"Bachelorprojekt i ergoterapi

Transkript

1 Frederikke Kefer Lindie Tessmer Andersen Pernille Ladefoged Petersen Juni 2014 ERG Antal anslag: "Bachelorprojekt i ergoterapi Brugernes oplevelser og erfaringer af rehabiliteringsforløbet i Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse - En kvalitativ interviewundersøgelse Denne opgave er udarbejdet af studerende ved University College Lillebælt, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger ikke rettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse. Jvf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr 587 af 20/06/2008 og bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bek.nr.782 af 19/08/2009. Tilladelse til udlån.

2 Frederikke Kefer Lindie Tessmer Andersen Pernille Ladefoged Petersen June 2014 ERG Bachelor project in occupational therapy The users' experiences of the rehabilitation program in Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse - A qualitative study

3 Resumé Bachelorprojektet tager udgangspunkt i unges rehabilitering i socialpsykiatrien med fokus på job og uddannelse. Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud herunder Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse er i gang med at evaluere tilbuddet. Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse efterspørger de unges subjektive syn på tilbuddet for at få en bredere evaluering. Problemformuleringen for bachelorprojektet lyder: Hvilke oplevelser og erfaringer får de unge med sig i rehabiliteringsforløbet i Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse?. Bachelorprojektet har en humanistisk og fænomenologisk tilgang, hvor der er brugt den forstående forskningstype. Undersøgelsen består af kvalitative forskningsinterviews i form af semistrukturerede interviews af seks unge fra tilbuddet. Interviewguiden bygger på narrativ fortælling med udgangspunkt i en tidslinje af de unges rehabiliteringsforløb. Via strukturanalyse ses det, at flere af de unge har haft en oplevelse af, at rehabiliteringsmedarbejderens rolle og samarbejde har haft stor betydning for rehabiliteringsforløbet, da flere af de unge har oplevet og erfaret kontakten som værende vigtig betydning for deres rehabiliteringsforløb. Derudover har de unge erfaret at disse centrale temaer; støtte, tryghed, tålmodighed og tillid har haft betydning for de unges oplevelser og erfaringer i deres rehabiliteringsforløb. Disse temaer har været med til, at flere af de unge fortæller, at de har fået eller genvundet troen på dem selv. På trods af et positivt rehabiliteringsforløb, har nogle af de unge oplevet og erfaret, at der i perioder har manglet opmærksomhed fra rehabiliteringsmedarbejderen. Der konkluderes ud fra bachelorprojektets resultater, at alle de unge gennemgående har fortalt om oplevelser og erfaringer vedrørende relationen mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen i deres rehabiliteringsforløb. Den samlede evaluering kan være overførbar til andre lignende kommunale tilbud, samt være en del af kvalitetsudviklingen af Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse. Søgeord: socialpsykiatri, unge, job, uddannelse, rehabiliteringsmedarbejders rolle.

4 Abstract The focus of the bachelor project is young adult s rehabilitation in relation to work and education Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse under Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud is doing an evaluation of Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse. The aim of the bachelor s project is to collect the young adults experiences of their rehabilitation in Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse. The bachelor s project s theory of science accession is humanism and phenomenology. Focus of the bachelor s project is to get an understanding of the phenomenon and context of the experiences. The interview guide is based on the narrative story and a timeline of the young adults rehabilitation in Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse. The use of structural analysis has shown, the young adults have experienced that the rehabilitation worker s role and relation have had an important meaning in their rehabilitation. They have also experienced the following themes have had influence in their rehabilitation; support, reliability, patience and trust. These themes have meant that the young adults has gained or regained trust in themselves. Despite of good experiences, some of the young adults have experienced a lack of attention in periods of time. The conclusion is that the focus in the interviews was the relationship between the rehabilitation worker and themselves. The finished evaluation can be used in similar work in social psychiatry and as a part of developing the quality of the rehabilitation in Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse. Keywords: Social psychiatry, young adults, job, education, professional role.

5 Indholdsfortegnelse Problembaggrund... 1 Målsætning... 5 Formål:... 5 Målgruppe:... 5 Problemformulering... 5 Begrebsafklaring:... 5 Ergoterapifaglig perspektiv og teori... 6 Betydningsfulde aktiviteter... 6 Klientcentrering... 6 Narrativer... 6 Metode... 7 Design... 7 Materiale... 8 Dataindsamling... 8 Databearbejdning Litteratursøgning Etiske overvejelser Resultater Interviewperson 1 (Bilag 9 - Interview 1) Interviewperson 2 (Bilag 10 - Interview 2) Interviewperson 3 (Bilag 11 - Interview 3) Interviewperson 4 (Bilag 12 - Interview 4) Interviewperson 5 (Bilag 13 - Interview 5) Interviewperson 6 (Bilag 14 - Interview 6) Diskussion Rehabiliteringsmedarbejderens rolle og samarbejdet mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen Støtte, tryghed, tålmodighed og tillid Genvinde troen Manglende opmærksomhed Ekstern validitet Intern validitet Konklusion Perspektivering Kvalitativ undersøgelse i forhold til kvantitativ evaluering Uddybende undersøgelser... 25

6 Overførbarhed Kvalitetsudvikling af socialpsykiatrien Litteraturliste Hjemmesider Bilagsoversigt... 1 Bilag 1 - Masterplan... 1 Bilag 2 Organisationsdiagram Bilag 3 - FIT-skema Bilag 4 Kvantitativ evaluering Bilag 5 Mail til de unge Bilag 6 Interviewguide Bilag 7 Feedbackspørgsmål på interviewguide Bilag 8 Litteratursøgningsprofil Bilag 9 Interview Bilag 10 Interview Bilag 11 Interview Bilag 12 Interview Bilag 13 Interview Bilag 14 Interview

7 De unge og rehabiliteringsmedarbejderne er anonymiseret i bachelorprojektet. Der er lavet en aftale med projektstedet om, at Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud og Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse ikke er anonymiseret. Problembaggrund Bachelorprojektet tager udgangspunkt i unges rehabilitering i socialpsykiatrien med fokus på job og uddannelse. I en folkesundhedsrapport fra Instituttet for Folkesundhed fra 2007 oplyses det, at der i 2004 var personer i Danmark der led af psykiske lidelser (Nordentoft M. & Mortensen P. B. 2007:121). I folkesundhedsrapporten oplyses det at en tredjedel af tilkendelserne til førtidspension skyldes sindslidelser (Nordentoft M. & Mortensen P. B. 2007:117), hvilket kan ses som en økonomisk udfordring for samfundet. I 2012 fremlagde Beskæftigelsesministeriet en reform omkring førtidspension og fleksjob for at forebygge de mange tilkendelser. I en pressemeddelelse fra juni 2012 skriver Beskæftigelsesministeriet: Aftalen betyder, at unge som udgangspunkt ikke skal på førtidspension, men i stedet skal have en individuel og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov (Beskæftigelsesministeriet 2012). Reformen skaber et pres på de unge. Vi mener, at hvis de unge samtidig lider af en sindslidelse kan disse krav måske komme til at syne uoverskuelige at opnå. Birgitte Simonsen, uddannet mag.art og cand.mag i pædagogik og sociologi, beskriver at der i dagens Danmark er høje forventninger til unge mennesker. Kravene til den personlige identitetsdannelse er vokset i takt med den kulturelle frisættelse fra tidligere normer, traditioner og samfundsmæssige bindinger. Der er krav om at identitetsdannelsen skal gennemføres succesfuldt, samtidig med at de skal kunne varetage en uddannelse eller et job (Simonsen 2001). Derudover betyder reformen at kommunerne får et ansvar for den enkelte borgers rehabiliteringsforløb. Odense Kommune tager ansvar ved at have fokus på den stigende gruppe af borgere, som har brug for offentlig forsørgelse. Odense kommunes overordnede målsætning lyder blandt andet: Vi vil med brugeren og borgeren i centrum være med til at skabe nye løsninger til det næste velfærdssamfund (Odense Kommune 2013). Med Ældre- og Handicapforvaltningens, tidligere Handicap- og Psykiatriafdeling, rehabiliteringsstrategi er formålet at skærpe effekten af den rehabiliterende indsats, blandt andet for borgere med sindslidelser. Der skal blandt andet foretages analyse af effekten af de nuværende forløb og hvor der kan udvikles forløb, der er kortere, bedre og billigere (Odense Kommune 2013). 1

8 I 2011 satte Odense Kommune økonomiske ressourcer af til at iværksætte et forandringsprojekt på dagområdet: I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 er det besluttet, at Handicap- og Psykiatriafdelingen skal iværksætte et forandringsprojekt på dagområdet. En kapacitetsanalyse på det socialpsykiatriske dagområde viser en vigende efterspørgsel på ordinære dagtilbudspladser. Det skyldes blandt andet, at de unge i stigende grad efterspørger tilbud, der kan støtte dem i at komme i uddannelse og arbejde. Det er derfor nødvendigt med nytænkning og omstilling på dagområdet. (Bilag 1 - Masterplan) Dette mundede i 2011 ud i tilbuddet Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse (UJU). UJU hører under Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud, som består af en vifte af socialpsykiatriske dagtilbud til voksne under Virksom Træning i Ældre- og Handicapforvaltningen (Bilag 2 - Organisationsdiagram). Tilbuddet er efter Servicelovens 85 (Retsinformation 2014). Medarbejderteamet består af en tværfaglig gruppe på 3 personer; ergoterapeut, socialog sundhedsassistent og sygeplejerske. I UJU er formålet at tilbyde unge mellem år, med en sindslidelse, et individuelt rehabiliterings- og udviklingsforløb med henblik på at komme i gang og/eller blive fastholdt i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. UJU s værdier består af: Den unge skal komme tættere på sine drømme og udleve vigtige personlige værdier. Den unge skal fortælle sin egen historie. Vi skal ikke gøre det vi skal, men det der skal til. Der er altid muligheder. (Kehlet 2013). I UJU arbejder de ud fra de 8 principper i rehabilitering (Hvidbog om Rehabilitering) og der arbejdes recoveryorienteret. Samtidig er UJU inspireret af den narrative tilgang. De arbejder ud fra Individual Placement and Support (IPS), VækstModellen og Feedback Informed Treatment (FIT). De unge får tildelt en rehabiliteringsmedarbejder. Rehabiliteringsforløbet starter med en samtale, hvor der snakkes om hvilke interesser, behov og ønsker den unge har til forløbet. Efterfølgende er der som udgangspunkt en samtale om ugen. Indsatsen i forhold til rehabilitering i UJU, har fokus på job og uddannelse, hvilket er almindelig daglig levevis hvilket også bliver kaldet ADL (Gammeltoft & Larsen 2010:526). Denne indsats handler om at støtte den enkelte unge, på trods af sindslidelsen, i at deltage aktivt i samfundet ved at få et job, komme i praktik eller at være i uddannelse 2

9 (Johansen et al 2010:504). Indsatsen er en tværfaglig samarbejdsproces mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen (Hvidbog om Rehabilitering). Den unges viden og erfaringer inddrages i den unges rehabiliteringsforløb. Dette med henblik på henholdsvis at fremme forløbet i den ønskede retning, samt at skabe balance i hverdagslivet (Johansen et al 2010: ). UJU arbejder recoveryorienteret (Socialstyrelsen a), hvor medarbejderne i UJU er med til at fremme, at de unge udvikler sig i recoveryprocessen. Processen har fokus på en unik individuel rejse hos de unge (Johansen et al 2010:505), om at genvinde magten over sit eget liv. I UJU arbejdes der ud fra den narrative tilgang. Grundtanken er, at den unge er hovedperson i deres egen fortælling, og at personen er personen, og problemet er problemet, hvilket også kaldes eksternalisering (Holmgren 2013: ). Ved at kigge på problemet i et eksternaliserende perspektiv, ses der i samarbejde med den unge på hvordan konteksten påvirkninger problemet (Holmgren 2013:146). I og med at ergoterapeuter arbejder ud fra det hele menneske, og derfor også kigger på konteksten (Launsø, Rieper & Olsen 2011:23-24), er den narrative tilgang oplagt at bruge i det ergoterapeutiske arbejde. IPS (Centre for Mental Health) bygger på at indsatsen virker bedst, når den igangsættes på den ordinære arbejdsplads eller på uddannelsesinstitutionen (Kehlet 2013). Forskningsartiklen The impact of supported employment and working on clinical and social functioning: Results of an international study of individual placement and support tyder på at IPS i de 6 Europæiske lande, som undersøgelsen omhandler, er bedre til at få ikke-raske i arbejde (Burns et al 2009). IPS understøtter fastholdelse eller tilbagevenden i job eller uddannelse. IPS indsatsen i UJU er baseret på de unges præferencer og valg, og støtten gives så længe, der er behov for det. Vi mener, at IPS er klientcentreret (Gammeltoft & Larsen 2010:523) og at den arbejder ud fra nærmeste udviklingszone (Holm & Højbjerg 2013:310), hvilket også afspejler det ergoterapeutiske perspektiv. UJU arbejder også ud fra VækstModellen (Grønbæk & Pors 2009:15), som er baseret på den anerkendende tilgang. Grønbæk og Pors skriver at modellen kan sammenlignes med en opadgående spiral, da der er fokus på det anerkendende i samtalen (Grønbæk & Pors 2009:17). VækstModellen sætter fokus på at skabe nye muligheder, forståelser, energi og glæde, for at kunne arbejde med det svære, det vigtige og det væsentlige i den unges livssituation (Grønbæk & Pors 2009:17). UJU bruger VækstModellen som skabelon, for at snakke om hvad der går godt, hvilke udfordringer den unge har, og hvilke muligheder der er i hvad der går godt og hvilke 3

10 muligheder der i udfordringerne. Ud fra mulighederne snakkes der om hvilke aftaler og mål der kan indgås i forhold til rehabiliteringsforløbet (Grønbæk & Pors 2009:24). UJU anvender FIT (Bilag 3 - FIT-skema) for at dokumentere den unges oplevelse af effekten af behandlingen, samt deres oplevelse af samarbejdet med rehabiliteringsmedarbejderen (Bargmann). Forskningen viser, at dialogen der følger, sikrer det bedst mulige samarbejde, hvilket har effekt i forhold til de unges mål (Socialstyrelsen b). UJU anvender FIT for at kvalitetssikre tilbuddet, da rehabiliteringsmedarbejderen bliver tvunget til at reflektere og tage stilling til sine tilgange og metoder i samarbejdet med de unge. Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud besluttede, at der i januar 2014, skulle laves en evaluering af UJU for at kvalitetsudvikle tilbuddet. Evalueringen blev udarbejdet af en ekstern konsulent og tog udgangspunkt i kvantitative data, hvor der blev anvendt Mental Health Recovery Measure (MHRM) skemaer. Skemaerne blev udfyldt af de unge, da de startede op i UJU samt løbende og en sidste gang i slutningen af I den kvantitative evaluering står der følgende: Der er igangsat 41 forløb i den forgangne 3-års periode. Heraf er 32 forløb afsluttet og 9 er stadig aktive. De 9 aktive forløb forventes afsluttet senest medio % har enten fået et job, kommet i uddannelse eller er blevet afklarede i forhold til fremtidig job- og uddannelsessituation. Godt 48 % oplever efter forløbet højere livskvalitet. Livskvaliteten er målt ud fra MHRM metoden (Mental Health Recovery Measure). En svaghed ved metoden er, at borgerens initialscore sjældent er valid fordi borgeren har et skævt billede af sin livskvalitet og formåen i opstarten, hvorimod terminalscoren synes mere realistisk. En manglende stigning i scoren er derfor ikke nødvendigvis et tegn på, at borgeren oplever dårligere livskvalitet. Mere end de 48 % kan således have oplevet en stigning i livskvaliteten, hvilket bekræftes af de medarbejdere, der har foretaget målingerne. For 50 % af borgerne har det været muligt i løbet af forløbet at reducere behovet for den socialpsykiatriske støtte. Ca. 30 % modtager den samme støtte og ca. 20 % er gået op i støtte. Det sidste skal ikke nødvendigvis ses som et tilbageskridt, da enkelte borgere forud for forløbet var ukendte i vores system og vurderes til at have brug for hjælp i en periode. Til trods for, at scoren for de 3 indikatormål ligger under 90 %, som blev sat til at være succesmålene, vurderes projektet til at være en succes. Forud for opstarten havde man reelt ingen forudsætninger for at sætte et mål på 90 % og desuden er målgruppen flere gange undervejs blevet udvidet til at omfatte borgere med tungere problemstillinger end tilfældet var for den oprindelig planlagte målgruppe. (Bilag 4 Kvantitativ evaluering) 4

11 For at få en bredere evaluering efterspørger UJU de unges subjektive perspektiv, på de oplevelser og erfaringer de får med sig i rehabiliteringsforløbet. Bachelorprojektet tager derfor udgangspunkt i dette. Målsætning Formål: Hovedformålet er at få afklaret de unges oplevelser og erfaringer af rehabiliteringsforløbet i UJU via en kvalitativ undersøgelse. Det sekundære formål med bachelorprojektet er, at UJU får kvalitative data til evalueringen af tilbuddet, for at kvalitetsudvikle det. Målgruppe: Den primære målgruppe er ledelsen i Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud og medarbejderne i UJU. Den sekundære målgruppe er de unge, da det er dem der får udbytte af kvalitetsudviklingen af tilbuddet. Problemformulering Hvilke oplevelser og erfaringer får de unge med sig i rehabiliteringsforløbet i Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse? Begrebsafklaring: De unge: Både nuværende og tidligere brugere af UJU, som lider af en sindslidelse. Sindslidelse omfatter lidelser i skizofrenispektret, affektive sindslidelser samt personlighedsforstyrrelser (Nordentoft & Mortensen 2007:117). Oplevelser og erfaringer: Tanker, følelser og hændelser. Med hændelser mener vi job, praktik og uddannelse. Det er også tilegnede færdigheder, egenskaber og handleevne. Vi er opmærksomme på, at oplevelser og erfaringer er to forskellige begreber, men vi mener, at de er svære at skille ad i denne sammenhæng, og derfor vælger vi ikke at skelne dem i bachelorprojektet. Rehabiliteringsforløb: Den tidsperiode de unge har været i UJU. 5

12 Ergoterapifaglig perspektiv og teori Betydningsfulde aktiviteter Dette bachelorprojekt er ergoterapeutisk, da vi ønsker, et indblik i hvad der har været betydningsfulde aktiviteter i deres rehabiliteringsforløb. I dette bachelorprojekt er betydningsfulde aktiviteter job og uddannelse. De betydningsfulde aktiviteter ændrer sig gennem en persons livsforløb, hvor job og uddannelse er en af de vigtigste aktiviteter i den voksnes livsfase (Jacobsen et al 2010:105). Klientcentrering Klientcentreringen er den aktive inddragelse af klienter som anerkender deres behov og ønsker. Forskning viser, at hvis der ikke tages højde for disse behov og ønsker, kan det få negativ indflydelse på samarbejdet (Gammeltoft & Larsen 2010:523). Derfor baseres det ergoterapeutiske arbejde på et ligeværdigt samspil mellem ergoterapeut og klient (Gammeltoft & Larsen 2010:523). Vi bruger en klientcentreret tilgang i bachelorprojektet, for at få et godt og ligeværdigt samarbejde med de unge og UJU. Hos de unge anvender vi klientcentrering i undersøgelsesfasen, for at sikre, at vi får indsamlet deres oplevelser og erfaringer. Vi har brugt klientcentrering i samarbejdet med Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud og UJU, da vi mener, at det har afgørende betydning for at opnå succes i bachelorprojektet. Det har været vigtigt for os at samarbejde med dem, da bachelorprojektet skal bruges til deres evaluering. Vi mener ikke, at bachelorprojektet ville blive på samme faglige niveau, hvis ikke vi havde arbejdet tæt sammen med Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud og UJU, og gjort brug af UJU s faglige empiri og praksiserfaring, både i forhold til deres tilgange og metoder, men også i forhold til deres viden omkring de unge. Narrativer Narrativer er en fortælling af et forløb der gengiver og fortolker fortællerens eget livsforløb. Fortællingen beskriver et hændelsesforløb, som fortælleren oplever det, hvor fortællingen indeholder både tanker, meninger, værdier, holdninger og handlinger (Pedersen 2011: ). I vores undersøgelse er narrativer en måde at skabe sammenhæng og struktur i rehabiliteringsforløbet. Dette kan fremkalde oplevelser og erfaringer, som ligger i fortællingerne, og dette kan efterfølgende give mulighed for indsigt og refleksion over hændelserne (Hartvig &Tjørnov 2010:280). 6

13 På baggrund af ovenstående mener vi, at bachelorprojektet er ergoterapeutisk relevant, da ergoterapeuters kernekompetencer er at fremme betydningsfulde aktiviteter (Borg et al. 2010:18), hvilket i denne sammenhæng er job og uddannelse. Samtidig mener vi, at undersøgelsen er ergoterapeutisk relevant, da vi undersøger de unges oplevelser og erfaringer i et klientcentreret perspektiv, og vi anvender den narrative fortælling, hvor der ses på sammenhæng og struktur i rehabiliteringsforløbet. Metode I det følgende beskrives bachelorprojektets tilgang, design, materiale, dataindsamlings- og databearbejdningsmetoder. Der argumenteres ligeledes for det valgte design og de valgte metoders relevans i forhold til bachelorprojektets formål og forskningstype. Desuden beskrives og begrundes den valgte analysestrategi, litteratursøgningsprocessen og etiske aspekter. Vi arbejder i bachelorprojektet ud fra en humanistisk tilgang, hvor vi beskæftiger os med mennesket som et tænkende, følende, handlende og skabende individ (Kjørup 2008:10). Vi arbejder ud fra en fænomenologisk orientering, som blandt andet kendetegnes ved, at vi er interesseret i at få forskellige personers synsvinkler på et fænomen (Thornquist 2003:97-100). Når vi er fænomenologisk orienteret søger vi en beskrivelse af, hvordan bestemte fænomener opleves fra et førstepersonsperspektiv (Tanggaard & Brinkmann 2010:31). Fænomenet i denne sammenhæng er de unges oplevelser og erfaringer i rehabiliteringsforløbet. Vi bruger den forstående forskningstype for at forstå fænomenet og konteksten (Launsø, Rieper & Olsen 2011:23-24). Med kontekst mener vi UJU, deres tilgange, metoder og omgivelserne, som er arbejdspladser, praktik- eller uddannelsessteder og selve rehabiliteringsforløbene. At vi har valgt denne forskningstype, har påvirket udformningen af undersøgelsen i forhold til, at vi har valgt den narrative fortælling som inspiration til interview og strukturanalyse (Pedersen 2011:161). Design Vores bachelorprojekt udspringer fra et igangværende evalueringsprojekt af UJU, hvor Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud og UJU i forvejen har udarbejdet en kvantitativ evaluering. Vores vinkel er en kvalitativ forskningsinterviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann 2009:18), som består af semistruktureret interviews (Brandt, Legaurth & Wæhrens 2010:244). 7

14 Årsagen til at vi har valgt semistruktureret interviews er, at vi har haft brug for at styre interviewet i en bestemt retning, hvor vi fik specifikke data. Dette gjorde vi blandt andet, for at sikre at de unge opfylder ind- og eksklusionskriterierne samt for at få en præsentation af de unge. Samtidig har vi været inspireret af den narrative fortælling. Vi mener, at den ville give bedst mulighed for at få indsigt i de unges oplevelser og erfaringer, samt hvilken indvirkning disse har haft på deres rehabiliteringsforløb. Fortællingen er betydningsfuld i bachelorprojektet, for at svare på problemstillingen, idet en fortælling er med til at formidle oplevelser og erfaringer (Pedersen 2011:155). Vi har valgt individuelle interviews, da vi mener, at dette ville give den unge bedst mulig forudsætning, for at fortælle om deres oplevelser og erfaringer. Med denne interviewform mener vi, at det ville give en nuanceret fortælling, da den unge får lov til at fortælle det vedkommende føler, er eller har været betydningsfuldt i rehabiliteringsforløbet. Materiale Vi har i samarbejde med UJU lavet en kvoteudvælgelse (Lindahl & Juhl 2013:201) ud fra disse inklusions- og eksklusionskriterier. Inklusionskriterier At de unge har været eller er tilknyttet UJU At de unge har lyst til at deltage i undersøgelsen Eksklusionskriterier At de unge ikke har været tilknyttet UJU i mindst 6 måneder At de unge ikke har overskud til at deltage aktivt i interviewet At den unge har været tilknyttet UJU i mindst 6 måneder Vi mener at efter 6 måneder i UJU, er de unge nået til afklaring omkring at prøve praktik eller uddannelse, og at de herefter har dannet sig et indtryk af UJU og fået oplevelser og erfaringer i rehabiliteringsforløbet. Vi har samarbejdet med vores ergoterapeutiske kontakt i UJU. Hun har hjulpet os med at komme i kontakt med 6 unge som opfyldte inklusionskriterierne, hvoraf 3 er mænd og 3 er kvinder. Dataindsamling Vi har udarbejdet en mail (Bilag 5 - Mail til de unge) til de unge, hvori vi forklarede om baggrunden, fokusområdet og vilkårene for interviewet. Yderligere fremlagde vi datoer og tidspunkter for interviewet, hvor de unge fik mulighed for at melde ind, hvornår det passede dem bedst. 8

15 Derudover bad vi dem medbringe en tegnet tidslinje, på et A4-ark, over deres forløb i UJU. Der var flere årsager til, at tidslinjen skulle laves og medbringes til interviewet: - For at sætte en refleksionsproces i gang inden interviewet. - På grund af tidsmæssige faktorer. - Få dem gjort aktivt deltagende i undersøgelsen. - For at skabe et visuelt billede af forløbet, da dette er mere overskueligt at snakke ud fra. Gennem narrativ fortælling har vi prøvet, via tidslinjen, at få hver hændelse i forløbet struktureret, så deres forløb blev til en sammenhængende fortælling. Interviewguiden (Bilag 6 - Interviewguide) blev udarbejdet i samarbejde med UJU. Denne blev opbygget således, at interviewet til at starte med var struktureret. Her spurgte vi de unge om specifikke data, der var nødvendigt, såsom alder og hvor lang tid de har været i tilbuddet. Vi mener, at denne korte præsentation var med til at danne et billede af den unge, især i forhold til at kontrollere opfyldelsen af inklusion- og eksklusionskriterierne. Resten af interviewet var semistruktureret, da vi her ønskede den narrative fortælling og samtidig ville sørge for, at spørge ind til oplevelser og erfaringer i forhold til hændelserne i rehabiliteringsforløbet de fortalte om. Måden vi sikrede, at det var de unges forståelse og ikke vores tolkninger, var ved at krydstjekke udsagn i deres fortællinger. Vi krydstjekkede ved, at gentage det vi tolkede, de gav udtryk for, og derefter spørge dem om det var rigtigt forstået. Vi valgte at lave 6 interviews af max 1 times varighed, da vi mener, at det ville give de unge mulighed for at udfolde deres fortælling nuanceret og uddybende. Vi valgte at være to interviewpersoner til stede ved interviewet, da den ene skulle interviewe og den anden skulle observere og skrive noter. Afslutningsvis var det aftalt, at observatøren kunne stille supplerende spørgsmål. Interviewene foregik over 2 uger, hvor det første var et pilotinterview. Til pilotinterviewet satte vi 1,5 time af, for at den unge kunne give os feedback på interviewet (Bilag 7 - Feedbackspørgsmål på interviewguide). På grund af tidligere erfaringer fra klinisk undervisning i UJU, vidste vi, at den unge kunne give os konstruktiv feedback på interviewform og spørgsmål. Efter pilotinterviewet satte vi 2 dage af før næste interview, for at kunne tilpasse interviewguiden, hvis det var nødvendigt. 9

16 Databearbejdning Transskription Vi har valgt at transskribere alle interviewene i den fulde længde, da vi mener, at det giver det bedste billede af den narrative fortælling. Vi har undladt pauser og pauselyde, da vi mener, det ikke er relevant for formålet med interviewene. Vi har valgt at inddele transskriberingen i minutter. Dette giver et hurtigt overblik, når vi skal henvise til en konkret handling i fortællingen. Vi har delt interviewene ud mellem os, så vi hver især har transskriberet, og derefter har vi læst alle transskriberingerne igennem. Da vi ikke alle tre var med til hvert interview, har vi på denne måde fået mulighed for at sætte os godt ind i hvert interview. De unge, rehabiliteringsmedarbejderne og praktikstederne er anonymiseret. I citaterne er eventuelle egennavne lavet om til navneord, hvilket fremgår af citationstegn. Analysestrategi Vi har valgt at bruge Ricoeur s strukturanalyse (Pedersen 2011:161). Det gør vi for at finde struktur i fortællingerne af de unges oplevelser og erfaringer. Dette ved at finde temaer ud fra citater i interviewmaterialet. Vi har valgt denne analysestrategi, da vi mener, at den vil give det bedste overblik over de unges oplevelser og erfaringer. Strukturanalysen foregår som en frem- og tilbagebevægende proces, hvor vi har startet med at finde og analysere meningsenheder, ved at læse citaterne fra interviewene igennem flere gange. Derefter har vi set på betydningsenheder, hvor vi analyserer på udlægningerne. Dette har udledt centrale temaer (Pedersen 2011: ). Ud fra strukturanalysen analyserer vi os frem til de centrale temaer i fortællingen og underbygger med udvalgte citater. Resultatafsnittet er opbygget ved at præsentere de seks unges fortælling ved at sammenskrive fortællingen, via citater, til en prosatekst, hvor vi tager udgangspunkt i de unges ord. Efter en sætning har vi valgt at sætte temaerne ind i parentes med kursiv for at tydeliggøre temaerne. 10

17 Litteratursøgning I søgeprocessen har vi anvendt databaserne Google Scholar, bibliotek.dk, SwedMed+, bib.ucl.dk og PsycInfo. Vi har søgt efter artikler, tidligere projekter og eksisterende forskning indenfor området. For at få en så bred søgning som muligt har vi brugt følgende søgeord: sindslidelse, uddannelse, job, unge, rehabilitering, tryghed, mental sundhed, psykiske lidelser, psykisk syge, behov, klientcentrering, samarbejde, education, young adults, psychiatry, individual placement and support, narrative thinking, relation in work, therapist, client-centered og therapist and patient. Vi har valgt både at søge på dansk og engelsk, da vi har ønsket et bredt søgeresultat. Derudover har vi anvendt håndsøgning i relevant ergoterapeutisk litteratur, blandt andet Basisbog i Ergoterapi - Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. Ergoterapi til uddannelse og praksis. Derudover har vi anvendt tværfaglig litteratur, eksempelvis Interview - introduktion til et håndværk af Kvale og Brinkmann. Vi har modtaget relevant litteratur samt vejledning fra forskellige interne og eksterne konsulenter. De eksterne konsulenter var Lily Jensen fra Socialstyrelsen og Brith Alleslev fra Socialstyrelsen. Samt sparring fra leder Heidi Hansen og ergoterapeut Gerda Kristensen fra UJU. Litteratursøgningsprofil er vedlagt som bilag (Bilag 8 - Litteratursøgningsprofil). Etiske overvejelser I mailen til de unge har vi informeret om baggrunden, fokusområdet og vilkårene for interviewet. Dette for at sikre at de ikke følte sig uvidende, overfor hvad de meldte sig til, og for at skabe et grundlag for et godt samarbejde. Derudover gjorde vi os overvejelser omkring udførelsen af interviewene. Vi valgte kun at være to interviewpersoner, da det kan virke intimiderende at sidde tre interviewpersoner overfor en af de unge. I forhold til setting og location valgte vi at benytte UJU s lokaler, da vi mener, at det kunne være med til at skabe tryghed hos de unge, i og med at det er et kendt sted for dem. Yderligere har vi været meget opmærksomme på at fortælle de unge, omkring vores tavshedspligt og anonymisering i bachelorprojektet. Vi oplyste dem om, at samtalen ville blive optaget, og at den ville blive slettet når opgaven er afleveret. Inden interviewene overvejede vi, hvordan vi kunne præsentere resultater, hvis en af de unge udtalte sig negativt omkring en af medarbejderne. Vi har valgt at omtale UJU generelt og ikke hver medarbejder i resultat- og diskussionsafsnittet. 11

18 Resultater De begreber der står i parentes og kursiv er temaer. Interviewperson 1 (Bilag 9 - Interview 1) Er en ung mand midt i 20 erne, som har været i UJU i cirka to år. Han er stadig tilknyttet tilbuddet. Han har været i 2 skoleforløb, 2 praktikker og arbejder nu hen mod, i samarbejde med sin rehabiliteringsmedarbejder, at hans nuværende praktik, skal godkendes som fleksjob. Han siger, at det har været nødvendigt, og en styrke at UJU har kunnet tage advokatrollen i forhold til, at kunne finde rundt i systemet, såsom at lave aftaler med praktik- og uddannelsessteder (Rehabiliteringsmedarbejderens rolle). Han udtaler, at han har fået en følelse af, at han er god i forhold til det sociale aspekt. Han har lært det sociale i de forskellige praktikker og uddannelsesforløb. Han siger at relationen til rehabiliteringsmedarbejderen, og dennes intentioner og støtte har stor betydning for hans rehabiliteringsforløb (Samarbejde og støtte). Derudover udtaler han omkring sin oplevelse af rehabiliteringsmedarbejderen: Det er en tryghed at vide, at hvis der var noget akut, ville hun tage sig tid til det hvis hun kunne. (Min.:51,15-54,37 min) (Tryghed) Om samme tema udtaler han:...de efterfølgende snakke jeg havde med hende, da fokuserede vi sådan på, altså hun har altid den der meget positive attitude med, hvad fik du ud af det, hvad tager du med dig og sådan noget. (Min.:13,58-15,35 min) (Rehabiliteringsmedarbejderens rolle) Han fortalte også at rehabiliteringsmedarbejderen havde en tilgang med at vende tingene på hovedet, og det har gjort, at han ikke har oplevet en nederlagsfølelse, men i stedet har genvundet troen på, at han var dygtig i skolen (Genvinde troen på sig selv). Interviewperson 2 (Bilag 10 - Interview 2) Er en kvinde i slutningen af 20 erne, som har været i UJU i cirka 2 år. Hun er stadig i tilbuddet. Hun har haft et skoleforløb og to praktikker. Hun er i sin anden praktik. Hun fortæller, at hun har brugt sin rehabiliteringsmedarbejder til problematikker ud over uddannelse og job, såsom psykisk forberedelse på dødsfald i familien (Støtte og tillid). 12

19 Derudover fortæller hun, at hun har oplevet, at rehabiliteringsmedarbejderen har presset hende i situationer, hvor hun ikke selv kunne se meningen med det såsom at komme op i skole. I samme forbindelse siger hun, at rehabiliteringsmedarbejderen har haft overblikket, når hun ikke havde. Det har hun erfaret var godt, da hun gerne vil udvikle sig (Rehabiliteringsmedarbejderens rolle og støtte). Hun fortæller også, at hun har haft en oplevelse af, at hun kunne ringe til rehabiliteringsmedarbejderen, også når han havde fri, hvilket hun siger, er et udtryk for, at han giver sig 110% (Tryghed). I forbindelse med rehabiliteringsforløbet har hun været i kontakt med flere medarbejdere i UJU, hvor hun udtaler, at de fungerer som omsorgspersoner. De mødte hende som hun var, samt støttede, var interesserede og gav sig selv 100 % (Støtte). Hun har erfaret at hun ikke er alene, men at der også er andre psykisk sårbare, og det synes hun har været rigtig godt. Hun fortæller, at hun har oplevet:... finde ud af at der også er andre der har det svært, men alligevel fungerer fint. (Min.:18-21) Interviewperson 3 (Bilag 11 - Interview 3) Er en kvinde i slutningen af 20 erne. Hun har været tilknyttet UJU i 2,5 år. Hun er stadig i gang med sit forløb. Hun har i forløbet haft to rehabiliteringsmedarbejdere. Hun har været på et uddannelsesforløb, og arbejder nu hen mod at modtage revalidering på en anden uddannelse. Hun fortæller, at hun har oplevet, at hendes første rehabiliteringsmedarbejder troede på hende (Tillid), hvor hun andre steder har mødt stigmatisering omkring, at hun ikke kan noget, fordi hun har en psykisk lidelse (Tryghed). Samtidig siger hun, at hun føler, at rehabiliteringsmedarbejderen har støttet hende, ved at denne har stået i baggrunden og været der, hvis hun havde brug for at snakke (Støtte). I denne forbindelse udtrykte hun, at disse oplevelser har givet en erfaring af, at hun tør tro på, at hun kan noget i forhold til uddannelse (Genvinde troen på sig selv). Hun udtaler, at hun blev nødt til at stoppe på uddannelse, da hendes kæreste fik det psykisk dårligt, og hun kunne mærke, at hun blev nødt til at være der for ham. Hun fortæller at:...nej, jeg tænker også lige så meget at det var helheden. (Min.:10-12) 13

20 I forhold til rehabiliteringsmedarbejderens rolle i denne situation, udtaler hun, at hun har oplevet følgende:...ja, jeg har da brugt hende, men det har været sådan lidt, til sidst har det været sådan lidt at rehabiliteringsmedarbejderen har været fyldt op, op over begge ører med arbejdsopgaver. Det synes jeg faktisk var ringe, hvis jeg selv skal sige det! (Min.:10-12) (Manglende opmærksomhed) For nylig har hun skiftet rehabiliteringsmedarbejder, da der har været omrokering af medarbejderne i Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud, fordi en medarbejder har fået en anden stilling. Hun beskriver oplevelsen af episoden således: Jeg havde da haft brug for, at der var en der kunne have sat sig ned og snakket med mig, så jeg ikke bare blev en indelukket person. (Min.:14-16) Jeg synes det var så lausi! Jeg synes ikke det var fair at stille nogle personer i den situation. (Min.:18-20) (Manglende opmærksomhed) Om den nye rehabiliteringsmedarbejder udtaler hun, at samarbejdet er og vil blive mere professionelt, da hun har en oplevelse af, at rehabiliteringsmedarbejderen ikke lægger vægt på at opbygge en relation. Deres samarbejde er mere praktisk (Samarbejde og manglende opmærksomhed). Samlet set omkring sine oplevelser og erfaringer af rehabiliteringsforløbet og UJU fortæller hun følgende: Jeg synes egentlig, i bund og grund har det været godt for mig. Men jeg har det sådan lidt, det kan godt være I så forventer, at jeg så skal kunne mere og mere og mere. Men det kunne godt være man havde brug for noget ekstra boost, til stadigvæk at holde sig kørende. (Manglende opmærksomhed) Til at vedligeholde, og det burde jeg jo egentlig godt nok selv kunne klare, men jeg er stadigvæk sårbar, og det betyder ikke at man bare kan sige du er rask, hej hej ud af døren. (Min.:26-28) (Støtte) Interviewperson 4 (Bilag 12 - Interview 4) Er en ung kvinde i slutningen af teenageårene. Hun har været tilknyttet UJU i 8 måneder. Hun er stadig tilknyttet tilbuddet og hun er på nuværende tidspunkt i gang med et skoleforløb. Hun fortæller, at hun har oplevet tålmodighed i forhold til, at hun fik lov til at få en langsom opstart i starten af uddannelsen (Tålmodighed). Hun har oplevet tillid til hendes rehabiliteringsmedarbejder, når hun har haft brug for, at der var én der lyttede, når det ikke har gået godt (Tillid). På baggrund af dette har 14

21 hun erfaret, at hun har fået lyst til at prøve flere ting, som hun ikke tidligere har turde prøve (Genvinde troen på sig selv). Hun fortæller: Så det har nok påvirket mig på den måde, at jeg er mere selvsikker i det jeg laver. Så det er nok, at jeg føler mig mere selvsikker, og at jeg har større tiltro til andre mennesker, og til at det er okay, jeg bare er, den jeg er. (Min.:10-12) (Genvinde troen på sig selv) Hun har erfaret, at hun nu lettere kan acceptere sine følelser og lettere kan acceptere, at hun nogle gange har det svært. Hun har oplevet og erfaret hvad hendes deltagelse i UJU, og støtten det har givet hende, har haft af betydning for hendes forældre (Støtte). Hun siger, at det har været med til at give hendes mor støtte og tryghed til at lade sin datter udforske forskellige ting. Samtidig har det givet forældrene en følelse af tryghed, at de ved, at hun har rehabiliteringsmedarbejderen, hvis hun har behov for en pause eller et pusterum (Tryghed). Interviewperson 5 (Bilag 13 - Interview 5) Er en mand i midten af 20 erne. Han har været tilknyttet UJU 2 gange i samlet 1,5 år. Han har prøvet 1 praktik og er nu afsluttet. Han fortalte, at rehabiliteringsmedarbejderen spurgte ind til hans interesser, ved opstarten i UJU og på baggrund af dette, kom han i praktik inden for interesseområdet. Han fortalte, at han følte, at der blev lyttet til hans behov og ønsker i opstarten (Rehabiliteringsmedarbejderens rolle og samarbejde). På trods af dette fortalte han, at han ikke var klar til praktikken, og han kunne godt have brugt længere tid sammen med rehabiliteringsmedarbejderen til at forberede sig mentalt til praktikstart (Manglende opmærksomhed). Han fortalte også, at han ser tilbage på sit rehabiliteringsforløb med et ønske om, at have prøvet lidt mere. Han fortæller at årsagen til, at han er afsluttet, er fordi han havde brug for mere tid til at arbejde med sin sygdom. Efterfølgende har det givet ham erfaring og klarhed omkring, hvad han kan lige nu, og han fortæller, at han har erfaret: Altså jeg har lært, det er helt okay, at man ikke lige når i mål første gang. (Min.:12-15) (Genvinde troen på sig selv) 15

22 Interviewperson 6 (Bilag 14 - Interview 6) En mand i starten af 30 erne, som er afsluttet. Han var tilknyttet UJU i 6 måneder. Han har været i en praktik, hvor han fik fleksjob, hvor han stadig er efter 2,5 år. Han har bl.a. haft følgende oplevelse af sit rehabiliteringsforløb: Det har været i det tempo, man selv kan tåle, og de ting som man selv er indstillet på, så... (Min.:9-12) Det er en god ting at have nogen, som kan finde ud af det og støtte én. (Min.:9-12) (Støtte) Resultatafsnittet viser, at flere af de unge har haft en oplevelse af, at rehabiliteringsmedarbejderens rolle og samarbejde har en positiv betydning for deres rehabiliteringsforløb. Derudover har de unge erfaret at disse centrale temaer; støtte, tryghed, tålmodighed og tillid har haft betydning for deres oplevelser og erfaringer i rehabiliteringsforløbet. Disse temaer har været med til, at flere af de unge fortæller, at de har fået eller genvundet troen på dem selv. På trods af et godt rehabiliteringsforløb, har nogle af de unge oplevet og erfaret, at der i perioder har manglet opmærksomhed fra rehabiliteringsmedarbejderen. Diskussion Efter vi har læst resultaterne igennem, har vi fået belyst, at de opståede temaer fra de unges oplevelser og erfaringer, er et udtryk for UJU s tilgange og metoder i rehabiliteringsforløbet. På baggrund af dette er vi blevet nysgerrige på, hvorfor det er disse temaer, der er kommet frem. Derfor vil vi kigge på hvert tema, og diskutere hvad det er, der gør temaet betydningsfuldt i rehabiliteringsforløbet ud fra ergoterapifaglig litteratur og videnskabelige artikler. Efterfølgende vil vi diskutere disse i forhold til ekstern validitet ved at kigge på forskning omkring temaerne og hvad der findes af lignende tilbud i den danske socialpsykiatri. Afslutningsvis vil vi diskutere den interne validitet i forhold til undersøgelsen og betydningen af resultaterne for undersøgelsen. Rehabiliteringsmedarbejderens rolle og samarbejdet mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen Vores resultater viser, at rehabiliteringsmedarbejderens rolle og samarbejde mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen har stor betydning for rehabiliteringsforløbet. Dette mener vi, på baggrund af at flere af de unge nævner kontakten som værende vigtig. 16

23 Interviewperson 1 fortæller, at det har været en nødvendighed samt en styrke, at UJU har taget advokatrollen, når der skulle findes rundt i systemet og laves aftaler med praktik- og uddannelsessteder. Eplov og Eplov skriver, at en forudsætning for et godt rehabiliteringsforløb er en god relation og kommunikation mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen (2009:56). UJU mener, at det er de unge, der er ekspert i deres livssituation, og det er dem selv, der skal tage styringen i deres rehabiliteringsforløb. Altså tager rehabiliteringsmedarbejderen en rolle som vejleder og rådgiver. Vi har fået belyst, at en del af rehabiliteringsmedarbejderens rolle er at formidle håb og realisme. Eplov og Eplov mener, at dette er med til at skabe motivation for rehabiliteringsforløbet (2009:56). Det er et almenmenneskeligt behov at blive set, hvilket kun bliver større, hvis de unge bliver sat i bås som sindslidende af samfundet (Roepstorff & Valter 2012:33). I forhold til samarbejdet med rehabiliteringsmedarbejderen er det vigtigt for den unge, at de har en følelse af, at de bliver set. Dette forudsætter, at rehabiliteringsmedarbejderen gør sig umage i at se den enkelte unge som et individ, der har behov ud over deres sindslidelse (Roepstorff & Valter 2012:33). Interviewperson 5 siger blandt andet om dette tema, at rehabiliteringsmedarbejderen ved opstarten i UJU spurgte ind til hans interesser, og ud fra dette fik han en praktikplads inden for interesseområdet. Han oplevede dermed, at der blev lyttet til hans ønsker og behov. Vi mener, at resultaterne belyser at UJU anvender klientcentrering, og at det er en forudsætning for at opbygge en god relation, hvilket er grundlag for et positivt samarbejde i rehabiliteringsforløbet. Dette er et udtryk for, at relationen og samarbejdet mellem rehabiliteringsmedarbejderen og den unge skal være åbent, ligeligt og nært, og at de facilitative betingelser er nødvendige for, at der kan ske en konstruktiv udvikling i rehabiliteringsforløbet (Hougaard 1998:73). Carl Rogers udviklede de facilitative betingelser ud fra den humanistiske relationsudforming. I denne beskrev han terapeutens facilitative betingelser, der består af: 1. en kongruent eller ægte væremåde, 2. empatisk indleven i klientens oplevelsesverden og 3. ubetinget accept eller værdsættelse af klienten som person (Hougaard 1998:73). Vi mener, at UJU møder den unge i øjenhøjde og at rehabiliteringsmedarbejderen ikke skaber et samarbejde med hierarki. Rehabiliteringsmedarbejderen indlever sig i den unges liv. For eksempel fortæller interviewperson 2 at rehabiliteringsmedarbejderen hjalp interviewpersonen med at forberede sig på dødsfald i familien. Dermed mener vi, at rehabiliteringsmedarbejderen ser det hele menneske og ved, at de enkelte dele i den unges liv påvirker hinanden. Rehabiliteringsmedarbejderen har en ubetinget accept af hvem den unge er. Dette ses 17

24 for eksempel i den narrative tilgang, hvor de fokuserer på at problemet er problemet og ikke at den unge er problemet. Ved at rehabiliteringsforløbet startes med en samtale, hvor der snakkes om hvilke interesser, behov og ønsker den unge har til forløbet, mener vi, at dette blandt andet viser, at rehabiliteringsmedarbejderen opfylder de facilitative betingelser. Gurman har undersøgt Carl Rogers hypotese omkring de facilitative betingelser. Undersøgelsen underbygger hvor vigtig relationen er i et rehabiliteringsforløb. Gurmans forskningsartiklen Therapist and patient factors influencing the patient's perception of facilitative therapeutic conditions viser, at der er stærke beviser for, at der er sammenhæng mellem terapeut- og klientrelationen og effekten af klientforløbet (Gurman 1977). Støtte, tryghed, tålmodighed og tillid På baggrund af resultaterne omkring temaerne; støtte, tryghed, tålmodighed og tillid mener vi, at UJU arbejder ud fra Sonja Levanders jeg-styrkende principper (Strand 2005:77). Fra vores møder med UJU fremgik det ikke, at UJU anvender disse principper. Vi mener, at det bliver tydeligt i resultaterne; Tilgangen er en kombination af de moderlige og faderlige principper (Strand 2005:80), hvilket vi mener, på grund af at resultaterne viser at tillid og tryghed er med til at skabe en god relation og et godt samarbejde mellem rehabiliteringsmedarbejderen og den unge. For eksempel fortæller interviewperson 2, at rehabiliteringsmedarbejderen giver sig 110 %. Vi mener, at det kan opstå ved for eksempel kontinuitet og regelmæssighed (Strand 2005:81) i rehabiliteringsforløbet. Dette ses blandt andet i form af samtaler hver uge, hvilket er med til at vise, at rehabiliteringsmedarbejderen er oprigtigt interesseret i den unge. Vores resultater viser, at flere af de unge har oplevet og erfaret, at de kan ringe til rehabiliteringsmedarbejderen, hvis de har brug for det. Interviewperson 3 fortæller, at hun føler, at rehabiliteringsmedarbejderen har støttet hende, ved at stå i baggrunden og været der, hvis hun havde brug for at snakke. Vi mener, at dette er et udtryk for containing-funktionen (Strand 2005: ), hvilket har været med til at skabe støtte, tryghed og tålmodighed. Interviewperson 2 fortæller, at hun oplevede, at rehabiliteringsmedarbejderen pressede hende i situationer, hvor hun ikke selv kunne se meningen med det, såsom at komme op i skole. Vi mener, at når der bliver sat krav (Strand 2005:128) til de unge, for eksempel i form af, at de unge løbende skal blive mere selvstændige, er det med til at skabe ansvar og empowerment (Holm & Schrøder 2010:459) over deres rehabiliteringsforløb, hvilket også kan være med til at motivere de unge. 18

25 Ud fra resultaterne kan vi se, at der er skabt tryghed og tillid i samarbejdet mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen, samt at rehabiliteringsmedarbejderen har støttet den unge i rehabiliteringsforløbet. Interviewperson 3 fortæller, at hun føler, at rehabiliteringsmedarbejderen har støttet hende, men stået i baggrunden og været der, hvis hun havde brug for at snakke. Dette er et udtryk for, at rehabiliteringsmedarbejderen arbejder anerkendende, da der arbejdes ud fra VækstModellen. Grønbæk og Pors mener, at værdsættelse er grundlag for at skabe tryghed og tillid mellem rehabiliteringsmedarbejderen og den unge i en samtale (2009:25). Genvinde troen Det er også blevet belyst, at de unge genvinder troen på sig selv i løbet af rehabiliteringsforløbet. Rehabiliteringsmedarbejderens rolle, samarbejdet, jeg-styrkende principper og VækstModellen mener vi, er basis for at de unge genvinder troen på sig selv. Dette mener vi baggrund af nedenstående. Interviewperson 4 fortæller at hun føler sig mere selvsikker, og har fået større tiltro til andre, samt at det er okay, at hun er, den hun er. Ved at UJU inddrager de unge i samarbejdet, og at der bliver stillet krav til dem om, at de tager styringen, bidrager det til, at de unge får øget indsigt i egne ressourcer. Vi mener, at det sker ved, at de unge er med til at planlægge deres eget rehabiliteringsforløb. På denne måde skabes der fokus på hvert skridt der bliver taget. Den strukturerede planlægning er med til at sikre stabilitet og kan derved øge succeskriteriet for rehabiliteringsforløbet, og at de unge får troen på sig selv (Kielhofner & Forsyth 2010:195). Ved at de unge forpligter sig, både til rehabiliteringsforløbet, men også til uddannelsen eller praktikstedet, er det med til at sætte gang i aktivitetsidentitetsudviklingen, da de agerer som deltager og ikke som tilskuer til deres eget liv (Kielhofner & Forsyth 2010: ). De temaer vi er kommet frem til i resultatafsnittet, viser generelt et positivt billede af, hvad de unge har oplevet og erfaret, der har haft betydning, i forhold til at de får et positivt rehabiliteringsforløb. Manglende opmærksomhed Til trods for at resultaterne viser, at de unge oplever et positivt rehabiliteringsforløb, har de også vist, at nogle af de unge har oplevet og erfaret, at der i perioder har manglet opmærksomhed fra rehabiliteringsmedarbejderen. Vi mener, at denne følelse blandt andet er opstået på baggrund af den kontekst, de unge har været i på det givne tidspunkt. For eksempel når interviewperson 3 fortæller, at hendes kærestes psykiske tilstand har påvirket hende, og hun derfor stoppede på sin uddannelse. Disse påvirkninger har betydet, at hun har fået et behov, for en mere intensiv indsats i form af samtaler med rehabiliteringsmedarbejderen. Udover påvirkningerne i hendes privatliv, har hun på grund af omrokeringer i UJU, fået tildelt en ny rehabiliteringsmedarbejder. Om den 19

26 nye rehabiliteringsmedarbejder udtaler hun, at hun har en oplevelse af, at rehabiliteringsmedarbejderen ikke lægger vægt på at opbygge en relation. Dette mener vi giver et billede af, at relationen og samarbejdet er en forudsætning for et godt rehabiliteringsforløb. De tidsmæssige vilkår, UJU s medarbejdere arbejder under i denne periode, hvor der er omrokeringer, har gjort dem pressede. Dette er til tider omstændighederne i systemet, hvilket uheldigvis har skabt negative oplevelser og erfaringer i interviewperson 3 s rehabiliteringsforløb. Vi mener, at dette burde være undgået ved at anvende FIT, da rehabiliteringsmedarbejderen og interviewperson 3, var blevet tvunget til at reflektere over samarbejdet og italesætte eventuelle problemstillinger. Ekstern validitet Forskning og den danske socialpolitik viser, at der i stigende grad er fokus på at udvikle en rehabiliterende, recoveryorienteret tilgang i arbejdet med mennesker med en sindslidelse. Som en del af det bliver inklusion og deltagelse i uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet udviklende indsatser (KL 2012) (Eplov et al 2008) (Sundhedsstyrelsen, 2012). I 4 rapporter som Socialt Udviklingscenter SUS, Videnscenter for Socialpsykiatri, PsykiatriFonden og Center for Forskning i Socialt Arbejde har samarbejdet omkring i 2007, viser at der nationalt bliver arbejdet med at få unge sindslidende i job og uddannelse. Disse rapporter blev udarbejdet på baggrund af allerede eksisterende tilbud, som hjælper unge med en sindslidelse i job og uddannelse. Det er erfaringer fra 4 netværksgrupper, der viser at med den rigtige støtte og de rigtige metoder, er det muligt at give de unge et positivt rehabiliteringsforløb. Rapporternes formål var at kvalificere det socialpsykiatriske arbejde, samt at skabe et overblik over virksomme tilbud (SUS 2007a) (SUS 2007b). Aalborg Kommune har udviklet tilbuddet Projekt Hverdagsliv i et samarbejde mellem Jobcenter Ung, Socialcenter Ung, Ungdomscenteret, UU Aalborg og Træningshøjskolen (Træningshøjskolen 2011). Studerende fra Aalborg Universitet har lavet en evaluering af tilbuddet som viser, at en bæredygtig relation mellem medarbejder og den unge er en forudsætning for den unges udvikling. Resultaterne af deres evaluering ligner vores resultater. De unge har blandt andet udtalt i evalueringen; De har tiden og tålmodigheden til at man er klar til at åbne sig, samtidig med at de også på en måde skubber til en, men på en forsigtig måde. (SUS 2007b:5) 20

27 Med deres hjælp tør jeg komme ud, og selvom at der stadig er lang vej tilbage, før jeg med sikkerhed vil kunne klare det helt selv, vil jeg ikke have nået så langt, som jeg er i dag, uden dem. (SUS 2007b:5) Jeg bliver støttet i det, der gør tilværelsen svær for mig, og jeg får en hjælpende hånd, men at overskride netop de svære ting. Deres evige måder på at kunne vende selv det værste og de mest negative tanker til noget positivt, og deres evige forsøg på at få mig til at se, hvad jeg nok ikke altid vil se, er utroligt. (SUS 2007b:5) I rapporten Ungdomsliv med behandling - unge med sindslidelse (SUS 2007a) beskrives Bostedet Stranden, med opstart i 1998, der har opbygget et netværk af praktiksteder, hvor det er muligt at begynde et arbejdsliv ud fra egen formåen og i eget tempo. Det er Bostedet Strandens erfaring, at det at få et arbejde, at kunne passe det, at møde mennesker og få løn, kan have stor betydning som identitetsskabende faktor (SUS 2007a:11). I samme rapport beskrives dagtilbuddet Skiftesporet, som er et lære- og handlingstilbud hvor fokus er at forberede sig på arbejde eller uddannelse. Her har de fokus på social støtte, for at de unge skal skabe ny, nutidige og konstruktive aktivitetsidentiteter (SUS 2007a:18). Også i rapporten Ungdomsliv med mentor - unge med sindslidelse (SUS 2007b) beskrives et tilbud i Aarhus Kommune under Lokalpsykiatri Centrum som hedder Socialpsykiatrisk Unge-Team med opstart i De har samme målgruppe som UJU og deres fokus er at få unge i uddannelse og beskæftigelse (SUS 2007b:16). De nævnte tilbud viser, at der er lignende, men ikke identiske tilbud som UJU. Dette er et billede af, at andre kommuner i Danmark bruger nogle af de samme tilgange og metoder som UJU. Vi ser en tendens i nyere tid til, at der er mere fokus i socialpsykiatrien på, at man arbejder med rehabiliteringsforløb, hvor fokus er, at unge skal i job og uddannelse. Intern validitet Validiteten af undersøgelsen styrkes af, at problemformuleringen har været en styrende faktor i valget af metodisk tilgang, og det har derfor været muligt at opnå dybere forståelse og indsigt i de unges oplevelser og erfaringer. Med den metodiske tilgang og især det, at vi har valgt den narrative tilgang, mener vi, at de unge har haft mulighed for at fortælle om deres oplevelser og erfaringer i rehabiliteringsforløbet. 21

28 Samarbejdet med UJU Vi mener, at vores samarbejde med UJU i forhold til materiale og udarbejdelse af interviewguide har styrket vores bachelorprojekt. I forhold til materialet har det været godt at samarbejde med vores ergoterapeutiske kontakt om kvoteudvælgelsen, da hun har kendskab til de unge i forhold til ind- og eksklusionskriterierne. Samtidig kunne det være en ulempe, da hun kunne have valgt nogle unge, hun vidste der ville snakke positivt om deres rehabiliteringsforløbet. I udarbejdelse af interviewguide har det skabt ligeværd i samarbejdet med UJU, ved at vise dem, at vi arbejder professionelt med bachelorprojektet, og at vi har taget stilling til deres krav til interviewguiden. En ulempe ved at samarbejde med UJU omkring udarbejdelsen af interviewguiden kunne være, at guiden primært ville stille spørgsmål omhandlende positive oplevelser og erfaringer om UJU. Samtidig kunne det have betydet, at vi kunne have fået en følelse af, at det ikke er vores bachelorprojekt, men det er dem, der har bestemt over udformningen af undersøgelsen. Vi mener ikke, at disse ulemper i samarbejdet med UJU er opstået. Vi har tværtimod oplevet et ligeværdigt samarbejde, hvor vi fra start fik afstemt vores forventninger til samarbejdet. UJU gav derudover også udtryk for at, eventuel kritik ville kunne være med til at styrke UJU s tilgange og metoder. Styrker og svagheder i metode Vi mener, at validiteten er styrket ved, at interviewguiden har været åben, og har lagt op til, at de unge kunne udfolde deres fortællinger, og at de kunne bestemme, hvilken temaer de synes, har været betydningsfulde for deres rehabiliteringsforløb. Vores hensigt med tidslinjen mener vi, er blevet opfyldt, da det var at sætte en refleksionsproces i gang inden interviewet, samt at gøre dem til aktive deltagere i undersøgelsen og givet et visuelt billede af forløbet, for at overskueliggøre rehabiliteringsforløbet. Samtidig mener vi, at der er opstået bias, som har gjort at undersøgelsens validitet er blevet svækket. Dette ved at vores gensvar (Metze & Nystrup 2000:25-26) i interviewene har haft fokus på rehabiliteringsmedarbejderens og de unges rolle og samarbejde. Dette har ikke været bevidst, men er blevet synligt for os i resultaterne, i form af de temaerne vi er kommet frem til. Eksempelvis spørger vi i et af interviewene om følgende: Hvad med i forhold til rehabiliteringsmedarbejder, i den proces, har du brugt hende at snakke med? (Bilag 11 - Interview 3, min.:12-14) 22

29 Vi mener, at vi måske var kommet frem til andre resultater, hvis vi havde spurgt mere ind til konteksten i form af åbne gensvar, i stedet for at spørge ind til samarbejdet med rehabiliteringsmedarbejderen. Vores resultater mener vi, afspejler relationen og samarbejdet mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen. Vores interviews levede ikke op til den narrative tilgang, som vi havde beskrevet i metoden, at vi ville. Vi styrede de unge hen mod at svare på medarbejdernes rolle og sørgede ikke for at få uddybet konteksten udover den kontekst som UJU befinder sig i. Med UJU s kontekst mener vi, deres tilgange, metoder og omgivelserne, som er arbejdspladser, praktik- eller uddannelsessteder og selve rehabiliteringsforløbene. Selvom vi ikke har formået at få uddybet den hele kontekst, mener vi stadig, at vores resultater er gyldige, da vi har fået svaret på, hvilke oplevelser og erfaringer de unge har haft i deres rehabiliteringsforløb. Vi har diskuteret, hvad et eventuelt fokusgruppeinterview (Borg & Brandt 2010:738) kunne have bidraget med til undersøgelsen. En af fordelene ved fokusgruppeinterview er, at det ville skabe en dynamik, som kunne skabe en anden refleksionsprocess end ved de individuelle interviews. Vi mener dog, at hver af de unges refleksionsproces ville blive påvirket i retning af den første interviewpersons oplevelser og erfaringer. I et fokusgruppeinterview ville alle naturligt ikke fortælle lige meget, hvilket også er en grund til, at vi ikke har valgt denne form, da vi ønskede at få de unges subjektive og individuelle oplevelser og erfaringer, samt hvad der har været betydningsfuldt for dem i rehabiliteringsforløbet. Vi har diskuteret anonymiseringen i resultatafsnittet. Dette opstod på baggrund af kritikken af rehabiliteringsmedarbejder i interview 3. De etiske overvejelser går på anonymiseringen af både rehabiliteringsmedarbejderen og den unge. UJU vil ud fra resultaterne kunne regne ud, både hvem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen er. Vi diskuterede indbyrdes emnet, og ringede efterfølgende til lederen af UJU. Lederen anerkendte vores refleksioner omkring problemstillingen. Hun udtrykte, at hun og medarbejderne arbejder professionelt, og derfor regner hun ikke med, at den pågældende medarbejder vil konfrontere den den unge med kritikken. Lederen spurgte, om det var muligt at omskrive resultaterne, så den unge ikke kan genkendes. I og med at vi har valgt den narrative fortælling, ville vi ikke kunne være tro og valid overfor undersøgelsen ved at gøre dette. Lederen mente da, at en mulighed ville være at kontakte den unge, for at få godkendelse til at citere kritikken. Vi mener, at i og med at hun har indvilliget i at deltage i interviewet, hvor hun er blevet oplyst om, at det er en del af en evaluering af UJU, er det naturligt at hele hendes fortælling, inklusiv kritikken, vil blive en del af resultaterne. 23

30 Betydning af resultaterne for undersøgelsen I forhold til reliabiliteten, har vi været opmærksom på at bruge de unges ord, samt at krydstjekke under interviewene, at vi havde forstået, hvad det var den unge mente. I resultatafsnittet har vi anvendt de unges egne ord som temaer, og anvendt citater for at sikre pålideligheden. Vi mener, at resultaterne er brugbare for UJU, da de efterspørger de unges oplevelser og erfaringer af deres rehabiliteringsforløb. Konklusion På baggrund af vores resultater, de unges oplevelser og erfaringer af deres rehabiliteringsforløb, konkluderer vi at disse er temaerne i interviewene; rehabiliteringsmedarbejderens rolle, samarbejde mellem rehabiliteringsmedarbejder og den unge, støtte, tryghed, tålmodighed, tillid, genvinde troen på sig selv og manglende opmærksomhed. Vi skelner ikke mellem begreberne oplevelser og erfaringer. Vi har fået belyst at temaerne rehabiliteringsmedarbejderens rolle og samarbejde mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen, har stor betydning for rehabiliteringsforløbet, da flere af de unge har oplevet og erfaret kontakten som værende vigtig. I resultaterne fortæller de unge blandt andet, at de har oplevet og erfaret, at rehabiliteringsmedarbejderen har støttet dem. Dette kunne for eksempel være, hvis den unge har brug for at snakke. Denne støtte har haft en positiv betydning i deres rehabiliteringsforløb. Det er blevet belyst, at de unge oplever, at rehabiliteringsmedarbejderen har skabt tryghed ved for eksempel at være fleksibel i forhold til kontakttidspunkter. Det er også blevet belyst, at de unges forældre har oplevet tryghed ved UJU s indsats. Det er dermed blevet tydeligt, at tryghed ikke kun er skabt for den unge, men også for deres pårørende. De unge har oplevet tålmodighed i deres rehabiliteringsforløb. Ud fra resultaterne har vi kunnet se, at tålmodighed fra rehabiliteringsmedarbejderen, har været effektfuld for den unge, eksempelvis da der er givet plads til at opfylde den unges behov, ved en langsom opstart af uddannelsesforløb. Resultaterne har vist, at de unge har oplevet tillid i deres rehabiliteringsforløb i form af rehabiliteringsmedarbejderens nærvær. Det er blevet tydeligt for os ud fra de ovenstående temaer, at de unges oplevelser og erfaringer, er grundlag for, at de unge kan genvinde troen på sig selv. Vi mener, at det er et udtryk for UJU s tilgange og metoder i samarbejdet med den unge. Samtidig har vi fået belyst, at et par af de unge, i en periode, har oplevet manglende opmærksomhed fra rehabiliteringsmedarbejderen. 24

31 Vi konkluderer, at alle de unge gennemgående har fortalt om oplevelser og erfaringer vedrørende vigtigheden af relationen mellem den unge og rehabiliteringsmedarbejderen i deres rehabiliteringsforløb. Perspektivering I følgende afsnit vil vi holde vores undersøgelse op imod den kvantitative evaluering som UJU har lavet i januar. Derudover vil vi reflektere over hvilke synsvinkler, der også kunne være interessante at undersøge i forlængelse af vores bachelorprojekt, for at få en bredere og mere dybdegående evaluering af UJU. Vi vil reflektere over, hvordan UJU s tilgange og metoder kan være overførbare, og hvordan man kan kvalitetsudvikle disse. Derudover vil vi reflektere over hvordan UJU og lignende aktivitetstilbud, kan være med til at kvalitetsudvikle socialpsykiatrien i Danmark. Kvalitativ undersøgelse i forhold til kvantitativ evaluering Formålet med bachelorprojektet har været, at få de unges oplevelser og erfaringer, hvor fokus har været på subjektive oplevelser og erfaringer. Den kvantitative evaluerings formål har været at få afklaret, om forløbene er succesfulde i form af effektmåling. Vi er opmærksomme på, at det derfor kan være vanskeligt at sammenholde de to, da formålene har været forskellige. Vi mener dog, at der er ligheder i vores konklusion og den kvantitative evaluering. Dette i form af at vi har fået belyst, at temaerne har stor betydning for rehabiliteringsforløbet, da flere af de unge har oplevet og erfaret relationen som værende vigtig og ved at den kvantitative evaluering konkluderer, at UJU er en succes. Uddybende undersøgelser Vores bachelorprojekt er en del af UJU s evaluering af tilbuddet, hvor vi har haft fokus på at afdække de unges oplevelser og erfaringer af deres rehabiliteringsforløb. Vi mener derfor, at det kunne være interessant, og et godt supplement til vores undersøgelse og den kvantitative evaluering, at interviewe de unge omkring hvad de mener, kunne gøres anderledes i deres rehabiliteringsforløb og dermed anvende brugerdrevet innovation (Madsen & Skov 2013:161). Samtidig mener vi, at det kunne det være interessant at bruge medarbejderdrevet innovation (Madsen & Skov 2013:162), i form af at interviewe medarbejderne, om de mener, at de har de nødvendige forudsætninger og ressourcer, til at skabe et betydningsfuldt, brugbart og effektivt rehabiliteringsforløb for de unge. 25

