Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH)

Transkript

1 Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) Balancen mellem arbejds- og privatlivet Annette Wethje Vilhelm Borg Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet,

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Konklusion Materiale og metode Undersøgelsens population Spørgeskemaet Opbygning af skalaer Dataanalyse Statistiske begreber Metodiske problemstillinger Resultater Køn, alder, civilstand og børn Ansættelsesvilkår Afdelingstyper Kvaliteten af søvn og oplevet udhvilethed Tilfredsheden med det psykiske arbejdsmiljø Sammenhæng med dimensioner i det psykosociale arbejdsmiljø Intention om jobskifte Sygefravær Diskussion Køn, alder, civilstand og børn Ansættelsesvilkår Kvaliteten af søvn og oplevet udhvilethed Det psykosociale arbejdsmiljø Intention om jobskifte Sygefravær Initiativer for at sikre høj kvalitet af relationen mellem arbejds- og privatlivet

3 1. Indledning Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred er en stor undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø, som Dansk Sygeplejeråd (DSR) udfører i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). Den første elektroniske rapport med resultater fra undersøgelsen udkom i april 2003 og kan læses på DSR s hjemmeside under arbejdsmiljø. Rapporten fra april omhandler emner som sygefravær, intentioner om jobskifte samt intentioner om ophør fra arbejdsmarkedet. På DSR s hovedbestyrelsesmøde i juni 2003 udtrykte Hovedbestyrelsen ønske om, at nærværende rapport skulle omhandle balancen mellem arbejds- og privatlivet. Hovedbestyrelsens medlemmer får ofte tilbagemeldinger fra sygeplejersker om, at de oplever en forjaget hverdag, hvor det er vanskeligt at få arbejds- og privatlivet til at hænge sammen. Det er derfor essentielt at få afklaret, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet som kan have betydning for, at sygeplejersker har overskud til både et arbejdsliv og et familie/fritidsliv. I flere sammenhænge tales om familievenlige arbejdspladser. Det handler blandt andet - men ikke kun - om at skabe bedre vilkår for småbørnsforældre på arbejdspladserne. I relation til familievenlige arbejdspladser indgår begrebet det hele menneske. At opfatte mennesker som hele mennesker er at acceptere, at de har et liv uden for arbejdstiden, som har stor betydning for dem. Det kan være som fodboldtræner, som mor eller som ægtefælle. Der er vigtigt at slå fast, at det hele menneske kan være en nyansat medarbejder uden børn med et aktivt fritidsliv eller en 55-årig medarbejder, hvis største ønske er at få en fredfyldt eftermiddag i skoven i ny og næ. Det handler altså langt fra kun om småbørnsfamilier. Den anden side af mønten er den effektive og udviklende arbejdsplads, der først og fremmest skal sikre patienterne/borgerne den service, de fortjener og betaler for. Balancen mellem den enkelte medarbejder og den arbejdsplads han eller hun er ansat på, findes naturligvis beskrevet i forskellige regelsæt; men det er en af grundtankerne i en politik om familievenlige arbejdspladser, at den lokale virksomhedskultur, hvoraf reglerne kun udgør en mindre del, har stor betydning. Om det vil lykkes at arbejde med familievenlige arbejdspladser handler bl.a. om graden af åbenhed og gensidig respekt mellem ledelsen og de ansatte på arbejdspladsen. Denne rapport omhandler, som nævnt, emnet balancen mellem arbejds- og privatlivet, hvor der ses på, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet og hvilke sociale baggrundsfaktorer som kan have betydning for, hvordan sygeplejersker oplever balancen mellem arbejds- og familie/fritidslivet. Desuden analyseres, hvordan sygeplejerskernes reaktionsmønster er i relation til søvnkvalitet og oplevet udhvilethed samt sygefravær og intention om jobskifte. 3

4 Resultaterne i denne rapport er bygget op om nedenstående model, der viser undersøgelsens kerneelementer: Baggrundsoplysninger: * Alder, køn * Stilling * Ansættelsesvilkår * Arbejdsområde * Samlivsforhold og børn Balancen mellem arbejds- og privatlivet Reaktioner: * Søvnkvalitet * Udhvilethed * Jobskifte * Sygefravær Psykiske arbejdsmiljø Figur 1. Model for arbejdsmiljøundersøgelsen med undersøgelsens kerneelementer: Baggrundsoplysninger, balancen mellem arbejds- og privatlivet og reaktioner.pilene illustrerer antagelsen om årsagsforholdene. Stiplingen af pilene illustrerer, at der i denne rapport ikke er analyser af alle de viste sammenhænge. Vi antager med udgangspunkt i modellen (fig. 1), at kvaliteten af det psykiske arbejdsmiljø, og forskellige baggrundsvariable herunder ansættelsesvilkår har betydning for sygeplejerskernes oplevelse af balancen mellem arbejds- og privatlivet. Desuden, at oplevelsen af balancen mellem arbejds- og privatlivet har betydning for den enkeltes søvnkvalitet og oplevet udhvilethed samt intention om jobskifte og sygefravær. Vi antager også, at der er sammenhæng mellem på den ene side baggrundsoplysningerne og psykisk arbejdsmiljø og på den anden side reaktionerne fx jobskifte og sygefravær (de stiplede pile). Der vil i denne rapport kun blive vist resultater for nogle af relationerne i forhold til de stiplede pile. Der henvises til rapporten fra april 2003, hvor der er vist sammenhæng mellem på den ene side arbejdsområde, vagttype og psykisk arbejdsmiljø og på den anden side jobskifte og sygefravær. 2. Konklusion Denne rapport omhandler emnet balancen mellem arbejds- og privatlivet, hvor der er set på hvordan forskellige grupper af sygeplejersker oplever kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet (Kva-AogP) og kvaliteten af relationen til børn (Kva-Børn). Kva-AogP omhandler spørgsmål, der er relateret til arbejdslivet, mens Kva-Børn omhandler spørgsmål, der primært er relateret til familielivet (bilag 1). Desuden analyseres, hvordan sygeplejerskerne reagerer, når de oplever henholdsvis lav og god Kva-AogP i forhold til søvnkvalitet og oplevet udhvilethed samt sygefravær og intention om jobskifte. 4

