1. Baggrund og status. I forbindelse med vedtagelsen af budget besluttede Byrådet budgetnote 14 om vejvedligeholdelse:

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Niveau for vejvedligeholdelse - budgetnote 14 NOTAT Dato: 9. maj 2008 Af: Ivan Christensen og Hanne Sørensen Niveau for vejvedligeholdelse og brug af partneringsaftaler. Indhold: 1. Baggrund og status. 2. Generelt om parametre og vurdering af vejenes værdi og trafiksikkerhed. 3. Forudsætninger og resultater ved brug af vejvedligeholdelsesmodellen. 4. Forslag til prioritering vejvedligeholdelse, økonomi samt forslag til øget brug af partneringsaftaler 1. Baggrund og status. I forbindelse med vedtagelsen af budget besluttede Byrådet budgetnote 14 om vejvedligeholdelse: Niveauet for vedligeholdelse af alle kommunens større veje skal vurderes. Målet er at etablere et vejvedligeholdelsessystem for vejene, der sikrer, at deres værdi bevares og niveauet for trafiksikkerhed fastholdes. Det skal ligeledes vurderes, hvorvidt en brug af de såkaldte partneringaftaler, hvor et firma overtager ansvaret for bestemte vejstrækninger, kan være hensigtsmæssig. Vejvedligeholdelsessystemer By- og Miljøforvaltningen har allerede i en årrække anvendt et edb-baseret vejvedligeholdelses-system Rosy til optimering af de årlige slidlags- og reparationsarbejder på selve vejenes kørebaner. Programmet kan beregne de optimale asfaltarbejder. Dette sker på baggrund af skadesregistreringer af kommunens vejnet og fastsatte krav for skadesniveauer på forskellige vejtyper. Kørslerne kan ske for et kendt fastsat budget, hvor de vigtigste arbejder udføres eller som en kørsel, der fastlægger den mest økonomiske løsning på længere sigt. Trafik- og Teknikudvalget havde desuden 18. juni 2007, sag nr. 56 besluttet igangsat etablering af et samlet system for vejvedligeholdelse ved hjælp af ekstern rådgiver Carl Bro. Det samlede system skulle således udover kørebanerne som noget nyt også omfatte cykelstier og fortove. Tilsvarende, som for kørebaner, skulle der opstilles objektive og målbare kriterier, som baggrund for en langsigtet investeringsplan. Ifølge Carl Bro AS oplysninger kunne opgaven løses ved en udbygning og tilpasning af det eksisterende system suppleret med tilstandsregistreringer af kommunens cykelstier og fortove. Resultatet skulle foreligge i form af forskellige scenarier for alle belægningsarbejder i en 10- årig periode. Disse skulle omfatte forslag til belægningsarbejder med kendt budget, økonomisk optimalt budget, status quo budget (uændret tilstand efter 10 år) eller forbedret serviceniveau. Herudover giver systemet også mulighed for at danne et scenarie, hvor værdien af vejene holdes uændret. Formålet med at tilvejebringe oplysningerne var oprindeligt, at det skulle danne baggrund for drøftelser i forbindelse med kommende års budgetter. Der foreligger nu fra Carl Bro et samlet og udbygget edb-system og der er foretaget tilstandsregistreringer af kørebaner, cykelstier og fortove. På baggrund af disse kan edb-systemet foretage simuleringer med forskellige budgetforudsætninger. J. nr Ø54 Sag: 2007/

2 Carl Bro har ligeledes foretaget en registrering af fliseopspring på fortove. Denne registrering fremgår af kommunens revision af Sundhedspolitikken og danner baggrund for en entreprise i Partnering Kommunen udbød i 2004 alle asfaltarbejder i perioden i et samlet partneringudbud. Aftalen med NCC Roads udløb ultimo Erfaringerne fra entreprisen viste, at kommunen har haft væsentlige fordele af aftalen. Der blev afgivet et prisbilligt bud, administrationen har kunne udføres mere effektivt end tidligere, samarbejdet mellem parterne har været godt, og kommunen har kunnet trække på specialviden fra entreprenøren. Det er By- og Miljøforvaltningens vurdering, at partneringaftaler på områder som her, hvor entreprenøren har den største specialviden, er særligt velegnede. Trafik- og Teknikudvalget besluttede 17. september 2007 at udbyde de kommende 4 års asfalt-arbejder fra i et partnering-udbud. Senest har Trafik- og Teknikudvalget på sit møde 3. marts 2008, besluttet hvilke 5 entreprenører, der kan byde på opgaven i forbindelse med udbuddet i marts Den kommende aftale omfatter dels udførelseskrav, dvs. udførelse af bestemte arbejder dels tilstandskrav for de udførte vejstrækninger i garantiperioden. Garantiperioderne afhænger af det tilbudte, men vil generelt være år. 2. Generelt om parametre og vurdering af vejenes værdi og trafiksikkerhed. Vejenes værdi. De forskellige typer belægningsarealer kørebaner, cykelstier og fortove adskiller sig væsentligt fra hinanden. Udgifter til reparation eller udlægning af nyt slidlag på en kørebane stiger væsentligt, hvis arbejder først igangsættes, når også de nedre asfaltlag er nedbrudt og hermed også skal fornys. Større besparelser over en periode kan således blive dyre på sigt. Ovennævnte er også tilfældet for cykelstier, men her kan også større komfortkrav have betydning for tidspunktet for udlægning af nye slidlag. På fortove opstår ikke på samme måde øgede udgifter ved at udsætte en udskiftning, men her vil sikkerhedsmæssige og komfortmæssige forhold være afgørende for tidspunktet for en renovering. Trafiksikkerhed. Generelt er de kommunale vejes kørebaner af en beskaffenhed, der ikke giver sikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med bilkørsel. Slaghuller i kørebaner opstår generelt i forbindelse med skiftevis tø og frost i vintersæsonen. Problemet imødegås ved en systematisk gennemgang og lapning af slaghuller i forårssæsonen fra april-juni. Dette arbejde udføres af kommunens asfaltpartner suppleret af kommunens eget lappehold. Økonomisk udgør arbejder udført af asfaltpartneren årligt mellem 0,4 0,8 mio. kr. Trafikfarlige huller lappes også ad hoc i vintersæsonen, når der fås kendskab til deres forekomst. Dette udføres af kommunens driftsafdeling. For cyklisterne kan slaghuller udgøre en langt større risiko. Således kan slaghuller på kørebaner og cykelstier medføre risiko for styrt. Tilsvarende kan fliseopspring, løse eller manglende fliser samt manglende brosten eller chaussesten i overkørsler udgøre en risiko for fodgængere. Der foreligger ingen samlet registrering af sådanne skader, men problemet vurderes ikke at være stort. Antallet af sager, hvor der gives erstatning via kommunens forsikringsselskab, er ret begrænset. Slaghuller er ikke et generelt problem på kommunens cykelstier, men lappes snarest, hvis de opstår. Dette sker ad hoc eller i forbindelse med årlige lapperunde. J. nr Ø54 2

3 Fortove med opspring i fliserne repareres af kommunes driftsafdeling ved anmeldelse. I øvrigt skal nævnes den igangværende systematiske entreprise omkring udbedring af fliseopspring. 3. Forudsætninger og resultater ved brug af vejvedligeholdelsesmodellen. Kørebaner og cykelstier Carl Bro s vejvedligeholdelses-system inddeler veje og cykelstier i 4 vedligeholdelsesgrupper: 1. Regionale kommuneveje (Ring 3, Buddingevej, Bagsværdvej) 2. Trafikveje (de oprindelige kommunale trafikveje og hovedgadestrækningerne) 3. Fordelingsveje 4. Lokalveje og cykelstier se også særligt om cykelstier i følgende afsnit. For den enkelte vedligeholdelsesgruppe har Carl Bro fastsat følgende grænseværdier: TABEL1: GRÆNSEVÆRDIER FOR SKADER, OPDELT PÅ VEJTYPER. GRÆNSEVÆRDIER (% AF VEJAREAL) ELLER VEJLÆNGDE) TILSTANDSPARAMETER (SKADESTYPE) MÅLEENHED Æ10 VEDLIGEHOLDELSESGRUPPE Æ > 400 Æ10 Æ10 REVNER < 5 MM AREAL REVNER > 5 MM LBM KRAKELERINGER AREAL ,5 UDTØRRING AREAL SLAGHULLER AREAL 0,5 0,5 0,5 0,1 SÆTNINGER AREAL SPORKØRING AREAL VINTERLAPPER AREAL STENTAB AREAL LAPPER AREAL AFSKALNINGER AREAL Princippet ved opstilling af skadesværdier er, at en overskridelse udløser forslag om udlægning af nyt slidlag eller alternativt reparation. Grænseværdierne i skemaet svarer til de skadesværdier der i en årrække har været anvendt ved vurderinger på kørebaneområdet. Ifølge Carl Bro svarer grænseværdierne til, hvad andre kommuner anvender. Det er tilstræbt, baseret på mangeårige erfaringer samt beregningsteknisk eftervist, at grænseværdierne svarer til de værdier, hvor det anses økonomisk mest fordelagtigt at foretage en asfaltrenovering. Generelt viser skadesdata for kommunens kørebaner, at de gennemsnitligt er i en rimelig stand. Resultatet af kørslerne viser således, at ca. 80 % af de kommunale vejes kørebaner overholder samtlige 11 oplistede grænseværdier. Cykelstierne er vurderet til at være i god stand, således overholder 90 % af cykelstierne grænseværdierne for disse. En vurdering af cykelstiernes komfort fremgår af det følgende afsnit. Det bemærkes, at kommunens kørebaner, sammenlignet med øvrige kommuner der anvender Carl Bro s-system, har et samlet gennemsnitligt indeks for belægningernes kvalitet, i den nederste tredjedel. I alt 37 kommuner bruger Carl Bro s system (tal efter kommunalreformen). På baggrund af edb-kørsler har Carl Bro beregnet, at budgettet til kørebaner og cykelstier årligt skal være Ca. 8,8 mio. kr. pr. år, såfremt vejes og cykelstiers samlede værdi skal holdes uændret. J. nr Ø54 3

4 Ca. 10 mio. kr. pr. år, såfremt at 80 pct. af vejene og cykelstierne fortsat skal overholde samtlige oplistede grænseværdier. Ca. 14 mio. kr. pr år over en 10-års-periode, såfremt serviceniveauet forhøjes således, at stort set alle veje overholder de oplistede grænseværdier. Årsagen til den økonomiske forskel mellem 1. og 2. dot er, at de store veje i effekt / kostmæssigt sammenhæng vægter højt. Disse indgår med relativt høje udgifter og en relativ høj andel af den samlede vejværdi. Når de store veje prioriteres højt, medfører dette, at de mindre veje, der kilometermæssigt fylder meget, i højere grad først kommer med, når de store veje er tilgodeset. Opgørelsen er ekskl. modregning af planlagte vejrenoveringer. Således er f.eks. effekten af en hovedrenovering af Vandtårnsvej med cykelstier ikke modregnet. I modsat retning trækker, at seneste licitation viser en stigning i asfaltpriser i forhold til Carl Bro s beregninger. Værdien af det arbejde, som kommunens driftsafdeling foretager ikke medtaget, idet en væsentlig del er midlertidige udbedringer. Supplerende om cykelstier - komfort I forbindelse med etablering af et samlet vejvedligeholdelsessystem er ligeledes registreret komforten på kommunale cykelstier og asfalterede stier i egen trace. På baggrund af en total gennemkørsel på cykel af alle stier er der foretaget en vurdering af jævnheden og en inddeling af stierne i 5 kategorier 0. Meget komfortabel 1. Komfortabel 2. Tilfredsstilende komfort 3. Brugbar 4. Foreslås udbedret (udløsende værdi) 5. Meget dårlig komfort Generelt viser Carl Bro s registreringer, at cykelstierne er i en gennemsnitlig god stand. Ca. 1,5 % af de kommunale cykelstier har et komfortniveau svarende til niveau 4 eller 5. Således er det vurderet, at 98,5 % af cykelstierne har en komfort svarende til niveau 3 eller bedre. Den gennemsnitlige komfort af kommunens cykelstier har karakteren 1,5. Vurderingen er delvis subjektiv og kunne i stedet være foretaget med nyudviklet maskinelt måleudstyr. Da udstyret er nyt og der ikke er de store erfaringer har dette været fravalgt på grund af udgiften. En vurdering af cykelstierne efter skadekriterierne opført i foranstående skema giver som allerede nævnt som resultat, at ca. 90 pct. af cykelstierne overholder samtlige opførte grænseværdier. Det er således ikke Carl Bro s komfortkriterier, der generelt vil udløse forslag om nye slidlag på cykelstierne, men derimod skadeskriterierne i skemaet. Det bemærkes, at de af Carl Bro foreslåede komfortkriterier vurderes sat lavere end kommunal praksis siden beslutning af Cykelstiplanen. Billedeksempler på cykelstier i forhold til grænseværdier og komfortvurdering er vedlagt i et bilag. Endvidere er vedlagt et kort, som viser den registrerede komfort på alle stierne. Fortove I forbindelse med vejvedligeholdelsessystemet har Carl Bro registreret samtlige fortoves tilstand og inddelt disse i kategorier. Ligeledes er foretaget en detaljeret registrering af samtlige fliseopspring og stophanedæksler med en kant på mere en 3 cm. Kategorierne er: J. nr Ø54 4

5 0-2 Gode fortove med ingen eller mindre skader 3 Fortove med en del skader. Disse vurderes i løbet af 5-10 år at udvikle sig til kategori Dårlige fortove med mange skader Carl Bro s registreringer viser, at en del af kommunens fortove er ældre og slidte. I alt vurderer Carl Bro at ca. 10 % af de kommunale fortove falder i kategori 4-5. Ca. 25 pct. af fortovene har fået karakteren 3, dvs. fortove, hvor det vurderes at der er behov for renovering i løbet af 5-10 år. Således er knap 2/3 af fortovene vurderet til at være gode fortove med få eller ingen skader. Der er i modellen stillet samme krav til fortove uanset om det er fortove på villaveje, der bruges relativt lidt eller fortove i forbindelse med f.eks. Bagsværd-, Buddingeog Søborg Hovedgade, hvor benyttelsen er væsentligt større. Carl Bro vurderer, at der gennemsnitligt over den næste 10 års-periode skal anvendes Ca. 3,7 mio. kr. pr. år (svarer til lidt mere end hidtidigt budget), såfremt andelen af dårlige fortove må stige fra ca. 10 pct. til ca. 25 pct. Ca. 8,0 mio. kr. pr. år, såfremt fortovenes værdi skal være uændret Ca., 12,0 mio. kr. pr. år over en 10-års-periode, såfremt serviceniveauet ønskes forhøjet således, at stort set alle fortove vil være i kategori 1 eller 2. En stærkt medvirkende faktor til, at investeringsbeløbene er så store er, at Carl Bro har vurderet at over 1/3 af samtlige fortove i kommunen i løbet af de næste 10 år bør renoveres, da de alle enten er eller vil blive kategori 4 eller 5 fortove. Opgørelsen tager ikke højde for de fortovsreparationer, der foregår p.t. som følge af Dong Energis kabellægning. I forbindelse med Dong Energy s kabellægning er afsat i alt ca. 12 mio. kr., der anvendes i løbet af perioden I forbindelse med kabellægningen udskiftes knækkede fliser og farlige opspring og alvorlige sætninger udbedres. Fremdriften i Dong Energy s kabellægning har været væsentlig langsommere end oprindeligt planlagt. Det vil derfor blive vurderet, om de fortove Dong Energy nu først forventer at retablere i , kan afvente renovering, eller om disse skal udbedres af sikkerhedsmæssige hensyn på et tidligere tidspunkt. Det bemærkes, at der specielt i 2008 igangsættes en udbedring af farlige fliseopspring i den vejside, hvor Dong Energy ikke kabellægger el-forsyningen. Udgiften anslås til 0,5 mio. kr. Billedeksempler på fortove og vurdering af tilstand er vedlagt i et bilag. Ligeledes er vedlagt kort der viser tilstandsregistreringen. 4. Forslag til prioritering vejvedligeholdelse, økonomi samt forslag til øget brug af partneringsaftaler Kørebaner og cykelstier By- og Miljøforvaltningen anbefaler, at der ved at fremsætte anlægsønsker til budget arbejdes hen mod et årligt beløb til vedligeholdelse af kørebaner og cykelstier på 10 mio. kr. Hermed vil den gennemsnitlige tilstand også på langt sigt - kunne bevares. Formålet med dette er samtidig at tilgodese, at der ikke på længere sigt sker et større tab fordi kørebaner renoveres for sent. Hertil kommer udgifter til vejvedligeholdelsessystem og rådgiver med i alt ca kr. Samlet udgift: 10,35 mio. kr. om året. Fortove By- og Miljøforvaltningen anbefaler, at der ved at fremsætte anlægsønsker til budget indtil videre arbejdes hen mod at der årligt anvendes 2,85 mio. kr. til fortove. Hertil kommer udgifter til rådgiver på ca kr. årligt. J. nr Ø54 5

6 Samlet udgift: 3,15 mio. kr. Når kabellægningsprojektet er færdigt med tilhørende fortovsarbejder er planen, at der på ny laves en vurdering af fortovene, og at fortovene ved denne vurdering inddeles i kategorier (ligesom vejene). Hermed bliver det muligt at fastsætte forskellige ønsker til standard afhængig af, hvor trafikeret de enkelte strækninger er. Dette kan resultere i yderligere anlægsønsker til et senere budget. Økonomi, samlet. By- og Miljøforvaltningen foreslår således, at der til vejvedligeholdelse i første omgang samlet arbejdes hen mod et budget på 13,5 mio. kr. pr år. Niveauet svarer til udgiftsniveauet i budget , hvor budgettet dog var eksklusiv amtsveje. Budgettet blev dengang reduceret samtidig med beslutningen om udskiftning af vejbelysningen og tilhørende reparationer af fortove. I budget er afsat følgende beløb de enkelte år: 2008: 9,0 mio. kr. 2009: 9,5 mio. kr. 2010: 13,5 mio. kr. 2011: 10,0 mio. kr. Hermed ønsker By- og Miljøforvaltningen, at fremsætte ønsker til anlægsaktiviteten til budget på: 2009: 4,0 mio. kr. 2010: 0 kr. 2011: 3,5 mio. kr. 2012: 13,5 mio. kr. (Nyt år der skal ind i budgettet, hvorfor der p.t. ikke er afsat anlægsmidler) I forhold til Carl Bro s forslag til investeringer er ønsket relativt lavt. Specielt hvad angår fortove ville det være hensigtsmæssigt, når fortovs-arbejderne som følge af Dong Energis kabellægninger er færdige, på ny at lave en fortovs-registrering, som desuden opdeler fortove i kategorier alt efter hvor meget de benyttes. Dette kan resultere i yderligere anlægsønsker til budgettet. Partnering Det er By- og Miljøforvaltningens vurdering, at partneringsaftaler for asfaltarbejder på kørebaner og cykelstier har været en gevinst, jfr. afsnit 1. Derfor foreslår By - og Miljøforvaltningen at der som noget nyt også arbejdes med at udbyde fortovsarbejder i flerårige aftaler på partneringvilkår. Udover den prismæssige gevinst ved en flerårig aftale på grund af større volumen - lettes også administration og udgifter til udarbejdelse af udbudsmateriale. Det anbefales at fortovsarbejder udbydes på partneringlignende vilkår og at dette sker fra 2009 eller 2010 afhængig af størrelsen af det afsatte beløb til disse formål. Bilag og kilder Billed- og kortbilag april 2008 J. nr Ø54 6