Harmonik en toneart og dens akkorder

Transkript

1 Harmonik en toneart og dens akkorder Harmonik er sammenhængen mellem en toneart og dens akkorder, og typiske måder at bruge disse akkorder på Hvis man har en melodi, kan kendskab til harmonik hjælpe en til at finde ud af, hvilke akkorder man kan bruge til melodien Harmonisk analyse af et musikstykkes akkorder kan afsløre, hvilken toneart man er i og hvilken slags akkordsammensætninger komponisten bruger om det er typiske jazzvendinger, bluesharmonik eller andet e mest almindelige former for harmonik er funktionsharmonik, modalharmonik og bluesharmonik, som kan opstilles i den harmoniske trekant: en harmoniske trekant Modalharmonik Modale skalaer Spændingsløse akkordforbindelser kkorder i sekund- eller tertsafstand Stilarter: olkemusik, modaljazz, rock, musik før 1600 Bluesharmonik Bluesskala ur-7-akkorder, fx 7, 7 og 7 Bluesskema (ofte 12 takter) Stilarter: Blues, rock, jazz unktionsharmonik ur- og molskalaer Spænding via ledetoner Brug af dominanter onale kadence Stilarter: klassisk musik fra 1600-, danske sange, musicals t musikstykke kan befinde sig i et af områderne, eller dele af et nummer kan have en slags harmonik og en anden del en anden slags, som for eksempel Michael Jacksons»Billie Jean«,»arth Song«eller he oors»light My ire«, hvor modalharmonik blandes med funktionsharmonik Indhold unktionsharmonik, dur- og moltonalitet 2 Bluesharmonik 18 Modal harmonik 19 Harmonik s 1 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

2 unktionsharmonik, dur- og moltonalitet unktionsharmonik i dur I en dur/mol-toneart kan man lave syv treklange, en på hvert af de syv skalatrin I -dur er det følgende treklange: kkorderne i -dur med hovedtreklangene, og Mol Med en molskalas toner kan man lave følgende treklange, her i -mol: kkorderne i -mol med hovedtreklangene, m og unktionerne e primære funktioner, som omtales i det følgende, er: unktioner i -dur SS Bb b b S m m b m Sp p b/# p Bb #m bm/#m Hm #m #m H kkorderne på trin 1, 4 og 5 kaldes hovedtreklangene I en durtoneart er de alle sammen durakkorder Resten af akkorderne er molakkorder, bortset fra outsideren: dim-akkorden på trin 7 I alle durtonearter er akkordrækkefølgen den samme Igen er trin 1, 4 og 5 hovedtreklangene, i en moltoneart er de alle molakkorder (dog vil trin 5 i mol nogle gange være en dur-akkord, se senere) Outsideren, dimakkorden er på trin 2 Igen er der samme rækkefølge af akkorder i de andre moltonearter unktioner: : tonika : dominant S: subdominant p: tonikaparallel p: dominantparallel Sp: subdominantparallel : dominantens dominant SS: subdom subdominant (): bidominant (andre dur-7-akkorder som regel) Harmonik s 2 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

