Guide: Sådan undgår du blodprop med enkel og billig test

Transkript

1 Guide: Sådan undgår du blodprop med enkel og billig test Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Torben Bagge, 16. november 2012

2 03 Undgå blodprop med test 06 Gode råd: det kan du selv gøre 07 Tjek kan give falsk tryghed 08 Fakta om blodpropper 09 Spis dig til et stærkt hjerte 11 Rejs dig for hjertet 12 Hjerteforeningens otte råd 2

3 Undgå blodprop med test Nedsat førlighed, lammelse, død. Det er de triste udsigter for mange af de op mod danskere, som i år rammes af en blodprop i hjertet eller hjernen. Af Torben Bagge Men mange af dem kunne undgå den triste skæbne, hvis de i tide fik foretaget en hurtig, enkel og billig undersøgelse, der afslører omfanget af forkalkning i kroppens blodkar. En test, som kun et begrænset antal danskere i dag får lavet. Ved at få foretaget en ultralydsskanning af halspulsårerne - eller en ct-skanning af hjertets kranspulsårer - vil langt flere have mulighed for i tide at lægge livsstilen om og evt. tage nødvendig forebyggende medicin. Det viser helt ny forskning. Et stort amerikansk studie - kaldet High Risk Plaque - Bioimage Study - slår nu fast, at disse simple skanninger er meget bedre end almindelige forebyggende helbredsundersøgelser hos lægen til at forudsige, hvem der rammes af livstruende blodpropper. - Ultralyd er hele tre gange bedre end almindelige forebyggende helbredsundersøgelser til at kunne 3

4 forudsige, hvem der har begyndende forkalkning og dermed øget risiko for blodpropper. Da blodpropper allerede nu er Danmarks dræber nr. et og den absolut dyreste sygdom at behandle, bør vi have en klar fælles interesse i at udbrede metoden, der år tidligere kan give et meget sikkert hud på, hvem der bliver syge, måske handicappede og dør for tidligt, siger klinikchef, overlæge Henrik Sillesen, karkirurgisk klinik, Rigshospitalet, der har medvirket i tilrettelæggelsen af det store amerikanske studie, og som er ivrig tilhænger af metoden. Skanningen bør typisk foretages på personer omkring 50 års-alderen eller lidt senere. - Hvem der ender med at få en blodprop, er i meget høj grad genetisk bestemt. Det lumske ved det her er, at mange har nærmest galvaniserede blodårer - årer uden tegn på forkalkning - selv om de måske ryger heftigt, er overvægtige, har for højt blodtryk og kolesteroltal. Mens mange andre, der måske er åleslanke og har fine blodtryks- og kolesterol-værdier, sagtens kan have udtalt åreforkalkning og være tæt på blodproppen. Nogle mennesker tåler ganske enkelt bedre de såkaldte risikofaktorer er genetisk beskyttet imod sygdommen på trods af, at de måske har et kolesteroltal på 7, et blodtryk omkring 148 og vejer pct. for meget. Klinikchef og læge Henrik Sillesen i færd med at ultralyd-skanne halspulsåren på en patient, som kan være i fare for at få en tidlig blodprop. Foto: Bjarke Bo Olsen Fra 50 år Henrik Sillesen, der er tidligere formand for Hjerteforeningen, har regnet sig frem til, at ikke færre end pct. af danskere med åreforkalkning vil kunne undgå at dø for tidligt af en blodprop, hvis de får skannet halspulsåren og derefter satser intensivt på forebyggelse. Alt sammen forhold, som netop taler for, at langt flere får foretaget ultralydundersøgelsen, siger klinikchef Henrik Sillesen, der i sit arbejde for at få udbredt metoden arbejder tæt sammen med professor Erling Falk, hjertemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Ifølge Erling Falk er det en kæmpe fordel ved metoden, at den kan påvise sygdommen på et så tidligt stadie - meget længe før man mærker symptomer af nogen art. Desuden 4

5 mener han, at de samlede udgifter på området ikke vil stige. - Ingen sundhedsøkonomiske analyser peger på, at det bliver dyrere at skanne langt flere. Antallet af personer, som sættes i forebyggende behandling, vil blive opvejet af det antal, som kan tages ud af behandlingen, f.eks. med de såkaldte statiner, fordi de ikke har påviselige tegn på åreforkalkning, siger professoren, der sammen med Henrik Sillesen planlægger et stort dansk studie på området. ultralydundersøgelser kan udsætte blodproppen, sygdom og død. I det kontrollerede studie, der tænkes gennemført i en enkelt region, skal deltage raske kvinder og mænd i alderen år. Halvdelen får et normalt sundhedstjek hos lægen, mens den anden halvdel får halspulsåren skannet. Bl.a. Rigshospitalet samt en række læger og klinikker tilbyder allerede i dag ultralyd-skanningen. En skanningsklinik i Pilestræde i København tager kr. for den. undgå Den kan ikke siges nok: Fysisk træning er godt for hjertet. Foto: Nils Meilvang Slipper for medicin Ud af de ca danskere, som lige nu får forebyggende kolesterolmedicin, vil mange efter et ultralyd-tjek i fremtiden helt kunne slippe for at tage pillerne, vurderer de to forskere. Sammen har de to søgt Trygfonden om 23 mio. kr. til et studie, der skal vise, hvor længe de forebyggende 5

6 Gode råd: Det kan du selv gøre Nedsæt stress: Lær at sige nej og at holde pauser. Tag mindst fem pauser hver dag, hvor du gør noget godt for dig selv. Maden er vigtig: Spis sundt og læg især vægt på grønt og det sunde, umættede fedt, der bl.a. findes i planteolier. Undgå overvægt, der øger risikoen for bl.a. for højt blodtryk, forhøjet kolesterol og blodpropper i hjertet. Motioner regelmæssigt: Træning er godt for hjertet uanset ens vægt. Husk at holde ferie: En god, lang ferie på fire uger en gang om året giver en god beskyttelse mod hjerteproblemer. Få smilet frem: Se mennesker, der gør dig glad. Hold kontakten til vennerne og sørg for, at du bruger tid sammen med de mennesker, der kan få dig til at smile. Undgå depression: Depressioner øger risikoen for hjertetilfælde og blodpropper. Studier viser, at en depression fordobler kvinders risiko for blodpropper. Hvis en depression truer, kan lysbehandling måske hjælpe dig. Nogle har brug for medicin i en periode. Lad være med at ryge: At droppe tobakken er det mest effektive våben mod en blodprop. Kvinder tåler rygning dårligere end mænd, og da rygning også virker antiøstrogent, har det dobbelt negativ effekt. Du kan bl.a. få hjælp til rygestop på apoteket og på netsider som stoplinien.dk.. Spis fisk! 300 g fisk om ugen er med til at modvirke forhøjet blodtryk, åreforkalkning og risikoen for blodpropper. Spis fisk som hovedmåltid to gange om ugen. Det betyder ikke noget, om fisken er kogt, bagt, stegt eller fra dåse. Fisk er godt på grund af især det meget høje indhold af omega-3 fedtsyrer, der beskytter hjertet. Desuden er fisk en vigtig kilde til protein, D-vitamin, jod og selen. Alkohol med måde: Spar på promillerne, hvis du vil være bedre beskyttet mod en blodprop. Alkohol får niveauet af triglycerid til at stige meget. Bare tre genstande om dagen kan presse triglyceridtallet helt op på 30 - et risikabel niveau, som øger risikoen for bl.a. blodpropper. Vælg det rigtige fedt: Begræns indtagelsen af mættet fedt, der især findes i smør, kød, fed mælk. Erstat det med umættet fedt, som især findes i planteolier som olivenolie og rapsolie og i fede fisk, avocado og nødder. Kilde: Hjerteforeningen 6

7 Tjek kan give falsk tryghed Du tror måske, et tjek hos egen læge kan sikre dig mod at få en livstruende blodprop. Men du skal måske ikke være så sikker. Spild af tid: En stor oversigtsartikel fra Rigshospitalet, en såkaldt Cochrane analyse, kunne ikke påvise nogen sundhedsmæssig gevinst ved et traditionelt sundhedstjek af den slags, som Hjerteforeningen anbefaler, og som Socialdemokraterne og SF gik til valg på. Man bliver ikke mindre syg og lever ikke længere. En undersøgelse fra Glostrup Hospital har vist det samme. udvikler hjerte-kar-sygdom, har således ikke påfaldende høje risikofaktorer og tilbydes derfor ikke effektiv medikamentel forebyggelse (f.eks. statin), mens mange med høje risikofaktorer tilrådes livslang medicinering, som de ikke har nogen glæde af kun evt. bivirkninger. Svært at ændre livsstil Effekten af at give råd om en sundere livsstil er ringe det har vist sig at være vanskeligt at ændre folks vaner, Ved den nyligt afholdte hjertekongres i USA blev det slået fast, at det er bedre at undersøge for såkaldt asymptomatisk åreforkalkning end blot at måle risikofaktorer for at få åreforkalkning. Man bliver ikke mindre syg og lever ikke længere med et traditionelt sundhedstjek. Foto: Iris Nyere undersøgelser viser, at risikofaktorerne ofte snyder og kan give falsk tryghed. De fleste, som 7

8 Fakta om blodpropper Ca danskere får hvert år en blodprop i hjertet heraf ca mænd og ca kvinder. Blandt mændene rammes ca. 1/3 før 65-års alderen. Kvinders risiko for at få en blodprop stiger markant efter menstruationsophør. Risikoen for en blodprop i hjertet stiger med antallet af risikofaktorer for åreforkalkning, dvs. rygning, sukkersyge, forhøjet blodtryk, overvægt, forhøjede kolesteroltal, arvelig tilbøjelighed til blodpropper mv. Blodprop i hjertet skyldes akut dannelse af en prop i en kranspulsåre - og forårsages næsten altid af åreforkalkning. Blodproppen tilstopper kranspulsåren, så der ikke kan løbe blod ud til en del af hjertet. Cirka én ud af fire mænd med blodprop i hjertet dør, før de når at blive indlagt på hospital Symptomer på blodprop i hjertet: Brystsmerter. Smerterne sidder ofte bag brystbenet med udstråling til venstre arm. De kan dog også sidde i ryg eller mave og f.eks. stråle ud i højre arm, hals eller kæbe. Hjertestop. Akut svær åndenød. Pludselige anfald af svimmelhed, hjertebanken eller besvimelser, som ofte ledsages af brystsmerter. Pludselig svær almen utilpashed, med eller uden brystsmerter. 8

9 Spis dig til et stærkt hjerte Hjerte-kar-sygdom kan i høj grad forebygges. Forskningen viser, at hele 75 pct. af alle blodpropper i hjertet kan undgås, hvis vi lever efter KRAM-anbefalingerne og spiser sundt, undgår rygning, drikker moderat med alkohol og sørger for at få motion. Af Helle Lho Hansen Selv de små skridt tæller. Til kampagnen 'Let Hjertet' har hjerteforeningen regnet på, hvor meget selv små ændringer af kosten vil betyde for din risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Udgangspunktet for beregningen er, at du gennemfører ændringen konsekvent i et år. pct. Det antages, at du dagligt spiser to halve stykker rugbrød med smør. 3. Spis 10 g fisk mere om dagen Effekt: Sænk din risiko for hjertekarsygdom med 9 pct. Det antages, at du allerede spiser 40 g fi sk om dagen eller 280 g om ugen. 4. Spis et æble mere om dagen Effekt: Sænk din risiko for hjerte-karsygdom med 7 pct. Det antages, at du ikke allerede spiser de anbefalede 6 stykker frugt og grønt om dagen. 5. Øs lidt mere salat og lidt mindre pasta på din tallerken Effekt: Tab 3,5 kilo på et år og sænk din risiko for hjerte-kar-sygdom med 7 pct. Det antages, at du spiser 100 g almindelig pasta hver dag. 1. Gå fra tomkorn til fuldkorn Effekt: Sænk din risiko for hjertekarsygdom med 25 pct. Det antages, at du går fra at spise hvidt brød til at spise mindst 75 g fuldkorn pr. dag. Det svarer til en portion havregryn og 1 skive rugbrød. Kun 6 pct. af den danske befolkning spiser de anbefalede 75 g fuldkorn. 2. Drop smør på brødet Effekt: Tab 6 kilo på et år og sænk din risiko for hjerte-kar-sygdom med Tag en gulerod med i madpakken Effekt: Sænk din risiko for hjertekarsygdom med 7 pct. For hvert stykke frugt og grønt, du spiser, falder risikoen med 4-10 pct. 9

10 7. Spis frugt i stedet for slik foran fjernsynet om aftenen Effekt: Tab 9 kilo på et år og sænk din risiko for hjerte-kar-sygdom med 7 pct. En lille pose slik indeholder 80 g slik = 302 kcal. Et æble indeholder 46 kcal. Besparelse: 256 kcal, svarende til 9 kg på et år. 8. Bestil latte med minimælk Effekt: Tab 3,5 kilo på et år og sænk din risiko for hjerte-kar-sygdom med 5 pct. Det antages, at du drikker 2 caffe latte med sødmælk om dagen, det giver 250 kcal. To kaffe med minimælk indeholder kun 152 kcal, svarende til en besparelse på 98 kcal eller 3,5 kg på et år. 9. Spis mager i stedet for fed ost Effekt: Tab 2 kilo på et år og sænk din risiko for hjerte-kar-sygdom med 6 pct. Det antages; at du spiser to skiver ost om dagen og går fra 45 til Skift fra fedt til magert pålæg Effekt: Tab dig 1 kilo på et år og sænk din risiko for hjerte-kar-sygdom med 2 pct. Det antages, at du spiser 40 g pålæg hver dag i 365 dage. 40 g fedt pålæg indeholder 95 kcal, mens 40 g magert kun giver 61 kcal. Drik en caffe latte med god samvittighed: Nyd den på fedtfattig minimælk i stedet for sødmælk. Foto: Iris. 10

11 Rejs dig for hjertet Af Helle Lho Hansen Du risikerer at blive syg af at sidde for meget. Hjerteforeningen vil have danskerne op at stå. Du sidder hele dagen på jobbet. Du sidder i bilen på vej hjem. Og om aftenen slapper du af og siddende foran fjernsynet. Voksne sidder i gennemsnit ned halvdelen af deres vågne timer. Men pas på, du kan sidde dig ihjel. Befolkningsundersøgelser afslører, at jo længere tid du sidder ned, des større er din risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom. Og det uanset om du dyrker motion i din fritid. - Det er vigtigt at dyrke motion, og du får en bedre kondi af at løbe en halv time om dagen. Men sidder du meget stille, udgør det alene en risiko for, at dit kolesteroltal stiger, siger Mette Aadahl, der er forsker ved Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Glostrup. Hun har gennemført en undersøgelse blandt danskere, der uomtvisteligt beviser en kedelig sammenhæng mellem det at sidde på sin flade og livsstilssygdomme. Samme resultat kommer en svensk professor frem til i det nyeste nummer af British Journal of Sports Medicine. - Hidtil har man troet, at inaktivitet og manglende motion var to sider af samme sag, men nu viser det sig, at inaktivitet har sin helt egen betydning for vores sundhed, siger Björn Ekblom, der er professor ved Den Svenske Gymnastik-og Idrætshøjskole. Motion er vigtigt Vil du holde dig sund, er det stadig vigtigt at motionere den anbefalede halve time om dagen. Men motion alene kan ikke gøre det, hvis resten af dit liv foregår i siddende stilling. - De officielle motionsanbefalinger er formentlig ikke nok. Vi skal have langt større opmærksomhed på effekten af mange timers stillesiddende adfærd. For den teknologiske udvikling arbejder imod os. Facebook, fjernsyn, betalinger via netbank og indkøb på nettet, det hele klares i dag i siddende stilling, siger Mette Aadahl. 11

12 Den gode nyhed er, at det ikke er svært at styrke hjertet. Du skal bare rejse dig op. Skadeligt at sidde længe Forskerne mener, at det at sidde for længe skader os, fordi vi i siddende stilling producerer for lidt af enzymet lipoprotein lipase. Stoffet regulerer både stofskiftet og kolesteroltallet, som begge har indflydelse på vores vægt og sundhed. Men så snart du rejser dig og aktiverer de store muskler i balder og lår, producerer musklerne enzymet. Endnu er det kun bevist på laboratorie-rotter, at det virker at rejse sig. Men forskerne er overbeviste om, at recepten også virker på mennesker. Derfor opfordrer Hjerteforeningen i deres nye kampagne, 'Let dit Hjerte', danskerne til at rejse sig. - Vi tager det meget alvorligt. Manglende fysisk aktivitet hænger sammen med hjerte-kar-sygdomme og død og forkorter livet med fem-seks år, siger Ida Enghave, der arbejder med sundhed og forebyggelse i Hjerteforeningen. Hjerteforeningens otte råd På job 1. Rejs dig op, når du taler i telefon Det kræver to-tre gange mere energi at stå i forhold til at sidde ned. 2. Brug dit hævesænkebord. Stå mindst fem minutter hver time. Det forebygger også ondt i ryg og musearm. 3. Gå hen til dine kollegaer i stedet for at sende en mail. 4. Arranger walk and talk-møder. Hjemme 5. Brug den gamle håndskubber, når du skal slå græs. 6. Læg fjernbetjeningen væk, så tvzapning giver nogle skridt mellem sofaen og tv. 7. Inviter familie og venner til aktiv middag, med rundbold i haven eller andre selskabslege. 8. Pak tegnefilm og computerspil væk og vær aktiv, når du er sammen med børn eller børnebørn. Følger du et eller flere af rådene, kan du øge dit daglige aktivitetsniveau, svarende til ca skridt. Kilde: Hjerteforeningen 12