Opsamling fra workshop mulige arbejdsgrupper

Transkript

1 Opsamling fra workshop mulige arbejdsgrupper Emnerne fra gruppearbejdet efter middagen: 1) Færre i privatskoler 2) Skolereformen 3) Kommunikation 4) Skolen og lokalsamfundet 5) Overgange 6) Multifunktionel ejendomsudnyttelse 7) Kerneopgaven standardisering 8) Indkøb og kørsel 9) Fleksible læringsmiljøer og læring 10) Special området x 2 borde Ekstra emner i løbet af præsentationerne: 11) SFO/klub 12) 10. klasses centret Ad 1) Færre i privatskoler Stoppe overgang/ overflytning til privat skoler Mere trivsel, sociale relationer (arbejde med en fast trivselsuge hvert år, ikke skiftende uger) Afdække årsager og fakta hvorfor forlader børnene os? Ændre fortællingen om folkeskolen (til positiv), brande folkeskolen hvad er det vi kan! Bedre fastholdelse (inden der skiftes til privat) Modvirke mobning (brug en positiv formulering) Inddrage eleverne mere i at opnå dette Reducer usikkerhed om skolens fremtid (hos forældrene tydelig kommunikation om retning og planer på længere sigt) Tydelig ledelse klare mål (få medarbejderne med) Et godt produkt at sælge Kende de andre enheders produkter fx de andre distrikter Fastholde lærerne (skabe gode forventninger hos eleverne om at de har de samme lærere) Hvad gør mindst ondt på lærer og elever (i forhold til besparelser) Skabe stolthed for vores folkeskole få eleverne til at blive stolte over at gå netop her (og ikke i de private)

2 Ad 2) Skolereformen - Understøttende undervisning - Åben skole - Valgfag på tværs af kommunen Anser det for vanskeligt at finde besparelser på dette område, da det er en bunden opgave. Se på en kortere skoledag hvis man gør dette, bør den overskydende tid bruges på to-lærer timer. Det kan være svært at koncentrere sig og lære i de sene timer. Men hvis skoledagen bliver kortere, skal der vel føres ressourcer over på efter skole tilbud, og giver det så en besparelse? Og kan en kortere skoledag overhovedet give et effektiviseringspotentiale? Mulighed for samarbejde mere med erhvervsliv og frivillige, men gruppen har svært ved at se hvordan dette kan give en besparelse, da kommunen stadig har tilsynspligten og der altså altid skal være en lærer til stede. Udnytte lektiecaféen bedre de ligger om eftermiddagen, når eleverne er trætte fx lade lærerene bruge denne til forberedelse og derved er der ikke behov for at de får ekstra tid til forberedelse. Rengøring eleverne kan selv være med til dette. Kræver måske en del pædagogisk støtte, for at opnå dette, men det var eleverne selv, der kom med forslaget og mener, at hvis de selv står for noget af rengøringen, så vil skolerne bliver renere og der kan spares på rengøringsudgifterne og pedel-funktionen. Vil det dog koste mere, hvis pædagoger skal understøtte indsatsen? Centralisere valgfag derved vil man kunne spare på de enkelte skoler og måske bedre fylde holdene op. Dog kan det være at man ender med at vælge ud fra afstand og ikke interesse. Man kunne også lade valgfag blive koordineret og tilbudt af ungdomsskolen/ung Egedal, til alle elever på tværs i tæt samarbejde med skolerne. Der kunne også tilbydes mere omkostningsfrie tilbud som fx samfundsfag. Samle valgfag til valgfagsuger. Dog kan dette medføre at man ikke får afbræk fra valgfag, hvis det puljes i hele ugen. Centralisering vil også gøre det muligt at dyrke den åbne skole mere og måske have mentorordning. Inddrag erhvervslivet i åben skole Inddrage frivillige i den understøttende undervisning men er nok svært at måle besparelsen. Kan der findes mere forberedelsestid til lærerne, så de ikke går ned med stress og får færre sygedage? Færre skoledistrikter ultimativt et stort distrikt Reducere antallet af faglokaler og anvendelsen af dem, der er tilbage invitere andre ind til at bruge lokalerne Reducere antallet af m2 og dertilhørende drift Ad 3) Kommunikation

3 Nedbringe serviceniveauet overfor forældrene minimere besparelse af forældrenes mails (lærerenes tid) og børnene skal være en del af kommunikationen. Altså hav fokus på børnene og ikke forældrene. Den gode fortælling om skolen skal genskabes. Vi skal brande Egedal skolerne. Der har været meget fokus på dårlige historier hårdnakket dårlig fortælling. Hvad gør vi ved det? Dette er vigtigt at ændre. Forældrene skal aktiveres og være med til at skabe den gode stemning. Hvis den gode historie genskabes, vil det også blive nemmere at rekruttere medarbejdere. Inklusion tolerancen øges. Forældrene kunne også byde ind med faglighed. Blive mere attraktivt for eksempel i forhold til samarbejdspartnere og erhvervs- og foreningslivet. Der opleves problemer med kommunikation mellem forskellige kommunale indsatser Behov for en generel kommunikations strategi både ekstern og sikre at forældrene får viden og forstår hvad der skal ske og internt mellem kommunale instanser. Mindre information gennem forældre-intra børnene skal være mere med i kommunikationen. Der skabes også let kommunikations-overload. Ad 4) Skolen og lokalsamfundet - Skole/hjem samarbejdet forældreansvar, kurser, kommunikation - Fritidsbrugere - Erhvervsområdet Skole/hjem: - mere/bedre/udvikling af skole-hjem samtaler tænker det kan give bedre læringsmiljøer, bedre samarbejdsrelationer og derved opnå besparelse. Dog mere elev/forældreansvar. Måske elev-samtaler og forældre kun med når nødvendigt. Der er desuden forskelligt serviceniveau på de forskellige skoler: 1-2 skole-hjem samtaler. Kan der hentes inspiration fra andre kommuner? Hvad gør de, der virker? Forældrekurser god ide og gerne flere. Opnå mere forældreengagement (OBS udenfor forældrenes arbejdstid) Desuden se på forældre-ansvar i forhold til at hente og bringe. Der er store rengøringsomkostninger forbundet med forældre der går ind på skolen og afleverer om morgenen. Finland har fx også ingen adgang for forældre på skolen. Skolen som bycentrum fx ved at gøre dette, vil 5+6. klasse i Veksø evt. hente flere elever hjem fra privatskolen. Og lad frit skolevalg være frit. Kig på flere fondsmuligheder Fritidsbrugere: Bibliotek, spejdere og foreninger ind i de ekstra lokaler på skolerne -> besparelse. Undersøg hvad brugerne af bibliotekerne ville synes om dette. OBS på at bibliotekerne er kulturinstitution i lokalsamfundet. Men kunne skolerne være dette i stedet? Obs på at bevare skolebibliotekernes særlige rolle og funktion -> PLC. Kan daginstitutionerne komme ind i lokalerne. Dette kunne også medføre bedre overgange. Mere samarbejde på tværs fx lokaler mv. Frivillige: Kan man få frivillige fx ældre ind i undervisningen for de små? Erhvervsområdet: Kig på Ballerup og Fredensborg i forhold til praktikordninger og virksomheder der tager en klasse til sig. Kig på elektroniske platforme og andre fagpersoner i kommunen, der kan understøtte dette og lette denne opgave. Brug de muligheder der er for at spare ressourcer og samtidig få noget kvalitet. Præsentere kommunen som arbejdsplads -> UU. Jobbørs med forældrenes

4 kompetencer/arbejdsområder og kulturelle baggrund, så se hvor der er relevante ressourcer at trække på. Lærer kan så løse deres kerneopgave og skal ikke være opsøgende. Hvordan kan man gøre det lettere for skolerne at få frivillige og erhvervslivet ind på skolerne? Fx lave standardiserede løsninger for det, så det er let at skabe et overblik for skolerne og udnytte mulighederne. Udskolingsskoler: klasseoptimering. Bedre erhvervsarbejde kig ud over kommunegrænsen. Ad 5) Overgange/ Sammenhænge - Daginstitution - Skole - SFO - Gymnasium/andet Overgange giver ikke penge på den helt korte bane, men en klogere tænkning vil kunne give på den lidt længere bane. Idéer: Viden fra institution til skole går tabt i dag. Bedre kommunikation og overlevering af viden. Mellemledet mellem institution og skole er SFO. Det glemmer man ofte. Her kan viden også tabes. Fokus på overgang fra skole til ungdomsuddannelserne. Forventningsafstemning. Tidlig indsats er helt central. Investering i børn med særlige behov nu -> langt billigere på den lidt længere bane. Fokus på 10. klasses center kulturændring (se emne nedenfor) Fokus på sammenhænge der er forskellige børnesyn i institution og skole. Hvad vil Egedal med kommunens børn? Man taler ikke samme sprog i institutioner og skoler. Ad 6) Multifunktionel ejendomsudnyttelse - Bygninger (indretning) - Struktur/ organisering (ressourcer, ledelses, distrikter, antal skoler, centralisering/ decentralisering) - Fritidsbrugere Det foreslås at der etableres en arbejdsgruppe der arbejder med følgende scenarier for multifunktionelle m2: -"super"-skolen - fx 1 skole pr distrikt så der opbygges en hel ny skole, der passer til behovet Nuværende afdelingsskoler opdeles, så de fx udgør en indskolingsskole, en mellemtrins skole og en udskolingsskole. Dette kunne kombineres med at ind tænke daginstitutioner i indskoling og fx ungdomsaktiviteter (klub, 10. klasse) i udskolingen Re-tænkning af distrikterne. Her kunne optimeres i større skoler, og så distrikterne fremadrettet dækker over en fremfor flere matrikler. Dette kunne medføre flere distrikter og færre skoler. I dette scenarie skal kigges på hvilke udgifter det giver at have flere matrikler i et distrikt (fx ledelse).

5 Flere funktioner på skolen - fx samarbejde med erhvervsliv om iværksætterværksted på skolen. Specialisering af skoler - hvordan udnytter vi bedst mangfoldigheden af matrikler Alternativ til 10. klassecenter. Det skal undersøges om der kan etableres et alternativ til 10. klasse ud fra at det Fokus er på hvor mange m2 vi skal have, og ikke nødvendigvis at større skoler er bedre (eller omvendt). For hvert scenarie skal der kigges på: Effekt ifht. børns trivsel og læring Etablering af gode læringsmiljøer Effekt på det pædagogiske personale arbejdsvilkår og arbejdsmiljø Optimering af udgifter til drift og vedligehold, herunder organisering og kompetence af pedel/tekniske service medarbejdere Businesscase der inkluderer investering (herunder effekt på SOLT-projektet og mulighed for OPP), nye udgifter og besparelser. Ad 7) Kerneopgaven standardisering - Digitalisering og IT digitale læringsmiljøer og platforme - Standardisering af kerneopgaven (anvendelse af medier, håndtering af læringsmål og undervisningen) - Dokumentation (læringsdokumentation, ressourceudnyttelse) - Arbejdsgange (bogføring) Det foreslås at arbejde mere med: Beslutninger skal tages af de fagprofessionelle Kerneopgaven skal løses af dem, der er ansat til det Øvrige opgaver (fx IT, tek.service og adm)) skal løses af fagprofessionelle indenfor deres område tæt på kerneopgaven. Øget hjælp fra rådhuset til skole, standardløsninger og eksperthjælp til opgaveløsning ifth ledelse og administration. Læringsfællesskabe på tværs af distrikter It-området: bedre udnyttelse og der kan med fordel ses på indkøb af læringsmaterialer, portaler mv samt den tekniske support. Bring your own device, som de gør i fx Ishøj. Kan vi opnå flere stordrift-fordele på dette område? Løsningerne skal kvalificeres af brugerne. Kan give gode besparelser, hvis skolerne samarbejder om it indkøb. Tværgående lærergruppe, der er med til at tage beslutningerne i forhold til indkøb og udvikling. Mere demokratisk beslutningsproces. Bedre wi-fi! Netværk virker ikke. Mere tydelig og retningsvejledende ressource fordeling videnspersoner. Kigge på Itsamarbejdet nu. Læringsportaler. Bruge mindre tid på dokumentation Bruge ældre elever til at hjælpe yngre elever samt fx til gårdvagter (det lærer også børnene at de kan bruges). Brug af andres læringsforløb fx i forbindelse med læringsplatforme og derved sænkes forberedelsestiden. Mere teamsamarbejde på tværs af skoler vidensdele best practice

6 Læringsmål (skal være styrende for undervisningen) giver mulighed for anderledes evaluering Politisk vision for folkeskolen er ikke så tydelig Der var også en vis bekymring omkring standardisering... Forslag at se hvad der bliver brugt på det pædagogiske/undervisningsbudgettet på andre opgaver/områder -> frigøre ressourcer til lærer og pædagoger -> giver ro til kerneopgaven -> glade medarbejdere -> mindre sygefravær Decentralisering af: pedelordning, IT-support mv., admin/øko/betaling af regninger. Organisere undervisningsopgaven bedre Samlet indkøbsportal stordriftsfordele? Ad 8) Indkøb og kørsel Indkøbsaftaler: kigge aftaler igennem, inddrage kunderne/brugerne før indkøb, målrette kurser, vikarbureau: kan vi gøre det bedre og billigere? Se på andre områder og se på tværs af skolerne Kørsel: Skal tænkes bredere og ind i de andre emner fx special området. Gennemtænke hvordan der afholdes møder, fx der hvor færrest skal køre. Hvordan sikrer vi samkørsel fx hvis en medarbejder skal på rådhuset? Standardiserer processen omkring kørsel hvad sker fx ved afbud? Der tales om lærerenes tid, fordeling af opgaver, tid brugt på møder, mulighed for omlægning af klub til SFO2, så de kan drives under folkeskoleloven -> forældrebetaling. Ad 9) Fleksible læringsmiljøer og læring - Organisering af elever, antal spor, antal skoler, typer af klasser, udendørs - Pædagogisk praksis (kvalitet børnesyn/menneskesyn) Ændret tildelingsmodel pr. barn i stedet for pr. klasse Differentierede klassekvotienter (i klassetrin, ind-ml-udskoling mindre klasser på de små klassetrin) Udskolingsmatrikler. Udnyt relativt korte afstande nogle steder. Fede unge fagmiljøer, holddeling, andre undervisningsformer, varieret skoledag, forelæsninger. Udnyt kvadratmetre bedre fysisk indretning. Læringsmiljøer udenfor klasselokalerne, lokaler skal kunne rumme alle behov. Antal matrikler? Tænk ændringer bredere end blot skoleområdet, så vi sikrer aktiviteter i lokalsamfund fx iværksættere ind i UV, fritidsbrugere i lokalerne udenfor skoleriden. Små klassetrin skal være tæt på, lokalt. Undervisning i skønne natur, eller i erhvervslivet Investeringsbehov skal medtænkes Brug åben skole mere gæstelærere. Skal understøttes centralt fra! Så skolerne ikke skal opfinde forløbene selv.

7 Ad 10) Special området - Inklusion (stigning i ADHD og autisme) - Ressourcepersoner og speciale funktioner - Pædagogisk praksis (kvalitet børnesyn/menneskesyn) Grupperne arbejdede med: Udvikle og tilbyde lokale specialiserede tilbud til de elever, der ellers visiteres ud af kommunen (spare på kørsel). Besparelse på IKKE at sende elever med brug for special pædagogiske tilbud ud af kommunen. Selv samle og drifte. 4 distriktstilbud mere kvalificerede specialer, spare transport, bevare relationer, lokal forankring af tilbud. Fokus på hurtig indsats og udslusning. Psykosociale /kognitive. Forebyggelse langsigtede løsninger/investeringer, 4-6 år: midler fra det social til det almene 9+ - ny tildelingsnøgle. For mange børn i denne i alt for lang tid. 6 børn på 12 timer, i stedet for 1 til 12. Måske 2 voksen til 6 børn. Ordningen skal opdateres. Støtte skal være mere fleksibelt tildelt og administreres mere fleksibelt. Her kan vi spare psykolog ressourcer. Ikke alle børn har brug for lige præcis 9+. Kommunikation forældreinddragelse Inklusion se hvordan special eleverne trives i de normale klasser. Undersøge transport tilbyder vi transport til de ressourcestærke? Ressourcepersonerne (psykologer, sagsbehandlere) skal tæt på kerneopgaven Lange ventetider til visitation af børn med særlige behov er meget omkostningsfuld, da det kræver mandsopdækning af børnene, indtil de får det rette tilbud. Mindske ventetiden og lade det økonomiske årshjul følge. Visitationsprocessen: tidlige indsatser? Forkorte processen. Se på CSD/CSS samarbejdet, så der ikke kommer ventetid. Hvordan kan man få ressourcer uden diagnoser? Økonomi på tværs tildelingsmodel? Hvad gør de andre kommuner? Hvad lykkes de med? Se på børnegruppen hvad kommer der? Frikommuneforsøg: social service løse opgaver på det almene område = familie behandler med i skolen. Og opløse puljer omkring 9+. Ad 11) SFO Der blev lagt op til at inddrage SFO og Klub i debatten vedrørende de effektiviseringer, der skal findes, samt se på skolen/sfo/klub som en helhed. Hvor man også ser på at ressourcerne bruges på tværs og derved kan finde besparelser. Ad 12) 10. klasses centret Der blev nævnt, at der er en kultur i skolerne, hvor alle ligesom går på gymnasiet, dem der har råd tager på efterskole, og man helst ikke vil 10.