3 unktionsharmonik i dur -S- Navn: n måde at bruge en tonearts akkorder på er funtionsharmonik, hvor man bruger akkorderne så de virker på bestemte måder, i bestemte funktioner er er tre hovedfunktioner knyttet til toneartens hovedakkorder (i -dur akkorderne, og ): onika, : kkorden på toneartens grundtone (trin 1) hedder tonika På tonika er man hjemme, et stykke musik vil næsten altid ende på tonika (i -dur er tonika akkorden ) orkortes ominant, : kkorden på trin V er dominant, den leder hen mod tonika: dominantens terts er ledetone til grundtonen (i -dur: s terts h er ledetone til grundtonen c) orkortes Subdominant, S: kkorden på trin IV hedder subdominant, fordi den er en tone under (sub) dominanten (akkorden i -dur) orkortes S q Udfyld dette skema med akkorder (brug kvintcirklen):, S og i kvintcirklen Subdominant Bb m m onika Hm ominant -dur -dur onika ominant Subdom onika ominant Subdom s-dur -dur Ofte er dominanten en dur-7-akkord (fx 7 ), for så stiger spændingen: Man får en ekstra ledetone: dominantens septim leder ned til tonikas terts Ydermere indeholder en dur7-akkord et dissonerende tritonusinterval, som man gerne vil have en opløst til en terts et er funktionsharmonikkens hovedvirkemiddel: spænding afspænding: ominant tonika Når man laver funktionsanalyse på akkorder skriver man tonearten i en cirkel og kolon, og så funktionerne, fx: : S (det er tonearten -dur og akkorderne - - ) n dominant med 7 er på forkortes 7 funktionerne arver akkordernes udvidelser q nalyser toneart, taktart og skriv funktionsbetegnelser,, S og under akkorderne: Jamaica arewell toneart og taktart: B 4 4 own the way where I took a trip on the a 7 B nights are gay and the sun shines sail- ing ship andwheni reach Ja- dai- mai- ly ca on the I mounmade unk: Vi elsker vort Land (Shubidua) toneart og taktart: 4 4 Vi el- sker hvort land når H7 den sig- jul tain s a top, stop ne- de tænd- er stjer- nen i træ- et med glans i hvert ø- unk: H7 # je Harmonik s jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

4 Paralleller i dur Navn: n terts under hver af de tre hovedakkorder i dur ligger deres paralleller Hver hovedakkord og den tilhørende parallel har to toner til fælles, derfor kan de bruges i samme funktion: unk: : p S m Sp Sp, p og p er Subdominantparallel, onikaparallel og ominantparallel I -dur ligger akkorder sådan i kvintcirklen: -dur: S m Sp p p p (Noter: Outsiderakkorden på trin VII i dur (Hdim i -dur), er det øverste af en 7 -akkord og kan bruges som dominant Mere om det senere) (ingene er lidt forsimplet her, fx har også to fællestoner med og kan derfor også optræde som tonikaparallel (Beatles:»Help«) det kommer an på sammenhængen Se fx Jesper Juellund Jensen: Rockharmonik) q Udfyld venligst nedstående skema: onika onikaparallel, p ominant ominantparallel, p Subdominant Subdominantparallel, Sp -dur s-dur -dur q nalyser toneart, taktart og akkorder (dvs skriv funktionsbetegnelser under akkorderne): I Will lways Love You (olly Parton) toneart og taktart: 4 4 nd I # m # will H ways love you m will al- al- H ways love you unktion: lefantens Vuggevise (Nissen/Lund) toneart og taktart: Husk at funktionerne overtager akkordernes udvidelser, fx maj7 4 4 Nu $ maj7 m7 B m7 7 # maj7 m7 B m7 # tænd- es der stjer- ner på him- lens blå, halv- må- nen løf-ter sin sa-bel 7 unktion: Harmonik s 4 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

5 unktionsharmonik i mol -S- Navn: I mol står funktionerne som i dur, bare inde i cirklen: onika i midten, dominant med uret og subdominant mod uret er er den finte, at dominanten i mol er en durakkord, for så får man en ledetone til skalaens grundtone og dermed en spænding, en dominanteffekt, her i a-mol: -mol: Obs! m onika & Q,, Subdominant ominant ominantens ledetone smitter af på molskalaen, som får forhøjet 7 trin og hedder harmonisk mol I a-mol: -akkordens gis smitter af på skalaen, som har gis i stedet for g Hvis dominanten er en molakkord, skriver man, moldominant q Udfyld dette skema (dominanter skal være dur-akkorder): onika onikaparallel, p ominant ominantparallel, p Subdominant Subdominantparallel, Sp -mol (dur) m -mol H-mol -mol q nalyser toneart og akkorder (dvs sæt funktionsbetegnelser på): ür lise (Beethoven) toneart og taktart: & 8 #? Poco moto 4 8 p # n j 4 j J unktion: er: 1 # # 2 J 5 # er: 5 j * # n 4 j J # j Shackles (Mary Mary) toneart og taktart: 4 ake the m m I 7 # m # shack- les off my feet so I can dance just wan- na praise you I just wan- na praise you * unktion: m er: m er: 7 er: Harmonik s 5 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

