En God Familiestart. Gode historier begynder tidligt. Nørrebro, Bispebjerg (NB) Til professionelle: Information om BUF/ SOF-tilbuddet

Transkript

1 Til professionelle: Information om BUF/ SOF-tilbuddet En God Familiestart Gode historier begynder tidligt Nørrebro, Bispebjerg (NB) tidlig indsats 0-6 år

2 En tidlig indsats Du modtager denne folder, fordi du i dit job møder mange småbørnsfamilier eller gravide, og du derfor spiller en central rolle i at opspore børn og deres familier i sårbare og udsatte positioner. Du kan være med til at sikre, at vi får henvist de sårbare familier så tidligt som muligt til en ny tværfaglig indsats i København En God Familiestart. Forskning peger på, at støtter vi forældre meget tidligt i deres evne til at være forældre, kan dette medvirke til at give barnet bedre forudsætninger for at klare sig godt gennem livet. Det er baggrunden for, at Københavns Kommune har igangsat En God Familiestart, som specifikt retter sig mod børn i 0-2 års alderen i sårbare og udsatte positioner. Indsatsen retter sig mod familier, hvor børnene vurderet ud fra forældrenes baggrund, ressourcer eller forældreevne, kan komme i risiko for at udvikle mistrivsel. Indsatsen retter sig også mod de børn, der ikke er født endnu, og derfor kan gravide også blive henvist. I de forløb, som familierne bliver tilbudt, arbejder vi med at skabe en god og tryg tilknytning samt stabile relations- og samspilsmønstre mellem barnet og forældrene. Denne folder indeholder først og fremmest en kort beskrivelse af hvad En God Familiestart tilbyder. Dernæst kan du læse en beskrivelse af målgruppen, hvem der kan henvise, visitationsproceduren, samt idéer til præsentationen af tilbuddet for familierne. 2

3 Hvad får familierne tilbudt i En God Familiestart? I En God Familiestart foregår indsatsen hjemme hos familien, i en kontekst, hvor det er naturligt og trygt for både barn og forældre at være. Forløbet strækker sig typisk over 8-10 hjemmebesøg, hvor der arbejdes med de samspil og udfordringer, der udfolder sig i hjemmet. Fokus er først og fremmest på at styrke relationerne og samspillet imellem barn og forældre. Meget af arbejdet vil være rettet mod at støtte forældrene (omsorgsgiverne) på en række områder, såsom i at blive bedre til at være lydhøre over for barnets behov og forbedre evnen til at møde barnet på dets egne præmisser, emotionelt og kognitivt. Det kan fx være, at du ser et barn, det er svært at opnå øjenkontakt med, og du oplever at forældrene har svært ved at justere sig i forhold til barnets behov. Med udgangspunkt i familiens ressourcer arbejdes der med at styrke relationer og samspil ud fra en anerkendende tilgang. I forløbet vil der blive arbejdet med at få forældrene til at kigge på, hvordan at de er sammen med deres barn, og arbejde ud fra de situationer hvor de lykkedes. I forbindelse med det sidste besøg i familien vil der være fokus på de næste skridt, fx en god overgang til daginstitution eller en anden indsats, der eventuelt skal iværksættes. En God Familiestart varetages af et team af medarbejdere fra både Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. I 2017 er der startet teams op henholdsvis i Nørrebro-Bispebjerg, Brønshøj-Husum-Vanløse samt Vesterbro-Valby-Kgs.Enghave, og på sigt skal indsatsen bredes ud til de øvrige områder i Københavns Kommune. Du kan henvise familier med børn fra 0 til og med 2 år til denne indsats. Det er også muligt at blive henvist allerede i graviditeten. En God Familiestart er et tidligt forebyggende tilbud og skal som sådan også ses som en tidligere eller mindre indgribende indsats end mange af de eksisterende indsatser i Socialforvaltningen. Tilbuddet er rettet mod børn/familier, hvor der er risiko for eller indikationer på en begyndende mistrivsel. Hvis du er direkte bekymret for et barns trivsel, har du som fagperson altid en skærpet underretningspligt, se 3

