Referat Kultur- og Turismeudvalget

Transkript

1 Referat Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: Onsdag den 09. december 2015 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Henrik Møller (A) Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Thomas Horn (A) Betina Svinggaard (A) Deltagere: Fraværende: Thomas Horn Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Beslutningssag: Vedtaget budget udmøntning af besparelser, effektiviseringer og driftsønsker Orienteringssag: Dansk Veteranskibsklub S/S Bjørn Orienteringssag: HamletScenen status Beslutningssag: Renovering af Helsingør Campingplads og Vandrehjem Beslutningssag: Damgården, Brugsaftale Beslutningssag: Effektmåling af kulturindsatsen i Helsingør Kommune - endelig rapport Beslutningssag: Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske forening, Hammermøllen - anvendelse af fast tilskud Beslutningssag: Words Festival tilskud Beslutningssag: Helsingør Kammerorkester tilskud Orienteringssag: Hornbæk Turistforening - fordeling af tilskud Orienteringssag: Udvalgets tilskudspulje Orienteringssag: Kommende sager Meddelelser Eventuelt...36 Bilagsliste...37

2 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25 Kultur- og Turismeudvalget Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Thomas Horn, Betina Svinggaard Dagsordenen godkendt.

3 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Vedtaget budget udmøntning af besparelser, effektiviseringer og driftsønsker Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/23062 Kultur- og Turismeudvalget Bilag 1 Udspecificeret oversigt for budgetområde 309.pdf Bilag 2: Driftskorrektioner mellem fagudvalgsbehandling og Byrådets 2. behandling Indledning/Baggrund I denne sagsfremstilling gives der på Kultur- og Turismeudvalgets budgetområde et overblik over driftsændringerne, der er blevet indarbejdet i budgettet som følge af Byrådets endelige vedtagelse af budget på mødet den 5. oktober Herudover forelægges der forslag om, hvorledes besparelser, effektiviseringer og driftsønsker skal udmøntes i den daglige drift. Mikkel Elkjær, områdeleder i Center for Økonomi og Ejendomme, deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Det samlede vedtagne budget på Kultur- og Turismeudvalgets budgetområde 309 Kulturen udgør kr. i budget 2016, og henholdsvis kr., kr. og kr. i overslagsårene , jf. tabel 1. Tabel 1. Vedtaget budget for Kultur- og Turismeudvalget hele kr. Fagudvalgets budgetforslag Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandling Budgetaftale i alt (Byrådets 2. behandling af budget ) I alt I det følgende behandles driftsændringerne, som blev vedtaget under Byrådets 2. behandling af budgettet. 1. Beskrivelse af driftsændringer og forslag til udmøntning I forbindelse med 2. behandlingen af budgettet vedtog Byrådet driftsændringer for i alt kr. for budget I overslagsårene 2017, 2018 og 2019 udgør ændringerne henholdsvis kr., kr. og kr. Driftsændringerne kan deles op i følgende tre kategorier:

4 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 4 Effektiviseringer Besparelser Driftsønsker Derudover er konksekvenserne af Lov- og Cirkulæreprogrammet og en række tekniske ændringer blevet indarbejdet i budget i perioden mellem Kultur- og Turismeudvalgets behandling af budgettet og Byrådets 2. behandling. Disse driftsændringer fremgår af udspecificeret oversigt i bilag 1. Driftskorrektionerne for samme periode samt 2. behandlingen fremgår af bilag 2. Driftsændringerne i budgetaftalen og forslag til udmøntning heraf for effektiviseringer, besparelser og driftsønsker pr. budgetområde gennemgås i det følgende Budgetområde 309 Kulturen På budgetområde 309 Kulturen vedtog Byrådet i forbindelse med 2. behandlingen driftsændringer for i alt kr. i 2016 og henholdsvis kr., kr. og kr. i overslagsårene Tabel 2a. Oversigt over driftsændringer i budgetaftalen på budgetområde 309 Kulturen hele kr. Rammestyret område Effektiviseringer: Transportpolitik for kommunens egne medarbejdere (effektiviseringsforslag ) Effektiviseringsforslag, eksterne konsulenter Sammenlægning den interne postrute og bibliotekets serviceteam Nedlæggelse af egen katalogisering af materialer Tilpasning af Intern postrute Besparelser: Tilskud samarbejdsaftaler Reduktion af prisfremskrivning Driftsønsker: Projekt Friby Kulturhavn Kronborg - sekretariat Øresundsakvariet, Marinbiologisk Lab., Københavns Universitet Drift af Værftsmuseum i nye lokaler Budgetaftale i alt I det følgende forelægges forslag til udmøntning af driftsændringerne på budgetområdet Forslag til udmøntning af effektiviseringer a. Transportpolitik for kommunens egne medarbejdere: Den samlede besparelse ved denne effektivisering udgør kr. for hele udvalgets område. Der er ikke særskilte forslag til, hvordan de enkelte totalrammer indhenter dette beløb.

5 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 5 b. Eksterne konsulenter: Kultur- og Turismeudvalgets område skal samlet set effektivisere på dette område for kr., hvilket udgør ca. 11 % af kommunens samlede effektiviseringsgevinst. Det er primært 3 totalrammer, som berøres: Helsingør Kommunes Biblioteker skal spare kr. Pengene til eksterne konsulenter er ikke brugt på eksterne konsulenter, men på at dække et katalogiseringsbidrag, som bibliotekerne er lovgivningsmæssigt forpligtet til at betale. Udgifterne hertil figurerer fejlagtigt under eksterne konsulenter. Derfor må bibliotekerne finde besparelsen på løn til personale i forbindelse med naturlig afgang. Musikskolen skal spare kr. Anvendelsen af eksterne konsulenter på Musikskolen dækker primært over tre områder: censorer til MGK-eksamen, årsprøver mv., undervisningshonorar og brugerundersøgelse. Sidstnævnte undersøgelse var Helsingør Musikskole formelt ansvarlig for på 5 musikskolers vegne. Der er således ikke tale om budgetposter, som kan reduceres i særlig grad. Besparelsen må derfor forventes at betyde færre lærertimer. Helsingør Kommunes Museer skal spare kr. Museernes udgifter til eksterne konsulenter vedrører landbrugsvikarservice, som har tilsyn med dyreholdet primært i weekenden. Da denne service er nødvendig, må besparelsen findes på anden vis indenfor det historiske landbrug. c. Sammenlægning den interne postrute og bibliotekets serviceteam/tilpasning af intern postrute: Der skal effektiviseres for kr. på biblioteksområdet, som findes ved nedlæggelse af en stilling efter naturlig afgang. Dette vil ikke give serviceforringelser, idet der effektiviseres ved sammenlægning og et generel fald i dele af kørslen. d. Nedlæggelse af egen katalogisering af materialer: Bibliotekerne nedlægger egen katalogisering af materialer, hvilket betyder reduktion i normering 14 bibliotekartimer og 5 HK-timer. Effektiviseringen vedrører materialer på alle fremmedsprog. Der vil være titler, som borgerne i Helsingør Kommune ikke tilbydes i fremtiden, såfremt de ikke er købt gennem den centrale indkøbsordning, som er organiseret via centralbiblioteket i Gentofte. Der kan derudover opstå længere ventetid på nogle udenlandske materialer Forslag til udmøntning af besparelser a. Tilskud samarbejdsaftaler: Der er besluttet en besparelse på kr. i tilskud til Danmarks Tekniske Museum efter udløbet af den nugældende samarbejdsaftale fra Drøftelser om ny samarbejdsaftale med museet finder sted i 1. halvår b. Reduktion af prisfremskrivning: Udvalgets områder får samlet set reduceret budgettet med kr. Bibliotekernes budget reduceres med kr., som findes på personale ved naturlig afgang, hvilket vil betyde reduceret service i bemandet åbningstid og færre aktiviteter. Museernes og Musikskolens budget reduceres med henholdsvis kr. og kr., som findes indenfor rammerne. Aktivitetscentret Bølgens budget reduceres med kr. Dette beløb findes ved nedlæggelse af service med fremsendelse af aktivitetsprogram til ældre medborgere pr. post. Kulturværftet/Toldkammerets andel af besparelsen på kr. findes ved at effektivisere drift omkring kommunikation, sceneteknik og Toldkammer cafeen. Endvidere tænkes den årlige Knejpefestival gennemført, såfremt der kan findes eksterne midler til denne. Vandrerhjem/campingplads budget reduceres med kr. Øgede

6 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 6 indtægter forventes at kunne opveje budgetreduktionen. Fælles kulturelle opgavers budget reduceres med kr. Beløbet forventes fundet i budgettet til samarbejdsaftaler med eksterne parter, der normalt indgås for en 2-årig periode med faste beløb Forslag til udmøntning af driftsønsker a. Projekt Friby: Projektet iværksættes medio Der er nedsat styregruppe. Kunstneren findes i et samarbejde mellem organisationen Icorn, den lokale afdeling af PEN og Helsingør Kommune. Den internationale Højskole stiller faciliteter til rådighed for kunstnerens ophold. b. Kulturhavn Kronborg sekretariat: Midlerne til etablering af et egentligt kulturhavnsekretariat med hjemsted i Kulturværftet skal skabe en stærkere koordinering mellem Kulturhavnens mange brugere, en udvidet kalenderfunktion, en styrket logistisk styring og dermed også et bredt og varieret oplevelsesprogram i havnen. Udover Byrådets bevilling på kr. bidrager Kulturhavnens parter med kr. c. Øresundsakvariet, Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet: På baggrund af et intensiveret samarbejde med Øresundsakvariet igennem den seneste årrække, både i forhold til skoleområdet og i forhold til den stigende fokus på maritime temaer, har Byrådet besluttet, at tilskuddet skal forøges med kr. fra og med d. Drift af Værftsmuseum i nye lokaler: Med erhvervelsen af lokalerne ved den røde plads og den efterfølgende vedtagelse af midler til drift er Museet gået i gang med at forberede åbningen af en ny udstilling, og udviklingen af det lokalhistoriske værftsmuseum til et museum, som dækker hele den danske værftsindustris historie. Der er allerede skabt kontakter til værftsarbejdermiljøer rundt om i landet, og der holdes værftsarbejdertræf i Der ansættes museumsinspektør, som bl.a. får til opgave at skaffe midler til ny interaktiv udstilling ved fundraising. Derudover ansættes deltidsmuseumsvært. Museet har sammen med den lokale værftsgruppe åbnet den midlertidige udstilling Helsingør byggede skibe i 100 år. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstilling. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at forslag til udmøntning af besparelserne, effektiviseringer og driftsønsker for budget på Kultur- og Turismeudvalgets budgetområde godkendes. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Thomas Horn Et flertal, Henrik Møller (A), Betina Svinggaard (A), Michael Mathiesen (C), Philip Læborg (C) og Ib Kirkegaard (O), godkendte indstillingen med den bemærkning, at besparelse på konsulenter undersøges nærmere og bringes op i budgetforligskredsen. Johannes Hecht-Nielsen (V) kunne ikke godkende indstillingen.

7 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 7

8 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Dansk Veteranskibsklub S/S Bjørn Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/24829 Kultur- og Turismeudvalget Indledning Udvalget besluttede i møde den 17. december 2013 at bevilge et ekstraordinært tilskud på kr. til foreningen Dansk Veteranskibsklub S/S Bjørns fremtidige drift. I Udvalgets møde den 10. september 2014 bevilgede udvalget, på baggrund af ansøgning fra foreningen, et tilskud på kr. til aktiviteter i På denne baggrund er repræsentanter for S/S Bjørn indbudt med henblik på en orientering om foreningens økonomi mv. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker S/S Bjørn er med til at opfylde kommunens vision primært på disse områder: Besøgende: Årlige events der definerer kommunen, åbne og levende byer. Et levede sted: Åbne og levende bymiljøer med mange kulturelle tilbud, at indtænke natur, kultur og historie. Livslang læring: Gode muligheder for læring for børn og voksne. Sagsfremstilling Formand Bent Hedegaard og projektleder Stig Sune Andersen, Dansk Veteranskibsklub S/S Bjørn, vil i mødet bl.a. orientere om erfaringer og aktiviteter i 2015 samarbejdspartnere tanker om drift og aktiviteter for 2016 økonomi Bent Hedegaard og Stig Sune Andersen er indbudt kl Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Thomas Horn

9 Kultur- og Turismeudvalget Orientering foretaget. Mødedato Side 9

10 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Orienteringssag: HamletScenen status Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/24745 Kultur- og Turismeudvalget Indledning Med henvisning til egnsteateraftalen mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen fremgår det bl.a., at budget og aktivitetsplan for den kommende sæson skal fremsendes til Helsingør Kommune, efter godkendelse i bestyrelsen senest den 1. december. Retsgrundlag Egnsteateraftalen er indgået i henhold til lov om scenekunst (jf. LBK nr. 30 af 14/01/2014) med tilhørende bekendtgørelse om egnsteatre (jf. BEK nr. 759 af 24/06/2014). Relation til vision og tværgående politikker HamletScenen understøtter Helsingør Kommunes vision særligt på disse områder: Besøgende: Kulturelle muligheder af internationalt format, tilgængelig natur og levende historie. Årlige events der definerer kommunen. Et levende sted: At natur, kultur og historie anvendes aktivt og er tænkt ind i kommunens aktiviteter og tilbud. Sagsfremstilling HamletScenen har i 2015 bl.a. haft særligt fokus på Kunstnerisk program 2016 Jubilæums-Festival 2016 Budget 2016 Hamlet Fond Projekt Direktør for HamletScenen, Lars Romann Engel, og bestyrelsesformand Steen Rasborg vil i mødet orientere om driftsstatus for 2015 samt fremlægge aktivitetsplaner og budget for Gældende egnsteateraftale ophører med udgangen af Der er mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen indgået egnsteateraftale for 2016 samt for Udvalget godkendte i møde den 11. maj 2015 HamletScenens årsrapport for Lars Romann Engel og Steen Rasborg er indbudt kl Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.

11 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 11 Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Thomas Horn Orientering foretaget.

12 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Renovering af Helsingør Campingplads og Vandrehjem Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/18911 Kultur- og Turismeudvalget Anlægsregnskab, Renovering af Helsingør Campingplads og Vandrehjem Indledning Center for Økonomi og Ejendomme har udarbejdet anlægsregnskab for Renovering af Helsingør Campingplads og Vandrehjem. Regnskabet søges hermed godkendt. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling I forbindelse med anlægsrevisionen pr. 31. august 2014 blev der givet en anlægsbevilling på i alt kr. til renoveringer på Helsingør Camping og Vandrehjem. Følgende er udført: Kroner Vandrerhjemmet, udskiftet 6 Veluxvinduer og udskiftet 6 dørpartier Campingpladsen, renovering toiletter, dameafdeling Campingpladsen, nye køkkenlåger i hytter, I alt Regnskabet er gennemgået i henhold til regnskabsbilag og udtræk fra økonomisystemet. Merforbruget på kr. er finansieret af kommunekassen. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at anlægsregnskabet for projektet Renovering af Helsingør Campingplads og Vandrehjem godkendes. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Thomas Horn Indstillingen godkendt.

13 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Damgården, Brugsaftale Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/24749 Kultur- og Turismeudvalget Endeligt forslag brugsaftale - KTU 9. dec doc Brugsaftale, plantegninger bilag 1-4.pdf Indledning Brugsaftale for foreningshuset Damgården skal fornyes. Der foreligger forslag til ny brugsaftale for perioden mellem foreningen Damgården og Helsingør Kommune til godkendelse. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker En brugsaftale, hvor kommunen stiller ejendom til rådighed for foreningslivet i Helsingør Kommune, understøtter kommunens vision om muligheder for borgernes kulturelle aktiviteter og udfoldelse samt et styrket fællesskab. Sagsfremstilling Den senest indgåede brugsaftale for Damgården var gældende for perioden Ved drøftelserne for budget 2013 blev Damgården taget med i prioriteringskataloget, og behandling af fornyet brugsaftale for en 4-årig periode blev derfor udsat. Brugsaftalen for Damgården er senest forlænget til udgangen af 2013 og er fortsat gældende, indtil der foreligger ny aftale. I budgettet for 2013 blev beslutningen bl.a., at der skulle foretages en analyse af foreningshusene med henblik på en mere effektiv udnyttelse af husene. Analysen viste, at der var ledig kapacitet i Vognporten på Damgården. Da Helsingør Amatørscene stod uden lokaler fra den 30. juni 2015 fik amatørscenen tilbudt lokalerne. Udvalget blev i møde den 8. juni 2015 orienteret om, at Center for Økonomi og Ejendomme havde tilkendegivet at det lød som en fornuftig løsning, at flytte Helsingør Amatørscene til Damgården. Der ville derfor blive udarbejdet forslag til en ny brugsaftale til forelæggelse for udvalget ultimo Følgende foreninger er p.t. tilknyttet Damgården: Folkedansernes Værn Dartklubben Den Græsk-Danske Klub Kornborg Linedance Helsingør Amatørscene Haveforeningen Pindemosen

14 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 14 Damgården er en ældre 3-længet gård med stråtag samt en mindre separat bygning kaldet Vognporten. Damgården stilles til rådighed for Foreningen Damgården, som består af repræsentanter fra hver af foreningerne. Foreningen står for udlån af lokalerne til foreninger i Helsingør Kommune/folkeoplysende virksomhed og for den indvendige vedligeholdelse. Foreningen er berettiget til, hvis der er ledigt, at udleje lokalerne til arrangementer på markedsvilkår, som normalt afholdes i foreningshuse og ikke i konkurrence med restaurationsvirksomheder mv. Indtægter ved udlejning tilfalder foreningen Damgården til brug for den almindelige drift og vedligeholdelse. Damgårdens bestyrelse yder et stort arbejde med pasning og vedligeholdelse af ejendommen og arbejder på fortsat optimering af lokaleudnyttelsen. Senest med Helsingør Amatørscene. Damgården har sparet kr. op til delvis betaling af et nyt gulv i den store sal. De resterende midler finansieres af driftsbudgettet. Damgårdsstyrelsen modtager et årligt kommunalt tilskud på ca kr. til drift, rengøring og indvendig vedligeholdelse. Forslaget til ny brugsaftale for en 4-årig periode ( ) har været forelagt foreningen. Foreningen lægger stor vægt på, at brugsaftalen fortsat gælder for en 4-årig periode af hensyn til planlægning af foreningernes aktiviteter, lokaleudlån og udlejninger. Drøftelser om evt. forlængelse af aftalen påbegyndes 1. halvår Bilag: Forslag til brugsaftale og plantegninger 1-4. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at forslag til brugsaftale for godkendes. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Thomas Horn Indstillingen godkendt.

15 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Effektmåling af kulturindsatsen i Helsingør Kommune - endelig rapport Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/16109 Kultur- og Turismeudvalget Effektmåling af Kulturindsatsen i Helsingør Kommune -samlet rapport.docx Bilag 1: Kulturens effekter - besøgende Bilag 2: Borgerpanelsundersøgelse om kulturens effekter Bilag 3. Notat fra Fokusgruppeinterview 1 Bilag 4: Fokusgruppeinterview 2 - lokalt erhvervsliv Indledning/Baggrund I forbindelse med ønsket om at måle effekten af satsningen på kulturlivet i Helsingør er der over tre år arbejdet med kvantitative og kvalitative målinger i form af en turismeundersøgelse, en borgerpanelsundersøgelse, samt to fokusgruppeinterview. Den samlede rapport ligger nu klar til brug. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen understøtter visionens mål om at være et levende sted for borgere og besøgende, samt at tiltrække besøgende på kulturinstitutionerne om året. Sagsfremstilling Den samlede undersøgelse af kulturens effekter består af 3 forskellige indsatser: En undersøgelse rettet mod turister, mod borgere, samt en mere dybdegående undersøgelse. Herunder ligger også indhentning af informationer vedr. detailhandel, overnatning, antal besøgende på kulturinstitutioner o.a. Undersøgelsen har ønsket både at se på kvalitative og kvantitative parametre, således at også de bløde værdier, der er vanskelige at måle, blev taget med i helhedsbilledet. Undersøgelsen har herudover haft til formål at forholde sig til kommunens vision og øvrige strategier. Da de fleste typer målinger indenfor kulturområdet beskæftiger sig med afsluttede projekter, og ikke en samlet, større og fortsat indsats, ønskede det daværende Center for Kultur, Plan og Erhverv at udarbejde en model, der arbejdede med en bredere tilgang, og fik assistance af konsulentfirmaet INEVA til at udarbejde rammen for undersøgelsen. Det videre arbejde er blevet udført af centret selv, dog med firmaet Promonitor som udførende part på Borgerundersøgelsen. Da det er første gang, der laves en undersøgelse af denne type, bør de anbefalinger og konklusioner, der uddrages af resultaterne, ses som vejledende, og udviklingen vil først kunne fastslås ved en opfølgende undersøgelse. Der er dog en del gennemgående træk i de tre undersøgelser, og derfor har det være muligt at drage følgende konklusioner: 1. Gennemgående træk i opfattelsen af Helsingør kulturelle profil Styrker i Helsingørs udvikling: Generelt gode tilbud

16 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 16 Godt image Forbedrede besøgstal/deltagelse Mange nye aktiviteter og attraktioner Stigende interesse både for besøg, aktiviteter og samarbejder Udfordringer: Ønske om bedre tilbud/samarbejde med erhvervsliv og detailhandel Udfordring i at skabe synlighed af steder/institutioner/aktiviteter For mange budskaber/manglende fokus i såvel aktiviteter som markedsføring Risiko for at aktiviteter klumper sammen i sommerperioden, og udkonkurrerer hinanden fremfor at skabe synergi 2. Konklusioner Med enkelte forbehold kan det konstateres, at den fælles indsats for at løfte Helsingør som kulturby ikke har været forgæves. Der har været en støt stigning i antallet af besøgende på kulturinstitutionerne og attraktionerne; der har været en stigning i antallet af aktiviteter og overnatninger, samt en markant forbedring af kommunens image udadtil. I forhold til at opfylde kommunens vision er kulturindsatsen derfor lykkedes, dog med undtagelse af ambitionen om at tiltrække 800 nye børnefamilier. I forhold til borgernes og det lokale erhvervslivs opfattelse af de kulturelle tilbud og muligheder er der også generelt stor tilfredshed, omend der dog ikke kan udledes en entydig holdning til om, hvorvidt kommunen fremadrettet bør satse på større begivenheder og events (også på idrætssiden) eller mere på det lokale, fællesskabsskabende kulturliv. En af de store udfordringer omhandler kommunikation og formidling både i forhold til at skabe synlighed og overblik over de efterhånden mange begivenheder, tilbud og muligheder men også til en vis grad rent fysisk i forhold til skiltning og vejvisning. Her er der plads til forbedring, hvilket peger hen på en anden større udfordring, nemlig koordinering og samarbejde mellem både kulturaktørerne indbyrdes, samt mellem kulturliv, turisme og detailhandel/erhvervsliv. Ligeledes peges der på, at hvor der er et rigt og varieret udbud til børn, samt til voksne og ældre, er der ikke helt så mange tilbud til de unge (her forstået som gruppen af årige). Det kan til dels skyldes, at denne målgruppe traditionelt orienterer sig mod København, og at de unge selv står for mange arrangerementer, og som dermed ikke optræder i denne undersøgelse. I forhold til kvantitative tal har der været en stigning på såvel antal aktiviteter, besøgende og overnatninger, og der peges på, at der fremover ikke nødvendigvis er behov for flere aktiviteter og tilbud, men snarere en større grad af koordinering og indsats for at synliggøre de eksisterende tilbud. 3. Anbefalinger Baseret på disse konklusioner kommer Center for Kultur, Idræt og Byudvikling med følgende anbefalinger i rapporten: 1. At det høje ambitionsniveau opretholdes, både i forhold til større begivenheder og lokalt forankret kulturliv 2. At der arbejdes på at aktiviteter dels spredes ud over året, dels understøtter hinanden 3. At centret skal arbejde på at styrke rammerne for samarbejde med erhvervsliv og detailhandel 4. At der i samarbejde med kulturaktørerne, kommunikationsafdelingen i kommunen, VisitNordsjælland og Center for Teknik, Miljø og Klima til stadighed arbejdes på bedre

17 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 17 formidling og målgruppeorienteret kommunikation af attraktioner og aktiviteter 5. At der kommer større fokus på aktiviteter for, med og af de unge 6. At der inden for en årrække gennemføres en opfølgende effektmåling, som ses i sammenhæng med den udvikling af metoder for måling af effekten af events, der iværksættes i Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at udvalget støtter de opstillede anbefalinger i sagsfremstillingens punkt 3. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Thomas Horn Indstillingen godkendt.