6 Paralleller i mol Navn: Parallellerne mol står på den anden side af dur i kvintcirklen, ligesom i dur Parallellerne i mol ligger en terts over de funktioner de er paralleller til: -mol: p Sp p m S unk: : p m S Sp,, p Back to Black (y Winehouse) toneart: unktion: m er: m er: Bb er: er: Inderst Inde (Søs enger) toneart: m m B O m m B O fermat H & O O O Z Z! er vi Men ind-!! -# erst in- de! al- le! små,! ind- erst! in- -# de! # kan en god unktion: m er: m er: Bb er: er: Hvilken funktion ender sangen på, og hvordan føles det, og hvorfor vælger Søs at slutte sådan?!, gå l ondór Pasa (aniel lomía Robles) toneart: & Q Q \ \! Hm Q!! sjæl for- I d ra- ther be a spar- row than a snail, - Yes # I - would, If # I -! Q 7 could, I sure- Hm ly would - Mm Q 7 Hm - unktion: Hm er: er: er: #7 er: Harmonik s 6 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

7 Vekseldominant Navn: ominanter står centralt i det dur/mol-tonale system, og de kan optræde i flere former Her følger nogle eksempler ominantens dominant bruges tit og har den sit eget navn, Vekseldominant, og den forkortes en står som alle slags dominanter et trin med uret i forhold til dominanten I -dur er dominanten en -dur-akkord, dens dominant er en -dur-akkord: Vekseldominanten er i princippet en durakkord, ellers har den ikke ledetone til dominantens grundtone: unk: & Q,,, Så også i mol vil vekseldominanten (ligesom dominanten) være en dur-akkord, fx -H-- t eksempel: ura Lee/Love Me ender: Her er der vekseldominant i takt 2: & Q \ \ 7! 7 # - Love You me have! tenmade der, my love life sweet plete me com- Ne- nd ver I let love me you go so unktion: 7 7 q nalysér toneart og akkorder i denne sang: bba: Money, Money, Money toneart og taktart: & Q \ \ Mo- Mo- ney, mo- ney, mo- ney ney, mo- ney, mo- ney Q7 Q 7 be ways must l- fun- sun- H7 ny ny H7! man s in the rich world in the rich man s world! unktion: Harmonik s 7 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

8 Mere vekseldominant, dominantkæder Navn: Man binder os på mund og hånd toneart: Lav venligst funktionsanalyse: Q 7 H7 & Q \ $ - -# -# ri- ænk, be hvor efhar ter man ke et ting tit! vil og Q, - blanstået hvert et lillgrådelt et vin- dues- pa- unktion: H7 $ 2 1 digt barn ra- dis: Bin- de an- dre $ 1 & Q -#! #,! Q! Q & Q med en ring -# gør! $ man som hel- be- # farn,»hel- le,! hel- Q le, det er mit«, og! li- vet går Q Q - Q Q Q, & Q Q 7 H7 & Q - -, - -, unk: Q sam- me vis unk: & Q Q Q Q Q m7, H7! $ Q ù,! Q Q Q ù Q! $! $,,!! Man bin- der os på mund og hånd med va- nens tu- sind ved at skær-me os mod Q m7 på stramme en- som- bånd, og det er be- svær- ligt at flag- re sig fri hed med sø- de kon- trak- ter vi lul- ler os i unk: Lenn Rimes Blue Blue Læg mærke til, at dominanten er den samme, H7, i dur og mol -# H7 Lenn Rimes ine, unktion: Lee nn Rimes: Blue toneart: & \,! 7 & \ \, Blue 7 7! 7 oh, unktion: unk: & & Blue 7 Why can't 7 " " you be!! blue oh, 7 7 so so o- ver lone somefor lone somefor -# -# me? Q you Q you Man kan have lange kæder af dominanter : dominantens dominants dominants dominant unk: 7 Why can't you be blue 7 o- ver me? 7 7 Harmonik s 8 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

9 Bidominant, () Navn: lle har ret til en dominant: Bidominanter onika har sin dominant ominanten har også sin, nemlig dominantens dominant (vekseldominantet) ndre akkorder kan også have en lokal dominant, fx: Oasis:»She s lectric Her har p sin egen, lokale dominant, bidominant: er dominant til n akkords egen dominant står en trin med uret og er en dur-akkord, og ofte en dur-7-akkord Her er bidominanter til akkorderne i -dur: ominantens bidominant har jo sit eget navn, fordi den er så almindelig: vekseldominant eller dominantens dominant Ofte er en dominant en dur-7-akkord, så hvis der er en dur-7-akkord, som ikke er dominant eller vekseldominant, så er det nok en bidominant Bidominanter til akkorderne i -dur Bb m m Hm H 7 Læg mærke til, at en bidominants grundtone altid står et skridt med uret i kvintcirklen i forhold til den akkord, den er dominant til Skuld gammel venskab toneart og taktart: 2 4 Should # # # # # # old tance be 7 and ac- quain- for- got, ne- 7 ver brought to mind? unktion: Should # old tance 7 # be ac- quain- for- got, /# and # days of old 7 lang syne? unk: Harmonik s 9 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

10 Vamp, kvintskridtsrundgange en elementære tonale kadence består af onika-subdominant-ominant-onika, eller --- I jazzprægede stilarter udvider man akkorderne til fir/femklange og udvider den tonale kadence rundmodellen er den såkaldte vamp, hvor man inskyder en tonikaparallel og bruger subdominantparallellen, fx: lefantens vuggevise ß Swing O maj7 & OO O O \ \! :! maj7! m7! p7! B O m7 Sp7 O 7 # 7 O maj7! Nutænd-es der stjer- ner på him- lens blå, halv- må- m7 B O m7 O 7!!!! # nen løf- ter sin sa- bel Man opnår at få en kæde af kvinter i akkordrækkefølgen: --- n sådan kæde af kvinter kaldes en kvintskridtssekvens et er meget brugt i for eksempel jazz og r&b-ballader t andet eksempel, eorgia: B7 4 just an old sweet 7 song keeps m7 7 7 on my mind 7 m7 eor- gia eor- gia on my 7#5 $ mind SS7 (7) Sp7 7 7 (7) Sp7 7 Vampens molakkorder, og m, optræder nogle som durakkorder med septim, så optræder de i dominantroller t hovedkendetegn ved funktionsharmonisk jazz Ufuldkommen dominant n ofte brugt variation i en vamp er den formindskede akkord, som her i Kajs sang: 4 4 $ (7 uden ) dim m7 7 dim m7 7 Hej med dig, jeg hed- der Kaj Kaj, Kaj, Kaj, ja det er mig : {/} Sp7 7 7 dim / 7 bi bi, u- du- du- bi- dej Kaj, Kaj, Kaj, Kaj det er mig Her opnår man at få en kromatisk opgang i bassen ved at bruge #dim i stedet for 7 er findes flere variationer af disse kvintrundgange Se senere om tritonus-erstatning Harmonik s 10 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

11 Kvintskridts-sekvens Hvis man har en akkordrækkefølge med en kvint ned/kvart op mellem akkordernes grundtoner har man en kvintskridts-sekvens Man finder kvintskridts-sekvens i meget musik, det bruges fx i barokmusik (fx Vivaldi, Bach og Händel) og i Jazz n kvint ned mellem toner er der når man går mod uret i kvintcirklen: Bb Man kan altså bruge kvintcirklen til at se kvintskridtssekvenser er findes to grundlæggende former for kvintskridtssekvenser: 1) onal kvintskridts-sekvens: Man bruger akkorder der hører hjemme i tonearten I -dur er det akkordrækkefølgen --Hdim---m-- (hvis man bruger alle toneartens akkorder) Læg mærke til at kvinten mellem og H er formindsket, sådan er durskalaen jo skruet sammen n sådan kvintskridts-sekvens er ikke så funktionsharmonisk præget, den er ikke styret af dominanter Moltonarterne har jo samme akkorder som deres parallelle durtoneart, så man bruger samme akkorder i en tonal kvintskridtssekvens, bortset fra at dominanten som regel laves om til en dur-akkord t eksempel er»kringsat af iender«2) Real kvintskridts-sekvens: Man har en kæde af durakkorder, ofte med 7 er på (fx i -dur), der er dominanter til hinanden n sådan kvintskridts-sekvens er meget funktionsharmonisk præget onika er ikke en dur-7-akkord ksempel: Side By Side, B-stykket q nalyser toneart og akkorder (dvs sæt funktionsbetegnelser på): Side By Side (Sangbogen s 427): Kringsat af iender (Sangbogen s 56) Kvartfaldssekvens I rock ser man at man går den modsatte vej i kvincirklen, for eksempel: Hey Joe: akkordrækkefølgen ---- Beatles a ay in the Life (stykket der forbinder nummerets to dele); She Said Harmonik s 11 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

12 II-V-I-vendinger (to-fem-et-vendinger): jazz n II-V-I-vending er en akkordrækkefølge med akkorderne på trin 2, 5 og 1 i en toneart Sådanne vendinger brugs meget i jazz, hvor akkorderne som regel er fir/femklange I -dur er II-V-I-vendingen: m7 7 maj7 I -mol er det: Hm 7b5 7b9 6 IIm V I IIm7b5 Imellem grundtonerne i en II-V-I-vending er der en kvint ned kvintskridt Læg her mærke til at i mol er trin 2 en mol7b5-akkord ominanten i mol er oftest en b9-akkord, den lave nier hører nemlig hjemme i tonearten Jazznumre er tit opbygget af en række 2-5-(1)-byggeklodser Man kan så bruge analysemetoden her til at se hvilken lokal toneart man har, og dermed hvilken skala man kan improvisere over it er det kun II-V-delen af en sådan vending der optræder, og så må man selv regne 1 eren ud Men det er simpelt: man går bare det sidste skridt i kvintcirklen q Sæt II-V-I-betegnelser på disse akkorder (fx»2-5 i x-dur«): Satin oll (llington/strayhorn) V Im 4 $ m7 7 m7 # # 7 # # # 7 # a rette er wich wigs me, o- ver her ig- hold- should- er, she digs me rin: 7 # out 7 m7 # # tin that 7 cat- sat- in doll maj7 7b5 7 1 (fine) $ rin: ndre numre med II-V-I-vendinger: Smuk og dejlig, runk in the Morning, Yesterday Harmonik s 12 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

