Etablering af et indre marked på KU

Transkript

1 Forslag vedr. Indre Marked Side 1 af 14 15/ Etablering af et indre marked på KU Forslaget er udarbejdet af en arbejdsgruppe under KUUR, godkendt i KUUR 6/12 og besluttet af KU s lederteam 19/ Primo 2008 høres fakulteterne med henblik på eventuelle tilpasninger i Års- og skemastrukturen, jf. 3 Skema 1 og Skema 2 Baggrund Den øgede globalisering af uddannelsesmarkedet og samfundsudviklingen i øvrigt fører til en øget konkurrence om de studerende. Omstillingsevne, tydelig profilering og markedsføring af uddannelseslandskabet, udvikling af uddannelser samt internationalisering af uddannelser bliver stadig vigtigere for at sikre sig en plads på dette globale uddannelsesmarked. Samtidigt med at der er gode grunde til at være omstillingsparat og foretage ændringer, er der lige så gode grunde til at bevare KU s tradition for forskningsbaserede gode og relevante uddannelser med en tæt tilknytning til samfundet. Det er endvidere afgørende at fastholde og udvikle høje standarter for undervisning, vejledning og studiemiljø. KU ønsker at følge op på fusionen med skabelsen af et indre marked for uddannelse. Dette skal give de studerende større frihed til at tilrettelægge deres uddannelse gennem inddragelse af tværfaglige og tværfakultære elementer. Herved kan det blive mere attraktivt at studere på KU. Desuden forventes det, at der vil opstå et naturligt udviklingspres på fagene og på uddannelserne. Et sådan pres forventes at kunne bidrage til en kontinuerlig justering af uddannelserne og derved sikre, at KU til stadighed er på forkant i forhold til at udbyde interessante, tidssvarende, relevante og efterspurgte uddannelsestilbud. De rammer, der kan sikre et sådant indre marked, kan indeholde flere elementer. For det første større frihed til at vælge kurser og studieenheder på tværs af fakulteter, for det andet en ensartet års- og skemastruktur og for det tredje et velfungerende informationssystem der tilbyder let tilgængelig, overskuelig og relativt standardiserede skabeloner til formidling af uddannelsesudbuddet samt variationsmulighederne indenfor disse. Endelig er det vigtigt i denne forbindelse at tænke på ledelsestiltag, der ud over de studerendes valg af uddannelser og kurser kan medvirke til, at de faglige miljøer er lydhøre over for nye faglige og pædagogiske ideer. Specielt ledelsestiltag til samarbejde på tværs af institutter og fakulteter er i denne forbindelse vigtig. KUUR nedsatte d.22. juni 2007 en arbejdsgruppe, der havde til opgave at udarbejde en indstilling til KUUR om 1) fælles principper for undervisnings- og skemastruktur samt 2) økonomiske principper vedrørende STÅ-indtægter og aflønning ifm. tværfakultære aktiviteter. Arbejdsgruppens notat blev drøftet i KUUR 6. november, hvorefter en udvidet arbejdsgruppe udarbejdede nærværende forslag på baggrund af det oprindelige notat. Der henvises til bilag 1 for arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning, samt den udvidede arbejdsgruppes sammensætning. (I det følgende dækker begrebet arbejdsgruppen den udvidede arbejdsgruppe.)

2 Forslag vedr. Indre Marked Side 2 af 14 15/ Sammendrag af forslag Arbejdsgruppen har gennemgået de forskellige aspekter af det indre marked for uddannelse på KU. Hovedanbefalingerne, som uddybes i hovedteksten 1, er følgende: 1. Gennemgang af uddannelserne. Studienævn og studieledere skal gennemgå KU s portefølje af bachelor- og kandidatuddannelser, med henblik på at sikre større tværfaglig synergi. Overskuelige angivelser af rimelige faglige forudsætninger for optagelse på kandidatstudierne - herunder hvilke bacheloruddannelser samt tilvalg, der er adgangsgivende - er i denne forbindelse særligt vigtige. 2. Informationssystemer. Der skal hurtigt etableres en fælles lettilgængelig database med beskrivelser af alle KU s bachelor- og kandidatuddannelser og beskrivelser af alle kurser. Der skal lægges vægt på synlighed af mulighederne for tilrettelæggelse af tværgående studieforløb. 3. Revideret års- og skemastruktur. Der skal fastlægges en fælles ramme for års- og skemastrukturen. Rammen skal sikre, at der både kan afholdes kurser i blokke (4 blokke af 15 ECTS) og i semestre (2 semestre af 30 ECTS), samt at muligheden for samtidig at følge kurser af begge typer og på flere fakulteter tilgodeses bedst muligt. 4. Procedurer for uddannelsesudvikling. Arbejdsgruppen foreslår, at der udarbejdes ensartede procedurer for hvorledes forslag til nye uddannelser, herunder især tværgående uddannelser, håndteres. Målet er at sikre, at alle uddannelser passer ind i det samlede landskab. 5. STÅ-budgettering. Arbejdsgruppen anbefaler, at der aftales en række simple principper for hvorledes fakulteterne deler STÅ-indtægterne mellem sig ved tværfakultære kurser eller uddannelser. Grundtanken er, at det fagmiljø, hvor arbejdet udføres, principielt får den tilsvarende andel i STÅ-indtjeningen, uden at det centralt fastlægges, hvorledes de enkelte fakulteter fordeler STÅ-indtægterne mellem deres egne institutter. 6. God ledelse. Da målet, er at sikre de bedst mulige uddannelser og den størst mulige synergi mellem fakulteterne, er det arbejdsgruppens opfattelse, at KU s ledelse, fakultetsledelserne og institutledelserne aktivt må sikre, at der er incitamenter til at deltage i udbud af tværgående kurser og udannelser, hvor dette fagligt er det bedste. Arbejdsgruppen forslag til den videre proces Nærværende forslag fremlægges med henblik på genbehandling i KUUR og forelæggelse for LT. Det anbefales at rektor på denne baggrund tager beslutning om, at der skal indføres en fælles års- og skemastruktur, og at der gennemføres en bred høring om denne på KU (herunder af studienævn og akademiske råd) før de endelige detaljer lægges fast. Det er opfattelsen, at selve års- og skemastrukturen først kan indføres fra sommeren 2009 og at de øvrige anbefalinger skal iværksættes hurtigst muligt. Der skal udarbejdes en procesplan for gennemførelse af anbefalingerne og ansvaret for at følge processen inden for de 6 områder bør være klart placeret. På enkelte områder kan det vise sig formålstjenligt med et eller flere pilotprojekter. Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at KU kan opnå en betydelig markedsføringsfordel ved hurtigt at kunne melde ud til offentligheden, at det indre marked uddannelsesmarked er (besluttet) etableret. 1 Punkt 4 er ikke direkte omtalt i kommissoriet, men opfattes i arbejdsgruppen, bl.a. på baggrund af drøftelserne på KUUR s møde den 4. oktober, som vigtige for det indre marked.

3 Forslag vedr. Indre Marked Side 3 af 14 15/ Med hensyn til års- og skemastrukturen, vil en orientering, evt. en egentlig høring, af de øvrige universiteter i Danmark kunne vise sig at være hensigtsmæssig. Dette kunne foregå direkte eller via rektorkollegiet. Arbejdsgruppen mener dog ikke, at KU skal lade sig standse, hvis der ikke kan opnår national konsensus på dette område. Forslag til nye tiltag 1. Gennemgang af uddannelserne Studienævn og studieledere skal gennemgå KU s portefølje af bachelor- og kandidatuddannelser, specielt adgangsbetingelserne til kandidatuddannelserne, med henblik på at sikre større tværfaglig synergi ved hjælp af overskuelige angivelser af moderate faglige krav, herunder hvilke bacheloruddannelser samt tilvalg, der er adgangsgivende til de enkelte kandidatuddannelser. Det foreslås, at der udarbejdes en forholdsvis standardiseret skabelon eller procedure, der kan anvendes som arbejdsredskab i gennemgangen. 2. Informationssystemer Det foreslås, at der opbygges en central informationsplatform til understøttelse og synliggørelse af valgmulighederne på tværs af fakulteter. Platformen skal skabe overblik over: - Udbuddet af bacheloruddannelser - Udbuddet af kandidatuddannelser - Udbuddet af enkeltkurser - Valgmuligheder inden for de enkelte uddannelser, herunder de tværfakultære. - Et katalog over hvilke bacheloruddannelser (inkl. evt. tilvalg) der er adgangsgivende for en given kandidatuddannelse. - Et katalog over hvilke kandidatuddannelser der gives adgang til for en given bacheloruddannelse (inkl. evt. tilvalg). - Tilmeldingsprocedurer, studieordninger samt andre formalia for uddannelserne Der skal være mulighed for at søge på emne, fakultet, dage/tidspunkt, m.m. Kursusdatabasen kan eventuelt opbygges som en intelligent database, der henleder de studerendes opmærksomhed på kurser, der ligner de valgte kurser eller kurser som andre studerende med det samme kursusvalg også har vist interesse for. Med henblik på at uddannelsesinformationen bliver let at afkode for alle studerende, foreslås det, at der fastlægges skabeloner til den web-baserede formidling. Der skal bevidst arbejdes på, at det bliver let at synliggøre eksempler på utraditionelle tværgående uddannelsesforløb for studerende, der er motiverede for de faglige udfordringer, der kan være i tværfaglige temaer. 3. Års- og skemastruktur Det anses for nødvendigt at fastsætte fælles rammer for planlægning af studieåret og skemalægningen på KU, hvis det rent praktisk skal være muligt for studerende at følge kurser på flere fakulteter/uddannelser. Det er f.eks. velkendt, at gennemførelse af en gymnasielæreruddannelse på tværs af fakulteter for nærværende giver anledning til skemamæssige problemer, fordi kravet om to fag ofte indebærer, at den studerende skal følge kurser i både blok- og semesterstruktur. Løsningen på dette problem er, at der skabes kompatibilitet mellem semester- og blokkurser. Dette gælder især på