5 Gruppen af sygeplejersker svarer hyppigere negativt på spørgsmålet om de oplever konflikt mellem arbejde og privatlivet (43 %) end deltagerne i SARA-projektet 1 (20 %). På spørgsmålet om det ville være lettere at have både arbejde og privatliv, hvis de selv havde større indflydelse på, hvornår deres arbejdstid skulle ligge svarer gruppen af sygeplejersker (57 %) også hyppigere negativt på spørgsmålet end deltagerne i SARA-projektet (36 %). I forhold til spørgsmålet Føler du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over dit privatliv er der ikke den store forskel mellem gruppen af sygeplejersker ( %) og deltagerne i SARA-projektet (33 %). At sygeplejersker hyppigere end andre oplever, om der er konflikt mellem arbejds- og privatlivet, samt om det ville være lettere at have både arbejdsliv og privatliv, hvis de havde større indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelsen indikerer, at det er vigtigt, at arbejdspladserne sikrer, at sygeplejerskerne har indflydelse på egen arbejdstidstilrettelæggelse, så der bliver en bedre balance mellem arbejdet og privatlivet. Sammenlignes de forskellige grupper af sygeplejersker ses, at gruppen af sygeplejersker er dem, som oplever Kva-AogP lavest, og at sygeplejersker med specialistfunktion og de overordnede ledere er dem, der oplever Kva-børn lavest. Der er set på, om der er faktorer i henholdsvis privat- og arbejdslivet, som påvirker oplevelsen af Kva-AogP og Kva-børn. I disse analyser indgår to grupper: sygeplejersker, som er sygeplejersker og sygeplejersker med specialistfunktion samt ledere, som er de tre ledergrupper. Det ser ud til, at alder og antal børn har betydning for oplevelsen af Kva-AogP. Sygeplejersker over 40 år oplever højere Kva-AogP uanset om de har børn eller ej, mens både sygeplejersker og ledere oplever lavere Kva-AogP, når de har hjemmeboende børn under 15 år sammenlignet med dem, der ikke har børn. I forhold til arbejdslivet ser det ud til, at mer-/overarbejde blandt sygeplejersker har en væsentlig betydning for oplevelsen af Kva-AogP og Kva-Børn, mens om de har bijob eller ej ikke påvirker oplevelsen af kvaliteten. Kva-AogP er højest for dem, der ikke har mer-/overarbejde, mens Kva-Børn er højest for dem, der har mindre end 5 timers mer-/overarbejde. Det ser således ud til, at Kva-AogP er mere påvirkelig af antal mer-/overtimer end oplevelsen af Kva-Børn. Problemstillingen er måske ikke helt så entydig, da analyserne er foretaget isoleret i forhold til ansættelseskvote og mer-/overarbejde. Man kan derfor ikke på baggrund af de viste resultater vurdere Kva-AogP for den samlede arbejdstid. Men man kan med stor sikkerhed sige, at mer-/overarbejde nedsætter oplevelsen af både Kva-AogP og Kva-Børn. 1 I SARA-projektet deltager 979 personer fra sundhedssektoren og 2031 personer fra andre virksomheder (bilag 8). 5

6 Når bijob ikke har betydning for størrelsen af hverken Kva-AogP og Kva-Børn, så er det formentlig fordi, sygeplejerskerne selv har valg dette, og at de netop her har mulighed for at tilrettelægge egen arbejdstid. I forhold til ansættelseskvoten så er Kva-Børn højest blandt sygeplejersker, der er ansat (kvote) til at arbejde mindre end 37 timer om ugen, mens Kva-AogP blandt sygeplejersker med børn ikke er afhængig af ansættelseskvoten. Blandt sygeplejersker uden børn er Kva-AogP højest for dem, der arbejder mindre end 25 timer om ugen. Det viser sig, at sygeplejersker som arbejder mindre end 25 timer om ugen, primært er dem, der vanligvis arbejder i aften- og nattevagter. Ser vi på vagtarbejdet blandt sygeplejerskerne, så er Kva-AogP lavere for dem, der arbejder i aftenvagt samt i 2- og 3-holdsskift sammenlignet med dem, der arbejder om dagen. Sygeplejersker i aftenvagt samt 2- og 3-holdsskift oplever desuden hyppigere sammenlignet med dag- og nattevagter, at de ikke har tilstrækkelig indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelsen, hvilket kan være en årsag til, at aftenvagterne og skiftarbejderne har en lavere Kva-AogP. Kva-Børn er højere blandt dem, der arbejder i aften- og nattevagt, og lavere for dem der arbejder i 3-holdsskift. Når Kva-Børn er højere for aften- og nattevagterne skyldes det formentlig, at disse sygeplejersker har tilrettelagt livet med deres børn, således at de kan være sammen med børnene om dagen, hvorved hverdagslivet i forhold til børnene bedre hænger sammen. Kva-AogP er højere blandt sygeplejersker på ambulatorier/korttidsafsnit/dagklinikker, røntgen- og operationsafdelinger, mens Kva-AogP er lavere på børne-, medicinsk- og intensivafdelinger sammenlignet med Kva-AogP for alle sygeplejersker. Hvis man kun analyserer på de sygeplejersker, som har dagvagt, så er det de samme afdelinger, som har henholdsvis en højere eller en lavere Kva-AogP. Men ser man på, hvordan antal mer-/overtimer fordeler sig på de nævnte afdelinger, så er der forholdsvis flere sygeplejersker, som slet ikke har mer-/overtimer på ambulatorier/ korttidsafsnit/ dagklinikker, røntgen- og operationsafdelinger. Det ser således ud til, at antallet af mer-/overtimer er den faktor, der har betydning for oplevelsen af Kva-AogP og ikke om man har vagtarbejde. Det psykiske arbejdsmiljø ser ligeledes ud til at have stor betydning for oplevelsen af Kva- AogP, da der ses en meget stor forskel på Kva-AogP mellem de meget tilfredse og de meget utilfredse. For både sygeplejerskerne og lederne ses, at jo mere tilfredse de er med det psykiske arbejdsmiljø, jo højere oplever de Kva-AogP. Det modsatte kunne også være tilfældet, nemlig at når de oplever høj Kva-AogP, er de også mere tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø. Høje kvantitative krav og høje emotionelle krav har for både sygeplejersker og ledere stor betydning for oplevelsen af lav Kva-AogP. Når de oplever høje kvantitative krav (arbejdspres og arbejdsmængde) i arbejdet, har det formentlig den konsekvens, at de ikke har tilstrækkelig energi til privatlivet og dermed oplever lav Kva-AogP. Når sygeplejersker og ledere med høje emotionelle krav oplever lav Kva-AogP, så skyldes det formentlig, at de tænker over ar- 6