4 Hvem retter indsatsen sig mod? Her kan du først læse nogle eksempler på, hvordan målgruppen kan udmønte sig. Eksemplerne er ikke dækkende for hele målgruppen, men kan bruges som illustration på hvordan målgruppen kan tage sig ud. Efterfølgende kan du læse en mere uddybende beskrivelse af målgruppen. Forældre der har brug for støtte til at aflæse barnets følelsesmæssige behov, eller forældre der skal lære at prioritere barnets behov først. Forældre, der har brug for støtte til, hvordan man skaber struktur og rytme i hverdagen Forældre der er udfordrede på grund af risikofaktorer i egen opvækst, fx utryg tilknytning til egne forældre, vold eller misbrug i hjemmet, opvækst uden for hjemmet. Forældre, der lever isoleret i forhold til job, uddannelse eller netværk. Forældre, der har et barnesyn der ikke er i overensstemmelse med børns rettigheder i Danmark. Forældre, der er udfordret kognitivt og som har brug for støtte til at aflæse og handle i forhold til barnets signaler Barnet er ikke alderssvarende udviklet, og forældrene har brug for støtte til at handle hensigtsmæssigt på det Familier, hvor tidligere traumer påvirker forældrenes måde at være sammen med deres børn på. Familier hvor der er et højt konfliktniveau forældrene imellem eller i forhold til andre personer (andre familiemedlemmer, naboer eller ansatte i det offentlige) Forældrenes omsorgsevne er påvirket af alvorlig fysisk eller psykisk sygdom (medicinsk velreguleret) 4

5 Familier, hvor BBU har modtaget en underretning (på barnet eller en søskende), eller hvor der er en 50 undersøgelse i gang. Forældre der er belastet af graviditet og/eller fødsel på en måde, som gør det svært at aflæse og imødekomme barnets behov Det faglige skøn er vigtigst, og beskrivelsen på næste side kan bruges som et støtteredskab, der kan hjælpe til at kvalificere målgruppen. Tænk altid på hvad formålet med den tidlige indsats er. 5

6 Henvis så tidligt som muligt før begyndende mistrivsel hos barnet I vurderingen af om familien egner sig til indsatsen, er det både familiens strukturelle forhold og forældrenes individuelle forhold der vurderes herunder vurdering af omsorgsevnen. Desuden vurderes kvaliteten af forældre-barn samspillet. Man skal altså være opmærksom på, om der er begyndende tegn på mistrivsel hos barnet og ikke først handle, når denne mistrivsel viser sig mere tydeligt og har udmøntet sig i reel fejludvikling. Risiko og beskyttelsesfaktorer Med udgangspunkt i sundhedsplejens ABCD målgruppedefinition, taler vi overordnet om to forklaringsrammer, når vi skal identificere børn eller familier, som er udsatte, eller i risiko for at blive udsatte: Den strukturelle og den individuelle forklaringsramme. Under hver forklaringsramme findes en række faktorer, der identificerer risikoen for, at et barn har en opvækst præget af udsathed. Jo flere faktorer, des større udsathed - dog skal medtænkes, at mængden af risikofaktorerne skal ses i forhold til familiens og barnets beskyttelsesfaktorer. 6

7 Risikofaktorer Den strukturelle forklaringsramme refererer til forældrenes socioøkonomiske placering i samfundet fx fattigdom, svag tilknytning til arbejdsmarkedet, overførselsindkomst, lavt uddannelsesniveau, dårlige boligforhold, anden etnisk baggrund, traumatisering og/eller svag integration. Den individuelle forklaringsramme refererer til fysiologiske, psykologiske (herunder kognitive og emotionelle) og psykiatriske årsagsforklaringer, hvor barnets udsathed analyseres i relation til barnets adfærd; fx den sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Forældrenes omsorgsevne, ressourcer, sociale netværk og forældrekompetencer er faktorer, som har betydning for og i et omfang kan forklare barnets udsathed. Beskyttelsesfaktorer Barnets og familiens udsathed skal ses i relation til barnets/ familiens beskyttelsesfaktorer. Beskyttelsesfaktorer hos barnet, eller i relation til barnets miljø, henviser til faktorer eller forhold, der på trods af udsatte opvækstbetingelser alligevel antages at virke beskyttende over for barnets livsudvikling. Beskyttelsesfaktorer kan fx knytte an til tillid til egen formåen, evne til at overskue situationer og træffe fremadrettede valg samt støtte i netværk.* * Per Schultz Jørgensen, Risikobørn (2002 og oplæg 28. november 2013) Kirsten Elisa Pedersen, 2013 (oplæg 21. juni 2013) Kari Killen, Omsorgssvigt er alles ansvar (1991) Sundhedsstyrelsen 2011: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 7

8 Hvem kan henvise? Henvisningen til indsatsen kan ske fra flere faggrupper og kan komme fra medarbejdere i både Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Fælles for alle er, at de beskæftiger sig med eller har kontakt til småbørnsfamilier eller gravide og har en faglig indsigt, der gør dem i stand til at identificere risikofaktorer og/eller begyndende mistrivsel hos barnet og/eller familien. Familiens sundhedsplejerske, der sideløbende med indsatsen tilbyder hjemmebesøg efter besøgsprofilen, kan henvise: Familier der kategoriseres som C, og falder inden for målgruppen Børn, hvor en screening efter ADBB metoden i sundhedsplejen viser nogen eller tydelig social tilbagetrækning (score over 5), og barnet dermed er i risiko for at have en tilknytningsvanskelighed, skal henvises først til Copenhagen Infant Mental Health Project (CIMHP) ved Københavns Universitet, med mindre familien ikke er i deres målgruppe. Hvis familien ikke modtager et tilbud fra CIMHP, kan de henvises til En God Familiestart, og kan tilbydes et forløb. Egen læge kan sammen med familiens sundhedsplejerske henvise: Familier eller gravide, der falder inden for målgruppen Jordemødrene kan henvise sårbare gravide til graviditetsbesøg i sundhedsplejen Herigennem kan der henvises til indsatsen Pædagogisk personale, daginstitutionssocialrådgivere og BUF supportmedarbejdere, der arbejder i dagplejen eller daginstitution Efter barnet/familien har været drøftet i ressourceteam eller lignende kan henvises til indsatsen. 8

9 Medarbejdere fra SOF kan henvise: Via 11 tilbud, underretninger, handleplansgrupperne, eller via familierådgivningerne. Familier, hvor BBU har modtaget en underretning (på barnet eller en søskende). Der kan henvises til indsatsen sideløbende med 50 undersøgelsen, hvis man finder det hensigtsmæssigt, og hvis problemerne ikke anses for så omfattende, at der skal anden indsats/foranstaltning til. Hvis undersøgelsen ikke munder ud i en foranstaltning, kan der også henvises til indsatsen. Søskendesager fra BBU, hvor der er en lille ny på vej, og hvor man vurderer at en tidligt forebyggende indsats er gavnlig. Her er det vigtigt at have et helhedsblik på familien, og se på om familien allerede er i et, eller flere, tilbud. Såfremt familien er i tilbud, bør man vurdere om det er gavnligt at iværksætte flere indsatser. Hvordan kan tilbuddet præsenteres i familien? En God Familiestart er et godt tilbud til familierne. Men det kan ikke desto mindre være udfordrende at motivere til at tage imod det og acceptere den hjælp, man ønsker at iværksætte. Nogle familier vil åbent og gladelig tage imod tilbuddet, mens andre kan være mere skeptiske overfor offentlige myndigheder eller på anden vis være forbeholdne over for at modtage hjælp. Følgende refleksionsspørgsmål kan måske hjælpe dig på vej. Spørge positivt ind til hvilke ønsker forældrene har for deres barn. Hvilke gode erfaringer har de? Håb og drømme for fremtiden (for deres barn) Spørge til hvordan forældrene selv er blevet opdraget Hvad vil de gerne tage med fra deres egen opdragelse? Hvad ønsker de ikke at tage med? Er det noget de gerne vil vide mere om, eller blive bedre til (i forhold til børns signaler eller udvikling) 9