4 Forslag vedr. Indre Marked Side 4 af 14 15/ bacheloruddannelsernes første studieår, hvor hensynet til det obligatoriske tilvalg for visse fag yderligere skærper behovet for kompatibilitet. Den grundlæggende idé er, at studieåret og skemalægningen uanset om der tænkes i blokke eller i semestre i udgangspunktet altid skal fastlægges efter de nedenfor beskrevne basale retningslinjer. Men at de overordnede rammer - i det omfang der er behov for det kan tilpasses lokalt, såfremt tilpasningen ikke hindre det tværfakultære samarbejde. Afvigelser fra basisstrukturen kan være nødvendige på grund af særlige forhold for de autorisationsgivende uddannelser, mange parallelle øvelseshold, laboratorieøvelser, ekskursioner og meget andet. Arbejdsgruppen mener (i en vis modstrid med kommissoriet) at den foreslåede års- og skemastruktur skaber tilstrækkelige muligheder for tværfakultære uddannelsestiltag, og at sådanne skal skemalægges med rimeligt standardiserede kursusstørrelser på normalt 7.5 evt. 5 ECTS point. Forslaget er dels illustreret i (Figurerne 1 til 3) og dels grundigt beskrevet nedenfor 2. Undervisningsperiode Der foreslås en synkronisering mellem blokke og semestre efter følgende model: 1. semester starter samtidigt med blok 1 i uge 35 og slutter samtidigt med blok 2 i uge semester starter samtidigt med blok 3 i uge 5 og slutter samtidigt med blok 4 i uge 26. Undervisningen i blok 2 og efterårssemesteret kan afsluttes i uge 50/51 (før jul). Herved frigøres uge 1-3 i januar. Dvs. at det/den nuværende semester 1/blok 2 foreslås delt i to forløb: a) et undervisningsforløb, der afsluttes i uge 50 samt eksamen i uge 51, og b) et undervisningsforløb i uge 1-2 samt eksamensafvikling i uge 3. Hovedbegrundelsen for at afslutte kurser inden jul er, at gøre international udveksling af studerende nemmere. I de tilfælde, hvor dette ikke har væsentlig betydning kan kurserne i semester 1/blok 2 fortsættes og afsluttes i ugerne 1-3. Denne sidstnævnte 2-3 ugers periode benævnes et vinterforløb (eller blok 2Y). Som parallel til vinterforløbet foreslås et sommerforløb (eller blok 5) i uge med evt. eksamen i uge 34. Begge forløb sigter på afvikling af intensive kurser og seminarer på 3-5 ECTS (afhængig af krav til forberedelse, rapportering og eksamen), hvor der er mulighed for at tiltrække internationale lærerkræfter samt studerende. Ferier Af hensyn til fleksibilitet omkring årsskiftet bl.a. for at imødekomme internationaliseringen foreslås det, at efterårsferien (uge 42) ikke er undervisningsfri uge. Juleferien sættes til 1 uge (i skemaet afsat til uge 52, selvom ferien ofte starter i uge 51 og først slutter i uge 53 eller 1). Påsken sættes til 1 uge (i skemaet indeholdt i blok 3, se dog fodnote 2). Blok 4 forlænges med en uge på grund af mange skæve helligdage. Sommerferien afholdes i ugerne Dvs. der lægges ikke obligatoriske kurser i ugerne Naturligvis skal de konkrete undervisningsperioder og ferier fastlægges centralt flere år frem, jf. fodnote 2. 2 Det kan blive nødvendigt med enkelte afvigelser i uge-numrene. Det gælder især de år, der har en uge 53 (2009 og f.eks. kunne efterårssemesteret starte i uge 36 de år) og de år, påsken falder i uge 15 (2009 og 2017) eller i uge 16 (2011 og 2014). Datoen for mandag i uge 35 varierer fra 24. august til 30. august og for mandag i uge 5 varierer datoen fra 25. januar til 1. februar. Julen falder oftest i uge 52 og iblandt i uge 51. Påske søndag falder i uge

5 Forslag vedr. Indre Marked Side 5 af 14 15/ Eksamensperioder Alle blokkurser skal afsluttes med eksamen inden for den pågældende blok. Alle semesterkurser skal afsluttes med eksamen inden for det pågældende semester. Dvs. ingen kurser kan forløbe hen over skiftet fra semester 1 til semester 2. Eksamensperiodernes længde varierer p.t. betragteligt fra 1 til 8 uger mellem de enkelte uddannelser. Udviklingen frem mod en større homogenisering af de primære eksamensperioders længde vil blandt andet afhænge af implementeringen af alternative eksamens- og evalueringsformer. Der foreslås følgende fastlagte primære eksamensuger: Efter blok 1 uge 43 Efter blok 2 og semester 1 ugerne uge 51 og 3 Efter blok 3 uge 14 Efter blok 4 og semester 2 uge I disse primære eksamensuger må der ikke lægges skemalagt undervisning. Semesterkurser skal tilstræbe ikke at lægge for krævende undervisning i ugerne 43 og 14, der er primære eksamensuger for blokkurser. Tilsvarende skal blokkurser tage hensyn til den primære eksamensuge for semesterkurser i uge 24. Når det er nødvendigt, at eksaminere uden for de primære eksamensuger, altså i en undervisningsperiode, skal det tilstræbes at eksamen afholdes i de forudgående uger inden for kursernes skemagrupper af hensyn til de studerendes evt. deltagelse i andre kurser. Reeksamen og vejledningsuger Såvel semestre som blokke afsluttes med en uge, der er forbeholdt studievejledning og reeksamination mv. Reeksamination for semesterkurser lægges senest samtidigt med vejledningsugerne midt det i efterfølgende semester, altså senest i henholdsvis uge 44 og uge 15. Disse uger foreslås altså undervisningsfri for semesterkurser. Den særlige vejledningsuge mellem sommerforløbet og blok 1, uge 34, kan bruges til ruskurser og anden introduktion, samt til evt. eksamen for sommerforløbet. Skematisk oversigt over forslaget til årsstruktur Akademisk kalender for semesterkurser S-forløb EFTERÅRSSEMESTER EFTERÅRSSEMESTER V-forløb FORÅRSESEMESTER FORÅRSESEMESTER Akademisk kalender for blokkurser S-forløb BLOK 1 BLOK 2X BLOK 2Y BLOK 3 BLOK 4 FERIE VEJLEDNINGSUGE/REEKSAMEN PRIMÆR EKSAMENSPERIODE UNDERVISNINGSPERIODE Figur 1 Viser organiseringen af det akademiske år for de to foreslåede struktureringer Bemærkning. Indeværende forslag opererer ikke med begreberne blokstruktur og semesterstruktur; men kun med blokkurser og semesterkurser. Blokstrukturen, som den nu fungerer på NAT og LIFE, kan nogenlunde beskrives ved at alle kurser skal være af størrelse 7.5 eller 15 ECTS. Et 7.5 ECTS kursus skal være et blokkursus og et 15 ECTS kursus kan være enten et blokkursus eller et semesterkursus.