18 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske forening, Hammermøllen - anvendelse af fast tilskud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/23743 Kultur- og Turismeudvalget Arkiv og udstilling.doc Årsrapport 2014.pdf Indledning Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske forening har henvendt sig til Center for Kultur, Idræt og Byudvikling med henblik på en ændret fordeling af anvendelsen af det faste kommunale tilskud på kr. årligt. Foreningen har fremsendt årsrapport for 2014, som er vedlagt sagen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Foreningens arbejde understøtter Helsingør Kommunes vision særligt på disse områder: Besøgende: Besøgene kan opleve områdets unikke historie, kultur og natur med Hellebæks tidlige industrikultur. Et levende sted: Natur, kultur og historie anvendes aktivt og er tænkt ind i kommunens aktiviteter og tilbud og åbne og levende bymiljøer. Sagsfremstilling 1. Tilskud og anvendelse af tilskuddet Økonomiudvalget bevilgede i budget for år 2000 et årligt tilskud til løn på kr., (fremskrevet svarende til kr.), til Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening. Beløbet blev ydet som tilskud til arkiv- og udstillingsaktiviteter, kontordrift, markedsføring af Hammermøllen samt vedligeholdelse af Hammermøllens bygning samt udenomsarealer mm. Efter ansøgning fra Egnshistorisk forening godkendte udvalget den 10. december 2008 følgende fordeling af anvendelsen af tilskuddet: at der for en foreløbig periode 2009 og 2010 gives tilladelse til, at det bevilgede tilskud til løn må benyttes til ansættelse af en person der alene varetager vedligeholdelse og rengøring og under forudsætning af at det af foreningen nedsatte arkivudvalg varetager de øvrige opgaver herunder arkiv og udstillinger. Foreningen skal fremsende evaluering af ordningen medio 2010 med henblik på forelæggelse for Udvalget til stillingtagen til evt. forlængelse af ordningen. Det forudsattes at metoder for arkivarbejdet afstemmes med Helsingør Kommunes Museer. Efterfølgende godkendte udvalget, i møde den 6. september 2011, ansøgning fra foreningen om fortsat tilskud og udvalget besluttede bl.a.: at det årlige tilskud til løn, kr., indtil videre fortsat kan anvendes til vedligeholdelse og rengøring jfr. Kulturudvalgets beslutning af den 10. december at arkivarbejdet afstemmes med Helsingør Kommunes Museer.

19 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 19 Den 26. september 2012 godkendte udvalget følgende på baggrund af ansøgning fra foreningen: foreningen kan anvende op til kr. til indhyring af håndværkere af det kommunale tilskud. 2. Foreningens ansøgning om anvendelse af bevillingen for 2016 Foreningen har i møde med Center for Kultur, Idræt og Byudvikling gjort rede for deres forespørgsel/ansøgning om en anderledes anvendelse/disponering af tilskuddet. Foreningen anvender ca kr. til arkiv og udstilling på Hammermøllen. Øvrige nødvendige midler hertil skaffes via egenfinansiering (omvisninger og frivillige bidrag) samt fondsmidler. Det resterende beløb af tilskuddet er delt i to: 1. Dels lønudgifter til deres egne folk ( kr.) til vedligeholdelse af bygningsmassen. I 2015 har det drejet sig om istandsættelse af viceværtens lejlighed, reparation af utætte tagvinduer, vedligeholdelse af områderne omkring turbinehus og Hammermølle og kalkning af turbinehus, altså forhold der må være i orden, for at Hammermøllen fremstår ordentlig og ryddelig. Men i år når foreningen formentlig ikke højere op end ca kr. ligesom sidste år. 2. Den anden del af bevillingen ( kr.) anvendes til momsregistrerede håndværkervirksomheder. I 2015 har det hovedsageligt været autoriserede VVS-folk, der har istandsat nedløbsrør og foretaget kloakrensning, altså opgaver som foreningen ikke selv kan varetage. Foreningen gør opmærksom på, at den type af opgaver bliver der flere af fremover, der er bl.a. behov for at få istandsat badeværelset i viceværtsboligen. Denne udgift er vurderet til omkring kr. Denne opgave kan ikke håndteres af foreningens medlemmer. Foreningen vil derfor værdsætte, at bevillingen kan anvendes noget anderledes end hidtil med følgende disponering: Arkiv / udstilling Lønudgifter og tilhørende materialer Køb af professionelle ydelser/momsregistrerede tjenesteydelser I alt: kr kr kr kr. Det betyder en samlet bevilling på kr. i modsætning til de nuværende kr. Bilag: redegørelse for anvendelse af tilskud 3. Årsrapport 2014 Egenkapital kr. Årsresultat 2014: kr. Herefter egenkapital: kr. Bilag: Årsrapport 2014

20 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 20 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at der i 2016 udbetales tilskud på kr., som kan anvendes således: a) kr. arkiv/udstilling b) kr. lønudgifter og materialer c) kr. professionelle tjenesteydelser, håndværkere og materialer Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Thomas Horn Indstillingen godkendt.

21 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Words Festival tilskud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/24458 Økonomiudvalget Words projektsbeskrivelse ansøgning 2016.pdf WORDS budget 2016.pdf Indledning Foreningen WORDS ansøger i skrivelse modtaget den 12. november 2015 om et tilskud på kr. til Words Festival den juni Words Festivalen blev i 2013 gennemført for første gang på Kronborg Slot, og den har siden været en årligt tilbagevendende begivenhed. Efter 3 år med Words Festival på Kronborg flytter festivalen i 2016 ud af Kronborg Slot og ned i Helsingør by med en ambition om at vokse, at gentænke festivalens dynamik, at styrke det voksende samarbejde med kommunen og byens øvrige kulturinstitutioner, virksomheder og foreninger og at underbygge muligheden for at række ud til et publikum fra et større opland. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Festivalen Words er med til at understøtte kommunens vision, særligt på følgende områder: Familier: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser. Besøgende: Skal have glæde af områdets unikke historie, kultur og natur. Vi skal tilbyde og profilere os på Kulturelle muligheder af internationalt format, en levende historie og årlige events, der definerer kommunen. Et levende sted: At natur, kultur og historie anvendes aktivt. Sagsfremstilling Words Festival er både for børn og voksne. I 2015 var der en dedikeret familiescene og her oplevede arrangøren god feedback med børneprogrammet. Words Festivalen vil i 2016 blive en fejring af Shakespeare-året er 400-året for Shakespeares død og 200-året for den første Hamletopførelse på Kronborg Slot, og det kommer festivalen også til at reflektere i den danske by med den store Hamletforbindelse. Det vil være at se både i det internationale og det danske program. Toppen af det UK-baserede fortællemiljø som samtidig er nogle af de internationale mest anerkendte inden for området vil blive inviteret. Words Festivalen vil i 2016 endvidere være en del af familieskattejagten, som tidligere har været afholdt i forbindelse med Kulturaftalen, og videreføres som et lokalt initiativ under titlen "Prins Pilfinger og det gyldne kranium". Arrangementet foregår i festival-perioden og vil få en tydelig sammenhæng. I forbindelse med Words Festivalen vil der desuden blive arbejdet på et program for skoler/dagtilbud i dagtimerne. Programmet erstatter et tidligere samarbejde med Børnekulturkonsulenten m.fl. kaldet First Words, som er foregået på kommunens folkeskoler.

22 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 22 Ansøger og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har i et møde drøftet festivalen I 2016 vil der være særligt fokus på, at festivalen bliver en begivenhed, der benytter sit regionale potentiale og udnytter byens rum til afvikling af festivalen. Der bliver også fokus på, hvordan der etableres en bæredygtig økonomi, og hvordan festivalen kan tiltrække et endnu større publikum. Budget Indtægter: Helsingør Kommune (Kultur- og Turismeudvalget) Helsingør Kommune (Børn og Unge). First Words / Kulturjagten, refusionsforestillinger. Fonde og Sponsorater Statens Kunstfond Egenfinansiering (publikumshjælpere, værter (in kind) Helsingør Teaterforening (samarbejde om statslig billetstøtte) Billetindtægter Indtægter i alt: Udgifter: Honorarer: Kunstnerisk leder, projektleder, produktionskontor, afviklingsansvar, frivilligkoordinator, administrator og teknik Spillesteder: Toldkammeret, Klosteret og Rådhuset og øvrige spillesteder inkl. servicemedarbejdere Festivalsværter: publikumshjælpere, værter mv. 20 personer Danske fortællere: Honorar på Words fortællere kr., honorar Kulturjagtssamarbejde kr. Udenlandske fortællere: 3 fortællere á kr. og transport kr. Indkvartering Words fortællere og frivillig, hotel og hytter Markedsføring / salg: plakat, program, postkort, ADDSHELS-busstop, øvrig annoncering, tryk af billetter, bannere og plakatophæng samt hjemmeside Forplejning: Fortællere, festivalværter og teknikere Festival Plads: Oprydning, scenefaciliteter og armbånd/klistermærker Teknik: leje lys- og lydudstyr Åbning af festivalen Administration: Personale T-shirts, kontorhold, kopiering, forsikring, lagerleje mv. Transport Uforudsete udgifter Udgifter i alt: kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Bilag: Der henvises til ansøgning og budget, vedlagt sagen. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling oplyser at udvalget tidligere har bevilget flg. tilskud: 2015: kr. i tilskud (ansøgt tilskud kr. og underskudsgaranti kr.) 2014: kr. i tilskud og i underskudsgaranti (ansøgt kr. i tilskud) Underskudsgarantien blev udbetalt. 2013: kr. i tilskud (ansøgt tilskud kr.) Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at ansøgningen videresendes til Økonomiudvalget med henblik på, at der bevilges tilskud fra puljen til større events. Puljen til større events, budget og bevillinger 2016:

23 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 23 Bevilget: KMD Ironman 400-året for Shakespeares død Bevilget i alt: Restbudget: Forventede / ikke gokendte ansøgninger: Gran Fondo Denmark Scandinavian Beach Polo World Cup Hamlet Dragon Gold Cup 2016 Ny saldo/restbudget hvis ansøgningerne godkendes Budget: kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Såfremt der bevilges kr. til Words Festival 2016, vil der være et restbudget på kr. i puljen for større events. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at ansøgningen videresendes til Økonomiudvalget med anbefaling om tilskud fra puljen til større events. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Thomas Horn Indstillingen anbefales.

24 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Helsingør Kammerorkester tilskud 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/22930 Kultur- og Turismeudvalget Indledning Helsingør Kammerorkester v/ formand Poul Kjær Mortensen har i skrivelse af den 27. oktober 2015 ansøgt om tilskud på kr. til gennemførelse af koncerter med klassisk musik i Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Understøtter Helsingør Kommunes vision om unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser. Sagsfremstilling Orkestret påregner, traditionen tro, at afslutte deres forårssæson med 2 koncerter i april 2016 og efterårssæson med 2 koncerter i november Den 17. april 2016 afholdes koncert i Egebæksvang Kirke Den 23. april 2016 koncertsted under forhandling Datoer og koncertsteder for koncerter i november 2016 er under forhandling Budget 4 koncerter 2016 Udgifter: Honorar dirigent via Musisk Oplysnings Forbund (MOF) Honorar solister / assisterende musikere Kontingent og nodeleje til Dansk Amatørorkester Samvirke (DAOS) Repræsentation Diverse Udgifter i alt: Indtægter: Medlemskontingenter kr kr kr. 500 kr kr kr kr. Ansøgt tilskud kr. Orkestret tilstræber at gæste alle kirker, geografisk spredning, i Helsingør Kommune og med de fleste kirkers politik med gratis adgang. Kirkerne stiller lokaler gratis til rådighed til koncerterne. Der opkræves som udgangspunkt ikke entré. Orkestret øver fast i Vestervang Kirke. Orkestret, der p.t. har ca. 18 medlemmer, har gennem 35 år været en del af kommunens kulturliv med talrige koncerter. Medlemskontingent er i 2015 opskrevet fra kr. til kr. årligt.

25 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 25 I 2015 har orkestret afholdt koncert den 25. og 26. april i hhv. Tikøb Kirke og Sct. Mariæ Kirke. Der afholdes koncerter den 29. november og 5. december i hhv. Mørdrup Kirke og Vestervang Kirke. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling oplyser, at udvalget i 2015 bevilgede en underskudsgaranti på op til kr. (ansøgt kr.), og i 2014 (ansøgt kr.) og 2013 (ansøgt kr.) blev hvert af årene bevilget op til kr. i underskudsgaranti. Underskudsgarantierne er blevet udbetalt. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at der af udvalgets tilskudspulje for 2016 bevilges en underskudsgaranti på op til kr. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Thomas Horn Indstillingen godkendt.

26 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Hornbæk Turistforening - fordeling af tilskud 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/22062 Kultur- og Turismeudvalget Hornbæk Turistforening budget 2016 Fordeling af tilskud - samarbejdsaftale Hornbæk Turistforening foreløbigt regnskab 2015 Indledning Helsingør Kommune har siden 2011 årligt støttet turismeindsatsen i Hornbæk med et tilskud på kr. til Hornbæk Turistforening. Kulturudvalget besluttede den 1. februar 2011, at Hornbæk Turistforening og Helsingør Kommunes Biblioteker i samarbejde med VisitNordsjælland kan omfordele driftstilskuddet til Hornbæks turismeindsats. Det forudsættes dog, at Kulturudvalget bliver orienteret årligt. Aftalen mellem Hornbæk Turistforening, VisitNordsjælland og Helsingør Kommunes Biblioteker om fordeling af tilskuddet i 2016 fremlægges hermed til orientering. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Turismestrategi og handleplan for Helsingør Kommune Sagsfremstilling Hornbæk Turistforening, VisitNordsjælland og Helsingør Kommunes Biblioteker har indgået aftale om fordelingen af driftstilskuddet for 2016 til Hornbæks turismeindsats. Aftalen er vedhæftet. Fordelingen af tilskuddet er i 2016 som følger: kr. til drift af Hornbæk Turistinformation kr. til udvikling af Hornbæk som turistmål I forhold til aftalen fra 2015 er der et par ændringer, der har betydning for budgettet. Hornbæk Turistforening anvender de kr. til udvikling af Hornbæk som turistmål til en række turistrelaterede projekter i Hornbæk, eksempelvis Gadeteater, Jul Hornbæk, UGE31, Store Badedag, strandlegeplads, kunst på molen, markedsføring med mere (jf. budget for 2016 og regnskab for 2015). Der har gennem en årrække været allokeret kr. til VisitNordsjællands badebysprojekt. Projektet blev afsluttet ved udgangen af 2014, hvilket betyder, at der har været luft i budgettet sidste år til at intensivere arbejdet med udvalgte projekter. Dette fortsætter i 2016, hvor Turistforeningen får en mere fremtrædende rolle på en række begivenheder. Blandt andet prioriteres Uge31 i Hornbæk og budgetteres højere i 2016, efter at Hornbæk

27 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 27 Turistforening har overtaget ejerskab og ledelse på afviklingen af den årlige aktivitetsuge. Der er også allokeret en stor del af budgettet til synlighedsskabende initiativer. Blandt andet ønsker Hornbæk at gentage markedsføringen af Hornbæk i S-togene og busser i hovedstaden. Det er Turistforeningens vurdering, at kampagnen i 2015 bidrog til en af de bedste turistsæsoner for Hornbæk nogensinde. Markedsføringen i VisitNordsjællands feriemagasin fortsættes ligeledes. Hornbæk Turistinformation er helårsåbent med øget åbningstid i sommermånederne. Derudover bidrager Hornbæk Turistforening i det direkte arbejde med at sikre lokalt ejerskab for en række initiativer, samt frivilligt arbejde til større events som Scandinavian Beach Polo World Cup, Havnefesten, Hamlet Dragon Gold Cup osv. Økonomi/Personaleforhold Kultur- og turismeudvalget har afsat kr. i overslagsårene fra 2016 og frem til turismearbejdet i Hornbæk. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Thomas Horn Orientering foretaget.

28 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Udvalgets tilskudspulje Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28090 Kultur- og Turismeudvalget Tilskudsoversigt KTU december 2015 Indledning Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har udarbejdet oversigt over udvalgets tilskudspulje, budget og bevilgede tilskud for 2015 samt for Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Puljen 2015 Puljen til kulturelle aktiviteter 2015 har et korrigeret budget på kr. Der er efter udvalgets møde den 9. november bevilget i alt kr. Herefter er der kr. til rådighed i puljen. Der er til dette møde ikke modtaget ansøgninger om tilskud for Puljen 2016 Puljen til Kulturelle aktiviteter 2016 har et budget på kr. Der er i udvalgets møde den 17. august 2015 bevilget kr. for hvert af årene 2016, 2017 og 2018 til Musikskolen projekt instrumentklasser, og i mødet den 6. oktober blev der bevilget kr. i faste tilskud 2016 samt kr. til Helsingør Jazzfestival. I mødet den 9. november 2015 blev følgende bevilget: Kulturnatten kr. og Kulturaftale kr. Herudover er tidligere besluttet kr. til Kulturpris og kr. til Børne- og Ungekulturpris, tillægget Kulturliv Frederiksborg Amtsavis kr. samt Hammermøllen (via Museet) kr. Herefter er der kr. til rådighed i puljen for Der er til dette møde modtaget følgende ansøgning om tilskud for 2016, hvor Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller følgende tilskud fra tilskudspuljen 2016: Helsingør Kammerorkester kr. Såfremt udvalget godkender indstillingen, vil der være kr. til rådighed i puljen Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring

29 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 29 Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Thomas Horn Orientering foretaget.

30 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26 Kultur- og Turismeudvalget Indledning Ingen bemærkninger. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder fremgår af oversigten - kvartalsvis Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Kultur i lokalsamfundet, evaluering Kvistgård orientering Temamøde ifm. udvalgsmødet start kl Hornbæk Kunstmuseum genoptagelse af sag Tilskud løbende ansøgninger Status på ungekulturhus løbende Temadrøftelser - løbende Kultur, Idræt og Byudvikling Kultur, Idræt og Byudvikling Kultur, Idræt og Byudvikling Kultur, Idræt og Byudvikling Kultur, Idræt og Byudvikling 11. januar 11. januar 11. januar 2. Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Opera i det fri evaluering Kunstudvalgets fremtid Brugsaftale Egegården Turist-infostander opsætning Ansvarligt center Kultur, Idræt og Byudvikling Kultur, Idræt og Byudvikling Kultur, Idræt og Byudvikling Kultur, Idræt og Byudvikling 1. halvår 2016:

31 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 31 Samarbejdsaftaler for for Kultur, Idræt og Byudvikling - Helsingør Teater - M/S Museet for Søfart - Danmarks Tekniske Museum Besøg af kommunens kulturinstitutioner: Kultur, Idræt og Byudvikling - Helsingør Kommunes Biblioteker, v/søren Mørk - Helsingør Kommunes Museer, v/maibritt Bager - Helsingør Kommunes Musikskole v/henrik Nedergaard - Kulturhuset Bølgen, v/udita Budde - Helsingør Vandrerhjem og Camping, v/michael Hansen - Kulturværftet og Toldkammeret, v/mikael Fock Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Thomas Horn Orientering foretaget.

32 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28092 Kultur- og Turismeudvalget Sagsfremstilling 1. Jagten Projektet Jagten gennem historien (familieskattejagt) har været et projekt under KulturMetropolØresund i og er foregået som et samarbejde mellem 11 kommuner i regionen med Golden Days som tovholder. Projektet videreføres ikke i den nye kulturaftale. Der har lokalt været stor opbakning til Jagten fra både kulturinstitutioner, foreninger og frivillige. Kultur- og Turismeudvalget bakkede på mødet d. 8. juni 2015 op om at videreføre projektet i lokalt regi i en tilpasset form. Der er nedsat en projektgruppe med Center for Kultur, Idræt og byudvikling som tovholder. Projektgruppen er bredt sammensat med repræsentanter fra bl.a. Helsingør Kommunes biblioteker, Helsingør Kommunes museer, Øresundsakvariet, Helsingør Teater, Børnekulturcentret og Words-festivalen. Der er desuden dialog med bl.a. Kronborg, M/S Museet for Søfart, dramaforeningen Teaterbøtten, Helsingør Ski- og Orienteringsklub (HSOK) og lokale erhvervsdrivende. Aktiviteten vil i 2016 understøtte Shakespearejubilæet. Årets titel er: Prins Pilfinger og det gyldne Kranium. Aktiviteten vil foregå som en del af Words Festivalen fredag den 10. juni Projektet finansieres gennem deltagerbetaling og egne budgetter. 2. Maritim Turisme Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner har ansøgt Region Hovedstaden om 3,4 mio. kr. til oplevelsesøkonomiske produktudvikling, kommercialisering og professionalisering af det maritime turismeerhverv i de tre kommuner. Formålet med projektet er at skabe vækst og arbejdspladser i Nordsjælland gennem forretningsudvikling inden for maritim turisme. Dette skal ske gennem udvikling af autentiske og attraktive oplevelsesøkonomiske produkter fra kommercielle aktører, som genererer vækst. Havnemiljøerne i regionen udgør unikke autentiske SMV-miljøer (Strategisk Miljø Vurdering), men disse indfrier i ringe grad turismepotentialet, fordi de oplevelsesøkonomiske og kreative erhverv mangler kommercielle kompetencer, ikke udvikler en tilstrækkelig portefølje med oplevelsesprodukter og generelt mangler en professionel tilgang til maritim turisme. Målgruppen består af oplevelseserhverv (herunder turisme), kreative erhverv og andre erhverv i relation til havne. Samlet budget: kr. Ansøgt beløb: kr. i erhvervsudviklings- midler. Ansøgningen gik igennem i Vækstforum og venter nu behandling i regionsrådet den 15. december. For Helsingør Kommune betyder projektet en medfinansiering på ca. 500 timer om året over to år. Ansøgningen er indsendt af og forankret i Center for Erhverv, Politik og Organisation som en erhvervsfremmeindsats, men eftersom der er et stort fokus på turismeerhvervet, forventes team kultur og turisme i Center for Kultur, Idræt og Byudvikling at deltage i projektet.

33 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side HH (Helsingør-Helsingborg) og Turisme Der afholdes den 11. december møde i den politiske styregruppe for HH-samarbejdet. Forud for mødet er der på embedsmandsplan arbejdet på at opstille konkrete mål og strategier for samarbejdet for de næste 4 år som et led i visionen om en sammenbunden stad. I oplægget til mødet er der fokus på følgende områder: Byudvikling, infrastruktur, beskæftigelse, uddannelser, turisme- og destinationssamarbejde. Det foreslås på turismeområdet at arbejde med målet Øget integration gennem kultur og oplevelser med disse strategiske indsatser Styrket turisme- og destinationssamarbejde Større kendskab til hinandens destinationer Studiebesøg Cruise Baltic Gensidig synlighed af oplevelsesprogram Arbejde med fælles temaer (cykelturisme, badeferie, slotte, museer, festivaler, børnekultur) Særlige kampagner (Shakespeare 400 år, Sofiero 150 år) Synliggørelse på fysiske og digitale platforme Regional rækkevidde Øge trafikken mellem Helsingør/Nordsjælland og Helsingborg/Helsingborg-familien Skabe regional opmærksomhed og styrke besøgstal fra hele Hovedstadsregionen/Skåne På kulturområdet er der indkaldt til møde den 12. januar 2016 mellem repræsentanter for de to kulturudvalg, hvori også det nye kommunale event-selskab i Helsingborg deltager. Dette selskab samler institutioner som Arenaen, teater- og koncerthus og Sofiero samt Helsingborgs eventafdeling. Helsingørs politiske repræsentanter i styregruppen for kultursamarbejdet er Henrik Møller og Johannes Hecht-Nielsen. 4. Kulturkufferter midler fra Kulturstyrelsen Helsingør Kommune har som én ud af 9 kommuner fået tilskud fra Kulturstyrelsen på kr. til projektet Kulturkufferten, hvor 3 skoler, 8 kulturinstitutioner og 2 boligområder i Helsingør samarbejder. Herudover bidrager alle aktører med ressourcer til projektet. Projektet har til formål at understøtte børnenes møde med kunst- og kulturområdet, både i skole og fritid og finde nye samarbejdsformer mellem skole, kulturinstitutioner og det boligsociale område. Det er intentionen at fasholde børnenes interesse efter projektperioden. Projektet løber over to skoleår og består af: : Møder og idéudvikling med involvererede parter. Uddeling af kulturkufferter og flyer med kulturklip til klasserne ved arrangement den 24. november Udarbejdelse af lærervejledning og præsentation af indhold til de involverede lærere. Forberedelse af projektforløb/kulturklip : Eleverne møder i hvert kulturklip to kulturinstitutioner. Hvert kulturklip kobler lærings- og oplevelsesdimension, familie/fritidsdimension i samarbejde med de boligsociale medarbejdere i Vapnagård og Nøjsomhed. Februar 2016: Billedskolen i Toldkammeret og Øresundsakvariet. Maj 2016: Helsingør Kommunes Biblioteker og de boligsociale medarbejdere/boligområder.

34 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 34 November 2016: Helsingør Kommunes Musikskole og Danmarks Tekniske Museum. Februar 2017: Helsingør Kommunes Museer og Helsingør Teater Maj 2017: Wildcard. Projektet ledes af Børnebibliotekerne i samarbejde med børnekulturkonsulenten, Uddannelseshuset, de boligsociale medarbejdere på Vapnagård og i Nøjsomhed, pædagoger og lærere på Borupgårdskolen, Skolen ved Gurrevej og Nordvestskolen, Billedskolen, Helsingør Kommunes Musikskole, Helsingør Teater, Helsingør Kommunes Biblioteker, Helsingør Kommunes Museer, Danmarks Tekniske Museum og Øresundsakvariet. Projektet er beskrevet på Kulturstyrelsens hjemmeside: 5. Orientering om temamødet den 11. januar Udvalget får en mundtlig orientering. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller. at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Thomas Horn Orientering foretaget.

