Lev længere med superkost

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lev længere med superkost"

Transkript

1 Lev længere med superkost Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, Kunne du tænke dig at leve længere? Efterhånden peger flere og flere forskere på, at det er muligt at lægge flere år til vores tid på jorden ved hjælp af visse fødevarer. Der tales om "supermåltider" en cocktail af hjertebeskyttende og livsforlængende ingredienser, som vi med fordel kan indføre i vore daglige kostvaner. Hjertekarsygdomme er Europas største dræber. Fødevarer, der kan forebygge og bedre disse, betragtes derfor som livsforlængende. En stor gruppe forskere arbejder i disse år med at undersøge og klarlægge præcis hvilke fødevarer, der kan klassificeres som "hjertebeskyttende" og "livsforlængende". Her er tale om fødevarer, der blandt andet har effekter som kolesterolsænkende, blodfortyndende og antioxiderende. Hvor alvorligt er det? Hvert andet dødsfald i Europa skyldes hjertekarsygdom. Det svarer til, at disse sygdomme årligt dræber 4,35 millioner mennesker. page 1 / 9

2 Dette er katastrofalt høje tal, når man tænker på, at langt de fleste af disse tilfælde er direkte relateret til en dårlig og uhensigtsmæssig livsstil og dermed kunne være undgået gennem sundere levevaner. Og det er ikke bare på det menneskelige plan, at tallene er skræmmende. Der er selvsagt også tale om en enorm økonomisk belastning til behandling. EU betaler nemlig ikke mindre end 169 milliarder euro årligt til behandling af hjertekarsygdommene, viser tal fra The European Heartnetwork og The British Heart Foundation. Hvad er hjertekarsygdomme? "Hjertekarsygdomme" er et bredt begreb. Det er en fællesbetegnelse for en lang række forskellige problematikker i hjertet og blodkredsløbet. Der kan være tale om enkeltstående problematikker, eksempelvis forhøjet kolesterol eller forhøjet blodtryk, som på sigt kan være medvirkende årsag til udvikling af en egentlig hjertekarsygdom, eksempelvis blodprop eller kraftig åreforkalkning i hjertekranspulsåren, som så måske nødvendiggør en bypassoperation. Sygdommene er derfor det, man kalder multifaktorielle. Det vil sige, der er flere faktorer, der kan fremme udviklingen af dem. Forhøjet blodtryk, forøget mængde fedtstoffer i blodet i form af kolesterol og triglycerider, rygning, overvægt, generne og fysisk inaktivitet er nogle af de faktorer, som øger risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme. Artiklen hér sætter primært fokus på fedtstofferne i blodkredsløbet, da det i særlig høj grad er dem, der er grundlæggende for udviklingen af hjertekarproblematikkerne. Samtidig er det også i høj grad dem, der kan bedres og afhjælpes gennem den mad, vi alligevel indtager hver dag. Det er således muligt for os alle på en nem og overskuelig måde at forebygge hjertekarproblematikker. Og du vil nok blive overrasket, når du senere opdager, hvor lækre de hjertevenlige kostvaner faktisk er. Kend dit kolesteroltal Tal fra den store Østerbroundersøgelse viser, at der i hver dansk familie er mindst én, der har et for højt indhold af kolesterol i blodet. Helt galt er det for hver 10. dansker, der har et kolesteroltal på 7 og derover, hvilket betragtes som alarmerende højt (se faktaboks 1). Det farlige er, at forhøjet kolesterol som sådan ikke kan mærkes, førend det er kraftigt fremskredent, og man måske rammes af en blodprop. Men der er altså tale om et seriøst behov for kostomlægning og regelmæssig motion. Så hvis du ikke i forvejen kender dit kolesteroltal, er det ikke nogen dum ide at få det tjekket hos lægen, på apoteket eller i sundhedscentre, der foretager disse målinger, så du kan nå at stoppe en eventuel uheldig udvikling i tide. page 2 / 9