32 Årsagen til dette er, at det er medarbejderne, som er i tæt samarbejde med de unge, og dermed dem der har forudsætningerne for at komme med brugbar empiri. Dette kunne være interessant at undersøge, for at evalueringen af UJU bliver mere kvalificeret. Derudover kunne det være med til at give de unge, samt medarbejderne, en følelse af handleevne, da der bliver vist interesse for deres perspektiv, og dermed føler de sig inddraget i processen. Overførbarhed Resultaterne der omhandler relation og samarbejde fra vores undersøgelse, kan være med til at belyse hvilken effekt UJU s tilgange og metoder har i et rehabiliteringsforløb. Vi ved fra tidligere klinisk undervisningsforløb at Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning (SAF) har hyret en ergoterapeut fra Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud, til at arbejde med de borgere fra SAF, som har en psykisk diagnose, da de har erfaret, at de ikke har kompetencer til at varetage disse opgaver. I og med at de har haft brug for at købe ydelsen af Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud, er dette en anerkendelse af UJU s tilgange og metoder. Vi mener, at en ergoterapeut kan bidrage med faglig viden inden for psykiatri og viden om betydningsfulde aktiviteter. I dette tilfælde jobbets og uddannelsens betydning for det enkelte menneske. Denne faglige viden, vil komme til udtryk i de tilgange og metoder ergoterapeuten arbejder ud fra, hvilket afspejles i samarbejdet med borgerne, da ergoterapeuten ser på det hele menneske og konteksten. Kvalitetsudvikling af socialpsykiatrien I maj 2014 trådte Regeringens nye handleplan for psykiatrien i kraft (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2014). En af indsatserne er et fælles nationalt rehabiliteringsmål for den kommunale indsats, hvor fokus er at understøtte udvikling i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Vi tænker, at andre kommuner og instanser som beskæftiger sig med at få borgere i job eller uddannelse, kan blive inspireret af UJU s tilgange og metoder samt de andre lignende tilbud i Danmark. Vi tænker, at det ville være en mulighed at oprette erfaringsgrupper, der på tværs af kommunerne kunne blive inspireret af hinandens tilgange og metoder, og på denne måde udveksle erfaringer med henblik på at kvalitetsudvikle socialpsykiatrien. UJU kan arbejde med kvalitetsudvikling ved for eksempel at blive inspireret af Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (Aarhus Universitet 2014), og lære af de metoder de anvender for at fastholde de unge på deres studie. Ordningen er for studerende med en funktionsnedsættelse, som kan få rådgivning og vejledning af en mentor. Denne mentor lider af en funktionsnedsættelse og er i arbejde efter endt uddannelse. Pædagogikken der ligger bag mentorordningen, bygger på tanken omkring hjælp-til-selvhjælp. 26

33 Det kunne også være interessant for UJU, at bruge de unge der er afsluttet, som rollemodel og mentorer. Deres ressourcer kan bruges til at vejlede igangværende unge i UJU, i forhold til at være mentor på det uddannelsesforløb de har afsluttet. Det kunne være interessant, i forlængelse af ovenstående undersøgelser, at eksempelvis Socialstyrelsen udarbejder en undersøgelse, hvor formålet er at sammenligne UJU og aktivitetstilbud, der har fokus på uddannelse og job. Vi mener, at Socialstyrelsen er mest kvalificeret til denne opgave, da de er eksterne, formentlig har økonomiske ressourcer og har kompetencer til at udføre en sådan undersøgelse. Undersøgelsen kunne være interessant, for at vise hvad det er, ved disse tilbud der er effektivt og dermed kan andre kommuner blive inspireret af undersøgelsen. En sådan undersøgelse vil understøtte en af indsatserne i Regeringens nye handleplan (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2014), der vedrører at øge kvaliteten i den kommunale, sociale indsats ved at dokumentere effekten af tilbuddene i undersøgelsen. 27

34 Litteraturliste Borg et al Kap. 1 Introduktion til ergoterapi I: Borg et al (2010) Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. udgave 3. oplag. Munksgaard Danmark, København Borg T. & Brandt Å. Kap. 23 Forskningsbaseret ergoterapi I: Borg et al (2010) Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. udgave 3. oplag. Munksgaard Danmark, København Brandt Å., Legaurth K. H. & Wæhrens E. Kap. 8 Undersøgelse og evaluering - med aktivitet og deltagelse i fokus I: Borg et al (2010) Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. udgave 3. oplag. Munksgaard Danmark, København Burns et al The impact of supported employment and working on clinical and social functioning: Results of an international study of individual placement and support Schizophrenia Bulletin, Vol 35(5), Sep, pp Eplov L. F. & Eplov L. Kap. 3 Psykiatrien i dag I: Nyboe og Hvalsøe (2009) Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter 1. udgave, 1. oplag. Munksgaard Danmark, København Eplov L. F. et al (2008) Fremme af mental sundhed baggrund, begreber og determinanter Sundhedsstyrelsen Gammeltoft & Larsen Kap. 17 At muliggøre aktivitet og deltagelse hos voksne - somatisk behandling og rehabilitering I: Borg et al (2010) Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. udgave. 3. oplag. Munksgaard Danmark, København Grønbæk M. & Pors H. Kap. 1 VækstModellen I: Grønbæk & Pors (2009) VækstModellen - vejen til den gode samtale 1. udgave, 1. oplag. Dafolo Forlag og forfatterne Gurman A. S. Therapist and Patient Factors Influencing the Patient s Perception of Facilitative Therapeutic Conditions Psychiatry, Vol 40, Aug, 1977 pp Hartvig B. & Tjørnov J. Kap. 9 Arbejdsprocesser og ræsonnering i ergoterapi I: Borg et al (2010) Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. udgave. 3. oplag. Munksgaard. Danmark, København. Hollesen I. B. & Kjær A. Kapitel 14. Ergoterapeutisk intervention i forhold til børn og unge I: Nyboe L. & Hvalsøe B. (2010) Lærebog i psykiatri, for ergoterapeuter og fysioterapeuter, 1. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, København. 28

35 Holm H. & Højbjerg A. Kap. 17 At muliggøre aktivitet og deltagelse hos unge med nedsat funktionsevne I: Brand et al (2013) Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3. udgave 1. oplag. Munksgaard Danmark, København Holm H. & Schrøder I. Kap. 15 At muliggøre aktivitet og deltagelse hos unge med nedsat funktionsevne I: Borg et al (2010) Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. udgave, 3. oplag. Munksgaard Danmark, København Holmgren A. Kap. 12 Narrativ, systemisk terapi I: Møhl B. & Kjølbye M. (2013) Psykoterapiens ABC 1. udgave 1. oplag Psykiatrifondens Forlag Hougaard E. Psykoterapeutiske grundmetaforer, videnskabelighed og etik I: Andreasen J. (1998) Tillid og nærvær - Etik og menneskesyn i terapi. 1. udgave. 1. oplag. Frydenlund. Jacobsen et al Kap. 4 Aktivitet og deltagelse i forskellige livsaldre I: Borg et al (2010) Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. udgave. 3. oplag. Munksgaard Danmark, København. Johansen et al Kap. 16 At muliggøre aktivitet og deltagelse hos voksne - hospitalsog socialpsykiatri. I: Borg et al (2010) Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. udgave. 3. oplag. Munksgaard Danmark, København. Kehlet J. Unge sindslidende lærer at navigere i livet Ergoterapeuten 01:13, Jan, pp Kielhofner G. & Forsyth K. Kap. 13 Aktivitetsengagement: Hvordan klienter opnår forandring I: Kielhofner G. (2010) MOHO - modellen for menneskelig aktivitet 2. udgave. 1. oplag. Munksgaard Danmark, København Kjørup S. Kap. 1 Humaniora og videnskabsteorien I: Kjørup S. (2008) Menneskevidenskaberne Bind 1 - Humanioras historie og grundproblemer 2. udgave. Roskilde Universitetsforlag Kvale S. & Brinkmann S. Kap. 1 Introduktion til interviewforskning I: Kvale S. & Brinkmann S. (2009) Interview - introduktion til et håndværk 2. udgave. 2. oplag. Hans Reitzels Forlag. København. Kvale S. og Brinkmann S. Kap. 2 Forskningsinterview, filosofiske dialoger og terapeutiske samtaler I: Kvale S. & Brinkmann S (2009) Interview - introduktion til et håndværk 2. udgave. 2. oplag. Hans Reitzels Forlag. København. Kvale S. og Brinkmann S. Kap. 8 Interviewvariationer I: Kvale S. & Brinkmann S (2009) Interview - introduktion til et håndværk 2. udgave. 2. oplag. Hans Reitzels Forlag. København. 29

36 Kvale S. & Brinkmann S. Kap 11 Interviewanalyser med fokus på sprog I: Kvale S. & Brinkmann S (2009) Interview - introduktion til et håndværk 2. udgave. 2. oplag. Hans Reitzels Forlag. København. Launsø L., Rieper O. & Olsen L. Kap. 2 Forskningstyper I: Launsø L., Rieper O. & Olsen L. (2011) Forskning om og med mennesker 6. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Lindahl M. & Juhl C. Ordforklaring I: Lindahl M. & Juhl C. (2013) Den sundhedsvidenskabelige opgave 2. udgave, 4. oplag, Munksgaard Danmark, København. Madsen J. & Skov H. Kap. 6 Kreativitet og innovation i social- og sundhedsvæsenet I:Gamborg G., Madsen J. & Hansen B. W. (2013) Kreativitet i ergoterapi 1. udgave og 1. oplag. Munksgaard Danmark, København Metze E. & Nystrup J. Kap 2 Gensvarsmodeller I: Metze E. & Nystrup J. (2000) Samtaletræning 1. udgave 26. oplag. Hans Reitzels forlag Nordentoft M. & Mortensen P. B. Kap. 8. Psykiske lidelser og selvmordsadfærd I: Kjøller M., Juel K. & Kamper-Jørgensen F. red. (2007) Folkesundhedsrapporten Danmark 2007 København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Pedersen D. B. Kap. 3.3 Narrativer - Fortælling som empirisk materiale I: Glasdam S. (2011) Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Roepstorff S. & Valter L. 1 Teoretiske indspark I: Roepstorff S. & Valter L. (2012) Rehabiliteringsmedarbejder. At arbejde med og for mennesker med sindslidelse 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels forlag. Strand L. Kap. 7 Sygeplejeholdning og - handling - jeg-styrkende sygepleje I: Strand L. (2005) Fra kaos mod samling, mestring og heldhed psykiatrisk sygepleje til psykotiske patienter 1. udgave 11. oplag. Munksgaard Danmark, København SUS a På egne betingelser I: SUS (2007) Ungdomsliv med behandling - Unge med sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS SUS b Mentor I: SUS (2007) Ungdomsliv med mentor - Unge med sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS Tanggaard L. & Brinkmann S. Kap. 1 Interviewet: Samtalen som forskningsmetode I: Tanggaard L. & Brinkmann S. (2010) Kvalitative metoder - en grundbog 1. udgave. 4. oplag. forfatternes og Hans Rietzels Forlag. Thornquist E. Kap. 4 Fænomenologi i: Thornquist E. (2003) Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene 1. udgave. 1. oplag. Gads Forlag 30

37 Hjemmesider Aarhus Universitet 2014, Formål. Lokaliseret den på: entorordning/formaal/ Bargmann S. Teoretisk Grundlag - Feedback Informed Treatment lokaliseret den på: Beskæftigelsesministeriet 2012, lokaliseret den på: 0foertidspension%20og%20fleksjob.aspx Centre for Mental Health Individual Placement and Support (IPS) Lokaliseret den på: Hvidbog om Rehabilitering, lokaliseret den på: KL. Kommunernes Landsforening 2012 Strategiske pejlemærker for den kommunale socialpsykiatri Lokaliseret den på: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ligeværd - nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. En langsigtet plan. Lokaliseret den på: %20Publikationer_i_pdf/2014/Ligevaerd-psykiatriplan-maj- 2014/Psykiatri_handlingsplan-netudgave.ashx Side Odense Kommune 2013 Implementeringsplan - version 2 lokaliseret den på: orvaltningen/~/media/aehf/forvaltningssiderne/implementeringsplanen.ashx Retsinformation 2014 Serviceloven. Lokaliseret den på: Simonsen B. Kap. 2. Unges forholds og forventninger til uddannelse og arbejde I: Undervisningsministeriet (2001) Uddannelse, læring og demokratisering Undervisningsministeriet. Lokaliseret d på: Socialstyrelsen a Recovery - at komme sig Lolikaseret den på: Socialstyrelsen b Socialstyrelsens nye vidensnotater Lokaliseret den på: QFjAD&url=http%3A%2F%2Fsocialstyrelsen.dk%2Fhandicap%2Fsocialpsykiatri%2 31

38 Ffilersocialpsykiatri%2FOmvidensnotater.ppt&ei=g3GEU4_RJerm4QTekoGwCA&usg=A FQjCNHDp6013J6UaQF4XgN33OMDAV5i3A Sundhedsstyrelsen 2012 Forebyggelsespakke om mental sundhed. Sundhedsstyrelsen Lokaliseret den på: Træningshøjskolen 2011, Lokaliseret den på: Århus Universitet 2014, Formål. Lokaliseret den på: entorordning/formaal/ 32

39 Bilagsoversigt Bilag 1 Masterplan Bilag 2 Organisationsdiagram Bilag 3 FIT skema Bilag 4 Kvantitativ undersøgelse Bilag 5 Mail til de unge Bilag 6 Interviewguide Bilag 7 Feedbackspørgsmål til interviewguide Bilag 8 Litteratursøgningsprofil Bilag 9 Interview 1 Bilag 10 Interview 2 Bilag 11 Interview 3 Bilag 12 Interview 4 Bilag 13 Interview 5 Bilag 14 Interview 6 1

40 Bilag 1 - Masterplan Masterplan for Formål Omstilling og udvikling af det socialpsykiatriske dagområde. Omstilling og udvikling på det socialpsykiatriske område, samt indfrielse af kravene om 3 % `s takstreduktion i Det tilstræbes, at størstedelen af takstreduktionen på hele psykiatriområdet indfries via omstillingen på det socialpsykiatriske dagområde. Øge rehabiliteringsindsatsen i forhold den yngre gruppe af mennesker med sindslidelser og målrettet arbejde for, at de unge får hjælp og støtte til at få en uddannelse eller et arbejde på så normale vilkår som muligt. Ressourcerne hertil hentes primært ved en omprioritering af ressourcerne fra den ældre gruppe af mennesker med sindslidelser, som ikke har samme behov for rehabilitering, men behov for støtte til det levede hverdagsliv. Baggrund og afgrænsning Psykiatri Information Odense PIO etableres som tilbud til Odense Kommunes borgere. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 er det besluttet, at Handicap- og Psykiatriafdelingen skal iværksætte et forandringsprojekt på dagområdet. En kapacitetsanalyse på det socialpsykiatriske dagområde viser en vigende efterspørgsel på ordinære dagtilbudspladser. Det skyldes blandt andet, at de unge i stigende grad efterspørger tilbud, der kan støtte dem i at komme i uddannelse og arbejde. Det er derfor nødvendigt med nytænkning og omstilling på dagområdet. Derudover skal der ske en 2 % `s takst reduktion i 2011 og en 3 % `s takst reduktion i 2012 på det rammeaftalte område. PIO har hidtil eksisteret på baggrund af forskellige puljer og anden midlertidig økonomisk og ressourcemæssig understøttelse. Der er fortsat et stort behov for et let tilgængeligt tilbud til borgerne i forhold til at fremme mental sundhed, forebygge, informere, vejlede og rådgive på området. PIO fortsætter og udvikler samarbejdet med alle relevante aktører i området. For at skabe den ønskede fleksibilitet på hele dagområdet betyder det, at repræsentanter for alle 1

41 aktører både kommunale tilbud, selvejende tilbud og SINDs tilbud inddrages i samarbejdet omkring omstillingen. Med baggrund i ovenstående og Odense Kommunes forandringsteori på det socialpsykiatriske område omprioritering af ressourcer fra ældre til unge - og med baggrund i besparelser, skal der ske en omlægning af hele dagområdet. Der skal ske en samling af de kommunale dagtilbud i et ledelsesområde for at give en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne og give større fleksibilitet og tilpasning i forhold til borgernes ønsker og behov. For at give denne proces frem mod etableringen af centerkonstruktionen den bedste ledelsesmæssige kraft er ledelsesteamet allerede nu udpeget. Kurt Christensen, der er leder af Udsigten, bliver den nye leder af centerorganiseringen. Else Amdi Kirk, der er leder af Aktivitetshuset, bliver leder af PIO og organisatorisk en del af centerkonstruktionen. Der er ikke pt. udnævnt en stedfortræder, da det afventer en afklaring af det videre arbejde med indholdet på dagområdet. Kim Jensen, der er stedfortræder på Aktivitetshuset, Pia Jessen, der er stedfortræder på Udsigten og Birthe B Jacobsen, der er afdelingsleder på Aktivitetsdelen på Rømersvej, vil blive afdelingsledere i den nye organisation. Kim Jensen vil få ledelsesansvaret for det nye unge tilbud der skal starte i Den nye centerkonstruktion forventes tidligst at blive etableret medio Centerledelsen vil samarbejde om fusionsprocessen, der både vil ske gennem et tilrettelagt forløb, som den nye centerledelse får ansvaret for og gennem det at være en del at omstillingen på hele det socialpsykiatriske dagområde. Driftsoverenskomsten med Drivhuset indeholder et opsigelsesvarsel på 12 måneder til en 1. januar. Driftsoverenskomsten er opsagt pr 31.december 2010 med virkning fra 1. januar Dermed sker afviklingen af tilbudet i tidsrummet fra 1.januar 2011 til 1.januar Dette er sket for 2

42 at få mulighed for fleksibilitet og dermed mulighed for at omstille inden for tidsrammen. Det tilstræbes, at omstillingen og de beskrevne tiltag samtidig skal indfri størstedelen af kravene om en 3 % takstreduktion på hele psykiatriområdet. Ved fortrinsvis at hente besparelserne på dagområdet undgås store ændringer på boområdet, der lige har været berørt af en større omstilling. Borgerne undgår derved, at der sker større omstillinger på både bo- og dagtilbudene samtidigt. Ældre- Handicap udvalget orienteres om omstillingen og udviklingen af det socialpsykiatriske dagområde i maj måned. Ledelsesmæssig forankring og organisering Styregruppen Det tilstræbes at den nye centerorganisering på det kommunale område formelt etableres medio Omstilling og udvikling af det socialpsykiatriske dagområde Omstillingen på dagområdet inkluderer mange forskellige aktører. Brugerne og medarbejderne er nogle af de væsentligste videnspersoner, når det drejer sig om vurderingen af, hvilke indsatser der er behov for, og hvilke indsatser der virker. Der vil derfor blive afholdt to workshops i slut januar/først februar, hvor viden, tanker og ideer opsamles. Det vil blive et væsentligt input som skal bruges i det videre arbejde fremad. Styregruppen sammensættes derfor af repræsentanter for aktørerne på det socialpsykiatriske dagområde. Styregruppen mødes én gang månedligt. Den består af: Afdelingschef Alice Holm Forstander John Bay, repræsentant for de selvejende tilbud Bestyrelsesformand for Sind i Odense Karen Thomsen Centerleder Kurt Christensen To borgerrepræsentanter: Charlotte Dichmann og Dorthe Bogetoft. Borgerrepræsentanterne er valgt af en borgerreferencegruppe på 10 personer, hvor både unge og ældre og implicerede tilbud er repræsenteret. 3

43 Overordnet ledelse og koordinering i forhold til masterplanen To medarbejderrepræsentanter: Claes Nielsen og Gerda Kristensen fra henholdsvis dagtilbudet Rømersvej og Aktivitetshuset. Teamleder for myndighed, Lis Petersen Teamleder for økonomi, Torben Krone Socialfaglig leder Margrethe Olsen Kontorchef for psykiatrien, Else Bønding Sekretær og koordinator for styregruppen, fagkonsulent Lisa Stade Kontorchef Else Bønding Sekretariat for arbejdsgrupperne Fagkonsulenterne, Brith Alleslev og Lisa Stade Uddannelseskonsulent, Puk Holmgård Ac konsulent, Kenwyn Olesen Konsulenterne fungerer som deltagere og sekretærer i arbejdsgrupperne. De har sammen med lederne af arbejdsgrupperne ansvar for kommunikationen omkring projektet. Kommer med oplæg til styregruppens første møde om, hvordan denne kommunikation bedst skal foregå, så det sikres at områdets aktører løbende er orienteret. Arbejdsgrupper Øvrig organisering Der nedsættes arbejdsgrupper, som har en for den pågældende opgaveløsning relevant sammensætning. Kan både sammensættes af styregruppen og af lederen for opgaven. Det vil som udgangspunkt altid være en leder fra området, der udpeges som leder af arbejdsgruppen. Lederen har ansvaret for, at arbejdsgruppen arbejder hensigtsmæssigt med opgaverne, og at relevante aktører evt. inddrages løbende i opgaveløsningen. Konsulenterne bidrager fagligt, organisatorisk, og som medlem af sekretariatet. Det aftales i arbejdsgruppen, hvem der løbende orienterer og drøfter relevante problemstillinger med kontorchef Else Bønding. Styregruppen inddrages, hvis der i løbet af opgaveløsningen opstår væsentlige nye perspektiver, der kunne give anledning til en ændret opgavestilling. Der oprettes en database/flise, hvor referater lægges ind. Der udsendes nyhedsbrev én gang månedlig. Torsdag vil blive projektets arbejdsdag, her 4

44 lægges primært møderne i styregruppe og sekretariat og møder med kontorchef. Arbejdsgrupperne overvejer, om de skal have denne dag til arbejdsdag i projektet. Kontor på Ørbækvej 100, blok 3, 1. sal inddrages til projektets faste arbejdskontor. Øvrige mødelokaler på Ørbækvej kan inddrages ad hoc. Arbejdsgrupper Afholdelse af 2 Workshops i slut januar og start februar for brugere og medarbejdere Brugerworkshoppen Det forslås, at torsdage fra afsættes til møder i arbejdsgrupper mm. Opgave beskrivelse (foreløbig) Else Kirk, Puk Holmgård og ekstern konsulent Marianne Grønbæk har ansvaret for planlægningen og afholdelsen af workshops og afrapportering til styregruppen fra de to workshops. Formålet er at høre og inddrage medarbejdernes og brugernes ideer, tanker og overvejelser i forhold til den fremtidige omstilling og udvikling af området. Det er væsentlig at få inddraget brugernes og medarbejdernes perspektiv først i processen, så deres tanker, ideer og forslag bidrager til omstillingen og udviklingen og relevant nytænkning. Hvad kan gøres anderledes? Ideer og tanker om inddragelse af frivillige! Hvad med bruger hjælper bruger initiativer? og mange andre relevante tanker, ideer og spørgsmål kan rejses i disse to workshops. Arbejdsgruppen, der skal arrangere disse to workshops, inddrager selv ad hoc og efter behov andre konsulenter, herunder også ekstern konsulent. Som udgangspunkt består workshoppen af repræsentanter for brugerne fra alle typer af områdets tilbud. Repræsentanter for brugerne: (antal er ca. angivet. Det vigtigste er, at den endelige tilmelding er så præcis som muligt) Rømersvejs aktivitetsdel ( op til 5 deltagere) Stoppestedet ( op til 5 deltagere) Lindehuset ( op til 2 deltagere) Aktivitetshuset ( op til 10 deltagere) Dania ( op til 2 deltagere) Udsigten ( op til 10 deltagere) Drivhuset ( op til 5 deltagere) Som afslutning på workshoppen tager deltagerne stilling til, om de enten ønsker brugerrepræsentation i styregruppen så der ud af de fremmødte brugerne vælges 2 repræsentanter 5

45 Medarbejderworkshoppen Centerorganiseringen på det kommunale område Etablering af nyt rehabiliterende unge tilbud PIO til styregruppen ud fra kriterierne: én ung (under 30 år) én moden/ældre Eller om der skal etableres en referencegruppe med f. eks i alt 10 brugere (5 unge og 5 modne/ældre). Referencegruppen vil så undervejs blive hørt og kan kommentere i forhold til de tiltag der arbejdes videre med i arbejdsgrupperne. Disse kommentarer vil så tilgå styregruppen og indgå i det videre arbejde. Som udgangspunkt skal workshoppen for medarbejdere bestå af repræsentanter for medarbejdere fra alle typer af områdets tilbud. Arbejdsgruppen aftaler denne fordeling med kontorchef på området. Leder, afdelingsledere og leder af PIO udpeges start januar. Ledelsesteamet udgør arbejdsgruppen. Der vil kunne nedsættes underarbejdsgrupper ad hoc, med deltagelse af medarbejdere og brugere. Ledelsesteamet er ansvarlig for at planlægge og gennemføre fusionsprocessen og omstillingen og udviklingen. Det skal tilstræbes, at organisationen formelt etableres medio 2011, og i sidste halvår af 2011 implementeres og videreudvikles organisationen og de nye tiltag. Der skal inddrages og samarbejdes med myndighedsafdeling og økonomi- og personaleafdeling tidligt i processen for at kunne få de nødvendige ting på plads inden opstart. Der skal udarbejdes en enkel visitation til dagområdet og undersøges, om der kan laves en enhedstakst for tilbudet. Ac konsulent Kenwyn Olesen er sekretær og koordinator for arbejdsgruppen. Etableres med udgangspunkt i Odense kommunes forandringsteori på det socialpsykiatriske område. Det etableres i løbet af de to første kvartaler, med 2 medarbejdere, 10 unge og ledelsesmæssigt knyttet til Kim Jensen. Arbejdsgruppen består af Kim Jensen som leder, Brith Alleslev som fagkonsulent, Birthe B Jacobsen og gerne de to medarbejdere, der skal arbejde i det nye tilbud. Der kan tilknyttes ad hoc videnspersoner og inddrages andre medarbejdere og brugere undervejs. Der skal sikres samarbejde med relevante rehabiliteringsmedarbejderer i SAF i forhold til de fremtidige forløb. Udvalget har besluttet at PIO er et permanent tilbud i Odense. Da de økonomiske rammer i 6

46 Opsigelse af driftsoverenskomst med Drivhuset og afklaring af fremtidige samarbejdsmuligheder med Bestyrelsen for tilbudet Samarbejde med de kommunale støttecentre om værestedstilbud 2011 er meget begrænsede, aftales det mellem lederne af de kommunale dagtilbud, hvordan der sikres et begrænset PIO i Der nedsættes en arbejdsgruppe, der sikrer at der i 2012 vil være et fuldt bemandet PIO med leder og en medarbejder. Tilbudet skal beskrives ud fra allerede eksisterende materiale om vision, opgaver, rammer mm. Samarbejdspartnere, herunder SIND inddrages løbende i forhold til et udvidet PIO i Else Kirk leder denne arbejdsgruppe, Lisa Stade er konsulent, og der inddrages ad hoc 1. Driftsoverenskomsten er opsagt. og Alice Holm og Else Bønding har ansvar for de fremtidige sonderinger. 2. Ledelsen og medarbejderne i Drivhuset samarbejder med ledere og medarbejdere på de øvrige tilbud i dagområdet i forhold til at støtte borgerne over i de nye tilbud. Bestyrelsen og ledelsen af Drivhuset får personaleadministrativ- og økonomisk vejledning og støtte til afviklingen af tilbudet.(hr konsulent Susanne Møller og AC konsulent Kenwyn Olesen) Visitator Vibeke Helgren inviterer i slutningen af marts og begyndelsen af april brugerne til en individuel samtale med det formål at undersøge, hvilke støttebehov den enkelte borger i Drivhuset har, og hvilke ønsker den enkelte har i forhold til andet relevant tilbud. Derefter foretages efter aftale med borgeren en egentlig visitation til tilbudet. Omvisiteringen af samtlige borgere skal være færdig ultimo Med afsæt i tidligere innovationsproces på boområdet opstod ideen om, at der i forbindelse med støttecentre og i de kommunale fællesarealer der er tilknyttet støttecentrene, kunne være en mulighed for at etablere en slags væresteder, hvor borgere der ikke bor i støttecentrene kunne komme og være sammen med de øvrige beboere i støttecentrene. Der skal derfor ske en afklaring af hvordan de kommunale støttecentres nye væresteds mulighed kan indgå i den samlede omstilling på dagområdet. Herunder beskrivelse af tilbudets indhold mm. Der ud over skal der udarbejdes en enkel visitationspraksis, målgruppebeskrivelse som skal ses i sammenhæng med den samlede visitation til støttecentrene og visitationen til det øvrige 7

47 Samarbejde med Sind og de selvejende tilbud om omstilling og udviklingen på området Milepæle og tidsplan dagområde. Der er lavet en del forberedende arbejde til dette, og gruppen skal derfor være en hurtigt arbejdende gruppe og aflevere resultat til Else Bønding i løbet af 1. kvartal. Teamleder Lis Petersen er leder for arbejdsgruppen, der derudover skal bestå af 3 socialfaglige ledere fra området og en visitator. Omstillingen og udviklingen af området inddrager de selvejende tilbud, der har driftsoverenskomst med Odense Kommune. Det er ud over Drivhuset, Lindehuset, Dania og Stoppestedet. Stoppestedet er drevet af foreningen Sind, der modtager både almindelig drift støtte og støtte til forskellige frivillighedsdrevne aktiviteter. Det er derfor væsentligt at disse tilbud repræsenteret i Styregruppen. Der ud over vil Alice Holm og Else Bønding indledningsvis indbyde Sind til et møde, hvor der informeres om den kommende proces i forhold til omstillingen på området. Det er for at der på et tidligt tidspunkt kan udveksles gensidige forventninger, tanker og ideer til deltagelse i den kommende proces og dermed understøtte at de ressourcer, som Odense Kommune i dag giver til SIND-aktiviteter bedst muligt kan indgå i den kommende omstilling og udvikling. Lederne af de selvejende tilbud indgår i den samlede psykiatriledergruppe. Det vil gennem lederne af de øvrige to selvejende tilbud blive undersøgt om der er behov for at afdelingens ledelse mødes med bestyrelserne for disse to tilbud undervejs i forløbet. Det forventes at lederne løbende holder bestyrelserne orienteret om omstillingen og udviklingen. Styregruppen vil løbende kunne nedsætte relevante arbejdsgrupper. Der udarbejdes milepælsplan for hver arbejdsgruppe. Milepælsplanen udbygges efterhånden som arbejdet skrider frem. De opgaver, der beskrives i den enkelte milepælsplan, bringes ind i sekretariatsgruppen og der koordineres mellem arbejdsgrupperne (om nødvendigt). Resultater og tidsplan for igangsættelse og effektuering af opgaver godkendes af styregruppen. Efter hvert arbejdsgruppemøde besluttes og beskrives, hvordan arbejdsgruppens resultater og planer 8

48 Leverancer kommunikeres ud til hvem, og hvornår. Arbejdsgruppen beskriver de konkrete resultater og produkter, der løbende leveres. Det kan f.eks. være forslag, analyser og undersøgelser. Disse bringes ind i sekretariatsgruppen til orientering og refleksion/drøftelse. Udarbejdet af Else Bønding D 7.januar 2011 Redigeret 16. februar

49 Bilag 2 Organisationsdiagram 10

50 Bilag 3 - FIT-skema 11

51 Bilag 4 Kvantitativ evaluering Forandringsteori i projektet på det socialpsykiatriske område Unge i job og uddannelse. Der er igangsat 41 forløb i den forgangne 3-års periode. Heraf er 32 forløb afsluttet og 9 er stadig aktive. De 9 aktive forløb forventes afsluttet senest medio 2014, hvorefter de også vil blive registeret i LIS som de øvrige afsluttede forløb. 75 % har enten fået et job, kommet i uddannelse eller er blevet afklarede i forhold til fremtidig job- og uddannelses situation. Godt 48 % oplever efter forløbet højere livskvalitet. Livskvaliteten er målt ud fra MHRM metoden (Mental Health Recovery Measure). En svaghed ved metoden er, at borgerens initialscore sjældent er valid fordi borgeren har et skævt billede af sin livskvalitet og formåen i opstarten, hvorimod terminalscoren synes mere realistisk. En manglende stigning i scoren er derfor ikke nødvendigvis et tegn på, at borgeren oplever dårligere livskvalitet. Mere end de 48 % kan således have oplevet en stigning i livskvaliteten, hvilket bekræftes af de medarbejdere, der har foretaget målingerne. For 50 % af borgerne har det været muligt i løbet af forløbet at reducere behovet for den socialpsykiatriske støtte. Ca. 30 % modtager den samme støtte og ca. 20 % er gået op i støtte. Det sidste skal ikke nødvendigvis ses som et tilbageskridt, da enkelte borgere forud for forløbet var ukendte i vores system og vurderes til at have brug for hjælp i en periode. Til trods for, at scoren for de 3 indikatormål ligger under 90 %, som blev sat til at være succesmålene, vurderes projektet til at være en succes. Forud for opstarten havde man reelt ingen forudsætninger for at sætte et mål på 90 % og desuden er målgruppen flere gange undervejs blevet udvidet til at omfatte borgere med tungere problemstillinger end tilfældet var for den oprindelig planlagte målgruppe. 12

52 Bilag 5 Mail til de unge Hej :-) Vi er 3 ergoterapeutstuderende, Frederikke, Lindie og Pernille. Pernille var i praktik i Ung i Job og Uddannelse i december og januar, som du formentlig har mødt. Vi skriver til dig, fordi vi er i gang med at lavet et bachelorprojekt, hvor vi skal evaluere på indsatsen ud fra jer unges perspektiv. Ung i Job og Uddannelse vil rigtig gerne have denne evaluering, for at din stemme bliver hørt, og for at de kan kvalitetsudvikle tilbuddet. I den forbindelse vil vi meget gerne have lov til at interviewe dig. Vores problemformulering er: Hvilke oplevelser og erfaringer får de unge med sig i rehabiliteringsforløbet i Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse? Vi vil i interviewet spørger ud fra vores problemformulering, det vil derfor hjælpe os, at du inden interviewet har lavet en tidslinje over dit forløb i Ung i Job og Uddannelse, på et A4 ark som du medbringer til interviewet. Interviewet kommer til at foregå i Klaregade. Du vil få besked om hvem af os der kommer og interviewer dig, når dato og tidspunktet aftales. Vi forventer at interviewet tager 1 time. Datoer: Mandag d. 21. april (2. påskedag). Med starttidspunkt mellem kl 9-14 Tirsdag d. 22. april. Med starttidspunkt mellem kl 9-14 Onsdag d. 23. april. Med starttidspunkt mellem kl 9-14 Torsdag d. 24. april. Med starttidspunkt mellem kl 9-12 Fredag d. 25. april. Med starttidspunkt mellem kl 9-13 Da vi skal interviewe op til 10 personer, vil vi gerne have at du sender to forskellige tidspunkt hvor du kan, selvom vi kun skal interviewe dig en gang. Mvh. Frederikke, Lindie og Pernille 13

53 Bilag 6 Interviewguide Tak for deltagelsen. Bachelorprojekt på ergoterapeutuddannelsen - del af UJU s evaluering af tilbuddet. Problemformulering = Hvilke oplevelser og erfaringer får de unge med sig i rehabiliteringsforløbet i Rehabilitering - Ung i Job og Uddannelse?. Tavshedspligt - anonymisering. Optagelse på samtale - slettet efter opgaven er afleveret. Tidsperspektiv - 1 time. Tema Spørgsmål Stikord Præsentation Hvor gammel er du? Hvor længe har du været i Ung i Job og Uddannelse? Hvilken medarbejder har du været tilknyttet? Er du i gang eller har du afsluttet dit forløb i Ung i Job og Uddannelse? Er du tilknyttet andre tilbud i socialpsykiatrien? Forløb Jeg kunne godt tænke mig at du fortæller om din tidslinie. Oplevelse af udbyttet (Hvis den unge ikke har lavet en tidslinje afsættes der 15 min til denne) Nu har du præsenteret din tidslinje for mig, så kunne jeg godt tænke mig, at vi snakker om de forskellige ting som du har prøvet. Vi er interesseret i hvordan du har oplevet de forskellige ting og hvilket erfaringer det har givet dig. Hvis vi kigger på den første ting Hvad for nogle tanker havde du gjort dig inden omkring hvad du ville få ud af det? OBS: Krydstjek! Hvad gjorde dig og 14

54 Hvilke erfaringer har den oplevelse givet dig? rehabiliteringsmedarbejderen inden? Forberedelser, planlægning, samtale? hvilke erfaringer gav det dig? Hvad var det der gjorde at dette lykkedes/ikke lykkedes? Er der gamle erfaringer der har udgjort baggrunden for denne forandring? Afslutning Når du stopper i Ung i Job og Uddannelse, hvor er du så i forhold til dine mål? Får/fik du det ud af Ung i Job og Uddannelse som du ville? Hvordan har Ung i Job og Uddannelse påvirket din hverdag, omgivelser og sociale relationer? Hvordan har UJU påvirket de andre tilbud i socialpsykiatrien som du er tilknyttet? Hvad skal der til for at du når der til? / Var du der hvor du gerne ville være da du stoppede? Er der noget du føler du mangler at fortælle? (til observatør), nogle tilføjelser? 15

55 Bilag 7 Feedbackspørgsmål på interviewguide Evalueringsspørgsmål: Hvad synes du om interviewet generelt? Oplever du det giver sammenhæng/mening? Synes du, at de her spørgsmål kan være med til at give UJU det de efterspørger? Synes du, der er nogle spørgsmål vi mangler at stille eller nogle der skal ændres? 16

56 Bilag 8 Litteratursøgningsprofil Søgeord Databaser Dato for søgning Mental sundhed and psykiske lidelser Unge sindslidende rehabilitering Sindslidende og job og uddannelse Education AND young adults AND psychiatry Sindslidende og job og uddannelse Individual placement and support Narrativ thinking Tryghed psykisk syge Behov sindslidelse Antal fund Hvad blev udvalgt og anvendt SveMed Eplov L. F. et al (2008) Fremme af mental sundhed baggrund, begreber og determinanter. Sundhedsstyrelsen. bib.ucl.dk Kehlet (2013) Unge sindslidende lærer at navigere i livet bib.ucl.dk PsycINFO biblotek.dk Google Scholar Google Scholar Google Scholar Burns et al. (2009) The impact of supported employment and working on clinical and social functioning: Results of an international study of individual placement and support

57 Relation in work Relation in work AND psychiatry klientcentrering samarbejde sindslidende Relation AND therapist AND psychiatry relation AND therapist AND psychiatry Psychiatry AND clientcentered Psychiatry AND clientcentered AND therapist and patient SweMed SweMed Google Scholar SweMed PsycINFO PsycINFO PsycINFO Gurman (1977) Therapist and patient factors influencing the patient's perception of facilitative therapeutic conditions 18

58 Bilag 9 Interview 1 Interview 1 1: 1. interviewperson F: Frederikke P: Pernille L: Lindie 0-1,10 min F: Vi vil gerne takke fordi du vil komme i dag. Det er dejligt, men lige sådan en kort fortælling, vi er jo i gang med vores bachelorprojekt ude på ergoterapistudiet og vi har valgt, at skrive om en del af Ung i Job og Uddannelses evaluering af tilbuddet, hvor vi så skal lave, ja, interviewe jer unge og høre om jeres oplevelser omkring at være i det her tilbud. Den problemformulering som vi er kommet frem til den hedder; hvilke oplevelser og erfaringer får de unge med sig i Rehabilitering Ung i Job og Uddannelse. Og så bare lige sådan helt formelt, så har vi tavshedspligt og du bliver anonymiseret i opgaven eller der kommer ikke noget navn. 1: Okay. F: Og som sagt optager vi dig også, som du nok kan se, men det bliver slettet når vi har afleveret opgaven. Det er bare lige så du ved ja så når vi skal skrive resultater ned. Og vi tænker at det kommer til at tage en times tid. 1: Ja. Og så må vi lige se efterfølgende hvor lang tid det kommer til at tage, yes. 1,10-3 min. F: Lige til at starte med, så vil jeg lige høre om du ikke vil fortælle lidt om hvor gammel du er? 1: Jamen jeg er 25. Ja. F: Ja, hvor længe har du været i Ung i Job og Uddannelse. 1: Jamen det var jo en af de svære ved at lave tidslinjen, for jeg ka ikke huske hvornår jeg startede, men det var sådan midt i 12. 1: Ja, så det er jo alligevel noget tid siden næsten 2 år. F: 2 år ja. 1: Næsten. F: Hvem er du tilknyttet til af medarbejderne? 1: G. F: G ja okay. 1: Det har jeg været hele tiden. F: Ja okay. 1: Hun er en af dem der ikke er stoppet. F: Ja, så du er stadig i gang i tilbuddet, du er ikke afsluttet endnu? 1: Ja F: Er du tilknyttet andre tilbud i socialpsykiatrien? 1: Jeg ved ikke om bostøtte tæller, men det er det eneste andet. F: Okay ja. Helt i orden. Ja, nåh, men så kommer vi egentlig til det her med forløbet eller tidslinjen. 1: Ja. 19

59 F: Havde du lavet noget på telefonen.. 1: Altså jeg har den bare her. F: For jeg tænker, at ja hvis du har lyst, at så ka du bare lave den som du tænker, men vi havde egentlig tænkt en linje og hvis du så bare skriver ned, hvad der har været igennem 1: Nåh det var ikke sådan, at det ska være med datoer og sådan noget? F: Det må du gerne, så kan du bare sætte på, altså fra da du startede og så, køre derhen af, det er egentlig som du selv har lyst til det. 1: Ja. F: Bare så det giver et overblik over.. et visuelt overblik. 1: Ja. Jeg skriver her (skriver på tidslinjen ). Jeg starter her. Men når man I bare sådan skriver en tidslinje, så ved man ikke helt hvor præcist det skulle være. F: Nej det er bare hvad du tænker, så kan vi altid snakke om den eller du kan sådan fortælle lidt mere ud fra den. 3-6,30 min. 1: Det var så januar. F: hvad siger du? 1: Fra september til januar. 5 måneder. F: September til januar det er maj, juni, juli, august, september. Jo det er 5 måneder. 1: Det er sådan lige, fordi jeg er ikke særlig grafisk. F: Nej, men det. 1: Men det jeg har tegnet her. Ca. 6 måneder før september, jeg er rigtig til det med måneder. F: Ja: 1: Da startede jeg i Ung i Job og Uddannelse. Det har jeg regnet bagvendt fra i september, da startede jeg i et job på praktiskpladsen, og da havde jeg været i praktik i 3-4 måneder. 1: Og jeg var startet her 3 måneder før det. 1: Så det er F: Så 6 måneder tilbage det må være, er det ikke februar eller sådan noget? 1: Ja det kan godt være. F: September det er måned 8, så det må være, ja for februar. L:??? F: Ja okay, hehe, så er det marts. Yes okay. 1: Ja sidst i marts. F: Helt i orden. 1: Så 3 måneder frem, så kommer jeg i 3 måneders praktik i praktikpladsen. 1: Og efterfølgende 5 måneders job i praktikpladsen. Og så startede jeg så i, hvad hedder det, ja det er så i januar, her starter jeg. Jeg startede i skole i august. Her er vi i 13, der er vi i 12. 1: Så det her rager ud og ind i januar 12, 13 hedder det. 1: Så er det lige til 13 (Skriver) 1: Så starter jeg i skole i august 13. Det er erhvervskolen. 20

60 1: Hvor jeg læser til webintegrator. 1: I en hel måned. 1: Hvorefter jeg lynhurtigt skifter til HF, hvor jeg egentlig bare skal tage en generel HF, i en hel måned. 1: Og så startede jeg på det der hold de havde med mit liv, min historie fra oktober til februar. 1: og så i marts, er jeg, her i 2014, er jeg lige startet i praktik, ved noget der hedder praktikplads 2. F: Hvad hed det? 1: Praktikplads 2. F: Praktikplads 2 okay. Ja, jeg skriver det bare lige her. Okay min F: Nåh men det jeg egentlig godt kunne tænke mig, det var netop, at du sådan fortalte om de forskellige ting og hvilken erfaringer de har givet dig, netop fordi vi er meget interesseret i hvad for en oplevelse du har haft med at være i det her tilbud, som kommunen har og jeg tænker egentlig sådan, at bare for at starte helt fra en ende af. 1: Ja. F: Kunne jeg godt tænke mig, at du fortalte om hvordan, altså hvordan var det at komme i Ung i Job og Uddannelse, helt tilbage fra, det må så være marts : Ja. Jamen lige day one, da fik jeg det første chok ved at man kunne hedde G uden at være en 60-årig gammel skrabbe. Så ja. (hehe) F: Hehe. 1: Ej det var bare sådan en sjov ting. P: Hehe. Det var også sådan vi havde det. 1: Jeg synes det var meget godt fra starten af faktisk. 1: For hun var meget, faktisk målrettet og havde en plan fra starten. Altså ikke, de har jo den der med at, de ikke lægger planer for en. 1: Man skal selv have planen og de hjælper bare en med at finde planen. Men hun havde allerede fra starten en plan om at hjælpe mig med at finde en plan, på den måde. 1: Altså jeg kom ind og følte at der var styr på det og hun vidste hvad hun ville og hvordan hun skulle guide mig. Og det er også, der gik jo ikke andet end 2-3 måneder inden jeg havde min første praktik. 1: Så det var faktisk rigtig målrettet fra starten, fordi vi meget hurtigt fandt ud af, at det var det jeg ville, altså at jeg ville ud og. Jeg var også startet her fordi jeg var klar til at gøre noget min F: Hvordan kom du så fra, at I snakkede om planen, til at du så kom ud i den første praktik? 21

61 1: Jamen det var ved at vi, sådan. Vi startede med helt konkret, ved. Vi fandt ud af, at jeg var klar til at komme ud i noget. Det var jeg. 1: Det var derfor jeg var kommet og det var det. Og så sagde vi, hvad er det så jeg vil, og der snakkede vi sådan frem og tilbage, for jeg var ikke helt sikker i det. Men hun sagde hvad der havde været af interesserer, og da sagde jeg at jeg egentlig godt kunne lide dengang at jeg havde gået på produktionsskolen, at jeg havde lavet hjemmesider dernede. 1: Og det var jeg faktisk rigtig god til. 1: Så sagde hun, jamen det kunne man da måske godt finde noget i og da sagde jeg, jamen sådan nogle steder kan jeg jo ikke rigtig få job, fordi de tager jo ikke ukendte ind og sådan noget. F: Nej. 1: Sådan noget hvor hun siger, jamen altså, hun havde den der laserfær attitude med, at det kan da sagtens lade sig gøre, vi prøver da F: Ja ja. 1:.. du har jo ikke prøvet vel. Og ganske rigtigt, vi nåede kun at ringe til 4 før vi fandt nogle der sagde, jamen det lyder da genialt, vi skulle lige til at søge en programmør på jobmarkedet. F: Perfekt. 1: Så det var jo. Vi ramte lige ind i at de manglede en. 1: Så det var rigtig godt og den der målrettethed og den der vi prøver bare attitude vi gør det bare 1: du skal ikke lade dig stoppe af at der er begrænsninger. 9,00-11,14 min F: Var du så med til at ringe rundt eller var det Gerda der gjorde det? 1: Altså hun ringede rundt i starten.. 1:..sådan mens jeg sad ved siden af. F Okay. 1: Fordi hun var sådan. Det var også lidt, den med at hun ringer og siger fra kommunen, vil vi gerne have en i praktik hos jer, det bærer lidt vægt andet end hvis en vildt fremmed ringer og siger Ja jeg har ikke nogen erhvervserfaring og jeg har ikke noget, så jeg vil gerne i praktik. Det er sådan, det bærer lidt mindre vægt i hvert fald. F: Ja okay. 1: Det har lidt mere kant, man er lidt mere fræk på den måde, men det bærer ikke så meget vægt. F: Men du følte stadig at du var en del af det altså.. 1: Ja ja. F:..en del af processen, at du fik lov at sidde ved siden af hende og.. 1: Ja ja. Og jeg havde også bestemt hvad hun kunne fortælle om mine evner og sådan, så jaja. F: Så i gjorde ligesom forarbejdet inden i.. 1: jaja. 22

62 F:...og ringe rundt. Okay. Hvad så i den praktik da du så kommer ud, hvordan fungerer det så i forhold til samarbejdet med Ung i Job og Uddannelse? 1: Jamen jeg fortsatte med og det har jeg gjort under hele forløbet faktisk, næsten at have en samtale om ugen. F: Med G? 1: Ja. Hvad gik den ud på? 1: Jamen det er sådan. Altså i starten var det det der med at finde ud af hvad jeg ville og så var det der med at finde ud af hvordan gør vi det og så var det hvad var mine kvalifikationer, og så var det hvad sker der på jobbet lige nu og stadig fortsætte med at finde ud af hvad jeg ville med det og hvad mine muligheder er med det og sådan noget. 1: Så vi har hele tiden, sådan ja, bare snakket videre om muligheder. 1: Sådan fortsat med at holde momentum. Og hvordan har du syntes det har virket? 1: Jeg synes det har været rigtig godt, den der sådan semiintensive indsats, som kommunen nok vil kalde meget intensiv. 1: Men jeg synes det har været rigtig godt, det har rykket mig, altså. F: På hvilken måde? 1: Jamen sådan at jeg rent faktisk kom i job, at jeg rent faktisk kom i praktik, at jeg rent faktisk kom ud og lavede de her ting her.. 1: det var nok ikke sket i samme omfang hvis indsatsen havde været mindre. F: Okay, så du vil sige sådan, fremover vil det være rart hvis de blev ved med at holde den der med en gang om ugen, hvad kalder man det, samtale eller hvad tænker du? 1: Jamen jeg synes hvis jeg stadig har effekt af det. Nu er det lidt hver anden, lidt hver tredje. Det er sådan lidt pga. ferie og sådan noget nu. Egentlig, i hvert fald telefonisk, har vi stadig vedligeholdt en gang om ugen. 11,14-13,58 min F: Var det sådan, at hvis du stadig havde behov for hende, at så, at du vidste at du kunne ringe til hende, eller hvordan var.. 1: Ja det har jeg hele tide haft. F: Det har du hele tiden haft. 1: Ja. Og hvordan føler du så tilbagemeldingen har været? Har det sådan været, at hun har haft tid til at snakke med dig, eller har det været sådan at.. 1: Jeg har faktisk været dækket mit behov ved en gang om ugen, så jeg har ikke haft brug for det. F: Okay, men muligheden var der.. 1: Muligheden har forlagt og jeg har helt sikker på, at det ikke havde været noget problem. Men hvordan så, imens du har været ved, nu skal jeg lige se hvad det hed. 1: Praktikplads F: Praktikplads. Så havde du den ugentlige samtale. Hvad skete der så i forhold til, at du så holdte op, var det i juli eller hvordan? 23

63 1: Jamen det er så 8 måneder efter jeg startede jo. 1: Fordi det var. Det var en uoverensstemmelse i vores forventninger, min og arbejdspladsen. 1: Under hele. Altså det her er jo en tidslinje over sådan hvad jeg egentlig har lavet. 1: Men der har også været en del, noget humør og noget psykisk og alt muligt ind over ikke også. 1: Og jeg startede praktikken. Jeg startede i virkeligheden i Ung i Job og Uddannelse baseret på, at jeg var på sådan en opadgående bølge og jeg følte at jeg havde et drive og en drift. Og fra jeg startede her til jeg sluttede her (peger på tidslinje), det er faktisk 11 måneder, næsten et år. Og jeg følte, at jeg sådan havde mindre drive, mindre motivation, mindre overskud. Og det var også noget jeg snakkede med G om. Altså jeg er nødt til at gøre et eller andet ved det inden jeg knækker rigtig hårdt. F: Hvad gjorde hun så ved det eller. 1: Jamen det var sådan støttende og den der med at finde ud af hvordan jeg bedst muligt tackler jobsituationen, for jeg er nødt til. Da var jeg på 20 timer om ugen.. 1: sådan, hun sagde det er okay hvis du tager en ferie eller er det okay hvis jeg kobler ud. Og så var det så at vi også lavede samtaler med chefen derude. 1: Om, hvor hun var med også, om hvordan det gik og hvordan, hvad jeg lige kunne. Og der var det så. Til de samtaler, jeg var rent faktisk indlagt i 1 måned her (peger på tidslinje). 1: Så der er 1 måneder der falder ud fra jobperioden. 1: og så var jeg kommet tilbage i 1 måned. Ja. 1: Og i løbet af den måned, da havde min chef tænkt, jamen det går jo godt igen og jeg havde tænkt, fuck hvor jeg overstresser mig selv igen og så sad vi så til sådan en samtale, hvor vi i nærmest i munden på hinanden siger. At min chef han siger, jamen jeg synes du skal til at tage flere timer og jeg siger at jeg synes jeg sku til at ta minde timer. Og så har man jo en uoverensstemmelse. 13,58-15,35 min 1: Og tingene. Jeg var billig arbejdskraft for dem, for det var jo skånejob. 1: Så time, altså lønmæssigt var der ikke noget problem. Problemet for dem var, at de sad i en lejekonktrakt, hvor de ikke havde råd til at have mig siddende på så lidt timer, fordi de kunne tage en anden ind i stedet for mig på fuld tid. F: På fuld tid. 1: Ja. 1: De havde fundet ud af ved at have mig, fordi jeg var den eneste koder i huset, at de havde gavn af en koder. Også selvom de skulle betale ham fuld løn og fordi jeg ikke var der timer nok. Så det var flere timer eller at bakke ud 24

64 F: Var G så med til det møde I havde? 1: Hun var med ja. Altså hun kunne jo ikke rigtig argumentere mod virksomheden. Hun kan kun stille situationen op og sige, det er billig arbejdskraft og det er sådan og sådan, I er nødt til at tage de og de hensyn. Jamen hvis chefen sidder og siger, vi har brug for mere, vi har ikke plads til ham. Så kan hun ikke gøre noget der. F: Så du følte egentlig at hun prøvede så godt hun kunne. 1: Ja ja og hun var også helt klart en udløsende faktor i, at det ikke blev til en nederlagsfølelse bagefter. 1: De efterfølgende snakke jeg havde med hende, da fokuserede vi sådan på, altså hun har altid den der meget positive attitude med, hvad fik du ud af det, hvad tager du med dig og sådan noget. 1: Og fokusere på den der. Det har været hende der har fået mig til at være i stand til at se, at hvis de havde brug for mere tid, så er det jo ikke fordi de ikke vil have mig. F: Nej. 1: Han sagde jo, at de ville jo gerne have flere timer ud af mig. De var jo rigtig glade for mig. Så på den måde så, var det hende der fik mig til at se det, i stedet for at jeg i starten sad og tænkte, nåh så er jeg ikke god nok agtig. 15,38-16,35 min. F: Nu fortæller du om de her samtaler efter. Vil du ikke lige fortælle mig lidt mere konkret om, hvordan tacklede dig og Gerda det efter du var færdig med at være i den praktik. Du sagde at hun netop hjalp dig til, at det ikke var et nederlag. Vil du ikke fortælle lidt om hvordan hun gjorde det, altså var det sådan i havde nogle, flere samtaler om ugen eller hvordan? 1: Jamen nu var det stadig samme mængde samtaler, altså den der med en gang om ugen. 1: Jeg tror også kun det var en 2-3 stykker der fokuserede på det, fordi at, det var jo, hun er meget effektiv og positiv. 1: Så ja det var bare ret almindeligt på det niveau, men det var den der tilgang hun har med, bare at vende det lidt på hovedet. Sådan at sige, hvad fik du ud af det, hvad tager du med dig? Sådan fokusere på at min chef faktisk gerne ville have mig i flere timer, og sådan fokusere på de ting der var gode. 1: For jeg har en tendens til at fokusere på de ting der er negative. Sådan ligesom at flytte mit fokus. 16,35-17,39min F: Det lyder lidt ligesom dine erfaringer med det her praktikplads, at det gav dig noget, men det endte på en lidt træls måde måske, at du tænkte at du stoppede, selvom du egentlig gerne ville blive der, at det endte ud i at du følte at du egentlig var rigtig meget værd alligevel på trods af det. 1: Jaja. Det var.. F: Ja så det var den erfaring du havde med fra praktikplads. 25

65 1: Praktikplads. F: Praktikplads Hehe. 1: Det står for. Hehe. F:.. ja. Men det var G der var med til at give dig den i hvert fald? Ja. 1: Ja F: Det var for at holde den op imod hvad det sådan har givet dig. 1: Jamen det synes jeg helt klart. Hvis det ikke havde været. For det første havde jeg jo ikke haft praktikken uden dem. Det er standpunkt nummer 1. For det andet så havde praktikken også været en mega katastrofe, hvis det ikke havde været for dem, for på måden den sluttede på havde i mit hoved, havde nok bare fået mig til at kravle ned i et hul og sige, okay jeg skal aldrig arbejde igen. På den anden måde tænkte jeg, okay jeg kan rent faktisk det her, der kommer til at gå noget tid inden jeg er klar igen, men jeg har virkelig lyst, fordi at det gik meget godt og det varede trods alt 8 måneder og jeg var dygtig. Så det kom ud som en succes. 1: Ja 17,40-19,23 min Hvordan så fra at du havde de her samtaler med G efter det og du så skulle starte skole i august? Da har alligevel været en. 1: Der har været rigtig lang tid hvor der ikke skete noget. 1: Andet end at vi sådan snakkede om løst og fast og hvad vil jeg nu og. Altså jeg fortsatte med at snakke her, men jeg er faktisk ikke helt sikker på, helt hundrede procent hvad vi lige lavede. 1: Det var, som sagt kom jeg lige efter jeg havde været indlagt en hel måned i løbet af jobbet her (peger). 1: Og jeg var lige stoppet og godt nok fik hun vendt det til noget positivt, men stadigvæk var jeg meget ustabil agtig. Så det er sådan lidt blankt lige, den der periode en lille smule. 1: Men det var den der med at holde fast i hvad vil jeg fremadrettet og hvad magter jeg nu og havd har jeg brug for nu og hvordan kommer jeg videre. Så I tog egentlig den samtale som I også havde i starten? 1: Ja. Vi startede lidt forfra. F: Ja okay. 19,23-21,26 min F: Hvordan fandt I så ud af at du skulle starte i skole? Var det nogle tanker du havde gjort dig eller hvad gjorde at du ikke tog en ny praktik for eksempel? 1: En del af de ting der fik mig til at stoppe ved praktikplads var ikke kun timerne, det var også at jeg følte, at jeg følte at jeg manglede nogle kvalifikationer, som de ikke kunne give mig. 1: Fordi at jeg. I den sammenhæng var jeg den eneste der var koder derude. Det var lidt en fejl, men det var deres skyld mere end det var G s skyld. Så jeg havde ikke nogle jeg kunne sparre med. 26

66 1: Jeg kunne ikke udvikle mig fagligt, så selvom jeg har et godt fagligt niveaus synes jeg selv, kunne jeg ikke udvikle mig. Og da jeg første gang stødte på noget jeg ikke kunne, så kunne jeg det jo bare ikke. F: Nej. 1: Så derfor tænkte jeg skole, det var webintegrator jeg valgte. 1: Det har med hjemmesider at gøre også. Jeg tænkte, jamen det kunne være rigtig godt, sådan at komme derud. Se havd det er for noget, om jeg kan lære det jeg mangler. F: Og det var også her. 1: Det var her i ja. 1: Og det gjorde jeg så og vi kontaktede jo på samme effektive måde bare en studievejleder derude og sagde, ham 1 her han har faktisk arbejdet med der her i 8 måneder, skal han virkelig gå 6 måneder på grundforløb? Og så sagde hun, ja altså det er egentlig normen ikke, men ja altså hun ville jo gerne lige snakke med os. Så sad vi derude og snakkede og da jeg havde overrumplet hende med ord, hvor hun var nødt til at spørge deres it-vejleder havd jeg snakkede om, så tænkte hun, det ku godt være jeg bare sku have lov til at prøve eksamen, for de havde tilfældigvis det sammenfaldt med, at grundforløbet der var startet tidligere, skulle have eksamen næste uge. F: Aaarhh. 1: Så da vi snakkede med hende var der en eksamen ugen efter for et grundforløb, som jeg bare fik lov at tage. F: ja. 1: Og den bestod jeg til bravour, så jeg fik lov at starte på hovedforløbet en måned senere. Og det var så august. Så ja, det har været lige der imellem. 1: Så jeg startede simpelthen i august bare på hovedforløbet. 1: Uden at have gået på grundforløbet, til alle i klassens store fortrydelse. Nåh da sidder jeg og har ikke gået 6 måneder på grundforløbet og er bedre end dem alle sammen alligevel. F: Ja det er også lidt Hehe 1: Lidt provokerende ikke. Hehe. Men ja sådan var det. F: Men hvordan var det så? Da var G så med i, inde til den samtale: 1: Ja. F: Og så kørte du selv eksamen selvfølgelig alene. 1: Jaja. F: Fik du så, hvad hedder sådan noget, supervision eller hvad man kan sige, sammen med hende løbende omkring du skulle starte i skole eller startede du egentlig bare? 1: Altså da vi fandt ud af det var skole, da tænkte vi jo faktisk at det var januar 14 jeg skulle starte, fordi hvis jeg skulle starte et grundforløb ikke også,. F: Nåårh ja. 1: Så det var lidt pludseligt at der rent faktisk var plads i august, så der var ikke så meget supervision op til. F: Nej okay. 1: Men det var, altså jeg var klar, fordi vi intensiverede det jo bare. Gjorde mig klar. F: Du ville gerne i gang? 1: Ja. 27

67 21,26-23,08 min 1: Ja det var det jo. Da havde jeg ligesom været nede i 2 måneder siden praktisksted, så det var fint og det var superfedt at jeg kunne starte og jeg kunne springe et halvt års kedsomhed over ikke, så startede jeg så i august og fandt ud af, at det var rigtig godt, at jeg havde sprunget grundforløbet over, fordi da jeg havde gået der i 1 måned stoppede jeg igen fordi det var alt for nemt. 1: Niveauet var simpelthen så lavt. F: Det var simpelthen derfor du stoppede? C. Ja. Og der var også en lærer ude på skolen der viste os rundt den første dag. 1: Og så siger han, ja nu læser I jo alle sammen webintegrator og det er jo skidegodt og man lærer at kode hjemmesider og programmere og små koder og sådan noget. Og så pegede han over og så sagde han, ja og derovre ligger mediegrafikerne, det kan I læse videre til. Og da var det ligesom noget der sagde klik inde i mit hoved, ikke også, fordi jeg kan læse videre fra koder til grafiker. 1: Det var hans, havd hedder det, drøm for os, det var vi blev grafikere. 1: Så det siger lidt om den uddannelse han selv underviser i. F: Aarh okay. 1: Hvis man ikke kan blive koder med den. 1: Man kan blive grafiker: F: Man kan blive grafiker. 1: Ja. F: Ja okay. 1: Det synes jeg var meget demotiverende og så startede vi rent faktisk på forløbet og da jeg havde været der i 14 dage, da havde jeg allerede lavet en hel måneds arbejde, på trods af var på nedsat tid og alt muligt. Så nej det var ikke. F: Udfordrende nok? 1: Nej. Niveauet var simpelthen for lavt. Der var flere ting i det, for jeg er på førtidspension og hvis jeg havde gennemført uddannelsen havde jeg mistet pensionen, fordi det var en opkvalificerende uddannelse altså. 1: Og det var en opkvalificerende uddannelse jeg ikke ville kunne bruge til en skid, fordi den ike var noget værd viste det sig, så det var ikke værd at miste pensionen på. F: Nej okay. 1: Det havde jeg troet fra starten, at det var. Så, men det var også i samråd med G jeg fandt ud af, jamen altså det er ikke værd at miste pensionen på den uddannelse her, fordi jeg bliver ikke til noget bagefter. 23,08-26,25 min F: Så det vil sige, imens du gik i skolen, da snakkede du stadig med G om, at du havde de her tanker omkring, at det måske ikke lige var her du sku være? 1: Nemlig. F:Og hvad gjorde G så? 1: Jamen hun, altså i starten var hun jo sådan med at, det var det jeg gerne havde ville 28

68 og sådan forsøge at se det lyse i det, men når jeg så fortalte hende om hvor nemt det var og havd det var og sådan noget, var hun også med til at undersøge, det der med, mister jeg rent faktisk pensionen når jeg er færdig, og hun arbejdede hele tiden i baggrunden med at forsøge at lave dispensationer og sådan noget, for at jeg skulle få lov at springe nogle forløb over, så jeg kunne gå direkte til det svære. For eksempel hvis jeg kunne have meldt mig ud i 3 måneder og så komme på holde igen. 1: Så var jeg nået dertil hvor de, for der er mange der falder fra efterhånden, fordi det bliver sværere. 1: Men altså, det kunne ikke lade sig gøre. F: Nej okay. 1: Så, og plus uddannelsen var bare grafisk baseret, der var ikke noget. Så derfor, og plus altså, vi, jeg startede allerede måneden efter på HF. I stedet for. Jeg skiftede fra webintegrator til HF allerede måneden efter. F: Hvor lang tid gik der, imellem, altså overgangen fra.. 1: Det var fra den ene dag til den anden. F: Fra den ene dag til den anden. 1: Det var en fredag jeg stoppede her (peger) og en mandag jeg startede her (peger). F: Med kun en weekend imellem? 1: Ja. Fordi vi i forvejen, mens at jeg gik her (peger), fordi jeg ville ikke bare stoppe, bare sådan, fordi jeg kunne faktisk tage næste hele forløbet uden at miste pension og så bare droppe ud, hvis jeg ikke havde noget at lave, så det, men i mellemtiden, så var vi jo så på HF og snakke med dem. F: Ja det skal jeg lige høre om, hvordan fungerede det? Hvornår gjorde I.. 1: Jeg var jo i skole, men jeg var ikke i skole alle dage jo. F: Nej okay. 1: Og så har vi taget på HF og snakket med nogle studievejleder nede på åben VUC. F: Men det var også, altså i forhold til HF en, var det en samtale du havde med G omkring at den måske kunne være næste skridt for dig? 1: Ja. Med G ja. At det kunne være det næste skridt. Det var ikke noget jeg selv fandt på. F: Nej okay. 1: Ja. F: Men var det noget hun så fortalte at det var en mulighed, eller hvordan kom I frem til at? 1: Jamen det var fordi at vi begyndte at snakke om, at programmørmæssigt var den her uddannelse for nem. 1: Og jeg ville gerne være datamatiker i stedet for. 1: Det er sådan en universitets én. 1: Og den ville jeg ikke engang kunne komme ind på med den her, så det var.. F: Ååh ja 1: Så sagde hun, jamen. Vi undersøgte det hvad det krævede og alt muligt og det ville jeg kunne med en HF. 1: Så derfor hvis jeg kunne nå at skifte til en HF og gennemføre den, så ville jeg kunne komme ind på den. Så derfor, så arbejde vi på at jeg skulle skifte til HF og det 29

69 gjorde vi ved at gå ned på åben VUC og snakke med nogle vejledere om hvordan det kan lade sig gøre og jeg kom til sådan en screening med mine, mit niveau. F: Ja okay. 1: At jeg passede, for man skal have haft en 10. for at starte på HF. Jeg har kun 9. F: Okay okay. 1: Nå, men, da kom jeg bare til sådan en test, den acede jeg selvfølgelig også. 1: Så fik jeg lov til at starte. Jeg startede på matematik og et eller andet andet fag, det kan jeg ikke lige huske nu. F: Men det var september der hvor alle holdene startede eller hvad? 1: De startede før. De startede i august også, så jeg startede en måned senere. Nåh så det var også det du blev testet for eller hvordan? 1: Nej jeg blev testet for, om jeg overhovedet havde niveauet til at starte. For man skal have 10. for at starte på HF. Så alle der ikke har 10. bliver testet. Men det ku godt lade sig gøre, at du kom ind i september? 1: Jeg var god nok og hun sagde, jamen jeg var også så god, at i visse fag ville jeg godt kunne misse den første måned. 1: Hun foreslog at jeg ikke startede på de fag jeg havde sværest ved, men matematik som jeg var god til og så var der et eller andet fag jeg også tog. 26,25-28,00 min F: Så det var okay, men hvordan i forhold til alt den her med processen, at der var G også med indover og ja? 1: Ja. Jamen hun snakkede sammen med studievejlederen ude på Åben VUC, hver gang jeg var derude også. Så hver gang du var derude, var G også med? 1: Ja. F: Hvordan havde du det med det? 1: Jamen jeg synes at det var en støtte. Også. Det er også sådan. Jeg har altid følt det har valideret mig at hun har været med i kommunens øjemed og sige, jamen. Fordi hvis jeg bare møder op derude, vil de måske være mere skeptiske. Det er jo bare realiteten, jeg møder op derude, jeg har en pension, jeg har en sindslidelse, jeg har ikke gået i skole i 5 år, jeg har lige droppet et job fordi jeg ikke kunne og jeg er ved at skifte fra den er. Altså der skal lidt være sådan en advokatrolle der får dem til at tænke, nå men der må være et eller andet siden han kommer, og jeg ikke bare vadede ind fra gaden. 1: Det har jeg lidt følt har været nødvendigt og det har også været en styrke, for det har virket. F: Så du føler at G godt har kunne varetage den rolle? 1: Jamen, ja altså i det hele taget det, at der bare har været en som har kunnet sige, jamen kommunen sætter ord for det her. 1: Det er desværre nødvendigt ude i verdenen. 1: Altså hvis man bare vader ind fra gaden, så har man lidt mindre vægt. Men du føler alt det hun har hjulpet dig med til, når du nu skulle fortælle 30

70 eller du har siddet og fortalt om dine egenskaber, at det har hun formidlet godt videre selvom hun har været en mellemmand? 1: Hun var ikke en mellemmand ude på HF, hun var bare sådan med som bisidder. F: Okay okay. Så det var dig.. 1: Det var mig der talte med vejlederen derude. Så det er hende der har fortaget, hvad hedder sådan noget, opkaldet, førstekontakten. 1: Ja hun har etableret kontakten og så har jeg så stået for samtalen. 28, min F: Hvordan har det været at det var dig der skulle gøre det og det ikke var G der fortsatte? 1: Jamen altså i starten, det med praktikstedet, der var det jo G der stod for det, men så efterhånden har vi jo. Så er der jo gået de der 8 måneder, hvor hun sådan har coachet mig i at, sådan få selvtilliden til at gøre det. Og det. Det er også noget jeg tager med, uanset hvad jeg kommer igennem nu, at jamen jeg har fået den der, at jeg tror på, at jeg godt kan tale for mig selv. 1: Så det har jeg ikke nogle problemer med mere. Så det har jeg gjort ved alle tingene også her ved praktikplads 2 jeg lige er startet på. Men. Hehe. 1: Ja. Hehe 1: Du vil gerne holde linjen ja. F: Det er bare sådan så jeg er helt med. Hehe. Men det vil sige HF, startede du så på i september en måned efter de andre opstartede. 1: Ja. Nemlig. F: Og hvordan går det? 1: Jamen øhm. Det var. Jeg begynder at tro jeg kun startede på matematik, for jeg kan ikke huske hvad det andet fag var. F: Nej. 1: Men det var et. Hende studievejlederen jeg havde snakket med, hun havde sådan lidt mistolket et eller andet, fordi hun havde startet mig. Altså hun havde selvfølgelig forklaret os om hvad det var. Mig og G var også blevet enige om, at det kunne jeg godt. Men hende studievejlederen, havde vidst noget som jeg ikke vidste, som hun skulle have fortalt os. Nemlig at jeg ikke kunne starte en måned for sent på et intensivt kursus. F: Nåh. 1: Det var. Altså intensivkurset er fint nok. 1: Det er der du tager hele året på 6 måneder og det her var endda et kombi-intensivkurs, det vil sige at halvdelen af tiden var hjemmearbejde. 1: Altså du mødte kun op på halv tid. Så det halve år på den halve undervisningstid, resten er selvstudie. F: Ja okay. Hold da op. 1: Det er egentlig fint nok og jeg tror også godt jeg har personligheden til at ville kunne mestre det sådan kompetencemæssigt. 31

71 1: Men hvis du misser 1/6 af skoleåret og du samtidig skal læse op derhjemme, faktisk altid, fordi du er aldrig, du får kun forklaret opgaverne på klassebasis. Så har du rigtig meget læsning de næste 6 måneder. Ja for dælan. 1: De næste 5 måneder jo. F: Og det var du ikke blevet fortalt? 1: Jeg var ikke blevet fortalt at, altså helt nøjagtigt hvordan undervisningen foregik. 1: Fordi læreren vi havde han fremlagde faktisk bare, han sagde, det her det er pensum, bum. Og så sagde han, nu vil jeg gennemgå over de næste 6 måneder de 12 eksamensspørgsmål. Det var mundtlig eksamen. 1: Og hvis man kunne, med sine noter, nøjagtig som jan gjorde det på tavlen, så fik man 12. Sådan gjorde han det, og det var rigtig fint, hvis ikke jeg havde misset 3 forelæsninger. 1: Det var lidt svært så. Og jeg kan jo ikke læse op, de 3 forelæsninger fordi, at. Det er jo. Altså han har jo virkelig leveret noget der er noget værd der. Sådan her gør I. Det er manualen for et 12-tal agtigt. Selvom jeg forstod begreberne ville jeg jo aldrig bare kunne genskabe det som han har stået og sagt og de andres noter var jo blablabla. De var ikke på niveau. Så jeg synes det var meget svært at følge med i ,51 min F: Hvornår i forløbet finder du ud af det? Altså hvor lang tid er der gået? 1: Jeg gik der kun 1 måned i alt. F: Kun 1 måned. 1: Ja. Jeg fandt ud af det allerede efter 14 dage, fordi at det var helt håbløst. De. Hver gang han fremlagde. Hver gang vi mødte op, vi mødte op 2 gange om ugen og hver gang fremlagde han et eksamensspørgsmål. 1: Og det var sådan lidt. Okay det her, da kommer jeg til at misse noget. Plus da jeg så havde haft en sygedag, så var det bare helt umuligt. F: Ja okay. 1: Så det. F: Så det var virkelig intensivt? 1: Ja meget intensivt. Plus at, jeg havde ikke. Jeg havde regnet med at der trods alt var lidt mere klasseundervisning. Så du havde tænkt at det skulle minde mere om et almindeligt HF enkeltfags. 1: Jeg var blevet fortalt at det var mindre klasseundervisning end normalt. 1: Og det var på kortere tid. Men jeg var ikke blevet fortalt at det at. Da jeg havde gået der. Det var en anden ting, for da jeg havde gået der i 14 dage, da blev hele holdet enige om, at det her klarer vi da fint, så hvis han bare tager et eksamensspørgsmål om ugen, så kan vi springe den anden dag over. For så kunne vi nemlig nå alle eksamenspørgsmålene og vi kunne bare læse resten op selv. F: Aha. 1: Og det var jo rigtig skidt. 1: For så, min. Og det som hun ikke har vidst hende studievejlederen og som G heller 32

72 ikke rigtig har vidst og som jeg ikke har tænkt over, nemlig at jeg har en meget dårlig, sådan, hvad hedder det, den der, disciplin. 1: Med at læse selv. F: Aha. 1: Jeg er rigtig dårlig til at sætte mig ned og få det gjort. F: SÅ du kan bedre lide klasseundervisning? 1: Ja. Nemlig. Hvis jeg ikke har det skemalagt, du skal være her og skal lære det her. 1: Så gør jeg det bare ikke, fordi jeg synes det er nemt, men det er jo ikke nemt hvis jeg bare aldrig gør det. F: Hvordan var det så i den første måned i forhold til at du havde det sådan? Fik du så læst eller? 1: Nej. F: Var det noget du snakkede med G om eller var det noget du bare selv konkluderede at det? 1: Jeg konkluderede jo lidt at jeg ikke havde brug for det. 1: For jeg tænkte det er så nemt. Det er nemt jo. Matematik c og jeg er mega god til matematik, så det var nemt, men problemet var at det gik op for mig efter 1 måned at det bare var eksamensspørgsmål hver gang, så havde jeg jo ligesom misset 3-4 stykker og så var det sådan lidt, det kan godt være den bliver svær at redde uden at læse op. 1: For jeg har været vant til hele mit aldrig at lave lektier, bare at. Du ser min viden baseret på det læreren har sagt. 1: Der var rent faktisk 4 spørgsmål ud af 12 som jeg ville være nødt til at læse selv. Og det er, det er jo svært. Jeg kunne også bare lade være, jeg kunne ha taget chancen og bare lade være og så trække et af de 8 andre, men. F: Chancen var der. Hehe. 1: Risikoen var der ja og så havde jeg fået 00. F: Men var det derfor eller var det med til at gøre at du tænkte HF lige der måske ikke lige var dig alligevel? Eller hvad gjorde at 1: Det var den der lidt ærgerlige tilgang til det som gjorde det, ellers havde jeg faktisk fortsat, hvis jeg havde startet på et almindeligt hold. 1: Det var jeg ret sikker på at jeg havde, for jeg havde motivationen for at få HF en for at læse datalog. F: Snakkede du med G om der var mulighed for at du kunne starte på et normalt??? 1: Ja så skulle jeg starte januar næste år, for nu var det 2 måneder for sent og så kunne jeg ikke længere følge med. F: Nej okay. 1: Det sagde studievejlederen det er cut off, det måtte jeg ikke. Vi snakkede faktisk om det studievejlederen og mig, men det måtte jeg ikke, så måtte jeg bare starte på næste hold og det var januar eller et eller andet, og så var det, jamen så var det det og så droppede jeg ud. 1: For jeg, der var ikke grund til at bruge et halvt år på at få 00 med 4/12 chance, altså det. 33

73 F: Snakkede du med G om det, der da du så droppede ud at, det var det du havde i tankerne eller gjorde du det bare eller hvordan fungerede? 1: Ja vi snakkede om at jeg skulle droppe ud. Hvis man kigger på skolens papirer så gik jeg der i virkelgiheden i 2 måneder, måske endda 3, fordi jeg ikke fik mødt op til at droppe ud. Hehe. 1: Men jeg var der kun den første måned. 34,51-37,21 min F: Hvad skete der så efterfølgende? 1: Jamen så oktober. Allerede oktober efter den der september der, da var jeg i det der mit liv, min historie de har sådan, den der gruppe. F: Ja, vil du ikke fortælle mig lidt om det? 1: Det er sådan baseret på et eller andet narrativt. 1: man sådan. Ens historie skal bevidnes for at man kan validere den. 1: Jeg kan ikke helt fagtermerne, det tror jeg ikke engang G og H kan, fordi det er noget de selv sådan lærer i deres fritid. Men det ville de i hvert fald prøve at køre noget gruppe med og det havde de kørt en gruppe med før også og det var gået meget godt. De handler om at, man samler nogle fra tilbuddet, nogle unge og så. G og H er ordstyrere og så fortæller man så sådan. Vi var 6 og der var 10 gange. 1: Og 6 af gangene var dedikeret til en af brugerne at vi fortalte en historie halvdelen af tiden. Det var 5-timers forløb hver gang. Vi fortalte en historie og så skulle de andre stille sådan nogle bevidningspørgsmål. 1: Og dem kan jeg ikke remse op, men dem kan I sikkert få af G, bevidningsspørgsmålene. 1: De er faktisk rigtig gode. Et af dem var et eller andet med Hvad ser du er vigtigt for fortælleren, i den fortælling fortælleren har fortalt?. 1: Altså at man. Hvor man skal stille sig selv spørgsmålet og fortælle, sit svar, til fortælleren. Hvad synes jeg virker som der har været vigtigt for fortælleren. 1: Man skal faktisk ikke fortælle det til fortælleren, man skal fortælle det til ordstyreren som skriver det ned og fortælleren må ikke interagere, i den sidste halvdel der. F: Nej okay. 1: Fordi at meningen er at sådan fortælleren skal opleve andres videreberetning go bevidninger af historien. F: Aaarh. Så de er bare observatører 1: Ja altså de fortæller en historie og så, så læner man sig tilbage og så hører man de andre snakke om historien. 1: Sådan sige, jeg synes det har lydt som om. En pointe i der ikke er dynamikken med fortælleren er, at hvis man spinder ud af en tråd, så kan fortælleren ikke hive dig tilbage på fortællerens spor og det betyder nye perspektiver kan komme frem. For 34

74 eksempel man begynder at fokusere på noget fortælleren bare lige havde hintet til eller et eller andet. At man begynder at fokusere på et eller andet som bare lige??? F: Jajaja. 1: Og det bringer nye perspektiver frem, det sådan gør historien bredere. F: Okay, hvad følte du at du fik ud af det så? 1: Det var meget spændende egentlig. 37,21-40,45 min 1: Sådan det primære jeg fik ud af det var at jeg var i et gruppeforløb som ikke endte katastrofalt, fordi at faktisk havde G forsøgt, under hele forløbet har hun forsøgt at overtale mig til at være med i sådan en gruppe der og jeg har altid sagt blankt nej, fordi at, men det er ikke baseret på noget med ung i job og uddannelse at gøre. Det er baseret på allerede da jeg var 16 eller sådan noget, da var jeg i en livshistoriegruppe inde i Ungdomshuset, hvor det endte med at jeg blev smidt ud. 1: Fordi at min historie var for barsk. F: Nåh. 1: Hvad sker der når du tager en 16-årig selvmordstruet dreng og siger hans historie er for barsk at fortælle andre om så han bliver smidt ud, så forsøger han at begå selvmord. Det var meget uheldigt. F: Så det har du kæmpet lidt imod, at du ikke skulle. 1: Jeg skulle ikke ind i sådan en gruppe igen og jeg havde ikke været i nogle grupper siden. F: Men hvad pokker gjorde så at du kom ind i den gruppe lige der? 1: Jamen hun fik. Jeg var lige stoppet HF, jeg havde ikke rigtig noget at lave og hun havde gået og brugt et helt år på at pjece mig i den retning og til sidst sagde jeg bare, jamen okay så sætter vi os ned og finder ud af hvad det indebærer. 1: Så sætter vi os ned og sætter nogle rammer op, for hvad handler det om. Altså. Og så gjorde vi det, altså, hun var sådan, hun var meget rummelig og metodisk for at, sådan, der skulle være plads til alle. Jamen hvis jeg havde brug for, at være sikret hvad gruppen handlede o, så kunne hun godt gøre det. Allerede den første gang vi i gruppen var samlet, da startede vi med, for hun havde også snakket med alle de andre, og der var også andre der sådan var nervøse for, hvad man skulle fortælle og sådan. Og vi startede simpelthen med at lægge retningslinjer for. Jamen er der noget her som gruppen ikke kan tåle man kommer ind på. plus gruppen havde et andet fokus jo. Hvor det var folk der ville kunne tåle, at man kom ind på ting der var tunge. 1: Og det var også alle sammen folk der var på vej videre. Så de tunge ting ville egentlig være ting der var i udvikling. Det der var galt dengang jeg startede i ungdomshuset var, at min historie faktisk bare spiraliserede nedad i et sort hul og ikke var slut endnu. 1: Så den var, den var meget tung. 1: Jeg fortalte rent faktisk den samme historie i gruppen her. 1: Bortset fra at det jo var 7 år senere. F: Hvordan følte du da forskellen var? 35

75 1: Jamen forskellen var at historien var, at den stadig var rigtig, rigtig tung og hård, men den endte jo lykkeligt med at jeg begyndte at komme i praktik. Så den havde en anden vægt. Den havde en silver lining nærmest. 1: Og det gjorde den rummelig. 1: Da var også sådan reaktioner på det ikke også, men den var rummelig på en anden måde og plus, at det var en anden målgruppe der hørte den. Fordi hvis jeg havde været i en gruppe i Ungdomshuset da jeg var 17, så var de andre jo også kun 17. 1: Og her var vi jo alle sammen i 20 erne. Så man har også været mere modne til at abstrahere sig selv fra det og plus at G og H har været bedre til, som ordstyrer og sige, jamen hvis der er nogen af nogen grund i nogle af historierne bliver nervøse for hinanden, så er det dem der har ansvaret, så siger man det bare videre til dem, og så tager de sig af det. 1: Sådan nogle ting. Sådan nogle retningslinjer var sat op og det hele var sådan ordnede forhold. Og det var ikke relevant på noget tidspunkt at bruge, at gøre brug af det, fordi det var sådan sat op. 40,45-44,00 min F: Jamen hvordan havde du det så det med at du sad, når du havde fortalt din fortælling og de så skulle sidde og evaluere på det eller sidde og snakke om den. Hvordan havde du det med det? 1: Jamen det var faktisk også en meget, sådan, interessant oplevelse. 1: Fordi. Jamen den der med nye perspektiver, hvor de sådan fokuserede på nogle ting, som jeg egentlig ikke selv havde taget fokus på. Hvor. I min historie, så havde jeg meget fokus på, jamen alle de ting der var hårdt og der var heller ikke nogle ting der ikke var hårde i det. En af de svære ting ved den historie var, at der var bare ikke nogen silver lining undervejs, før jeg nåede frem. 1: De formåede på en eller anden måde at skabe dem. 1: I deres. I hvad de havde hørt. Det de havde hørt og det var noget hvor jeg hele tiden sad og tænkte, jamen mit liv har bare været noget lort og bum, bum, bum ikke også. Da de snakkede om det så fortalte de historien om en ung mand der faktisk havde været ufattelig stærk og kunne gennemleve det. Og det var egentlig rart at høre den der validering af, okay her sidder der faktisk nogen og ikke bare ser jeg har været svag. 1: Altså de kunne godt følge, for de har jo selv oplevet noget lignende agtigt. De kunne godt følge, at hvis de havde oplevet det der ude. Hvis de skulle tage deres historie og fjerne alle de gode ting undervejs, så ville det kræve en utrolig styrke. 1: Og høre det, det var faktisk meget godt. F: Er du færdig med det forløb nu? 1: Ja. Det sluttede i februar. F: Hvad med, altså. I forhold til, altså hele den proces der var, også nu du skulle høre 36

76 de andre. Hvordan har det været at være i det fællesskab når du netop har været flygtet lidt fra det tidligere? 1: Jamen som sagt. Altså. Mere end de ord jeg fik med, da jeg havde fortalt, der har jeg fået det med, at det godt kan lade sig gøre, at være med i sådan et forløb. 1: Og det er jo i virkeligheden en uendelig værdifuld oplevelse, fordi jeg har gået og isoleret mig selv fra overhovedet at snakke med andre mennesker på den måde. Jeg har haft den der oplevelse af, at jamen mine problemstillinger er for tunge. 1: Og hvis man har en oplevelse af at ens problemstillinger er for tunge for andre mennesker, det kan godt være det ikke passer, men hvis man har den oplevelse, så oplever man også automatisk at ens problemstillinger er tungere end andre menneskers. Og det validerer lidt den der selvmordsdrift. Jamen fordi, hvis det er tungere end alle andres så er det måske faktisk tungt nok. 1: Så det har faktisk flyttet en hel del i den forstand. F: Ja, kunne du finde på at gå med i sådan et forløb eller noget lignende? Hvis rammerne. Nu kunne jeg forstå at det var meget vigtigt at rammerne var sat op inden at forløbet gik i gang. Hvis nu, jeg ved ikke hvad det skulle være, men hvis nu der var et tilsvarende? 1: Noget tilsvarende kunne godt være en mulighed på et tidspunkt, sådan hvis jeg havde tid til det. 1: Det var et 5-timers forløb en gang om ugen indtil det var slut og det var de der 10 gange der, med lidt pauser ind imellem. Men ja det var meget tidskrævende. F. Okay ja. Dejligt. Og det var så i februar det sluttede, så det er faktisk ikke så lang tid siden det sluttede. 1: Sluttede starten af februar 14, så jaaa. 44,00-51,15 min F: Havde du så stadig samtaler med G en gang om ugen imens det stod på eller hvordan? Nu går der alligevel lidt tid fra du har været på HF. 1: Aaarh september oktober. F: Nåårh ja selvfølgelig undskyld. 1: Det startede oktober 13. F: Så du har samtaler med G løbende en gang om ugen stadigvæk? 1: Ja det var højst 1 gang om ugen det her og jeg havde stadig samtalerne med Gerda, de individuelle. F: Ja og det var stadig en gang om ugen? 1: Ja. F: Hvad får I snakket om der? 1: Jamen nogen af gangen var det sådan, hvordan skulle jeg fortælle min historie, fordi jeg havde lidt flere historier jeg kunne vælge imellem og sådan når vi. Vi snakkede også om hvad jeg tog med mig fra hvert enkelt møde der. Fordi altså det var jo en meget stor ting for mig overhovedet at være med, så der var meget at snakke om. Hvad oplever jeg ved det. Så hun tog ligesom det der ansvar, som hun også havde sagt hun ville tage. Det skulle være en god oplevelse. F: Føler du hun levede op til det? 1: Jamen det blev jo en god oplevelse så ja det synes jeg. Vi snakkede også rigtig meget om, hvad skal jeg lige fortælle, for hvis jeg gør den alt for lang. For jeg 37

77 havde alle mulige bekymringer omkring det. Hvordan korter jeg det ned og er der nogle ting jeg skal undlade. Hvor hun forsøgte at guide mig i jamen jeg skulle gøre det jeg synes var rigtigt og jeg skulle ikke fortælle noget jeg ikke havde lyst til at fortælle. Men samtidig skulle jeg ikke lægge et kunstigt låg på mig selv. F: Nej. 1: Så hun guidede mig i en retning. F: Hvad så i det forløb her. Havde du da allerede nogle tanker om, hvad du gerne ville efter? 1: Det snakkede vi også lidt on nogle af gangene og at jeg var ved at være klar til noget nyt igen i forhold til job. Sagde du eller hun det? 1: Det er jeg ret sikker på jeg sagde ellers var det lidt fælles. F: Og da ville du gerne starte på HF som almindelige enkeltfag eller havd? 1: Sådan ca. omkring november var det ikke længere relevant fordi jeg tænkte, arg det er ikke rigtigt. Datalogen er meget tung. Det tager længere tid at blive datalog end læge. C. Så nej det var ikke mig. Det var kun fordi en datalog han har en minimumsløn på 1000kr i timen. F: Nåh det er det. Hehe. 1: Ja hehe, det er en dejlig løn. Men hvis man ikke kan leve i det, kan man jo ikke leve i det. Så jeg valgte at droppe det og jeg tænkte, nej det skal være det med hjemmesider. Men det snakkede du med Gerda om mens du var i mit liv, min historie? 1: Ja og jeg tror først vi begyndte sådan aktivt at søge i den retning da vi rammer februar. Hvordan gjorde I det? 1: Jamen det gjorde vi sådan at igen. Altså vi startede ikke helt forfra, for vi havde allrede sådan lidt. Men lidt ligesom da jeg startede på skolen, lidt forfra med, jamen hvor søger vi hen? 1: Hvad skal det handle om, hvordan skal mine kvalifikationer beskrives som nu, fordi en af de ting jeg fik ud af at være på praktikstedet, var en følelse af at jeg kunne det dobbelte, men en beskrivelse af at jeg kunne det halve. 1: Altså jeg havde sendt et CV til dem som beskrev mine evner og så havde jeg en følelse af havd jeg kunne. Her havde jeg en følelse af jeg kunne dobbelt så meget, men jeg beskrev det som det halvde. 1: Og det var fordi jeg havde erfaret hvad det indebar. Og hvordan kunne jeg translatere det til et CV der stadig var positivt. 1: Men sandfærdigt. Det brugte vi en 2-3 ugers tid på lige at få det CV på plads. Og det var jeg godt tilfreds med og det var også mine ord alle sammen. Hun guidede mig i hvad kan jeg skrive og hvordan kan man formulere ting, for jeg er også meget god skriftligt, så det var mest hende der sådan foreslog ting man bare skal have med. Følte du også du havde fået noget erfaring af at være i de her skoleforløb og det her fællesskab mit liv, min historie? 1: Ikke noget jeg kunne trække på jobmæssigt. Det eneste jeg kunne trække på 38

78 jobmæssigt, var at jeg havde gået på webintegrator og vi kunne fortælle hvilket som helst hjemmesidevirksomhed at jeg kan 3 gange så meget som webintegrator. Jeg kan stadig kun det halve af hvad jeg vil kunne, men ja. F: Så det du havde fået med fra de andre forløb var udelukkende personligt myndet? 1: Ja udelukket personligt myndet. Altså skolen har gengivet mig den der faglige troen på mig selv. Så jeg genvandt den der tro på, okay jeg er sgu dygtig. 1: Jeg har fået bekræftet at det skal være det her med hjemmesider og jeg kan det her med hjemmesider. Også i skoleforløbet interagerer jeg rigtig godt med de andre elever, så jeg har også fået en følelser af, jamen jeg kan godt det der personlige. F: Ja det sociale. 1: Ja det sociale, det var det jeg mente. Jeg kan godt det sociale aspekt. 1: Folk synes jeg er et rart menneske. F Ja. 51,15-54,37 min 1: Og mit liv, min historie har givet mig den der, andre mennesker har også tunge ting, og mine ting er ikke tungere end deres. Altså kun. Ikke nødvendigvis i hvert fald. F:Nej. 1: Også at jeg har lov til at være mig selv, uden at folk bliver skræmt væk. Altså sådan fortælle, jamen det er sådan det er. Sådan har jeg det uden de bliver skræmt væk. Så på den måde har det styrket mig i min validering som person. Så du føler egentlig at du har det rigtig godt sådan erfaringsmæssigt på det personlige og på det arbejdsmæssige plan, da du skriver det her nye CV sammen med G? 1: Ja. F: I får så lavet en ansøgning og et Cv som. 1: Ja det gør vi og så ringer vi til 2 virksomheder før vi finder dem her praktiksted 2 som er hjemmesider. F: og der er du nu? 1: Der er jeg nu. Og har været der 1 måned. F: Hvordan går det? 1: Skidegodt. F: Dejligt! 1: Jaja. Jeg er lige blevet lovet, fra nu af og. Vi har sagt 2 måneders praktik og nu har jeg snart været der 1 måned og hun har lige lovet mig, at, min evaluering er egentlig nået dertil, hvor det eneste jeg skal gøre nu er at holde tritten, så bliver jeg ansat. Jeg behøver ikke vise mere, jeg kan rigeligt. 1: Jeg er rigeligt dygtigt og jeg passer ind og de kan lide mig og det hele. Jeg skal bare lade være med at fucke op. Altså sådan hvis jeg lige pludselig laver noget lort agtigt. Hvis jeg bare holder den gængse standard så er jeg sikret job. Men du er rigtig glad for at være derude? 1: Ja det er jeg. F: Og i forhold til G er det stadig en gang om ugen? 1: Det har det faktisk ikke været siden jeg startede derude, for der har været alt 39

79 muligt med ferier. Lige nu er G på den halve af den halve tid hun var på i forvejen. F: Føler du stadig du kan få fat i hende, hvis du har behov for det? 1: Altså jeg føler, jeg kan få fat i hende i det omfang jeg har behov for. Og det er jo egentlig fint nok. Jeg føler måske, at hvis mit behov havde været større, så havde det været lidt sværere. Og G er heller ikke bleg for, at hvis man skriver et eller andet til hende i løbet af dagen på sms. Altså hvis hun ikke er ved telefonen og det er akut, så er hun ikke bleg for at gå en tur om aftenen og ringe. 1: Det har hun gjort en enkelt gang. Så hun er fleksibel og hun har også en vis flekstid så vidt jeg forstår. 1: Så det er en tryghed at vide, at hvis der var noget akut, ville hun tage sig tid til det hvis hun kunne. 1: Og jeg er ikke en person der har akutte behov der skal håndteres lige nu og her. F: Så hun dækker det du føler der er behov for? 1: Ja. 54,37-57,29 min F: Hvad så med praktikplads 2, var du med til det første møde? 1: Ja jeg var med til det første møde. F: Kunne du mærke der var en forskel fra du var med til det første møde med G til det her? 1: Ja især her var jeg ordsigeren. Her havde G bare etableret den og så tog jeg den egentlig fra minut 1 af. F: Okay hvordan var det at det sådan var dig der sådan. 1: Jamen det har jeg sådan undervejs fået indlært. Jeg har gået hele mit liv op til her og tænkt, socialt ej det er ikke mig. Jeg får aldrig nogle venner jeg får aldrig nogen noget ikke også, før jeg startet i teamet og så er jeg nået hertil hvor jeg faktisk tænker jeg er faktisk rigtig god socialt. En anden ting. G hun sådan vender tingene rundt og siger prøv at se det fra en anden vinkel ikke også. Der er nogle ting der har hæmmet mig socialt i folkeskolen, men uden de ydre ting der har hæmmet mig, har jeg faktisk brilleret, med de forudsætninger jeg havde. Og du er glad for det på praktikplads 2? 1: Ja super meget. F: Dejligt! 57,29-62,05 min F: Mine øjne løber lige igennem hvad det er jeg skal, for jeg kan se nu er der snart gået en time. Hehe. 1: Jaja. F. Jeg tænker jeg føler jeg har fået en fornemmelse af dine oplevelser med forløbet og du har snakket rigtig meget om de erfaringer det har givet dig også især her til sidst. 1: Ja. F: I forhold til når du skal stoppe i Ung i Job og Uddannelse engang derude. Hvor er du så i forhold til dine mål du startede med da du kom ind i 12? 1: Jamen da jeg startede i 12 kom jeg faktisk ind uden nogen mål andet end at jeg bare 40

80 gerne ville i gang. 1: Mine mål er også skiftet mange gange undervejs fra at være skole, job, skole, job, praktik, pension alt muligt. 1: Altså jeg har evalueret mine mål rigtig mange gange og det vil jeg nok blive ved med uanset uddannelse. Så jeg er bare i??? hele tiden. Så som det er lige nu kunne du rigtig godt tænke dig at blive fast ude ved praktikplads 2? 1: Praktikplads 2 ja F: Er der sådan noget du føler du mangler at fortælle i forhold til den her tidslinje og Ung i Job og Uddannelse og netop det her når det handler om evaluering og det her med vi rigtig gerne vil vide din oplevelse og erfaring. 1: Jamen jeg synes sådan også i forhold til det der med evaluering og sådan noget og. Det giver rigtig god mening tilbuddet, i den forstand at de er i stand til at møde folk der hvor man er og til at tage dem med ud til samtalerne og sådan de har det faglige grundlag for også at sige til virksomhederne, sådan og sådan og sådan. Det giver mening at man har den der autoritet i ryggen. 1: Og den der tætte kontakt mellem G og jeg gør at hun kender mig og hun kan rådgive baseret på det. Jamen hun siger, det der kan du godt og det der er måske en udfordring. Der er ikke nogle ting der er problemer, det er udfordringer. Hele teamets tilgang til den type ting er også rigtig god. Og jeg synes også det er rigtig vigtigt at man holder fast ind til man siger man ikke vil være der mere. At nu er jeg ikke i tilbuddet mere. Fastholdelse uanset om frekvensen bliver sat ned eller et eller andet, er det vigtigt at man bliver ved med at være i tilbuddet, fordi det giver mening sådan sikkerhedsmæssigt. Jeg føler mig sikker fordi hvis der sker noget, så falder jeg ikke tilbage til ingenting. 1: Så siger jeg bare til G, nu sker der noget, nu går det ikke så godt. Nu skal vi finde en ny linje. Altså den der løbende coaching. Hvordan har det være at du har været koblet til en fast, altså som G. 1: Jamen det synes jeg også der er en pointe i. Altså det bliver mere relationsbaseret. Hun kender mig, hun ved hvad jeg kan og hvad jeg vil og. Hun er inde i sagen, hun har ikke bare siddet og læst sagsakter igennem og så har hun misset det vi snakkede om sidste gang, fordi hun ikke har læst sagsakten. Hvis jeg havde snakket med alle i teamet på skift, havde det ikke givet så meget mening som det har givet, så havde jeg nok også droppet det længe før. Den der relation betyder, at man stoler på hendes intentioner og hvad hun vil og det hun mener. 1: Jeg synes ikke man kan være det foruden og få samme effekt. F: Ja okay. 1: Det at det ikke er tidsbegrænset er også rigtig vigtigt, for jeg tror ikke på der er nogen hvor det lykkes i første forsøg. Det at stoptiden ikke er et tidspunkt men et resultat. Det giver rigtig god mening at det er resultatbaseret. Det er ikke engang resultatbaseret, det er udviklingsbaseret. Så længe jeg udvikler mig kan jeg være i tilbuddet, det synes jeg er en rigtig god ide. Det er den rigtig store forskel i alle de andre tilbud i byen. Men jeg ved ikke piger, har i nogle tilføjelser? 41