6 Forslag vedr. Indre Marked Side 6 af 14 15/ Skemagrupper og skemaundergrupper Udgangspunktet for dannelse af skemagrupper er den nugældende på NAT og LIFE med skemagrupper A, B og C, der hver dækker over ½ og 1 hel dag. Dette betyder, at et kursus principielt kan disponere de studerendes tid inden for skemagruppen, men naturligvis ikke, at der skal være skemalagt undervisning hele tiden. Anvendelsen af to skemagrupper gennem en blok skal normalt modsvares af i alt 15 ECTS points aktivitet, når hjemmearbejde, eksamen etc. medregnes. For at imødekomme behovet for at der for semesterkurser skal kunne være mere end tre parallelt løbende kurser foreslås det, at de ordinære skemagrupper hver opdeles i to undergrupper. Anvendelsen af 4 skemaundergrupper gennem et semester skal normalt modsvares af i alt 30 ECTS points aktivitet, når hjemmearbejde, eksamen etc. medregnes. For at lette planlægning for efter- og videreuddannelse, hvor der ofte ønskes undervisning uden for normal arbejdstid foreslås, at der tilføjes yderligere to skemagrupper D og E. Der er udarbejdet to alternative forslag (figur 2 og 3), der begge giver mulighed for at semesterkurser kan placeres i 6 skemaundergrupper A 1, A 2, B 1 B 2, C 1 og C 2. I alternativ 2 er opretholdt de på NAT og LIFE gældende skemagrupper; mens der i alternativ 1 er byttet om på en halv A- og B-dag, således at skemagruppe B fordeles på 3 dage, altså bliver uden den hele dag, som nogle undervisere på NAT og LIFE har været kede af. Kun ét af forslagene skal vælges i den endelige skemastruktur. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Formiddag :00 C 1 A 1 B C 1 1 A 1 C 2 A 2 B 2 E Eftermiddag 13:00 17:00 B 1 B 2 C 2 A 2 D Aften18:00 21:00 D E D E Figur 2 Ugeskema alternativ 1 Formiddag :00 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag C1 C2 Eftermiddag 13:00 A1 17:00 A2 B1 C1 A1 B1 B2 B2 C2 A2 D Aften18:00 21:00 D E D E Figur 3 Ugeskema alternativ 2 E Det anbefales at undervisningen for almindelige fuldtidsstuderende placeres i to af de tre skemagrupper A, B og C og disses undergrupper, således at de studerende får en skemafri dag. Der vil naturligvis være uddannelser, hvor dette er mindre påkrævet end andre. For eksempel vil uddannelser, hvor et helt års forløb er obligatorisk og der ikke er plads til udefrakommende let kunne fravige skemastrukturen set isoleret. Der kan også være tilfælde, hvor mange parallelle øvelseshold ikke alle kan få lokaler og/eller lærere i samme skemagruppe, hvilket kan nødvendiggøre at nogle af holdene placeres i andre skemagrupper. I så fald er det vigtigt, at der er et tilstrækkeligt antal hold inden for skemagruppen for at tilgodese studerende, der er forhindrede i deltagelse uden for denne. Harmonisering af kursusstørrelser På NAT og LIFE opereres primært med kursusstørrelser på 7,5 ECTS. På de øvrige fakulteter er der meget varierende kursusstørrelser. Det er arbejdsgruppens opfattelse at det vil være en pædagogisk og ressourcemæssig fordel, hvis der ikke opereres med for mange små kurser i studieordningerne. Desuden bør der stiles mod en vis harmonisering af de anvendte kursusstørrelser samt en minimumsgrænse på 5 ECTS point. Det foreslås, at der kun anvendes kursusstørrelser der er delelige med 2½. F.eks. 5, 7½, 10 og 15. Med hensyn til kursusstørrelser og skemagrupper forestiller arbejdsgruppen sig følgende: Blokkurser af størrelsen 2½-5 ECTS afholdes i en skemaundergruppe (A 1, A 2, B 1 B 2, C 1, C 2 ).

7 Forslag vedr. Indre Marked Side 7 af 14 15/ Blokkurser af størrelsen 5-10 ECTS afholdes i en af de ordinære skemagrupper (A, B, C) Blokkurser af størrelsen ECTS afholdes i to af de ordinære skemagrupper (A, B, C). Semesterkurser af størrelsen 2½-10 ECTS afholdes i en skemaundergruppe (A 1, A 2, B 1 B 2, C 1, C 2 ). Semesterkurser af størrelsen ECTS afholdes i en af de ordinære skemagrupper (A, B, C) Semesterkurser af størrelsen ECTS afholdes i to af de ordinære skemagrupper (A, B, C). Desuden mener arbejdsgruppen, at alle kursusbeskrivelser bør indeholde oversigt over kursets beregning af ECTS-værdi (f.eks. skønnet timetal for forberedelse, forelæsninger, øvelser, projekt, eksamen mv.) af hensyn til gennemskueligheden. I overensstemmelse med arbejdsgruppens kommissorium skulle alle nye tværfakultære uddannelsestiltag skemalægges efter blokstrukturen med standardiserede kursusstørrelser. Arbejdsgruppen foreslår begrebet blokstruktur afskaffet som overordnet begreb; men vil gerne tilslutte sig, at der specielt for tværfakultære uddannelser bør opereres med standardiserede kursusstørrelser, og at der må tages særlig meget hensyn til at kurserne placeres fornuftigt i års- og skemastrukturen. Tilmeldinger Der skal ske en samordning med fælles retningslinjer for til- og afmeldingsfrister til kurser og eksamen, aflysning af kurser, håndtering af deltagerbegrænsning etc. Denne koordinering af retningslinjer og ansøgningsfrister foreslås med henblik på, at sikre de studerendes mulighed for tilmelding til alternative kurser, hvis deres kursusansøgning afvises pga. aflysning eller overbelægning. Retningslinjer for skemalægning af sammenhængende studieforløb Det er uhensigtsmæssigt, hvis obligatoriske eller semiobligatoriske sammenhængende studieforløb er samlet i blok 2-3 (Figur 4) eller blok 1 og 4 (Figur 5), da dette for det første vil have indflydelse på planlægningen af to semestre frem for blot et semester, og for det andet vil det kræve at de studerende, der ønsker at inddrage semesterkurser, tvinges til at læse mere end fuld tid i en enkelt blok. Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Figur 4 Uhensigtsmæssig placering af obligatorisk forløb i blok 2-3 Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 15 ECTS Figur 5: Uhensigtsmæssig placering af obligatorisk forløb i blok 1 og 4 Det er ligeledes uhensigtsmæssigt, hvis valgfrie studieforløb strækker sig over blok 2-3 (Figur 6), idet denne placering begrænser de studerendes valgmuligheder til udbuddet af blokkurser, med mindre de studerende accepter mere end et fuldtidsstudie i en enkel blok. Valgfrie studieforløb, der strækker sig over mere end én blok, bør lægges i blok 1-2 eller 3-4. Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 15 ECTS Figur 6: Uhensigtsmæssig placering af valgfrie forløb i blok 2 og 3 Sammenhængende obligatoriske, semiobligatoriske samt valgfrie studieenheder bør således så vidt muligt samles i blok 1-2 eller blok 3-4, hvis de da ikke udfylder et helt år. Disse principper vil også gøre det lettere for en studerende at planlægge ½ års studier i udlandet.

8 Forslag vedr. Indre Marked Side 8 af 14 15/ Øvrige bemærkninger Arbejdsgruppen vil gerne fremhæve, at en uddannelses omlægning fra overvejende semesterkurser til overvejende blokkurser af en standardstørrelse, som f.eks., bedst gennemføres i sammenhæng med et pædagogisk udviklingsarbejde på den pågældende uddannelse. Arbejdsgruppen ønsker at henlede opmærksomheden på, at det i planlægningen bør tilstræbes, at det videnskabelige personale har mindst en blok undervisningsfri i hvert studieår. Der er ikke i forslaget forsøgt taget højde for placering af praktik, ekskursioner, projektarbejde etc. Da noget sådant altid må konkret planlægges. Problemer med at sikre en smidig overgang fra en bacheloruddannelse ved KU til en kandidatuddannelse uden forsinkelse på grund af manglende point er ikke løst med denne struktur. Dog kunne muligheden for at tage valgfri kurser i vinter og sommerforløbene evt. hjælpe i den rigtige retning. Implementeringen af STADS og Absalon anses for at være essentiel for et velfungerende indre marked. 4. Procedurer for uddannelsesudvikling KUUR har bestilt en procesbeskrivelse for udviklingen af nye uddannelser og for væsentlige revisioner af eksisterende uddannelser, herunder specielt tværfakultære uddannelser. Denne procedure knyttet til et årshjul for uddannelsesudvikling bliver i øjeblikket udarbejdet af Studieadministrationen og vil blive forelagt KUUR snarest. Specielt vedrørende uddannelser, der er tværfakultære eller som i væsentlig grad inddrager eller burde inddrage undervisning på tværs af fakulteter, skal der tidligt i planlægningen træffes beslutning om ansvarsfordelingen imellem de involverede fakulteter og studienævn. 5. STÅ-budgettering Arbejdsgruppen anbefaler, at der aftales en række simple principper for hvorledes fakulteterne deler STÅ-indtægterne mellem sig ved tværfakultære kurser eller uddannelser. Grundtanken er, at det fagmiljø, hvor arbejdet udføres, principielt får den tilsvarende andel i STÅ-indtjeningen, uden at det centralt fastlægges, hvorledes de enkelte fakulteter fordeler STÅ-indtægterne mellem deres egne institutter. Her tænkes kun på undervisning foretaget, hvor der i forvejen er et forskningsmiljø, der kan sikre at undervisningen er forskningsbaseret. De særlige tilfælde, hvor der fra ét fakultet ønskes opbygget et nyt forskningsmiljøer ved et andet fakultet for at bære undervisningen, forudsætter at der skaffes ressourcer også til basisforskningen; men aftaler om noget sådant er uden for indeværende sammenhæng. Arbejdsgruppen foreslår, at der tages følgende hensyn: STÅ-regnskab - I KU s årlige opgørelse vises fordelingen af STÅ mellem de enkelte fakulteter og institutterne inden for disse. - I det studieadministrative system registreres STÅ på det institut 3, hvor den enkelte studieaktivitet er forankret. - For kurser, hvor der indgår flere institutter/fakulteter, fastlægges den procentvise ansvarsfordeling i kursusbeskrivelsen, og den samlede STÅ korrigeres herudfra. 3 Fakultetet afgør naturligvis om de ønsker denne registrering; men den vil være praktisk at have i mange sammenhænge.

9 Forslag vedr. Indre Marked Side 9 af 14 15/ Såfremt den ene parts bidrag er lille, f.eks. under 5 %, bør der aftales direkte betaling mellem institutterne eller en eller anden for gensidig udjævning over tid. - Ved uddannelser, hvori flere fakulteter deltager, fastlægges den procentvise fordeling af færdiggørelsesbonus ud fra fordelingen af de obligatoriske studieaktiviteter. 4 Budgetlægning mht. uddannelsesindtægter (STÅ-taxametre og færdiggørelsesbonus) 5 : - Universitetet (rektor efter diskussion i KUUR og aftale med dekaner) fastlægger hvorledes uddannelsesindtægterne fordeles mellem det centrale niveau og fakultetsniveauet. - Fakulteterne (dekan efter drøftelse med rektor, fakultetets studienævn og institutledere) fastlægger hvorledes fakultets andel fordeles på fakultetsniveau og institutniveau. - Det er væsentligt, at specielt institutterne oplever, at de får indtægter i forhold til deres undervisningsindsats. - Undervisningsindsatsen behøver dog ikke nødvendigvis, at være direkte proportional med STÅ produktionen. Spørgsmålet om fordeling af STÅ-indtægterne mellem institutter er et internt fakultetsanliggende. Det foreslås dog, at det dels sker i forhold til institutternes STÅproduktion og dels ud fra et ledelsesskøn, der tager hensyn til særlige forhold såsom nye aktiviteter, særligt ressourcekrævende undervisning, mange små hold på fag der ikke kan undværes, strategiske tiltag etc. Særligt vedrørende specialer og bachelorprojekter: Specialer kan ikke meritoverføres, med mindre det er en del af studieordningen, at specialet kan tages ved andre involverede fakulteter. Såfremt dette er tilfældet, kan vejledning/eksamen finde sted ved hvert af de involverede fakulteter og under dette fakultets ansvar. Der bør være klare spilleregler for følgende to muligheder, når der ønskes udarbejdelse af et speciale på tværs : enten 1) det andet fakultet har ansvaret for specialet og bedømmelsen etc. (Dette er kun muligt, hvis studieordningen tillader noget sådant, og studielederen skal godkende specialekontrakten). Den anden mulighed er 2) at der indgås en aftale om ekstern vejledning for specialet, i så tilfælde skal der være en hovedansvarlig vejleder ved indskrivningsfakultetet og en medvejleder ved det fremmede fakultet. Sådanne forhold nødvendiggør gensidige aftaler om udligning (og ved delt vejledning deling) af det til STÅ-indtjeningen knyttede taxameter, samt evt. om deling af det tilknyttede færdiggørelsesbonus. Der bør for sådanne tilfælde fastlægges simple kriterier for beregning af det økonomiske mellemværende; men det anbefales i videst mulig omfang af at stile mod en udjævning over tid. 6. God ledelse Ved planlægning af studieordninger og af enkeltkurser er det vigtigt, at STÅ-tænkning ikke går forud for faglige synspunkter og kvalitetshensyn. Derfor skal der være ledelsesopbakning til udnyttelse af muligheder for samarbejde på tværs af institutter og fakulteter. Dvs. - Prodekaner og studienævn skal ved planlægning af nye uddannelser/kurser gøre det klart i opdraget, at synergien på tværs af institutter/fakulteter skal udnyttes. - Der kan være tilfælde, hvor STÅ-deling for den pågældende undervisningsaktivitet af den ene eller anden grund ikke forekommer rimelig, selv om det er hensigtsmæssigt at inddrage undervisningsressourcer fra andre fakulteter/institutter. Der kan være tale om en forholdsvis lille andel eller en enkeltstående ydelse. For sådanne tilfælde 6 skal der være nogle klare retningslinjer for køb af enkeltydelser imellem enhederne, så denne form for samarbejde fremmes inden for og mellem fakulteterne. 4 Der er særlige forhold vedrørende specialer og bachelor-opgaver, se særligt afsnit. 5 Dette dokument forholder sig ikke til indtægter ved anden form for undervisning, såsom deltidsuddannelse, ph.d.- uddannelse mv. 6 Så vidt vides kan der ikke internt på KU opereres med ekstern lektor o. lign.