35 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27 Kultur- og Turismeudvalget Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ikke til stede: Thomas Horn Intet.

36 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 36 Bilagsliste 2. Beslutningssag: Vedtaget budget udmøntning af besparelser, effektiviseringer og driftsønsker 1. Bilag 1 Udspecificeret oversigt for budgetområde 309.pdf (314911/15) 2. Bilag 2: Driftskorrektioner mellem fagudvalgsbehandling og Byrådets 2. behandling (314910/15) 5. Beslutningssag: Renovering af Helsingør Campingplads og Vandrehjem 1. Anlægsregnskab, Renovering af Helsingør Campingplads og Vandrehjem (296122/15) 6. Beslutningssag: Damgården, Brugsaftale Endeligt forslag brugsaftale - KTU 9. dec doc (311138/15) 2. Brugsaftale, plantegninger bilag 1-4.pdf (314180/15) 7. Beslutningssag: Effektmåling af kulturindsatsen i Helsingør Kommune - endelig rapport 1. Effektmåling af Kulturindsatsen i Helsingør Kommune -samlet rapport.docx (314126/15) 2. Bilag 1: Kulturens effekter - besøgende (309145/15) 3. Bilag 2: Borgerpanelsundersøgelse om kulturens effekter (309140/15) 4. Bilag 3. Notat fra Fokusgruppeinterview 1 (309125/15) 5. Bilag 4: Fokusgruppeinterview 2 - lokalt erhvervsliv (309136/15) 8. Beslutningssag: Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske forening, Hammermøllen - anvendelse af fast tilskud 1. Arkiv og udstilling.doc (294681/15) 2. Årsrapport 2014.pdf (305657/15) 9. Beslutningssag: Words Festival tilskud 1. Words projektsbeskrivelse ansøgning 2016.pdf (303342/15) 2. WORDS budget 2016.pdf (303340/15) 11. Orienteringssag: Hornbæk Turistforening - fordeling af tilskud Hornbæk Turistforening budget 2016 (304085/15) 2. Fordeling af tilskud - samarbejdsaftale (304065/15) 3. Hornbæk Turistforening foreløbigt regnskab 2015 (295716/15) 12. Orienteringssag: Udvalgets tilskudspulje 1. Tilskudsoversigt KTU december 2015 (305469/15)

37 Bilag: 2.1. Bilag 1 Udspecificeret oversigt for budgetområde 309.pdf Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

38 Bilag 1: Udspecificeret oversigt for vedtaget budget budgetområde 309 Kulturen hele kr Rammestyret område Fagudvalgets budgetforslag Tekniske ændringer efter fagudvalgsbehandlingen: Udbudsbesparelse, gaspriser, budgetrevision pr Udbudsbesparelse, elpriser, budgetrevision pr Udbudsbesparelse, hobby- formnings- og beskæftigelsesmaterialer, budgetrevision pr Merudgifter til varme på Kulturværftet PL-korrektion august Udbudsbesparelse, gaspriser (korrektion), budgetrevision pr Udbudsbesparelse, Sprogtolkeservice, budgetrevision pr Omplacering af budget til vinduespolering Stillingsskift fra tjenestemand til anden overenskomst ESCO og energirenovering, Flynderupgaard Budgetaftale: Effektiviseringer: Transportpolitik for kommunenes egne medarbejdere (effektiviseringsforslag ) Effektiviseringsforslag, eksterne konsulenter Sammenlægning den interne postrute og bibliotekets serviceteam Nedlæggelse af egen katalogisering af materialer Tilpasning af Intern postrute Besparelser: Tilskud - samarbejdsaftaler Forlig- Reduktion af prisfremskrivning Driftsønsker: Projekt Friby Kulturhavn Kronborg - sekretariat Øresundsakvariet, Marinbiologisk Lab., Kbh.s Universitet Drift af Værftsmuseum i nye lokaler I alt

39

40 Bilag: 2.2. Bilag 2: Driftskorrektioner mellem fagudvalgsbehandling og Byrådets 2. behandling Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

41 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel PL-korrektion august Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 102 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Nedjustering som følge af lavere PL i 2015 og 2016 og frem Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 309 Kulturen Ram Side 6 af 21

42 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Udbudsbesparelse gas priser, budgetrevision pr Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 157 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Der blev i budgetrevisionen pr indarbejdet besparelser på gaspriser på i alt kr. i alt i 2016 og frem. I forbindelse med ny udbudsaftale om gaspriser for 2016 og 2017 har det vist sig, at besparelsen for 2016 og 2017 er lavere end forventet. Derfor skal budgetterne til gas opjusteres med i alt kr. i 2016 og frem. Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 309 Kulturen Ram Side 7 af 21

43 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Udbudsbesparelse, budgetrevision pr : Sprogtolkeservice Korrektionsårsag Budgetrevision pr. 31/8 Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 160 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Udbud og Indkøb har foretaget udbudsrunde på sprogtolkeservice. Der foreligger således en forventet mindreudgift til sprogtolkeservice på i alt kr. i 2015 og kr. i 2016 og frem. Fordeling på budgetområde niveau fremgår nedenfor. De forventede udbudsbesparelser for budget er allerede indarbejdet under budgetområde 824 Puljer, hvorfor der for udbudsbesparelsen indarbejdes en modpost for udbudsbesparelsen herunder, således at det samlede besparelsespotentiale for perioden nedskrives. Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 309 Kulturen Ram Side 8 af 21

44 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Omplacering af budget til vinduespolering fra decentrale institutioner til rengøringsområdet på budgetområde 825 Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 164 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Der flyttes i alt kr. fra decentrale institutioner under budgetområderne udspecificeret nedenfor til rengøringsområdet under budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer. Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 309 Kulturen Ram Side 9 af 21

45 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Stillingsskift fra tjenestemand til anden overenskomst, budgetrevision pr Korrektionsårsag Budgetrevision pr. 31/8 Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 166 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Der omplaceres i alt kr. i 2015 og kr. i 2016 og frem til ekstraudgifter vedrørende stillingsskift fra tjenestemand til anden overenskomst fra puljen til disse udgifter under Center for Erhverv, Politik og Organisations fællesramme under det rammestyrede område på budgetområde 826 Administration til de relevante budgetområder, jf. fordeling nedenfor. Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 309 Kulturen Ram Side 10 af 21

46 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Transportpolitik for kommunenes egne medarbejdere (effektiviseringsforslag ) Korrektionsårsag Byrådsbeslutning Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 212 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse I forbindelse med vedtagelsen af budget er effektiviseringsforslag vedtaget. Det betyder, at godtgørelsen for kørsel i egen bil nedsættes fra den høje sats (3,70 kr. i 2015) til den lave sats (2,05 kr. i 2015). Fordeling på totalrammer fremgår af vedhæftede bilag. Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 309 Kulturen Ram Side 11 af 21

47 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Effektiviseringsforslag eksterne konsulenter Korrektionsårsag Byrådsbeslutning Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 247 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Fordeling af det vedtagne effektiviseringsforslag vedr. eksterne konsulenter. Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 309 Kulturen Ram Side 12 af 21

48 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Tilskud - samarbejdsaftaler Korrektionsårsag Byrådsbeslutning Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 252 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 309 Kulturen Ram Side 13 af 21

49 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Projekt Friby Korrektionsårsag Byrådsbeslutning Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 253 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 309 Kulturen Ram Side 14 af 21

50 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Kulturhavn Kronborg - sekretariat Korrektionsårsag Byrådsbeslutning Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 254 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 309 Kulturen Ram Side 15 af 21

51 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Øresundsakvariet, Marinbiologisk Lab., Kbh.s Universitet Korrektionsårsag Byrådsbeslutning Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 255 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 309 Kulturen Ram Side 16 af 21

52 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Drift af Værftsmuseum i nye lokaler Korrektionsårsag Byrådsbeslutning Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 256 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 309 Kulturen Ram Side 17 af 21

53 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Sammenlægning den interne postrute og bibliotekets serviceteam Korrektionsårsag Byrådsbeslutning Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 257 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 309 Kulturen Ram Side 18 af 21

54 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Nedlæggelse af egen katalogisering af materialer Korrektionsårsag Byrådsbeslutning Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 258 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 309 Kulturen Ram Side 19 af 21

55 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Tilpasning af Intern postrute Korrektionsårsag Byrådsbeslutning Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 260 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 309 Kulturen Ram Side 20 af 21

56 BUDGET DRIFTSKORREKTION Korrektionstitel Forlig- Reduktion af prisfremskrivning Korrektionsårsag Byrådsbeslutning Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 271 Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Beskrivelse Prisfremskrivningen reduceres med 7 mio. kr. fra De 7 mio. kr. fordeles på baggrund af totalrammernes andel af det samlede budget til varekøb og tjenesteydelser. Husleje, ejendomskat, rammestyringskonto og betaling til/fra andre kommuner, regioner og stat er fratrukket sammen med alle indtægtsarter. Reduktionen gælder kun servicedrift med undtagelse af aktiveringsbudgettet, der også reduceres. Budgetområde Styringstype 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 (1.000 kr.) 2019 (1.000 kr.) 309 Kulturen Ram Side 21 af 21

57 Bilag: 5.1. Anlægsregnskab, Renovering af Helsingør Campingplads og Vandrehjem Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

58

59

60 Bilag: 6.1. Endeligt forslag brugsaftale - KTU 9. dec doc Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

61 Forslag KTU d BRUGSAFTALE Helsingør Kommune og Foreningen Damgården indgår herved denne Brugsaftale vedr. drift af aktivitetsstedet Damgården, som ejes af Helsingør Kommune. Bilag: Plantegninger 1-4 Følgende foreninger er pt. medlemmer af Foreningen Damgården: Folkedansernes Værn Haveforeningen Pindemosen Dartklubben Den Græsk-Danske Klub Kronborg Linedance Helsingør Amatørscene 1. Brugsaftalens målsætning er At styrke foreningsarbejdet i Helsingør Kommune, herunder specielt hvad angår Foreningen Damgårdens medlemsforeningers aktiviteter samt evt. senere tilkomne brugerforeninger. At stille lokaliteter til rådighed for foreningsbaserede aktiviteter, samt til administration af Damgården. At stille lokaliteter på nærmere aftalte vilkår til rådighed for folkeoplysende aktiviteter. At brugerforeningerne gennem Foreningen Damgården får mulighed for aktivt at styre og planlægge aktiviteter på Damgården. At udleje lokaliteterne til private arrangementer i det omfang Damgården ikke anvendes til foreningsbaserede aktiviteter. At skabe rammer for dialog og samarbejde mellem kommunen og Foreningen Damgårdens bestyrelse til gavn for brugerforeningerne.

62 2. Brugsaftalens omfang. Brugsaftalen omfatter Ejendommen Damgården, Løvdalsvej 8, 3000 Helsingør, samt de til ejendommen hørende udenoms arealer. Til ejendommen hører Damgårdens tre længer herunder køkkenet samt Vognporten jfr. bilag Ejendommens brug. 3.1 Generelle forhold Helsingør Kommune er ansvarlig for, at ejendommen lovligt kan anvendes til den ovenfor anførte benyttelse. Foreningen Damgården er ansvarlig for, at ejendommen ikke uden kommunens samtykke anvendes til andet formål. Brugen af ejendommen skal være forenelig med ejendommens beliggenhed i boligområde. Foreningen Damgården er således ansvarlig for, at benyttelse af de indendørs arealer finder sted med størst mulig hensyntagen til naboer. Det samme gælder de udendørs områder i det omfang, der er brugere af Damgården, der benytter disse arealer. Anvendelse må hverken medføre lugt, urimelig støj eller på anden måde være til gene eller ulempe. Enhver form for skiltning skal godkendes af Helsingør Kommune Foreningen Damgården udarbejder husorden for brugen af lokalerne. Husorden og ændringer heri forelægges kommunen til godkendelse. Der må ikke finde parkering sted på gårdspladsen (eller på tilkørselsvejen). Brug af åben ild på Damgårdens arealer er ikke tilladt. Helsingør Kommune skal til enhver tid kunne besigtige lokalerne og opbevare nøgler til lokalerne (Center for Økonomi og Ejendomme) 3.2 Rygepolitik Ejendommen er omfattet af Helsingør Kommunes rygepolitik. Indendørs rygning er ikke tilladt. Ved rygning udendørs skal det sikres, at der ikke henkastes cigaretskod eller andet der kan medføre brand på arealerne. 3.3 Folkeoplysende virksomhed

63 Foreningen Damgården er ansvarlig for, at brugen af ejendommen sker i overensstemmelse med kommunens retningslinier herfor, dvs. at Lokalerne kan stilles til rådighed for foreninger, der er hjemmehørende i Helsingør Kommune i det omfang, lokaliteterne er ledige og findes egnede til det anviste formål. Lokalerne skal for foreninger, der af kommunen er godkendt som folkeoplysende foreninger stilles gratis til rådighed med lys, varme, rengøring og det udstyr, der normalt forefindes i lokalet. Damgårdens ordensregler skal overholdes. Lokalerne stilles til rådighed med den indretning og det inventar, der er til rådighed, når lokalerne anvendes til deres primære brug. Foreningen Damgården er berettiget til at opkræve et depositum for brug af lokalerne. Depositum tilbagebetales fuldt ud ved udlånets ophør med mindre, der har fundet misligholdelse sted Formål udenfor Folkeoplysningsloven For alle andre foreninger mv., som ikke er af folkeoplysende karakter kan Foreningen Damgården opkræve et lejebeløb, som fastsættes af bestyrelsen. Dette gælder også folkeoplysende foreninger med hjemsted udenfor Helsingør Kommune. Foreningen Damgården er berettiget til, hvis der er ledigt, at udleje lokalerne til arrangementer på markedsvilkår, som normalt afholdes i foreningshuse og ikke i konkurrence med restaurationsvirksomheder m.v. Lokalerne må ikke benyttes til erhvervsmæssige formål. Indtægter ved udlejning tilfalder Foreningen Damgården til den almindelige drift og indvendige vedligeholdelse. Prisliste for udleje af lokaler forelægges kommunen, Center for Kultur og Idræt, til godkendelse. 3.5 Anden anvendelse Ingen del af ejendommen må anvendes til beboelse. Ejendommens lokaler er ved aftalens indgåelse fordelt, som det fremgår af vedhæftede plantegning. Lokalerne må anvendes som beskrevet på plantegningen.

64 Denne fordeling gælder, så længe foreningerne ønsker det, eller til Damgårdens funktion som aktivitetssted ophører. Foreningerne skal dog være indforstået med, at skulle dele lokalerne med andre foreninger, som Helsingør Kommune v/center for Økonomi og Ejendomme eller Center for Kultur, Idræt og byudvikling anviser til lokalerne. Dette vil ske efter nærmere aftale med foreningerne. 4. Samarbejdsrelationer Foreningen Damgårdens vedtægter forelægges kommunen til godkendelse. Helsingør Kommune er repræsenteret i Bestyrelsen for Foreningen Damgården ved et medlem udpeget af Kultur- og Turismeudvalget. Foreningen Damgården orienterer ved fremsendelse af dagsorden kommunen om, hvornår der afholdes bestyrelsesmøder og er berettiget til at deltage i mødet. Foreningen Damgården udarbejder beretning, budget og årsregnskab og fremsender disse til kommunen. Der afholdes årligt et møde mellem Foreningen Damgårdens bestyrelse og Center for Kultur og Idræt, hvor forhold vedr. ejendommen og dens brug drøftes, herunder i hvilket omfang denne aftales målsætninger kan anses for opfyldt. 5. Afståelses- og fremlejeret. Bestyrelsen Damgården har ikke ret til afståelse eller fremleje af ejendommen. 6. Tilskud til Foreningen Damgården Helsingør Kommune yder et tilskud til den generelle drift og indvendige vedligeholdelse af Damgården. Det årlige tilskud fastsættes efter forhandling mellem parterne med baggrund i de fremsendte budgetter og regnskaber. Tilskuddet reguleres årligt. Tilskuddet udbetales kvartalsvis forud. Foreningen Damgården kan herudover fremsende begrundede ansøgninger til Kulturog Turismeudvalget i Helsingør Kommune. 7. Skatter og forsikringer. Helsingør Kommune betaler ejendomsskat. Helsingør Kommune drager omsorg for tegning af sædvanlig bygningsforsikring ved brand- og grundejerforsikring.

65 I tilfælde af brand eller anden skade fraskriver kommunen sig ethvert krav, der i denne anledning måtte kunne rejses mod kommunen, for så vidt kommunen ikke er ansvarlig for den skete skade. Foreningen Damgården har ansvaret for at tegne forsikring og betale præmie for alle øvrige forsikringer, som Foreningen Damgården måtte ønske. 8. Varme, el, vand og vandafledning. Alle udgifter til ejendommens forsyning med varme, el og vand betales af Helsingør Kommune. Foreningen Damgården er pligtig til at drage omsorg for at sikre et rimeligt og miljøbevidst energiforbrug. 9. Ejendommens modtagelse. Ejendommen ibrugtages som den er og forefindes. 10. Vedligeholdelse. Den fulde udvendige vedligeholdelse af bygninger og udenomsarealer påhviler Helsingør Kommune. Den indvendige vedligeholdelse herunder inventar påhviler Foreningen Damgården. Planer og prioritering af vedligeholdelsen aftales mellem Helsingør Kommune og Foreningen Damgården på de årlige møder. Brandmyndighedernes krav til Damgården skal overholdes. 11. Renholdelse: Renholdelse af udenomsarealerne, herunder græsslåning og snerydning af udenomsarealerne, glatførebekæmpelse af fortov og gade m.v. påhviler Helsingør Kommune. Foreningen Damgården sørger for renholdelse af gårdspladsen, bidrager med akut snefejning og saltning samt bidrager positivt til, at brugere af Damgården anvender udenomsarealerne på en hensigtsmæssig måde og renholder området. Foreningen har renholdelsespligt af lokaler og omgivelser således at ejendommen fremstår i pæn renholdt stand. 12. Renovation m.v. Helsingør Kommune betaler udgift for bortskaffelse af dagligt affald. Foreningen Damgården må ikke tilføre ejendommens afløbsinstallation spildevand, som indeholder kemikalierester, olieprodukter eller giftstoffer.

66 13. Bygningsændringer. Foreningen Damgården må ikke uden Helsingør Kommunes forudgående samtykke foretage bygningsændringer, herunder etablere særinstallationer, i lokalerne. Hvis der foretages bygningsændringer, erklærer Foreningen Damgården sig indforstået med, at værdien af sådanne ændringer tillige med varige installationer i tilknytning hertil ved brugsaftalens ophør vederlagsfrit tilhører Helsingør Kommune med mindre anden aftale er indgået. Alle ændringer af bygningsmæssig karakter skal i alle tilfælde opfylde myndighedernes krav. Det påhviler Foreningen Damgården at indhente samtlige tilladelser og opfylde ethvert myndighedskrav. Helsingør Kommune foretager bygningseftersyn en gang om året og stiller i rimeligt omfang bygningssagkyndig til rådighed. Uregelmæssigheder og defekter på vand-, varme- og elinstallationer indmeldes til Helsingør Kommune. 14. Aflevering. Ejendommen skal på Foreningen Damgårdens bekostning afleveres i samme stand som ved brugsaftalens indgåelse bortset fra alm. slid og ælde. Dette kan sikres ved kommunens årlige inspektion/møde. Samtlige installationer skal være i god og brugbar stand. Ejendommen skal endvidere være ryddet og rengjort. Umiddelbart efter brugsaftalens ophør og efter, at Foreningen Damgården har stillet ejendommen til Helsingør Kommunes disposition, skal der indvarsles til besigtigelse/afleveringsforretning, der skal afholdes snarest muligt, og hvorunder det af parterne skal konstateres, hvilke mangler der skal udbedres for Foreningen Damgårdens regning. 15. Misligholdelse. Helsingør Kommune har ret til at a) give en skriftlig advarsel og dernæst b) ophæve brugsaftalen, dersom Foreningen Damgården i væsentlig grad tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til nærværende aftale.

67 16. Almindelige bestemmelser. Alle aftaler, der ændrer eller supplerer denne kontrakt, skal være skriftlige for at være bindende. Såfremt foreningen ophører skal dette straks meddeles Helsingør Kommune. 17. Ikrafttræden og opsigelse. Brugskontrakten kan herudover opsiges med 2 års varsel af kommunen og 1 års varsel fra Foreningen Damgården. Der tages stilling til fornyelse af Brugsaftalen hvert 4 år. Denne aftale afløser tidligere brugskontrakt af den Denne aftale afløser tidligere brugskontrakt af den Drøftelse om evt. forlængelse af brugsaftalen påbegyndes 1. halvår Denne aftale træder i kraft ved underskrift af parterne Helsingør Kommune Foreningen Damgården den / 2015 den / 2015 Henrik Møller Ioannis Tritsaris formand formand Helsingør Kultur- og Turismeudvalget Susanne Arnholtz Docherty centerchef Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Johny Hansen kasserer

68 Bilag: 6.2. Brugsaftale, plantegninger bilag 1-4.pdf Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

69

70

71

72

73 Bilag: 7.1. Effektmåling af Kulturindsatsen i Helsingør Kommune -samlet rapport.docx Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

74 Helsingør Kommune EFFEKTMÅLING AF KULTURINDSATSEN I HELSINGØR KOMMUNE SAMLET RAPPORT

75 Indhold Del 1: Baggrund...2 En temperaturmåling på Helsingørs kulturelle satsning...2 Hvordan...4 Hvem...6 Hvornår...8 Kommunens vision og øvrige strategier...9 Gennemgående træk, konklusioner og anbefalinger...11 Del 2: Analysens resultater...14 Kvalitative mål:...15 Kvantitative tal...21 Del 3: Bilag

76 Del 1: Baggrund En temperaturmåling på Helsingørs kulturelle satsning Helsingør kommune har valgt at sætte kulturen højt på dagsordenen med en lang række tiltag, både i form at bygningsværker, anlægsprojekter og aktiviteter til både borgere og besøgende. Hvis man tager datoen for den endelige beslutning om at etablere Kulturværftet som udgangspunkt, er det en udvikling, der har været i gang i kommunen i 10 år, et årti, der hvor der skete store omvæltninger både nationalt og globalt: En kommunalreform nedlagde de gamle amter, og slog en lang række kommuner sammen til større enheder, og en global finanskrise udfordrede økonomien både på verdensplan og lokalt. Nu, små ti år efter den indledende beslutning, kan det være relevant at se på hvad der så egentligt er kommet ud af indsatsen. Der har været et ønske fra politisk hold om at se på de effekter, den kulturelle satsning har medført men ikke kun i forhold til omsætning og bundlinjer, men også i forhold til om indsatsen opfylder målene i kommunens vision, hvilken rolle kulturen spiller i forhold til øvrige strategier og indsatser i kommunen og sidst men ikke mindst: Hvilken betydning kulturen har på borgeres og besøgendes oplevelse af Helsingør i hvor høj grad den kan være med til at øge svært målbare størrelser som livskvalitet, glæde, fællesskab og mening. Denne brede tilgang betød, at de gængse redskaber for målinger ikke kunne anvendes, da der ikke fandtes metoder, der så på alle disse elementer samtidig; og de metoder, der kom nærmest, kun forholdt sig til projektmålinger med et klart start- og slutpunkt. Her er der i stedet tale om et forsøg på at sætte ord, tal og begreber på en indsats, der i sig selv ikke har en start eller en slutning, men som er en integreret del af kommunens indsats. Som en slags indledende metode til begrebsafklaring, blev der udarbejdet en model for at illustrere hvilke elementer, der var vigtige at inddrage, og samtidig tydeliggøre, at det er den samlede indsats på kulturområdet, der vurderes altså det fortløbende arbejde der gøres. 2

77 Fig. 1: Model til grundlag for måling af effekterne på både kort og lang sigt. Der har dog nødvendigvis været behov for at starte et sted, og de mere faktuelle dele af rapporten beskæftiger sig derfor med tal indhentet fra de sidste tre år (i det omfang, det har været muligt). De konklusioner og anbefalinger rapporten peger på vil være prægede af at det er første gang, der laves en samlet vurdering af området, og den reelle udvikling vil først kunne måles ved en eventuel opfølgning af interviews og spørgeskemaer om eksempelvis tre år. Her kan det så også tages op til revision, om spørgerammen og metoden er den rigtige til at indkredse denne type viden på, da kvalitative spørgsmål er svære at stille i skemaform, fremfor ved personlig dialog. Rapporten skal derfor ses som en art Nulpunktsmåling, og resultaterne skal ses som tendenser, mere end endegyldige resultater. 3

78 Hvordan Helsingør kommunes vision indeholder flere mål, der er blevet brugt som udgangspunkt for indsatsen med at måle kulturens effekter. Det grundlæggende spørgsmål for indsatsen har derfor været: Hvorvidt og i hvor høj grad bidrager kulturen til opfyldelse af kommunens strategi, her set i forhold til de punkter, der knytter sig særligt til kulturen? De punkter er følgende: Kommunes borgere oplever øget livskvalitet Kulturtilbud og begivenheder af høj international kvalitet Der er museumsbesøg, samt overnatninger om året Der flytter 800 børnefamilier til kommune 80 % oplever, at kommunen er et levende sted Med udgangspunkt i disse mål, og med inddragelse af såvel kommunens begivenhedsstrategi, turismestrategi og erhvervs- og vækststrategi blev der opstillet en række spørgsmål i forhold til hhv. kommunens borgere og til kommunens besøgende 1 : I forhold til borgerne: a. Hvorvidt og hvordan bidrager kulturindsatsen til borgernes oplevelse af Helsingør kommune som en attraktiv kommune at bo i? b. Hvorvidt og hvordan bidrager kulturindsatsen til borgernes tryghed og oplevelse af kommunen som et åbent samfund? c. Hvorvidt og hvordan bidrager kulturindsatsen til borgernes følelse af et tilhørsforhold til kommunen? 1 Udformningen af disse spørgsmål, samt i den indledende indkredsning af formål og struktur for indsatsen med målingen blev udarbejdet af medarbejdere fra det daværende Center for Kultur, Plan og Erhverv sammen med konsulentbureauet INEVA. Det videre arbejde blev udført af medarbejdere i centret. 4

79 d. Hvorvidt og hvordan bidrager kulturindsatsen til gode oplevelser og glæde for borgerne? e. Hvorvidt og hvordan bidrager kulturindsatsen til borgernes oplevelse af at have udfoldelsesmuligheder? f. Tilbydes borgerne i Helsingør kommune kulturelle tilbud der er tilpas differentierede? g. Tilbydes borgerne i Helsingør kommune den relevante information om de kulturelle tilbud? h. Hvorvidt og med hvilken begrundelse oplever borgerne Helsingør kommune som et levende sted? i. Hvorvidt og hvordan bidrager kulturindsatsen til borgernes dannelse? I forhold til de besøgende: a. Hvorvidt og hvordan har kulturindsatsen betydning for at besøge Helsingør kommune? b. Tilbydes besøgende i Helsingør kommune den relevante information om de kulturelle tilbud? c. I hvor høj grad har besøgende i Helsingør kommune intention om at besøge kommunen igen? d. I hvor høj grad har besøgende i Helsingør kommune intention om at anbefale andre et besøg i kommunen? e. Hvorvidt og hvordan bidrager kulturindsatsen til gode oplevelser for de besøgende? f. Hvorvidt og med hvilken begrundelse oplever de besøgende Helsingør kommune som et levende sted? g. Hvorvidt og hvordan bidrager kulturindsatsen med opbyggelse af et godt image omkring Helsingør? I det oprindelige oplæg blev der arbejdet med tre forskellige indgange til at få belyst spørgsmålene: en indsats overfor de besøgende, og to forskellige indsatser overfor borgerne. I forhold til borgerne var tanken at der skulle laves hhv. en klassisk spørgeskemaundersøgelse, og herefter en række mindre fokusgruppeinterview, der ville dykke dybere ned i bestemte temaer. Efter mange overvejelser, konkluderede centret at den samlede undersøgelse ville blive mere helstøbt ved lave to fokusgruppeinterview med hhv. eksterne samarbejdspartnere og lokalt 5

80 erhvervsliv og se på kulturindsatsen ud fra deres optik. Fokusgruppeinterviewene to udgangspunkt i samme spørgeramme som de to andre undersøgelser, men havde en særlig vinkling i forhold til den pågældende gruppe. (I det følgende vil følgende forkortelser bruges ved Fokusgruppeinterview: FG1 ved den eksterne gruppe, og FG2 for den lokale erhvervsgruppe.) I forhold til disse oprindelige spørgerammer, kan det konstateres at spørgsmål 1.b (Hvorvidt og hvordan bidrager kulturindsatsen til borgernes tryghed og oplevelse af kommunen som et åbent samfund?) har vist sig vanskeligt at svare på. Selve formuleringen af spørgsmålet blev enten for komplekst eller for overfladisk, og egnede sig ikke til et spørgeskema til gengæld kunne det måske være blevet udfoldet i et fokusgruppeinterview med borgerne. Ambitionen om at få dette spørgsmål belyst kunne derfor ikke opfyldes i indeværende arbejde. De øvrige spørgsmål er, i mere eller mindre direkte form, blevet besvaret i undersøgelserne, og herudover blev der spurgt ind til fakta af mere kvantitativ art i forhold til konkret brug af/besøg på forskellige kulturattraktioner og institutioner. Hvem Her præsenteres de helt overordnede fakta om deltagerne i de enkelte undersøgelser, de mere detaljerede fakta for hhv. turisme og borgerundersøgelsen kan ses i bilagene. Turister I turismeundersøgelsen blev der gennemført 1000 interview med besøgende fra både ind- og udland. Køn: Lige fordeling af mænd og kvinder Nationalitet: 37 % kom fra Danmark. Ud af de øvrige, udgjorde svenskerne den største gruppe med 34 % adspurgte. 6

81 Aldersfordeling: Den største gruppe adspurgte var mellem år (33 %), og herefter årige (21%). Langt overvejende var på 1 dagsbesøg (49%), og lidt mindre en en tredjedel (29%) var på besøg for første gang. (Øvrige tal kan ses i bilagene) Borgere I borgerundersøgelsen benyttede centret sig af firmaet Promonitor til at spørge borgerpanelet, og fik besvarelser tilbage fra 580 personer, hvilket svarer til en svarprocent på omkring 50, hvilket er tilfredsstillende for denne type undersøgelser. Køn: Fordelingen på mænd og kvinder er nogenlunde lige. Alder: Den største gruppe respondenter er ml år (33) %, herefter 65 + (32 %), og % (21 %). Fokusgrupper Der blev afholdt to fokusgruppeinterview, og begge blev faciliteret af eksterne parter for at sikre en objektiv, netural spørgeramme. I den første gruppe med fokus på kultur, turisme og events deltog der repræsentanter fra følgende organisationer: Ulrich Ammundsen, Øresund Event Center Louise Rue Moos, Glyptoteket Rikke Frisk, Afsnit 1 (Innovationscamp for unge) Marianne Kruckow, Københavns Kulturforvaltning Charlotte Hansen, Øresundskomitéen Nanna Friis, Projektspace (ungekulturprojekt under Kulturmetropol Øresund). Interviewet blev ledet af Christian Pagh, indehaver af UIWE 7

82 I den anden gruppe, der havde fokus på det lokale erhvervsliv (herunder også turismen) deltog følgende: Mikkel Søby Formand for Udvikling Nord Claus Ljungdahl Varehuschef Kvickly, Prøvestenen Kirsten Toxværd - Detailhandelsforeningen Annette Sørensen direktør for Visit Nordsjælland Tino Jønsson leder af netværket Vi samler Helsingør Kim Backe repræsentant for bestyrelsen i Cityforeningen Ken Torpe Christoffersen - bestyrelsesformand Hotel Marienlyst (måtte melde afbud, men har efterfølgende læst og kommenteret opsummeringen.) Interviewet blev ledet af Jesper Munch, journalist ved Helsingør Dagblad. Hvornår Arbejdet med rapporten blev indledt i 2012, hvor de indledende tanker om formål og metode begyndte at udvikle sig. I 2013 blev INEVA tilknyttet, og den første undersøgelse (turismeundersøgelsen) blev gennemført over sommeren 2014, fra ca. 1. juli 1. september. Borgerpanelsundersøgelsen blev gennemført mellem november 2014 og februar De to fokusgruppeinterview fandt sted ultimo maj og primo juni For at kunne se på udviklingen på eksempelvist antallet af besøgende, aktiviteter og overnatninger, er der blevet indhentet tal (i det omfang det har været muligt) fra 2012, 2013 og Der vil dog også være enkelte fakta på turismesiden fra første halvår af Parallelt med undersøgelserne blev der også fra efteråret 2014 arbejdet med at skrive en ny kulturpolitik, og input fra de to processer har således perspektiveret hinanden. Ligeledes har center for Erhverv, Politik og Organisation i samme periode udarbejdet en Omdømmeanalyse dvs. en række målinger af borgernes opfattelse af Helsingørs omdømme. Da nogle af spørgsmålene kredser om kulturens betydning for kommunens omdømme, vil resultater herfra også inddrages, når det er relevant. 8

83 Kommunens vision og øvrige strategier Arbejdet med effektmålingen har anvendt kommunens visionsmål som udgangspunkt for målingerne. Det er dog også relevant at se på andre strategier, der er udarbejdet i kommunen som f.eks.. turisme, vækst og erhverv, samt begivenheder. I Vision for Helsingør Kommune, er der for center for Kultur, Idræt og Byudvikling bl.a. opstillet følgende målsætninger: - Kommunes borgere oplever øget livskvalitet - Kulturtilbud og begivenheder af høj international kvalitet - Der er museumsbesøg, samt overnatninger om året - Der flytter 800 børnefamilier til kommune - 80 % oplever, at kommunen er et levende sted I forhold til kommunens Begivenhedsstrategi, der blev udarbejdet i 2009 (altså før Kulturhavnens åbning) er der opstillet følgende mål i forhold til: Kommune Understøtte Helsingørs vision, strategi og profil Borger/besøgende Styrke fællesskab og identitet og øge livskvaliteten Give borgere, gæster og turister store og væsentlige oplevelser Samarbejdspartnere Samle kommunens aktører om fælles mål 9

84 Være afsæt for samarbejde om begivenheder med andre samarbejdsparter, herunder i Helsingborg, Nordsjælland og København/Hovedstadsregionen Aktiviteter Åbne kommunen op for impulser og oplevelser og Helsingørs nationale og internationale dimension Opbygge en platform for viden, fornyelse, innovation og talent I Turismestrategien (revideret forår 2015) er der opstillet følgende mål frem til 2020: År 2012 År 2020 Vækst % Museumsbesøg (2010) Hotelovernatninger, gruppeforretning (2009) Herudover indgår kultur også i et vist omfang i erhvervs- og vækstpolitikken, i Idræts- og Fritidspolitikken og i Planstrategien , hvor de opstillede mål understøtter visionen. 10

85 Gennemgående træk, konklusioner og anbefalinger For at sikre at de tre undersøgelsers spørgsmål var så neutrale som muligt, blev oplæg til spørgerammen afprøvet på testgrupper, der justerede i forhold til ledende spørgsmål, indforståede begreber oa. I gennemgangen af de enkelte undersøgelser ses på de forbehold, der bør tages når man udfører denne type undersøgelser for første gang, samt de forhold, der kan påvirke de statistiske udregninger. Med dette in mente, kan der udledes følgende gennemgående udsagn fra de tre undersøgelser. Gennemgående træk i opfattelsen af Helsingør kulturelle profil Styrker: Generelt gode tilbud Godt image Forbedrede besøgstal/deltagelse Mange nye aktiviteter og attraktioner Stigende interesse både for besøg, aktiviteter og samarbejder Udfordringer: Ønske om bedre tilbud/samarbejde med erhvervsliv og detailhandel Udfordring i at skabe synlighed af steder/institutioner/aktiviteter For mange budskaber/manglende fokus i såvel aktiviteter som markedsføring Risiko for at aktiviteter klumper sammen i sommerperioden, og udkonkurrerer hinanden fremfor at skabe synergi Konklusioner 11

86 Med enkelte forbehold kan det konstateres, at den fælles indsats for at løfte Helsingør som kulturby ikke har været forgæves. Der har været en støt stigning i antallet af besøgende på kulturinstitutionerne og attraktionerne; der har været en stigning i antallet af aktiviteter og overnatninger, samt en markant forbedring af kommunens image udadtil. I forhold til borgernes og det lokale erhvervslivs opfattelse af de kulturelle tilbud og muligheder er der også generelt stor tilfredshed, om end der dog ikke kan udledes en entydig holdning til om hvorvidt kommunen fremadrettet bør satse på større begivenheder og events (også på idrætssiden) eller mere på det lokale, fællesskabsskabende kulturliv. En af de store udfordringer omhandler kommunikation og formidling både i forhold til at skabe synlighed og overblik over de efterhånden mange begivenheder, tilbud og muligheder, men også til en vis grad rent fysisk i forhold til skiltning og vejvisning. Her er der plads til forbedring, hvilket peger hen på en anden større udfordring, nemlig koordinering og samarbejde mellem både kulturaktørerne indbyrdes, samt mellem kulturliv, turisme og detailhandel/erhvervsliv. En god og sammenhængende formidling af kulturelle aktiviteter og attraktioner kræver et solidt samarbejde blandt alle aktører, og her halter Helsingør noget bagefter. Der er generel enighed om at der ikke nødvendigvis var brug for flere begivenheder og tilbud, men snarere en bedre sammenhæng mellem dem, samt at et bedre overblik og dermed bedre muligheder for at detailhandel og erhvervsliv kunne indgå i flere samarbejder med kultursektoren. Ligeledes peges der på at hvor der er et rigt og varieret udbud til børn, samt til voksne og ældre, er der ikke helt så mange tilbud til de unge (her forstået som gruppen af 15-25årige). Det kan til dels skyldes at denne målgruppe traditionelt orienterer sig mod København, og at de unge selv står for mange arrangementer, og som dermed ikke optræder i denne undersøgelse. Anbefalinger Baseret på disse konklusioner kommer Center for Kultur, Idræt og Byudvikling med følgende anbefalinger: - At det høje ambitionsniveau opretholdes, både i forhold til større begivenheder og lokalt forankret kulturliv 12

87 - At der arbejdes på at aktiviteter dels spredes ud over året, dels understøtter hinanden - At centret skal arbejde på at styrke rammerne for samarbejde med erhvervsliv og detailhandel - At der i samarbejde med kulturaktørerne, kommunikationsafdelingen i kommunen, VisitNordsjælland og Center for Teknik og Miljø til stadighed arbejdes på bedre formidling og målgruppeorienteret kommunikation af attraktioner og aktiviteter - At der kommer større fokus på aktiviteter for, med og af de unge - At der gennemføres en opfølgende effektmåling om 3-5 år for at måle udviklingen på området. 13

88 Del 2: Analysens resultater I det følgende vil disse målsætninger blive gennemgået i forhold til effektmålingens tre elementer, samt de indsamlede data. Først vil de mere kvalitative målsætninger blive belyst dvs. begreber og udsagn som øget livskvalitet, levende sted Styrke fællesskab og identitet, brand og image der beror på en subjektiv holdning, snarere end en kvantitativ måling. Herefter vil de mere kvantitative mål antal besøg, begivenheder etc. blive gennemgået. Det vil sige at de enkelte mål vil blive belyst med udsagn og fakta fra alle de tre undersøgelser og dataindsamlingen, i stedet for at gennemgå undersøgelserne en for en. I de tilfælde, hvor der er sammenfald med Imageundrsøgelsen, vil dennes resultater også blive inddraget. Borgerundersøgelsen og turismeundersøgelsen kan i deres helhed læses som vedhæftede bilag. Der er blevet lavet notater til de to fokusgruppeinterview, der også vedlægges. 14

89 Kvalitative mål: Livskvalitet For at afdække holdningen til kulturens betydning for den øgede livskvalitet i kommunen, blev der stillet følgende spørgsmål i Borgerundersøgelsen, hvor respondenterne skal forholde sig til hvor enige de er i et udsagn fra %. Ved udsagnet: Kommunens kulturelle tilbud er med til at forhøje min livskvalitet var der en enighedsgrad på 61,1 % (De to øvrige undersøgelser indbefattede ikke dette spørgsmål, da det ikke er relevant at spørge turister og samarbejdspartnere om dette.) Brand/Image I forhold til kulturens betydning for kommunens brand/image, skulle respondenterne forholde sig til to udsagn i Borgerundersøgelsen: De kulturelle tilbud er med til at gøre mig glad for at fortælle, hvor jeg bor. Her var der en enighedsgrad på 60,9 %. Ved udsagnet: Når jeg fortæller andre om Helsingør, nævner jeg de kulturelle tilbud som en af fordelene var der en enighedsgrad på 52, 9 %. Disse to tal tyder på at kulturen er en vigtig del af folks opfattelse af bevæggrundene for at bosætte sig i kommunen, men giver dog ikke noget entydigt billede af hvor stor en betydning, det tillægges. De 60, 9 % i den første besvarelse stemmer meget godt overens med det faktum, at man på landsplan antager at det ca. er 2/3 af befolkningen, der benytter sig af kulturtilbud. Det andet tal 15

90 på 52,9 % indikerer, at der kan være et stort potentiale i at få borgerne til at italesætte kulturlivet overfor andre, potentielle tilflyttere. Studier påpeger nemlig, at mange højtuddannede bruger graden af gode kulturtilbud som et parameter, når de skal vælge hvor de vil bo. I den optik kan såvel gode daglige kulturtilbud, som større begivenheder og events altså fungere som et ekstra trækplaster overfor potentielle tilflyttere. En undersøgelse, der er lavet af Dansk Biblioteksforening viser, at 48 % af tilflytterne med lang uddannelse og 23 % med kort uddannelse, lagde vægt på at der var gode kulturtilbud, det sted, de var flyttet hen. 2 I Omdømmeanalysen kan der ses en udvikling fra i om borgerne synes at Helsingør har et godt omdømme generelt: her er der en stigning fra 52 til 64 %, der mener at Helsingør har et godt omdømme. I samme periode er der i denne måling en stigning fra 65 til 81 % der mener, at der er gode kulturelle tilbud i kommunen. I forhold til hvordan kulturens betydning er for kommunens brand for besøgende, blev der i Turismeundersøgelsen spurgt på følgende vis: Hvor enig er du i udsagnet: En af Helsingørs største fortrin er de kulturelle tilbud Her var der 51 % der svarede enig eller meget enig. Til gengæld er der 45 % der svarede Ved ikke Ved udsagnet: De kulturelle tilbud gør det attraktivt for turister at besøge Helsingør (kommune) : Her var der 72 % der svarede enig eller meget enig, og 28 % der svarede Ved ikke. I Omdømmeanalysen blev udsagnet: Området er attraktivt for turister besvaret positivt af 72 % i 2012, og hele 89 % i 2015 altså en stigning på 13 %. I Fokusgruppeinterviewene blev kulturens betydning for Helsingørs image og brand også drøftet. 2 Kilde: 16

91 Her var der udbredt enighed om i begge grupper, at de kulturelle begivenheder, samt de store attraktioner som Kronborg og Museet for Søfart i høj grad havde været med til at brande kommunen positivt. Der er blevet sendt et klart signal ud i verden om, at det rumler i Helsingør. Kulturindsatsen bliver ikke kun indenfor kommunegrænsen, men folk udenfor kommunegrænsen bliver også gjort nysgerrige. (FG1) De mange positive historier om kulturlivet medfører at: Helsingør nævnes oftere og er kommet ind på nethinden rundt omkring. Vi skal vedblive at tale den gode, nye historie. (FG2) Alle tre undersøgelser pegede dog også på, at selvom de kulturelle aktiviteter og attraktioner har en stor betydning for Helsingørs omdømme, så er formidlingen af dem ikke tydelig nok. Ja men man kan ikke finde dem på nettet (Turismeundersøgelsen) Svært at skaffe sig overblik over de samlede tilbud i hele kommunen (Borgerundersøgelsen) Der er ikke nok information og overskuelig kommunikation om, hvad der sker i kommunen. Der mangler et større overblik over begivenheder en slags AOK i en Helsingør-version.(FG1) Fokusgruppe 2 blev spurgt: Er det en fordel for en virksomhed at ligge i en kommune med et driftigt kulturliv? Hertil blev der svaret ja dog med forbehold for enkelte brancher, der ikke mærker en direkte effekt af kulturlivet, eller hvor andre parametre som f.eks. infrastruktur eller mulighed for fysisk udvidelse af virksomheden er mere afgørende. Dog kunne det også være en fordel selv for disse brancher/virksomheder, da et godt omdømme og gode kulturtilbud kan være en fordel f.eks. i forhold til gæster og kunder. Gruppen pegede også på følgende: Både ift. ferieturisme og mødeturisme, er det en kæmpe gevinst med de mange gode kulturtilbud. Konferencer kigger til Helsingør fordi der er så gode rammer og tilbud - også overnatningstilbud. Og konferencegæster vender også ofte tilbage som feriegæster. 17

92 Samt: Der er flere forespørgsler fra store kæder ift. butikker og ejendomme. Det er fordi de har fået øje på Helsingør, fordi der sker noget. Det første udsagn understøttes direkte af artiklen Marienlyst nyder godt af Helsingørs Kulturboom i Nordsjælland september 2015, hvor kommunens kulturelle profil og events angives som en af de primære årsager til hotellets fremgang i overnattende gæster. 3 Et levende sted I borgerundersøgelsen blev der spurgt direkte til om respondenten fandt at kulturen var med til at gøre kommunen til et levende sted. Der var en del overvejelser i formuleringen af spørgsmålet giver det mening, at spørge på den måde? Forstår folk meningen med det, eller skal det forklares? Men i besvarelserne var der blot 11 % der svarede ved ikke, og 76 % der erklærede sig enig eller meget enig i udsagnet. Dermed mangler der 4 % for at målet om at 80 % af kommunens borgere føler at Helsingør er et levende sted. Der var dog dermed også 14 % der erklærede sig uenige eller meget uenige, og i de åbne svar var der en del, der pegede på at Helsingør stadig virker meget død udenfor åbningstid og i weekenderne. I Omdømmeanalysen spørges der til om Helsingør har et attraktivt byliv i kommunen, og her er der en positiv udvikling fra 50 til 59 % fra Opfattelsen af om der er passende butikker er i samme periode dog faldet lidt i samme periode fra 63 til 61 %. Problemstillingen omkring butikker og byliv uden for åbningstiderne er tydelig i stort set samtlige provinsbyer af Helsingørs størrelse, og hænger tæt sammen med udfordringer for detailhandel og erhverv. Dette peges der også på i fokusgruppeinterviewene, hvor parterne erklærer sig enige i at

93 kulturen er med til at skabe liv i byen men at samarbejdet mellem kultur, detailhandel og restaurationsliv ikke fungerer godt nok, hvilket er til alles tab. Dog ses der gode perspektiver i at holde eller endda øge niveauet af de kulturelle tilbud: I Turismeundersøgelsen blev spørgsmålet stillet nogenlunde enslydende, men her var der større udsving i antal af positive besvarelser. Dette kan have noget at gøre med at ca. 30 % af alle besvarelserne var fra turister, der besvarede spørgeskemaet på engelsk, men ikke nødvendigvis havde engelsk som deres modersmål derfor giver formuleringen et levende sted måske helt samme mening for disse respondenter. Til udsagnet: De kulturelle tilbud heroppe gør kommunen til et levende sted med mange muligheder og aktiviteter svarede 73 % enig eller meget enig, og 25 % ved ikke. I begge fokusgrupper peges der ydermere på vigtigheden af turde byde ind på store begivenheder og bryste sig med dem: Helsingør har ingen mindreværdskomplekser. De tør være et alternativ til København på en charmerende måde. (FG1) Begivenhedsstrategiens øvrige, kvalitative mål Begivenhedsstrategien udpeger en del øvrige mål, der ikke som sådan kan kvantificeres, bl.a. punkterne vedrørende store væsentlige oplevelser, samarbejder med Nordsjælland, Helsingborg, København etc., samt Åbne kommunen op for impulser og oplevelser og Helsingørs nationale og internationale dimension og Opbygge en platform for viden, fornyelse, innovation og talent. Der er ikke i de tre undersøgelser spurgt direkte ind til disse punkter, men siden begivenhedsstrategiens udgivelse, har der været sat ind på alle områderne, med blandt andre følgende indsatser og projekter til følge: Oprettelse af VisitNordsjælland - varetagelse af turismesamarbejde i Nordsjælland Åbning af Kulturværft i 2010 og Kulturhavn i 2013, samt anvendelse af Værftshallerne: Kulturværftet og hallerne har lagt rammer til en række projekter og begivenheder, der har trukket innovative kræfter til kommunen, bl.a.: Click-festivalen med en lang række workshops, Index 19

94 Awards, Samarbejde med Danmarks Designskole, udvikling af koncept for Catch Center for Kunst og Teknologi, samarbejde med Hamletscenen om3-d projektion af forestillingen Hamlets Labyrint, Distortion, oa. Herudover er der i Helsingør blandt andet sket følgende (siden 2009): - samarbejde med Bastard-festivalen om innovativ anvendelse af genbrugsmaterialer - regionalt samarbejde om Lys og Lyd festivalen - samarbejde med W001 om Store legedag - indgået samarbejder med Iron Man, KMD, Post Danmark Rundt, Gran Fondo - Gadeteaterfestivalen Passage er blevet videreudviklet til en international festival i samarbejde med Helsingborg - Shakespearefestivalen er blevet udviklet til internationalt anerkendt festival af Hamletscenen - Kunst og Byrum har trukket en lang række internationale kunstnere til byen, hvor de har efterladt varige kunstværker i det offentlige rum Regionalt er der blevet skabt samarbejder med øvrige kommuner og Helsingborg, bl.a. med Kunstrunden Nordsjælland, Golden Days Festivalen, Copenhagen Dox, Jagten Gennem historien, Det aktive Byrum, de maritime Events oa. Disse samarbejder og projekter har på hver deres vis bidraget til at udvikle samarbejder på tværs af sektorer, kommune- og landegrænser, og til at gøre Helsingør til et mere attraktivt sted at søge hen for eksterne samarbejdspartnere, samt videns- og uddannelsesinstitutioner. 20

95 Kvantitative tal I forhold til antallet af aktiviteter og besøgende over de seneste 3 år, har der været en markant fremgang på begge områder. Da der indenfor de enkelte områder er forskel på, hvordan opgørelserne laves, kan der ikke laves et samlet skema over udviklingen, men samtlige områder peger på en positiv udvikling. Forbeholdene for de enkelte områder er tilføjet under de enkelte punkter. Her bør det indskydes, at det ikke er rapportens hensigt at konkludere at flere begivenheder skal være et mål i sig selv, blot at konstatere at aktivitets og besøgstallene over hele linjen er stigende, hvoraf man kan slutte at der gennemgående er interesse for såvel aktiviteter som for attraktionerne. Museer/Attraktioner: Ud fra disse tal ses det at målet i visionen og turismestrategien om at nå museumsgæster årligt altså allerede er nået. 21

96 Kulturværftet og Toldkammeret: Antal gæster Egenproduktion Facilitering I alt Antal arrangementer Egenproduktion Facilitering I alt Fra 2011 til 2014 er Kulturhuset Toldkammeret og Kulturværftets antal af gæster steget markant fra samlet antal gæster til 613 arrangementer til gæster til arrangementer. Tallene er baseret på registreringer i Kulturværftet og Toldkammerets bookingsystem. Arrangementer i Hal 14 er ikke medregnet i den samlede talangivelse, hvilket indbefatter eksempelvis Index Award og workshops under Click Festivalen. Og under netop Click Festival og Knejpefestivalen er antallet af koncerter ikke medregnet, men blot antallet af det samlede antal festivaldage opgjort. Teater Helsingør Teaters sæson kører på tværs af året, hvorfor man må sætte denne institutions tal anderledes op. Sæson 11/12 Voksenteater: 5856 billetter / 80 opførelser (heraf: familieteater: 71 billetter / 3 opførelser) Børneteater: 6998 billetter / 49 opførelser 4 Hvis man trækker gæster til den velbesøgte Ole Lund Kirkegård-udstilling på Kulturværftet med gæster, fra vil det antallet af gæster i 2013 være

97 I alt: billetter til 129 opførelser. Sæson 12/13 Voksenteater: 6078 billetter / 152 opførelser (heraf: familieteater: 341 billetter/ 4 opførelser) Børneteater: 6082 billetter / 44 opførelser I alt: billetter til 196 forestillinger. Sæson 13/14 Voksenteater: 8936 billetter / 132 opførelser (heraf: familieteater: 941 billetter / 6 opførelser) Børneteater: 5916 billetter / 34 opførelser I alt: billetter til 166 forestillinger. (Det bør bemærkes, at kategorien familieteater er forestillinger, der indgår i tallene for voksenteater). Hamletscenen: Hamletscenes opgørelse beregnes ud fra det samlede antal forestillinger, der gennemføres over året, med såvel forestillinger på Kronborg, dukketeaterforestillinger, samt de turnerende forestillinger Hamlet s Family Talkshow Universe både i ind- og udland. Det samlede tal dækker således over at nogle år har der været et stort antal dukketeaterforestillinger, nogle år turnerer forestillingen HFTU, og nogle år er der færre, men større forestillinger på Kronborg i festivalperioden. Herudover tilbyder Hamletscenen også sommerskolekurser til lokale børn ml. 7 og 11 år Antal forestillinger Samlet publikum Tallene er baseret på Hamletscenens årsrapporter. 23

98 Bibliotekerne På bibliotekerne har der samlet set været en markant fremgang i besøgstal, hvoraf den største naturligt har været på Kulturværftets bibliotek, der åbnede i Kulturværftet først fik sat en tællere op ved samtlige indgange i 2013, og tallene indbefatter samtlige, der er gået ind i bygningen (Kulturværft og bibliotek), men selv med det forbehold er den positive udvikling ganske markant. Oversigten er opdelt i hhv. Hovedbiblioteket på Kulturværftet og de samlede tal for de andre filialer. Den samlede oversigt kan ses i bilag xx. Hovedbibliotek (Kulturværft) * (Tom. august) *tællere opsat ved samtlige indgange marts 2013 Øvrige filialer (både betjent og selvbetjening) (tom. august) Samlet: (tom. august) Samlet set en fremgang i besøgstal, på trods af at lokalfilialerne har en mindre nedgang. Dette kan dels skyldes at de lokale brugere søger til Hovedbiblioteket, samt det faktum at der flere steder er blevet indført stigende antal åbningstimer uden betjening (hvor man selv skal lukke sig ind), hvilket kan have haft indflydelse på besøgsmønstret hos nogle af bibliotekernes traditionelle brugergrupper. 24

99 Borgerundersøgelsen peger også på at det er bibliotekerne, der er den mest brugte kulturinstitution. Her peger hele 79 % af respondenterne på at de har benyttet biblioteket indenfor det seneste år. Antal overnatinger Tallene for overnatninger i Helsingør kommune taler peger også på en markant fremgang. De indsamlede tal er fra hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne. Hoteller og feriecentre +40 senge og campingpladser +75 campingenheder. Campingpladser ikke i månederne januar-marts og oktober-november. Lystbådehavne kun i månederne maj-september (tom juli) I forhold til landsgennemsnittet, samt til region Hovedstaden som helhed, er fremgangen i Helsingør også markant (OBS! Tal fra ) 10 Afvigelse i kommercielle overnatninger i Helsingør Kommune i % DK Afvigelse % Region Afvigelse % Helsingør Afvigelse %

100 Befolkningstilvækst Den samlede befolkningstilvækst er over de seneste par år steget, om end ganske langsomt. Tallene er for 2012, 2013 og 2014, samt en fremskrivning for (fremskrevet) Kommunens mål om at tiltrække 800 nye børnefamilier har vist sig svært at opfylde, og man kan ikke påvise at de kulturelle aktiviteter og tilbud har haft en målelig effekt på antallet af tilflyttere. Dog viser tallene fra borgerundersøgelsen at kulturen kan være medvirkende til at man vælger at blive boende i kommunen, hvor hele 91 % angiver at det er vigtigt for dem at bo i en kommune med gode kulturelle tilbud, samtidig med at 89 % af dem angiver, at det har Helsingør. 26

101 Del 3: Bilag Turismeundersøgelsen Borgerundersøgelsen Notat fra fokusgruppe 1 Notat fra fokusgruppe 2 27

102 Bilag: 7.2. Bilag 1: Kulturens effekter - besøgende Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

103 2014 Måling af kulturens effekter - turisme Eva Hjelms Helsingør Kommune

104 Introduktion...2 Metode...2 Demografiske spørgsmål...3 Transportmetode...6 Længde af ophold, første- eller flergangsbesøgende, forventet genbesøg:...7 Primære årsager til besøget...10 Besøgte steder...14 Udsagn om Helsingør...15 Anbefalinger af Helsingør kommune...18 Informationssøgning...20 Konklusioner...21 Bilag

105 Introduktion I Helsingør Kommune er der over de seneste år blevet satset stort på kulturen både økonomisk, aktivitetsmæssigt, byggemæssigt og brandingmæssigt. I den forbindelse er der blevet igangsat en undersøgelse i flere tempi, for at indkredse hvilke effekter, der kan påvises i sammenhæng med satsningen. Ønsket har været ikke kun at se på de rent økonomiske og omsætningsmæssige resultater, men også på de mere bløde værdier, som stolthed, fælleskabsfølelse, glæde og livskvalitet og byens brand. Disse begreber er ikke nemme at målsætte, men undersøgelsen kan dog give en indikation af hvad kultur betyder for folk både for borgere og besøgende. Metode Undersøgelsen blev gennemført fra 1. juli til 31. august 2014 og baserer sig på 1000 interview, der blev udført ansigt til ansigt af 6 interviewere. De interviewede måtte ikke have bopæl i Helsingør kommune. For at få et retvisende billede af de besøgendes bevæggrunde til at svare på spørgsmål om kulturens betydning for deres besøg, blev interviewene ikke kun gennemført ved/på kulturinstitutionerne, men fordeltes ud på følgende steder i kommunen: Kulturinstitutioner: Ved/på Kronborg, Søfartsmuseet, Kulturværftet/Kulturhavnen/Søfartsmuseet, Øresundsakvariet Overnatningssteder: Campingplads, Vandrerhjem, Hotel Marienlyst Byrum: Gågaderne, Bycenteret, Axeltorv, Blomstertorvet Transportknudepunkter: Færgeterminalen, Stationen Øvrige: Hornbæk Havn, Hornbæk Strand, Nordhavnen. Interviewene blev gennemført på henholdsvis dansk og engelsk, hvilket, grundet sproglige barrierer, medfører en naturlig begrænsning ift. hvilke nationaliteter, der indgår i undersøgelsen. Eksempelvist er blot 3 % af deltagerne i undersøgelsen fra Kina, men den procentvise andel af kinesiske turister må formodes at være væsentligt højere. Angivelsen af de besøgendes nationalitet i undersøgelsen skal derfor ikke læses som en procentvis fordeling af de reelle besøgende i kommunen, men skal ses ift. selve undersøgelsens rammer. Lige såvel afspejler de angivne svar ift. besøgte/forventet besøgte kulturinstitutioner heller ikke institutionernes reelle besøgstal, men kan give en indikation af hvilke steder, turisterne i forvejen kender til. 2

106 Demografiske spørgsmål Køn: 50 % (496) mænd 50 % (504) kvinder Nationalitet: Total Nationalitet Procent Antal Danmark 37% 369 Sverige 34% 338 Norge 11% 107 Storbritannien 3% 27 Tyskland 3% 34 Kina 3% 27 Andet (Se bilag 1) 10% 98 Total 100% 1000 Nationalitet Danmark Sverige Norge Storbrittanien Tyskland Kina Andet Danske besøgende fordelt på regioner 3

107 Region ,8 % Hovedstaden Region 60 16,2 % Sjælland Region 51 13,8 % Syddanmark Region 73 19,7 % Midtjylland Region 17 4,6 % Nordjylland Manglende 10 2,7 % besvarelse I alt % Danske besøgende pr. region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Mangler Det er ikke så overraskende, at størstedelen af de danske besøgende kommer fra øvrige kommuner i Hovedstadsregionen. Derimod er forskellen i besøgsprofilen fra de jyske regioner ganske markant. Mulig årsag kan være at Århus ligger i Region Midtjylland, og kulturturister ofte kommer fra urbane sammenhænge. Aldersfordeling 4

108 Total Alder Procent Antal % % % % % % 176 Total 100% 1000 Aldersfordeling Fordelingen rent aldersmæssigt er ikke nødvendigvis udtryk for hvor mange besøgende, der reelt hører til aldersgruppen, snarere for hvilke besøgende, der valgte at deltage i undersøgelsen. Dog kan man af senere svar godt udlede at der er en overvægt af besøgende, der er

109 Transportmetode Total Hvordan er du ankommet hertil? Procent Antal Bil 45% 446 Tog 18% 176 Færge 24% 239 Bus (arrangeret tur) 2% 18 Bus (off. transport) 1% 5 Cykel 3% 27 Andet (Se bilag 2) 9% 89 Total 100% 1000 Transport fordelt på nationalitet Danskere Svenskere Øvrige Bil Tog Færge Bus (arr. Tur) Bus (off.) Cykel Andet Nb. Da udsvingene i svarene fra andre nationaliteter end danske og svenske var så små, er alle øvrige nationaliteter samlet i en kategori i denne graf. I bilaget vil det fremgå at mange angiver færge + bil, samt autocamper som transportmiddel. 6

110 Længde af ophold, første- eller flergangsbesøgende, forventet genbesøg: 49 % af de adspurgte angav at de var på endagsbesøg, 6 % angav at de ikke vidste det. De øvrige 45 % havde flere overnatninger i kommunen, fordelt på følgende vis: Overnatninger Overnatninger Politikens Skakturnering fandt sted i den første del af interviewperioden, og en del af de besøgende i denne anledning havde over 10 overnatninger. Antal besøg i kommunen: Antal gange, jeg har besøgt Helsingør Kommune: Procent Total Antal Det er første besøg 29% 289 Jeg har været her mellem 2 og 5 gange 26% 259 Jeg har været her mere end 5 gange 45% 452 Total 100%

111 Fordelt på nationaliteter Andet Kinesere Tyskere Britter Nordmænd Mere end 5 besøg 2-5 besøg Første besøg Svenskere Danskere Her er det interessant at se på at andelen af svenskere, der angiver at de besøger byen for første gang er væsentligt mindre end danskerne, og tilsvarende flere svenskere end danskere angiver at de har været her mere end 5 gange. Andelen generelt af besøgende, der tilsyneladende vender tilbage gentagne gange, er som det ses, ganske stor. Jeg forventer at komme tilbage til Helsingør kommune: Procent Total Antal Ja 78% 780 Nej 3% 31 Ved ikke 19% 189 Total 100%

112 Forventet genbesøg fordelt på nationalitet Andet Kinesere Tyskere Britter Ved ikke Nej Ja Nordmænd Svenskere Danskere Her er der flere interessante elementer blandt andet at andelen af gæster, der forventer at komme igen meget stor - hele 78 %. Herudover er det interessant at der er næsten lige mange danskere og svenskere, der angiver at de forventer at besøge Helsingør igen hvor et væsentligt større antal danskere angiver at de ikke ved, om de kommer igen ift. svenskerne. Her må man tage i betragtning, at en stor del af de svenske gæster angiver Shopping og Restaurantbesøg som primære årsager, og derfor antage at mange af de interviewede svenskere har besøgt Helsingør fast for at købe ind og benytte sig af restaurationslivet, kulturindsatsen upåagtet. I kategorien Andet er det ikke overraskende at antallet af forventede genbesøg ikke er stort, da denne kategori indbefatter besøgende fra Asien, Nord- og Sydamerika og Oceanien. 9

113 Primære årsager til besøget Den/de primære årsag(er) til mit besøg i kommunen er - gerne flere svar: Jeg er her for at få en kulturel oplevelse (f.eks. på museum, slot, bibliotek, teater) Procent Total Antal 63% 625 Jeg kommer for naturen 20% 199 Jeg skal på stranden 28% 281 Jeg er på gennemrejse 13% 127 Jeg skal besøge venner eller familie 11% 114 Jeg kommer for at handle/shoppe 32% 317 Jeg kommer for at gå restaurant 31% 307 Jeg er her i forbindelse med mit arbejde 2% 18 Ved ikke 2% 18 Andet (se bilag 3) 11% 110 Total 212% 2116 Primære årsager til besøg (flere svar) kulturel oplevelse natur strand gennemrejse besøge venner/familie handle restaurant arbejde andet (se bilag 3) 10

114 I de følgende diagrammer er ovenstående fordelt på hhv. nationalitet og alder. Af hensyn til overskueligheden er kun de 5 kategorier, der har fået flest svar, der er taget med her den fulde oversigt kan ses i bilag 4. Kultur Danskere 43 % Svenskere 24 % Nordmænd 8 % Britter 4 % Tyskere 4 % Kinesere 3 % Andet 14 % Shopping Danskere 26 % Svenskere 51 % Nordmænd 12 % Britter 2 % Tyskere 2% Kinesere 2 % Andet 4 % Her må begrebet Svenskehandel siges at gøre sig gældende, da andelen af svenskere der angiver shopping som primær årsag er dobbelt så stor som f.eks. danskere. 11

115 Restaurant Danskere Svenskere Nordmænd Britter Tyskere Kinesere Andet Igen udgør svenskerne en markant overvægt i forhold til øvrige nationaliteters præferencer. Natur Danskere 46 % Svenskere 15 % Nordmænd 10 % Britter 4 % Tyskere 8 % Kinesere 6 % Andet 12 % 12

116 Strand Danskere 42 % Svenskere 30 % Nordmænd 15 % Britter 1% Tyskere 4 % Kinesere 1 % Andet 7 % Det kan her fremhæves at svenskere og nordmænd anvender strandene fremfor naturen i området. I diagrammet for aldersfordelingen er der her kun medtaget aldersfordelingen i forhold til kulturområdet de øvrige besvarelser kan ses i bilag 5. Kultur som primær besøgsårsag - fordelt på alder år 4% år 13 % år 15 % år 22 % år 30 % % Fordelingen af kulturturister er ikke overraskende rent aldersmæssigt. Om end det empiriske grundlag ikke er stort, er det dog værd at bemærke at nogle af de negative kommentarer netop omhandlede manglende tilbud til unge på kulturområdet. (se side 15.) 13

117 Besøgte steder Spørgsmålet var formuleret så de adspurgte både kunne angive, hvilke steder de havde besøgt, og hvilke de forventede at besøge. Dette var for at imødekomme besøgende, der blev interviewet før de havde afsluttet deres besøg. Der kan derfor ikke konkluderes at alle angivelser resulterede i et faktisk besøg. Selvom undersøgelsen kun omfatter Helsingør Kommune, var der dog et væsentligt antal, der angav Louisiana som forventet besøgsmål, hvorfor det er taget med i oversigten. I de tilfælde, hvor der er færre end 1 %, der har angivet et bestemt besøgssted, er det ikke medtaget i oversigten, men oplyst i bilag 6. Heri forekommer der også andre institutioner, der ikke er beliggende i Helsingør Kommune. Spørgsmålet var stillet åbent, således at der kunne angives flere svar. Kronborg 47 % Museet for Søfart 19 % Kulturværftet 9 % Louisiana 4 % Byen 3 % Han 2% Øresundsakvariet 2 % Klostret 2 % Teatret (uspec.) 2 % Bymuseet 2 % Hamletscenen 2 % I denne oversigt bør det påtænkes, at målet som nævnt var at få så bredt et perspektiv på de besøgendes bevæggrunde som muligt, hvorfor interviewerne ikke kun befandt sig ved/på kulturinstitutionerne. Dette vil sige, at kulturinstitutioner som f.eks. Danmarks Tekniske Museum eller Hammermøllen er svagt repræsenterede i undersøgelsen, da deres beliggenhed gør at et besøg på stedet sandsynligvis udelukkende har et kulturelt sigte hvorimod et besøg i bymidten kan have flere årsager. 14

118 Udsagn om Helsingør I det følgende blev de adspurgte bedt om tage stilling til en række spørgsmål, der omhandlede en mere generel opfattelse af Helsingør, hvor kulturen blot er et af parametrene. Disse besvarelser er ikke opdelt på nationalitet, da svarene viste sig at være nogenlunde jævnt fordelt blandt nationaliteterne, og altså derfor ikke er nødvendige at fremdrage. I de - ganske få - tilfælde, hvor svaret lød Meget uenig har der været mulighed for at uddybe. Disse svar er angivet under det pågældende skema. Hvor enig er du i følgende udsagn: De kulturelle tilbud heroppe gør kommunen til et levende sted med mange muligheder og aktiviteter. Procent Total Antal Meget enig 17% 170 Enig 56% 564 Uenig 1% 13 Meget uenig uddyb gerne 0% 2 Ved ikke 25% 251 Total 100% 1000 Hvor enig er du i følgende udsagn: der er et tilfredsstillende udbud af kulturelle tilbud heroppe. Procent Total Antal Meget enig 16% 159 Enig 49% 485 Ved ikke 34% 343 Uenig 1% 7 Meget Uenig - uddyb gerne 1% * 6 Total 100% 1000 *Meget uenig: Meget svært at finde en samlet oversigt over de kulturelle tilbud på nettet Informations are only in dansk! Jeg kunne ikke finde info i Helsingør om Louisiana. I skulle samarbejde med dem. Mangler ungdomshus/muligheder for unge mennesker (3 besvarelser) 15

119 Hvor enig er du i følgende udsagn; En af Helsingørs største fortrin er de kulturelle tilbud Procent Total Antal Meget enig 10% 99 Enig 41% 408 Ved ikke 45% 453 Uenig 2% 21 Meget Uenig - uddyb gerne 2%* 19 Total 100% 1000 *Meget enig: De 19 uddybninger peger primært på at natur, strand og beliggenhed er de største fordele. Herudover angives også handel, selve byen, samt nærheden til Louisiana som fortrin. De kulturelle tilbud gør det attraktivt for turister at besøge Helsingør (kommune) Procent Total Antal Meget enig 20% 196 Enig 52% 518 Ved ikke 28% 276 Uenig 1% 6 Meget uenig - hvad vil du i stedet pege på 0%* 4 Total 100% 1000 *Meget Uenig Jeg kommer pga. naturen ja, men man kan ikke finde dem på nettet Ja, men man kommer kun en gang til dem. Jeg kender ikke udbuddet - udover Kronborg Slot 16

120 Hvordan er din samlede oplevelse af Helsingør kommunes kulturelle tilbud (indtil videre)? Procent Total Antal Meget positivt 22% 136 Positivt 64% 402 Neutral 9% 55 Negativt 0% 0 Meget negativt 0% 1 Ved ikke 5% 31 Total 100% 625 Antallet af negative udsagn må siges at være overraskende lavt. På spørgsmålet om de primære årsager til besøget, angav 63 % at det bl.a. var for at få en kulturel oplevelse. Spørgerammen var indrettet således at man ikke behøvede at svare på spørgsmål, der relaterede sig direkte til ens oplevelse af de kulturelle tilbud i kommunen, hvis man ikke havde angivet kultur som primær årsag. Der var dog 139 adspurgte, der alligevel svarede at de havde et positivt indtryk af tilbuddene, selvom de altså ikke selv var kommet for/havde benyttet sig af de kulturelle tilbud. Der var ingen i denne kategori, der havde angivet at de havde et negativt indtryk af kulturtilbuddene. 17

121 Anbefalinger af Helsingør kommune Jeg vil anbefale andre at besøge Helsingør kommune: Procent Total Antal Helt sikkert 51% 513 Med stor sandsynlighed 37% 371 Måske 7% 68 Med lille sandsynlighed 0% 3 Helt sikkert ikke 0% 0 Ved ikke 5% 45 Total 100% 1000 Antallet af besøgende der angiver at de Helt sikkert eller Med stor sandsynlighed vil anbefale et besøg i Helsingør til andre er ganske stort. Dette stemmer godt overens med de besvarelser, der er angivet i det næstsidste spørgsmål, hvor 34 % angiver at de har fået information om Helsingør fra venner/familie/kolleger. Hvad vil du særligt lægge vægt på i din anbefaling - vælg 3 svar: Procent Total Antal Kulturtilbuddene 56% 498 Naturen 37% 330 Byen/byerne 60% 528 Handelslivet 28% 250 Restaurationslivet 38% 333 God service 16% 141 Overnatningsmulighederne 12% 108 Badestrandene 20% 175 Ved ikke 20% 178 Andet 13% 111 Total 300%

122 Disse tal er lidt overraskende, da antallet af besøgende, der angav kultur som primær grund til besøget var 625, og antallet der angav at de havde haft en meget positiv eller positiv oplevelse af kulturen var 538 altså noget højere, end de 498, der vil pege på kulturen, når de skal anbefale Helsingør til andre. Et interessant tal er også de 60 % der angiver byen/byerne som noget, der er værd at fremhæve. Her kan der tænkes på Helsingør Begivenhedsstrategi fra 2009, hvor begrebet Helsingør som permanent begivenhed blev introduceret, og altså tilsyneladende stadig gør sig gældende! Der blev også spurgt til, hvad man ville angive som årsag til ikke at anbefale et besøg i Helsingør kommune. De tre besøgende, der ikke ville anbefale et besøg til andre, angav samlet syv svar. Spørgerammen lagde op til at man kun behøvede at svare enten indenfor Anbefale eller Ikke anbefale rammen. Der er dog en del, der markerede både i Jeg vil anbefale og Jeg vil ikke anbefale. Disse ekstra besvarelser er indsat i parentes. Årsag Fordeling I alt De besøgte kulturtilbud har været uinteressante 1 (3) 4 De besøgte kulturtilbud har været for dyre (5) 5 Dårlig service generelt 1 (4) 5 Byerne er ikke hyggelige (3) 3 Naturen 1 1 Det er besværligt at komme hertil (1) 1 De besøgte spisesteder har ikke været tilfredsstillende (5) 5 Dårlige parkeringsmuligheder 1 (10) 11 Overnatningsmulighederne var ikke tilfredsstillende 1 (4) 5 Her er kedeligt 2 (1) 3 Dårlige badestrande (3) 3 Dårlig skiltning (For lidt på engelsk) (2) 2 Påfaldende få pegede på prisniveauaet på kulturinstitutionerne som et problem, til trods for at Danmark er et af de dyreste lande at besøge i Europa. Et spørgsmål, der kunne have været interessant at stille, kunne være hvor mange af de interviewede, der benyttede sig af Copenhagen Card, der har meldt om rekordhøj stigning i år. 19

123 Informationssøgning Som afslutning på spørgeskemaet bliv de adspurgte bedt om at angive hvor de primært havde fundet informationer om Helsingør, samt om at angive i hvor høj grad de fandt det let at finde informationer om Helsingør. Her skal det bemærkes at undersøgelsen blev gennemført før blev nedlagt, og før kommunens oplevelsesside Oplev Helsingør gik i luften. Langt størstedelen pegede på Google som primær kilde dog vides det ikke hvilke hjemmesider, de besøgende blev ledt hen til fra den indledende Googlesøgning. Svarene skal derfor læses som en indikation af hvor kendte de enkelte søgemuligheder er for de besøgende. En interessant iagttagelse er i øvrigt også, at en del besvarelser også pegede på den personlige kontakt på eksempelvist vandrerhjemmet, hvor personalet har stået til rådighed med oplysninger til de besøgende. Jeg finder/fandt information om de steder jeg har besøgt heroppe igennem (sæt gerne flere krydser): Procent Total Antal Helsingør kommunes hjemmeside 6% 57 VisitNordsjælland.com 11% 111 Google-søgning 45% 445 Turistbureauet i Helsingør 7% 73 Receptionen i Kulturværftet 3% 33 Andre turistbureauer 7% 72 Aviser 7% 66 Kulturinstitutionernes egne hjemmesider 7% 65 materiale på hoteller/camping/vandrerhjem 13% 126 Venner/familie/kolleger 34% % 25 (eller com) 5% % 6 1% 7 Ved ikke 14% 139 Andet (se bilag 7) 8% 84 Total 170%

124 Hvor enig er du i følgende udsagn: Det er nemt at finde information om de kulturelle muligheder i Helsingør kommune: Procent Total Antal Helt uenig 3% 33 Uenig 5% 47 Neutral 19% 190 Enig 38% 375 Helt enig 9% 92 Ved ikke 26% 263 Total 100% 1000 Her er det interessant at se på hvor forholdsvist få (8 %) der angiver at det er svært eller meget svært at finde information om Helsingør, da dette er et emne, der er genstand for stor interesse og mange drøftelser blandt kulturinstitutioner og turismefolk. Det er som nævnt tidligere også tankevækkende at så mange (34 %), angiver informationer fra venner/familie/kollegaer som primær informationskilde. Konklusioner Denne undersøgelse foregiver ikke at være endegyldig i forhold til den måde, de besøgende i Helsingør opfatter kulturlivet eller kommunen generelt på. En mere omfattende undersøgelse med flere interviews kunne meget muligt komme frem til konklusioner, der afveg fra de her oplistede, men som en temperaturmåling i løbet af en sommer, der var en af de bedst besøgte nogensinde, kan der dog godt udledes nogle overordnede konklusioner. 1. Kultur er et meget væsentligt parameter for at vælge Helsingør som besøgsmål. 2. Shopping og restaurationsbesøg spiller også en meget stor rolle i den sammenhæng, og samspillet mellem de 3 området kunne med fordel videreudvikles. 3. Der er en endog meget stor tilfredshed med de kulturtilbud, der er blevet besøgt. 4. Helsingørs brand som kulturby er stærkt, både inden- og udenlands men henvender sig primært til aldersgruppen Dårlig service og skiltning spiller tilsyneladende ikke en særligt stor rolle for de besøgende dårlige p-muligheder dog en lidt større rolle. 6. Andelen af personer, der får kendskab til Helsingør gennem den personlige kontakt, er stor og dette kan evt. udnyttes bedre markedsføringsmæssigt. 7. Der er stadig behov for trykt materiale. 21

125 Bilagsoversigt 1. Øvrig nationalitet 2. Øvrig transport 3. Øvrige årsager 4. Primære (øvrige) årsager 5. Øvrige årsager fordelt på alder 6. Øvrige besøgte steder 7. Øvrige informationskilder 8. Øvrige kommentarer og tips 22

126 Bilag 1. Øvrig nationalitet USA 14 Frankrig 12 Australien 10 Holland 8 Canada 7 Japan 6 Italien 5 Finland 5 Irland 5 Schweitz 4 Taiwan 2 Belgien 2 Israel 2 Spanien 2 Island 1 New Zealand 1 Tjekkiet 1 Østrig 1 Brasilien 1 Singapore 1 Polen 1 Fillipinerne 1 Mexico 1 Ungarn 1 Blank 4 23

127 Bilag 2. Øvrig transport bil og færge 27 autocamper 17 tog og færge 9 båd 6 MC 6 motorcykel og færge 5 bil m. campingvogn 2 bil og tog 2 campingferie med cykler 2 fly og bil 2 gående 2 offentlig bus og færge 2 24

128 Bilag 3: Øvrige årsager til besøg andet 30 ferie 16 byen/byliv 14 campingpladsens beliggenhed/indretning 11 afslapning 9 skakturnering 7 cykeltur 5 golf 5 diskotek 3 smørrebrød/alkohol 3 hygge 3 atmosfæren i byen 2 beliggenheden 2 fodbold 2 25

129 Bilag 4. Primære (øvrige) årsager fordelt på nationalitet Besøg hos venner og familie Danskere 66 % Svenskere 17 % Nordmænd 10 % Britter 0 % Tyskere 2 % Kinesere 0 % Andre 6 % På gennemrejse Danskere 22 % Svenskere 26 % Nordmænd 27 % Britter 2 % Tyskere 9 % Kinesere 3 % Andre 11 % 26

130 Bilag 5. Øvrige årsager fordelt pr. aldersgruppe Natur % % % % % % Stranden % % % % % % 27

131 28

132 Bilag 6. Øvrige besøgte steder (NB.: Ikke prioriteret rækkefølge) I kommunen: Marienlyst Slot Teknisk Museum Axeltorv Hammermøllen Gadeteaterfestival Sct. Olai kirke By- og gadekunst Hornbæk Havnefest Brostræde Is Bibliotek Tisvilde Hegn Flynderupgaard Toldkammeret Strandvejen Hal 14 Jazz på torvet SS Bjørn Gurre Slotsruin Iron Man Udenfor kommunen: Fredensborg Slot Esrum Kloster Rosenborg Slot 29

133 Bilag 7. Øvrige informationskilder Guide de Rochard (French guide) Campingpladsen og vandrehjemmet Turen går til... Kender Helsingør i forvejen Anbefaling fra venner og familie Spotdeal Lonely planet (tour book) Copenhagen Card Guide Turistinformation Guidebook Andet (danske og udenlandske hjemmesider) 30

134 Bilag 8. Øvrige kommentarer og tips Der mangler info til børnefamilier om spisesteder for børn, legepladser, og kultur for børn Vil foreslå flere Helsingørreklamer i Nordjylland Det var svært at finde turistkontoret Der burde være et sted, hvor man kan få opbevaret sin bagage, så man bedre kan komme omkring i byen. Vi glæder os til næste år Kommunen bør stille pladser til autocampere til rådighed. Se evt. løsning hos Aabenraa sejlklub Transport information er for dårlig Hjemmesiden er ikke opdateret og det er ikke tilfredsstillende Mere information til cyklister på engelsk er nødvendig Hoteller burde dele parking-permits ud i 2 timer Manglende skiltning til campingplads/vandrerhjem, men til gengæld meget fint vandrerhjem med god service Øvrige angivne hjemmesider: Interrail visitdenmark.dk booking.com/hotels.com cycling tour company golf danhostel.dk helsingborg Dagblad scandlines.dk passagefestival.nu havnekontoret ironman web xbooking.com 31

135 Bilag: 7.3. Bilag 2: Borgerpanelsundersøgelse om kulturens effekter Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

136 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens kulturliv 2015

137 Indhold Om undersøgelsen...2 Brug af kulturtilbud...8 Kulturens betydning...15 Opfattelsen af kulturlivet...16 Hvad kendetegner kulturen...32 Mangler ved kulturlivet...36 Information om kultur...37 Generelt syn på kommunen...38 Baggrundsoplysninger...44 HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 1 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

138 Om undersøgelsen Undersøgelsen er en belysning af borgernes syn på kommunens kulturtilbud. Borgere er stillet en række spørgsmål om deres syn på forskellige områder af kulturen. Undersøgelsen er ikke en facitliste, men en indikator på, hvor kommunen gør det godt, og hvor borgerne oplever plads til forbedring inden for kulturlivet. Med den bredde, undersøgelsen repræsenterer, vil der naturligvis være mange nuancer inden for hvert område, der yderligere bør undersøges, hvis et indsats- eller serviceområde skal gøres til genstand for administrative eller politiske prioriteringer. Borgernes åbne besvarelser giver et indblik i de årsager, der ligger bag ved svarene. De åbne svar i undersøgelsen kan læses til sidst i rapporten. Kommunen har desuden en samlet liste over åbne svar med blandt andet angivelse af demografisk baggrund. Metode Digitalt borgerpanel Antal besvarelser 580 Svarprocent 50 % Tidspunkt Februar 2015 Datavejning Ja, på alder HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 2 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

139 Undersøgelsens sikkerhed Stikprøven Svarprocenten er ca. 50 %, hvilket anses for tilfredsstillende. Generelt er målet for svarprocenter ved undersøgelser 50 % ved almene samfunds- og meningsundersøgelser, og 70 % ved undersøgelser med et forskningsmæssigt sigte. Svarprocent og antal svar alene er igen garanti for en undersøgelses holdbarhed, men er en god indikator. Mænd / kvinder har cirka samme svarprocent Geografisk er svarprocenten nogenlunde jævnt fordelt Følgende grupper har en svarprocent under gennemsnit: o Borgere under 39 år o Borgere i lejebolig o Studerende, ledige, ufaglærte Statistisk stikprøvesikkerhed Det samlede antal svar er på ca. 580 personer. På totaler er usikkerheden (med 95 % sikkerhed) højst +/- 4 % point, som er udtryk for det interval, svaret ville være inden for, hvis alle borgere i kommunen havde deltaget i undersøgelsen. På undergrupperinger afhænger stikprøvesikkerheden af antal svarpersoner i undergruppen. Antal respondenter ,02 2,47 2,14 1,91 1,74 1,61 1,56 P ,16 3,39 2,94 2,63 2,40 2,22 2,15 r ,95 4,04 3,50 3,13 2,86 2,65 2,56 o ,54 4,53 3,92 3,51 3,20 2,96 2,86 c ,00 4,90 4,24 3,80 3,46 3,21 3,10 e ,35 5,19 4,49 4,02 3,67 3,39 3,28 n ,61 5,40 4,67 4,18 3,82 3,53 3,41 t ,79 5,54 4,80 4,29 3,92 3,63 3, ,89 5,63 4,88 4,36 3,98 3,69 3, ,93 5,66 4,90 4,38 4,00 3,70 3,58 Standardafvigelse ved 95% sikkerhed, for antal respondenter HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 3 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

140 Undersøgelsens brug af indeks Skalaforklaring, indeks Indeks i forbindelse med grad af enighed Indeks Indeks over 100 Indeks 75 Indeks 50 Indeks 25 Indeks 0 Forklaring tilfredshed Meget enig Enig Hverken - eller Uenig Meget uenig HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 4 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

141 Sådan læses grafikken Figur eksempel, brug af tilbud Procent Antal svar Grafikken viser tilfredsheden på områderne, på indeks skala. Tallene i hver søjle er indekstallet for tilfredshed, og tallet til højre for søjlen er antal svar. Skalaangivelsen i bunden af figuren, viser skalaen fra 0 til 100. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 5 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

142 Figur eksempel, brug af tilbud fordelt på alder Procent Antal HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 6 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

143 Figur eksempel, grad af enighed målt på indeks 0-100, fordelt på alder Indeks Aldersgrupper Grafikken ovenfor viser grad af enighed som indeks, fordelt på alder. Tallene over linjen er indekstal på indeks skalaen. Skalaangivelsen i bunden af figuren viser aldersgrupperne. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 7 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

144 Brug af kulturtilbud Har benyttet disse kulturtilbud det seneste år Bibliotek, museer og koncert er de mest nævnte kulturtilbud, som borgerne det seneste år har benyttet hvad enten det er i Helsingør Kommune, eller uden for kommunegrænsen. Er aktiv i kulturel sammenhæng Desuden er hver femte borger i undersøgesen selv aktiv inden for kultursammenhænge. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 8 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

145 Benytter kulturelle tilbud i Helsingør Kommune Benytter kulturtilbud i Helsingør, summeret Blandt de som har benyttet kulturtilbud, har vi spurgt om hyppigheden i brug af kulturtilbud i Helsingør Kommune. Sammenlagt benytter godt 6 ud af 10 borgere kulturtilbud mindst en gang om måneden, og 4 ud af 10 benytter kulturtilbud mindst et par gange om måneden. Som figuren viser, benytter knap 4 ud af 10 borgere kulturtilbud sjældnere end månedligt. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 9 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

146 Benytter kulturtilbud i Helsingør, summeret Krydset med: Aldersgrupper Brugen af kulturtilbud i kommunen fordelt på aldersgrupper viser, at hyppigheden stiger med alderen. Mens godt hver anden under 40 år benytter kulturtilbud mindst månedligt, benytter godt 7 ud 10 borgere over 65 år kulturtilbud mindst månedligt. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 10 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

147 Benytter kulturelle tilbud uden for Helsingør Kommune Benytter kulturtilbud uden for kommunen, summeret Blandt de som har benyttet kulturtilbud, har vi spurgt om hyppigheden i brug af kulturtilbud uden for Helsingør Kommune. Sammenlagt benytter 4 ud af 10 borgere kulturtilbud uden for kommunen mindst en gang om måneden, og 2 ud af 10 benytter tilbud mindst et par gange om måneden. Som figuren viser, benytter 6 ud af 10 borgere kulturtilbud uden for kommunen sjældnere end månedligt. Samlet set benyttes tilbud uden for kommunen dermed sjældnere end kulturtilbud inden for kommunen. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 11 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

148 Benytter kulturtilbud uden for kommunen, summeret Krydset med: Aldersgrupper De som hyppigst bruger tilbud uden for kommunen er de ældre over 65 år, og de som mindst ofte søger ud, er de årige, mens øvrige aldersgrupper er som gennemsnittet. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 12 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

149 Af de seneste 5 ganges kulturforbrug, har følgende været i Helsingør Kommune (kun brugere af kulturtilbud i kommunen) Ud af de seneste 5 ganges kulturforbrug, foregår gennemsnitligt 3 af disse inden for kommunegrænsen, hvilket i store træk kan omregnes til en kultur markedsandel på 60 procent, som den andel af kulturforbruget, der aktuelt blev dækket af kommunen. Hver femte har lagt alle de seneste 5 gange inden for kommunen, og 4 ud af 10 borgere, har lagt 4-5 ud af 5 ganges forbrug inden for kommunen. Omkring 1 ud af 10 borgere har anvendt de seneste 5 gange kulturforbrug inden for kommunen 1 gang eller slet ikke. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 13 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

150 Af de seneste 5 ganges kulturforbrug, har følgende været i Helsingør Kommune (kun brugere af kulturtilbud i kommunen) Opdelt på: Aldersgrupper Figuren viser hvor mange gange ud af de seneste 5 gange, kulturforbruget har været afholdt i Helsingør Kommune, fordelt på aldersgrupper. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 14 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

151 Kulturens betydning Grad af enighed i spørgsmål om kulturens betydning Hele 9 ud af 10 borgere er enige i, at det er vigtigt at bo i en kommune med gode kulturelle tilbud, og 4 ud af 10 borgere er endda meget enig i dette udsagn. En næsten tilsvarende stor andel, mener også at Helsingør Kommune har gode kulturelle tilbud dog med den forskel, at kun 2 ud af 10 borgere, er meget enig i dette udsagn. Da 4 ud af 10 borgere finder det vigtigt med gode kulturelle tilbud i kommunen, men kun 2 ud af 10 oplever at dette er tilfældet for Helsingør Kommune, er der således for 2 ud af 10 borgere nogle udækkede behov med plads til forbedring. Mener ikke kommunen har gode kulturtilbud, fordi Blandt de 1 ud 10 borgere, der var uenige i, at kommunen har gode tilbud, spurgte vi om årsagen hertil. Hver anden mener ikke, at tilbuddene passer til borgerens behov, og 4 ud af 10 blandt de utilfredse finder, at andre kommuner har mere passende tilbud. Hver femte angiver andre årsager, som kan læses bagerst i rapporten i de åbne svar. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 15 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

152 Opfattelsen af kulturlivet Opfattelsen af kulturlivet, indeks Baseret på spørgsmål om grad af enighed i udsagn. Hovedsagelig enighed er med udsagnene om, at Helsingør Kommune har et godt udbud for voksne, tilbud man kan lære noget af, et levende sted med mange muligheder og et godt udbud af tilbud til børn under 15 år. Stadig enige, men i lidt lavere grad, er borgerne i, at kulturtilbuddene gør dem glade for at fortælle, hvor de bor, at kulturen forhøjer deres livskvalitet, og at de altid har nemt ved at finde information. Noget mindre enige på niveauet hverken enig eller uenig er borgerne i, at kulturen er noget, de fortæller som en fordel ved at bo i kommunen, og at der findes gode tilbud til unge mellem 15 og 24 år. Fordeleingen af disse svar kan ses i de supplerende frekvensfordelinger. Det skal bemærkes, at mange borgere ikke har kunnet svare på flere af spørgsmålene om tilbud til børn og unge, hvilket fremgår af, at ved ikke andelen er forholdsvis høj i disse spørgsmål. Af samme grund er ved ikke angivet i frekvensfordelingerne, der kan ses side HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 16 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

153 Opfattelse af kulturlivet, indeks opdelt på alder Opfattelse af kulturen - Der er et godt udbud af kulturelle tilbud for børn under 15 år Opdelt på: Aldersgrupper Opfattelsen af, at kommunen har gode tilbud for børn under 15 år, udviser en stigende tendens med alderen. Dette er desuden et spørgsmål, mange besvarer med ved ikke. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 17 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

154 Opfattelse af kulturen - Der er et godt udbud af kulturelle tilbud for unge mellem 15 og 24 år Opdelt på: Aldersgrupper Opfattelsen af, at kommunen har gode tilbud for unge år, udviser en stigende tendens med alderen. Dette er desuden et spørgsmål, mange besvarer med ved ikke. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 18 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

155 Opfattelse af kulturen - Der er et godt udbud af kulturelle tilbud for voksne Opdelt på: Aldersgrupper Opfattelsen af, at kommunen har gode tilbud for voksne, er nogenlunde jævnt fordelt mellem aldersgrupperne, og mest enige er de årige og aldersgruppen 65+. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 19 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

156 Opfattelse af kulturen - Der er kulturelle tilbud, hvor jeg kan lære noget Opdelt på: Aldersgrupper At man kan lære noget af kulturen, er der en jævn grad af enighed om på tværs af alder. På dette spørgsmål her cirka hver femte svaret ved ikke. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 20 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

157 Opfattelse af kulturen - De kulturelle tilbud gør kommunen til et levende sted med mange muligheder Opdelt på: Aldersgrupper Særligt de ældre borgere i kommunen mener, at kulturen gør Helsingør til et levende sted. Samlet set er der enighed i dette synspunkt også fra aldersgrupperne år, mens de yngre borgere under 40 år i noget mindre grad finder, at kulturen gør Helsingør levende. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 21 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

158 Opfattelse af kulturen - De kulturelle tilbud er med til at gøre mig glad for at fortælle, hvor jeg bor Opdelt på: Aldersgrupper Aldersgrupperne fra 40 år og opefter er i nogen grad enige i, at kulturen gør dem glade for at fortælle, hvor de bor. Hovedsageligt uenige i dette synspunkt er yngre under 40 år. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 22 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

159 Opfattelse af kulturen - Kommunens kulturelle tilbud er med til at forhøje min livskvalitet Opdelt på: Aldersgrupper Særligt de ældre borgere over 65 år mener, at kulturen beriger deres livskvalitet. Aldersgrupperne fra 40 år til 65 er kun i nogen grad enige i dette synspunkt. Mindre enige i dette synspunkt, på niveaet hverken-eller, er yngre under 40 år. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 23 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

160 Opfattelse af kulturen - Jeg har altid nemt ved at finde information om kulturelle tilbud Opdelt på: Aldersgrupper Borgerne på tværs af aldersgrupper er i nogen grad enige i, at de altid har nemt ved at finde information om kulturtilbud. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 24 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

161 Opfattelse af kulturen - Når jeg fortæller andre om Helsingør, nævner jeg de kulturelle tilbud som en af fordelene Opdelt på: Aldersgrupper Særligt de ældre over 65 år fortæller i nogen grad andre om de kulturelle tilbud som en af fordelene ved Helsingør. Borgere mellem 40 og 65 år, fortæller det i mindre grad med en enighed på niveauet hverkeneller, og mest uenige i dette udsagn er yngre borgere under 40 år. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 25 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

162 Grad af enighed i udsagn om kulturlivet Procentfordelingen af enighed i udsagnene de omstående sider fordelt på alder. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 26 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

163 Opfattelse af kulturlivet fordelt på alder Opfattelse af kulturen - Der er et godt udbud af kulturelle tilbud for børn under 15 år Krydset med: Aldersgrupper Opfattelse af kulturen - Der er et godt udbud af kulturelle tilbud for unge mellem 15 og 24 år Krydset med: Aldersgrupper HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 27 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

164 Opfattelse af kulturen - Der er et godt udbud af kulturelle tilbud for voksne Krydset med: Aldersgrupper Opfattelse af kulturen - Der er kulturelle tilbud, hvor jeg kan lære noget Krydset med: Aldersgrupper HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 28 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

165 Opfattelse af kulturen - De kulturelle tilbud gør kommunen til et levende sted med mange muligheder Krydset med: Aldersgrupper Opfattelse af kulturen - De kulturelle tilbud er med til at gøre mig glad for at fortælle, hvor jeg bor Krydset med: Aldersgrupper HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 29 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

166 Opfattelse af kulturen - Kommunens kulturelle tilbud er med til at forhøje min livskvalitet Krydset med: Aldersgrupper Opfattelse af kulturen - Jeg har altid nemt ved at finde information om kulturelle tilbud Krydset med: Aldersgrupper HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 30 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

167 Opfattelse af kulturen - Når jeg fortæller andre om Helsingør, nævner jeg de kulturelle tilbud som en af fordelene Krydset med: Aldersgrupper HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 31 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

168 Hvad kendetegner kulturen 5 ord der beskriver kulturen i kommunen Borgerne har kunnet afkrydse op til 5 egenskaber, de finder, kendetegner kulturudbuddet i Helsingør Kommune. Mest fremtrædende er egenskaberne Alsidigt (47 %), Historisk (46 %), Underholdende (41 %), Familievenligt (37 %) og Lærerigt (31 %). Mindst fremtrædende er egenskaberne Udfordrende (6 %), Samfundsrelevant (10 %), Moderne/Fællesskab (14 %) og Nyskabende (15 %). HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 32 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

169 5 ord der beskriver, hvad du lægger vægt på i valg af kultur Borgerne har derefter kunnet afkrydse op til 5 egenskaber, de lægger vægt på, når de vælger kulturtilbud. Mest fremtrædende er præferencerne Underholdende (52 %), Lærerigt (48 %), Historisk/Alsidigt/Hyggeligt (35-36 %) og Aktuelt (33 %). Mindst fremtrædende er præferencerne Folkeligt/Moderne (14-15 %) sammen med Fællesskab/Internationalt (17 %). HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 33 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

170 Kulturprofilen, kendetegn og præferencer Figuren viser de opfattede kendetegn og tilhørende præferencer i én grafik. Egenskaberne er sorteret fra høj til lav procentpræference. Forskellen mellem kendetegn og præferencer er vist som overskud eller underskud. Som det fremgår, udviser de to mest udbredte præferencer, Underholdende og Lærerigt, et underskud og er de emner for udvikling, som vil tiltale flest. Ligeledes efterlyst gennem det viste underskud, er kulturtilbud med egenskaberne Hyggelig og Aktuel. Omvendt er egenskaberne Alsidigt og Historisk udmærket dækket og udviser et overskud. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 34 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

171 Kulturprofilen, de største mangler Listen er sorteret i rangorden, med fra største kulturunderskud, til største kulturoverskud. Egenskaberne Udfordrende, som ønskes af 23 % men kun opleves af 6 %, samt egenskaben Lærerig, som ønskes af 48 % men kun opleves af 31 %, rummer de største udviklingsønsker. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 35 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

172 Mangler ved kulturlivet Synes du, der mangler kulturtilbud i Helsingør Kommune? Omkring 3 ud af 10 borgere i undersøgelsen tilkendegiver, at de savner noget ved kulturlivet i kommunen mens 4 ud af 10 borgere, giver udtryk for ikke at savne noget. De 145 borgere, som har udtrykt de savner noget ved kulturlivet, har kunnet uddybe deres ønsker og tanker i et åbent spørgsmål svarene kan ses bagerst i rapporten. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 36 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

173 Information om kultur Hvor finder du information om kulturelle tilbud? Hovedkilderne til information om kultur, er aviser, hvilket angives af 7 ud af 10. Omkring 4 ud af 10 angiver også kulturinstitutionernes egne hjemmesider, husstandsomdelt materiale samt venner/familie/kolleger. Googlesøgning overgår med 3 ud af 10 information på kommunens hjemmeside, hvor kun 2 ud af 10 borgere søger kulturel information. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 37 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

174 Generelt syn på kommunen Grad af enighed i, at Helsingør Kommune byder på: Procenter kommunen generelt Indeks kommunen generelt Afslutningsvist er borgerne spurgt om deres syn på kommunen, som vist ovenstående som frekvensfordeling og nedefor som indekstal. Mest enige er borgerne i, at kommunen har gode kulturelle arrangementer. Borgerne er i nogen grad enige i, at kommunen har et godt udvalg af caféer og restauranter og spænende oplevelser, samt en anelse mindre enige i, at der findes gode handelsmuligheder. Mindst enige er borgerne i, at der findes mennesker og liv på offentlige steder, her ligger holdingen kun lidt over hverken-eller. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 38 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

175 Helsingør Kommune generelt har - Godt udvalg af caféer og restauranter Opdelt på: Aldersgrupper Dette synspunkt finder størst genklang hos de ældre borgere, og mindst hos yngre. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 39 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

176 Helsingør Kommune generelt har - Gode handelsmuligheder Opdelt på: Aldersgrupper Synspunktet opnår kun en enighed en smule over hverken-eller, og borgerne er således højst i nogen grad enige. Alle aldersgrupper synes enige om et forbedringspotentiale. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 40 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

177 Helsingør Kommune generelt har - Spændende oplevelser Opdelt på: Aldersgrupper Synspunktet er borgerne over 40 år i nogen grad enige i, mens yngre borgere er mindre enige, på niveauet hverken-eller. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 41 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

178 Helsingør Kommune generelt har - Gode kulturelle arrangementer Opdelt på: Aldersgrupper Synspunktet er borgerne over 40 år hovedsageligt enige i, mens yngre borgere er mindre enige, kun lidt over niveauet hverken-eller. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 42 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

179 Helsingør Kommune generelt har - Mennesker og liv på offentlige steder Opdelt på: Aldersgrupper Borgerne er på tværs af alder mindre enige, kun lidt over niveauet hverken-eller, bortset fra ældre borgere over 65 år, som i lidt højere grad er enige, dog på et behersket niveau. HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 43 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

180 Baggrundsoplysninger Køn (spørgeskema) Alder (spørgeskema) vejet Børn i husstanden over 18 (spørgeskema) Brutto husstandsindkomst (spørgeskema) HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 44 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

181 Baggrundsoplysninger fra panel Postnummer Tilhørsforhold Bolig, ejerform HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 45 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

182 Højeste uddannelse Erhverv Hjemmeboende børn HELSINGØR KOMMUNE KULTURLIVSUNDERSØGELSE / Side 46 Promonitor Indholdet må gengives med henvisning til Promonitor

183 Bilag: 7.4. Bilag 3. Notat fra Fokusgruppeinterview 1 Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

184 Notat: Måling af kulturens effekter i Helsingør Kommune Fokusgruppeinterview med eksterne samarbejdspartnere indenfor kultur, events og turisme Onsdag den 27/ hos UiWE, København N Tilstedeværende: Christian Pagh, moderator (UiWE) Jørgen Sprogøe Petersen, Kulturchef (Helsingør Kommune) Kristoffer Bækkel Thygesen, referent (Helsingør Kommune) Deltagere: Ulrich Ammundsen, Event Director (Wonderful Copenhagen) Louise Rue Moos, Vicedirektør (Glyptoteket, tidl. Slotsforvalter på Kronborg) Rikke Frisk, Projektleder (Indgreb/KRIDT/Afsnit I) Charlotte Hansen, Senior Advisor (Øresundskomiteen) Marianne Kruckow, Chef for Folkeoplysning, Tilskud og Events (Københavns Kommune) Nana Friis Madsen, Projektleder (Projektspace/Kraftwerket) Formål: Formålet med at invitere til et fokusgruppeinterview er, at få en række personligheder fra event-, turisme- og kulturområdet i tale. Disse var samtidig udvalgt ud fra at have en relation til, eller interesse for, Helsingør Kommune i kraft af deres arbejde, for således at kunne give et kvalificeret syn udefra på Helsingørs kulturelle scene og dets potentialer. Der fremkom mange gode pointer og idéer omkring kulturlivet i Helsingør Kommune. Dette notat er et forsøg på at samle op på disse under en række overskrifter, der stod klarest frem under fokusgruppeinterviewet. Ledespørgsmål: Hvad har I lagt mærke til i forholdet til Helsingør på den kulturelle scene? Hvad er dit billede af Helsingørs kulturelle profil? Hvordan ser du at Helsingør kan udnytte sit potentiale? 1

185 Det rumler i Helsingør Satsningen omkring Kulturhavnen og Kulturværftet, er helt evident for at en kulturmæssig vækst kan tage fart. Der sendes et signal om, at Helsingør vil kulturen og fortsat vil satse på dén, og mange af de unikke events indenfor kommunen. Dette betyder igen, at arrangører kan vokse i det og tør tage nogle chancer for, at forsøge at få noget op at stå, som ikke findes så mange andre steder. Det er en modig kulturpolitik. Der er blevet sendt et klart signal ud i verden om, at det rumler i Helsingør. Kulturindsatsen bliver ikke kun indenfor kommunegrænsen, men folk udenfor kommunegrænsen bliver også gjort nysgerrige. De fysiske rammer, særligt omkredsende hele Kulturhavns-området, har undergået en stor udvikling de senere år. Dette i samspil med et større fokus på indholdssiden har skabt god grobund for at udbygge den ambitiøse strategi som kommunen har sat sig for. Kulturhavnen bruges til hverdag og til fest med mange forskellige begivenheder. Helsingør byder på en diversitet i kulturlivet kontra eksempelvis Roskilde, der rimeligt entydigt har taget musikken til sig. Der sker meget på den kulturelle scene. Der bliver lagt mærke til markante events som Click Festival, der har et internationalt udsyn og tør bevæge sig ud i uopdyrket land. Unikke og ambitiøse festivaller, hvor begivenhederne koncentreres, hvilket er en god ting således, at der ikke er 365 dage om året tætpakket med events. Words of gadeteaterfestivallen nævnes også. Knejpefestivallen ligeledes, der som mindre festival har gode muligheder for videre udvikling. Markant eventstrategi med kombination af større sport og kulturevents er lykkedes for kommunen. Hvis man skal se ud over kulturelle arrangementer er der også er sket en stor stigning i antallet af overnatninger i Helsingør og hele Nordsjælland i de sidste 10 år. Helsingør rykker og tør gå sin egen vej. Helsingør eksisterer. Der er ingen mindreværdsfølelse i Helsingør overfor København. Helsingør vil bare være Helsingør og det er godt. Fyrtårne Helsingør har nogle markante kulturelle fyrtårne som Kulturværftet, Kronborg Slot og M/S Museet for Søfart. Byen har sine trækplastre og en traditionel turisme at spille på navnlig med Kronborg som et stærkt brand internationalt. Samtidig står Kulturhavnen dog også frem med en række æstetiske innovative elementer, der også lokker nye typer turister og gæster til. Byens museer indbyder til besøgende børnefamilier, men der er dog ikke rigtig noget som på samme måde tiltrækker de unge. Men hvad med livet mellem institutionerne? Det kan hurtigt virke som enkeltstående fyrtårne, som ikke taler sammen der skal ske noget imellem dem. De skal snakke sammen. Kronborg kunne samtid godt genopfinde sig selv og formidlingsmæssigt tænkes ind i en mere moderne kontekst. M/S Museet for Søfart lokker arkitektur-turister til, men hvordan vil de holde besøgs-kadencen oppe på sigt? Man har med Kulturværftet og dettes program fået et meget bredt og varieret udbud af musik og forestillinger, der trækker som alternativ til København for borgere i Nordsjælland. 2

186 Historisk forankring og fortællinger vand og magt som tema Kronborg er et stærkt kort, men også meget bundet op på traditionel turisme. Fortællingen om Kronborg Slot skal styrkes og sættes i spil i en moderne verden. Store potentialer i HamletScenen og Shakespeare-fortællingen. Store potentialer i 2016-året med Hamlet fejringen i Helsingør Kommune en fejring der kan være med til for alvor at få Helsingør ud over rampen! Panelets deltagere ser generelt, at mange kulturtilbud er vokset ud af byens fortællinger og særlige tilhørssted og ikke blot er copy-paste af begivenheder andetsteds fra. Det er begivenheder der hører til i byen, som man ikke bare lige flytter da de er interessante i kraft af en forankring til Helsingør. Jeg kommer som person til at tænke: Hvad ved jeg om Helsingør, der ikke er historisk orienteret? Er Helsingør andet end historie? Nordkystens fortællinger. Hvis man i Helsingør Kommune for alvor formår, at få den lokale stolthed med, bliver byen endnu mere attraktiv: Byen bliver aldrig federe end de borgere, der bor der. Man bør med andre ord søge at skabe eller underbygge en lokal ejerskabsfølelse af kultursatsningen og Helsingørs historiske fortællinger. Inkubation og hvordan får man de unge med? Hvordan får man de unge med? Der er en generationskløft i kulturlivet, hvor mange aktører og brugere hiver gennemsnitsalderen op. Kommunen skal sørge for at det er let at være aktiv og levende kulturskaber og arrangør. Også for de unge. Forslag om at skabe en by for de kulturproducerende et inkubator-miljø, der kan forme nye kulturaktører i kommunen. Dette kunne eventuelt ske i forbindelse med et ungdommens kulturhus. En fødeklinik for fremtidige kulturentreprenører og arrangører. Man skal i højere grad søge at favne de unge og skabe fremtidige kulturbrugere og udførende kulturentreprenører. Forsøg med en Lad os sige JA! -politik og se hvad det kan drive det til. Det vil også sende et signal om, at der kan skabes, hvormed det også styrker det at der er nogle som folk har lyst til at samarbejde med. Man skal kunnen mærke at byen (og kommunen) gerne vil være med. Der er ikke nok kulturtilbud, der henvender sig til de unge. Kulturlivet kunne have brug for et skifte i en mere moderne og ung retning, men ikke nødvendigvis indenfor de eksisterende rammer. Dette kunne hænge sammen med at skabe et inkubator-sted eller projektværksted, et sted, som også er attraktivt for de professionelle kulturudøvere, der kan fungere som mentorer. Man bør generelt gøre det nemt at skabe kultur. Kulturel diversitet vs. Kulturel fokus Fokusgruppens deltagere var ikke enige om, hvorvidt Helsingør Kommune burde satse på et bredt udbud af kulturelle aktiviteter, eller om kulturindsatsen snarere skulle skæres ind til benet og fokuseres endnu mere: Man bør tænke mere målretning i kulturudbuddet. Kultur til hvem? Borgere eller turister? Det er to forskellige målgrupper som ikke nødvendigvis vil have det samme. Hvordan skabes en målretning til de enkelte målgrupper? 3

187 Helsingør har en diversitet i kulturudbuddet, der også kommer ud til nærområderne. Kulturen kommer ud til borgerne og er ikke stationær og isoleret til få kulturinstitutioner. Dette faktum mente dele af fokusgruppens deltagere var en god ting. Andre mente at man i højere grad skulle skabe en samlet profil med en kulturel fokusering og skære ind til benet i en større helhedstænkning. At man burde fokusere energien og fokusere skarpere, da de så at Helsingør ikke kan alt det man gerne vil. Udfordringer Kan bykernen andet end at byde på et provinsstrøg?. Kommer gæster til institutionerne ved Kulturhavnen nok ind til byen? Hvad er det, der skal invitere folk ind i byen? Det fremstår ikke klart nok og det er for nemt, at komme rundt om bykernen. Helsingør har førertrøjen og rykker som ingen andre kommuner på kulturområdet, men har Helsingør musklerne til at løfte opgaven? Byen er i virkeligheden for lille og man bør måske derfor tænke i samarbejder med andre kulturinstitutioner. Der er ikke nok information og overskuelig kommunikation om, hvad der sker i kommunen. Der mangler et større overblik over begivenheder en slags AOK i en Helsingør-version. Kulturen er for meget kommunalt drevet. Bliver kulturen for styret? Kulturen stikker muligvis i for mange retninger. Man bør overveje at finde en niche a la Cold Hawaii i Klitmøller og animation med The Animation Workshop-uddannelsen i Viborg. Noget byens borgere kan identificere sig med, være stolte af og som potentielle besøgende kan forbinde byen med. Hvis man kan skabe mere midlertidighed i byen og i kulturudbuddet bliver byen mere interessant. Man er hurtig færdig med Kulturhavnen og byens fyrtårne derfor må man skabe andre grunde til at folk skal genbesøge byen. Hvorfor skal man komme tilbage?: fordi der altid er en ny og spændene aktivitet, foruden de store trækplastre. Potentialer Gode ingredienser, men helhedsoplevelsen skal sættes bedre i scene. Der skal skabes større sammenhæng i Kulturhavnen tænk strategi og kommunikation mere sammen. Der skal ske noget mellem institutionerne særligt på Kulturhavnen. Det gamle værftsområde og hallerne indbyder til mangeartede begivenheder. Man kunne have en pop-up restaurant i sommersæsonen på Kulturhavnen. Der burde i forvejen være gode potentialer i, at skabe en gode restaurantoplevelse i byen, da denne ofte bliver påpeget som en mangelvare i udbuddet. Ikke særlig meget samarbejde over sundet med Helsingborg. H-H-samarbejdet kunne med fordel udnyttes bedre der må være store potentialer heri. I turismemæssig sammenhæng kunne det være et større fokus på nærheden til et andet land; én destination, to lande. Dermed kan man profitere på synergien i en samlet øresundsregion. Sverige er et trumfkort, der skal spilles korrekt. Man kunne lave en Grænseløse Dage med en kultur-overbygning. 4

188 Få folk til at tænke ud over Helsingør og få Hornbæk med, Hornbæk er et stærkt brand. Helsingør har svært ved at stå alene og i international turismesammenhæng er byen for lille og bør i stedet indarbejdes som et sub-brand til København som del af Greater Copenhagen. Click Festivallen har stort potentiale og er en modig satsning, men vil sikkert tage et par år om at udfolde sig helt. Større samarbejde med det lokale erhvervsliv. Konklusioner/opsummerende: Opsummerende kan det konkluderes, at der samler sig en række overskrifter for Helsingørs kulturindsats og kommunens potentialer, om end deltagerne i fokusgruppen ikke var entydigt enige. Historien er i centrum. Helsingør har events, der kredser om historien, men er det, dét man vil i kommunen? Find en klar overodnet satsning, der kan skabe sin egen niche. Kan bykernen andet end at byde på et provinsstrøg? Der er generelt en stor orientering mod Kulturhavnen, når man ser på Helsingør udefra og ind. Mange besøgende bruger byen fra stationen og langs vandet ned til Kulturhavns-området hvordan får man disse (og kulturen) ind til den gamle bykerne? Generelt byder Helsingør på en række store events og betydende kulturinstitutioner, men man skal søge at sikre at effekten også drypper ned til det øvrige kulturliv i Helsingør. For at løfte de ambitiøse planer bør man, endnu mere end tidligere, tænke i samarbejder med andre kulturinstitutioner også udenfor kommunen. Hvis man kan få de kulturelle fyrtårne i kommunen til at spille sammen kan der skabes en større synergi ved at løfte i flok og derved have større muskler til at opnå målsætningerne. Hvis man forstsat viser at der satses stort på kulturen vil Helsingør i stigende grad ligeledes blive interessant for eksterne partnere. Arbejd videre med et tættere H-H samarbejde. Få det lokale erhvervsliv til at blive aktive medspillere i kultursatsningen. Sæt nye målsætninger. Men man må også stoppe op og sige Hvornår er vi en succes?. 5

189 Bilag: 7.5. Bilag 4: Fokusgruppeinterview 2 - lokalt erhvervsliv Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

190 Notat: Måling af kulturens effekter i Helsingør Kommune Fokusgruppeinterview med Helsingør Kommunes erhvervsliv Onsdag den 3/ på Skibsklarergården, Helsingør Tilstedeværende: Jesper Munch Nielsen, moderator (Politisk Redaktør, Helsingør Dagblad) Jørgen Sprogøe Petersen, Kulturchef (Helsingør Kommune) Eva Hjelms, Kulturkoordinator (Helsingør Kommune) Kristoffer Bækkel Thygesen, referent (Helsingør Kommune) Deltagere: Claus Ljungdahl, Varehuschef for Kvickly Prøvestenen Kim Backe, Backe Vin, Medlem af Cityforeningen Tino Jønsson, Netværksleder i Vi Samler Helsingør Mikkel Søby, Formand for Udvikling Nord, Home Erhverv Kirsten Toxværd, Formand for Detailhandelsforeningen Annette Sørensen, Direktør for VisitNordsjælland Formål: Formålet med at invitere til fokusgruppeinterview var, at høre repræsentanter fra det lokale erhvervsliv om deres holdning og meninger til Helsingør Kommunes kulturindsats og dets potentialer. Herunder også hvordan kultur og erhverv kunne arbejde bedre sammen. 1

191 Ledespørgsmål/interviewguide: 1. I forhold til den målsætning kommunen har om at kulturen skal være et af de bærende elementer i kommunens udvikling, hvordan synes I så det går for kulturen? 2. Hvilken betydning har kultursatsningen for kommunens brand/image? 3. Føler I at kultursatsningen i Helsingør betyder noget for erhvervslivet bredt forstået og konkret for jeres branche? 4. Er det interessant for en virksomhed at ligge i en kommune med et driftigt kulturliv? 5. Har I konkrete erfaringer med at samarbejde med kulturlivet hvad fungerede godt, hvad fungerede mindre godt. 6. Udover sponsorater, hvilke typer samarbejde kunne der ellers være mellem kulturlivet og erhvervslivet? 7. Hvilke potentialer ser I i at samarbejde i forhold til kulturaktiviteter/events. 8. Er der særlige typer af kulturelle begivenheder, der er relevante for erhvervslivet? 9. Hvis jeres virksommed skulle have mere gavn af kulturlivet i Helsingør, hvad skulle så være kendetegnende ved kulturlivet om 5 år? 10. Er der noget kulturlivet kunne blive bedre til i forhold til samarbejdet med erhvervslivet og vice versa? 11. Har I kommentarer/forslag i øvrigt Fokusgruppemedlemmerne sagde: 2

192 Fra provinsby til Helsingør nævnes oftere og er kommet ind på nethinden rundt omkring. Vi skal vedblive at tale den gode (nye) historie. Der sker mange større spændene ting i byen, hvor mange mennesker deltager; Gran Fondo, Click Festival, Ironman. Der er et helt sindssygt aktivitetsniveau i Helsingør!. Helsingør hæver sig op over andre provinsbyer på samme niveau. Helsingør tør og Helsingør søger at matche København på en charmerende måde. Svenskerne kommer også til kulturelle arrangementer og events, men det er særligt M/S Museet for Søfart, (Ølløbet) og Kronborg Slot, der trækker dem til byen. Vi hører positive tilkendegivelser fra folk i mod København, som kommer hertil. Helsingør formår ikke på samme måde at trække folk fra retningen Hillerød og Gilleleje. Store virksomheder begynder, at søge mod Helsingør de tror alligel, at Helsingør er København (forestillingen om Greater Copenhagen ). Kulturen er i Helsingør bygninger og historie, men også i høj grad identitet. Kulturen og satsningen på den er bygget op over mange år og væltes derfor ikke bare lige igen. Mål og retning Meget kultur i Helsingør er spontan-kultur. Der mangler en synlig strategi. Vi har haft kulturpolitikken i høring, men vi mangler at se en reel strategi og handlingsplan. Én stor begivenhed som årligt fokus, hvor man skaber et 3 ugers trækplaster og får folk til at sige vi skal altid til Helsingør i uge 32. Blot lade Hamlet 2016-fejringen være starten. Større fokus på markedsføring af kulturen og mere synlighed. Målgruppeorienteret markedsføring. Kulturen er pengene værd Da deltagerne bliver spurgt om, hvorvidt kultursatsningen i Helsingør Kommune er pengene værd, var svaret entydigt ja. Uden tøven. Hillerød Kommune er misundelige. Pengene sættes indirekte i erhverv ved at investere i kulturen.. Kulturen er med til at skabe et bedre omdømme, der resulterer i flere erhverv i kommunen og dermed flere tilflyttere. Kultur skaber liv og omsætning. Kultursatsningen må meget gerne 3 eller 4-dobles, da den skaber mere omsætning både for detailhandel og antallet af overnatninger i kommunen. Så generelt set er kulturen godt for erhvervslivet. 3

193 Deltagerne ved fokusgruppeinterviewet mener, at kulturen i høj grad skal være lokomotivet, der trækker de andre områder med. Indenfor de sidste 5-6 år er vi begyndt at blive bevidste om, hvor vigtigt det er for kommunen. I forholdet til andre kommuner af samme størrelse som Helsingørs er det et unikt kultur-niveau. Både i forholdet til ferie- og mødeturisme er det en stor gevinst, at man i Helsingør kan tilbyde mange gode kulturtilbud. Samarbejde! Erhverv og kultur i tættere samarbejde Kulturen arbejder ofte meget alene. Der var stor opbakning til at indgå et tættere samarbejde mellem erhverv og kulturinstitutioner. En bedre organisering vil betyde et større udbytte og ensretning så mange interesser ikke stikke i alle retninger. Kulturen skal invitere ind eller invitere sig ind hos erhvervslivet. Kulturen må gerne opsøge erhvervslivet endnu mere. Kulturen skaber oplevelserne, detailhandlen skaber dem ikke rigtigt, men kan støtte op. Erhvervslivet kunne blive bedre til at bruge kulturen. Eksempelvis til personale arrangementer, invitere forretningsforbindelser, eller som medarbejdergode med årskort eller fribilletter til koncerter på Kulturværftet. Udfordringer Kulturens store udfordring er kulturen selv. Der er mange interessenter og institutionerne taler ikke sammen. Mere information om, hvad der sker, mere synlighed. Det er svært at skabe sig et overblik. Den gammeldags flyer om begivenheder, der ligger ved kassen i detailhandelen virker ikke. Folk finder information digitalt i stedet og Helsingør mangler en god central hjemmeside til dette. Hvordan gør man kulturudbuddet mere synligt? Kunne man tænke i intelligente skærme, der viser arrangement-kalenderen de hvor folk kommer? Det ville være godt med en tydelig markedsføringsstrategi og måske en nicheorientering, hvor man rammer målgruppen bedre. Det kunne være en idé, at forsøge at få kulturarrangement-programmet på skærme ved Kongevejen og på uddannelsesinstitutionerne. Samtidig kunne det være positivt, hvis man kunne få de lokale til at være med til at tale om begivenhederne og sprede budskabet. 4

194 Generelt ser deltagerne gerne, at man forsøger at få flere uddannelsesinstitutioner til kommunen. Det kan være med til at fastholde dem i byen. Samtidig skal man også søge at ramme dem i højere grad som målgruppe i kulturtilbuddene, hvor der mangler noget mere for de unge. Hvad med perioden januar, februar og marts? Der sker ikke meget i disse måneder. Kunne man sprede aktiviteterne mere ud over hele året? Man skal få de lokale borgere til i højere grad at støtte den lokale kultur. Det kan være man skal stille sig det spørgsmål; hvordan bliver vi som kulturinstitution bedre i stedet for altid større?. Det hænger sammen med at, hvis budgettet til kulturområdet ikke øges, så må man tænke i hvordan ressourcerne kan udnyttes bedre. Altså mere kultur for de samme penge. Potentialer Der må kunne opnås en god synergieffekt i et tættere samarbejde med erhvervslivet i kommunen. Samtidig er mange aktører under konstant tidspres, så det kan være svært at afse tid i kalenderen til et tættere samarbejde. At der er én kontaktperson/tovholder/projektkoordinator på tværs af alle kulturinstitutioner, interessenter og samarbejdspartnere til at koordinere en bedre indsats, ville hjælpe meget. Det vil med andre ord være et stort potentiale og en god effekt i, at der var én person som man skulle gå til og som havde overblikket og kunne koordinere PR og en eventuel indsats på tværs af alle tænkelige aktører. One-Stop Kulturservice. Dermed undgår man at skulle sendes rundt i systemet og løbe ind i døde ender. Man kunne også tænke i at mødes på tværs af erhverv og kultur til en temadag om, hvordan man kan gøre det bedre, arbejde tættere sammen og udnytte potentialerne. Men det skal gå begge veje, så både kulturen, borgere og erhverv. Kulturen skal i højere grad komme til bestyrelsesmøder i de andre bestyrelser i kommunen. Der er mange virksomhedsledere, der bor i kommunen, men som ikke nødvendigvis har deres virksomhed i Helsingør. Man bør tænke mere i, hvordan vi favner dem bedst og skaber nye relationer og samarbejder til fælles gavn. Det er dog ofte de store og internationale begivenheder, der er interessante for dem. De traditionelle sponsorater fungerer ikke længere, det der batter er et tættere samarbejde. Det kunne være fint, at skabe oplevelser begge veje rundt. Få gang i mere oplevelsesøkonomi. Hvis man kan tænke de kulturelle aktiviteter ind i nye rammer, hvor der eksempelvis åbnes op for en fast lørdags-aktivitet i en større detailhandelskæde, så møder kulturen borgerene der hvor de er. Og det åbner samtidig op for at detailhandlen får en helt ny og mere direkte værdi ud af kulturen og kunne blive mere villige til at give sponsorater igen den anden vej. 5

195 Satsningen på Hornbæk i uge 31 har et stort potentiale, hvor også Ilse Jacobsen kan spille med som en vigtig ambassadør, der senest har lavet en satsning på markedsføring i Norge gennem blandt andet et samarbejde med VisitNordsjælland. Man kunne skabe en pakkering af begivenheder, men ikke blot for turisterne, men også borgere og andre gæster, der kan få mulighed for at tilrette lægge sin egen dagspakke/program og få eksempelvis 10 % på overnatningen eller indkøb i Helsingør City. Vi skal alle sammen løfte Helsingør og vise at Helsingør er en rigtig by og ikke kun Kronborg Slot og Kulturhavnen. Samtidig kan man gøre meget ved indtrykket ved at arbejde med værtsskab. Helsingør skal manifestere sig som Hamlets by ud i alle led. Det er et stort potentiale, der kan foldes helt ud og gå hånd i hånd med en Shakespeareåret i Kunst i byrummet er en gave gerne mere af det. Det skaber liv og fortæller en historie. Kulturelite og arrangementer skaber også bredde og effekter drypper nedad i systemet. Konklusioner/opsummerende: Der var et klart ønske om bedre overblik og tilgang til information vedrørende hvad der sker og hvornår i Helsingør Kommune. Der er ikke i dag et overbliv over alle (kulturelle) aktiviteter og events. Erhvervslivet ser gerne at man formår at stable den store internationale begivenhed på benene i byen. Eksempelvis en koncert. Der skal kunne kapitaliseres på det. Der er brug for en direkte samarbejdspartner, der har kontakterne og kan tænke kreativt. En sparringspartner for kulturen og en som kan koordinere et større samarbejde på tværs af mange aktører. Stor opbakning for at arrangere en dag med et temamøde med en professionel ordstyrer, hvor alle parter er repræsenteret med det formål at skabe et større samarbejde på tværs af aktører indenfor kultursatsningen og større events i Helsingør. 6

196 Kultursatsningen er pengene værd og skaber en meromsætning for detailhandel og en stigning i antallet af overnatninger. Så generelt set er kulturen god for erhvervslivet i Helsingør Kommune. Der savnes en større grad af mål og retning for kultursatsningen. Ser frem til kulturpolitisk handlingsplan. 7

197 Bilag: 8.1. Arkiv og udstilling.doc Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

198 Den oprindelige bevilling fra Kulturforvaltningen blev givet for at sikre at Hammermøllens museum og arkiv. På daværende tidspunkt var der en delvis lønnet medarbejder på arkivet, som fratrådte i Efterfølgende bevilgede kulturudvalget, at pengene kunne anvendes til lønudgifter for assistance til at vedligeholde Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske forenings mange bygninger. Da det har ligget foreningen stærkt på sinde at videreudvikle formidlingen af Hammermøllen, Kronborg Geværfabrik og den senere industrielle periode, har vi løbende udviklet værktøjer og hjælpemidler til dette formål. Et af de vigtigste hjælpemidler er den fysiske tilstedeværelse af Hammermøllen, med den rekonstruerede smedje og mange fine bøsseløb, der er bearbejdet i forskellig grad. Noget tilsvarende gælder for Proberhuset, hvor proberbænken kan fremvises med fastspændte bøsseløb parat til probering. Endelig er vor bymodel og vort vandkraftmuseum også med til at levendegøre Hellebæks fortid. Vi gennemfører et antal omvisninger i disse bygninger i løbet af året, og foreningen tjener ved dette ca kr. Den faste udstilling i vort museum indeholder musketter og rifler fremstillet på Kronborg Geværfabrik, samt det værktøj probermesteren anvendte for at sikre, at de proberede bøsser levede op til de mål, der gjaldt for hærens skydevåben. Derudover har vi løbende skiftende udstillinger, der er med til at formidle områdets kulturhistorie. Desuden viser vi andre udstillinger med relation til området, eks.vis har vi haft en retrospektiv udstilling med Leif Ryding, der boede og arbejdede i Hellebæk og en udstilling om skolerne i Hellebæk i forb m 200 året for folkeskolen. Vi har opgivet at tage entre for besøg på museet. Arkivet er bemandet med 5 frivillige, der gør et meget stort stykke arbejde med registrering, arkivering og anden bistand til mange, der søger oplysninger om lokalområdet og lokalområdets slægter. Da det er af væsentlig betydning, at disse frivillige har så godt udstyr som muligt, sker der en løbende fornyelse af redskaber og rum. Penge til de ovenfor nævnte formål finder vi 1. I det kommunale tilskud, hvor vi anvender ca kr om året til indkøb af forplejning til arkivmedarbejderne, indkøb af papir og andre kontorartikler, samt indkøb af udstyr. Derudover anvender vi omkring kr til varme, vand og el i arkiv, udstilling og de offentlige toiletter, der er knyttet til Hammermøllen. Disse penge modtager vi i tilskud fra Helsingør kommunes museer. De resterende driftsudgifter (ca kr) betales af cafeforpagteren og vor vicevært. 2. Større investeringer på museet og arkivet søger vi fondsmidler til. Senest har vi ansøgt Fonden til støtte for området Ålsgårde-Hellebæks egnshistorie om midler til digitalisering af vore meget skrøbelige kassette- og spolebånd. 3. Vi har haft en kunstfond, som har været anvendt til indkøb af relevant kunst fra de forskellige auktionshuse. Fonden stammede fra nogle sangstævner afholdt for ca. 5 år siden, men er nu tom. Relevant kunst hjemkøbes fortsat, og vi finder midler i foreningens drift eller søger finansiering hos Hammermøllens Venner. 4. fondsmidler har været den vigtigste kilde til finansiering af store arbejder, eks.vis renovering af møllehjul, hvor vi opnåede assistance hos en række små og store fonde til gennemførelse af arbejdet. 5. Vi modtog også fondsstøtte til finansiering af udarbejdelse af pjecen om natur- og kulturstien fra Flynderupgård til Hammermøllen. Pjecen blev udarbejdet i et samarbejde mellem mange forskellige kulturaktører, herunder Helsingør kommunes museer, men midlerne blev skaffet af Egnshistorisk forening gennem fondsansøgninger.

199 6. Vi har også modtaget fondsstøtte til vor vandresti langs Hellebækken, Vandkraftens udnyttelse. Der er opstillet 7 store tavler, og vi modtog fondsstøtte til denne opstilling. 7. Endelig har vi modtaget fondsstøtte til formidling af Hammermølleskoven gennem en pjece, der beskriver såvel naturen som kulturen i skoven. De mest påtrængende opgaver for formidling af egnshistorien, herunder arkiv og udstilling, udover digitalisering af vore lydbånd, er følgende: Udarbejdelse af plan for natur- og kulturrenovering af Hellebæk Udarbejdelse af bevarende lokalplan for Hellebæk Renovering af bymodellen, Hellebæk 1823 Disse opgaver søger vi fondsmidler til. Derudover intensiverer vi foredragsvirksomhed og omvisninger, ligesom vi har inviteret skolerne til et nærmere samarbejde omkring Hammermøllen. Disse tiltag kræver imidlertid en del tid, og må aktiveres efterhånden som tiden bliver tilgængelig. Men de vil være med til at øge foreningens indtjeningspotentiale.

200 Bilag: 8.2. Årsrapport 2014.pdf Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212 Bilag: 9.1. Words projektsbeskrivelse ansøgning 2016.pdf Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

213 International fortællefestival festival i Helsingør WORDS er en international og anerkendt festival for fortælling, som nu er under planlægning af sit fjerde år og samtidig går ind i en stor transformation med nye lokationer, nye koncepter og masser af nye udfordringer men fortsat med internationalt fokus og med store lokale samarbejdsplatforme, som er stærkere end nogensinde før. Ambitionen er vokset, og vi tror på at vi i de kommende år kan udvikle festivalen til at blive en begivenhed, der trækker publikum til byen fra regionen. Derfor søger vi Helsingør Kommune om kr. til udvikling og forløsning af festivalen i henhold til vedlagte budget. Festivalen WORDS er født på Kronborg Slot i 2013, hvor den blev afholdt tre år i træk. Det har været lærerige år, en stor kunstnerisk succes og år som har givet festivalen værdifuld viden og aldeles positiv feedback. Dermed er vi også blevet optaget i FEST Federation of European Storytellers. Men til den nye festival d juni 2016 flytter vi ud af samarbejdet på slottet og ned i Helsingør by. Det gør vi ud fra en ambition om at vokse, om at tænke festivalens dynamik om og styrke det voksende samarbejde med kommunen og byens øvrige kulturinstitutioner, virksomheder og foreninger og for at underbygge muligheden for at række ud til et publikum fra et større opland. En fejring af Shakespeare-året 2016 er 400-året for Shakespeares død og 200 året for den første Hamlet-opførelse på Kronborg Slot, og det kommer festivalen også til at reflektere i den danske by med den store Hamlet-forbindelse. Det vil være at se både i det internationale og det danske program. Vi har inviteret (og arbejder på at bekræfte) toppen af det UKbaserede fortællemiljø, som samtidig er nogle af de internationalt mest anerkendte inden for området. Det drejer sig om Debs Newbold, der skaber anerkendte Shakespeare fortælleteaterforestillinger på The Globe i London, Peter Chand, der er indisk-engelsk performer og leder af fortællefestivalen FATE festival at the edge i Birmingham og Niall de Burca, den irske fortæller, der konstant rejser verden rundt med sine fænomenale optrædener. Hvis disse tre ikke alle skulle lykkes, har vi også kig på Clare Murphy, en dygtig irsk fortæller med mange store teatersamarbejder bag sig, og Daniel Morden, en walisisk fortæller med en markant stemme og vinder af flere internationale priser. Disse anerkendte internationale fortællere kommer både med deres eget materiale, men skal også være med til at bringe den britiske fortælleteatertradition, som på mange måder er i familie med det Shakespeareske, med til festivalen i Helsingør og kommer med fortolkninger af historier fra og omkring Shakespeares univers. Der vil også være flere danske fortællere, der dykker ned i Shakespearematerialet et enkelt eksempel er festivalens formand og modtager af Helsingørs Kulturpris, André Andersen, der arbejder på sin egen soloversion af Hamlet. For både børn og voksne WORDS 2016 bliver en festival for både voksne og børn. Vi har på tidligere festivaler eksperimenteret med forskellige måder at mikse et program for både voksne og børn og med skiftende succes. På sidste års festival havde vi en dedikeret familiescene, og her oplevede vi en større succes og bedre feedback med børneprogrammet og dette vil vi vedholde og udbygge. Når vi flytter festivalen til Helsingørs midtby placerer vi familiescenen på Toldkammeret, hvor Helsingør samtidig koncentrerer en stor del af sin børnekultur for tiden hvilket både giver scenen optimale muligheder for succes, samtidig med at vi underbygger den lokale strategi med børnekulturen. Vi vil desuden kaste os ind i samarbejdet omkring Kulturjagten, som lægger sig op ad festivalen og også her henvende os til børn og familier, ligesom vi om muligt meget gerne fortsætter vores outreach besøg. Resten af programmet på WORDS er primært voksenhenvendt. 1

214 Større tilgængelighed og åben by Når festivalen flytter fra Kronborg og ned i byen skaber det mulighed for at komme endnu tættere på publikum, og festivalen skal i højere grad fungere på fringe -vilkår, hvor vi indtager kældre, restauranter, byens kirker og byrådssal m.v. Vi vil gerne være langt mere synlige og nemme at finde. Tilgængelighed for publikum er et kæmpe tema. Vi vil arbejde for at skabe en succesfuld ny version af festivalen, hvor vi i 2016 virkelig finder formen for en festival i centrum af Helsingør by og en festival, som man lægger mærke til og som trækker et publikum til byen fra den omliggende region. Det er en form, som vi i fremtidige år vil bygge videre på med henblik på vækst og udvikling af festivalen og i et ønske om at skabe en virkelig bæredygtig festival, som med et rimeligt støtteniveau kan fortsætte i mange år endnu og give mere tilbage til byen i form af aktivitet, opmærksomhed og besøg. Synlighed Nøglen til den bæredygtighed kræver især arbejde på to væsentlige parametre: Synlighed og samarbejder. Synlighed er et spørgsmål om presse, markedsføring og stærk lokal og regional netværksbaseret faktor, hvor vi er noget, man taler om og anbefaler. Dette er et løbende arbejde, hvor der ikke er nogle nemme løsninger men udelukkende hårdt og vedholdende arbejde. Lokalt i byen oplever vi, at vi nu efter flere år på Kronborg begynder at være noget, som byens borgere godt kender også hjulpet godt på vej af formanden André Andersen store løbende lokale arbejde. Et konkret synlighedstiltag er de månedlige WORDS-aftener, som vi har afholdt nu fire gange i samarbejde med Toldkammeret, og som vi fortsætter med i fremtiden. Disse har været rigtig godt besøgt og giver mulighed for at opbygge og udvikle et publikum mellem festivalerne. Samtidig vil vi i 2016 foretage nogle investeringer i store ordentlige bannere, flag, vægbannere mv, som lokalt i byen skaber en stor synlighed i dagene op til og under festivalen, og som gør det nemmere at finde festivalen på dens forskellige lokationer. Disse investeringer vil kunne anvendes i flere år. Årets store udfordring bliver at få et regionalt gennembrud. Vi vil gerne gøre 2016 til året, hvor vi for alvor oplever at hente et publikum til udefra, særligt fra den øvrige region uden for selve København. Vi har endnu ikke den fulde løsning på dette, men vi sætter økonomi og menneskeressourcer af til opgaven. En god mulighed er at finde alle regionalt lokale eventkalendere og blive repræsenteret, samt muligheden for at lave events i det regionale opland for at gøre opmærksom på WORDS, fx med outreach besøg med fortællinger på biblioteker mv. i nabokommunerne. Samarbejdet med Toldkammeret, biblioteket, kommunen, Helsingør Teater m.fl. giver også synlighed i husstandsopdelte materialer, som vi ikke har været med i før. Nyt tidspunkt Af hensyn til synligheden har vi også valgt at flytte tidspunktet for festivalen. Vi har hidtil ligget i pinsen og har dermed ligget på samme tid som Jazzfestivalen. Vi forventer nu, at vi fremover lægger festivalen i anden weekend af juni, hvor muligheden for at have vejret med os dels er større, og hvor der ikke umiddelbart er andre kultursatsninger i byen. Målet er at være dén begivenhed, der tales om på dette tidspunkt. Samarbejder Samarbejder er en anden virkelig væsentlig faktor, som især skal gøre bæredygtigheden af festivalen endnu bedre. Vi er lykkelige for den måde, kommunen har omfavnet festivalen på med stor interesse, økonomisk støtte og konkret anderkendelse fx i form af kulturprisen til formand og fortæller André Andersen. Det har gjort beslutningen om at flytte festivalen ned i byen nemmere. På festivalen i 2015 etablerede vi et samarbejde med Helsingør Teater, som vi var glade for og ønsker at udbygge. Samarbejdet handlede især om at løfte billetsalgsopgaven fælles og betød, at Helsingør Teaters ekspertise og salgskanaler kom os til gode, ligesom samarbejdet gjorde det muligt at tiltrække nogle statslige midler til festivalen i form af billetstøtte. I forhold til festivalen i 2016 har vi endvidere etableret samarbejde med Toldkammeret omkring afvikling af forestillinger, familieprogram og køkkenfaciliteter og med Karmelitterklostret, Sct. Mariæ Kirke, Biblioteket Kulturværftet og Helsingør Museerne. Disse steder bliver centrale områder for festivalen i Disse samarbejder skal være med til at løfte fælles mål, og gøre synligheden endnu større, når vi bliver set i disse institutioners formidling og kataloger. Økonomisk underbygger det bæredygtigheden for festivalen, når samarbejder nedbringer huslejer, markedsføring mv. 2

215 Billetsalg og vækstudvikling over de næste tre år. Vi budgetterer med et større billetsalg i 2016 end tidligere år. Det er en konsekvens af satsningen på synligheden og en omtænkning af festivalens billetsystem. Vi ønsker at bruge en stor del af vores energi på at gøre festivalen mere bæredygtig og dermed tjene en større andel af vores eget budget hjem. I 2016 er en billet fortsat relativt billig. Vil man ind til ét af festivalens omkring 60 shows, vil en billet koste 70 kr. Samtidig kan man købe et klippekort til 5 shows for 200 kr. Vi har lagt billetsalgsbudgettet ud fra en stadig realistisk forventning om at sælge lidt under 2000 billetter i en kombination af klippekort og enkeltbilletter og forventer, når vi regner vores forskellige events sammen både med og uden salg at have et publikum i et antal over de I disse beregninger er vi stadig relativt konservative. Festivalen kan tage imod langt flere, og kan også ved et tidligt billetsalg udvides. Her har vi dog en forventning om en fortsat voksende festival hen over de tre kommende år, hvor vi år for år får mulighed for at udvide både festivalens størrelse og publikumsantal. En satsning som imidlertid også kræver investeringer. Det bliver en ny udfordring at afvikle en festival på forskellige lokationer rundt omkring i byen. Det vil formodentlig gøre festivalen mere synlig og nemmere at opdage for byens borgere og de besøgende fra regionen. Omvendt er et samlet slot logistisk set lidt nemmere at indtage og helt konkret noget mindre at hjælpe et publikum rundt på. Der er mange logistiske og kommunikative udfordringer, hvilket også giver økonomiske udfordringer til bannere, flag og anden investering i synlighed og visse udgifter til lokaler, servicepersonale og andet. Der er visse dele af vores budget, som bliver mere belastet i denne version af festivalen. Ikke mindst er en øget synlighed en vigtig investering i festivalens fremtid. Her håber vi, Helsingør Kommune vil støtte festivalens udvikling. Kort om foreningen bag WORDS Bag festivalen står foreningen WORDS en Helsingør-baseret forening, som har den lokale og lokalkendte fortæller André Andersen som formand. Herudover består bestyrelsen af den professionelle fortæller Kasper Sørensen og af kulturadministrator og festivalens bogholder Andreas Matjulski Boeskov. Når en fortællefestival har været afholdt tre gange, åbner det visse muligheder op internationalt, og det betyder, at WORDS i år blev optaget i FEST Federation of European Storytellers - den internationale forening for fortællefestivaler og -organisationer i Europa. 3

216 Bilag: 9.2. WORDS budget 2016.pdf Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

217 WORDS // ARBEJDSBUDGET Side 1 af 2 Budget ex moms FORVENTEDE INDTÆGTER Helsingør Kommune Tilskud Helsingør Kommune, Børn og unge First Words / Kulturjagten, refusionsforestillinger Fonde og sponsorater Statens Kunstfond Egenfinansiering Publikumshjælpere, værter (in kind) Helsingør Teaterforening Samarbejde om statslig billetstøtte Øvrige billetindtægter Vedr. billetsalg, se ansøgning Samlede indtægter UDGIFTER Ansatte Kunstnerisk leder Projektleder Produktionskontor Afviklingsansvar Frivilligkoordinator Administrator Teknik I ALT Spillesteder Toldkammer, inkl. servicemedarbejder Klosteret inkl. servicemedarbejder Rådhus inkl servicemedarbejder Øvrige spillesteder I ALT Festivalværter Publikumshjælpere, værter mv. 20 personer Danske fortællere Honorar på WORDS fortællere Honorar Kulturjagtsamarbejde Danske fortællere i alt Udenlandske fortællere Fortæller 1 3 fortællere Fortæller Fortæller Transport Fortællere I ALT Indkvartering Words, fortæller og frivillige Hotel + hytter I ALT

218 Markedsføring / salg 2016-investering i synlighed Flag, gadebannere, vægbanner, mv Regional markedsføring Plakat - program - postkort ADDSHELLS - busstanderreklamer Annoncering / Anden / Facebook Grafik / Grafiker Tryk af billetter Hjemmeside Bannere / Plakatophæng Helsingør I ALT Forplejning Fortællere + festivalværter, teknikere I ALT Festival plads Oprydning / rengøring Armbånd / klistermærke Etablering af scenefasciliteter I ALT Teknik Leje lys- og lydudstyr I ALT Åbning Administrative udgifter Personale t-shirts mv Kontorhold, kopi m.v. 500 Forsikring Lagerleje I ALT Transport Uforudsete udgifter SAMLEDE UDGIFTER BALANCE 0

219 Bilag: Hornbæk Turistforening budget 2016 Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

220 Hornbæk Turistforening Hornbæk Turistforening Tilskud Udbetalt Budget Kendte arrangementer Gadeteater 5.025, ,00 Jul Hornbæk 5.000, ,00 Strandlegeplads 2.500, ,00 Kunst på molen 2.000, ,00 Store badedag 1.300, ,00 Kronborgstafetten 999,00 0,00 Uge , ,00 Polo 142, ,00 Kulturnat 1.500, ,00 Video S-tog , ,00 El infostander Brochurer , ,00 Norskestenen ,00 Ikke kendte 6.000, , ,00

221 Bilag: Fordeling af tilskud - samarbejdsaftale Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

222

223 Bilag: Hornbæk Turistforening foreløbigt regnskab 2015 Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

224

225 Bilag: Tilskudsoversigt KTU december 2015 Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

226 Kultur- og Turismeudvalgets tilskudspulje 2015: Budget Heraf budget Heraf budget Bemærkninger om tilskuddet: Tilskud KIB/lbo Bevilget Under- I alt fordelt fordelt Relation til vision, basisstrategi, "2016" Til KTU December 2015 den: skudsg. "2015" begiven- øvr. Og fokusområde, begivenhed BUDGET: KTU/ ADM / tilskud heder faste tilsk. Ajourført den Budget: Athelas, restbudget Overført fra evt. mindreforbrug Forventet PL og momsref (budgetbesparelse kr. på hele totalrammen "Fælles kult. Opgaver") Jfr. Økonomiudv til pulje for "Større Events" BY Til rådighed i puljen I alt : Tilbagevendende faste tilskud: Hammermøllens Teatergruppe KTU tilskud Hammermøllens Teatergruppe spil 2015 KTU underskudsg Kulturnatten KTU tilskud Hornbæk Jazzklub KTU tilskud Musikhuset Elværket KTU tilskud Samarbejdsudv. For de 4 amatørorkestre KTU tilskud Espergærde Musikforening KTU tilskud Helsingør Ungdomsskole KTU tilskud Helsingør Håndværkerforening 5 x kr. KTU tilskud Jazzklub Divino KTU tilskud Teaterbøtten KTU tilskud Tilbagevendende faste tilskud: Teater: HamletScenen, ekstraord. Tilskud KTU tilskud Helsingør Amatørscene (Damgården) KTU reserv Teater i alt: Kunst - udstillinger: Kunst på Molen KTU

227 Kunst i Teltet KTU Kunstforen.f. Helsingør og omegn, sommerudstill.ktu tilskud Kunstforen.f. Helsingør og omegn, Kunst på krydsktu tilskud Kunst - udstillinger alt: Musik, kor, opera mv.: Syrisk koncert KTU op til Afsat op til kr. til 2 koncerter Shantykoret KTU Ensemblet Lydenskab KTU Helsingør Kammerorkester KTU underskudsg Helsingør Jazzfestival KTU tilskud Helsingør Jazzfestival 2016 KTU tilskud Foren. Dutrupgaard, musikarr. KTU underskudsg Copenhagen Soloists, Bach Esp. Gym. KTU unders/tilskud Copenhagen Soloists,Vivaldi Sct. Mariæ Kirke KTU unders/tilskud Christian IV's Vokalensemble, Händels Messias KTY tilskud kr. tilskud og køb af bill. For kr. Musik, kor, opera mv. i alt: Filmprojekter: Filmprojekt 48 Hours KTU tilskud kr. Projektet gennemføres ikke Dok.film "Hamlet på Kronborg" KTU tilskud Afsat kr. Samarbejdsp. Den Danske Filmskole Eucroma KTU tilskud Afsat op til kr. Filmprojekter i alt: Øvrige tilskud: Hammermøllen (via museet) årligt fast tilskud tilskud Kulturpris (voksen) KU 2001/2013 tilskud Handelsbanken bevilget tilsvarende beløb Børne- og Ungekulturprisen KU 2001/2013 tilskud Handelsbanken bevilget tilsvarende beløb Frederiksborg Amtsavis - Kulturliv KU tilskud Under foruds.af at komm. yder tilsvarende Regional Kulturaftale KulturMetropolØresund KU tilskud For hvert af årene 2012, 2013, 2014 og 2015 Regional Kulturaftale KulturMetropolØresund KU tilskud For hvert af årene 2012, 2013, 2014 og 2015 Kulturaftale tilskud KTU tilskud Udarbejdelse af Kulturpolitik KTU tilskud Projekt Words Fortællinger KTU tilskud Litteratour 2015 KTU tilskud Musikskolen, projekt instrumentklasser KTU tilskud kr. i alt fordelt over 2016, 2017 og 2018 Museet for Fundne Fragmenter KTU tilskud Nordisk Literaturfest./Bogens Dag KTU tilskud

228 Øvrige tilskud: Bevilget i alt fordelt på begivenheder/øvrige tilskud: I alt bevilget Rest til disposition i alt: Administrative bevillinger op til kr. Administrative bevillinger i alt 0