81 P: Jeg tænker lidt nu du har bostøtte, hvordan, altså det arbejde dig og G laver her, har det nogen påvirkning og omvendt. Altså jeg kan ikke lade være med at tænke. 1: altså bostøtten har jeg kun haft de sidste 3 måneder. Fordi jeg lige er flyttet fra mig selv og bostøtten stopper meget snart. Fordi bostøtten ikke er det samme. Jeg er også lige stoppet inde i DPT. P: Ja okay. Så du ender med kun at være i Ung i Job og Uddannelse? 1: Ja. Så er det ikke nogle tilbud. L: Lige for at opsummere, for at være sikker på det ikke er mig der fortolker det du har sagt. 1: Ja. L: Så det jeg har hørt du har sagt der har gjort en forskel for at det her har været en god oplevelse og du har fået noget ud af det, det har været at det har været den samme person hele vejen igennem, som har taget advokatrollen for dig og at du ikke har vidst at du skulle være ude lige så snart det gik godt. 1: Ja. L: Super jeg skulle bare være sikker. F: Super, jamen så er vi egentlig færdig sådan med de spørgsmål vi havde, så er det mere i forhold til evaluering af selve interviewet. 42

82 Bilag 10 Interview 2 Interview 2 2: 2. interview L: Lindie F: Frederikke 1-3 min: L: Tak fordi at du vil deltage i det 2: Det var så lidt L: Lige nogle formelle ting til at starte med. Vi har jo selvfølgelig tavshedspligt så du vil ikke blive nævnt med navn i opgaven. 2: Okay L: Det bliver mig der interviewer 2: Ja L: Og Frederikke sidder her ved siden af og tager nogle notater en gang imellem. OG så optager vi det og det bliver slettet når vi er færdige med det, i opgaven, og når vi har været til eksamen og sådan noget. 2: Ja det er fint. L: Og vi laver jo det her interview ud fra at vi skal evaluere Rehabilitering Ung i Job og Uddannelse og vi skriver så en bacheloropgave ud fra det. Til at starte med så har jeg lige nogle formelle spørgsmål som jeg godt kunne tænke mig at spørge om. Hvor gammel er du? 2: Jeg er 29. L: 29 ja. Og hvor længe har du været i Ung i Job og Uddannelse? 2: Ca i 2 år. L: Ja. Og hvilken medarbejder er du tilknyttet? 2: En der hedder J, jeg har været hos B, da han var her. L: Ja. Er du tilknyttet andre tilbud i social psykiatrien? 2: Nej. L: Nej det er bare helt okay. Så kunne jeg godt tænke mig at du fortæller lidt om din tidslinje. 2: Ja. Jeg havde så B, min gamle rehabiliteringsmedarbejder, med til et før fleksjob møde nede i Jobcenteret i Det var første gang jeg mødte ham der. Og der gik jeg ved rehabiliterings teamet, og snakkede med en som hed M, så hun var så også med der. Og så mener jeg at det var omkring juni 2012 at B overtog mig, efter at jeg havde snakket med hende M. Og så har jeg været på sådan et kommunikationskursus, 2 dage, ude ved Bolbro. Og så i, den 31 juli 2013, der brugte jeg B meget til at han skulle forberede mig psykisk på at han skulle sige farvel til min mormor. Altså jeg brugte ham til alt muligt. Og så den 21. August der startede jeg i praktik 2 hvor jeg skulle være 13 uge, hvor jeg dagligt snakkede med B med SMS og mødet med ham en gang om ugen, eller vi ringede sammen. Og der var jeg så kun i 12 uger, men der kom alligevel noget godt ud af det, håber jeg jeg skal nemlig til fleksjobmøde inden så længe. Og jeg håber på at få fleksjob. 3-6 min: Og så har jeg i, den 18. November 2013, der har jeg startet til noget hos G og H der hedder Mit liv, min historie. Hvor vi mødtes hver mandag. Og så den

83 November der var jeg her og mødte en som hedder M. Som der startede noget idræt op. Og så træner jeg ude i Exerzice sammen med nogle piger der er SDU, noget idræt der som hedder Optur. Hvor jeg har været med i aktivitetsgruppen, for hvad der har været godt og skidt, og hvad der kunne blive bedre. Og så til december der havde jeg så, altså sidste år, gik jeg meget til mit liv min historie, altså hver uge og snakkede også med B hver uge. Og så den 17. Marts i år, der mødte jeg min nye rehabiliteringsmedarbejder J, og vi har samtaler hver torsdag efter idrætscaféen inde ved aktivitetshuset. Og jeg er lige startet i praktik 3 hver tirsdag og torsdag, og skal være der om onsdagen. Og jeg har så ugentlig samtaler med J der. L: Ja. 2: Så det er så mit forløb. L: Ja. Så jeg kunne godt tænke mig at høre om hvad det var for noget praktik du har været i, og hvad din rolle i forhold til mødet var? 2: Ja. Men jeg har jo været 2 dage i praktik 1. Der havde jeg mest kontakt med én fra Jobcenteret. Så fandt vi ud af, med min mentor fra Jobcenteret at det var bedre at B overtog mig, for han kendte mig bedre. Han havde flere ressourcer til at kunne snakke med mig dagligt. Så derfor startede jeg ved praktik 2 i 13 ugers praktik, hvor vi skulle finde ud af hvor mange timer jeg kunne klare, og hvad jeg egentlig magter og sådan. Og ja, der skal jeg uddybe noget af det? L: Ja du må gerne uddybe det. 2: Jeg stod ude bagved og skrallede eller skar gulerødder og ordnede frugt, og skyllede grøntsager af. Pakkede det i små poser, og ordnede vindruer og sådan noget. Så kom jeg ind i det store køkken nogle uger efter og skulle lave frugtsalat og sådan lidt forskelligt. Men jeg fandt det hurtigt meningsløst eller jeg tænkte at det var for stressende for mig at være i et køkken. Men nu har jeg så heldigvis fået mod på det igen, nu hvor jeg er kommet i praktik 3 hvor der er lidt mere, hvad kan man kalde det, skånsomt eller sådan, man bliver lidt mere hjulpet og jeg føler at jeg er på lige fod med de andre og at det ved praktik 2 var noget faglærte jeg arbejdede sammen med, og der var 13 i det køkken, så det var lidt for stort for mig. Lidt for, der var meget gang i den. L: Hvad var B s rolle i forhold? 2: Han, jeg skrev sammen med ham om morgenen, fordi jeg havde svært ved at komme af sted til det. Så han var med til mødet, der jeg skulle til samtale derude, og han var med på opfølgningssamtaler. 6-9 min: 2: Vi skrev SMSer næsten hver morgen, fordi jeg havde så mange tanker med at jeg ikke kunne komme af sted fordi jeg ikke følte det var meningsfyldt. Så derfor sparkede han mig af sted og en god opbakning til det. Og det var også ham der gjorde praktikken slut da han synes jeg havde for meget fravær. Så det var hans rolle, sådan lige at være en sparker, eller skubber eller støtter. L: Ja. Ja, tak skal du have. Og så begyndte du til 2: Ja Mit liv, min historie, det var ved G og H, hvor at jeg var sammen med 5 andre unge og vi mødtes så hver mandag formiddag og middag, fortalte hende, fortalte vores historie om hvad vi havde oplevet i livet, af ting og sager og, det var rigtig godt, fordi der gik det ikke lige med min kæreste som jeg havde været sammen med i 4 og et halvt år, så derfor var det rigtig godt for mig at kunne mødes med andre og snakke om hvordan det gik, og vende sig til den nye situation. L: Og hvad var det 2: G og H rolle? 44

84 L: Ja. 2: Jamen de var jo omsorgspersoner, synes jeg. G hun er jo ergoterapeut, og H er sygeplejerske men de er bare nogle alle tiders personer. Som de mødte mig lige som jeg var og støttede, var interesseret og gav sig selv 100 procent. L: Ja. Så begyndte du til motion. 2: Ja. Ved det der Optur. Og så, jeg træner også, og styrketræner med M lidt inden han stoppede. Og det der Optur det er bare noget af det bedste jeg har oplevet, for der mødes jeg også med andre sårbare og psykisk syge, vi laver noget god motion. Line og Sofie, som de hedder, de er også meget gode til at spørge hvordan det går og være interesseret. Så det er rigtig fedt. L: Du fortalte før at du godt kunne have lidt svært ved at komme afsted til det du skulle.. 2: Ja det kan jeg godt. Det har jeg slet ikke svært ved nu, næsten. L: Okay. 2: Det er kun en gang imellem, hvor jeg så lige skriver en besked til dem om at jeg ikke kommer, men der er egentlig ikke mødepligt eller noget. Jeg synes ikke det er det samme ansvar at være i praktik som det er at dyrke motion en halv anden times tid. Jeg føler mig ikke presset. Jeg kan godt føle det lidt grænseoverskridende nogle gange, i starten når vi skal varme op, hvis jeg ikke ved hvad der skal ske min: 2: Men så er de godt til bare at forklare det igen og igen. L: Så skulle du begynde inde på praktik 3 i køkkenet. Hvordan blev det arrangeret? 2: Jamen, det var J der mente at jeg havde for meget tid derhjemme, nu hvor jeg går og venter på det fleksjobmøde. Jeg har gået hjemme i 5 måneder. Og det er også lang tid, så det var hende som spurgte om hvad jeg egentlig interesserede mig for. Og at jeg nyder at lave mad. Så sagde hun at så var der da en plads ovre i køkkenet, var hun sikker på. Så kom jeg over og snakkede med Gr som er der, og så startede jeg så ugen efter. Jeg er der så fra klokken om tirsdagen, og til om torsdagen, og skal så også være der om onsdagen når jeg er flyttet i min egen lejlighed her til maj. Og ja det glæder jeg mig til. L: Ja. Er det en lejlighed du selv har fundet? 2: Ja. Vi Fabo. Boligforeningen der. Så det bliver spændende eller, ja spændende at bo alene. Jeg glæder mig ikke så meget til at bo alene, men det bliver godt at komme videre for jeg bor sammen med min eks-kæreste nu. L: Ja. 2: Så det er lidt akavet. L: Det er forståeligt. 2: Ja hæhæ. L: Så snakkede du om fleksjob 2: Ja. L: et eventuelt nyt fleksjob? 2: Altså jeg har et fleksjob på hånden. Min venindes mand, han har et lille rengøringsfirma, og han har så en stilling til mig inde i en børnehave, hvor jeg kan få lov til at gøre rent 15 timer om ugen, så det bliver så 3 timer om dagen. Så det kunne jeg godt tænke mig, fordi jeg trænger til at komme ud og tjene nogle penge og have et rigtigt arbejde. Men jeg drømmer endnu mere om at kunne arbejde i et køkken, som jeg gør nu på halv tid. L: Ja. 45

85 2: Eventuelt ufaglært. Og hvis de siger til Jobcentermødet dér, at jeg skal have en uddannelse, og de vil hjælpe mig med at tage den på revalidering så kunne jeg rigtig godt tænke mig at læse til ernæringsmedhjælper på 1,5 år. L: Ja. Fleksjobbet er det et du selv har fundet eller 2: Ja. L: Eller har du fået hjælp til det? 2: Nej det har min venindes mand tilbudt mig, men jeg har i hvert fald fået hjælp til at komme i køkkenet, og fået lidt mere tro på det igen, efter jeg mødte J. Hvor at B han synes ikke jeg ville kunne så meget ud af at være i det beskyttede køkken i praktik 3. Men jeg synes det er lige tilpas udfordrende for mig. Og jeg skal ikke have for mange timer, altså jeg.. 3 dage om ugen det ville være bedst for mig, fordi hvis det bliver 5 dage om ugen. Så kan jeg havde svært ved at komme af sted én af dagene. Er jeg erfaring fra da jeg tog en HG, der tog jeg mig gerne en ugentlig fridag, det går jo egentlig ikke min: 2: Men det havde jeg brug for, for at lade op. L: Hvad er det der gør at, du siger at du har fået troen tilbage på det, efter at du har fået J? Er det rigtig forstået at du ikke havde så meget troen, da du havde B, på at det kunne lade sig gøre? 2: Altså jeg håbede det men, men efter jeg var ved i praktik 2 så, hvor jeg oplevede hvor stressende det kan være at være i et køkken og hvor ensformigt det kan være at blive skånet så meget, som det jeg blev derude bagved med gulerødderne og det. Så mistede jeg bare troede på det, men nu hvor jeg får forskellige salatudfordringer, alle mulige udfordringer og det kører og de siger at jeg er god ressourcer så tror jeg måske at der kan være en fleksjobstilling til mig eller at måske uddannelse. L: Ja. Har J gjort noget specielt i forhold til udd.. 2: Ja, meget rigtig. Vi snakket godt sammen. At det gør jeg også med B, jeg var glad for B. Men J hun er godt nok klog. Hun forstår lige at spørge ind til, eller lytter på en speciel måde, eller det er i hvert fald sådan at vangen bliver vendt ud af når jeg har snakket med hende. Hæhæ. Føler jeg. Det er nogle store ting vi bringer på banen når vi snakker sammen. Eller jeg bringer på banen. Og hun tackler det godt. Så det er jo fedt. L: Jeg skal lige orientere mig her engang. 2: Ja. L: Inden du startede i Rehabilitering Ung i Job og Uddannelse havde du gjort dig nogle forventninger om hvad forløbet skulle gøre for dig? 2: Ja, jeg håbede at jeg kunne få job inden for en overskuelig tid. Men jeg har ikke fået det endnu. Så jeg er ved at være ret utålmodig. Hæhæ. Det må jeg indrømme. Men altså det er jo også noget jeg selv skal arbejde med, og jeg har fået meget positiv respons fra B om at jeg har udviklet mig meget. Så det er jo fedt nok. Han har åbenbart ment at jeg ikke har været klar til at blive presset mere, det tror jeg også at de mener fra Jobcenteret at jeg skal passes lidt på, siden de passer så meget på mig. L: Ja. Føler du at de behov du har haft i forhold til de forskellige praktikker og samtaler er blevet mødt? 2: Ja, det er de, helt sikkert. Det var 110 procent gav han sig selv, B, da jeg var hos praktik 2. Det var lige sådan så jeg kunne ringe til ham når han havde fri også, at han så, så tog han telefonen også. Det var så godt. Så det min: 46

86 L: Var der noget mere, ud over at han godt kunne finde på at tage telefonen udover når han havde fri? 2: Altså han var, det var bare at han skrev SMSer med mig om morgenen, og han pressede mig til at komme af sted, selvom jeg ikke kunne se meningen i det. Det var godt nok. For det galt jo om at holde ved. Altså det var som om han havde overblikket over tingene, når jeg ikke selv havde det. Altså også bare det at vi kunne snakke privat også, det har også gjort meget. Altså privat, det lyder forkert. Men altså jeg kunne fortælle al ting, at der var ikke noget som jeg skulle ligge låg på. Det synes jeg det har udviklet mig meget. L: Ja. 2: Eller hjulpet mig i hvert fald. L: Så selvom at du ikke er kommet i job, som du lidt forventede 2: Ja. L: Og du ved at B har, eller du siger at B har sagt at du har udviklet dig 2: Ja. L: Føler du så også at du kan mærke at du har? 2: Ja, jeg har ikke mere brug for at ligge mig to timer hver dag og sove om eftermiddagen der, på samme måde, og jeg svinger ikke sådan i humøret på, som jeg gjorde engang, så det synes jeg går bedre. L: Og er det, det her forløb der har været med til det, eller? 2: Ja det har været at have en rehabiliteringsmedarbejder, og så tiden også, min alder, tror jeg. Tiden også, men også at have en rehabiliteringsmedarbejder. L: Jeg skal lige forstå hvad du mener helt rigtigt med tiden? 2: Ja, der mener jeg at der går nogle år og så kommer jeg lidt væk fra det der har været hårdt i mit liv eller sådan at jeg har mistet min far for 5 år siden, og altså bare det at tiden den går og jeg får arbejdet med den sorg så går det bedre. L: Ja. Hvordan har Ung i Job og Uddannelse påvirket dine omgivelser, dine hverdage og dine sociale relationer og sådan noget? 2: Jeg har i hvert fald ikke følt mig så alene, jeg har altid følt at der var en jeg kunne snakke med. Og hvis der var noget. For eksempel har jeg lige fået en ny kæreste og han har svært ved at jeg ikke bare kan få et job lige som alle andre. Og han tror at det vil gøre mig meget mere psykisk stabil hvis jeg får et job min: 2: Men så måtte jeg have man med til B, eller der spurgte jeg ham om han ville, og så tog eller så var han med hernede og så forklarede B ham så at jeg ikke altid er så stærk som jeg ser ud til. Altså at han ikke altid skulle have så store forventninger til mig. Så det var bare rigtig godt, det har påvirket at jeg stadig er sammen med ham som jeg har mødt fornylig. Fordi ellers kunne jeg ikke være sammen med ham hvis han ikke forstod, altså hvis han vil presse mig ud i job. Så det gav noget mere tålmodighed. Og ellers så er det det der Opturs noget, som jeg også har mødt gennem M der var hernede. Han, altså det har også bare gjort at jeg er blevet meget gladere og har fået det bedre, med det motion der, og mødt nogle skønne mennesker. L: Hvis du skulle sige hvad du føler der har givet dig allermest positivt? 2: Så er det at have én man dele alt med, altså der var B og nu er der så J, og så at motionen også. Så det er sådan en blanding af det. Jeg blev også, jeg var oppe og høre et foredrag om Hans Fabricius i sin tid, og det har også påvirket mig til at jeg føler mig mere tryg i byen og kan finde rundt, fordi jeg cyklede med på sådan et cykelhold han arrangere to gange om ugen. Så det gav mig også rigtig meget godt, de cykelture 47

87 der og det sociale i det. Og finde ud af at der også er andre der har det svært, men alligevel fungere fint. Det har givet mig meget. L: Kan du uddybe hvad du mener med at det har givet dig meget 2: Altså positivt? L: på hvilken måde? 2: Altså jeg har i stedet for at være ensom, så har jeg haft noget socialt godt med nogen og fået rørt mig, og det giver endorfiner i kroppen, og sådan på den måde har det været rigtig positivt. L: Jeg tror Når du har været til de møder du snakkede om 2: Ja. Så har jeg følt mig helt lettet når jeg er kommet hjem over at det bare var det og så fik jeg af vide at jeg var normal. Fordi det er tit jeg har en tendens til at tænke, oh shit, er jeg ved at blive psykotisk eller er det unormalt det her. Og så har jeg bare fået bekræftet at føle det var helt normalt i sådan en situation. L: Hvordan har du og B, og dig og J forberedt jer til sådan nogle møder? 2: Det har vi slet ikke. L: Det har I ikke? 2: Altså bare lige på cykelturen herind tænker jeg over hvad jeg vil snakke om og ellers så nogle gange var der sådan lige i starten hvor jeg skulle fortælle om hvordan jeg havde det, og hvordan jeg havde det efterfølgende bagefter min: Men vi forbereder os ikke sådan, eller jeg ved ikke om B har forberedt sig. Men jeg gjorde ikke, sådan ikke andet end at tænke over de små bekymringer så snakkede vi om dem. L: Er der noget vi tænker har glemt eller ikke har været nok inde omkring tidslinjen? 2: Nej. Det synes jeg ikke. L: Har du noget du gerne vil sige, Frederikke, for jeg synes jeg har været sådan? F: Ikke andet end når du stopper i Ung i Job og Uddannelse, hvor tænker du så at du er i forhold til de mål du har? 2: Ohh shit, bare tanken om at jeg skal stoppe hos dem, det er lidt skræmmende. Jeg tænker at jeg nok skal klare det. Altså men i forhold til målene vil jeg meget gerne have et arbejde, så jeg venter egentlig bare på Jobcenteret får indkaldt til det møde der, en dato på det så jeg kan blive afklaret om jeg skal i fleksjob eller om jeg skal tage en uddannelse på revalidering eller hvad der er muligt for mig, den ene eller den anden vej, det er op til dem nu, jeg har været i praktik. Jeg har nemlig også været i praktik i 6 uger, så har jeg været i praktik 4 i en 8 måneders praktik, så jeg har prøvet 4 praktikker, så nu må det være op til dem. F: Det lyder helt som om du bliver nervøs for hvis du sådan skal stoppe i Ung i Job og Uddannelse? 2: Ja, men det der med at jeg ikke har én at mødes med, og fortælle alt jeg har på hjertet. Jeg har også min mor jeg kan fortælle en masse ting til, men det er alligevel bedre at det er en professionel, som ser det lidt udefra og ikke er så følelsesmæssig ramt af det, det er godt. F: Så det giver dig på en måde en tryghed at du ved at der er en 2: Ja. F:.. person her? 2: Ja, det gør det. F: Okay, ja. Det var det. L: De praktikker du havde været i praktik 4 og praktik, har det været imens du har været i Ung i Job og Uddannelse? 48

88 2: Praktik 4, det har været før fleksjobmødet, det har, nej det har nok været før i hvert fald før Praktik 4, men praktik det var jeg, ja begge to, de to praktikker det var før jeg kom til B, hvor jeg var ved Rehabiliteringsteamet. L: Ja. Har I lavet nogen plan for hvad der skal ske nu? 2: Ja. Vi venter bare på det møde der, for vi kan ikke rigtig nogle andre planer ligenu. L: Nej. 2: Så det er planen. Og være tålmodig min: L: Så hvis jeg lige skal opsummere engang 2: Ja. L: du må endelig rette mig hvis det ikke er rigtig forstået det her. 2: Ja. L: Så må du meget gerne rette mig. Men så det der har betydet noget for dig, har været at der kunne, at der var en der kunne give dig et puf. 2: Ja. L: Og der var en du kunne dele det hele med. 2: Ja. Helt sikkert. L: Og så at motionen også 2: Ja. L: betydet en stor del for dig. 2: Helt sikkert, og det sociale med de andre ved Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud eller hvor de kommer fra i byen her. Hvor de er lidt psykisk sårbare, det har været rigtig godt. L: Ja. 2: Ja. L: Ja, jeg tror ikke jeg har flere spørgsmål. Havde du Frederikke? F: Ikke andet end hvordan tænker du at, nu har du været i Ung i Job og Uddannelse, hvordan har det påvirket de andre tilbud du har været i, nu siger du at du blandt andet har været i køkkenet på praktik 3. 2: Ja. F: Har det, altså har det haft nogen indflydelse på hinanden eller? 2: Jeg har bare fået det bedre, så det har vel indflydelse, fordi det gør at jeg fungere bedre i praktik 3 køkkenet. Så det tror jeg F: det var det. 2: Ja. L: Men ja, jeg tror ikke at jeg har mere. 2: Nå okay. 49

89 Bilag 11 Interview 3 Interview 3 3: Interviewperson 3 P: Pernille L: Lindie 0-2 min P: Ja. Først det er jo sådan vores bachelor projekt på ergoterapi studiet. 3: Ja. P: Og det er en del af en evaluering som G og H, altså, som tilbuddet gerne vil ha, sådan at de gerne vil have jeres, hører jeres stemme i det. Så vores problemformulering lyder: Hvilke oplevelser og erfaringer får de unge med sig i rehabiliteringsforløbet i Rehabilitering Ung i job og uddannelse. 3: Ja. P: Så det bygger jo på de interviews vi laver med jer. Så skal jeg så sige at vi har tavshedspligt og du bliver anonymiseret i vores opgave. 3: Super. P: Ja. Og optagelsen der sletter vi når vi har skrevet opgaven. 3: Fint. P: Som jeg skrev til dig så tænker jeg, at det max tager en time. 3: Ja. P: Ja. Så er der først lige nogle sådan mere konkrete spørgsmål hvor gammel er du? 1-2 min 3: Jeg er 28 år. P: 28 og hvor længe har du været i Ung i job og uddannelse? 3: Jamen det er ca 2 år. P: Siden. 3: 2011 P: Siden efteråret. 3: Ja så det er 2,5 år. P: Ja. Og hvilken medarbejder har du været tilknyttet? 3: Jeg har været tilknyttet G og H. P: Ja, og er du stadigvæk i forløbet eller er det afsluttet? 3: Jeg er stadigvæk i forløbet. P: Ja. Og er der ellers nogle tilbud i psykiatrien? 3: Ja jeg er tilknyttet OPT, men hvad kan man sige, det er ved, jeg er ved at blive afsluttet. P: Okay. 3: Det vil sige hvis jeg kommer i uddannelse. P: Okay, ja, yes. Det var mere lige sådan nogle konkrete ting. Så kunne jeg godt lige tænke mig, at du præsenteret den her tidslinje her. 3: Ja, altså lige før jeg kom i Ung i job og uddannelse, så blev jeg opstartet i butik altså den lille fairtrade butik inde i byen. 2-4 min P: Ja. 50

90 3: I og med jeg fik det rigtig skidt på det tidspunkt, og så var der et skift mellem noget der hedder tidligere interventionsteam og OPT og Ung og rehabilitering i job og uddannelse. P: Okay. 3: Så der var et rimelig stort skift på det tidspunkt. Men så startet jeg så op i Ung og rehabilitering i job og uddannelse i efterår 2011, oven på den hårde tur der. Så startet jeg jo så op psykologi på VUC, for lige som at få noget at rive i og sådan noget. Og jeg bestod så også i sommer år 20 nej foråret 2012 må det være. Så startet jeg på audiologopædi uddannelsen i sommeren 2012, og sluttet med audiologopædi uddannelsen i vinteren 2013, jeg har så været i gang i 1,5 år. Jeg kunne bare ikke mere, jeg var kørt psykisk træt. Ja. Så nu køre jeg en revalideringssag, med henblik på at starte på dansk studiet, fordi der er noget kommunikation, og jeg tror det er formidlingen jeg gerne vil ind at læse, som specialiseringen i bacheloren, så. P: Ja. 3: Så det var lidt i led med audiologopædi uddannelsen, uden der er anatomi med. Det vil sige der er for meget udenadslære og det er jeg ikke så stærk i, så. P: Så det var lige sådan en kort præsentation. Det jeg godt kunne tænke mig nu, at vi sådan snakker lidt om de forskellige oplevelser og erfaringer du har haft i de forskellige ting. 3: Ja. P: Sådan at vi får en forståelse af det. 3: Ja. P: Dine oplevelser af det. 3: Ja. P: Så hvi så starter, du var i det der, hvad kalder du det? 3: butik. P: Butik. Hvordan kom du ind i Ung i job og uddannelse? Så hvordan? 3: Jeg havde egentlig bostøtte på det tidspunkt. P: Ja. 4-6 min 3: Og det, de forslog at det kunne være noget for mig. Og jeg tænkte bare, og det havde noget med at komme i uddannelse, og det var min største drøm. Jeg gik jo bare og var der hjemme, og var syg og sådan noget. Jeg ville et eller andet sted gerne have noget at rive i, i og med at jeg følte at det gik bedre for mig. Så jeg tog chancen, og begyndte i Ung og job rehabilitering og uddannelse. P: Iden du startet, inden du sådan kom her ind, var der så nogle for nogle forventninger eller tanker du havde gjort dig om hvad det var? 3: Jeg tænkte bare det måtte briste eller bære artigt, jeg måtte se hvad det kunne blive til. Jeg havde ikke nogen dissideret høje forventninger, måske fordi det mere var mig selv det fejlet hos. P: Så kom du ind til G. 3: Så kom jeg ind til G og B. P: Ja. Hvad gjorde dig og G? Hvad snak.. 3: Vi snakkede om drømme. Hvad jeg godt kunne tænke mig at lave. Og jeg har jo hele tiden haft drømme, men jeg har jo bare ikke turde at realisere dem. Så det var faktisk det der tog hul på en kæmpe bobbel. Det gjorde jeg faktisk kunne turde, turde tror på at, at jeg faktisk kunne noget. Og jeg havde nogle erfaringer med mig. 51

91 P: Var det G der gjorde det, eller var det mere det der med at selve tilbuddet eller hvad tænker du? 3: Jeg tror det var G der gjorde det. P: Ja. 3: Ja. P: Hvordan tænker du hun gjorde det? 3: Hun var rigtig god til at finde nogle gode redskaber. Bl.a. vækstmodellen, den tog hun hul på med det samme stort set. Så vi så på, hvad var der af udfordringer, hvad var der af muligheder, og hvad kunne jeg gøre for at realiserer de her ting. Og det hjalp mig sindssygt meget, det gave mig et ordenligt skub. Og jeg har rykket mig fænomenalt siden da. Så bare ved at få prikket hul til de her drømme, så de kunne få lov til at flyde ud naturligt. 6-8 min P og 3: Hehe. P: Det er fedt. Hvordan kom i så frem til at det skulle være, at du sku, skulle starte på psykologi? 3: Det var egentlig fordi jeg tænkte at jeg gerne ville i gang med uddannelse, men jeg blev nødt til at starte et sted. Jeg havde, jeg har en gymnasial uddannelse kan man sige. P: Ja. 3: Men så lige for t komme i gang med studie igen, hvor det ikke var så hårdt krævende af mig til at starte med. Så tænkte jeg, så er det psykologi. Jeg startet egentlig også på et rimeligt højt niveau, jeg startet med at læse a-niveau med psykologi. P: Ja. 3: Men det tog 3 måneder, så kunne jeg ikke det mere. P: Ja. 3: Så jeg skulle ned at have det på et år i stedet for et halvt år. P: Okay, så det gennemførte du 3: Det gennemførte jeg på et år. P: Ja. 3: Så jeg blev færdig i foråret P: Hvad så imens du var igen med psykologi på VUC, i forhold til dig og G? Det er i, er det samtaler eller.. 3: Det var samtaler. Eller ja.. P: Hvor ofte? 3: Ja men det har været en til to gange om ugen, det var enten hvor hun var hjemme ved mig, eller hvor det var telefon opringning. P: Og hvad handlede de snakke om? Kan du huske det sådan? 3: Jamen det var primær om at få mig væk fra bostøtteten og få mig lidt væk fra det der sygdoms halløj der. P: Så fokus hvad lå det i? 8-10 min 3: Fokus lå i at jeg skulle få det bedre hele tiden. Så det kørte jævnt. Der var en stabil, hvad kan man sige, optur, frem for jeg bare smider det hele på en gang, og kaste det rundt. Det blev trappet op gradvist for mig, hvad jeg kunne og hvor meget jeg selv skulle kunne klare, for at G kunne ville have mig udelukkende. Så det var meget vigtigt at det var i små etaper, kan man sige, også på grund af min diagnose. 52

92 P: Okay, det er så det G har været med til, at hjælpe dig til. 3: Det har hun, og den dag i dag har jeg ikke bostøtte og jeg bor sammen med min kæreste. Så det har i hvert fald virket. P: Ja det er fint. Hvad tænker du der har været, sådan har været, hvad kalder man sådan noget? 3: Afgørende? P: Ja lige nøjagtig. 3: Jamen det har været, at jeg havde en der turer tro på jeg godt kunne. P: Og det var G? 3: Og det var G. P: Der troet det. 3: Ej det tror jeg altså godt du ka. Eej prøv nu lige at se, og prøv det et par gange. Nej det tror jeg sgu godt du ka. Så det var meget det jeg hørte lige på det tidspunkt. P: Ja. 3: Så. P: Det er jo dejligt. 3: Og det var ikke bare det, ta dig nu sammen som man hører fra andre, eller som ikke er inden for psykiatri. Der kan forstå i hvert fald sådan lidt. P: Ja. 3: Så det der stigmatiseringsmoment formodede hun lige som at blød gøre. I mit lille hoved. P: Ja. 3: Hehe. P: Og det var en succes? 3: Og det var en succes. P: Ja. 3: En kæmpe succes. P: Fedt. Hvordan så, hvordan kom du så fra psykologi til aud, kan jeg ikke udtale det. 3: Audiologopædi. P: Ja. Hehe. 3: Hehe. Jamen jeg startet jo egentlig med at tænke, jeg læser da bare på fuldtid, hehe. P: Var det noget du snakket med G om? 3: Det var noget jeg snakket med G om. Det var egentlig også det der skulle ligges op til, og man skulle jo egentlig kunne klare de der 30 ECTS point, ellers sagde de goodbye. Men i og med jeg havde den diagnose som jeg havde, kunne jeg få handicaptillæg og jeg kunne få lov at læse i mit tempo stort set. Jeg startet på fuldtid, så kørte jeg ned på tre kvart tid, og da jeg var nede på halvtid var toget kørt min P: Ja, så tænker jeg lidt at jeg godt kunne tænke mig at hører, du starter på fuld tid og du ender er det noget i processen i samarbejde med dig og G, hvordan kommer i frem til det du skal gå ned i tid? 3: Det var fordi jeg simpelthen blev for presset, jeg blev for stresset, så der faldt mit funktionsniveau derhjemme. Og det havde noget at gøre med at presset blev for stort på studiet. Så kunne jeg ikke fungerer normalt. P: Var det noget du snakket med G om? 3: Ikke 100% P: Nej.så hvordan kom du fra fuldtid til halvtid, var det noget du sagde? 53

93 3: Det var noget jeg sagde, nu kan jeg mærke at nu koger det over, jeg kan ikke være mig selv mere. P: Hvad var G s rolle så? 3: Det var lige som at sige, så går vi ind og finder nogle veje i det her system, som gør at vi faktisk kan finde en plads til dig. P: Ja. 3: Ja. P: Var det så hende der kontaktet uddannelsen? 3: Ja, det var det. P: Ja. 3: Eller vi sad sammen og skrev forespørgsel til studienævnet, hvor der stod at jeg havde den her diagnose jeg kæmpet med, og jeg kunne ikke, jeg bad om dispensation for førsteårs prøven. Fordi jeg godt kunne se jeg ikke bestod. P: Okay. 3: Sååå. P: Ja. 3: Man har to år til at bestå. P: Okay. 3: Sååå, så venter jeg jo så lidt det der 1,5 år næsten, jaa. Jeg skulle afslutte et vinter fag, det kunne jeg ikke, allerede den første snublet jeg altså. P: Okay. 3: Så tænker man, ej du har jo heller ikke bestået din anatomi eksamen i sommers, så der kollapset jeg lige som. Jeg synes kravene var alt for høje og kravene var også steget i forvejen i forhold til sidste årgang, kan man sige. Uddannelseskravene stiger hele tiden, gradvist. Det kan jeg også godt forstå, for der er nogle der bare kan skræve 12 taller hjem på den bekostning. Men det er altså ikke alle der kan det min P: Nej, okay. Så hvordan kommer i frem til, eller du frem til at du at du skal stoppe? Er det en beslutning du tager sammen med G, eller er det en du tage helt 3: Deet, er en egenhændig beslutning. P: Ja. 3: Ja, så. P: Hvordan 3: Jeg blev nødt til at stoppe pga. min kæreste fik det dårligt. Jeg kunne også godt mærke at jeg blev nødt til at være der for ham, ellers ville han ikke komme helt ud af det igen. Han er stadigvæk ikke 100% hel. P: Så det handlet faktisk ikke kun om dig, eller hvordan? 3: Nej, jeg tænker også lige så meget at det var helheden. P: Der var andre ting der spillet ind også. 3: Der var mange ting der spillet ind ja. P: Hvad med forhold til G, i den proces har du brugt hende, og snakke med? 3: Ja, jeg har da brugt hende, men det har været sådan lidt, til sidst har det været sådan lidt at G har været fyldt op, op over begge ører med arbejdsopgaver. Det synes jeg faktisk var RINGE hvis jeg selv skal sige det! Jeg skulle selv tage ned og søge om kontant hjælp, og det er ikke fordi jeg ikke kan, men det er en hård psykisk belastning, når man i forvejen er nede. P: Så det skulle du fordi at at du stoppet på uddannelsen, så skulle du søge kontanthjælp. 3: Ja. 54

94 P: Okay, du var lige en sådan en proc.. så hvordan? 3: Der var en mellem proces her, slutproces mellem parten af audiologopædi 2013 og så revalideringssagen der startet op her i februar. P: I den periode, hvad sker der da i forhold til Ung i job og uddannelse? 3: Men der sker der det, der er faktisk to der siger deres job op, i og med der er en nye, hvad kalder man det.. det er noget med at der er omstrukturering. P: Okay. 3: Inde på kommunen. P: Ja. 3: Det har gjort at der er nogen der, der siger deres job op i Ung, rehabilitering, job og uddannelse. G bliver simpelthen over belæsset med arbejde. Det siger hun så ikke til mig min P: Nej okay, så hvad betyd. 3: Så går man sådan lidt der. Der er altså ikke mere hjælp at hente her, siger hun så til mig. Artigt. Det var kun i startet at du kunne få så meget hjælp. Hvad så hvis man går ned på det? P: Ja. 3: Hvad sker der så? Det vil sige der ikke er nogen støtte til at komme op igen. Jeg kunne lige så godt knække halsen på det. P: Så du føler i forhold til da du startet i Ung og job og uddannelse, til sådan lige der hvor du stopper på audio.. 3: Audiologopædi. P: Der har der været.. altså indsatsen har ikke været lige så intensiv? 3: NEJ. P: Nej. 3: Det har den ikke, jeg har klaret mig selv rigtig meget. P: Ja. 3: Ikke fordi, jo jeg kan godt, men jeg vakler når jeg gør det. Jeg har det sådan lidt, jeg føler at intensiteten var lidt halv dårlig i den periode der. P: Hvordan kunne du hvad havde hvad, hvad var det du havde haft brug for? 3: Jeg havde da haft brug for, at der var en der kunne havde sat sig ned og snakket med mig, så jeg bare blev en indelukket person. P: Ja, okay. Så hvad for nogle erfaringer har det så givet dig, nu tænker jeg jo både på indsatsen og det du, ja du stopper på audio.. ej.. 3: Audiologopædi. P: Hehe, ja., jeg kan ikke sige det audiologopædi. Du stopper, og du, så samtidig er der ikke den støtte du har brug for.. 3: Nej det følte jeg ikke i hvert fald. P: Nej. Så du stod lidt alene? 3: Ja. P: Samtidig med der hjemme, så var der noget med din kæreste også. 3: Ja, lige nøjagtigt. P: Var der så andre iiii, din.. 3: Omgangskreds? P: Ja, du kunne bruge? 3: Ja altså, jeg brugte meget min mor i den periode. P: Hvad med.. 3: Men så alligevel, hun har også et job hun skal passe. 55

95 P: Jaa. 3: Ja. P: Hvad med OPT? Er det nogle du har brugt? min 3: Ja på sin vis. På sin vis. P: Har de snakket sammen med, sammen, arbejdet sammen, samarbejdet med G og sådan 3: Ikke så vidt jeg ved, nej. P: Nej. P: Det er ikke sådan der ar været en samlet indsats? 3: Nej. P: Nej okay. Så hvad, hvad hvis vi skal se frem ad til du slutter på audiologopædi uddannelsen til det der revalideringssagen, hvad er det for noget? 3: Revalideringssagen, er der hvor man går ind og ser om, om der er mulighed for at se om man kan læse på nedsat tid. Det skal man selvfølgelig gøre på studiet oss. P: Hvad 3: Revalidering går ud på at man kan få lidt flere kroner og ører, og få betalt bøger, da man ikke er i stand til at passe et arbejde ved siden af. P: Okay, så hvordan kommer du frem til at, at du sku, at du skal prøve sådan en revalideringssag? 3: Jeg havde egentlig en sjov sagsbehandler. P: Så det har ikke noget med Ung i job og uddannelse, det var ikke 3: Neej, det synes jeg egentlig ikke. P: Det var noget du selv sådan.. 3: Hehehe. Det var noget jeg selv fik sjusset mig frem til. P: Hvordan det? 3: Det var fordi der kom sådan en sjov sagsbehandler og sagde, jamen Gitte du skal da bare have revalidering og det står så klokkeklart., vi havde et møde med den sagsbehandler der, det var mig og G der var afsted der. P: Okay. 3: Og så siger hun så til mig, du skal da have revalidering. Nååår, det er ikke noget man lige får. Altså, så jeg tænkte at der måtte stikke et eller andet under der. Siden hun bare lige kan forslå det. Men det gjorde der så også, for næste gang jeg kommer op til en ny sagsbehandler, sagde hun, ja hende du har været hos har aldrig skrevet noget om revalidering. P: Nej, okay. 3: Så det synes jeg var en meget speciel oplevelse. Synes jeg godt nok. P: Så G var med til det møde der 3: Ja. P: Så du, var det dig der satte mødet i stand og spurgte om G ville med, eller hvordan forgik det? min 3: Det var egentlig fordi jeg banket lidt i bordet over for, hvad det hedder, kontanthjælpsafsnittet der, om jeg gerne ville have et møde med dem. Jeg ville meget gerne have siddet og skrevet noget sammen til dem, fordi jeg synes det var det rigtige at gøre. For så kunne jeg vise, at jeg var velvillig til det system de står for, og det var ikke fordi jeg var uvillig til at lave noget. Men altså. P: Nej. 56

96 3: jeg blev også vurderet uddannelsesparat. P: Okay, og hvem gør det, hvem står for sådan noget? 3: Det er den sagsbehandler man kommer ind til i første omgang. P: Okay. Så jeg skal lige være helt sådan sikker. 3: Ja. P: Hvordan din kontakt til G der, i den periode hvor du siger at du manglet hende lidt, hvor tit havde du været i kontakt med hende? 3: En gang om ugen. P: Okay, og 3: Max. P: Og er har i så snakket om, hvad der skulle ske nu, at hvad det var i skule arbejde hen mod. 3: Ja uden at fokuserer så meget på hvordan jeg havde det. P: Okay, og det var egentlig det du havde brug for? 3: Ja, også det. P: Ja okay, så der handlet det faktisk kun om uddannelse og job, hvor du også havde brug for der var noget mere personligt. 3: JA, det tænker jeg i hvert fald. P: Okay. Så der står også her, at du har skrevet at du skifter rehabiliteringsmedarbejder der, er det samtidig med revalideringssagen den? 3: Ja. P: Okay okay, hvordan forgår det? 3: Jamen det var lige i starten af revalideringssagen. P: Ja. 3: Det var lige i starten af februar. Så starter G med at sige, at det er så sådan at bliver nødt til at ryste posen nu. P: Okay. 3: Så du skal have ny rehabiliteringsmedarbejder nu. P: Gav hun dig en grund? 3: Så sagde hun så, at alt det der med hende kollegaer der havde sagt op og så videre. P: Okay. Og hvordan havde du der med det? 3: Jeg synes det var så lausi! P: Ja, okay. 3: Jeg synes ikke det var fair at stille nogle personer i den situation. P: Så du ville gerne havde beholdt G? 3: Jeg ville gerne have G, ja. P: Ja, okay min P: Så fik du så at vide at du fik H, at du skulle have H. 3: Ja. P: Hvordan har det så været at skifte fra G til H? 3: Jeg tænker faktisk, at det har været virkelig hårdt. Synes jeg. P: Hvordan? 3: Jamen jeg synes faktisk at jeg har det sådan lidt. Det er skide svært at stole på en person. Og vide at den person man snakker med, ikke ved hvad man har været igennem, hvad man står for og hvem man er. Det er bare endnu en kassetænkning. P: Så hvad i er i gang med at bygge, find ud af, kende lidt hinanden. 3: Bygge en relation op. 57

97 P: Har du sådan fortalt hende de ting du har været igennem? Og hvad du hvad du har prøvet i tilbuddet? 3: Jeg har ikke haft tid til det. P: Nej. I er bare gået lige på og hårdt? 3: Lige på og hårdt. P: Kiggede frem ad. 3: Vi blev kastet ud i revalideringssag, og skulle søge ind på uddannelse, og det hele på en gang. Så jeg synes at tidspunktet fandeme ikke var velvalgt. P: Nej okay. 3: Så det har virkelig været på krævet, at der skulle ske et eller andet. P: Så. 3: Ja.. P: Så jeres fokus er mere, med at kigge fremad. Dig og H på grund af den her uddannelse, at se fremad, frem for at lærer hinanden at kende? 3: Ja. P: Okay. 3: Ja det tænker jeg faktisk. P: Hvad 3: Det bærer præg af at de er stresset. P: Jaa. 3: Og presset. P: Hvordan var det så, da duuu, var de så sådan at du en dag fik at vide af G, at fra i næste uge er det H, eller hvordan forgik det? 3: JAAA, det var faktisk nogenlunde i den stil der. P: Okay. 3: Det synes jeg var rimelig hårdt og kontant. P: Ja. 3: Og jeg synes ikke man kan behandle mennesker på den måde. P: Ærgerligt. 3: Ja. P: Så hvad, hvordan går det med din, H? 3: Jeg stille mig lidt på tværs en gang imellem, for jeg synes der er nogle ting hun siger, der ikke er i orden. Vi skal også lige lære at forstå hinanden. Og tune os ind på hinanden, kan man sige. P: Ja. 3: Så. P: Okay. 3: Ja min P: Så jeg, så hvad så fremadrettet, hvad er det du skal, er du kommet ind på uddannelsen? Eller hvordan? 3: Jeg ved det ikke. P: Er der er der. 3: 30. juni. P: Okay. 3: Så. P: Ka man så, er revalideringssagen så afsluttet eller hvad? 3: Det ved jeg ikke endnu. P: Det er osse på samme 58

98 3: Det er osse oppe at køre endnu. P: Okay. 3: Hvis jeg lige tager min telefon, det er fordi at H faktisk skulle ringe nu her i dag. P: Okay. 3: Her omkring kl 12. og det har hun også gjort. P: Okay, så. 3: Jeg ved ikke lige hvad der er sket. P: Nej. Så hun skal ringe og fortælle dig hvad? Om den er gået igennem artig? 3: Ja. P: Okay. 3: Eller om vi skal op og snakke med sagsbehandler om hvad der skal ske osv. P: Ja okay. 3: Når H har prøvet at skrive til sagsbehandleren. Og der er ikke sket noget videre, hun kunne ikke få fat i hende, og. P: Okay. 3: Hun har også skrevet en mail til hende. P: Så hvordan er det hvis du fx, får afslag på revalideringen? Hvad skal der så ske? 3: Så tager jeg uddannelsen på fuldtid. P: Okay. 3: Det bliver jeg nød til. P: Det er du motiveret for? 3: Ja. P: Ja. Hva er det så under samme, hvad kalder man det, vilkår som audiolooogopædi. 3: Nej. L: Talepædagog. 3: og P: Hehe. P: Når ja det er rigtigt. Så der er nogle andre, hvordan er vilkårene der? 3: Vilkårene bliver anderledes, fordi at jeg ikke kan få handicaptillæg længere. P: Okay. 3: De vil kun give en gang eller for diagnose. P: Så det bliver hårdere eller hvad tænker du? 3: Det bliver hårdere. P: Hvordan har du tænkt dig at takle det? Har du tænkt over 3: Jeg må jo bare tage det i stiv arm altså. P: Springer ud i det. 3: Ja. P: Og såå 3: Jamen altså det kan ikke betale sig andet. Hvis det er jeg skal lade vær med at læse. Så starter min kæreste med at læse til sommer, så er der noget der hedder samlevere. P: Ja min 3: Erklæringer så i og med jeg har skrevet under på at jeg bor sammen med in kæreste, så. At jeg godt kan lide min kæreste, betyder det at jeg falder ned i indkomst. P: Okay. 3: Jeg ved så ikke om det gælder noget, når jeg har en diagnose. Men det kan ikke betale sige for mig at lade vær med at læse. P: Nej okay. Sikke et 3: Jaaa. P: Det er indviklet systemet. 59

99 3: Jaaaa. P: Ja. 3: Og i og med jeg stort set er erklæret rask, kan jeg ikke se nogen hindring for det. P: Nej. 3: Jeg skal lige have en godkendelse fra min psykiater. Så han kan sige god for det, så. P: Okay. Hvad tænker du sådan dig og H, jeres fremtidige samarbejder, har du gjort dig nogle tanker sådan om det? 3: Jeg tænker måske at det bare skal være mere professionelt. Altså hvis der virkelig er noget der går mig på, så, så må hun jo prøve at prikke til mig. P: Går dig på, hvad mere du, altså psykisk eller? 3: Ja psykisk eller fysisk, eller hvis der er noget der er psykisk belastende for mig. P: Ja, så når du siger professionelt, handler det om uddannelsen, eller mere sådan praktisk? 3: Jaaa. P: Ja okay. 3: Jeg tænker jeg faktisk. P: Og hvad, hvad så med det rent psykiske ting, er der så andre du kan? 3: Ja, jeg vil stadig være tilknyttet ikke OPT men OBT. P: Ja, okay. Og der er der nogen. 3: Pga. der er, eller ellers kan vi ikke få lægeerklæringer og sådan noget. Så hvis der er noget der går skævt. P: Er det så sådan at man har en rehabiliteringsmedarbejder, eller hvad kalder man det, en man sådan kan snakke med? 3: Ja det er der, men den person vil man ikke se så ofte, som man gør i OPT. Men min klage går også lidt på, at sidste jeg var på uddannelse der, så var det enten G eller så var det P jeg skulle se i den uge. De var sådan meget obs på at holde en ring om mig, hehe. Og jeg blev sådan lidt, ej nu holder i op, jeg er et voksen menneske, lad mig nu bare være. Lad mig læse og gøre det jeg gerne vil. Selvom, så jeg kunne fokuserer 100% på uddannelsen min P: Når du siger, de lavet sådan en ring. 3: Ja. P: Er det sådan beskyttende eller? 3: En beskyttende ring, ja. P: Ja okay. G; Bliver pakket ind i vat, artigt ik. P: Okay. 3: Det er også meget fornuftigt at gøre det, men jeg synes bare det var ved, det er jo også lidt irriterende. P: Okay. Ja. Så ja det der skal ske er at i venter på, at, dig og H at revalideringssagen den, den, den bliver afsluttet. Okay. 3: Ja, der er en hård ventetid P: Så du starter på uddannelse, så det er bare om det er på fuldtid eller om det er. 3: På deltid. P: Fuldtid eller deltid, ja okay. Jeps, ja. Jeg kigger lige her, om der er noget jeg skal havde spurgt om. Ja du tager bare. Jeg tænker sådan lidt, det kan godt være at det er sådan svært at sige. Det lyder til for mig, at starten af for og så.. 3: Negativt. 60

100 P: Så er det blevet negativt? 3: Ja. P: Så hvis du så kigge på hele forløbet, selvom det er delt lidt op, hvad, hvad er dit overordnet 3: Mit overordnet tilgang til det er? P: Ja. 3: Ja. Jeg synes egentlig, i bund og grund har det været godt for mig. Men jeg har det sådan lidt, det kan godt være i så forventer at jeg så skal kunne mere og mere og mere. Men dette kunne godt være man havde brug for noget ekstra booste, til stadigvæk at holde sig kørende. P: Ja. 3: Til at vedligeholde, og det burde jeg jo egentlig godt nok selv kunne klare, men jeg er stadigvæk sårbar, og det betyder ikke at man bare kan sige du er rak, hej hej ud af døren min P: Nej. Så et ekstra booste, er det i form af samtaler eller? 3: Ja. P: Ugentligt eller hvad tænker du? 3: Eller hver anden uge eller sådan noget. P: Og det har der ikke været? 3: Det har der ikke været der nej. P: Okay. Så er det telefonisk kontakt du har haft? 3: Ja. P: Ja okay. 3: Ja det har det været. Og det kommer det også til at være fremover. P: Ja. 3: H har ikke den funktion, at kunne tage hjem til mig på samme måde som G kunne. P: Nej. Er det noget i har snakket om, er det noget du har ydret din mening om, at du egentlig er det du har brug for? Eller hvordan? 3: Næ. P: Nej. 3: Jeg synes heller ikke det er fedt at have en rendende altså. Så det er både den der med, jeg har sgu lidt brug for det artigt, men jeg synes også det er irriterende at de kommer nogle gange. P: Så det er sådan lidt både og. 3: Ja. P: Okay. 3: Ja det er det. P: Ja. Ja, jeg tænker lidt, nu har jeg skrevet sådan her: Når du stopper i Ung i job og uddannelsen, hvor tænker du at du er i forhold til dine mål? Det er sådan meget. 3: I forhold til mine mål, hehe. Det ved jeg ikke, jeg ved ikke hvor lang tid jeg kan blive i ung rehabilitering, job og uddannelse. Altså foreløbigt vil det tage 7 år at tage uddannelse, så 7 år P: Ja. 3: Så er jeg jo for gammel til at være i ung rehabilitering job og uddannelse. P: Ja. 3: Man må kun være 35. så jeg ved det sgu ikke rigtig. P: Dine mål li, din mål lige nu som det, det er lige nu, det er at tage dansk. 3: Ja. 61

101 P: Ja. Og når du så siger 7 år, er det så kandidat også ikke os? 3: Nej. Det er på deltid. P: Det er så fordi, ja selvfølgelig, på den måde. 3: Ja. P: Er det så, er det så bacheloren? 3: det er bacheloren ja. P: Ja. Okay min 3: 3,5 år x 2. P: Ja, okay. Ja selvfølgelig, det er lige det der med at regne. Jeg tror jeg har fået, ja jeg tænkte lige. Det er fordi vi har skrevet, det er fordi vi gerne vil vide sådan lidt om, hor Ung i job og uddannelse, sådan har påvirket din hverdag, omgivelser, social relation? 3: Jamen altså, på sin måde har det hjulpet rigtig meget at have G inde over, men jeg synes bare ikke at det har hjulpet så meget at have H inden over. Det er nok fordi vi ikke kender hinanden så godt endnu. P: Hvad er der G har, har? 3: Jamen G er god at gå ind og være i mødekommende og gi krammere og knussere og sådan noget. Det er H ikke så meget for at gøre, så det er ikke så meget de sociale relationer, som H går ind og bygger op om. P: Nej. Okay, hvad gør H så, hvis der er en, jeg tænker lidt, hvis du skal sige noget positivt om H er der noget? 3: Jamen hun er rigtig sød, det er hun, og hun prøver virkelig at gøre sit bedste. Jeg ved ikke om jeg må sige det her. Men jeg føler bare lidt, at hun kan være lit blondiedum en gang imellem. Hehe. Hun forstår ikke rigtigt, og hun kender mig ikke rigtigt, og så bliver svært altså. P: Ja. Så det er rigtig vigtig for dig at man egentlig, altså man får, at i får bygget en relation op. 3: Ja. Det er meget vigtigt. P: Ja. For at et kan lykkes at i skal 3: Ja. P: At du kan nå dine mål. Jeps. 3: Så jeg føler at der er en der støtter mig, sådan i baggrunden, men uden at være det. P: Ja. 3: Men bare det man lige kan ringe og sige, hey det gik sgu ikke så godt sidste gang, har du lige 5 min til lige at vende det her. P: Ja. Nu kom jeg lige til at tænke på de der, er du blevet introduceret til de der FITskemaer. 3: Ja. P: Har du lavet det både med G og med H? 3: Ja, ikke med H. P: Ja okay. Fordi det tænkte jeg også om det ville, vise H måske at du ikke lige synes det kørte min 3: Ja. P: Hvordan synes du det var i forhold til G? 3: Jeg synes det irriterende, og jeg følte bare det var det samme og det samme og det samme. 62

102 P: Så det giver ikke mening for dig at lave de der FITskemaer. 3: Ikke længere. Jeg kan jo godt se hvordan jeg har det. P: Ja. Er der noget du tænker, du mangler at fortælle, når du kigger på tidslinjen og når du tænker på de andre ting jeg har spurgt om. Generelt om Ung i job og uddannelse? 3: Altså det der er sket, imens jeg har været i Ung rehabilitering i job og uddannelse det er faktisk, at jeg er trappet ud af antidepressiv, jeg har droppet bostøtte og så skal jeg muligvis trappe ud af min grundmedicin også, hvis jeg kommer godt i gang på uddannelse. P: Ja. 3: Det jeg så ikke lige ved, er om det kun skyldes Ung rehabilitering i job og uddannelse. Det ved jeg jo ikke, det er kun noget der kan gisnes om. P: Okay. Men du har en ide om det? 3: Jeg har en ide om det. P: Og det er at? 3: At uden jeg sådan er kommet mig sådan fuldstændig. P: Og at G måske har en har en rolle i det? 3: Ja det tænker jeg. P: Og er det det du sagde før med at hun tror på én? 3: Ja det tænker jeg. P: Den der positiv. 3: Hun tror på én i stedet for når man ikke selv gør det. Når man bliver trumlet ned af alle andre, der siger, du kan jo ikke noget. P: Okay, jeps. Har du noget du tænker lige? L: nej det kom ind på her til sidst. P: Okay L: Så nej det har jeg ikke. P: Super, fedt 63

103 Bilag 12 Interview 4 Interview 4 4: Interviewperson 4 L: Lindie P: Pernille 0-2 min L: Til at starte med har vi tavshedspligt, og du bliver anonymiseret i vores opgave, og vi forventer ca at det max tager 1 times tid. Så er det vores bachelor projekt, vi skriver ud af en evaluering, som Rehabilitering Ung i job og uddannelse er interesseret i at høre de unges mening og oplevelse af tilbuddet. På den baggrund har vi en problemformulering: Hvilke oplevelser og erfaringer får de unge med sig i rehabiliteringsforløbet i Rehabilitering Ung i job og uddannelse. 4: Okay. L: Lige til at starte med, har jeg nogle formelle spørgsmål. Hvor gammel er det du er? 4: Jeg er 19. L: 19 ja, og hvor længe har du været i Ung job og uddannelse? 4: Altså der er aktivitetstilbud og det her. L: Ja. 4: Og det er det jeg har prøvet, og det er fra 2012 og til nu. L: Ja. Er du tilknyttet andre tilbud i Psyko.. social psykiatrien? 4: Nej, altså, nej nej det er jeg ikke. L: Nej det er bare okay. Så kunne jeg godt tænke mig, hvis du fortæller om din fine tidslinje, engang. 4: Jeg var lidt i tvivl om hvad i gerne ville have. Så jeg har skrevet sådan lidt af det hele. L: Ja. 4: Den er her, den her er fra aktivitetstilbud og den her er for det jeg ikke kan huske hvad det hedder. L: Rehabilitering Ung i job og uddannelse. 4: Ja, uddannelse. Og det var jeg fra 2012 til ja august 2013, hvor jeg starter på HF. I den tid, startet jeg med at tage en taxa til aktivitetstilbud. Og jeg hvad hedder det, jeg starter der lige efter jeg havde afslutte mit psykiatri forløb, og jeg havde brug for en masse støtte. Det som det i sær har hjulpet mig med, er finanser og få struktur på mit liv. 2-4 min 4: Sådan med skema, fx over hvad jeg skulle lave i weekenden og sådan. Det var meget vigtigt for mig på det tidspunkt. Så har jeg prøvet noget forskelligt via dem. Jeg har prøvet VUC i en mrd, så har jeg været i genbrugsbutik. Sådan en, det er for folk i psykiatrien. Og så var jeg på noget der hed, det ligger i XX, jeg kan ikke lige huske hvad det hedder officielt. Men det er sådan noget, osse for psykiske sårbare, ja sådan noget hvor man kan komme i gang med dansk og matematik igen. P: Lilleskolen, er det det? 4: Nej der er to, for Lileskolen den ligger sådan lidt uden for Odense, gør den ikke? Det ved jeg ikke. Men XX, det ligger i XX, så. Ja så det var bare sådan en måde, at få en langsom start for mig, og det var rigtig. Jeg ikke hvordan jeg ellers skulle havde 64

104 fået sådan en ja, løbebane til at komme af sted. Og nu er jeg så i det der hedder, hvad var det nu det hedder? L: Ung i job og uddannelse. 4: Hehe, ja lige præcis. Og det er her jeg er startet på HF, det går ret godt, men i starten gik det ikke så godt. Jeg var meget i tvivl om hvad jeg sku, og hvordan mine klassekammerater var og det var meget hårdt for mig at være samme med så mange mennesker på en gang, sådan i det tidsrum. Og så har jeg C som støtteperson. Han har hjulpet mig meget med struktur igen, og lektier og sådan noget. Jeg synes det var meget svært at få styr på hvornår jeg skulle lave det og sådan noget, og hvor meget tid jeg skulle sætte af til det, det kunne jeg ikke rigtig finde ud af. Så har han hjulpet mig sådan med at finde kontakter til andre, fx jeg skulle skrive en større opgave, hvilket jeg ikke har prøvet før på den måde. Så hjalp han mig med at finde en der kunne hjælpe mig med det, jeg tror ikke en gang hun var uddannet. Jeg tror bare hun har været på universitetet, så kan de hende, og så kunne hun lige snakke med mig om, hvordan man kunne strukturer sådan noget. 4-6 min 4: Vi mødes 2 gange om mrd i starten, men nu mødes vi mere, sådan når jeg har brug for det, hvilket ikke er så tit længere. Jeg ved ikke om i har noget specifikt i gerne vil vide noget om. L: Du startet i august 2013 i Ung i job og uddannelse. 4: Ja. L: Hvordan kom det i stand med at du startet på HF, var du til møde sammen med C eller var det dig selv det tog interaktiv til det eller? 4: Jeg tror jeg havde prøvet rigtig meget af på det tidspunkt, med alt mugligt ting, for jeg ville så gerne have noget mere uddannelse. Det var meget svært for mig at finde ud af det, jeg har gået på fagskolen før, hvor det var sådan okay, men jeg havde ikke løst til at komme tilbage til. L: Det er HF? 4: Ja det er på fagskolen for resten, bare lige så i ikke tror jeg taler om noget andet. Ja hvordan var det, jeg kan ikke en gang huske hvem det var. Jeg tror bare C sådan at jeg bare skulle prøve det, og at jeg bare skulle snakke med dem, før jeg sagde helt nej. Så tog vi der ind og snakket ed socialrådgiveren som er der inde, eller uddannelsesrådgiveren eller hvad det nu er. Så tænkte jeg det lød godt, og så var det det. Så det var sådan aktivitetstilbud der skubbet mig, selvom jeg selv havde ideen i min hjerne, eller hvad man nu kan sige. L: Ja. Ud over du gerne vil gå i skole, hvad var baggrund for du gerne ville læse? Vil du gerne læse videre eller vil du i job eller? 4: Jeg vil jo altså bare, ja det er måske lidt flydende, men jeg vil gerne noget kreativt, og den HF jeg har, jeg tager, det er en design HF. Så den er rette mod noget videre til folk som gerne vil noget kreativt eller design, eller noget komme ind på kunst akademiet eller et eller andet, så det er derfor jeg tager den. 6-8 min 4: Det koster en del penge, men det er det værd, og jeg møder også nogle folk som har samme interesse som jeg. Hvilket gør det meget nemmere for mig at være social, sådan har alle mennesker det vel på den måde. Så det var også en stor det af det, også fordi jeg følte mig komfortable med at lave noget jeg allerede kendte. Det var også meget rat, at det var et sted jeg kendte i forvejen, som jeg skulle hen på. Ja så, som hvor jeg kendte omgivelserne, hvor jeg skulle gå hen, hvis jeg nu 65

105 havde lyst til at være lidt alene, så kunne jeg lige finde et sted fordi jeg kendte skolen i forvejen. L: Ja. 4: Ja. L: Hjælper C dig stadigvæk med at skabe struktur i din hverdag eller hvordan bruger du ham nu? 4: Det er mere sådan at overskue det jeg skal sådan. Hvis der er en uge hvor jeg føler at det er meget sådan, presse med hvad jeg skal, det er måske lidt struktur også. At, at han så kan hjælpe mig med at skrive ned, hvad skal jeg og hvor skal jeg det, og lave liste og sådan noget. Fordi det kan hurtigt blive et stort rod, så ja, det er nok det han hjælper mig med. Ja det er nok stadig struktur han hjælper mig med, hvis der ikke er struktur så går det galt, hehe. Så ja. L: Inden du startet i Ung og job og uddannelse, hvad havde du af forventninger og ønsker? 4: Gælder det her også aktivitetstilbud? L: Nej, før du startet her. 4: Okay. Hvad jeg havde af forventninger. Altså jeg kendte jo C i forvejen, han er jo også ude på aktivitetstilbud. Så jeg havde den forventning at det ville være trygt min 4: Eller så, ja og. Ja hvad havde jeg af forventninger. Der var nok, jeg havde nok den forventning at jeg altid havde nogen at ringe til, på eller hvordan det kunne være, og at, at. Jeg ved ikke, jeg havde også en forventning om at det ville være meget rodet faktisk. Det lød meget flydende, vi kan mødes hvor du vil, hvornår du vil og sådan. Og vi kan gøre hvad du vil artigt, nærmest. Jeg synes det var et meget mærkeligt koncept, jeg tror ikke rigtigt jeg forstod hvad vi sku før vi gik i gang. Så ja. L: Hvordan er det så nu? 4: Det er meget som sagt trygt. Jeg kan bare skrive til C, hey kan vi mødes i næste uge, for jeg har noget at snakke om. Så siger han ja, nej eller du ved. Så finder vi ud af noget, og det er sådan med trygt og det er faktisk ikke så forvirrende. Det er et flydende koncept, men når man er inden i det kan man godt sådan forstå at man bare kan skrive. Det er egentlig det konceptet er, at man bare kan skrive noget gøre noget. Ja, ja. L: Jeg skal lige læse her en gang for at finde ud af hvor langt jeg er. 4: Hehe, det er i orden. L: de relationer du har, din hverdag og dine omgivelser er de blevet påvirket af at du er startet i det her forløb Ung i job og uddannelse? 4: Altså om de har, om de siger noget til det eller? L: Nej, påvirker det negativt eller positivt dine omgivelser og din sociale relation de ting du får med dig fra forløbet min 4: Nåår, altså sådan, det er godt det er derfor jeg bliver ved med at være her, fordi jeg synes det er godt, fx tror jeg ikke jeg ville havde afleveret den her opgave her, den der større opgave jeg fik hjælp til, hvis jeg ikke havde haft den hjælp, fordi at, ja, ja så ville jeg ikke havde gået videre i HF, fordi det er sådan en endelig opgave. Ja. Jeg var så optaget af at det skulle være perfekt, at jeg ikke havde lyst til at aflevere den. Og så den her person som nu hjalp mig, var meget sådan god til at sige, at man bare skulle struturer det, at man ikke skulle, jaa. Så det har nok påvirket mig på den måde at 66

106 jeg er mere selvsikker i det jeg laver. Så har jeg altid en at falde tilbage på, så spørger jeg bare C, hvad skal jeg gøre og hvad kan gøre med mit forløb her. Så det er nok at jeg føler mig mere selvsikker og at jeg har større tiltro til andre mennesker og til at det er okay jeg bare er den jeg er. Hehe, ja. L: Ja. Jeg bliver lige nødt til at krydstjekke undervejs her. Det er fordi C er der som back-up hvis du har brug for ham? Okay. Har det at du er startet i Ung i job og uddannelse påvirket det at du er på aktivitetstilbud. Er du stadig på aktivitetstilbud? 4: Nej det er jeg ikke. L: Nej det er jeg ikke. Så er det lidt svært at påvirke det, hehe. 4: Hehe. Ja det er det, men jeg har tænkt på at tage der ud i sommerferien. Så ja, men jeg ved jo ikke hvordan det påvirker det før jeg har prøvet det min L: Det er jo lige det. Hvilke erfaringer har det her forløb givet dig, eller oplevelser har det givet dig ud over du føler dig mere selvsikker? 4: Altså sådan konkrete ting jeg har lært? Eller bare sådan? L: Det er op til dig. 4: Det bestemmer jeg, okay. Det skal jeg lige tænke lidt over. L: Ja. 4: Altså vi snakker kun det her? L: Ja. 4: På det her korte forløb stadigvæk? L: Ja. 4: Erfaring og oplevelser. Så skulle det måske være så skal det måske være noget med noget, at jeg er god nok, at jeg ikke behøver at være perfektionistisk, jeg arbejdet på sådan nogle mantraer jeg skulle sige, eller ikke skal sige, men jeg tænker. Et af dem er: hvis det er okay, er det godt nok. Det er sådan en i ved, bare det er acceptabelt så kan det godt, så kan du godt aflever eller bruge det. Så det er okay min 4: Det har været meget behjælpeligt, det er også sådan noget der viser man har magten i sit eget liv til at bestemme, det der med hvad man har lyst til at tænke og hvad man har lyst til at gøre. Ja det tror jeg har været vigtigt. Ja, jeg ved ikke helt. Er det okay? L: Ja, det er dine oplevelser og dine erfaringer, så det er kun dig der har svaret. 4: Okay. Så måske også noget med tålmodighed, fordi det var sådan en langsom start. Da jeg startet på HF der var det bang, så er man i gang og så er alting godt, men sådan er det jo ikke altid. Jeg havde lige brug for at vende det med nogen, som man har tillid til kan hjælpe en, eller lytte i hvert fald. L: Så er det rigtigt forstået, at når jeg høre eller når jeg forstår, at det der gør forskellen er det er at der er en der er der? 4: Ja helt klart, altså ja, ja det der det. Altså jeg kan jo også spørger ham om sådan noget som finanser, som ikke er noget der har med psykiatri at gøre, men det er bare sådan noget, som gør mig tryg at vide, at jeg kan spørger om de her ting. Ja tryghed og ja ja tryghed. L: Hvad betyder den her tryghed for dig? 4: Det betyder jeg bliver mere modig, og klare til at gøre de ting at jeg har lyst til. Jeg har planlagt rejser i sommerferien og alt sådan noget, fordi jeg føler at jeg altid kan spørger om hjælp og jeg kan altid få vejledning med forskellige ting, hos ham. Det 67

107 gør lige som eg får lyst til at gøre noget mere og at jeg får lyst til at prøve nogle ting af som jeg ellers ikke turde at gøre ellers min L: Ja. Har du, har du noget du tænker jeg ikke har fået spurgt ind til, for jeg synes der er kommet en masse gode ting, men synes du der er noget jeg ikke har fået spurgt ind til, eller noget du sidder og gerne vi dele? 4: Nej altså, jo ja altså, der er bare lige kort her, hvor jeg har skrevet her, hvor jeg har talt med min mor hvad hun synes jeg havde fået ud af det, og hvad hun havde fået ud af det. Hun siger at hun føler at han også støtter hende, uden at de nogensinde har snakket sammen sådan rigtig. De har selvfølgelig sagt goddag og sådan noget, men ja at han også støtter hende, og giver hende tryghed til at lade mig gøre forskellige ting og udforske forskellige ting. For jeg har altid ham og jeg har altid Rømervejs, jeg kan tage ud til hvis jeg har behov for en pause eller et pusterum. Så jeg mine forældre synes også at det er veldigt. Hehe. L: Hvad betyder det for dig, at dine forældre har de følelser? 4: Ja hvad gør det. Det gir mig også sådan tillid til dem, fordi så tænker jeg at de ved jeg har et sted hvor jeg ved jeg kan gå hen. Så har jeg det bedre med at have de her følelser og de her tanker som jeg har nogle gang. Så, det ved jeg ikke, jeg får det til nogle gange at, så kan jeg bedre accepterer at jeg nogle gange har det svært. I ved, så ved jeg at så kan min mor tænke så kan vi måske ring til C eller aktivitetstilbud eller et andet sted hen hvor vi kan få hjælp til det her. Så det gør mig mere åben. L: Har du noget du gerne ville spørger om Pernille? min P: Ja, der var lige noget jeg skrev ned, hvor jeg lige tænkte lidt, i forhold til HF, går du på første år? 4: Ja. P: Så tænker jeg, tænker du at du var startet på HF, hvis du ikke havde haft C eller Rømersvej eller? 4: Nej, overhoved ikke. Der ville jeg slet ikke, det ville jeg aldrig havde gjort, eller det er ikke rigtigt. Jeg gjorde det før psy, der startet jeg på en HF og jeg har også gået på gymnasiet, men efter det tror jeg slet ikke. Jeg havde en meget dårlig oplevelse med HF før. Så det ville jeg slet ikke turde, sådan at mande mig op, eller hvad man nu skal sige. Hehe. Sååå. Også fordi jeg slet ikke kan forstille mig hvad der så ville have været sket, det, jeg havde måske bare siddet hjemme ved mig selv. I min seng indtil nu. P: Hvor lang tid tager sådan en HF så når du siger det har noget med kunst at gøre. 4: Ja det tager 3 år. P: Ja. 4: Det er også trygt for mig på den måde at der kun er tre fag om året. Så der er ikke så meget hurlumhej min P: Nej. Er det så noget dig og C har snakket om, at han så er en del af alle de tre år, eller er det noget i har snakket om? 4: Nej slet ikke. Jeg har selv lidt tænkt på at jeg har ikke lige så meget brug for ham læn.. nu, som tror jeg godt kan trække på nogle andre end ham, måske når vi kommer til andet eller tredje år, som jo er snart. Men der er også noget med jeg har tænkt på at 68

108 flytte ud, selvfølgelig ud i en lejlighed for mig selv. Det er nok noget jeg har brug for rimelig meget hjælp til, eller i hvert fald støtte til at find hjælp til det. Så jeg tænker det kommer an på hvad der sker selvfølgelig. Men ja, men det er altid rart at have nogle, selvom det ikke altid ses i 3 mrd eller sådan noget, hvor alt går helt fjong. Så kan det jo godt være en hel mdr. hvor jeg går helt ned. Fx når der kommer en opgave eller flytning eller sådan noget. Så ja, så jeg håber jeg ka sådan beholde ham. Eller beholde ham, mere sådan have ham ved siden af, til støtte, selvom jeg måske ikke har brug for ham konstant eller hele tiden. Eller noget. P: Så var der lige noget, har du været med i mit liv min historie? 4: Det et kursus? P: Ja. 4: Ja, det har jeg. P: Okay, det var fordi jeg kan ikke lige huske det, men G skrev, jeg kan ikke lige finde ud af om det kun er folk der er med i Ung i job og uddannelse der kan komme på det eller. L: Nej det kan Rømersvej også, der har i hvert fald været et opslag. 4: Jeg var det da jeg var på Rømersvej sååå. P: Ja, okay. Ja det var det hele. Jamen jeg tror det var det. 4: Okay. L: Du er så godt til at fortælle. 4: Hehe. Der er ellers kun gået en halv time. L: Ja. Har du noget du vil tilføje? 4: Nej. 69

109 Bilag 13 Interview 5 Interview 5 5: 5. Interviewperson F: Frederikke P: Pernille 0-3 min F: Nå men jeg vil starte med at sige tak fordi du vil deltage. 5: Ja. F: Vi er jo i gang med at skrive et bachelorprojekt på ergoterapeutuddannelsen, hvor vi skal være med til en del af Ung i Job og Uddannelses evaluering. 5: Ja. F: Det har jo her de sidste 3 år. Vores problemformulering, bare lige for at informere, i projektet hedder Hvilke oplevelser og erfaringer får de unge med sig i rehabiliteringsforløbet i Ung i Job og Uddannelse?. Og så vil vi selvfølgelig bare sige at vi har tavshedspligt 5: Ja. F:..og dit navn kommer ikke til at stå i opgaven. 5: Nej. F: Og som du kan se, så optager vi samtalen og den vil selvfølgelig blive slettet når vi aflevere opgaven. Og vi regner med at interviewet vil komme til at tage max én times tid. 5: Ja. Okay. Så her til at starte med så vil jeg lige høre, spørge om nogle formelle ting. 5: Ja. F: Hvor gammel er du? 5: Jeg er 25, ja 25. F: 25, ja. Hvor længe har du været i Ung i Job og Uddannelse? 5: Jeg er stoppet igen. 5: Men hvad var jeg der i, jeg var der to gange. Den en gang var jeg der i lidt over ét år og så var jeg der i lidt over et halvt år. Hvor lang tid siden er det at du stoppede? 5: Det var 2 måneder siden, tror jeg. F: 2 måneder? 5: Ja. F: Hvem var du tilknyttet til at medarbejdere da du var der? 5: Først var jeg tilknyttet G, og så var jeg tilknyttet B. Er du tilknyttet nogle andre sociale psykiatriske tilbud her i Odense Kommune? 5: Nu skal jeg lige tænke mig om, det tror jeg ikke. Ikke i social psykiatrien, tror jeg. Jeg er i noget som hedder Åbent Sind. 5: Jeg ved ikke om det er social psykiatrien? F: Uhhh? P: Jeg tror det er en organisation. B: Jo. P: Er det ikke det? B: Ja. 70

110 P: Ja. F: Det er helt i orden. Nåh men, så kunne jeg se at du havde sådan en tidslinje B: Ja. 3-6 min F: Vil du ikke fortælle mig lidt om den? 5: Jo. Så skal jeg lige se, der. Altså jeg startede i de der 3-6 måneder der gik med at finde ud af hvor jeg kunne tænke mig at arbejde eller hvad jeg kunne tænke mig, altså uddannelse eller arbejde og hvad det skulle være. 5: Og så efter, ja, og så efter, jeg tror der gik et halvt års tid eller sådan noget, men jeg er lidt i tvivl, så kom jeg ud i praktik og der var jeg en enkelt dag, fordi så fik jeg nogle tilbagefald fordi, det ved jeg ikke lige hvorfor jeg ikke kunne. Men så synes jeg ikke at det var så rart at være der. 5: Men jeg vil stadig ønske at jeg havde prøvet lidt mere, altså i lidt længere tid, for at se om det ville blive bedre. Og så snakkede jeg med G i et i par måneder om, hvad hedder det, for om der var noget jeg kunne gøre for at starte igen, om der var noget andet jeg skulle, eller hvordan det nu var. Og så startede jeg på praktik 2 efter et par måneder. 5: Det var så det jeg skulle lave så. Det var det første forløb. Og så nummer to, der var det egentlig bare, der havde vi en masse samtaler om hvad det var jeg kunne tænke mig og så hvordan, om jeg var klar. F: Og andet forløb, det var med B? 5: Ja. F: Ja, okay. 5: Og det synes jeg ikke jeg var alligevel, selvom jeg troede at jeg var. 5: Da det kom lidt tættere på, og der blev snakket om konkrete ting der følte jeg ikke lige at jeg var klar alligevel. Så for lang tid varede andet forløb cirka? 5: Cirka et halvt år, tror jeg. Var du der, kom du der i nogle praktikker? 5: Nej. F: Nej, det var udelukkede samtaler med B? 5: Ja. Men lige for at vende tilbage til den, det første forløb, du havde, hvor det var G der var din rehabiliteringsmedarbejder 5: Ja. F: Hvordan følte du sådan at kontakten var, da du startede i Ung i Job og Uddannelse? Altså var det sådan så hun henvendte sig til dig når I skulle have møder, eller hvordan foregik jeres møder, kan du huske det? 5: Nu skal jeg lige tænke mig om, det er noget tid siden. F: Hæhæ. 5: Hvordan foregik det? Det var altså vi havde jo sådan, vi lavede generelt set en aftale fra gang til gang. 5: Altså sådan så at vi aftalte når vi afsluttede en samtale så aftalte vi en ny tid. 71

111 5: Så snakkede vi i en times tid eller sådan noget, tror jeg. F: Hvor ofte havde I de møder? 5: Til at starte med var det en gang om ugen, og så var det hver anden uge til sidst tror jeg, og så en gang om måneden til allersidst. Hvad var der på dagsordenen til de møder? Var det noget G fandt på, eller var det noget som du også bidrog til hvad I skulle snakke om? 5: Det var lidt begge dele. Følte du at der blev lyttet til dine behov og ønsker? 5: Ja, det gjorde jeg. Hvordan så da du kom i den første praktik ude ved Eventyr Golf 5: Ja. F: Hvordan fandt I ud af at det skulle være der? 5: Jeg har en interesse i golf, og så tænkte jeg at det kunne været sjovt at prøve at se om hvordan det er at være sådan et sted min Så det var din idé? 5: Ja. Hvordan fik i så kontakt med dem derude? 5: Det var G der gjorde det. 5: Og så kom jeg til et møde derhenne, og så startede jeg i praktik. F: Så du var med til det møde hvor I skulle gennemgå at du skulle starte? 5: Ja. F: Hvordan sådan efter, du fortalte at du var der én dag? 5: Ja. F: Hvordan blev det afsluttet igen? 5: Det var G der ringede derud, og sagde at jeg ikke havde det så godt. F: Okay, så der tog hun ligesom over og var kontantperson? 5: Ja, og så sagde de at hvis jeg havde det bedre, så måtte jeg godt komme tilbage, hvis jeg ville det. 5: Så det var godt nok. Hvordan så efterfølgende, så fortsatte I med jeres samtaler? 5: Ja. F: Ugentligt? 5: Jaaa-arh, hver anden uge tror jeg. F: Hver anden uge? 5: Ja. F: Snakkede I der om hvad du ellers godt kunne tænke dig, eller hvordan? 5: Ja. Sådan lidt. Det var sådan mere omkring hvordan jeg kunne blive klar, ja det tror jeg, til efter. 5: Til de par måneder der. F: Og så var der, der var kun én praktik, ikke også da? 5: Jo. F: I det første forløb? 5: Ja. 72

112 F: Gjorde du dig nogle tanker om hvad du ellers godt kunne tænke dig, da du var i det første forløb? 5: Ja. F: Ja, var det noget du snakkede med G om? 5: Ja, det var det. Jeg overvejede lidt om jeg kunne tænke mig noget IT-uddannelse, af en eller anden slags. Men jeg har meget skoleskræk så det Men det snakkede du med G om, at du havde det sådan, og at du havde en interesse? 5: Ja. Jeg snakkede også med B om det. F: Hvad siger du? 5: Jeg snakkede også med B om det på mit andet forløb. Men hvordan så, hvor lang tid gik der mellem det første forløb med Gerda som rehabiliteringsmedarbejder, og det andet forløb med B som rehabiliteringsmedarbejder? 5: Jeg tror der gik halv andet år, eller sådan noget. Lidt over halv andet år. F: Hvordan med afslutningen fra G i det forløb, hvordan var den? 5: Det var sådan, ja, det ved jeg ikke, det var sådan. Hvordan var den, nu skal jeg lige tænke mig om. Jeg blev sendt over i udsigten, og så Eller hun snakkede om at jeg kunne prøve det, og se om det var noget for mig. 5: Det var det så ikke. Fordi, men så i mens jeg var der så sagde hun at jeg bare kunne kontakte hende, hvis jeg havde lyst til at starte op igen, og så sluttede det sådan. Følte du at der sådan blev lyttet til, at altså, havde du brug for at være blevet i Ung i Job og Uddannelse på det tidspunkt? 5: Nej det tror jeg ikke. Fordi der var, jeg tror bare jeg skulle bruge noget tid, og arbejde med min sygdom og sådan noget. Så det var egentlig okay at 5: Ja. F: forløbet blev afsluttet dér, som det gjorde? 5: Ja. F: Og du føler også at du var en del af at det skulle slutte der som det det gjorde? 5: Ja. Helt i orden. Hvordan så da du skulle starte op sammen med B igen? Hvordan blev den kontakt taget? 5: Jeg kontaktede mig støttecenter og ja, så fik jeg dem til at arrangere sådan et møde til at starte op. Så min Hvordan var det så at få B som rehabiliteringsmedarbejder, når du havde være vant til at have G? 5: Det var fint nok. Det var nogle nye øjne på det. Var det nogle bedre øjne eller nogle andre øjne eller hvordan? 5: Jeg ved ikke om de var bedre, de var i hvert fald anderledes. Så han havde et andet syn på det, synes jeg. Det var F: Vil du beskrive, sådan hvordan du mener? Hæhæ. 5: Altså sådan. Hvordan skal man forklare det, han Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, altså sådan.. F: Men der havde I også samtaler? 5: Ja. 73

113 F: En gang om ugen? 5: Ja. F: Og der føler du også at du blev hørt på samme møde som hos G? 5: Ja. F: Ja, okay. Hvad snakker I så om? Du nævnte at du også havde fortalt ham om din interesse for internet og computer og... 5: Ja. Vi snakkede om hvad jeg godt kunne tænke mig, og da det så kom tættere på om jeg sådan var klar og sådan. 5: Ja, det var jeg så ikke alligevel. F: Nåede I at få nogle kontakter med nogle, eller var det udelukkende samtaler hvor I snakkede? 5: Nej, kun måske, men så blev det så ikke til noget alligevel. F: Og det forløb, var lang tid var det at det tog? 5: Jeg tror at det tog et halvt år cirka, så vidt jeg husker. 6-7 måneder tror jeg. F: 6-7 måneder. Og hvordan så da du stoppede i det, det må så være et par måneder siden, hvordan blev det afsluttet, det forløb? 5: Ja. Vi snakkede lidt om det til sidst, og så blev vi enige om at stoppe det. Og at jeg så kunne kontakte dem, hvis jeg blev klar. F: Så der føler du også at du var en del af det? 5: Ja, det føler jeg. F: Jeg kigger lige i mine papirer for at.. 5: Ja. F: Orientere mig. Hvad tror du der var med til at gøre at du ikke kom ud i praktik eller uddannelse efterfølgende? Efter de her samtaler. 5: Det ved jeg ikke. Jeg følte bare sådan inde i mig selv, sådan at jeg ikke rigtig var klar. F: Så du følte ikke at det var samarbejdet med Ung i Job og Uddannelse som havde indflydelse på det? 5: Nej, det synes jeg ikke. Da du startede i Ung i Job og Uddannelse, nu er du selvfølgelig startet to gange, men har du da fået det ud af det som du håbede du ville få ud af det? 5: Altså inden startede? F: Ja, altså hvad hedder det, de mål og forventninger du havde da du startede i Ung i Job og Uddannelse, er de blevet opfyldt nu da du har afsluttet det? 5: Ja, altså ikke første gang. Men anden gang gjorde det. F: Ja, vil du ikke fortælle mig lidt om det? 5: Første gang der tænkte jeg at jeg godt kunne tænke mig et job eller en uddannelse eller sådan noget. Det var så ikke lige muligt da jeg startede, men efter tænkte jeg var det godt at få tjekket om jeg var klar til det. Så første gang der fik du ikke opfyldt det, men anden gang gik du egentlig ud med en følelse af at du fik opfyldt det som du kom efter? 5: Ja. Altså det var bare på grund af min egen indstilling. F: Ja, selvfølgelig. Det er jo selvfølgelig også forskellige mål fra gang til gang. 5: Ja lige præcis. Altså hvis jeg havde tænkt lidt mere over det, så tror jeg også at jeg havde fået det opfyldt første gang også. 5: Fordi jeg fandt jo ud af at jeg ikke var klar, det var også noget man kan bruge til noget. Ja helt bestemt. 74

114 F: Ja, helt bestemt. Så du føler at Ung i Job og Uddannelse, eller Gerda og Bo har hjulpet dig det som du havde brug for? 5: Ja. F: Og været der på en måde så du følte at de var der? 5: Ja, det synes jeg. F: Hvordan føler du at de perioder du har været i Ung I job Og Uddannelse dine omgivelser, dine sociale relationer og din hverdag? 5: Det ved jeg ikke, ikke så meget synes jeg. F: Ikke så meget? 5: Næh, det ved jeg ikke, det tror jeg ikke. Ikke hvad jeg husker. F: Det er helt i orden. Har du nogle erfaringer du har taget med dig fra det første forløb over til det andet, og nu her hvor du er afsluttet? 5: Nu skal jeg lige tænke mig om. Altså jeg har lært, det er det helt okay at man ikke lige når i mål første gang. Nu hvor du sidder her og er afsluttet, tænker du så på om du kunne finde på at starte i Ung i Job og Uddannelse igen? 5: Ja. Men der går lige lidt tid, tror jeg. F: Ja, men det er simpelthen i forhold til dit eget at du tænker der går lige lidt tid? 5: Ja. F: Helt i orden. Føler du at der er noget du mangler at fortælle nu når vi har snakket om din tidslinje, og omkring dine oplevelser og erfaring med Ung i Job og Uddannelse? 15-19,10 min 5: Næh, det synes jeg ikke. Ikke lige umiddelbart. Ikke andet end jeg synes det har været et godt forløb, det synes jeg altså. Jeg kunne i hvert fald godt bruge det til noget, synes jeg. F: Og det er også derfor du netop siger at du godt kunne finde på at starte igen? 5: Ja lige præcist. F: Hvad er det helt præcist du tænker at der har været rigtig godt for dig i forløbet? 5: Det har givet noget klarhed om hvad jeg kan gøre lige nu i hvert fald. Altså det eneste negative det er, første gang jeg var dér der havde de lige lidt travlt til sidst, da jeg skulle til at finde noget, der gik det lidt hurtigt synes jeg. F: Da du skulle finde noget altså praktikken? 5: Ja praktikken. F: Hvordan tænker du det gik hurtigt? 5: Jeg synes bare det nærmeste var den ene dag til den anden der startede jeg. Så. F: Så du følte dig ikke godt nok informeret, eller? 5: Jeg ved ikke rigtig, jeg synes bare det gik lidt hurtigt. Jeg kunne godt have brugt lidt længere tid i hvert fald. En uge ekstra eller sådan noget. F: Så hvis du nu skulle lave det om, ville du gerne have lidt mere tid til at forberede sig? 5: Ja. F: Så et godt forløb, hører jeg dig sige. 5: Ja. F: Men på trods af det, så den første praktik måtte der godt have været lidt længere tid inden du startede. Har du nogle tilføjelser (til pernille)? 75

115 P: Jeg tænkte lidt på, du havde lidt svært ved at beskrive med B, hvad det han sådan gjorde i andet forløb. Men jeg kunne stadig godt tænke mig, nu har du så prøvet både G og B, om du sådan kan prøve at beskrive, ikke fordi sådan sammenligne de to medarbejdere for de arbejder forskelligt, men stadigvæk kunne jeg godt tænke mig at vide sådan lidt hvordan de arbejder forskelligt, om hvis du kan sige sådan. Hvordan er G og hvordan er B? 5: Altså, hvordan skal jeg forklare det. Det er sådan, det er G hun virker sådan lidt mere entusiastisk, vil jeg kalde det, hun er lidt mere, ja, oppe og køre eller hvad man vil kalde det. P: Er det positivt eller negativt, eller er det? 5: Jeg synes det er fint nok, det kommer an på hvad man er til. P: Det er jo det. 5: Der er nogen som ikke vil kunne lide det lige så meget som andre jo. Men sådan er det jo med alle personer altså. Man går ikke lige i spænd med alle. P: Nej. Så når du tænker på G, så er det lige sådan at du, det er sådan lige det du, det som kommer frem? 5: Ja, hun er lidt overgearet i forhold til B. P: Ja, okay. Og hvis du så lige skal sætte nogle ord på hvordan Bs tilgang den er? 5: Altså den er sådan. Det virker som om han tænker rigtig meget over tingene i hvert fald. Det synes jeg. Det er lige det jeg tænker sådan umiddelbart. P: Ja. Super. Det var lige sådan det jeg havde skrevet. Og bare lige for at være helt sikker så føler du ikke at der er mere at vi har glemt at snakke om i forhold til dit forløb eller? 5: Nej det tror jeg ikke. F: Det er bare helt iorden, så var det det vi havde. 5: Ja. 76

116 Bilag 14 Interview 6 Interview 6 6: Interviewperson 6 P: Pernille F: Frederikke 1-3 min: P: Tak fordi du ville være med, det er fedt for os. 6: Det var så lidt. P: Hvad hedder det. Har du lavet en tidslinje? Nej. Det er også derfor jeg lige har det her klar. Så kunne vi lave en sammen. 6: Yes. P: Men lige til at starte med så er det jo så vores bachelorprojekt, på ergoterapeutuddannelsen. Og vi skal så lave en evaluering, som Gerda og Heidi har efterspurgt at de gerne ville have, sådan så de unges oplevelse af, hvad det giver tilbuddet. Hvad tilbuddet giver jer. Vores problemformulering, sådan så du lige har en fornemmelse af hvad vi snakker om, der er Hvilke oplevelser og erfaringer får de unge med sig i Rehabilitering Ung i Job og Uddannelse. Og vi har jo tavshedspligt, så du bliver anonymiseret i opgaven. 6: Fantastisk. P: Jeps. Og du er jo så med på optagelsen dér. Og den sletter vi når vi har skrevet opgaven. 6: Ja ja. P: Men så lige først alder? 6: 30. P: Jeps. Og du er jo så afsluttet? 6: Ja P: Hvor lang tid siden var det at du var i tilbuddet? 6: Det er 2,5 år siden. P: Okay, at du afsluttede det eller? 6: Nej altså det er 2,5 år siden jeg kom i arbejde så derefter afsluttede jeg det så cirka et halvt år efter. P: Ja, okay. Og hvor lang tid var du? 6: Ikke særlig lang tid, højest et halvt år. P: Okay. Super. Og hvad for en medarbejder var du tilknyttet? 6: En der hedder B. P: B, ja ham der lige er stoppet. 6: Ja. P: Dengang var du der tilknyttet andre tilbud i psykiatrien? 6: Nej, distriktspsykiatrien, men ellers ikke. P: Nej okay. Jamen, så tænker jeg lidt at skal lavet sådan en tidslinje, lige så det giver et over. Og den vil jeg egentlig gerne have at du lige laver. 6: Okay, okay. Så skal jeg huske årstal og sådan noget. P: Ja, bare sådan cirka. 6: Er det kun med forløbet eller? P: Ja. 4-6 min: 77

117 6: Det er cirka det. P: Ja, det er helt fint. Ja, for det vi sådan er interesseret i, det er få din oplevelser og erfaringer af hvad tilbuddet har givet, hvis vi lige sådan starter i 2012 kommer du ind i UJU, eller det kalder vi det, Ung i Job og Uddannelse. 6: Ja fair nok. P: Hæhæ. Det er nemmere at sige. Hvordan hørte du om tilbuddet og kan du huske det? 6: Det var vidst nok, jeg tror faktisk at det var min mor som så om det i nyhederne, og så kontaktede vi kommunen for at finde ud af noget mere, men der var det ikke rigtig startet op endnu. P: Nej okay. 6: Og så på den måde så kom jeg ret hurtigt ind, fordi vi kontaktede dem i stedet for omvendt. P: Ja. 6: Ja, så det var ren og skær et tilfælde. P: Havde du nogle tanker eller forventninger inden du sådan kom herind sådan? 6: Nej ikke sådan rigtig. Ikke andet end jeg gerne ville i arbejde igen. P: Ja. Okay. Så du kom ind til Bo? 6: Ja. P: Og hvad sådan gjorde I? 6: Jamen de skulle finde ud af hvad jeg var, hvor jeg var henne. De gjorde meget klart fra starten at de kun kunne arbejde med folk som var forholdsvise raske. Så det var lidt sådan det de skulle gøre op, hvor jeg lå. P: Okay, og hvordan gjorde I det? 6: Vi lavede sådan et, sådan et pros and cons ting, med hvad for nogle forcer jeg har og hvad for nogen jeg ikke har. Og hvor jeg kan forbedre mig, med interesser og sådan. P: Okay. Og hvordan ende det så med at du kom i, hvad er det det hedder? 6: I jobtræning på det er sådan noget ungdomsklub. P: Ja. 6: Det var vidst nok forbi B faldt over det ved et tilfælde og så spurgte om pædagogik og børn nogen siden havde været nok jeg havde overvejet. Det havde det ikke. Aldrig. Så men så prøvede jeg det, der er jeg så stadigvæk. P: Ja okay, så det var det sådan samtaler I havde? 6: Altså der var en periode hvor vi snakkede om hvad jeg egentlig ville og skulle og så videre. 6-9 min: 6: Der var en masse ting som ikke kunne lade sig gøre. Det kostede penge, eller var besværligt. P: Så det handlede om systemet også og sådan? 6: Ja. P: Hvordan synes du sådan at opstarten var indtil du kom i jobtræning? 6: Det var fint. Det gik hurtigt nok, det gik ikke for langsomt og man kunne mærke at der var fremskidt hver gang P: Så kom du så i jobtræning, og hvad under, hvor lang tid, når du så skriver jobtræning er det sådan fordi der var en startperiode? 6: Altså der var 6-7 uger hvor de tester én for at se om man kan blive bedre. P: Okay. 6: Det var det. 78

118 P: Var dig og B til en samtale dér eller? 6: Ja. Vi var henne og snakke med dem en gang. Og ugen efter kunne jeg starte. P: Var det ham der tog kontakten, eller? 6: Det var os begge to. Han ringede til dem første gang, og så tog vi derhen sammen. P: Og hvordan sådan, var det fint nok at det var ham? 6: Ja, det var det. Jeg havde ikke haft den fjerneste idé om hvem jeg skulle ringe til under alle omstændigheder. P: Nej okay. 6: Og havde sgu nok heller ikke gjort det selv. P: Og så da du var i jobtræning, hvordan var dig og B s kontakt? 6: Altså der var sådan en kontakt, jeg tror det var én gang om ugen for at være sikre på der ikke var noget som helst, og så blev det hver fjortende dag, og så stille og roligt mindre og mindre. P: Og hvad var så når I snakkede sammen, hvad snakkede I om? 6: Altså om hvordan det gik, og om der var noget som bekymrede mig, noget jeg var glad for, begejstret for. Om spørgsmål og sådan praktiske ting inden for uddannelse og diverse ting. Så. P: Så du er stadig i ungdomsklubben nu? 6: Ja. P: Så hvad så, hvad er det så, hvad hedder det? 6: Det hedder, det ved jeg sgu ikke, det er vel skånejob. P: Fleksjob? 6: Det er på 25 timer, så det er lige hvad man må. P: Så det er hvad, som ufaglært, eller hvad man kalder sådan noget? 6: Ja, det er det, som klubassistent. P: Har du overvejet sådan at tage uddannelse? 6: Ja, det har jeg. Men det sætter kommunen en blokker for, desværre. P: Hvad handler det om? 6: Noget med man ikke kan tage en fuld uddannelse når man får førtidspension samtidig. SÅ man skal ind og vælge. Så økonomisk der bliver man sådan lidt bundet af det andet, det er ikke fordi, det gør det helt store for en, det er bare meget at miste lige pludselig. P: Ja min: 6: Så det er sådan noget der kræver overvejelse, man skal i hvert fald være sikker. P: Ja. Og hvordan (Mobil ringer) 6: Hov undskyld. P: Det skal du ikke tænke på. Så hvor lang tid er der gået fra at du kom i ungdomsklubben til at dig og B afsluttede? 6: Et halvt år tror jeg. P: Og hvordan kom I frem til at det så skulle stoppe? 6: Det var egentlig fordi de samtaler vi havde var sjældnere og sjældnere og der var ikke så meget nyt, der var ikke så meget han kunne hjælpe med. Og det gik godt. Og så var det egentlig bare bedre at forløbet sluttede, så de havde et færdigt resultat. P: Ja. Og det havde du det også fint med. 6: Det havde jeg det fint med. 79

119 P: Og noget som I blev enige om det, ja. Okay. Jeg tænker sådan lidt, nu er du afsluttet, og hvad sådan. Hvad er din plan at blive i ungdomsklubben eller? 6: Ja, så vidt er muligt. Nu er der så meget med heldagsskole, og sådan noget som det kan gå ud over klubmiljøerne, så nu får vi at se. Men hvis jeg kan, så vil jeg da, men nu får vi se hvad tiderne vil. Men ja, så vidt det er muligt. P: Kunne du ellers finde på komme tilbage her i Ung i Job og Uddannelse og få hjælp, eller hvad man kalder det? 6: Ja, det kunne jeg sagtens, hvis det nu endelig var. P: Hvis du så tænker på hele dit forløb, sådan din generelle sådan oplevelse af det. 6: Jeg synes det var en succes, der har ikke rigtig været nogle negative sider af det. P: Nej. 6: Det var været i det tempo man selv kan tåle og de ting som man selv er indstillet på, så. P: Så det er sådan en støtte? 6: Ja. P: Ja. Der var lige et eller andet jeg tænkte på. Jo, hvis man skal sige om der er sådan nogle erfaringer du har fået med dig fra forløbet? 6: At systemet er virkelig virkelig forvirrende hvis man selv skal sætte sig ned og rode med det, og det er en god ting at have nogen som kan finde ud af det og støtte én. Og at man ikke skal være bange for at søge hjælp omkring det. P: Okay super. Er der noget du har at tilføje (til Frederikke)? Nej. Så tror jeg at det var det. B: Fantastisk. 80