7 bejdet, også når de kommer hjem, måske fordi de ikke har fået diskuteret de vanskelige problemstillinger på arbejdspladsen. Dette understøttes af, at også sygeplejersker med lav social støtte i arbejdet har lav Kva-AogP. Der er set på, hvordan sygeplejersker og ledere reagerer i forhold til søvnkvalitet og oplevet udhvilethed samt intention om jobskifte og sygefravær, når de henholdsvis oplever god og lav Kva-AogP. Sygeplejersker, som er 40 år og derover, har en bedre søvnkvalitet end dem, der er yngre, men hvis de har børn er søvnkvaliteten først bedre, når de er 50 år og derover. Sygeplejerskers oplevet udhvilethed er derimod ikke aldersbestemt, men den er nedsat for dem, der har natarbejde samt 2- og 3-holdsskift. Fænomenerne søvnkvalitet og oplevet udhvilethed har kun en moderat indbyrdes sammenhæng. Man kan således ikke forudsætte, at hvis man har god søvnkvalitet, så føler man sig også bedre udhvilet. Når sygeplejersker og ledere oplever god Kva-AogP, er der henholdsvis 51% og 56%, som ikke har intention om jobskifte, mens der kun er henholdsvis 20% og 23% blandt dem, der oplever lav Kva-AogP. Der er således en markant forskel i intention om jobskifte mellem dem, der oplever god og lav Kva-AogP. Blandt dem, der oplever lav Kva-AogP, er der flere, som enten overvejer, har konkrete planer eller har søgt andet arbejde sammenlignet med dem, der oplever god Kva-AogP. Det ser således ud til, at når sygeplejersker og ledere oplever god Kva-AogP er det med til at fastholde dem i nuværende job, mens der blandt sygeplejersker med lav Kva-AogP, er flere, som har intention om jobskifte. Blandt sygeplejersker med lav Kva-AogP er der flere, som begrunder intention om jobskifte med uhensigtsmæssige arbejdstider, arbejdet er for krævende, for lidt udvikling og indflydelse, end når de oplever god Kva-AogP. Blandt sygeplejersker med god Kva-AogP, er der flere, som begrunder intention om jobskifte med ønsker om udviklingsmuligheder eller at de blot har lyst til noget andet. Det ser således ud til, at de negative begrundelser for intention om jobskifte fx uhensigtsmæssige arbejdstider hænger sammen med oplevelsen af lav Kva-AogP, mens de positive begrundelser for jobskifte fx ønsker udviklingsmuligheder hænger sammen med oplevelsen af god Kva-AogP. Både sygeplejersker og ledere, som oplever god frem for lav Kva-AogP, har lavere sygefravær. Der vil på årsbasis være en gennemsnitlig forskel i sygefraværsdagene på henholdsvis 3 og 4½ sygefraværsdage pr. ansat. Initiativer, som kan sikre høj Kva-AogP, handler om reel indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelsen samt reduktion af mer-/overarbejde. I relation til det psykiske arbejdsmiljø bør der især være fokus på reduktion af belastningerne bl.a. gennem faglig sparring og social støtte i arbejdet. Til gengæld vil færre sygeplejersker have intention om jobskifte, hvorved der spa- 7

8 res ressourcer til introduktion og oplæring af nyt personale. Sygeplejersker som er tilfredse med deres psykiske arbejdsmiljø oplever en bedre Kva-AogP og har desuden færre sygefraværsdage. 3. Materiale og metode Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er udsendt til 6043 aktive sygeplejersker i Danmark. Der er foretaget en tilfældig udvælgelse blandt de aktive medlemmer fra DSR s medlemsregister pr. 08. februar 2002 inden for sygehusområdet, primærområdet og uddannelsesområdet samt blandt sygeplejestuderende i klinisk undervisning. Repræsentativiteten afspejler medlemmernes fordeling med hensyn til alder, køn, geografi (amtskredse) og arbejdsområde. Undersøgelsen er planlagt som et forløbsstudie. Den første spørgerunde fra marts 2002 danner baseline målingerne. Dataindsamlingen er foretaget fra marts til og med juni Der blev efter fire uger udsendt et brev med en påmindelse til de sygeplejersker, der ikke svarede ved første udsendelse. Til restgruppen blev udsendt endnu en påmindelse samt et nyt spørgeskema. Denne procedure bragte det samlede antal besvarede og returnerede spørgeskemaer op på 4559, hvilket svarer til en samlet besvarelsesprocent på 76,2 %. DSR har stået for den primære udsendelse af spørgeskemaet. Herefter har AMI stået for rykkerproceduren og rensning af data. Indtastning af data er foretaget af et tastebureau. Den enkelte besvarelse kan identificeres via det selvoplyste personnummer. De data, som kan henføres direkte til personerne opbevares på AMI. DSR har modtaget et anonymiseret datasæt. Undersøgelsen er anmeldt til Datatilsynet, og hver enkelt deltager har for at kunne deltage i undersøgelsen udfyldt en samtykkeerklæring. Undersøgelsen har i dataindsamlingsperioden været omtalt i Tidsskrift for Sygeplejersker og DSR-arbejdsmiljøinformation med henblik på at motivere og opfordre de udvalgte sygeplejersker til at besvare spørgeskemaet. 8

9 3.1. Undersøgelsens population Svarpersonernes repræsentativitet med hensyn til køn, alder og sektor fremgår af tabel 1. Tabel 1. Fordelingen af deltagere på sektor, køn og alder i stikprøven og blandt svarpersonerne. Stikprøven Svarpersonerne Antal Procent Antal Procent Sektor: Sygehus Primær Sygeplejelærer Studerende Uoplyst ,6 28,3 3,4 1, ,9 26,7 2,7 1,2 4,6 Aldersgrupper: år -39 år år år 60+ år Uoplyst ,4 29,0 35,2 21,3 3, ,5 26,7 36,2 22,0 3,8 1,9 Køn: kvinder mænd Uoplyst ,9 3, ,2 2,9 0,9 Total: Af tabel 1 ses, at procentfordelingen på sektor, alder og køn blandt svarpersonerne stort set er overensstemmende med sektor-, alders- og kønsfordelingen i stikprøven Spørgeskemaet Ved udvikling af spørgeskemaet har der været lagt vægt på at vælge spørgsmål, som har været anvendt i andre undersøgelser, således at det vil være muligt at sammenligne resultaterne fra denne arbejdsmiljøundersøgelse med andre undersøgelser. Den konkrete udformning af spørgeskemaet er foretaget efter en pilotafprøvning. Derudover har skemaet være til høring blandt forskellige aktører, som i hverdagen har arbejdsmiljø som fokusområde. Det endelige spørgeskema indeholder 94 spørgsmål, hvoraf mange indeholder delspørgsmål. Det totale datasæt indeholder 3 variable. Det psykosociale arbejdsmiljø undersøges ved hjælp af en række spørgsmål fra AMI s psykosociale spørgeskema. Spørgsmålene vedr. det psykosociale arbejdsmiljø, Kva-AogP og Kva- Børn samt kvaliteten af søvn og oplevet udhvilethed er kombineret til en række skalaer. Hver skala indeholder besvarelser fra mellem 2 og 5 spørgsmål. Skalaerne har måleenheden fra 0 til 0 point. Hvis man scorer 0 på fx skalaen indflydelse, er det et udtryk for, at man absolut ikke har indflydelse, mens hvis man scorer 0, oplever man meget høj grad af indflydelse. 9