10 Hvordan henvises? Herunder kan du se en kort kronologisk gennemgang af visitationsproceduren til En God Familiestart. Beskrivelsen giver et overblik over de forskellige faser der er nødvendige ift. visitationen af familierne. I nogle tilfælde kan det være svært at motivere familierne til at modtage indsatsen, og det er ikke sikkert at det lykkes første gang. Her kan man med fordel sparre med En God Familiestartteamet. Visitationsprocedure 1 Opsporing Hvis du er usikker på, om en familie falder inden for målgruppen, kan du kontakte en medarbejder fra En God Familiestart og drøfte dette (se liste over team medarbejderne på bagsiden af folderen). Først når du er afklaret på om familien tilhører målgruppen, kan de præsenteres for tilbuddet. 2 Henvisningsskema sendes til En God Familiestart Hvis familien giver accept: Den fagperson, der indstillede familien til indsatsen, udfylder henvisningsskemaet sammen med familien, og indhenter samtykke. Herefter sendes henvisningsskema og samtykke elektronisk til områdets fællespostkasse (emnefelt: En God Familiestart). Find evt. relevante dokumenter her: indhold/en-god-familiestart 10

11 3 Henvisninger drøftes og fordeles i En God Familiestartteamet En visitator i hvert team samler og har overblikket over alle de modtagne henvisningsskemaer. Henvisningsskemaerne drøftes kort i teamet, og de nye familier fordeles mellem medarbejderne. Herunder besluttes hvilket forløb familien tilbydes 4 Samarbejdsaftale med familien i hjemmet Medarbejderen fra teamet, der skal arbejde i familien, holder et formøde med familien. Her sikres accept af tilbuddet, og forløbet præsenteres for familien. Den person der henviste til teamet, kan evt. deltage her. En samarbejdsaftale udfyldes sammen med familien 11

12 oversigt over teammedarbejdere i område Nb Fællespostkasse, visitation: omradenb@buf.kk.dk Faggruppe navn Mail telefon Teamansvarlig Kamille Godrim Jakobsen ER1R@kk.dk Skolepsykolog Bela Leonie Büchner CU46@kk.dk Psykolog Evie Steffens B93U@kk.dk Myndighedssagsbehandler Hanne Holberg Jensen EI3M@sof.kk.dk Familiebehandler Charlotte Loose EJ8A@sof.kk.dk Psykolog Signe Vynne Nielsen ZT9P@buf.kk.dk Sundhedsplejerske Jane Engborg B83P@buf.kk.dk Sundhedsplejerske Sonja Friis-Rasmussen CN17@buf.kk.dk Sundhedsplejerske Signe Borgwardt J353@buf.kk.dk Sundhedsplejerske Charlotte Grumstrup LE18@buf.kk.dk Sundhedsplejerske Anette Schou-Jensen J482@buf.kk.dk SOF afdelingsleder (Nørrebro) Karin Jørgensen Y205@sof.kk.dk SOF afdelingsleder (Bispebjerg) Sille Kiær-Christensen GJ9C@sof.kk.dk Projektledere for En god Familiestart: Susanne Uggerly (Børne- og Ungdomsforvaltningen) Mail: C192@buf.kk.dk. Telefon: Niels Brøgger (Socialforvaltningen) Mail: AV4L@sof.kk.dk. Telefon: