Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud 2018 Skole- og Dagtilbudsafdelingen April 2018 Dokument nr Sags nr

2 Indhold 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering og essensen af kapitel Mål og resultatmål Mål og resultatmål Programmer, strategier, strukturændringer og handleplaner m.v....6 Data (kapitel 4-6) Dagtilbud skal udfordre alle børn, så de bliver så dygtige, de kan Tilliden til og trivslen i dagtilbud skal understøttes gennem professionel viden og praksis Alle børn i dagtilbud, uanset social baggrund, skal opleve et attraktivt læringsmiljø for at udvikle sig, så de er klar til livet og overgangen til skole i det år, de fylder 6 år Pædagogiske læreplaner Pædagogisk tilsyn Programmer, strategier, strukturændringer og handleplaner Program for læringsledelse Tidlig sprogstart Tidlig forebyggende indsats Ny strategi for pædagogisk IT for børn og unge på Nordfyn Moderniseringsplan for kommunens dagtilbud...19 Bilag 1: Antal børn i kommunalt dagtilbud fordelt på distrikt og tilbud, befolkningsprognose og antal børn fordelt på fødselsår Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten for Nordfyns dagtilbud er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt- og kommunalt fastsatte mål for dagtilbud med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for Kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens dagtilbud, og de opfølgende initiativer, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. Til inspiration for udformning af skabelon til Kvalitetsrapport for Nordfyns dagtilbud af maj 2018 ligger i lighed med Kvalitetsrapport for Nordfyns skolevæsen - Undervisningsministeriets Skabelon til Kvalitetsrapport 2.0 for folkeskolen. Desuden kan der peges på følgende væsentlige inspirationskilder: Kvalitet i dagtilbud pointer fra forskning, Eva De Pædagogiske redskaber på Undervisningsministeriets hjemmeside. Master for en styrket pædagogisk læreplan, UVM juni Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud, Rådet for Børns læring. Inspiration til at udvikle kvaliteten i dagtilbud fra politisk vision til pædagogisk praksis, KL Inspiration. Skabelonen er godkendt i Kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune den 26. oktober Udformning af kvalitetsrapporten er vejledende og kan løbende justeres og optimeres administrativt, herunder metode og valg af indikatorer og dataindsamling. Væsentlige indholdsmæssige ændringer i forhold til de 3 hovedelementer, der ligger til grund for Kommunalbestyrelsens helhedsvurderinger af Nordfyns dagtilbud kræver derimod politisk stilling-tagen. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten i Kommunalbestyrelsen er udgangen af juni i ulige kalenderår og data skal som udgangspunkt omfatte det kalenderår, som afsluttes året før. Dermed bliver der mere tid til at arbejde med de opfølgende initiativer, som kvalitetsrapporten giver anledning til. Dvs. at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport med data for kalenderåret 2018, 2020, 2022 etc. Der skal udarbejdes en ekstraordinær baseline kvalitetsrapport med data for kalenderåret Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

4 2. Sammenfattende helhedsvurdering og essensen af kapitel 4-6. Sammenfattende er helhedsvurderingen, at Nordfyns dagtilbud udvikler sig positivt med god læring og trivsel blandt børnene, og et forholdsvis lavt og konstant niveau for ansøgning og bevilling af udsat skolestart sammenholdt med elevtallet i kommunens børnehaveklasser. Billedet nuanceres dog af forældrenes oplevelse af deres barns dagtilbud i Nordfyns Kommune, hvor alle tre områder (Information, Indhold og aktiviteter og Tilfredshed) i 2017 (T2) ligger under gennemsnittet på 500 point for de kommuner, der deltager i Program for læringsledelse (jf. Figur 5.2). Resultater, der skal ses på baggrund af et stort udviklingsarbejde de seneste år med at udvikle en pædagogisk praksis på dagtilbudsområdet baseret på en fælles datainformeret kultur, hvor data analyseres systematisk og aktivt drøftes og bruges. Der redegøres herfor dels i kapitel 9 i forhold til bl.a. Program for læringsledelse, Tidlig sprogstart og Tidlig forebyggende indsats, og dels i kapitel 7 Pædagogiske læreplaner og kapitel 8 Pædagogisk tilsyn. På baggrund heraf er der derfor god grund til fra Kommunalbestyrelsens side at anerkende Nordfyns dagtilbud med en fremadrettet forventning om, at Nordfyns dagtilbud fortsat udvikler sig positivt med god læring og trivsel blandt børnene, og en øget opmærksomhed på at forbedre forældrenes oplevelse af deres barns dagtilbud. Herunder at den pædagogiske praksis i Nordfyns dagtilbud fortsat udvikles i en politisk ønsket retning, der baserer sig på en fælles datainformeret kultur. I nedenstående Boks 2.1 er essensen af kapitel 4-6 beskrevet. Boks 2.1 Essensen af mål og resultatmål i Nordfyns Kommune (kapitel 4-6) Mål og resultatmål i Nordfyns dagtilbud (kapitel 4-6): 1. Dagtilbud skal udfordre alle børn, så de bliver så dygtige, de kan (Kapitel 4). Mindst 85 % af børnene placerer sig i gruppen med behov for en generel normal sproglig indsats, 10 % i fokuseret indsats, og 5 % i særlig indsats i sprogvurderingerne. Sprogvurderingen af børn i børnehaveklasse viser for skoleåret 2017/2018 (jf. figur 4.3): At 89 % af børnene i børnehaveklasse har en alderssvarende sproglig udvikling, som blot har behov for en generel normal sproglig indsats. At 5 % af børnene i børnehaveklasse er i gruppen, hvor der kan være behov for en mindre, men dog stadig fokuseret indsats. At 6 % af børnene i børnehaveklasse er i gruppen med behov for en særlig sprogstimulerende indsats. 3 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

5 2. Tilliden til og trivslen i dagtilbud skal understøttes gennem professionel viden og praksis (Kapitel 5). Fremgang i børns oplevede trivsel, således at den ligger på niveau eller over gennemsnittet på 500 point for de kommuner, der deltager i Program for læringsledelse. Der er fremgang i børns oplevede Trivsel fra 491 point i 2015 (T1) til 507 point i 2017 (T2) i Nordfyns dagtilbud. Dermed er trivslen gået fra at ligge under gennemsnittet på 500 point til at ligge over gennemsnittet for samtlige børn i de kommuner, der deltager i Program for læringsledelse (Figur 5.1). Fremgang i forældrenes oplevelse af deres barns dagtilbud, således at den ligger på niveau eller over gennemsnittet på 500 point for de kommuner, der deltager i Program for læringsledelse. Der er tilbagegang på 2 ud af 3 områder i forhold til forældrenes oplevelse af deres barns dagtilbud fra 2015 (T1) til 2017 (T2). Dermed ligger alle tre områder i 2017 (T2) under gennemsnittet på 500 point for de kommuner, der deltager i Program for læringsledelse (jf. Figur 5.2). 3. Alle børn i dagtilbud, uanset social baggrund, skal opleve et attraktivt læringsmiljø for at udvikle sig, så de er klar til livet og overgangen til skole i det år, de fylder 6 år (Kapitel 6). Antal ansøgninger og bevillinger af udsat skolestart, hvor udviklingen følges med udgangspunkt i skoleåret 2017/2018 som basisår. Antal ansøgninger og bevillinger af udsat skolestart ligger på et forholdsvis lavt og konstant niveau på ansøgning og bevillinger af udsat skolestart i henholdsvis 2017/2018 og 2018/ sammenholdt med elevtallet i kommunens børnehaveklasser på henholdsvis 281 elever i 2017/2018 og 277 elever i 2018/2019 (Jf. figur 6.1) 4 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

6 3. Mål og resultatmål 3.1 Mål og resultatmål Gode dagtilbud gør en forskel for børns liv her og nu og langt ind i børns voksenliv. Især børn fra udsatte hjem får bedre livsmuligheder, når de har gået i gode dagtilbud. Gode dagtilbud skaber sammen med forældrene glade og trygge børn. De bidrager til at udvikle børnenes legeevne, børnenes motivation for at lære og give børnene tro på egne evner. Gode dagtilbud giver barnet omsorg, vækker børnenes nysgerrighed, udvikler deres sociale og personlige kompetencer, giver dem et rigt sprog, arbejder med krop og bevægelse samt forståelse for kultur og naturfænomener. Det gode dagtilbud skal via en systematisk og fokuseret indsats medvirke til at mindske læringsuligheden, således at flest mulige børn er klar til overgangen til skole i det år, de fylder 6 år. Mål og resultatmål i Nordfyns dagtilbud er - set i et 0-18 årsperspektiv - formuleret med udgangspunkt i Folkeskoleloven og Dagtilbudslovens formålsparagrafer: 1) Læring: Alle børn skal opleve et udfordrende læringsmiljø, så de bliver så dygtige, de kan (kap. 4) Børn indgår hele dagen i læreprocesser, der udvikler deres sprog og kommunikationskompetencer. Gennem sproget udvikler barnet viden, forståelse og færdigheder, der danner et vigtigt grundlag for deres senere personlige og sociale udvikling. Sproget er barnets vigtigste middel til at fortælle andre mennesker, hvad det gerne vil, hvad det har behov for og hvad det kan lide m.m. Det tidlige sprog udgør det fundament, som senere læsekompetencer og læring i skolen bygger på. Forskning viser, at børn, der møder skolen med et solidt sprogligt fundament, klarer sig bedst. Indikator og resultatmål: Mindst 85 % af børnene placerer sig i generel indsats, 10 % i fokuseret indsats og 5 % i særlig indsats i sprogvurderingerne. 2) Trivsel: Alle børn og forældre skal opleve tillid til og trivsel i et læringsmiljø udviklet gennem professionel viden og praksis. Tilliden til og trivslen i dagtilbud skal understøttes gennem professionel viden og praksis. Indikator og resultatmål: Fremgang i børns oplevede trivsel, således at den ligger på niveau eller over gennemsnittet på 500 point for de kommuner, der deltager i Program for læringsledelse. 3) Social mobilitet: Alle børn i dagtilbud, uanset social baggrund, skal opleve et attraktivt læringsmiljø for at udvikle sig, så de er klar til livet og overgangen til skole i det år, de fylder 6 år. Indikator og resultatmål: Antal ansøgninger og bevillinger af udsat skolestart, hvor udviklingen følges med udgangspunkt i skoleåret 2017/2018 som basisår. 5 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

7 3.2. Programmer, strategier, strukturændringer og handleplaner m.v. De i afsnit 3.1. nævnte mål og resultatmål tænkes i et forandrings- og styringsperspektiv udmøntet i nationale og kommunale programmer, strategier, strukturændringer og handleplaner m.v. Herunder status og evaluering af elementer i henhold til de årlige budgetaftaler, der har væsentlig betydning for kvaliteten i Nordfyns dagtilbud. Afsnit 3.2 er med udgangspunkt i ovennævnte en oversigt over nationale og kommunale programmer, strategier, strukturændringer og handleplaner m.v. Herunder status og evaluering af elementer i henhold til de årlige budgetaftaler, der har væsentlig betydning for kvaliteten i Nordfyns dagtilbud. I 2018 kan der henvises til følgende: 1) Program for læringsledelse. 2) Tidlig sprogstart. 3) Tidlig forebyggende indsats. 4) Strategi for pædagogisk IT 0-18 år 5) Moderniseringsplan for kommunens skoler og dagtilbud. Der redegøres nærmere for arbejdet og indsatsen med de nævnte programmer, strategier, strukturændringer og handleplaner m.v. i kapitel 9 i rapporten. 6 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

