Prædiken til Seksagesima søndag d. 3. februar 2013, Lemvig Bykirke og Herning Bykirke Tekster: Es 55, 6-11; Mark 4,1-20.

Transkript

1 Prædiken til Seksagesima søndag d. 3. februar 2013, Lemvig Bykirke og Herning Bykirke Tekster: Es 55, 6-11; Mark 4,1-20. Jesus gav sig igen til at undervise nede ved s en. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på s en, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem: "H r her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom h jt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold." Og han sagde: "Den, der har rer at h re med, skal h re!" Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem: "Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal h re og h re, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse." Og han sagde til dem: "Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har h rt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har h rt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forf lgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har h rt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der h rer ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold."

2 Esajas blev kaldet til at være profet for Herren. Det skete i Kong Uzzajas dødsår fortælles det i det sjette kapitel i Esajas s bog, dvs. cirka 740 år før Kristi fødsel. I et syn så han Herren sidde på en højt ophøjet trone med et slæb der fyldte hele templet. Den hellige almægtige Gud, meget mægtigere end selv den mægtigste konge eller dronning eller prinsgemal for den sags skyld. Der stod serafer omkring ham og de råbte så højt til hinanden at dørene var ved at falde af og hele templet blev fyldt med røg. Midt i alt det stod Esajas og bævede og tænkte på, hvordan han dog skulle undslippe, for han var sikker på at hans sidste time var kommet Han var jo blot et menneske, en synder i den hellige Guds nærhed. Men så kommer én af seraferne og med et stykke gloende kul fra alteret rører han Esajas mund og på den måde får han Guds tilgivelse, så han kan være i Guds nærhed.

3 Og så taler Gud til ham: Hvem skal jeg sende, hvem vil gå bud for os? Hvordan Esajas får mod til at svare er ikke til at forstå, men det gør han og han stiller sig til rådighed. Han stak ikke af som Jonas eller følte sig for ung som Jeremias. Han sagde blot: Her er jeg, send mig. Mon ikke Esajas mange gange har tænkt tilbage på den begivenhed, hans omvendelse, hans begyndelse som profet. Og han har sikkert tænkt på, hvordan han med forventning stod og ventede på det budskab, som han skulle gå med. Han kendte sit folk og han kendte også sin Gud og han vidste, at Gud er en barmhjertig Gud som ønsker at frelse alle mennesker. Esajas eget navn betyder Herren frelser. Men så var det første han hørte noget helt, helt andet. Han skulle forkynde dom - endda på en ret deprimerende måde.

4 Han skulle sige: I skal høre og høre og intet fatte, se og se og intet forstå. Hvorfor? For at de ikke skal vende om og blive helbredt. Han skulle altså ikke tale Guds ord til omvendelse. Han skulle tale Guds ord til forhærdelse. I genkender sikkert Guds ord til Esajas i de ord, som Jesus siger til sine disciple. Jesus siger præcis det samme. De skal se og se, men intet forstå, høre og høre, men intet fatte. For at de ikke skal vende om og få tilgivelse. Det er nok nogle af de sværeste ord af forstå i bibelen. For hvad er meningen? Overalt i NT hører vi ellers om at Jesus kom for at kalde mennesker til omvendelse, at han ønskede at tilgive, at mennesker skulle komme til tro og blive frelst, at døren er åbnet ind til Guds rige og Jesus indbød enhver til at være med. Men her siger Jesus, at hensigten med hans ord er at få mennesker længere væk fra Gud. Det virker underligt og gådefuldt.