10 3.3. Opbygning af skalaer I opbygningen af de fire nye skalaer: Kva-AogP og Kva-Børn samt søvnkvalitet og oplevet udhvilethed er der foretaget faktoranalyser for at sikre, at de forskellige spørgsmål er egnet til at indgå i de respektive skalaer. Faktoranalyse resultater fortæller, i hvor høj grad spørgsmål er sammenhængende med en eller mere end en faktor. Hvis alfa-værdien er høj, er sammenhænge mellem enkelt-items høje. En værdi på 0.00 betyder, at der ikke er en nogen god sammenhæng, mens en værdi på 1.00 betyder, at der er en entydig positiv sammenhæng. Man siger i almindelighed, at alfa skal være cirka 0.70, hvis der er tale om en skala, hvor de forskellige items skal måle den samme latente egenskab. Faktoranalyserne gav følgende alfa-værdier på de respektive skalaer: 0.64, 0.76, 0.64 og Disse alfa-værdier ligger i nærheden af 0.70, hvilket betyder at de konstruerede skalaer er egnede til at arbejde videre med Dataanalyse I de beskrivende dele af resultaterne anvendes gennemsnitsberegninger (mean) af de forskellige skalaværdier krydstabuleret med forskellige grupperinger som: stillingskategorier, ansættelsesvilkår, sociale baggrundsfaktorer og afdelingstyper. T-test er anvendt til vurdering af, om der er statistisk signifikante forskelle mellem grupperingernes gennemsnitsværdier. I analyserne indgår følgende skalaer (bilag 1 til 3): Kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet (Kva-AogP) Kvaliteten af relationen til børn (Kva-Børn) Søvnkvalitet og oplevet udhvilethed Dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø I analyserne af Kva-Børn indgår kun deltagere, som har hjemmeboende børn under 15 år. I samtlige tabeller og figurer i rapporten er kun medtaget værdier for grupper med mere end 20 deltagere. I de analyser, hvor Kva-AogP og Kva-børn er dikotomiseret, er lav Kva-AogP fra 0 til point og god Kva-AogP større end point. I forhold til Kva-børn er lav Kva-børn fra 0 til 50 point og god Kva-børn større end 50 point. Ved analysen af forklarende faktorer i forhold til Kva-AogP samt Kva-Børn er anvendt logistisk regression. De forklarende psykosociale faktorer er dikotomiseret ved den øverste kvartil, hvor den antagne mest belastede gruppe gives værdien 1, og den øvrige gruppe anvendes som referencegruppe. Alle de relevante forklarende variable er inkluderet i analysen og dernæst ekskluderet trinvis med en signifikansgrænse på p=.. Odds-ratio (OR) anvendes som mål for sammenhæng mellem to variable. Som navnet antyder, er det et forhold (ratio) mellem to odds. Hvis OR for en given gruppe (fx dem med høje kvantitative krav) er større end 1, er der flere af gruppen, der fx oplever en ringere Kva-AogP end i sammenligningsgruppen (dem med lave kvantitative krav). Hvis OR er mindre end 1,

11 er der færre, der har den pågældende oplevelse af kvaliteten. For eksempel betyder en OR på 2.00, at der er dobbelt så mange, der fx oplever lav Kva-AogP end i sammenligningsgruppen Statistiske begreber Standardafvigelsen er et statistisk udtryk, der siger noget om, hvorvidt den undersøgte fordeling af værdier er placeret tæt omkring gennemsnittet eller er spredt over et større område. Jo mindre standardafvigelsen er desto tættere på gennemsnittet er fordelingens værdier og omvendt. Statistisk signifikans er et udtryk, som siger noget om, hvor stor sikkerheden er i det, man udtaler sig om. P-værdi < 0,05 betyder, at der er mindre end 5 % sandsynlighed for at opnå en så stor forskel mellem resultaterne i de to undersøgte grupper alene ved en tilfældighed, hvis nulhypotesen (H0: A=B) er sand. T-test er anvendt til vurdering af, om der er statistisk signifikante forskelle mellem grupperingernes gennemsnitsværdier (mean) Metodiske problemstillinger Når der i rapporten anvendes ordet forklarer, fx at forskellen i sygefraværet kan forklares med Kva-AogP, anvendes dette ord i statistisk forstand, og dokumenterer ikke i sig selv en direkte årsagssammenhæng mellem Kva-AogP som årsag og sygefravær som virkning. Når analyserne eksempelvis viser, at der er en sammenhæng mellem niveauet af Kva-AogP og størrelsen af sygefraværet, kan vi ikke med sikkerhed vide, at virkningen går fra Kva- AogP til sygefravær. En del af sammenhængen kunne også forklares på den måde, at personer, der har meget sygefravær, også oplever en lavere Kva-AogP fx formidlet gennem kollegers og lederes reaktion over sygefraværet. At vi ikke er i stand til at fremkomme med en sikker konklusion om en bestemt årsagssammenhæng skyldes, at disse første resultater i denne forløbsundersøgelse er baseline målinger, hvor både de forklarende faktorer (årsag) og reaktionerne (virkning) er målt på samme tid. Når vi ud fra konstatering af en statistisk sammenhæng foreslår bestemte interventioner i arbejdsmiljøet, går vi stadigvæk ud fra, at det er sandsynligt, at arbejdsmiljøet indeholder potentielle årsager til lav Kva-AogP. Når der iværksættes interventioner for at forbedre fx det psykiske arbejdsmiljø, antager vi derfor, at der vil være en effekt fx forbedring af Kva-AogP. Interventionerne bør organiseres som projekter, der evalueres, således at man på den ene side tester, om interventionen har haft den ønskede effekt, og på den anden side om antagelsen om årsagssammenhænge var korrekt. 11

12 4. Resultater Denne rapport omhandler emnet balancen mellem arbejds- og privatlivet, hvor der ses på, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet og hvilke sociale baggrundsfaktorer som kan have betydning for, hvordan sygeplejersker oplever balancen mellem arbejds- og familie/fritidslivet. Desuden analyseres, hvordan sygeplejerskernes reaktionsmønster er i relation til søvnkvalitet og oplevet udhvilethed samt sygefravær og intention om jobskifte. Deltagerne har besvaret forskellige spørgsmål i relation til: Kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet (Kva-AogP) Kvaliteten af relationen til børn (Kva-Børn) I de to skalaer indgår henholdsvis tre og fire spørgsmål (bilag 1). I de følgende diagrammer ses, hvordan deltagerne inden for forskellige stillingskategorier har besvaret spørgsmålene. I diagrammerne vises kun de to mest negative besvarelser (fx Ja, ofte og Ja, jævnligt). De øvrige resultater og de absolutte tal kan ses i bilag 4. Stillingskategorierne er forkortet på følgende måde: Spl. = sygeplejerske; Spl.spec. = sygeplejerske med specialistfunktion; M-led = mellemleder; O-led = overordnet leder; Ø-led = øverste leder; Sund.pl = sundhedsplejerske; Spl.lærer = sygeplejelærer; Stud. = sygeplejestuderende; Alle = alle deltagere. I forhold til Kva-AogP er der gjort sammenligninger med resultaterne fra SARA-projektet (bilag 8). I diagrammer er denne søjle markeret med SARA. Sker det, at der er konflikt mellem dit arbejde og privatliv, sådan at du helst ville være "begge steder på én gang" Andele i procent Ja, jævnligt Ja, ofte Spl. Spl.spec. O-led M-led Spl.lærer Sund.pl Alle SARA Fig. 2. Andelen inden for de forskellige stillingskategorier, der har svaret Ja, ofte og Ja, jævnligt på spørgsmålet: Sker det, at der er konflikt mellem dit arbejde og privatliv sådan at du helst ville være begge steder på én gang. I diagrammet ses kun de deltagergrupper, hvor antallet er 20 og derover. Supplerende tal kan ses i bilag 4. Sygeplejersker er den gruppe, som hyppigst (43 %) svarer ja, ofte/jævnligt til, om det sker, at der er konflikt mellem arbejde og privatliv, sådan at de helst ville være begge steder 12