8 Data (kapitel 4-6) 4. Dagtilbud skal udfordre alle børn, så de bliver så dygtige, de kan Et barns sproglige kompetencer har betydning for dets almene trivsel og udvikling. Barnets sproglige kompetencer har stor indflydelse på dets muligheder for at udtrykke følelser og behov, samt muligheder for at være aktiv i sociale og udviklende fællesskaber. I Nordfyns Kommune sprogvurderes alle børn, når de er ca. 3 år og i børnehaveklassen. I Nordfyns Kommune benyttes sprogvurderingsværktøjet i Hjernen & Hjertet. Sprogvurderingsredskabet giver viden om børns sproglige udvikling på forskellige alderstrin i 3-års alderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Inden skolestart sprogvurderes børnene kun, hvis der tidligere har været iværksat indsats på baggrund af 3-års vurderingen. Sprogvurderingens resultater kan således anvendes til at vurdere børnenes sproglige udvikling over tid. De forskellige sprogvurderinger er tilpasset børnenes alder. På baggrund af den samlede score placeres det enkelte barn i en af nedenstående sproglige indsatsgrupper: Generel indsats: Omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget. Fokuseret indsats: Omfatter børn, som vurderes at have behov for indsats indenfor mindst et sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår det talte sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. Særlig Indsats: Omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Figur 4.1 Nationale normtal for sprogvurdering af børn i børnehaveklasse fordelt på særlig, fokuseret og generel indsats Kilde: Nordfyns Kommunes Sprogvurderingsrapport, Rambøll Figur 4.1 viser de nationale normtal for børnenes fordeling på særlig, fokuseret og generel indsats. 7 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

9 Figur 4.2 Antal sprogvurderinger i Nordfyns Kommunes børnehaveklasser. Kilde: Nordfyns Kommunes Sprogvurderingsrapport, Rambøll Figur 4.2 viser antal sprogvurderede børn i Nordfyns kommunes børnehaveklasser i perioden 2015/ /2018. Figur 4.3. Nordfyns Kommunes normtal for sprogvurdering af børn i børnehaveklasse fordelt på særlig, fokuseret og generel indsats Kilde: Nordfyns Kommunes Sprogvurderingsrapport, Rambøll Figur 4.3 viser for Nordfyns Kommune i skoleåret 2017/2018: At 89 % af børnene i børnehaveklasse har en alderssvarende sproglig udvikling, som blot har behov for en generel normal sproglig indsats. At 5 % af børnene i børnehaveklasse er i gruppen, hvor der kan være behov for en mindre, men dog stadig fokuseret indsats. At 6 % af børnene i børnehaveklasse er i gruppen med behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Dermed er Nordfyns Kommunes mål om at ligge på eller bedre end det nationale normtal stort set nået, jf. figur Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

10 5. Tilliden til og trivslen i dagtilbud skal understøttes gennem professionel viden og praksis. Figur 5.1 Børns oplevede trivsel, relation barn-barn, relation barn-voksen samt Kompetenceaktiviteter i Nordfyns Kommunes dagtilbud i 2015 (T1) og 2017 (T2). Kilde: Data er indhentet gennem kortlægninger i Program for læringsledelse i henholdsvis 2015 (T1) og 2017 (T2). Figur 5.1 viser fremgang i børns oplevede Trivsel fra 491 point i 2015 (T1) til 507 point i 2017 (T2) i Nordfyns dagtilbud. Dermed er trivslen gået fra at ligge under gennemsnittet på 500 point til at ligge over genemmsnittet for samtlige børn i de kommuner, der har deltaget i Program for læringsledelse. I tillæg til ovenstående kan det bemærkes, at figur 5.1 viser fremgang på 4 ud af 5 områder fra kortlægningen i 2015 (T1) til 2017 (T2), der hermed ligger over gennemsnittet på 500 point: Trivsel, Relation barn-barn, Relation barn-voksen og kompetenceaktiviteter. Derimod er der tilbagegang på området: Genkendelse af tal, bogstaver og geometriske. 9 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

11 Figur 5.2 Forældres oplevelse af deres barns dagtilbud i 2015 (T1) og 2017 (T2) Kilde: Data er indhentet gennem kortlægninger i Program for læringsledelse i henholdsvis 2015 (T1) og 2017 (T2). Figur 5.2 viser tilbagegang på 2 ud af 3 områder i forhold til forældrenes oplevelse af deres barns dagtilbud fra 2015 (T1) til 2017 (T2). Dermed ligger alle tre områder i 2017 (T2) under gennemsnittet for forældrenes oplevelse på 500 point for de kommuner, der deltager i Program for læringsledelse. 10 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

12 6. Alle børn i dagtilbud, uanset social baggrund, skal opleve et attraktivt læringsmiljø for at udvikle sig, så de er klar til livet og overgangen til skole i det år, de fylder 6 år. Figur 6.1 Antal ansøgninger og bevillinger om udsat skolestart 2017/ /2019 Ansøgninger om udsat skolestart for skoleåret 2018/ Ansøgninger om udsat skolestart med forudgående indsats - 19 Ansøgninger om udsat skolestart uden forudgående indsats - 0 Bevilling af udsat skolestart Afslag på ansøgning om udsat skolestart 5 6 Kilde: Center for Læring og Trivsel i Nordfyns Kommune Figur 6.1 viser et forholdsvis lavt og konstant niveau på ansøgning og bevillinger af udsat skolestart i de to opgjorte skoleår - sammenholdt med elevtallet i kommunens børnehaveklasser på henholdsvis 281 elever i 2017/2018 og 277 elever i 2018/2019 (Kilde: Økonomi og Løn og Børn og Unge Administrationen). 11 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