3 Østerbroundersøgelsen Undersøgelsen blev igangsat i 1976 grundet det høje antal danskere, der led af hjertekarsygdomme. Siden har forskerne fulgt ca københavneres helbred og levevis, hvilket har givet anledning til en stor mængde ny viden omkring sammenhængene mellem kolesterolværdier, kostvaner, tobak og hjertekarsygdom. Har du det rigtige fedt i blodet? Der hersker en del myter og forvirring i befolkningen omkring kolesterol. Derfor vil jeg gerne bruge et øjeblik på at anskueliggøre, hvad kolesterol egentlig er, og ikke mindst hvad der kan forhøje eller sænke det. Der er tale om to typer fedtstoffer i blodet. Den ene kaldes triglycerider, den anden kolesterol. Begge fedtstoffer er nødvendige for kroppens celler. Triglyceriderne kan opmagasinere energi og fungerer derfor som en vigtig energikilde. Kroppens fedtvæv består af triglycerider, så de har således også en isoleringseffekt. Kolesterol er blandt andet en vigtig del i cellernes vægge, lige som det er byggestenen i specielle signaleringsstoffer i blodet. Kønshormonerne dannes også af kolesterol. Men selvom fedtstofferne har nogle livsnødvendige funktioner i kroppen, er det samtidig livstruende, hvis der er for mange af dem. Vi fødes med et kolesteroltal på mellem 1-3. Inden for de første leveår stiger dette til ca. 4-5, og det skal så helst holdes på dette niveau livet igennem. Kolesterolen inddeles i to hovedgrupper, LDL- og HDL kolesterol. LDL er den lede og farlige kolesterol, som kan sætte sig i årene og medvirke til dannelse af åreforkalkning. HDL er den herlige kolesterol. Denne type kan "støvsuge" kroppen for den dårlige kolesterol og er således den afgørende faktor for, at LDL en ikke får overtaget i kroppen og dermed fremmer udvikling af åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Åreforkalkningsprocessen Åreforkalkningsprocessen kan sammenlignes med kalkaflejringer i et vandrør (blodåre). Efterhånden bliver hulrummet i røret mindre og mindre, overfladen inde i røret bliver uregelmæssig, og vandet (blodet) kan ikke længere passere frit. Der kan dannes en prop, som sætter sig i det forsnævrede rør (blodåren), og der kan efterfølgende opstå skader i det område, der således ikke længere forsynes med vand (blod). page 3 / 9

4 Det gælder altså om at øge mængden af den herlige HDL og mindske andelen af den dårlige LDL kolesterol. Dette kan gøres meget simpelt ved at kigge lidt på, hvilke fedtstoffer du indtager gennem kosten, og hvor meget du motionerer. Det kigger vi nærmere på om lidt. Kvinder har fra naturens side et højere HDL-niveau end mænd. Myten omkring det forhøjede kolesterol Gennem mange år er personer med forhøjet kolesterolværdier blevet frarådet at spise æg, lever, torskerogn og skaldyr, fordi disse fødevarer indeholder kolesterol, og man således antog, at de ville være medvirkende til at øge kolesterolniveauet yderligere. Men dette er ikke tilfældet! Det er ikke kolesterolen i vores fødevarer, der øger andelen af kolesterol i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt fedtstof, og derfor kan leveren selv producere de mængder, kroppen har behov for. Hvis vi tilfører kroppen kolesterol gennem vores fødevarer, vil leveren tilsvarende sænke sin egenproduktion af kolesterol. Når vi stopper med at spise kolesterolholdige fødevarer, øger den sin produktion igen. Leveren er således selv i stand til at holde kolesterolmængden i balance. Almindeligt indtag af ovenstående fødevarer, eksempelvis op til 3-4 æg ugentligt, giver således ikke anledning til et stigende kolesteroltal. Men hvad er det så, der giver forhøjede kolesteroltal? Det er balancen mellem indtaget af sundt og usundt fedt. Når vi indtager de usunde animalske fedtstoffer, de mættede fedtstoffer, danner vi mere af den usunde LDL kolesterol. Omvendt forholder det sig ved indtagelse af de sunde umættede fedtstoffer. Disse bevirker en stigning i det gode HDL kolesterol. Du kan således både skade og bedre dit kolesteroltal ved at ændre på typen af fedtstoffer i din kost. Alt for mange æg kan således være medvirkende til at øge kolesterolen, men dette skyldes æggeblommens indhold af mættede fedtstoffer og ikke æggets indhold af kolesterol. Ligeledes kan regelmæssig motion øge mængden af HDL. Hvad er supermåltider? Som nævnt taler forskerne nu om supermåltider, der kan virke forebyggende og bedrende på hjertekarproblematikkerne. Mere præcist er supermåltidernes egenskaber, at de sænker den dårlige kolesterol og øger den gavnlige, page 4 / 9