5 Men jeg tror vi kommer lidt tættere på en forståelse af denne gåde, hvis vi lægger mærke til, hvad Gud fortsatte med at sige til Esajas. For Esajas stiller nemlig et meget vigtigt spørgsmål. Han siger: Hvor længe, Herre?. Esajas kender Gud. Han ved at dét som Gud egentlig ønsker er at frelse, så forhærdelsen må have en tid og have et formål. Og så svarer Gud: Indtil byerne ligger øde og jorden er blevet til ørken. Og er der kun en tiendedel tilbage skal den også udryddes, som når et træ fældes, skal der kun være en stub tilbage. Dens stub er hellig sæd. Situationen på Esajas tid og 770 år senere var den samme. Dommen over det ugudelige Israel måtte først komme og fordi menneskene var i mørket, så førte Guds ord dem længere ind i mørket. Jeg tror aldrig helt at jeg kommer til at forstå det med at Gud forhærder mennesker.

6 Men når vi oplever at nogle vi holder af totalt afviser at have med Gud at gøre, så giver det mig alligevel et vist håb om at det kan ske en dag. For nogle er vejen til lyset, at komme længere ind i mørket. De vil ikke høre og den eneste vej til frelse er, at de bliver prisgivet af Gud. Man finder først for alvor ud for at man har brug for frelsen, når man har mærket ind sit inderste, at uden Gud er man fortabt. Først når et menneske er ladt alene i mørket, når alt er øde, når man er fortabt i sin gudløshed og alt er fældet og faldet omkuld, så kan der spire noget nyt frem af stubben. En hellig sæd. Nå, ja. Der er derfor Jesus ikke fortæller en lignelse om en landmand. Han vil have disciplene til at tænke på Esajas. Derfor hedder det en sædemand og ikke en landmand. Der er en mand, der spreder helligt sæd, helligt korn. Den mand er Gud.

7 Og han spreder sit ord for at noget nyt skal spire frem. Et liv med Gud, et liv i lyset. 1. del. Hvornår og hvordan mennesker hører Guds ord ved vi ikke. Det vi kan gøre og skal gøre i dag er at se indad og se på os selv. Vi skal se på, hvordan vi selv hører og hvordan vi kan være som de forskellige slags jord i Jesu lignelse. For selvom Jesus helt tydeligt taler om, hvordan forskellige mennesker hører Guds ord, så kan vi genkende både vejen, klippegrunden, tidslerne og den gode jord hos os selv. Men før vi overvejer, hvordan vi tager imod Ordet og hvordan vi hører det, så lad os lige standse ved selve det at høre. Jesus siger: Den der har ører at høre med, skal høre. Ja, ører har vi jo alle sammen. Men det er ikke altid, at man hører, hvad der bliver sagt.

8 Det kan der være to grunde til. Enten er der noget andet der larmer eller også tales der så svagt, at man ikke kan høre, hvad der siges. Hvis vi ikke hører, hvad Gud siger, er det så fordi Gud hvisker? Hvisker Gud? Taler han så svagt, at det ikke er til at høre, hvad han siger? Jeg tror faktisk, at en hel del mennesker vil påstå at Guds stemme er så utydelig og svag at det er derfor de ikke hører den. Man siger: Gud kunne jo bare bevise, at han findes. Hvorfor skal mennesker famle sig frem til Gud han kunne bare gøre det klart og tydeligt hvem han er. Jesus kunne have bevist sin guddommelighed ved at få en hærskare af engle til at redde ham fra korset, ja, Jesus kunne vise sig for os i al sin magt og vælde her og nu så vil vi tro på Ham. Og man fristes til at give dem ret man kan jo tro på så meget og kristendommen kan ikke bevises. Men det er ikke sandt. Gud hvisker ikke. Han har talt klart og tydeligt.

9 Og han taler klart og tydeligt i dag. I bibelen kan vi igen og igen læse om, hvordan Gud har åbenbaret sig for mennesker. Han har talt til Adam, til Noa, til Moses, Esajas og Elias, Jeremias og Daniel, Habakuk og Obadias og mange andre, som vi ikke kan huske navnene på. Han har talt til dem om, hvem han er og hvad han ønsker for os mennesker. Om livet og døden, velsignelsen og forbandelsen, himmel og helvede. Og som om det ikke var nok, så kom han selv og talte til os ved sin egen søn. Og op gennem kirkens historie har Guds ord lydt klart og tydeligt til omvendelse og tro, til trøst og hjælp. Konkret ind i menneskers liv har Guds klare stemme gjort en forskel. Guds stemme er tydelig nok, hvis vi ellers vil høre. Men der kan jo være så meget andet, der giver støj på linjen. Vi ved godt, hvordan det er i ulvetimen i en

10 børnefamilie. Så kan det være svært at høre, hvad der bliver sagt, hvis nogen ringer. Men hvad er det der larmer i dit og mit liv, så vi ikke hører Guds stemme. Hvad er vore støjkilder? Måske er det alle vore aktiviteter. Vi skal nå så meget og når dagen er omme, såfalder vi i søvn foran fjernsynet. Hvis Gud skal råbe os op, mens vi er på vej fra det ene til det andet, så kan det være svært at høre, hvad han siger. Det kan også være forventninger. Vi sætter os mål, vi vil gerne leve op til vore egne mål for livet og vi sætter alt ind på at nå dem. Eller vi prøver at leve op til vore forældres forventninger og vi hører deres stemme inde i hovedet på os selv. Husk nu det. Gør nu det. Vær ordentlig. Se ordentlig ud. Ryd op. Kom nu. Eller måske drukner vi i familielivet og de mange mennesker vi fylder vort liv med. Børn, søskende,

11 venner, nogle vi skal hjælpe, lederopgaver i Guds rige. Det kan alt sammen råbe så højt, at vi ikke hører Guds stemme. Uanset hvad vore støjkilder er, så lad os skrue lidt ned for dem. Som når man drejer på en volume-knap. Skru lidt ned, så det blive rmuligt at høre Guds stemme. Skab dig et rum, et sted, en tid, hvor alt det andet lukkes ude, så der er plads i dit liv til at høre, hvad Gud har at sige. 2. del Til hver af de tre første typer af mennesker, som Jesu lignelse handler om, siger han: de har hørt det, de har hørt det og dem som har hørt Ordet. Her er altså tale om mennesker, der rent faktisk har hørt Ordet, altså hørt om Jesus og hørt, hvad han siger. Men der er en afgørende forskel påde tre første og den sidste gruppe af mennesker. Hvad er det? Om dem siger Jesus ikke at de har hørt det, men.. det er dem, der hører Ordet.

12 Kan I se forskellen? Forskellen er det vedvarende, det kontinuerlige. Skal troen på Jesus være levende og bære frugt, så er det ikke bare noget der er sket engang. Vi kan ikke bygge en levende tro på at vi engang har haft nogle store oplevelser eller det engang har givet mening for os at være kristne. Når man i Mejdal sogn søger en troende præst, så betyder det ikke, at man vil have en præst med særlige fromme kvaliteter eller et bestemt syn på bibelen. Det er blot et naturligt ønske om at få en præst, der vil lytte til Guds Ord og lade sig lede af Ham i sin præstetjeneste. At være troende er ikke en særlig kvalitet ved mennesker, som om vi skulle være noget særligt. Som Indre Missions formand stilfærdigt gør opmærksom på, så har Indre Mission i 150 år være en forening af troende præster og lægfolk og det betyder blot at vi gerne vil regne Guds ord for troværdigt og sandt.

13 At være Troende er at en levende, vedvarende forbindelse til Gud, så Guds Ånd virker i os og der kan skabes frugt til Guds ære. Guds ord har i sig selv, alt det som er nødvendigt til liv og vækst, sådan som den lille kerne i sig har alt som er nødvendigt til at skabe et smukt og nyttigt kornplante. Men selvom man har dette ønske om at blive ved med at høre, så kan vi som kristne komme til at ligne de andre slags jord, som Jesus taler om i lignelsen. Vi kan være som vejen. Selvom vi ikke bryder os om tanken, så kan Den Onde have indflydelse i vores liv. Han kan benytte sig af vore dårlige vaner. Så når vi egentlig skulle høre ordet, så frister han os til dovenskab. Eller når vi egentlig skulle bøje vore knæ og bekende vore synder, så giver Den onde os en særlig stivhed i sindet, som forplanter sig ned i vores ben, så vi ikke kan bøje dem. Vi fristes til at give de andre skylden. Vi fristes til at undskylde os selv.

14 Til at lægge ansvaret fra os. Satan frister os til at få et uforsonligt sind, der ikke vil være de første til at sige undskyld, når der er opstået en konflikt eller være den første til at tage hul på den vanskelige samtale. Og når vi giver efter for alle disse fristelser, så slår Ordet ikke rod i os, så bliver tilgivelse og ydmyghed til teoretiske begreber. Derfor skal vi forsage Djævelen og alle hans gerninger, hver gang vi hører hans stemme, sige som Jesus: Vig bag mig, Satan - for Han vil forhindre os i at høre Guds. Hvad er din klippegrund? Er det dit omdømme? Jesus siger at kllippegrunden er trængsler og forfølgelser, men den slags oplever vi ikke så meget af. Kristendommen er jo en del af vores samfund og alle kan frit bekende sig til den kristne tro. Men jeg tror alligevel at vi er ret optaget af vores omdømme.

15 Hvad tænker de andre om mig? Vi skammer os over at tale om vores tro og holder os tilbage for at invitere nogen med til møde eller gudstjeneste, for hvis de nu siger nej, så er det pinligt, at vi har spurgt. Men vi skal ikke skamme os over evangeliet. Vi må bede om frimodighed det kan være med til at sprænge klippegrunden væk. Hvordan ser vore tidsler ud? De gror frem overalt. Nogle af dem er vore bekymringer. Dem kan vi have rigtig mange af. Det er derfor at forsikringsbranchen har kronede dage i disse år. Hver gang man køber et produkt der bare forventes at have mere en to års levetid, så tilbydes man en tillægsforsikring, der koster 25 % af det man har købt. For hvad nu hvis den går i stykker. Vi har kaskoforsikring, ulykkesforsikring, indboforsikring, ansvarsforsikring og det meste af det er meget fornuftigt. Men det meste af det er baseret på frygt og bekymringer.

16 Frygten for voldsmanden, klimaet, indbrudstyven eller kometen, der måske rammer det præger vores samfund som en tærende gift, der kvæler troen på Gud. Men vi skal ikke lade os styre af bekymringer. Vi skal komme til Gud med dem. Vi skal ikke lade bekymringer stjæle vores nattesøvn, men lægge vort liv og vore kære i Guds hånd. Jesus sætter navn på vore tidsler: Denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt mulig andet. Når vi ikke har penge, så stræber vi efter at få dem. Når vi har penge, så stræber vi efter at få endnu flere. I den tro, at det gør os lykkelig. Efterhånden som vort samfund bliver rigere og man opfinder flere og flere ting, så tror vi at det gør os lykkelig. Det seneste er at 3D-printere, som er ved at blive populære. Ikke kun i erhvervlivet hos arkitekter, der printer små modeller ud af deres projekter, men nu kan man med sin egen lille printer for kroner, skabe

17 det som man har brug for, blot ved at trykke på en knap. Men det er ikke alt det som Gud har givet os, som vi skal tilbede. Vi skal tjene Ham alene. Afslutning Den hellige Gud kalder os ud af mørket. Har du hørt Ham? Han kalder også på dig. Og når vi skruer ned for støjen omkring os, så vil høre, at der fra Ham kommer den smukkeste melodi. Når vi lytter til den, så hører vi både om vor skyld og vor synd. Men mest af alt hører vi de skønne toner om Guds tilgivelse og velsignelse, for de klinger med i hver en strofe. Når vi hører den himmelske lovsang, som Esajas fik en forsmag på og som vi også oplever en smule af her til vores gudstjeneste, så skal vi gemme den i vore hjerter. Og når vi selv begynder at nynne med, så bærer vi frugt, tredive, tres og hundrede fold. Amen.