10 Forslag vedr. Indre Marked Side 10 af 14 15/ Som støtte til udvikling af uddannelser og kurser på tværs af fakulteter og institutter kan der f.eks. etableres puljer eller særlige poster i budgetterne, som af ledelsen på det pågældende niveau er afsat til at fremme sådanne tiltag eller til direkte køb af hjælp til undervisning udefra, herunder tværfaglig undervisning. Bilag Bilag 1: Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium Bilag 2: Eksempler på års- og skemastrukturer ved DTU og AU-NAT.

11 Forslag vedr. Indre Marked Side 11 af 14 15/ Bilag 1: Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium Arbejdsgruppens kommissorium

12 Forslag vedr. Indre Marked Side 12 af 14 15/

13 Forslag vedr. Indre Marked Side 13 af 14 15/ Arbejdsgruppens sammensætning Ledelsesteamet givet mandat til nedsættelse af en Indre Marked-arbejdsgruppe i regi af KUUR. Gruppen består af følgende medlemmer: - Mogens Flensted-Jensen (prodekan for uddannelse, LIFE), formand - Hanne Løngreen (prodekan for uddannelse, HUM) - Tommy Nørskov Johansen (studieleder, FARMA) - Pia Mejdahl Daugbjerg (studerende, SAMF) AC-Sekretær for gruppen: - Kamma Tulinius Tilforordnet fra den centrale studieadministration: Terkel Rørkær Sigh Sammensætning af den udvidede arbejdsgruppe Gruppen består af følgende medlemmer: - Mogens Flensted-Jensen (prodekan for uddannelse, LIFE), formand - Hanne Løngreen (prodekan for uddannelse, HUM) - Tommy Nørskov Johansen (studieleder, FARMA) - Ole Hammerich (studienævnsformand for kandidatuddannelserne NAT) - Peter Erling Nielsen (Studieleder økonomi) - Pia Mejdahl Daugbjerg (studerende, SAMF) - Birgitte Koch Jørgensen (studerende FARMA) - Jeppe Eismose Larsen (studerende NAT) AC-Sekretær for gruppen: - Kamma Tulinius Tilforordnet fra den centrale studieadministration: Terkel Rørkær Sigh

14 Notat fra KUUR s arbejdsgruppe vedr. Indre Marked Side 14 af 14 15/ Bilag 2: Eksempler på års- og skemastrukturer ved DTU og AU-NAT DTU AU Blok- eller Semesterstruktur Semester/blok struktur m. skemagrupper Blok Skema struktur/skemaplan/timeslots Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag A 3A 5A 2B 4B Pause Pause Pause Pause Pause A 4A 5B 1B 3B Undervisningsperioder 13-ugers periode efterår: Uge ugersperiode januar: Uge ugersperiode Forår: Uge ugersperiode juni: Uge Eksamensperioder Uge Medio Uge 21 uge 23 Mellem Perioder/ Vejledningsuger ½ uge 21 Ferieperioder 15/10 19/10 (uge 42) 22/12 4/1 28/1 1/2 17/3 24/3 Kursusstørrelse 2½, 5, 7½, 10, 15 og 1 Kursusstørrelsen er delelig med 2½ ECTS Hyppigste kursusstørrelse er 5 ECTS Der er kun et enkelt kursus på 1, kurset indgår dog i langt de fleste bacheloruddannelser 12½ forekommer ikke og 20 point kurser forekommer kun på Medicin og teknologi) Valgfrie kurser Bacheloruddannelsen 45 ECTS Kandidatuddannelsen minimum 10 ECTS Bemærkninger Få kurser herunder det grundlæggende matematikkursus (1) og grundlæggende fysik (10 ECTS) strækker sig over to semestre altså begge 13-ugers perioderne. Enkelte kurser strækker sig over 13-ugersperioden efterår og 3-ugersperioden Januar kvarter: uge kvarter: uge kvarter: uge kvarter: uge uge uge 52-4 uge uge Uge 52 Uge Oftest 5 ECTS 10 ECTS forekommer relativt ofte mandag tirsdag onsdag torsdag fredag A B E A B C F C F D D G H G E H 7 Der er ikke fundet decideret ferieangivelser