5 og virker blodfortyndende, så blodet flyder lettere gennem en eventuel forkalket åre, samt har en antioxiderende virkning. Det er især forskere fra Holland, der i slutningen af 2004 i British Medical Journal satte fokus på supermåltiderne og deres egenskaber. Forskerne arbejdede med fødevarer, hvis effekter matcher effekten af en ny pille mod hjertekarsygdomme, polypillen, der blev lanceret i Pillen er anskuet til at kunne reducere risikoen for sygdommene med op til 80%. Supermåltiderne indeholder fødevarer som fisk, mandler, hvidløg, frugt og grønt, vin og mørk chokolade. Hvor meget længere vil jeg leve med supermåltiderne? Det skal man selvfølgelig passe på med at komme med alt for mange løfter omkring. Men forskerne mener faktisk, at man ved at implementere ovenstående hjertevenlige fødevarer i de daglige kostvaner kan skabe en livsforlængende effekt på ca. 6 år hos mænd og 5 år hos kvinder (husk på, kvinder lever i forvejen længere end mænd). Om disse antagelser er helt præcise er svært at vide, og det skal heller ikke afgøres hér. Men det er egentlig heller ikke det væsentlige. Det vigtige er, at vi bliver bedre til at bakke op omkring den viden, vi allerede har, og de tendenser, der ser ud til at være gældende. Så er de enkelte procenttal for virkninger egentlig ikke så afgørende. Lad os i stedet i højere grad fokusere på at blive bedre til at anvende de fødevarer, som ser ud til at beskytte os, frem for at proppe os med hvidt sukker, hvedemel og dårlige fedtstoffer, der i hvert fald med garanti ikke har nogen sundhedsfremmende eller beskyttende effekt på vores organisme! En lækker diæt Dertil kommer, at der jo faktisk ikke engang er tale om nogen hård diæt med en masse fanatisme og afholdenhed. Snarere tværtimod. Nu har nødder og fed fisk nærmest været forbudt i årevis på grund af vores fedtforskrækkelse. Masser af frugt og grønt giver friskhed, velvære og en god fordøjelse. Og hvem bryder sig ikke om et glas god rødvin til aftensmaden? Og mens du nyder alle disse sunde og lækre fødevarer, er du faktisk i gang med en målrettet indsats for at sænke kolesteroltallet og beskytte dig mod de frie radikaler og deres vidtrækkende ødelæggelser. Men husk, der er tale om daglige indtagelser. Se derfor også vores lille huskeliste, som kan hjælpe dig i page 5 / 9