13 7. Pædagogiske læreplaner Den pædagogiske læreplan tager afsæt i et bredt læringsbegreb, og skal understøtte personale og ledelse i at skabe gode læringsmiljøer for og sammen med børnene. Det er hensigten, at legen og en legende tilgang til læring, barnets interesser, undring og nysgerrighed samt det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling, er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i. Den pædagogiske læreplan skal understøtte evaluering af børnegruppens og det enkelte barns læring og udvikling. Temaer i den pædagogiske læreplan: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier På baggrund af Nordfyns Kommunes deltagelse i Program for læringsledelse, hvor der har været arbejdet med kompetencepakkerne Kvalitet i dagtilbud samt Barn-voksen kommunikation og relation er det besluttet, at alle dagtilbud i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapport for 2018 fremsender beskrivelser af arbejdet med temaerne Alsidig personlig udvikling og Sociale kompetencer. Temaerne i de to kompetencepakker har været medvirkende til at opbygge kompetencer hos medarbejderne og øge fokus på de udvalgte læreplanstemaer. Det følgende indeholder essensen af dagtilbuddenes beskrivelser af arbejdet med de udvalgte læreplanstemaer: Alle børn i dagtilbud inddrages i aktiviteter indenfor læreplanstemaerne Der fastsættes læringsmål, som der arbejdes med i en given periode. Der arbejdes primært med aktiviteter indenfor læreplanstemaerne i mindre børnegrupper. Grupperne sammensættes ud fra pædagogernes faglige vurderinger af de enkelte børns læringsforudsætninger. Herudover arbejdes der med læreplanstemaerne i hverdags- og rutinesituationer. Arbejdet med læringsmål evalueres efter den aftalte periodes ophør og eventuelle justeringer af læringsmål foretages. SMTTE modellen anvendes overvejende til planlægning og evaluering af arbejde med læreplanstemaer. Dagtilbuddene beskriver i evaluering af arbejdet med læreplanstemaerne, at der ses en effekt af indsatserne. Dette understøttes af kortlægningen T2 i Program for læringsledelse i 2017, hvor der ses markant fremgang i forhold til trivsel, relation barn-barn samt relation barn-voksen sammenholdt med kortlægningen T1, jf. figur 5.1. De enkelte dagtilbuds konkrete beskrivelser af arbejdet med de to læreplanstemaer, kan læses i distrikternes Kvalitetsdokumenter. 12 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

14 8. Pædagogisk tilsyn Det pædagogiske tilsyn er den kommunale myndighedskontrol med kvaliteten af de kommunale ydelser, jf. 19 i Dagtilbudsloven. Tilsyn i børnehuse skal sikre den pædagogiske og kvalitative udvikling af den pædagogiske praksis. Tilsynet fungerer som et dynamisk dialogredskab for at sikre en høj kvalitet og styrke i alle børns muligheder for læring, trivsel og social mobilitet, jf. formålsparagrafferne i dagtilbudsloven: Alle børn skal opleve et omsorgsfuldt og trygt udviklingsmiljø ( 7, stk. 2) Alle børn skal deltage i et stimulerende læringsmiljø ( 7, stk. 3) Alle børn lærer og udvikler sig alderssvarende læringsuligheden skal mindskes ( 1, stk. 3) Alle børn trives og er aktive i meningsfulde fællesskaber ( 7, stk. 4) Det pædagogiske tilsyn skal lokalisere, afdække og følge op på de kvalitetsudfordringer, der er i det enkelte dagtilbud. Tilsynet udføres på baggrund af en fast dagsorden, der fremadrettet tager udgangspunkt i dagtilbuddets kvalitetsrapport og kvalitetsdokumenter, hvor følgende indhold er dokumenteret: Den pædagogiske læreplan Læringsmiljø Sprogvurderinger Trivsel Personalets kvalifikationer Forældresamarbejde Arbejdet med overgange og udsat skolestart Kommunale indsatsområder Det pædagogiske tilsyn udføres hvert andet år i alle dagtilbud. Tilsynet udføres af skole- og dagtilbudschefen i samarbejde med læringskonsulenterne. På baggrund det pædagogiske tilsyn aftales med dagtilbudsledelsen, hvilke områder der skal fokuseres på for at sikre udvikling. Dagtilbudsledelsen anvender SMTTE modellen i forhold til at beskrive udviklingsplanen for det pågældende udviklingsområde. Den dialogbaserede kvalitetssamtale danner rammen for et pædagogisk tilsyn som skal sikre at dagtilbuddet arbejder med en høj kvalitet indenfor læring, trivsel og social mobilitet, - herunder fokus på strukturel-, proces- og resultatkvalitet. 3 MÅDER AT BESTEMME KVALITET: Forskning om kvalitet i dagtilbud kan opdeles i 3 elementer; strukturkvalitet, proceskvalitet og resultatkvalitet. Strukturkvalitet handler om de forhold, den pædagogiske praksis arbejder indenfor. Det kunne f.eks. være fysiske rammer, normering og uddannelse af personalet. Proceskvalitet handler om den pædagogiske kvalitet i f.eks. interaktioner mellem børn og voksne og børns sociale og emotionelle udvikling gennem leg og aktiviteter. Resultatkvalitet handler om barnets faglige, kognitive og sociale færdigheder og om der arbejdes systematisk med overgangen fra dagtilbud til skole. 13 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

15 Forud for kvalitetssamtalen har dagtilbuddets ledelse orienteret sig i egne data vedr.: Sygefraværsstatistik 2016 og 1. kvartal Kortlægning fra T1 (program for læringsledelse), jf. ovenstående figur 5.1 og 5.2 Sprogvurdering af børn i alderen 2,10-3,4 år i 2016 og Administrationens indhentede data fra sprogvurdering foretaget i børnehaveklasserne - samt antallet af skoleudsættelser skoleåret 2017/2018. Ovenstående data indgår i kvalitetssamtalen for at lokalisere, afdække og følge op på evt. kvalitetsudfordringer. I forlængelse af kvalitetssamtalerne har dagtilbuddene udarbejdet en handleplan med fokus på de tre mål indenfor henholdsvis struktur-, proces- og resultatkvalitet. Følgende er et overblik og opsummering af de centrale emner i dagtilbuddenes handleplaner. Strukturkvalitet: Sygefravær Organisering af de professionelle læringsfællesskaber Kapacitetsopbygning Ud fra dataanalyse og dialog ved kvalitetssamtalen har de fleste dagtilbud valgt, at sætte mål for nedbringelse eller fastholdelse af et lavt sygefravær. Fokus rettes mod de tiltag som ledelsen vurderer, der skal til for at få sygefraværet bragt længere ned, men også i forhold til, hvordan man fastholder et lavt sygefravær. Der er fokus på proceduren fra fravær til nærvær samt den åbne dialog om trivsel og fravær ml. ledelse og medarbejdere. Trivslen sættes på dagsordenen ved personale og lokal MED møder og der arbejdes med, at styrke informations-og kommunikationsniveauet internt og eksternt i organisationen. Der er ligeledes sat fokus på at optimere kvaliteten i forhold til organisering af arbejdet i de professionelle læringsfællesskaber på både medarbejder- og ledelsesniveau. Der er fokus på organiseringen, således at, alle børnehuse har velfungerende og professionelle læringsfællesskaber, hvor alle medarbejdere kender og er fortrolige med det arbejde, der skal pågå i de professionelle læringsfællesskaber, herunder brugen af data. Der arbejdes på at kapacitetsopbygge og kompetenceafdække i de enkelte børnehuse og på tværs af distriktet, så den samlede viden og erfaring anvendes optimalt i distriktet. Dagtilbuddene kigger efter tegn i den daglige praksis, som indikerer, at de er på rette kurs. Indikatorerne er f.eks. øget trivsel og mindre fravær, bedre udnyttelse af kompetencer og videndeling på tværs af distriktets børnehuse og at de professionelle læringsskaber bibringer en højere kvalitet ved f.eks. ICDP (ICDP er en forkortelse af International Child Development Program) og er en metode - sensitiveringsprogram, hvor målet er at forbedre pædagogers evne til at møde dagtilbudsbørnene på deres egne præmisser i både emotionel og kognitiv forstand. Sideløbende hermed kigges der på, i hvor stor grad, medarbejderne anvender SMTTE modellen, som et styringsredskab i den daglige praksis (SMTTE: Sammenhæng, Mål, tiltag, Tegn og Evaluering og er et redskab som anvendes til at konkretisere sine mål og fokusere på, hvad man skal registrere/justere på vej mod målet). Proceskvalitet: Kvaliteten i de professionelle læringsfællesskaber Forældresamarbejde Sammenhæng i overgang Der er fokus på at skabe stærke, faglige, sociale lærings- og udviklingsmiljøer, hvor målet er, at reducere skoleudsættelser og skoleomgængere. Der arbejdes med udvikling af professionelle læringsfællesskaber i de enkelte børnehuse og på tværs af distriktet med inddragelse 14 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

16 af dagplejen og skolen. Målet er at optimere kvaliteten i overgangen ved, at skabe sammenhæng for barnet. Der arbejdes i udbredt grad med kvaliteten i de professionelle læringsfællesskabers, dvs. medarbejderens viden og fortrolighed i forhold til systematisk at anvende data fra bl.a. sprogvurderingen og kortlægningen fra program for læringsledelse. Særlig vigtigt i de professionelle læringsfællesskaber er det datainformerede forbedringsarbejde, herunder analyse af samspil og analyse af opretholdende faktorer i sammenhængscirklen, inden handlinger og tiltag sættes i gang. Analysen skal sikre barnets trivsel og mulighed for deltagelse i de aktiviteter og det fællesskab, som er i dagtilbuddet. Parallelt er der fokus på udarbejdelse og transparens i forhold til handleplaner og indsatser. Kommunikation, information, samarbejde og koordinering såvel internt som eksternt, skal sikre det enkelte barn og børnegruppen de bedste forudsætninger for læring og trivsel. Særligt skal samarbejdet med forældrene sikre barnets læring og trivsel via formidling til forældrene om, hvordan de bedst støtter barnets udviklingsmuligheder i de daglige rutiner i hjemmet. Dagtilbuddene kigger efter tegn i den daglige praksis, som indikerer, at de er på rette kurs. Indikatorerne er fx at der arbejdes systematisk med udarbejdelse af sprogvurderinger og bearbejdning af data, så læringsmiljøet tilpasses barnets- og børnegruppens nærmeste udviklingszone. At medarbejdernes reflektoriske tilgang og tiltag kvalificeres og at der iværksættes prøvehandlinger, der i hverdagen skal være tydelige og målbare, så der opnås følgeskab med forældrene i målsætningen om det enkelte barns udvikling. Resultatkvalitet: Sprogvurderinger Skoleudsættelser Dagtilbuddenes mål og indsatser indenfor struktur- og proceskvalitet skal sikre at alle børn, uanset social baggrund, skal opleve et attraktivt læringsmiljø for at udvikle sig, så de bliver klar til livet og overgangen til skole det år de fylder 6 år. Der evalueres løbende på indsatserne i de professionelle læringsfællesskaber i de enkelte børnehuse, på tværs i distriktet og i distriktsteam. Dagtilbuddene kigger efter tegn i den daglige praksis, som indikerer, at de er på rette kurs. Indikatorerne er fx øget kvalitet i distriktets sprogmiljøer, øget sproglige kompetencer og trivsel blandt alle børn i distriktet. At der er en tidlig indsats til børn med specifikke vanskeligheder samt veldokumenterede relevante indsatser i dagtilbuddet ved evt. ansøgning om udsat skolestart. Skole-og dagtilbudschefen vil i samarbejde med dagtilbuddene evaluere handleplanerne ved kvalitetssamtale i 2018/19. Kvalitetssamtalen vil tage udgangspunkt i dagtilbuddets data herunder sygefraværsstatistik 2017/18, kortlægning fra program for læringsledelse/t2, sprogvurdering 2017/18 samt data fra sprogvurdering foretaget i børnehaveklasserne - og antallet af skoleudsættelser skoleåret 2018/19. Kvalitetssamtalen skal kvalificere indsatserne og fastholde den ønskede progression. 15 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

17 9. Programmer, strategier, strukturændringer og handleplaner I kapitlet redegøres for arbejdet og indsatsen med de i kapitel 3.2 nævnte programmer, strategier, strukturændringer og handleplaner for at højne kvaliteten i dagtilbud på Nordfyn. 9.1 Program for læringsledelse Nordfyns Kommune deltager i Program for læringsledelse, som er et fireårigt projekt, der varetages af Nationalt Center for Skoleforskning og AAU. 12 andre kommuner deltager i Program for læringsledelse, hvoraf i alt 6 kommuner deltager i dagtilbudsprogrammet. Målet med programmet er at udvikle den pædagogiske praksis, medarbejdernes kompetencer og dagtilbuddenes måde at arbejde på, så alle bliver professionelle læringsledere, og derved bidrager til børnenes læring og trivsel. En vigtig forudsætning for at nå dette mål er, at der i alle dagtilbud etableres faglige kompetencer blandt det pædagogiske personale til planlægning, gennemførsel samt dokumentation og evaluering af pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i læreplanstemaerne. Dagtilbudsprogrammet er baseret på 3 indsatser: Pædagogiske medarbejdere, dagtilbudsledere og forvaltning skal tilrettelægge arbejdet efter lærings- og kompetencemål. Det forudsætter en ny professionel praksis på alle niveauer på dagtilbudsområdet. Forandringen skal bæres af en omfattende kompetenceudvikling for alle, der er tilknyttet dagtilbud. Det forudsætter, at der skal tilbydes efteruddannelse og udvikling i tæt kobling til praksis. Den pædagogiske praksis skal baseres på forskningsinformeret viden om, hvad der virker bedst. Indsatsen skal ske på grundlag af data om lærings- og udviklingsresultater i det enkelte dagtilbud. I 2015 blev indsamlet data blandt respondenter i dagtilbud. Børn, forældre, kontaktpædagoger, medarbejdere og ledelser deltog i kortlægningen/t1. De samlede data er efterfølgende blevet analyseret af programmet, og har dannet baggrund for en kommunal læringsrapport for dagtilbud i Nordfyns Kommune. Rapporten tydeliggjorde udfordringer i forhold til børns trivsel, relationer og kommunikation. Læringsrapporten har efterfølgende dannet baggrund for en beslutning om fælles indsats for at udvikle dagtilbud af høj kvalitet og herigennem forbedre barn-voksen kommunikation og relation. I 2017 er følgende aktiviteter afviklet: Lokal kompetenceudvikling for alle medarbejdere I professionelle læringsfællesskaber gennemføres e-læringsforløb vedrørende barn-voksen kommunikation og relation med deraf følgende tiltag med udgangspunkt i data og evidens Kompetenceudvikling for ledelser og teamkoordinatorer i ledelse af videreudvikling af pædagogisk praksis med inddragelse af data og evidens Kompetenceudvikling for teamkoordinatorer og ressourcepersoner Læringskaravane for alle ledelser og medarbejdere med fokus på betydningen af den gode relation mellem barn og voksen Læringskaravane for ledelser, teamkoordinatorer og ressourcepersoner med fokus på feedback 16 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

18 I september-oktober blev gennemført kortlægning/t2 i dagtilbud. Datamaterialet blev tilgængeligt for Nordfyns Kommune den 20. november, og der afventes pt. læringsrapport. Da program for læringsledelse også gennemføres på skoleområdet, arbejdes der kontinuerligt med tiltag, der kan bidrage til at skabe en mere sammenhængende indsats for skole- og dagtilbudsområdet. 9.2 Tidlig sprogstart Forskning viser en sammenhæng mellem børns tidlige sprogudvikling, og deres senere læsekompetencer i skolen. En tidlig sprogindsats hjælper børnene til at styrke de kompetencer, der på længere sigt, vil give dem bedre muligheder for at klare sig godt i skolen. I alle distrikter er der uddannet en sprogpædagog, der giver vejledning og sparring til distriktets dagplejere og pædagogiske medarbejdere i vuggestuer. Sprogpædagogerne deltager i netværk, hvor tale-/hørekonsulenterne er til rådighed for videndeling, faglig vejledning og sparring. Målgruppen for indsatsen er 0-2 årige børn i dagtilbud altså dagpleje, vuggestue og de første måneder i børnehave. I Budgetaftalen for 2016 er der tilført kr. årligt i tidlig sprogstart, og der arbejdes stadig med kompetenceudvikling og indsatsen i praksis. Nedenfor ses en sammenfatning af indsatser udarbejdet på baggrund af beskrivelser fra distrikternes dagtilbud: Alle sprogpædagoger har gemmeført diplom modul i Kollegial vejledning ved UCL Der arbejdes ud fra Sprogpakkens evidente tiltag: dialogisk læsning, systematisk brug af understøttende sprogstrategier samt tematisk sprogarbejde Sprogpædagoger er tovholdere i forhold til sprogarbejdet i dagplejen: Besøg i legestue/dagplejehjem Udvælger/udarbejder relevant materiale til sprogaktiviteter Sprogarbejdet er indarbejdet i arbejdet med læreplanstemaerne Børn introduceres til bøger og gøres bogvante i forhold til deres udviklingsniveau Udarbejdelse af pjece vedr. barnets sproglige udvikling pjeces udleveres til forældre ved start i dagplejen Sprogkasser med materialer til udlån i dagplejehjem Sparring/vejledning til dagplejere og medarbejdere i børnehuse Ud fra ovenstående indsatser beskriver dagtilbuddene følgende effekter: Dagplejere og medarbejdere i børnehusene har opnået større viden om og er mere optagede af betydningen af barnets tidlige sprogudvikling Sprogpædagogerne er blevet mere efterspurgte hos medarbejderne i forhold til vejledning Der ses effekt i forhold til børnenes sproglige udvikling, når der iværksættes indsatser Fremadrettet holdes der fast i allerede igangsatte indsatser. Herudover arbejdes med at iværksætte tiltag på følgende områder: Sprogkasser skal kunne lånes af forældre Indkøb af tablets til dagplejere som en del af udvikling af sprogarbejdet gennem videooptagelser. 17 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

19 Der skal arbejdes med at skabe større sammenhæng til det videre sprogarbejde i børnehaven Der sættes mere fokus på læringsmiljøets betydning for den tidlige sprogudvikling 9.3 Tidlig forebyggende indsats I perioden fra 2016 til 2018 er der tildelt følgende midler til arbejdet med den tidlige forebyggende indsats i Nordfyns Kommune: I 2016 tilføres dagtilbud , I , I Forskning viser, at tidlig forebyggende indsats giver en betydelig og langvarig effekt for børns læring og trivsel. Børn lærer og trives bedst, når de indgår i dagtilbud af høj kvalitet. I Nordfyns Kommune er det for perioden besluttet at arbejde med den tidlige forebyggende indsats ud fra følgende mål: Tidlig tryg start tidligere tilknytning til dagtilbuddet ny procedure for indskrivning, børn indskrives 3 måneder før start, og tilbydes besøg i vuggestue/dagplejen i perioden fra indskrivning til start. Udvidet forældresamarbejde når der er hindringer for barnets læring og trivsel. Ved behov tilbydes forældrene vejledning og evt. hjemmebesøg med henblik på at guide forældrene i aktiviteter, der støtter barnets læringsmål. Fokus på overgange systematisk samarbejde med hjemmet, så der skabes sammenhæng ved overgange mellem hjem-dagpleje/vuggestue, dagpleje/vuggestue-børnehave, børnehave-mini-sfo/skole. Udmøntningen af tidlig forebyggende indsats sker decentralt, hvor det er det enkelte dagtilbuds ledelse, der beslutter, hvilke indsatser der arbejdes med. Nedenstående er en sammenfatning af dagtilbuddenes beskrivelser af tiltag vedr. tidlig forebyggende indsats: Tilbud om kontinuerlige besøg for barn og forældre i dagplejen/vuggestuen/børnehaven inden barnets start i dagtilbud. Kontaktpædagog besøger barnet i hjemmet eller legestuen/dagplejen ved henholdsvis start i dagpleje eller børnehave. Kommende skolebørn besøger kontinuerligt skolen i en længere periode op til start i førskole gruppen 1. marts. Øget samarbejde mellem pædagoger og lærere op til og i overgangen mellem dagtilbud og før-skole grupper samt før-skole og børnehaveklasse. Målrettede pædagogiske indsatser omkring børn og familier samt børnegrupper, hvor der er hindringer for barnets udvikling og trivsel. Indsatserne iværksættes både i dagtilbud og hjem ved behov. Der arbejdes med barnets tilknytningsmønster og kontakt, således at barnet ved opstart sikres en betydningsfuld i dagtilbuddet. Kompetenceudvikling af medarbejdere her nævnes bl.a. pædagogiske dage, ICDP, relationskompetence, motorik og massage. Distriktspædagoger deltager ved startmøder og er en del af dagtilbuddets hverdag for at sikre en naturlig adgang til vejledning og sparring omkring pædagogiske indsatser. Åbent Hus arrangementer for bl.a. distriktets mødregrupper. 18 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

20 På baggrund af de ovennævnte tiltag oplever dagtilbuddene følgende effekt: Børn og forældre opleves mere trygge ved dagtilbuddet, hvilket gør opstarten lettere for både børn, forældre og medarbejdere i dagtilbud. Gode relationer til forældrene styrker forældresamarbejdet og gør det lettere for forældre og medarbejdere at samarbejde ved hindringer for barnets udvikling og trivsel. Øget samarbejde mellem distriktspædagoger og øvrige pædagogiske medarbejdere. Distriktspædagogernes viden anvendes i øget grad ved målrettede pædagogiske indsatser, og der opleves større søgning om samarbejde fra forældre. Distriktspædagogernes deltagelse i pædagogiske indsatser opleves som relevant og hjælpsomt. Fremadrettet ønskes at arbejde videre med tiltag indenfor følgende områder: Øget samarbejde med sundhedsplejen. Tættere samarbejde mellem dagpleje og børnehave. Fortsat øget samarbejde mellem dagtilbud og skole i overgangene. Samarbejdet mellem private og kommunale dagtilbud og skoler i overgangene. Fortsat inddragelse af distriktspædagoger og Marte Meo vejledere i pædagogiske indsatser. Systematisering af evalueringsprocesser i forbindelse med tidlig indsats. Fortsat arbejdes med barnets tilknytningsmønstre og kontakt. Udarbejdelse af pjece til forældre med fokus på beskrivelse af bl.a. børnehuse, distrikter, temaer for det pædagogiske arbejde. Fortsat fokus på øget forældresamarbejde bl.a. gennem sociale arrangementer for familier. 9.4 Ny strategi for pædagogisk IT for børn og unge på Nordfyn Det er politisk besluttet, at der skal udarbejdes en ny overordnet strategi for pædagogisk IT for Børn og Unge på Nordfyn. Strategien skal udgøre en ramme for de lokale udviklings- og handleplaner for skoler og dagtilbud. Hovedmålet med strategien er, at understøtte skoler og dagtilbuddenes arbejde med børn og unges digitale dannelse og det 21. århundredes kompetencer. Udkast til strategien har været i høring hos skoler og dagtilbud, og forventes vedtaget politisk i Moderniseringsplan for kommunens dagtilbud Nordfyns Kommune udarbejdede i 2014 en samlet moderniseringsplan for kommunens dagtilbud. Moderniseringsplanen for dagtilbud, og den tilsvarende moderniseringsplan for skolerne, er samlet i en fælles prioriteret masterplan for skoler og dagtilbud i kommunen. Med de seneste tilpasninger er der disponeret til og med I 2016 og 2017 var der samlet afsat ca. 38 millioner kr. til moderniseringer af skoler og dagtilbud beskrevet i masterplanen. 19 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

21 Bilag 1: Antal børn i kommunalt dagtilbud fordelt på distrikt og tilbud, befolkningsprognose og antal børn fordelt på fødselsår Figur 1 Antal børn i kommunalt dagtilbud i Nordfyns Kommune opgjort på type af dagtilbud og distrikt. Antal børn Tilbud Status pr Dagtilbudsdistrikt Bogense Børnehuset Skoven Børnehave 62 Vuggestue 19 Dagplejen Dagplejen 30 Dagtilbudsdistrikt Havrehed Børnehuset Kernen Børnehave 54 Vuggestue 22 Børnehuset Adamsminde Børnehave 48 Dagplejen Dagplejen 29 Dagtilbudsdistrikt Sletten Børnehuset Mini-Max Børnehave 90 Vuggestue 25 Børnehuset Kastaniegården Børnehave 69 Børnehuset Græshoppen Børnehave 22 Dagplejen Dagplejen 71 Dagtilbudsdistrikt Søndersø Børnehuset Mælkevejen Børnehave 37 Vuggestue 20 Børnehuset Birkemose Børnehave 55 Børnehuset Nordmark Børnehave 43 Børnehuset Skamby Børnehave 25 Tigerhuset Specialbørnehave 10 Dagplejen Dagplejen 83 Skoledistrikt Havrehed Børnehuset Veflinge Børnehave 45 Skoledistrikt Sletten Børnehuset Skovtroldene Børnehave 43 Vuggestue 9 Skoledistrikt Kystskolen Børnehuset Sporvognen Børnehave 24 Børnehuset Dalskovreden Børnehave 30 Børnehuset Sneglen Børnehave 37 Dagplejen Dagplejen 30 Skoledistrikt Særslev-Hårslev Børnehuset Særslev Børnehave 41 Børnehuset Hårslev Børnehave 16 Dagplejen Dagplejen 32 Samlet overblik Børnehave 741 Vuggestue 95 Dagplejen 275 Specialbørnehave 10 I alt Kilde: Skole- og Dagtilbudsafdelingen samt Økonomi og Løn *I specialbørnehave er der pr barn fra anden kommune. Endvidere er der et barn i ekstern specialbørnehave. 20 Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud

22 Figur 2 Befolkningsprognose anvendt i budgetgrundlaget for Budget årige Bogense Krogsbølle Særslev Otterup Morud Søndersø I alt årige Bogense Krogsbølle Særslev Otterup Morud Søndersø I alt Kilde: Økonomi og Løn Figur 3 Antal børn fordelt på fødselsår i Nordfyns Kommune Fødselsår Bogense Krogsbølle Særslev Otterup Morud Søndersø Skæringsdato: Skæringsmåned: faktisk faktisk faktisk faktisk faktisk faktisk faktisk faktisk faktisk faktisk faktisk faktisk faktisk faktisk faktisk faktisk faktisk faktisk faktisk faktisk pr forventet 1) Kilde: KMD-Elev - Statistik for kommunens 0-18 årige opgjort pr ) Det forventet børnetal er en teknisk beregning opgjort i f.t. skæringsmåneden DISTRIKT I alt Historiske tal 2) 2) De "Historiske tal" er en opgørelse over antal børn med fødselsår året forud for skæringsdatoen i januar, eksempelvis antal børn med fødselsår 2015 bosat i kommunen med skæringsdato pr. 16. januar Kilde: Historiske opgørelser af børnetallene 0-18 årige offentliggjort på Børne- og Ungeudvalgets møde i februar, hvor tallene er trukket i januar. Opgørelserne heraf går tilbage til Kvalitetsrapport for Nordfyns Dagtilbud