungeindsats. Datagrundlaget skal bruges til udarbejdelse af og opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, og den arbejdsmarkedsrettede indsats. Fastsættelsen af hvordan Ikast-Brande Kommune sikrer indberetning af data til det fælles datagrundlag udestår indtil Undervisningsministeren har fastsat nærmere regler om, hvilke myndigheder der skal indberette oplysninger på individniveau til det fælles datagrundlag, og hvilke oplysninger myndighederne skal indberette. 11

13 Etablering af kontaktpersonordning for unge, som har behov herfor Administrationen har udarbejdet et forslag til en kontaktpersonsordningen, og disse kontaktperson vil blive benævnt ungeguider. Indførelsen af ungeguider er den mest radikale ændring i forhold til den eksisterende ungeindsats i Ikast-Brande Kommune. Denne behandles derfor i et selvstændigt afsnit Bedre overgang fra barn til voksen (foreløbige overvejelser) Formål Det overordnet formål med en ændret indsats er at styrke samarbejdet og kommunikationen med den unge og de pårørende (typisk forældrene) omkring overgangen fra barn til voksen. Ønsket er at give den unge og de pårørende mere information og rådgivning tidligere i forløbet. Med indsatsen er det endvidere målet at give den unge og de pårørende et mere tydeligt ansvar ift. at forberede sig til voksenlivet. Formålet er tillige, at styrke Psykiatri- og Handicapafdelingen, Børne- og Familieafdelingen og Unge & Uddannelses samarbejde omkring at sikre en meningsfuld indsats, som begynder før det 18.år og som fortsætter efter det fyldte 18 år. Det er forventningen, at den tidlige indsats vil betyde en større kvalitet i samarbejdet samt mindske forbruget af tid på evt. misforståelser, klager og utilfredse unge og pårørende efterfølgende. Målgruppe Unge der ved det 17½ år alligevel forventes at skulle overdrages til voksensområdet, og hvor der afholdes overdragelsesmøde. Opmærksomheden bliver her, om overdragelsesmødet kan undværes i visse tilfælde, idet relevant orientering mv. finder sted ved møder på skolen. Der foreligger for nuværende ingen samlet vurdering af antallet af unge i målgruppen, en sådan vurdering udestår ind til en afgrænsning af relevante specialskoletilbud er foretaget 1. Beskrivelse af indsatsen Unge og Uddannelse (UU) deltager i dag i udskolingsmøder med unge i 9. og 10. skoleår og deres forældre. Der er primært tale om unge i specialklasser eller skoler. Det foreslås at udvide deltagerkredsen på disse møder, så Psykiatri- og Handicapafdelingen samt Børne- og Familieafdelingen i en prøveperiode på 1-2 år også deltager. Den tidligere involvering af Psykiatri- og Handicapafdelingen skal ske med henblik på at få et overblik over den unges færdigheder på et tidligere tidspunkt end i dag, samt forberede forældrene på hvilke kompetencer den unge skal træne inden voksenlivet. Psykiatri- og Handicapafdelingen kan være behjælpelige med eksempler på mål, der kan arbejdes med i hjemmet. Det kan eksempelvis være tøjvask, oprydning, brug af offentlig transport, handle, bruge NemID, lægge budget mv. 2 Dette vil vanligt blive drøftet på overleveringsmøde ved 17½ år, men ved tidligere at kunne give eksempler på ovenstående, kan man eventuelt undvære nogle overleveringsmøder samt danne grundlag for, at der allerede før det fyldte 18. år kan påbegyndes en indsats som rækker ind over det 18. år. Deltagelsen af Børne- og Familieområdet på udskolingsmøderne på skolerne har to formål. På den ene side kan deltagelsen i det ukomplicerede tilfælde erstatte senere møder, fordi det er helt klart for den unge og de pårørende, hvad der skal ske, og at de derfor føler sig trygge herved. På den anden side vil deltagelsen i de mere komplicerede tilfælde betyde, at kommunen kommer på forkant ved tidligere i processen at blive bevidste om svære problemstillinger og derfor får bedre tid til at lave gode løsninger. Konkret foreslås det, at Børne- og Familieafdelingen deltager på udskolingsmøder med de børn og unge, som har en socialsag i Børne- og Familieafdelingen, uanset om den pågældende har sin daglige gang på et tilbud uden for eller på kommunens egne skoler, herunder eksempelvis D-klassen i Bording. Foruden udskolingsmøderne afholder UU en uddannelsesaften om alternative uddannelser. Det foreslås, at Børne- og Familieområdet samt Psykiatri- og Handicapområdet i prøveperioden også deltager på den- 1 Betegnelsen specialeskoletilbud dækker her over 1) skoletilbud i andre kommuner, 2) interne specialklasser, 3) baser på interne skoler og 4) støttede efterskoleophold. 2 Set fra P&H perspektiv vil et estimeret ressourceforbrug være på omkring 4 timer per sag inklusiv møde, kørsel, notatskrivning, opstilling af mål mv. 12

14 ne. Dette skal ske med henblik på at give den unge og de pårørende en generel orientering om overgangen til det 18.år, herunder hvad voksenområdet kan tilbyde af hjælp og støtte. Det skal i den forbindelse siges, at der ikke allerede på det tidspunkt kan stilles garanti for eksempelvis en plads på et navngivent botilbud, da dette afhænger af borgerens funktionsniveau på det givne tidspunkt, om der ses andre og bedre alternativer samt om der på det givne tidspunkt er en ledig plads. Formålet med præsentationen af tilbud vil derfor være at give forældrene et indblik i, hvad det vil sige at have et barn på et kommunalt botilbud. Det foreslås, at de skitserede indsatser evalueres efter 1-2 år, og at det i den forbindelse besluttes, om indsatserne skal gøres permanente Samarbejde med grundskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsliv Unge og Uddannelse samarbejder tæt med alle grundskoler og friskoler i kommunen. Hver skole har en uddannelsesvejleder tilknyttet, som arbejder min. 1 gang om ugen på skolen. Foruden de bekendtgørelsesfastlagte vejledningsaktiviteter udgøres samarbejdet også af et fælles arbejde for at gøre alle unge klar til en ungdomsuddannelse og sikre trivsel og udvikling for alle. Dette samarbejde er beskrevet i en aftale, der redigeres hvert år. Derudover deltager lederen for UU i fællesmøder for kommunens skoleledere. Unge og Uddannelse sikrer et godt og udbytterigt samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner via jævnlige besøg og deltagelse i forskellige mødefora: UUR (Ungdomsuddannelsesrådet) består af alle uddannelsesledere fra Ikast og Hernings ungdomsuddannelser, ungelederen, Unge og Uddannelse og Promidt. UUR mødes 4 gange om året. UUR behandler aktuelle emner inden for uddannelsesområdet, som har indvirkning på unges søgemønstre og mulighed for gennemførelse af ungdomsuddannelse. Vejledernetværket består af uddannelsesvejledere og studievejledere fra Ikast og Hernings ungdomsuddannelser, Promidt, ungelederen og Unge og Uddannelse. Vejledernetværket mødes 4 gange årligt. Vejledernetværket arbejder med unges overgange mellem de forskellige institutioner, orienterer hinanden omkring nye tiltag på de forskellige uddannelser og hvad der rører sig generelt. Samarbejdsgruppen består af repræsentanter fra Ungdomsuddannelsesrådet, vejledernetværket, repræsentanter fra Ikast og Hernings kommunes efterskoler og ledere af UU Ikast-Brande og Herning. Samarbejdsgruppen mødes 4 gange årligt. Samarbejdsgruppen planlægger og evaluerer brobygningsaktiviteter for klasse i de to kommuner. I Ikast-Brande kommune er der strategier på flere niveauer omkring erhvervssamarbejdet. Det stærke samarbejde med erhvervslivet er et vigtigt element i den sammenhængende kommunale ungeindsats. Det er således væsentligt, at der for de unge både er fokus på uddannelse og job, da vi ved at tilknytning til et arbejde har en stor betydning for vores generelle trivsel og mestring af øvrige udfordringer i livet. Den sammenhængende ungeindsats vil videreføre og videreudvikle de gode erfaringer og samarbejdsflader, som særligt Unge & Uddannelse allerede har med erhvervslivet. Unge og Uddannelse har kontakt og samarbejde med mange virksomheder, primært lokalt. Skabelse af praktikpladser, opfølgning og evaluering af disse sker både enkeltvis og i gennem forskellige projekter. Flere forskellige projekter har gennem årene udviklet samarbejdet med erhvervslivet, der nu udgøres af jævnlige besøg på virksomheder med klasser, repræsentanter fra erhvervslivet der gæster folkeskolens klasser, lokale virksomheder der deltager på den årlige uddannelsesmesse og som ofte indbyder til samarbejder om skabelse af lokale lærepladser. UU og kontaktudvalget for arbejdsmarkedets interessenter (KAI), samarbejder omkring udbredelsen af interesse for Skills konkurrencer både lokalt og nationalt. Unge & Uddannelse vil fortsat have fokus på at samarbejde med virksomheder omkring jobs, elevstillinger og virksomhedspraktikker mv. Derudover arbejdes der aktuelt med et virksomhedsrettet projekt omkring praktik i 10. klasse Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) STU er en individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Målgruppen er unge under 25 år, der ikke, selv med specialpædagogisk støtte, er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse eller Forberedende Grunduddannelse (FGU). Målet med STU er, ud over det livsforbedrende perspektiv, at unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, der bidrager til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. 13

15 Det er et treårigt uddannelsesforløb, hvor den unge får mulighed for at videreudvikle sig fagligt, personligt og socialt. Det er en chance for at afprøve og udvikle færdigheder og muligheder, der evt. kan pege videre mod fortsat uddannelse eller bidrage til at skabe et fodfæste på arbejdsmarkedet. Uddannelsen starter med et 12 uger langt afklaringsforløb ud fra en foreløbig uddannelsesplan, som så justeres undervejs, og uddannelsesstedet laver en undervisningsplan. Uddannelsesvejlederen på STU-området er ansat i Unge & Uddannelse. Det er uddannelsesvejlederen, som på baggrund af en eller flere samtaler med den unge og dennes forældre vurderer, om den unge er i målgruppen for STU. Såfremt dette er tilfældet, laver uddannelsesvejlederen en indstilling til kommunens visitationsudvalg, som i sidste instans skal bevilge en STU. Uddannelsesvejlederen vil følge op på uddannelsesplanen mindst en gang om året. 14

16 4. Ungeguider i Ikast-Brande Kommune Nærværende beskrivelse er et forslag til en lokal udmøntningen af det delement i den nye lovgivning omkring Kommunal indsats for unge under 25 år, som, jf. boks 1, vedrører gennemgående kontaktpersoner til unge med behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Der lægges op til, at disse kontaktpersoner i Ikast-Brande Kommune benævnes ungeguider, og at målgruppen aldersmæssigt udvides op til 30 år. Boks 1: Uddrag af Lov nr. 746 af 8. juni 2018 (Kommunal indsats for unge under 25 år) 2 l. Kommunalbestyrelsen udpeger en gennemgående kontaktperson til unge, når det vurderes, at den unge af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonen har til opgave at følge og støtte den unge frem mod fastholdelse på en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens udpegning af kontaktpersoner kan foretages blandt de medarbejdere, der allerede er ansat i kommunen, eller der kan udpeges personer med tilknytning til f.eks. forberedende grunduddannelse eller andre personer, som opfylder de kompetencekrav, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 3. En kontaktperson til unge efter stk. 1 og 2 kan tildeles unge fra grundskolens 8. klassetrin. Stk. 4. Kontaktpersonordningen ophører, når den unge er forankret i en ungdomsuddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Fuldfører den unge ikke sin uddannelse, eller bliver den unge ledig inden det fyldte 25. år, kan kontaktpersonordningen genetableres. Målgruppe, der tilbydes en ungeguide i Ikast-Brande Kommune Alle unge fra 8. klasse til 30 år, som modtager støtte fra mere end én afdeling, og som ikke er fast forankret i uddannelse eller job. Ved fast forankret forstås, at der over en tre måneders periode ikke er tegn på, at den unge vil falde fra sin uddannelse eller miste sit job. Hvis der ikke længere er sager i flere afdelinger ved det 18. år, frafalder retten til en ungeguide. For at sikre den bedste overgang tilbydes den unge, at ungeguiden i disse tilfælde kan fortsætte indtil den unge er 18,5 år. Ungeguidens opgaver Ungeguidens overordnede opgave er at følge og støtte den unge frem mod fastholdelse i uddannelse eller job. For at løse denne overordnede opgave har ungeguiden nogle delopgaver, som alene involverer ungeguiden og den unge: Ungeguiden hjælper den unge med at samle trådene og guider den unge Ungeguiden har støttende og motiverende samtaler med den unge med henblik på at finde og fastholde et realistisk uddannelses- eller jobmæssigt mål Ungeguiden besvarer den unges spørgsmål om uddannelse og job (SU, økonomi, transport osv.) Ungeguiden hjælper den unge med at lave jobansøgninger, CV o. lign Ungeguide er i hyppig kontakt med den unge (mindst én gang i måneden) Samt nogle delopgaver, der også involverer de andre kommunale afdelinger, som den unge har sager i: Ungeguiden holder sig orienteret om, hvilke kommunale afdelinger, den unge i øvrigt modtager støtte fra Ungeguiden faciliterer, at den unges planer i forskellige afdelinger alle støtter op om målet i den til en hver tid opdaterede uddannelsesplan Ungeguiden sætter sig ind i problemstillinger, der udfordrer den unge ift. at nå sit uddannelses- eller jobmæssige mål Ungeguiden holder sig orienteret om, hvad den unge er i gang med (uddannelseshistorik, fagligt niveau, mødestabilitet, misbrug o. lign.) Ungeguiden deltager på alle kommunale møder (herunder skole) om og med den unge samt på eksterne møder, hvor det findes relevant 15

17 Ungeguiden samarbejder med den unge og relevante kommunale afdelinger om at finde relevante aktiviteter, der kan hjælpe den unge til at nå sit uddannelses- eller jobmæssige mål Ungeguiden har mulighed for at gøre brug af principper for tværgående koordinerende møder med henblik på at indkalde andre fagområder til et møde, hvor der kan findes relevante indsatser, der kan hjælpe den unge til at realisere sit uddannelses- eller jobmæssige mål 3 Ungeguiden tager kontakt til den unge og relevante kommunale afdelinger, hvis ungeguiden vurderer, at målet om uddannelse og job er i fare Hvad er ikke ungeguidens opgave At være forældrenes eller hele familiens kontakt til kommunen. Det er den unges guide, som den unge kan bruge. Når den unge er fyldt 18. år er det kun i særlige tilfælde, at det er forældrene, som ungeguiden er i kontakt med. At udføre socialpædagogisk støtte eller varetage mentorfunktioner såsom morgenvækning o. lign. Ungeguidens syn på de unge Det er ungeguidens overbevisning, at unge ønsker, at blive set, hørt og anerkendt at blive respekteret og mødt med ligeværd at være en del af et fællesskab at være noget for andre Ungeguiden har derfor en nysgerrig og undersøgende tilgang til den unge fokus på at finde løsningerne sammen med den unge fokus på den unges muligheder og potentialer fokus på at skabe løsninger i netværket Hvem er ungeguiden For grundskoleelever, der tilbydes en ungeguide, er denne som udgangspunkt en UU-vejleder. Hvis den unge fortsat har brug for en ungeguide efter det 18. år, får den unge som udgangspunkt tilknyttet en ny ungeguide. Den oprindelige ungeguide kan dog fortsætte efter det 18. år såfremt dette vurderes at være hensigtsmæssigt for den unge. Skal der tilknyttes en ny ungeguide sker dette, når den unge er 17,5 år, den tidligere ungeguide overlapper og overleverer således indtil den unge fylder 18 år. Når unge, der er fyldt 18 år, første gang tilbydes en ungeguide, er dette som udgangspunkt en UU-rådgiver. Hvis en ung, der er fyldt 18 år, som tidligere har haft en ungeguide, på ny skal tilbydes en ungeguide, er dette ligeledes som udgangspunkt en UU-rådgiver. I nogle tilfælde kan ungeguiden være en anden kommunal medarbejder eller en person i den unges netværk 4, som den unge har en god relation til, og som har de nødvendige kompetencer. Det er til hver en tid UU s opgave at vurdere, om ungeguiden skal findes blandt UU-medarbejderne eller om en anden har bedre forudsætninger for at hjælpe den unge med at nå sine uddannelses- eller jobmæssige mål. Boks 2: UU-vejledere og -rådgivere UU-vejlederne, der som udgangspunkt er ungeguide for unge under 18. år, er ansat ved Unge og Uddannelse (UU) og varetager uddannelsesvejledning i grundskolen, kommunens 10. klassecenter samt uddannelsesvejledning af årige. UU-rådgiverne, der som udgangspunkt er ungeguide for unge over 18. år, er ligeledes ansat i UU. De varetager jobcenterets funktioner i forhold til de årige, hvilket eksempelvis er vejledning, aktivitetstilbud og udbetaling af ydelser. 3 Principperne findes på intranettet: Principperne gælder pt. for hele direktørområdet Sundhed, Omsorg og Arbejdsmarked samt Børne- og Familieafdelingen. For at ungeguiden skal kunne løse sin opgave, anbefales det, at principperne også bredes ud til Skoleafdelingen. 4 Private såvel som professionelle netværk 16