6 gang med din hjertevenlige superkost. Hvordan kan disse måltider gavne sundheden? Herunder følger en kort beskrivelse af de enkelte fødevarer i supermåltliderne, samt den effekt de menes at have. Fisken de blodfortyndende omega 3 fedtstoffer Marine fedtstoffer har længe været kendt som gavnlige for hjertekredsløbet. Helt konkret har disse fedtstoffer blandt andet en blodfortyndende effekt. De er derfor særligt anvendelige, hvis blodet indeholder for mange fedtstoffer og derfor har tendens til at tykne og klumpe sammen. Er dette tilfældet er risikoen for dannelse af blodpropper væsentligt øget. Ligeledes er den blodfortyndende effekt også særdeles ønskelig hos personer med åreforkalkning, da blodet på normal vis har sværere ved at flyde gennem disse indsnævrede årer. Gøres blodet tyndere, har det nemmere ved at komme rundt i det tilkalkede kredsløb. Den anbefalede mængde, som forskerne er nået frem til, er 114 g fisk 4 x ugentligt. Dette svarer til ca. 65 g dagligt, hvilket er det dobbelte af de hidtidige anbefalinger på ca. 30 g fisk dagligt. Du kan altså med fordel anvende fisken i lidt højere grad som en del af dit daglige pålæg i form af sild, makrel, laks, hellefisk, ål, ørred, kippers, sardiner m.m. Sørg dog for samtidig at have et højt indhold af antioxidanter i kosten, da disse kan være med til at modvirke skadelige virkninger fra eventuelle tungmetaller i fisken. Hvidløg en hel hær af antioxidanter Man mener, at hvidløget indeholder hele 15 forskellige antioxidanter. Hvidløget har derfor i særlig høj grad en beskyttende effekt på hele kroppen generelt og ikke kun i forbindelse med forebyggelse af hjertekarsygdomme. Antioxidanterne er som bekendt vores forsvar mod angreb fra frie radikaler, som foruden oxideringen af LDL kolesterolen - også er medvirkende til at fremme blandt andet ældningsprocesserne og øge risikoen for forskellige kræftformer. De anbefalede daglige mængder hvidløg, som der er tale om, er ca. 3 g. Det svarer til lidt under et fed. Der er konstateret virkninger af hvidløget indtaget både i frisk og tilberedt udgave. page 6 / 9

7 Frugt og grønt endnu flere antioxidanter Der kan fortælles mange gode og lange historier om frugt og grønts mangfoldige egenskaber for vores sundhed. Hér skal blot nævnes, at der i undersøgelserne er arbejdet med 400 g frugt og grønt dagligt, som har fremvist en synlig effekt på blandt andet blodtrykket. Ligeledes indeholder også frugt og grønt massevis af antioxidanter. Hver farve repræsenterer nogle forskellige antioxidanter, så tænk på at få flest mulige farver ind i din hverdagskost, så er du godt rustet mod skadelige angreb fra de frie radikaler. I undersøgelsen er der set på effekten af 400 g frugt og grønt dagligt. Men da frugt og grønt har mange andre gavnlige egenskaber, er den officielle anbefaling på 600 g dagligt, svarende til ca. 6 stykker. Mandler, fedtstoffer og antioxidanter i tæt sammenspil Inden for gruppen af nødder har særligt mandler vist sig effektive i forebyggelsen af hjertekarproblematikker. Mandler indeholder sunde umættede fedtstoffer samt masser af E-vitamin, som har en antioxiderende virkning. Antioxidanterne er vigtige i forebyggelsesstrategien, fordi de kan modvirke LDL kolesterolens skadelige virkninger. LDL en er nemlig først rigtig skadelig, når den er blevet oxideret. Herefter vil den være i stand til at sætte sig fast i årevæggen og påbegynde åreforkalkningen. Er LDL en ikke oxideret, kan den således godt cirkulere rundt i blodbanen og i realiteten være ufarlig. Det er de frie radikaler, der oxiderer LDL en. Disse radikaler uskadeliggøres af antioxidanterne. Derfor er et effektivt værn af antioxidanter særdeles vigtig blandt den danske befolkning, når nu vi ser de høje kolesterolværdier herhjemme, som Østerbroundersøgelsen har bragt frem i lyset. Den anbefalede mængde mandler er ca. 60 g dagligt. Det svarer til 1 dl. Nu sidder du måske og får bange anelser for vægten, hvis du skal spise så mange fedtstoffer dagligt fra fisk og nødder. Men bare rolig! Dit minimumsbehov for sundt fedt er 20 g dagligt. Er du kvinde og idealvægtig, anbefales et gennemsnitligt fedtindtag på ca. 50 g dagligt, og lidt højere for idealvægtige mænd - ca. 70 g. Spiser du 65 g fed fisk og 1 dl mandler, vil du få 30 g fedt, hvoraf kun 3 g vil være de mættede dårlige fedtstoffer. Så det hér anbefalede fedtindtag i forhold til supermåltiderne medfører altså ikke nødvendigvis vægtøgning. Men det er selvfølgelig en god ide at skære ned på nogle andre, mere uhensigtsmæssige vaner, samtidig med at du øger de sunde fedtstoffer. Rødvin gavnlige dråber fra de sydlige egne page 7 / 9

8 Rødvinen har ligeledes længe været kendt for sine gavnlige egenskaber på kredsløbet. Det gavnlige menes at udgøres af en antikoagulerende effekt på blodbanen (modvirker blodpropsdannelse), en evne til at stimulere dannelsen af den herlige HDL kolesterol, et indhold af masser af opkoncentrerede antioxidanter fra de røde vindruer, samt den ofte afstressende effekt vinen kan have (stress øger kraftigt dannelsen af de skadelige frie radikaler). Den anbefalede mængde rødvin er et glas om dagen ( 1 1/2 dl). Det er hér særlig vigtigt at huske på, at større doser alkohol har den modsatte virkning og faktisk skader sundheden. Ligeledes har rødvin et højt indhold af kalorier, så den vægtbevidste skal passe lidt på. Mørk chokolade synd eller sundhed? At mørk chokolade skulle indeholde visse sundhedsfremmende stoffer er heller ikke noget nyt. På kvinder er endda påvist en beroligende effekt ved indtagelse af mørk chokolade (hvorfor nogle mænd måske vil være særlige tilbøjelige til at gå ind for denne strategi?). I forhold til de undersøgelser, der er arbejdet med omkring supermåltiderne, er påstandene omkring chokolade dog udelukkende baseret på et enkelt studie, der kun inkluderede 13 ældre mennesker. Derfor kan der nok stadig stilles spørgsmålstegn ved chokoladens effekter, og om den er "værdig" til at få status som "hjertebeskyttende". I hvert fald er det også vigtigt her, på samme måde som ved rødvinen, at understrege nødvendigheden af et kontrolleret indtag. Så hvis du er typen, der har svært ved at stoppe, når først du er gået i gang, så er chokoladestrategien nok ikke så sikker at satse på. 5 ingredienser i den daglige Superkost Spis 1 stk frugt/grønt til alle dagens måltider - dog 2 til aftensmaden Spis en portion fisk dagligt Snup en håndfuld mandler dagligt som snack Brug 1 fed hvidløg i madlavningen Drik 1 glas rødvin page 8 / 9

9 Powered by TCPDF ( Lev længere med superkost Artiklen er hentet fra Fitnews.dk page 9 / 9

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere

Læs mere

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Kost, kolesterol. klinisk diætist Inger N. Larsen

Kost, kolesterol. klinisk diætist Inger N. Larsen Kost, kolesterol klinisk diætist Inger N. Larsen Livskvalitet! Hjertevenlig kost Kan forebygge udvikling og forværring af hjertekarsygdom Nedsætter risikoen gennem flere virkningsmekanismer, herunder:

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det grusomme kolesterol Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol Der er det gode kolesterol, det onde kolesterol - og nu også det grusomme, som kan tredoble din risiko for livstruende hjertesygdom og alt for

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Højt blodtryk ælder din hjerne og øger demensrisikoen og skaderne kan måles allerede i en tidlig alder. Hvis du opdager for højt blodtryk i tide, kan du forebygge

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet

Læs mere

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

Kolesterol Opskrifter

Kolesterol Opskrifter Kolesterol Opskrifter 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Kolesterol Opskrifter De fleste hjemmesider bruger cookies - og det gør vores også. De fortæller os, hvordan hjemmesiden bliver brugt, så vi kan give dig den bedste

Læs mere

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?... Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Fase 4 afslutningsfase

Fase 4 afslutningsfase Fase 4 afslutningsfase 2-4 uger Fase 4 er magen til fase 2 og så må du spise et ugentligt alt-jeg-kan-spise-måltid. Det er vigtigt, at du ikke følger fase 3 længere end 4 uger. Du må gerne gentage fase

Læs mere

Mad og kolesterol Klinisk diætist Lotte Juul Madsen

Mad og kolesterol Klinisk diætist Lotte Juul Madsen Mad og kolesterol Klinisk diætist Lotte Juul Madsen Hvorfor får vi hjertekarsygdom? Arv, alder Diabetes, forhøjet blodtryk og højt kolesterol Overvægt Rygning, manglende motion, mad Hvad er kolesteroltal?

Læs mere

Når hjertet banker for Kwai

Når hjertet banker for Kwai Når hjertet banker for Kwai Kwai et godt supplement Forhøjet kolesterol og åreforkalkning Fed mad til hverdag, for megen tobak og for lidt motion. Det er opskriften på, hvordan man øger blodets indhold

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Spis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda!

Spis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda! Spis fisk Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda! Så enkelt kan det siges. Og der er god grund til at følge rådet. Fisk er nemlig lidt

Læs mere

En guide til gode saltvaner

En guide til gode saltvaner Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Gode råd om forhøjet kolesterol

Gode råd om forhøjet kolesterol Gode råd om forhøjet kolesterol Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Sundhedsafdelingen www.jammerbugt.dk/sundhedsafdelingen Denne pjece henvender sig til personer, som ønsker at sænke eller forebygge

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Få tjek på dit TRIGLYCERID. 14 gode råd.

Guide. Foto: Scanpix. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Få tjek på dit TRIGLYCERID. 14 gode råd. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 28 sider Få tjek på dit TRIGLYCERID 14 gode råd Lev længere Få tjek på dit triglycerid INDHOLD: Lev længe med mindre kolesterol...4-5

Læs mere

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 18 kvinder af

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Middelhavskost. Guide. Vælg. Undgå blodpropper. sider. Ekspertens råd: Spis som på ferien Det skal på tallerkenen...og det skal du holde dig fra

Middelhavskost. Guide. Vælg. Undgå blodpropper. sider. Ekspertens råd: Spis som på ferien Det skal på tallerkenen...og det skal du holde dig fra Foto: Judith Betak Guide Marts 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Undgå blodpropper Vælg 8 Middelhavskost sider Ekspertens råd: Spis som på ferien Det skal på tallerkenen......og det skal

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

LipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009. LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud?

LipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009. LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud? Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009 LipidNyt på nettet LipidNyt kan læses på Aalborg Sygehus hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet. Gå ind på: lipidnyt.aalborg-sygehus.dk. LipidNyt

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk Foto: Byline guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk 5 gode råd til hvordan du slipper af med gælden Tips til hvordan du selv kan sænke dit blodtryk

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom? Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer.... 4 Fedtstoffer.... 6 8 Æg, rogn og skaldyr....

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Denne pjece er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde Mad for dit hjertes skyld 2 Copyright 2015

Læs mere

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem

Læs mere

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

Håber I har nydt jeres frokost

Håber I har nydt jeres frokost Håber I har nydt jeres frokost Tallerkenstørrelse Turen rundt Madens placering Skeer, tang, fade, skåle At sætte sig med front mod buffeten At spise med mange Nudging er adfærdsdesign Ved at ændre på omgivelserne,

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

33 gode råd til at blive 100 år

33 gode råd til at blive 100 år 33 gode råd til at blive 100 år En række nye studier øger vores viden om, hvad der kan gøre os tudsegamle. Vi giver her 33 råd til, hvordan du kan leve til de 100 og længere. Af Torben Bagge og Jacob Carlsen,

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere