VEDLIGEHOLDELSE AF KØREBANER I NORDDJURS KOMMUNE

Transkript

1 VEDLIGEHOLDELSE AF KØREBANER I NORDDJURS KOMMUNE NUVÆRENDE TILSTAND OG BUDGETBEHOV Guldalderen Hedehusene vd@vd.dk EAN Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 24 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 3 Grunddata og baggrundsmateriale... 3 Vejenes tilstand og udvikling... 3 Anbefaling... 3 BAGGRUND VEJNETTET Længde og arealer af befæstede veje til analysen Tilstanden af vejnettet efter hovedeftersyn UDVIKLING AF VEJNETTETS TILSTAND Det aktuelle budget 6 mio kr Optimering ved budget på 9 mio kr Optimering med fastholdelse af nuværende tilstand Sammenfatning af vejnettets udvikling og anbefaling Sammenligning med rapport fra Anbefaling BILAG A. Optimeringsværktøjet: vejman.dk/belægningsoptimering Hvad bruges vejman.dk belægningsoptimering til? Opsætning B. Generelt om veje og deres vedligeholdelse Vejens opbygning/funktioner Nedbrydning Vejbelægningens tilstand... 23

3 3 af 24 RESUMÉ Denne rapport er udarbejdet af Vejdirektoratet i samarbejde med Norddjurs Kommune. Den indeholder en beregning af forskellige strategier for vedligeholdelsesarbejderne på kørebaner i de kommende 5 år, samt en beskrivelse af nuværende tilstand på det samlede vejnet. Grunddata og baggrundsmateriale Rapporten omfatter kørebanebelægningerne. Asfaltbelægningerne på stierne og fortove er således ikke medtaget, og udgifter til vedligehold af disse er ikke medtaget i beregninger af budgetbehov. Ligesom veje i belægningssten og/eller grus er ikke omfattet af rapporten. I alt er der beregnet på 904 km vej. Vejenes tilstand og udvikling Det gennemsnitlige skadespoint er et udtryk for vejenes tilstand. Det gennemsnitlige skadespoint ligger for Norddjurs Kommunes veje på 3,80. I 2016 har Norddjurs Kommune afsat 6 mio. kr. til belægningsvedligeholdelse, og det forventes at ligge på samme niveau i de efterfølgende år i en femårs periode. På baggrund af dette budget er det ikke muligt at opretholde den nuværende gennemsnitlige tilstand på vejnettet over en femårig periode. Afsættes der 9 mio kr årligt til belægningsvedligeholdelse vil tilstanden ligeledes forværres men ikke så drastisk som ved det nuværende budget. Ønskes en fastholdelse af den nuværende gennemsnitlige tilstand (det gennemsnitlige skadespoint) skal der afsættes 12 mio. kr. årligt til belægningsvedligeholdelse. Sammenligning med 2011 rapporten Umiddelbart kan der ikke foretages en direkte sammenligning mellem rapporten udarbejdet i 2011 og nærværende rapport. I 2011 var det gennemsnitlige skadespoint for vejene 2,6 mod de i dag 3,8. I løbet af de sidste 5 år er der foretaget et stort arbejde med kvalitetssikring samt opdatering af grunddata i systemet. Dette betyder bl.a. at der i nærværende rapport regnes på ca. 100 km færre veje end i Dette skyldes bl.a. at data om belægninger er blevet mere opdateret og dermed er alle veje uden fast belægning taget ud af beregningerne. Anbefaling Beregningerne er udført med 40 % ajourførte skadesdata. Det anbefales at fastholde den nye strategi og turnus med hovedeftersyn (af ca. en tredjedel) af vejnettet hvert år, Således at skadesdata er valide og opdaterede. Der er ikke et specifikt niveau for, hvor man bør ligge med et gennemsnitligt skadespoint. Dette er en beslutning der skal træffes i den tekniske administration og det politiske system. Det kan i fremtiden overvejes at kigge på forskelligt serviceniveau for forskellige vejklasser, og dermed få en forfining af beregningerne og en strammere styring af serviceniveau kontra budget.

4 4 af 24 BAGGRUND Denne rapport er udarbejdet af Vejdirektoratet i samarbejde med Norddjurs Kommune. Den indeholder en strategi for vedligeholdelsesarbejderne på kørebaner i de kommende 5 år, samt en beskrivelse af nuværende tilstand. Fortove og stier er ikke medtaget i denne rapport og budget der er omtalt er kun gældende for vejbanerne. Siden Norddjurs Kommune konverterede alle data til vejman.dk og gik i drift med databasen, er der foregået en løbende opdatering af data. Vejenes grunddata er blevet opdateret inklusiv vejklasser, længder og bredder. Dette betyder, at der ikke kan fortages en direkte sammenligning mellem data og beregninger fra rapporten fra 2011 til (se afsnit 2.4.1) Vejdirektoratet anbefaler, at der samlet laves hovedeftersyn på vejene hvert 3 år med 1 / 3 af vejnettet hvert år, med henblik på at sikre at data omkring vejnettets tilstand er pålidelige. I Norddjurs Kommune er der gennemført hovedeftersyn på 27 % af kommunens veje i 2015, samtidig har ca. 13 % af vejene nyere slidlag (slidlag fra ). De næst nyeste hovedeftersyn er fra 2011, men dækker 52 % af vejene. De er dog på grænsen til at blive betegnet forældet. Norddjurs har planlagt en fremtidig turnus hvor der vil blive udført hovedeftersyn på vejene hvert år. Det er derfor vigtigt at understrege, at resultaterne i denne rapport er baseret på et vejnet med ca. 40 % ajourførte skadesdata. (Hovedeftersyn fra 2015 og nye slidlag fra ) Tabel 1 viser årstallene for de hovedeftersyn (HE), som er medtaget i vurderingerne i denne rapport. År Kilometer hovedeftersyn udført Ældre 19 km km km Nyere slidlag ( ) 118 km Uden HE 45 km Tabel 1 - Årstal for de hovedeftersyn, som indgår i disse beregninger På baggrund af de foreliggende oplysninger i databaserne, samt oplysninger fremkommet ved hovedeftersyn, er der udført optimeringer i vejman.dk, med henblik på fremstilling af en oversigt over det mest optimale forbrug af: - Det aktuelle budget på 6 mio. kr. om året. - Budget på 9 mio. kr. om året - En vurdering af, hvor stort budgettet skal være for at opretholde den nuværende tilstand. En nærmere beskrivelse af belægningsoptimeringsprogrammet, samt grunddata og priser benyttet i systemet kan ses i Bilag A. En generel beskrivelse af vejenes nedbrydning kan ses i Bilag B.

5 5 af VEJNETTET 1.1. LÆNGDE OG AREALER AF BEFÆSTEDE VEJE TIL ANALYSEN Det analyserede vejnet er samlet ca. 904 km, som svarer til ca. 4,4 mio. m 2 belægning. Grusveje samt flise- og brostensbelægningerne er ikke medtaget i vejnettet. Vejene er delt op i følgende vejklasser: Forkortelse Registrerede vejklasser i Norddjurs Kommune Længde (km) Areal (m 2 ) TGL Trafikvej, gennemfart land TFL Trafikvej, fordeling land TPB Trafikvej, primær by LPL Lokalvej, primær land LPB Lokalvej, primær by LSL Lokalvej, sekundær land LSB Lokalvej, sekundær by LTL Lokalvej, tertiær land LTB Lokalvej, tertiær by P-plads, sideanlæg I alt 904 km m 2 Tabel 2 - Oversigt over vejnet. Kilde: vejman.dk TILSTANDEN AF VEJNETTET EFTER HOVEDEFTERSYN 2015 Der er i 2015 gennemført hovedeftersyn på 248 km. vej, dvs. 27 % af Norddjurs kommunes vejnet. Her til kommer at der er nye slidlag ( ) på 118 km vej, dvs. 13 % af vejnettet. Hovedeftersynet er foretaget på asfaltbelægningerne på kørebanerne. Stierne og fortovene er således ikke omfattet hovedeftersynet eller resultaterne i denne rapport. Hovedeftersynet er et visuelt eftersyn, hvor de visuelle skader i det øverste asfaltlag slidlaget registreres. Dybereliggende skader i vejens bærelag kan således ikke registreres direkte, men registreringen muliggør en indirekte vurdering af eventuelle skader i bærelagene. På baggrund af de registrerede belægningsskader og deres alvorlighed og omfang beregner vejman.dk/belægningsoptimering et skadespoint på hver strækning. Jo mere skadet en vejstrækning er jo højere bliver skadespointet.

6 6 af 24 En tommelfingerregel som kan benyttes på enkelt strækninger er: Skadespoint Teknisk tilstand 0-2 God 2-4 Acceptabel 4-9 Kritisk 9 og over Uacceptabel Der er en direkte relation mellem skadespointantallet og reparationsudgifterne til en given strækning. Når vi har valgt at udtrykke vejenes nuværende tilstand i skadespoint hænger det sammen med, at skadepoint er en sammenlignelig størrelse. De enkelte skader bliver via en beregningsmodel vægtet og omsat til et skadespoint, som derfor kan sammenlignes direkte for alle vejene. Der er ikke et specifikt niveau for, hvor på skalaen man bør ligge med et gennemsnit. Det er en beslutning, der skal tages i det politiske system og den tekniske administration. Med udgangspunkt i skadespointmodellen er der på nedenstående billeder vist eksempler på, hvorledes vejenes tilstand fremtræder ved forskellige skadespoint. Foto 1 Skadespoint 0,27 Kannikegade

7 7 af 24 Foto 2 Skadespoint 1,93 Åparken (1-19) Foto 3 Skadespoint 3,03 - Mågevej Foto 4 Skadespoint 4,50 Fabriksvej Foto 5 Skadespoint 8,18 - Rugvænget

8 8 af 24 Foto 6 Skadespoint 10,4 -Åstrupskrænten Nedenstående tabel viser det gennemsnitlige skadespoint opgjort for de forskellige vejklasser: Forkortelse Registrerede vejklasser i Norddjurs Kommune Længde (km) Gennemsnitligt Skadespoint (fremskrevet) TGL Trafikvej, gennemfart land 64 3,86 TFL Trafikvej, fordeling land 49 3,20 TPB Trafikvej, primær by 25 2,23 LPL Lokalvej, primær land 289 3,72 LPB Lokalvej, primær by 99 4,01 LSL Lokalvej, sekundær land 262 3,92 LSB Lokalvej, sekundær by 106 4,12 LTL Lokalvej, tertiær land 6 5,60 LTB Lokalvej, tertiær by 2 4,44 P-plads, sideanlæg 2 4,93 I alt 904 km 3,80 Tabel 3 - Gennemsnitsligt skadespoint på de forskellige vejklasser. Værdierne er fremskrevet, således at de giver tilstandsniveauet pr. primo 2016.

9 9 af UDVIKLING AF VEJNETTETS TILSTAND Formålet med en optimering er, at prioritere belægningsarbejderne og skønne udviklingen i vejenes tilstand over de næste fem år. For Norddjurs er der udført 3 forskellige prioriteringer. En prioritering med det aktuelle budget på 6 mio. kr., en med et budget på 9 mio. kr., og en ved fastholdelse af det nuværende gennemsnitlige vedligeholdelsesniveau DET AKTUELLE BUDGET 6 MIO KR Der er udført en optimering med et årligt budget til reparationer og nye slidlag på 6 mio. kr. årligt i perioden Når optimeringsprogrammet beregner den optimale brug af det aktuelle budget, fordeler den slidlags- og reparationsarbejderne, som vist på grafen nedenfor. Kr Reparation Slidlag Figur 1: Optimeringsgraf for det aktuelle budget gennem en femårig periode ( ). Ses der på udviklingen i det gennemsnitlige skadespoint ved brug af budgettet, fås en udvikling som det fremgår af den nedenstående graf.

10 10 af Skadespoint Primo Figur 2: Udvikling af skadespointet ved løsningsforslaget vist ovenfor Ovenstående figur viser, at ved brug af det aktuelle budget, kan det forventes at den nuværende gennemsnitlige tilstand for det samlede vejnet forværres i løbet af de næste 5 år. Samtidig sker der et fald i den investerede vejkapitalværdi, som vist på figur 3 nedenfor: 100 Gennemsnitlig kapitalv ærdi kr./m Primo Slidlag Bærelag Figur 3: Udvikling af kapitalværdien ved løsningsforslaget vist ovenfor: Kapitalværdien falder hurtigt, hovedsagligt på den opsparede slidlagskapital. Det gennemsnitlige SP vil stige fra 3,80 til 5,45 samtidig med at den opsparede kapitalværdi for vejene falder, her udtrykt ved en m 2 pris. M 2 prisen falder fra 80 kr. til 76 kr.

11 11 af OPTIMERING VED BUDGET PÅ 9 MIO KR For optimeringen med de 9 mio. kr. kommer grafen for den optimale fordeling af pengene til at se ud som nedenfor. Kr Reparation Slidlag Figur 4: Optimeringsgraf for budget på 9 mio. kr gennem en femårig periode ( ). Ses der på udviklingen i det gennemsnitlige skadespoint ved brug af budgettet vist ovenfor, fås en udvikling som det fremgår af den nedenstående graf. Skadespoint 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Primo Figur 5: udvikling af skadespoint ved budget på 9 mio. kr. om året over fem år.

12 12 af 24 Ovenstående figur viser, at ved brug af det budget på 9 mio. kr., kan det forventes at den nuværende gennemsnitlige tilstand for det samlede vejnet forværres i løbet af de næste 5 år. Det gennemsnitlige skadespoint vil stige fra 3,8 til 4,28 Samtidig sker der et lille fald i den investerede vejkapitalværdi, som vist på figur 6 nedenfor 100 Gennemsnitlig kapitalv ærdi kr./m Primo Slidlag Bærelag Figur 6: Udvikling af kapitalværdien ved et budget på 9 mio. kr.om året over fem år 2.3 OPTIMERING MED FASTHOLDELSE AF NUVÆRENDE TILSTAND Det nuværende gennemsnitlige skadespoint i Norddjurs Kommune ligger på 3,8. Der er udført en optimering hvor dette søges bibeholdt. Kr Forstærkning Reparation Slidlag Figur 7: Fordeling af budget ved fastholdelse af nuværende gennemsnitlige skadespoint..

13 13 af 24 Skal skadespointet fastholdes på de 3,8 i gennemsnit skal der bruges ovennævnte budget. Budgettet er samlet på 71,4 mio. kr. på de 5 år, hvilket svarer til ca. 14 mio. kr. om året. Beregnes der med 14 mio. kr. om året vil den gennemsnitlige tilstand blive forbedret de første pr år. Regnes der i stedet med et gennemsnit på 12 mio. kr. om året vil det gennemsnitlige skadespoint forblive på de ca. 3,8 i alle 5 år. Kr Reparation Slidlag Figur 8: Fordeling af budgettet ved budget på 12 mio. kr. om året over 5 år. Udføres en optimering med 12 mio. kr. om året i 5 år, fås følgende udvikling af skadespointet. Skadespoint 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Primo Figur 9: Udviklingen af skadespoint ved budget på 12 mio. kr. om året over 5 år.

14 14 af 24 Med de 12 mio. kr. årligt bliver skadespointet fastholdt over de 5 år, med en lille forbedring undervejs. Dette giver samtidig en fastholdelse af den investerede vejkapital med en lille stigning. 100 Gennemsnitlig kapitalv ærdi kr./m Primo Slidlag Bærelag Figur 10: Udvikling af kapitalværdien ved et budget på 12 mio. kr.om året over fem år 2.4 SAMMENFATNING AF VEJNETTETS UDVIKLING OG ANBEFALING Som beskrevet i de forgående afsnit, vil der ved fastholdelse at nuværende budget ske en forringelse af vejnettets tilstand. Der er nedenfor i tabelform angivet en sammenligning mellem de tre scenarier. Gennemsnitlige SP Vejnettet Vejnettet 2020 Vejnettet 2020 Vejnettet 2020 nu primo 2016 Budget 6 mio. Budget 9 mio. Budget 12 mio kr 3,80 5,42 4,28 3,82 Kapitalværdi 80 kr/m² 76 kr/m² 80 kr/m² 83 kr/m² Tabel 4 - Fremskrevet kapitalværdi og skadespoint ved tre forskellige budgetter. Udover at kigge på skadespoint og den opsparede kapitalværdi kan man også udtrykke brugen af budgettet på vejene ved en slidlagsturnus. Slidlagsturnussen angiver i hvor lang tid et slidlag i gennemsnit kommer til at ligge på vejene i Norddjurs Kommune inden der kommer nyt slidlag på. I tabellen nedenfor er slidlagsturnussen beregnet for de 3 budget scenarier.

15 15 af 24 Budget 6 mio. Budget 9 mio. Budget 12 mio. Slidlagsturnus 97 år 40 år 27 år Tabel 5 - Slidlags turnus ved de tre forskellige budgetter. Slidlagenes levetid afhænger både af slidlagstypen og trafikmængde på vejstrækningen. Nogle belægningstyper vil have en levetid på 8-10 år hvor andre på lavt trafikerede veje kan holde over år Sammenligning med rapport fra 2011 I 2011 blev der udarbejdet en rapport over vejnettets tilstand i Norddjurs Kommune samt en fremtidig budget strategi. I 2011 blev der regnet på 3 forskellige budget scenarier. Det ene af disse var en fastholdelse af eksisterende gennemsnitlige skadespoint. I 2011 var det gennemsnitlige skadespoint for vejnettet beregnet til 2,6 og for at opretholde denne tilstand skulle der bruges 17 mio. kr. årligt til reparationer og nye slidlag. Dette har ikke været virkeligheden. De sidste 5 år har der årligt været et budget på ca. 6 mio. kr. til reparationer og nye slidlag, bortset fra 2015 hvor der blev givet en ekstra bevilling på 11,5 mio.kr. Som beskrevet ovenfor er det nuværende gennemsnitlige skadespoint på 3,8. Dvs. at generelt set er den gennemsnitlige tilstand på vejnettet blevet ringere siden Det skal dog nævnes at umiddelbart er resultat fra 2011 rapporten og nærværende rapport ikke direkte sammenlignelige. I 2011 var data fra de tidligere kommuner (Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø samt den østlige del af Sønderhald) og del af vejene fra Aarhus Amt blevet lagt sammen. Data var hentet fra forskellige systemer og konverteret til vejman.dk (det vejforvaltningssystem Norddjurs Kommune benytter i dag) I de sidste 5 år er der lagt et stort arbejde i at få kvalitetssikret og opdateret data i systemet, både vejenes grunddata er blevet opdateret inklusiv vejklasser, længder, bredder og belægninger. Dette betyder bl.a. at der i rapporten for 2011 blev regnet på ca km vej, men i nærværende rapport er længden af de offentlige veje med fast belægning opgjort til 904 km. Kvadratmetermæssigt betyder dette at der i 2016 beregnes på ca m 2 mindre end i Anbefaling Ovenstående beregninger er udført med 40 % ajourførte skadesdata. Det anbefales at fastholde den nye strategi og turnus med hovedeftersyn (af ca. en tredjedel) af vejnettet hvert år. Samtidig har man ved denne turnus mulighed for at kvalitetssikre ind målingen af grunddata i vejman.dk systemet. Som tidligere nævnt er der ikke et specifikt niveau for, hvor man bør ligge med et gennemsnitligt skadespoint. Dette er en beslutning der skal træffes i den tekniske administration og det politiske system. Det kan i fremtiden overvejes at kigge på forskelligt serviceniveau for forskellige vejklasser, og dermed en forfining af beregningerne.

16 16 af 24 BILAG A. OPTIMERINGSVÆRKTØJET: VEJMAN.DK/BELÆGNINGSOPTIMERING 1. Hvad bruges vejman.dk belægningsoptimering til? Vedligeholdelsessystemet vejman.dk/belægningsoptimering er et internet baseret edb-program udviklet af Vejdirektoratet til brug for de tekniske forvaltninger i kommunerne. Registrering af vejnettet og tilstandsvurderingerne i et vedligeholdelsessystem har 4 overordnede funktioner; 1. Kommunen får et overblik over sit vejnet, dets belægninger, arealerne af de enkelte vejelementer, vejklasserne osv. 2. Kommunen kender løbende til tilstanden på vejnettet og kan sammenligne udviklingen over år, ligesom det er muligt, at sammenligne vejnettet med andre kommuners, 3. Kommunen kan tilrettelægge en vedligeholdelsesstrategi, hvor den mest optimale brug af reparationer, forstærkninger og nye slidlag på hver enkelt strækning besluttes, planlægges og udbydes, 4. Kommunen kan tilrettelægge en vedligeholdelsesstrategi for en årrække, hvor omfanget af forskellige arbejder, budgetbehov og tilstandsudvikling tages med som en parameter i vurderingerne. vejman.dk/belægningsoptimering kan beregne udviklingen af vejnettets tilstand ved forskellige budgetstørrelser. Dette gøres blandt andet på baggrund af nedbrydningsmodeller for de forskellige slidlagstyper. Modellerne er fremkommet gennem studier af danske asfaltbelægninger i kommunerne. Udover overstående anvendelsesmuligheder er systemet også et vigtigt instrument i forbindelse med dokumentation af indsatsen på vedligeholdelsesområdet. Der vil i fremtiden blive stillet øgede krav til dokumentation af, hvilket udbytte kommunerne får af de penge der bruges til vejvedligeholdelse. 2. Opsætning I vejman.dk/belægningsoptimering regnes der på alle løsninger for alle strækninger med hensyn til reparation, forstærkning eller nyt slidlag. Til beregningerne bruges nogle forudbestemte parametre. Vejdirektoratet på baggrund af forskning og erfaringer udvalgt og indsat en række standard parametre. Nogle af de mest centrale parametre i optimeringsprogrammet er oplysninger omkring slidlagsog reparationsomkostninger. Norddjurs Kommune har oplyst priser, mens Vejdirektoratet har indført specifikationer på de anvendte slidlagstyper. Priserne er aktuelle overslagspriser, som afspejler markedet, og der kan derfor være afvigelser i disse ved indhentning af tilbud.

17 17 af 24 Nedenstående tabel viser en oversigt over de priser for nye slidlag, som er anvendt i forbindelse med optimering af vejnettet i Norddjurs Kommune. Kode Slidlag Specifikation AB t 100 kg bærelag Tykkelse kr./m 2 E-værdi Anvendelse Asfalt beton 100 kg/m 2 40 mm TPB, TSB, TGL, TFL, LPB, LSB, LTB, LPL, LSL, LTL, Andet, Stier AB t 60 kg Asfalt beton 60 kg/m 2 26 mm TGL, LPB, LSB, LPL, Andet, P-plads og sideanlæg AB t 70 kg Asfalt beton 70 kg/m 2 30 mm TPB, TGL, LPB, Andet Flex 26 mm LSB, LSL, Andet Sandwich OB Overfladebehandling 5 mm TGL, LPL, LSL 1½ OB Overfladebehandling 5 mm TGL, LPL, LSL PA t 50 kg Pulverasfalt 50 kg/m 2 22 mm LSB, LSL, p-plads, sideanlæg, fortov, lokalsti PA t 60 kg Pulverasfalt 60 kg/m 2 26 mm SMA 50 kg Skærvemastiks 50 kg/ m 2 21 mm TGL, TPB SMA 60 kg Skærvemastiks 50 kg/ m 2 21 mm TGL, TPB SMA 70 kg Skærvemastiks 50 kg/ m 2 30 mm TGL, TPB SMA 80 kg Skærvemastiks 50 kg/ m 2 33 mm TGL, TPB LSB, LSL, P-plads og sideanlæg, fortov, Andet, lokalsti Reparationspriserne er oplyst i tabellen nedenfor: Metode Pris (kr./enh.) Enhed Bassinfræsning med ilægning af varmblandet asfalt 200 m 2 Hævning af dæksler og riste, stk 950 stk Udskiftning af dæksler, stk stk Håndlapning ton Kantforstærkning 500 lbm Hævning af kantsten, lbm 500 lbm Udskiftning af kantsten, lbm 800 lbm Maskinafretning 830 ton Grøfteoprensning 50 lbm Planfræsning 50 m 2 Partiel OB 22 m 2 Rabatreprofilering 50 lbm Partiel remixing 68 lbm Revneforsegling 16 lbm Regulering af riste og dæksler 950 stk Udskiftning af riste, stk lbm Sidestøtte 500 lbm

18 18 af 24 Tilladelig reparationspris og følgearbejds-procent: Optimeringerne er blevet baseret på en tilladelig reparationspris på 40 %. Dette betyder, at hvis reparationsomkostninger på en strækning overstiger 40 % af prisen for et nyt slidlag, vil vejman.dk/belægningsoptimering vælge et nyt slidlag frem for at udføre reparation. I stedet for at registrer følgearbejder på hver enkelt parcel (hvilket vil være meget omfattende) er der indsat en gennemsnitlig følgearbejds-procent som ganges på prisen for slidlagsarbejderne. I optimeringen er der valgt 25 % Reparationsstrategi: Ovennævnte tal ifm. skades- og reparationsopgørelse er baseret på følgende reparationsstrategi: Programmet benytter reparationsstrategien standard, hvis der ikke er oprettet en anden. Dvs. til lokalveje benyttes strategien reduceret. Standard (Alle vejklasse og alle belægningstyper). Lokalveje (Cykelsti, LPL, LSL, LTL, Lokalsti, LPB, LSB, LTB, Andet, P-plads og sideanlæg, fortov, hovedsti). Standard Reduceret Skadestype Alvor. HE Rep. Metode Prioritet Rep. Metode Prioritet Revner på langs, 0-1m fra kant Revner på langs, > 1m fra kant og revner på tværs Samlingsrevner Krakeleringer Rivninger Stentab OB Afskalninger Bredde < 0,5cm Ingen Senere Ingen Senere Bredde 0,5-3cm PletOB Senere PletOB Senere Bredde > 3cm Kantforst I år Kantforst I år Bredde < 0,5cm Ingen Senere Ingen Senere Bredde 0,5-3cm PletOB Senere PletOB Senere Bredde > 3cm Håndlap I år Håndlap I år Bredde < 0,5cm Ingen Senere Ingen Senere Bredde 0,5-3cm PletOB Senere PletOB Senere Bredde > 3cm Håndlap Akut Håndlap I år Små < 20x25 cm² Ingen Senere Ingen Senere Middlel < 70x70 cm² PletOB Senere PletOB Senere Store > 70x70 cm² PletOB I år PletOB Senere Udtørring Ingen Senere Ingen Senere Mørteltab Ingen Senere Ingen Senere Stentab PletOB Senere PletOB Senere Spredt stentab Ingen Senere Ingen Senere Sammenhæng. < 100m² Plet OB Senere Plet OB Senere Sammenhæng. > 100m² Plet OB I år Plet OB Senere Små < 20x25 cm² Håndlap Senere Håndlap Senere Middlel < 70x70 cm² Håndlap I år Håndlap Senere Store > 70x70 cm² Håndlap I år Håndlap I år

19 19 af 24 Standard Lokalvej Skadestype Alvor. HE Rep. Metode Prioritet Slagshuller Lunker og sætninger Sporkøring Instabit slidlag Svedning Skader ved rister, dæksler o.l Mangelfuld længde eller tværfald Lapper Revneforsegling Rabatter Rabatfald Grøfter, gennemløg og bassiner Kansten Små < 20x25 cm² Håndlap I år Håndlap Senere Middlel < 70x70 cm² Håndlap I år Håndlap I år Store > 70x70 cm² Håndlap Akut Håndlap Akut Dybde < 2cm Ingen Senere Ingen Senere Dybde 2-4 cm Ingen Senere Ingen Senere Dybde > 4 cm Maskinafret I år Håndlap Senere Dybde < 5 cm Ingen Senere Ingen Senere Dybde 5-15 cm Ingen Senere Ingen Senere Dybde cm Ingen Senere Ingen Senere Dybde > 25 cm SporOpr I år SporOpr Akut Forkydning < 2 cm Planfræs Senere Planfræs Senere Forkydning > 2 cm Planfræs Senere Planfræs Senere Små < 20x25 cm² Ingen Senere Ingen Senere Middlel < 20x25-20 m² Skærv Senere Skærv Senere Store > 20 m² Skærv I år Skærv Senere Bemærkning Ristregu Senere Ristregu Senere Små < 20x25 cm² Håndlap Senere Håndlap Senere Håndlap Middel < 20x25-5 m² Håndlap Senere Senere Håndlap Maskinafret Store > 5 m² ISenere Senere Pletvis Ingen Senere Ingen Senere Sammenhæng. < 100 m² Ingen Senere Ingen Senere Sammenhæng. > 100 m² Ingen Senere Ingen Senere Pletvis Ingen Senere Ingen Senere Sammenhæng. < 10 m Ingen Senere Ingen Senere Sammenhæng. > 10 m Ingen Senere Ingen Senere Ingen opspring Ingen Senere Ingen Senere < 5cm opspring Rabat Senerer Rabat Senere > 5cm opspring Rabat I år Rabat Senere Bort fra kørebane Ingen Senere Ingen Senere Langs kørebane Rabat Senere Rabat Senere Mod kørebane Ingen Senere Ingen Senere Oprenset Ingen Senere Ingen Senere Nogenlunde oprenset Ingen Senere Ingen Senere Dårligt oprenset Oprens Senere Oprens Senere > 7 cm opspring Ingen Senere Ingen Senere < 7 cm opspring Ingen Senere Ingen Senere < 2 cm opspring KantHæv Senere KantHæv Senere

20 20 af 24 Standard Reduceret Skadestype Alvor. HE Rep. Metode Prioritet Rep. Metode Prioritet Tværfald Cykelsti Fortov Mod rendesten Ingen Senere Ingen Senere Langs rendesten Ingen Senere Ingen Senere Bort rendesten FortovRep Senere FortovRep Senere God Ingen Senere Ingen Senere Nogenlunde Ingen Senere Ingen Senere Dårlig CykRep Senere CykRep Senere God Ingen Senere Ingen Senere Nogenlunde Ingen Senere Ingen Senere Dårlig FortovRep Senere FortovRep Senere

21 21 af 24 B. GENERELT OM VEJE OG DERES VEDLIGEHOLDELSE 1. Vejens opbygning/funktioner En normal vejbefæstelse består af 3 lag: slidlag, bærelag og bundsikringslag. Figur B1: Vejens opbygning Slidlaget er et tyndt asfaltlag, som skal sikre en komfortabel kørsel samt beskytte de underliggende lag mod vand nedtrængning. Desuden kan slidlaget indgå i opfyldelse af de lystekniske krav. Slidlaget kan bestå af asfaltbeton (AB), pulverasfalt (PA), overfladebehandling (OB) eller tyndlagsbelægning (TB). Bærelaget skal overføre trafikbelastningerne til underbunden. Bærelaget består normalt af grusasfaltbeton (GAB) og stabilgrus. Bundsikringslaget skal hindre frosthævninger og dræne vejbelægningen. Det sidste kræver også, at afvandingsforholdene er i orden. Mange ældre veje er dog bygget op som en Macadam befæstelse bestående af sten og skærver og derpå et tyndt lag asfalt. 2. Nedbrydning Vejens nedbrydning begynder så snart vejen er bygget. Selv om vejen ikke udsættes for trafikbelastninger, nedbrydes den ved ydre påvirkninger fra klimaet og af tiden. Trafik Når vejen udsættes for trafikbelastning, sker der en bevægelse i materialerne, hvorved sand- og grus-korn gnides mere runde. Er belastningen større end det vejen er dimensioneret til, vil der opstå en blivende deformation i materialerne. Dette kan medføre sporkøring, revnedannelser eller begge dele. Revner åbner for fri adgang for nedsivning af vand, belægningen blødes op og bæreevnen reduceres.

22 22 af 24 Bliver der kørt med overlæs eller super singledæk øges risikoen for sporkøring. Sporkørte veje giver stor risiko for akvaplaning og nedsætter trafiksikkerheden. Efter regn er der risiko for vand i sporene på en sporkørt vej. Vandet har en svækkende virkning på asfaltbelægninger og accelererer nedbrydningen. Er vejen ujævn, er der stor risiko for stødpåvirkninger fra trafikken når tunge køretøjer "bumper" over ujævnhederne. Dette øger nedbrydningen kraftigt. Vand Afvandingen i by og på land kræver opmærksomhed i forbindelse med vejvedligeholdelse. I byerne sker afvandingen vha. et kloaksystem, og manglende vedligeholdelse her er mere synlig. Etablering af gode afvandingsforhold bør være højt prioriteret i vejvedligeholdelsen. Billede B1: Vand på kørebanen Vand, der trykkes ned i asfaltbelægningen af hjul, ødelægger klæbningen mellem sten og bitumen, hvorved asfaltstrukturen ændres og bæreevnen svækkes. Høje rabatter eller manglende afvanding ved riste fører til, at vand siver ned langs kanten og/eller ned via revner i belægningen. Belægningen opblødes, og bæreevnen nedsættes. Trafikbelastningen og opfrysning forværrer tilstanden.

23 23 af 24 Billede B2: Langsgående revner og rendestensriste. Opgravninger I byerne bliver vejene ofte yderligere svækket på grund af opgravninger til de forskellige forsyningsledninger, der typisk er placeret i kørebanerne. Vejkonstruktionens pladevirkning er brudt, bundsikringen og bærelaget er blevet uensartet og samlingerne kan give anledning til vandnedsivning og dermed opblødning og frosthævninger. 3. Vejbelægningens tilstand På en vejstrækning kan der forekomme mange forskellige typer skader samtidig, og ikke alle skadestyper bidrager lige meget til kørebanens nedbrydning. Vejstrækningen vil, afhængig af dens trafikmængde og belægningstilstand, på et eller andet tidspunkt trænge til enten reparation eller nyt slidlag og eventuelt et forstærkningslag. Formålet med reparation er at reducere vejens nedbrydning (bevare investeringen) og forbedre trafikkens sikkerhed, komfort og økonomi. Slidlagenes levetid afgøres af slidlagstypen og trafikbelastningen. Vejdirektoratet har i samarbejde med flere kommuner lavet en nedbrydningsmodel for asfaltslidlag i Danmark. Nedbrydningsmodellen er baseret på danske erfaringer, og den indgår som en del af beregningerne i optimeringssystemet. For de bedste slidlag med lav trafikbelastning regnes der med en levetid på 20 år, mens der for de samme slidlagstyper regnes med en levetid på ned til 8 år på de mest trafikerede veje. Som vist i kapitel 1.1, er der en overordnet opdeling af kommunes vejnet i trafikveje og lokalveje. Generelt vil trafikvejene være konstrueret til at bære megen og tung trafik, mens lokalvejene har en mere begrænset opbygning. På trafikvejene stilles der større krav til bæreevnen, og denne er ofte sikret ved flere bundne lag under slidlaget. Problemerne med bæreevnen kan ikke altid erkendes direkte på vejens overflade. Det er vigtigt at påpege, at en belægning kan virke intakt på overfladen. Skaderne som kræver, at der gøre

24 24 af 24 noget ved belægningen kan være opstået under asfalten og de kan derfor være svære at få øje på. Eksempelvis kan øverste lag asfalt miste sin vedhæftning til underlaget. At lægge ny belægning vil derfor i dette tilfælde være en dårlig forretning, medmindre der inden foretages en omfattende reparation (forstærkning) af vejen. Nedenstående figur B2 viser et eksempel på en borekerne fra en vej, hvor overfladen så intakt ud. Asfalten mellem det øverste lag og bærelaget er dog næsten forsvundet på grund af indtrængende vand, fordi der ikke er blevet lagt nyt slidlag på vejen i tide. Figur B viser et eksempel på en borekerne fra en vej, hvor bindingen mellem asfaltens lag endnu er intakt. Til gengæld viser borekernen på figur B3, at der er en revne i det nederste asfaltlag. Denne revne vil på et tidspunkt være nået gennem alle asfalt lagene, hvilket vil kunne ses på overfladen. Revner af denne type opstår typisk på grund af for dårlig underbund. Figur: B2 Figur: B3 Ovenstående eksempler viser, hvorfor omfanget af bæreevne problemerne kan kræve uddybende undersøgelser for en præcis vurdering af de økonomiske konsekvenser.