13 Variantakkorder, molsubdominant Hvis en akkord gennemgår en kønsskifteoperation og bliver til en durakkord, hvor den skulle have været mol (og omvendt), er den en variantakkord Molakkorder der er blevet til dur får et + (plus)-tegn, akkorder der er blevet til mol får et o (cirkel/grad)-tegn or eksempel: 7 m B m 4 B # dens set der på dens # kyst -mol: p 7 p p + Melodien er egentlig i c-mol, men den slutter på en -dur-akkord, onikavariant et har været på mode i kirkelig musik siden ca år 1458 t ikke sjældent fænomen er molsubdominant når man ellers er i dur (i -dur bliver det m i stedet for ) Molsubdominant forkortes S o t eksempel: Over the Rainbow (rlen/harburg): unktion: 4 m im-akkorden ufuldkommen dominant Vi sammenligner akkorderne 7 og Hdim: 7 Hdim Hdim er altså det øverste af en 7-akkord og kan derfor fungere på samme måde: Hdim har ledetoner og det ustabile tritonusinterval, som er karakteristisk for de dominantiske dur-7-akkorder: Ligeledes er en formindsket firklang det øverste af en femklang: 7b9 q»kajs Sang«Lav funktionsanalyse: oneart og taktart: Hdim7 Hej med m 7 all a- round Hdim n dimakkord er altså en dominant, som har mistet sin grundtone, den hedder derfor ufuldkommen dominant unktionstegn er ( med streg igennem) den træder i stedet for ominanten Hvis den træder i stedet for en bidominant: ( ) dim dig, jeg m7 der Kaj 7 Kaj, Kaj, dim $ 4 $ Kaj, ja m7 det er mig 7 bi 7 me- ly- lan- ver- When all the world is a hope- less jum- ble and the rain- drops tum- ble hed- u- du- bi, unktion: dim / du- bi- dej Kaj, Kaj, Kaj, 7 Kaj det er mig unktion: Harmonik s 1 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

14 Subdominantens subdominant Ligesom dominanten har en dominant (vekseldominanten), har subdominanten en subdominant, subdominantens subdominant, der forkortes SS I -dur er det akkorden, Bb, altså akkorden på det lave 7 trin (bvii) i dur enne akkord optræder primært som SS, når den efterfølges af subdominanten I en del rock/bluesmusik optræder den anderledes, i sammenhæng med at man bruger skalaer med lavt 7 trin, eller den kan være et lån fra molskalaen Se Jesper Juellund Jensen: Rockharmonik Summa summarum (-dur): Ss: Subdominantens subdominant Bb S m m Sp p p Hm q nalysér toneart og akkorder i denne sang: ß Natural Woman (arole King) toneart og taktart: unktion: unktion: 4 $ I used to feel un- in- Lord, it made me feel so spi- ti- red red H m $ B Look- ing out on the mor- ning rain nd when I knew I had to face another day When You re round toneart og taktart: /a B 4 4 When you re a- round $ $ and you re with me, up on a cloud with no one to see, unktion: B # # B just you and me, we ll ting, be sit- watch- ing the world ba- by fly on by unktion: Harmonik s 14 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

15 ominantforudholdsakkorder sus4 og»tonika«med kvint i bassen n ofte brugt effekt ved kadencer (afslutninger) er at have et dominantforudhold et vil sige at man lidt drillende suspenderer dominantens terst til fordel for kvarten for at trække spændingen lidt ud, for derefter endelig at hoste op med dominantens terts: blunder den lyse nat«: 4 te p / som sang ved sus4 sag- vug- 5 4 orudholdet hedder kvartkvint-forudhold fordi der er en kvart og en kvint fra akkordens grundtone (g) op til akkordens andre toner (c og d) ominantkvartkvint-forudhold forkortes (n sus4-akkord er ikke nødvendigvis en dominantforudholdsakkord, men den er det når den optræder som her: betonet og efterfulgt af en»rigtig«dominant) t eksempel på kvartkvint-forudhold er»anmark nu ger I fx nyere popmusik optræder sus4-akkorden ofte som dominant uden at forudholdet bliver opløst Populær er denne 11 erakkord: t andet forudhold er kvartsekst-forudholdet et er en udbygning af sus4-forudholdet: Ud over kvart i stedet for terts har man også sekst i stedet for kvint Becifringsmæssigt noteres akkorden som»tonika«med kvint i bassen Her er den tonale kadence med dominant-kvartsekstforudhold: / ominantkvartkvintforudhold forkortes (/ er ikke nødvendigvis en dominant-forudholdsakkord, men den er det når den optræder som her: betonet og efterfulgt af en»rigtig«dominant) lt i alt skal man være på vagt over for akkorder, der har dominantens grundtone som bastone: / og / er som regel ikke subdominant henholdsvis tonika, det er udgaver af dominanten med kvart i stedet for terts t eksempel på kvartsekst-forudhold er»mary Boy hile«, slutningen: 4 4 sus4 4 5 S 4 S 5 4 / er more, / and man will live for ev- be- cause of hris- 7 # a- mas day q nalyser toneart, taktart og akkorder (dvs sæt funktionsbetegnelser på Husk at en akkord med terts i bassen ikke får en anden funktion): Kristallen den fina toneart og taktart: 8 # H H du ä- la ros och för de- gyl- lan- de skrin! unktion: Stille, hjerte, sol går ned toneart og taktart: unktion: 2 4 le, le, /# Stil- stil- hjer- te, sus4 sol går ned Harmonik s 15 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

16 ritonus-erstatning I en dominant er det i høj grad det ustabile tritonus-interval og ledetonerne, der giver den dominantiske effekt, her tonerne h og f i en 7 -akkord: e samme to toner og dermed samme dominantiske effekt findes i en b 7 -akkord: en dominantiske effekt forstærkes af, at man får to ekstra ledetoner: des leder ned til c, as leder ned til g (Septimen i b 7, h, skal egentlig noteres som et ces) Så b 7 kan erstatte 7 som dominant es ligger en tritonus fra g, derfor siger man at b 7 er tritonus-erstatning for 7, eller tritonussubstitution (I funktions - harmonikken opfatter man den som en ufuldkommen dominant med sænket none og sænket kvint i bassen,, eller man kan bruge 7 (trit)) Man kan se akkorder i tritonus-afstand i kvintcirklen: de står modsat hinanden i kvintcirklen»satin oll«(llington/strayhorn) t eksempel på tritonussubstitution er»satin oll«i -stykket, hvor b 7 er dominant til tonika i takt 7 aktisk er det hele II-V-vendingen m 7-7, der tritonuserstattes af bm 7 -b 7, som er en I-V-vending i es-dur b Bb b b b/# H Så tritonus-erstatning kan ses som en variation af den kvintbaserede jazzharmonik, som II-V-I-vendingen og vampen er en del af I øvrigt er hele harmonikken her i stykket bygget op over II-V-vendinger, der rykkes rundt Harmonik s 16 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

17 Modulation skift af toneart Hvis en melodi skifter toneart, skriver man den nye toneart i en cirkel, og så funktionerne i den nye toneart Man bruger ofte den nye tonearts dominant til at slå tonearten fast Ofte vil nogle af akkorderne kunne analyseres ud fra begge tonearter, de vil være flertydige Så skriver man funktionerne i begge tonearter, fx: et haver så nyligen regnet (folkemelodi): 4 4 et -dur: ver så S / [*] -dur: p p er, () de Her kan man også på det løse fortegn, # for f, se at man er i -dur i slutningen af perioden [*] er en type dominant, der hedder forudholdsakkord Mere om det senere Nogle modulationer sker ikke så glidende som her x er verset i ric laptons»let it row«i mol og omkvædet er pludseligt i dur q nalyser toneart og akkorder (dvs sæt funktionsbetegnelser på Husk at en akkord med terts i bassen ikke får en anden funktion): We shall overcome toneart og taktart: B B B B / 7/ 7 $ ha- ny- li- gen reg- net, og de træ- dryp- pe end- nu; 4 $ # # shall o- ver- come, We 1 unktion: we shall o- come some B / B m B / B / 7 B deep unktion: in my heart I do lieve et var en lørdag aften toneart og taktart: $ 2 $ 4 et var en we $ # $ # ver- lør- dag af- ten, jeg sad og ven- ted dig, shall o- ver- be- day come some Oh, day du lo- ved mig at kom- me vist, men unktion: m kom dog 7 ej til # mig, du mig at B lo- ved- kom- me m vist, men kom dog 7 ej til # mig unktion: Harmonik s 17 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