13 på én gang. Resultatet er meget nært gennemsnittet for den samlede gruppe (alle), mens mellemlederne, sygeplejelærerne og sundhedsplejerskerne ligger under gennemsnittet. Sammenlignes med resultater fra SARA-projektet, så er andelen blandt sygeplejersker som svarer ja, ofte/jævnligt på spørgsmålet cirka dobbelt så stor som i SARA-projektet (fig. 2). Ville det være lettere at have både arbejde og privatliv, hvis du selv havde større indflydelse på, hvornår din arbejdstid skulle ligge Andele i procent Ja, til en hvis grad Ja, helt sikkert Stud. Spl. Spl.spec. M-led Sund.pl Spl.lærer O-led Alle SARA Fig.3. Andelen inden for de forskellige stillingskategorier, der har svaret Ja, helt sikkert og Ja, til en hvis grad på spørgsmålet: Ville det være lettere at have både arbejde og privatliv, hvis du selv havde større indflydelse på, hvornår din arbejdstid skulle ligge. I diagrammet ses kun de deltagergrupper, hvor antallet er 20 og derover. Supplerende tal kan ses i bilag 4. Sygeplejersker (57 %) og sygeplejestuderende (73 %) er de grupper, som hyppigst svarer ja, helt sikkert/ja, til en hvis grad til, om det ville være lettere at have både arbejde og privatliv, hvis de havde indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Andelen ligger over gennemsnittet for den samlede gruppe (49 %), mens de øvrige grupper ligger under. Sammenlignes med resultater fra SARA-projektet, så er andelen blandt sygeplejersker som svarer ja, helt sikkert/ja, til en hvis grad på spørgsmålet næsten dobbelt så stor som i SARA-projektet (fig. 3). 13

14 A ndele i procent Føler du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over dit privatliv Ja, til en hvis grad Ja, helt sikkert O-led M-led Ø-led Spl.lærer Stud. Spl.spec. Spl. Sund.pl Alle SARA Fig.4. Andelen inden for de forskellige stillingskategorier, der har svaret Ja, helt sikkert og Ja, til en hvis grad på spørgsmålet: Føler du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over dit privatliv. I diagrammet ses kun de deltagergrupper, hvor antallet er 20 og derover. Supplerende tal kan ses i bilag 4. Fig. 4 viser, at ledergrupperne (51-45 %), sygeplejelærerne (44 %) og de studerende (42 %) er dem, som hyppigst svarer ja, helt sikkert/ja, til en hvis grad, om arbejdet tager så meget af deres energi, at det går ud over privatlivet sammenlignet med alle (41 %). Andelen blandt deltagerne i SARA-projektet er 43 %. De næste fire diagrammer (fig. 5 til 8) omhandler kvaliteten af relationen til børn (Kva-Børn). I disse analyser indgår kun deltagere, som har hjemmeboende børn under 15 år. Har du tilstrækkelig tid til hjem og familie Andele i procent I ringe grad I meget ringe grad M-led Spl.spec. Spl. Alle Fig.5. Andelen inden for de forskellige stillingskategorier, der har svaret I meget ringe grad og I ringe grad på spørgsmålet: Har du tilstrækkelig tid til hjem og familie. I diagrammet ses kun de deltagergrupper, hvor antallet er 20 og derover. Supplerende tal kan ses i bilag 4. 14

15 Flest mellemledere (23 %) har svaret i meget ringe grad og i ringe grad til, om de har tilstrækkelig tid til hjem og familie. Andelen ligger over gennemsnittet (17 %) for den samlede gruppe, mens de øvrige er på samme niveau eller ligger under (fig. 5). Føler du dig presset af de krav der stilles til dig hjemme A n dele i procent I høj grad Spl.spec. Spl. M-led Alle I meget høj grad Fig.6. Andelen inden for de forskellige stillingskategorier, der har svaret I meget høj grad og I høj grad på spørgsmålet: Føler du dig presset af de krav det stilles til dig hjemme. I diagrammet ses kun de deltagergrupper, hvor antallet er 20 og derover. Supplerende tal kan ses i bilag 4. Sygeplejersker med specialistfunktion (15 %) er dem, som hyppigst svarer i meget høj grad og i høj grad til, om de er presset af de krav der stilles i hjemmet. Andelen for den samlede gruppe er 14 % (fig. 6). Ville du ønske, at kontakten med dit barn/børn var bedre Andele i procent Spl.spec. M-led Spl. Alle I høj grad I meget høj grad Fig.7. Andelen inden for de forskellige stillingskategorier, der har svaret I meget høj grad og I høj grad på spørgsmålet: Ville du ønske, at kontakten med dit barn/børn var bedre. I diagrammet ses kun de deltagergrupper, hvor antallet er 20 og derover. Supplerende tal kan ses i bilag 4. 15

16 Sygeplejersker med specialistfunktion (16 %) og mellemlederne (13 %) er dem, der hyppigst svarer i meget høj grad og i høj grad til om de ville ønske, at kontakten med deres barn/børn var bedre (fig. 7). I det næste diagram er vist de to mest positive svarmuligheder, da der er ingen eller meget få, der har svaret på de to mest negative svarmuligheder (i ringe grad/i meget ringe grad). Oplever du, at du fungerer godt som forældre A ndele i procent I høj grad I meget høj grad M-led Sund.pl Spl. Spl.spec. O-led Spl.lærer Alle Fig.8. Andelen inden for de forskellige stillingskategorier, der har svaret I meget høj grad og I høj grad på spørgsmålet: Oplever du, at du fungerer godt som forældre? I diagrammet ses kun de deltagergrupper, hvor antallet er 20 og derover. Supplerende tal kan ses i bilag 4. Det er mellemlederne (81 %) og sundhedsplejerskerne (78 %), der hyppigst svarer, om de i meget høj grad og i høj grad oplever at fungere godt som forældre. Andelen for den samlede grupper er 76 % (fig. 8). 16

17 Tabel 2 viser skala-gennemsnittet (mean) på skalaerne Kva-AogP samt Kva-Børn i forskellige stillingskategorier. På hver skala kan man score fra 0 0 point, hvor 0 er absolut højeste kvalitet. Man kan ikke sammenligne gennemsnitsværdier mellem de to skalaer: Kva-AogP med Kva- Børn, da det er vidt forskellige spørgsmål deltagerne har svaret på. Kva-AogP indeholder spørgsmål om arbejdsmæssige relationer, mens Kva-Børn indeholder spørgsmål om familiemæssige relationer. Tabel 2. Skala-gennemsnit (mean) på skalaerne kvalitet af relationen mellem arbejds- og privatlivet samt kvalitet af relationen til børn i forskellige stillingskategorier. Kvaliteten af relationen mellem (til): Stilling Arbejds- og privatlivet Børn Antal Mean Antal Mean Sygeplejerske ,90 # ,57 # Sygeplejerske m/ ,80 * ,12 * specialistfunktion Mellemleder ,55 * ,46 NS Overordnet leder ,18 * 53 58,14 * Øverste leder 47 64,18 * - - Sundhedsplejerske ,69 * 89 64,86 NS Sygeplejelærer ,87 * 57 64,00 NS Sygeplejestuderende 53 47,48 NS Andet 7 59,24 * 62 64,05 NS Alle , ,82 - Missing Total Note: Referencegruppen = #; Statistisk signifikant (p <0,05) = *; Ikke statistisk signifikant = NS. I tabellen ses kun værdier for de stillingsgrupper, hvor deltagerantallet er 20 og derover. Supplerende tal kan ses i bilag 5. Sygeplejersker er den gruppe, som oplever Kva-AogP lavest (49,90) sammenlignet med de øvrige grupper. De sygeplejestuderende har et gennemsnit på 47,48, men det er ikke statistisk signifikant forskelligt fra sygeplejerskerne. I forhold til Kva-Børn er det sygeplejersker med specialistfunktion (62,12) og de overordnede ledere (58,14) sammenlignet med gruppen af sygeplejersker (64,57), der oplever kvaliteten lavest, mens sygeplejelærerne og sundhedsplejerskerne ligger på linie med gruppen af sygeplejersker (tabel 2). De følgende afsnit er beskrivende analyser i relation til sociale baggrundsfaktorer og ansættelsesvilkår. I disse analyser er der foretaget sammenligning af skala-gennemsnittene (mean) inden for forskellige grupperinger. I disse analyser indgår to grupper: SPL, som er sygeplejersker og sygeplejersker med specialistfunktion samt Leder, som er de tre ledergrupper. 17

18 4.1. Køn, alder, civilstand og børn Tabel 3 viser skala-gennemsnittet (mean) for Kva-AogP samt Kva-Børn grupperet i forhold til køn og alder. Tabel 3. Skala-gennemsnit (mean) for kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet samt for kvaliteten af relationen til børn i forhold til køn og alder. Kvaliteten af relationen mellem/til: Arbejds- og privatlivet Børn (mean) (mean) SPL Leder SPL Leder Køn: Kvinde 50,21 # 58, # 64,20 # 61,24 # Mand 53,52 NS 65,43 NS 63,28 NS 70,14 NS Alder: år 44,06 # ,58 # år 43,80 NS 48,98 # 62,75 NS 63,02 # år 52,52 * 55,32 * 65,56 NS 60,66 NS år 58,43 * 64,95 * 63,49 NS år 64,51 * 68,39 * Total 50,32 58,38 64,19 61,50 Antal Note: SPL = Sygeplejersker og sygeplejersker med specialistfunktion, Leder = De tre ledergrupper. Referencegruppen = #; Statistisk signifikant (p <0,05) = *; Ikke statistisk signifikant = NS. I tabellen ses kun værdier for de stillingsgrupper, hvor deltagerantallet er 20 og derover. Supplerende tal kan ses i bilag 6. I tabel 3 ses, at blandt både sygeplejersker og ledere er Kva-AogP samt Kva-Børn ens blandt mænd og kvinder (p< 0.05). Kva-AogP er højere med højere alder, når deltagerne er 40 år og derover (p< 0.05). Når man foretager den samme analyse blandt sygeplejersker uden børn, så er Kva-AogP også højere med højere alder, når deltagerne er 40 år og derover (data ikke vist). I forhold til Kva-Børn er der ingen køns- eller aldersforskelle, hverken blandt sygeplejerskerne eller lederne (p< 0.05). 18

19 I forhold til den familiemæssige situation blandt sygeplejersker viser tabel 4, at kun de, som er aleneboende enker/enkemænd, oplever en højere Kva-AogP sammenlignet med dem, der bor sammen med ægtefælle/samlever. Men når der kontrolleres for alder og børn, så er der ikke længere nogen statistisk forskel (data ikke vist). Tabel 4. Skala-gennemsnit (mean) for kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet samt for kvaliteten af relationen til børn i forhold til civilstand. Bor du fast sammen med en anden? Kvaliteten af relationen mellem (til): Arbejds- og privatlivet (mean) Børn (mean) SPL Ledere SPL Ledere Ja, jeg bor sammen med ægtefælle/samlever 50,27 # 57,93 # 64,57 # 61,39 # Ja, jeg bor sammen med andre end ægtefælle/samlever 47,83 NS 59,26 NS 64,22 NS - - Nej, jeg bor alene Er skilt/separeret/forholdet er opløst 49,05 NS 61,87 NS 57,98 * 64,66 NS Nej, jeg bor alene Er enke/ enkemand 61,76 * 58,80 NS Nej, jeg bor alene 50,27 NS 64,81 NS Note: SPL = Sygeplejersker og sygeplejersker med specialistfunktion, Leder = De tre ledergrupper. Referencegruppen = #; Statistisk signifikant (p <0,05) = *; Ikke statistisk signifikant = NS. I tabellen ses kun værdier for de stillingsgrupper, hvor deltagerantallet er 20 og derover. Supplerende tal kan ses i bilag 7. Kva-Børn blandt sygeplejersker er lavest blandt dem, der bor alene i et opløst parforhold - skilt/separeret (tabel 4). Blandt lederne er Kva-AogP og Kva-Børn ikke påvirket af, om man bor alene eller sammen med andre (tabel 4). 19

20 Tabel 5. Skala-gennemsnit (mean) for kvaliteten af relationen mellem arbejdsog privatlivet samt for kvaliteten af relationen til børn i forhold til antal børn <15 år og <7år. Kvaliteten af relationen mellem (til): Arbejds- og privatlivet (mean) Børn (mean) Antal SPL Ledere SPL Ledere Børn <15 år 0 55,71 # 65,23 # ,72 * 55,21 * 65,88 # 62,09 # 2 46,95 * 48,45 * 64,09 * 61,58 NS 3 43,88 * 46, * 61,85 * 59,68 NS Børn < 7 år 0 54,52 # 61,22 # 66,64 # 63,02 # 1 42,90 * 43,75 * 62,52 * 56,36 * 2 42,51 * 41, * 62,55 * 60,14 NS 3 43,74 * ,48 NS - - Note: SPL = Sygeplejersker og sygeplejersker med specialistfunktion, Leder = De tre ledergrupper. Referencegruppen = #; Statistisk signifikant (p <0,05) = *; Ikke statistisk signifikant = NS. I forhold til kvaliteten af relation til børn er kun medtaget deltagere med børn under 15 år. Desuden ses kun værdier for de stillingsgrupper, hvor deltagerantallet er 20 og derover. Supplerende tal kan ses i bilag 7. Blandt sygeplejerskerne er Kva-AogP og Kva-Børn lavere, hvis man har hjemmeboende børn under 15 år og endnu lavere, hvis der er børn under 7 år (tabel 5). Forskellen er større fra 0 til 1 barn end fra 1 til 2 børn (p< 0,05). For lederne gælder, at Kva-AogP er lavere, hvis man har hjemmeboende børn under 15 år og endnu lavere, hvis der er børn under 7 år (tabel 5). Forskellen er større fra 0 til 1 barn end fra 1 til 2 børn (p< 0,05). Blandt lederne er Kva-Børn lavere, hvis man har ét hjemmeboende barn under 7 år sammenlignet med 0 børn (tabel 5), mens der ikke er forskel på Kva-Børn i forhold til antal børn, når det handler om børn under 15 år. 20

21 4.2. Ansættelsesvilkår Tabel 6 viser, at Kva-AogP blandt sygeplejersker med børn er højest for dem, der ikke har mer-/overarbejde, mens ansættelseskvoten og det at have et bijob ikke påvirker oplevelsen af kvaliteten (p < 0,05). Kva-AogP blandt sygeplejersker uden børn er højest for dem, der er ansat (kvote) til at arbejde mindre end 25 timer om ugen, og blandt dem der ikke har mer-/overarbejde, mens det at have et bijob ikke påvirker oplevelsen af kvaliteten (p < 0,05). Sygeplejersker uden børn med en ansættelseskvote på under 25 timer om ugen, er primært sygeplejersker som vanligvis arbejder i aften- eller nattevagter (data ikke vist). Blandt lederne er Kva-AogP ikke påvirket af om man har bijob eller ej, ens ansættelseskvote eller antallet af mer-/overtimer. Der er umiddelbart forskel på de forskellige gennemsnit, men forskellen er ikke statistisk signifikant (p > 0,05). Tabel 6. Skala-gennemsnit (mean) for kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet samt for kvaliteten af relationen til børn i forhold til ansættelsesvilkårene: Ansættelseskvote, bijob og overtimer. Baggrundsvariable Kvaliteten af relationen mellem (til): Arbejds- og privatlivet (mean) Børn (mean) SPL m/børn SPL u/børn Ledere SPL Ledere Kvote <25 tm 49,88 NS 61,23 * 63,89 NS 71,23 * tm 46,19 NS 56,42 NS 55,80 NS 65,07 * 63,82 NS 37 timer 46,32 # 54,32 # 58,59 # 61, # 61,08 # Bijob Ja 48,50 # 52,48 # 59,16 # 63,90 # 63,65 # Nej 46,21 NS 56,20 NS 58,33 NS 64,23 NS 61,11 NS Mer- og 0 tm 51,81 # 61,84 # 61,04 # 65,31 # 64,75 # overtimer 1-4 tm 43,17 * 52,95 * 59,64 NS 63,78 NS 63,14 NS 5- tm 43,04 * 51,84 * 55,74 NS 61,98 * 59,93 NS tm ,67 NS > 15 tm 38,74 * 48,84 * 57,11 NS 61,29 NS 59,77 NS Alle 46,50-55,69-58,38-64,19-61,50 - Note: SPL = Sygeplejersker og sygeplejersker med specialistfunktion, Leder = De tre ledergrupper. Referencegruppen = #; Statistisk signifikant (p <0,05) = *; Ikke statistisk signifikant = NS. I tabellen ses kun værdier for de stillingsgrupper, hvor deltagerantallet er 20 og derover. Supplerende tal kan ses i bilag 6. Kva-Børn blandt sygeplejersker er højest for dem, der er ansat (kvote) til at arbejde mindre end 37 timer om ugen og for dem, der har mindre end fem timers mer-/overarbejde, mens der ikke er forskel på, om man har et bijob eller ej (tabel 6). Blandt lederne er Kva-Børn ikke påvirket af, om man har bijob eller ej, ens ansættelseskvote eller antallet af mer-/overtimer (tabel 6). 21

22 Figur 9 og tabel 7 viser, at Kva-AogP er lavere for dem, der arbejder i aftenvagt samt i 2- og 3- holdsskift sammenlignet med dem, der arbejder om dagen (p < 0,05), mens der ikke er forskel i relationen for dem, der arbejder om natten (p > 0,05). Dem, der arbejder i 2-holdsskift oplever højere kvalitet af relationen end dem i 3-holdsskift (p < 0,05). Skala-gennemsnit (0-0) Kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet blandt sygeplejersker DAG AFTEN NAT 2-HOLD 3-HOLD Fig. 9. Kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet blandt sygeplejersker i forskellige vagter Mean Tabel 7. Kvaliteten af relationen mellem arbejdsog privatlivet blandt sygeplejersker i forskellige vagter. N Mean Std.Dev. DAG ,05 23,90 # AFTEN ,72 23,94 * NAT , 24,87 NS 2-HOLD ,88 22,58 * 3-HOLD ,04 21,73 * Alle ,29 24,25 Referencegruppen = #; Statistisk signifikant (p< 0,05) = *; Ikke statistisk signifikant = NS Foretages krydstabulering mellem spørgsmålet ville det være lettere at have både arbejde og privatliv, hvis du selv havde større indflydelse på hvornår din arbejdstid ligger og vagttyper ses, at sygeplejersker, som har aftenvagt samt 2- og 3-holdsskift, hyppigere svarer bekræftende sammenlignet med både dag- og nattevagterne (data ikke vist). Skala-gennemsnit (0-0) Kvaliteten i relationen til børn blandt sygeplejersker DAG AFTEN NAT 2-HOLD 3-HOLD Mean Fig.. Kvaliteten af relationen til børn blandt sygeplejersker i forskellige vagter. Tabel 8. Kvaliteten af relationen til børn blandt sygeplejersker i forskellige vagter. N Mean Std. Dev. DAG ,21 17,01 # AFTEN ,17 15,76 * NAT 71 69,34 16,37 * 2-HOLD ,40 16,71 NS 3-HOLD ,14 16,64 * Alle ,18 16,97 Referencegruppen = #; Statistisk signifikant (p< 0,05) = *; Ikke statistisk signifikant = NS Figur og tabel 8 viser, at Kva-Børn er højere for dem, der arbejder i aften- og nattevagt, og lavere for dem der arbejder i 3-holdsskift sammenlignet med dem, der arbejder om dagen (p< 0,05), mens der ikke er forskel i forhold til dem, der arbejder i 2-holdsskift (p > 0,05). 22

23 De næste to tabeller viser relationen mellem vagttyper og lav Kva-AogP samt lav Kva-Børn blandt sygeplejersker. Disse analyser (logistisk regression) er kontrolleret for køn og alder. Tabel 9. Sammenhæng mellem kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet og vagttyper. Lav kvalitet af relationen mellem arbejds- og privatlivet blandt sygeplejersker 95 % grænser Vagttype: OR Nederste Øverste Dagarbejde 1,00 Aftenarbejde 1,54 1,19 1,99 Natarbejde 1,22 0,82 1,80 2-hold 2,15 1,75 2,65 3-hold 2,77 2,26 3,40 Note: OR kontrolleret for alder og køn. Tabel 9 viser, at selvom der kontrolleres for alder og køn, er der flere af dem, som har aftenvagt samt 2- og 3-holdsskift, der oplever lav Kva-AogP. OR er henholdsvis 1.54, 2.15 og Tabel. Sammenhæng mellem kvaliteten af relationen til børn og vagttyper. Lav kvalitet af relationen til børn 95 % grænser Vagttype: OR Nederste Øverste Dagarbejde 1,00 Aftenarbejde 0,65 0,47 0,90 Natarbejde 1,01 0,65 1,58 2-hold 0,95 0,74 1,22 3-hold 0,97 0,76 1,23 Note: OR kontrolleret for alder og køn. Tabel viser, at når der kontrolleres for alder og køn, så er der færre sygeplejersker i aftenvagt (OR= 0,65), som oplever lav Kva-Børn (p< 0,05), mens der ikke er forskelle i Kva-Børn for de øvrige vagttyper sammenlignet med dem, der har dagvagt (p> 0,05). 23

24 4.3. Afdelingstyper Figur 11 viser, at Kva-AogP er højere blandt sygeplejersker på behandlingsafdelinger (fx ambulatorier, røntgen og operation) og i primær sektoren (hjemmeplejen og plejehjem), mens Kva-AogP er lavere på sengeafdelinger sammenlignet med Kva-AogP for alle sygeplejersker. Skala-gennemsnit (0-0) Kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet blandt sygeplejersker Amb/kort/dag Rtg OP OP/amb Integr. ordn. Anæst. Lokal-psyk. Plejehjem Hj.pl. Opvågn. Anden beh.afd. Onko Psyk. Med/kir Skade Kir. Modtage Børn Med. ITA Mean Alle Fig. 11. Kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet blandt sygeplejersker på forskellige typer af afdelinger. Mean = skala-gennemsnitsværdien. Alle = skala-gennemsnittet for den samlede gruppe af sygeplejersker. Når anden behandlingsafdeling vælges som referencegruppe (den afdelingstype, som har næsten samme kvalitetsniveau som den samlede gruppe af sygeplejersker), så oplever ansatte på amb/kort/dagklinikker, røntgen- og operationsafdelinger en højere Kva-AogP, mens ansatte på børne-, medicinske- og intensivafdelinger (ITA) oplever en lavere kvalitet (p < 0.05). Udføres analysen blandt dem, som kun har dagvagt (N= 1561), så er der stadig forskel på oplevelsen af Kva-AogP blandt de ansatte på de nævnte afdelinger sammenlignet med anden behandlingsafdeling, bortset fra på røntgenafdelingerne (data ikke vist). Ser man på, hvordan antal mer-/overtimer fordeler sig på de forskellige afdelinger, så er andelen af sygeplejersker, som slet ikke har mer-/overtimer, større på amb/kort/dagklinikkerne, røntgen- og operationsafdelingerne sammenlignet med andelen for samtlige afdelinger. 24

25 4.4. Kvaliteten af søvn og oplevet udhvilethed Den næste tabel viser den gennemsnitlige skala-værdi (mean) på skalaen for søvnkvalitet og oplevet udhvilethed i forhold til alder og de to overordnede stillingsgrupper. Tabel 11. Gennemsnitlig skalaværdi (mean)på skalaen for kvaliteten af søvn og oplevet udhvilethed i forhold til alder. Kvaliteten af: Alder Søvn (mean) Udhvilethed (mean) SPL Leder SPL Leder år 84,61 # ,80 # år 83,88 NS 84,09 # 64,16 NS 64,06 # år 82,24 * 81,92 NS 68,34 * 72,16 * år 74,60 * 76,85 * 72,39 * 75,24 * 60+ år 75,28 * 81,32 NS 76,33 * 77,01 * Total 81,32 80,48 67,67 72,33 Antal Note: SPL = sygeplejersker og sygeplejersker med specialistfunktion; Leder = de tre ledergrupper. Tabel 11 viser for sygeplejerskers vedkommende, at søvnkvaliteten er faldende med højere alder fra de er 40 år og derover sammenlignet med de årige. Forskellen i søvnkvaliteten er dog større fra til årige end fra til årige. Søvnkvaliteten blandt lederne er lavere for de årige sammenlignet med de -39 årige. Kvaliteten af oplevet udhvilethed er derimod højere med højere alder både blandt sygeplejerskerne og lederne fra de er 40 år og derover sammenlignet med referencegruppen. Foretages analysen blandt sygeplejersker uden børn og fortsat med de årige som referencegruppe, så er der først et fald i søvnkvaliteten, når sygeplejerskerne er 50 år, mens kvaliteten af oplevet udhvilethed fortsat er højere med højere alder, når sygeplejerskerne er 40 år (data ikke vist). Tabel 12. Sammenhæng mellem søvnkvalitet og vagttyper blandt sygeplejersker. Nedsat søvnkvalitet 95 % grænser Vagttype OR Nederste Øverste Dagarbejde 1,00 Aftenarbejde 0,89 0,67 1,19 Natarbejde 1,09 0,73 1,63 2-hold 1,18 0,93 1,48 3-hold 1,24 0,98 1,57 Note: OR kontrolleret for køn og alder Tabel 12 viser, at kontrolleres for køn og alder, er der ikke forskel mellem de forskellige vagttyper på oplevelsen af lav søvnkvalitet. Der er en tendens til, at der er flere i 3-holdsskift som 25

26 oplever lav søvnkvalitet sammenlignet med dem i dagvagt (forskellen er tæt på at være statistisk signifikant). Tabel 13. Sammenhæng mellem oplevet udhvilethed og vagttyper blandt sygeplejersker. Nedsat udhvilethed 95 % grænser Vagttype: OR Nederste Øverste Dagarbejde 1,00 Aftenarbejde 1,27 0,98 1,65 Natarbejde 1,66 1,15 2,41 2-hold 1,48 1,20 1,84 3-hold 1,41 1,14 1,74 Note: OR kontrolleret for køn og alder Tabel 13 viser, at selv når der kontrolleres for køn og alder, er der flere sygeplejersker med natarbejde samt 2- og 3-holdsskift, som oplever nedsat udhvilethed, sammenlignet med sygeplejersker med dagarbejde. Det ser ikke ud til, at der er sammenhæng mellem søvnkvalitet og oplevet udhvilethed. Der er en moderat korrelation, da korrelationskoefficienten kun er på omtrent 0,3 (p < 0.05). Den skal være omkring 0,6, før man kan sige, at der er en sammenhæng (data ikke vist). De næste resultater omhandler kun Kva-AogP. Dette har vi valgt for at lette overskueligheden. Der er udført analyser i forhold til Kva-Børn, og disse resultater går i samme retning som Kva-AogP. 26

27 Vi har set på søvnkvaliteten og oplevelsen af udhvilethed i relation til vurderingen af Kva- AogP. Skala-gennemsnit for søvnkvalitet Kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet og søvnkvalitet SPL Ledere Kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet Lav Kva-AogP God Kva-AogP Fig. 12. Kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet og søvnkvalitet blandt sygeplejersker og ledere. Fig. 12 viser, at for både sygeplejerskerne og lederne er skala-gennemsnittet for søvnkvalitet lavere, når der opleves lav Kva-AogP (p<0,05). Der ses en forskel i søvnkvaliteten, mellem dem som oplever lav og høj Kva-AogP. Forskellen blandt sygeplejersker er 5 point og blandt lederne 7 point. Forskellen kan betegnes som lille. Skala-gennemsnit for udhvilethed Kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet og udhvilethed SPL Ledere 76 Kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet Lav Kva-AogP God Kva-AogP Fig. 13. Oplevet udhvilethed (mean) og kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatlivet blandt sygeplejersker og ledere. 27