18 Bluesharmonik Blues består af en række vers sunget over en akkordrundgang (et kor) på ofte 12 takter n bluesrundgang er som regel delt i tre dele, tre tekstlinjer eksten i første linje gentages i anden linje, teksten i tredje linje er en kommentar eller forklaring til de første linjer kkorderne i en bluesrundgang består grundlæggende af hovedakkorderne i en dur-toneart, trin 1, 4 og 5 (, og i -dur) kkorderne i de tolv takter ser typisk sådan ud, med de mest almindelige variationer i parentes: kkorderne i de tolv takter ser typisk sådan ud, med de mest almindelige variationer i parentes: () eller med trin: 1 1 (4) () (5) t blueskor kan også være 8 eller 16 takter; og især i tidlig blues et urelmæssigt taktantal e tre akkorder ligger således i kvintcirklen: Bb m Bluesskala I blues bruger man blå toner, toner der ligger uden for vores sædvanlige intonation, i melodien, forenklet er bluesskalaen med c som grundtone: isse toner bruges smed ammen akkorder der er lavet ud fra en Bluesskala, blå toner durskala et giver nogle sammenstød som er karakterisk for blues: & Bluesterts: tonen es er en (tilnærmet) molterts, mens O O P O -dur-akkorden har durterts 1 b 4 b5 5 b7 onen ges er blueskvinten, bb bluesseptimen e tre bluesakkorder rin: unktion: : 7 & O - I 7 O - 7 IV S7 P - - V 7 Bluesharmonik Bluesskalaen smitter af på akkorderne, der bliver til 7 dur-7-akkorder: Bluesseptimen bb er 7 eren i 7 -akkorden, bluestertsen es er 7 er på 7 og f er 7 er på 7 -akkorden Skriv standard-bluesskemaet op i følgende tonearter kkorderne skal være med 7 er: Bluesrundgang i : Bluesrundgang i : Harmonik s 18 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

19 Modal harmonik n funktionsharmonisk analyse med brug af onika og ominant giver mening for den type musik, hvor der er kvinter mellem akkorderne og man bruger ledetoneeffekten for at lave harmonisk spænding, fx i forbindelsen 7- er findes andre typer harmonik, brug af akkorder, hvor man ikke bruger den spændingseffekt, som ledetoner giver, i samme grad, men hvor man dvæler ved samme akkord i længere tid og i højere grad bevæger sig til parallelakkorder eller trinvist frem for kvintspring enne type musik har modal harmonik, og den er forholdsvis almindelig i rock/pop So What Billie Jean I vers og omkvæd fire takter f#m, to Hm og to #m, trin I og IV, ingen ledetoner, vi er der bare, det er farver, ingen drama eller»fortælling«i harmonikken, ingen udvikling et bestemt sted hen Prechorus: og #m, parallelle, en tones forskel 7 il sidst en dominant oors = dorisk, Peace rog, Riders of the Storm, 4 4 Her er to forskellige harmoniseringer (akkordlægninger) af»joshua it the Battle of Jerico«, en funktionsharmonisk og en modal: unktionsharmonisk harmonisering af»joshua it the Battle of Jerico«B 4 4 ua fit the tle of m co, 7 co, m Josh- bat- Je- ri- Je- ri- Je- ri- co, Her peger 7 -akkorden mod m-akkorden, der er en spænding i 7 -akkorden som får sin udløsning når m-akkorden kommer et skyldes at 7 -akkorden har ledetone cis til m-akkordens grundtone: 7 Mellem tertsen (cis) og septimen (g) i 7 er der oven i købet et uharmonisk tritonusinterval, der gerne vil falde til hvile på en harmonisk terts: Man siger at 7 er dominant til m-akkorden, fordi den spænder hen imod den nderledes er det med denne harmonisering: Modal harmonisering ß af»joshua it the Battle of Jerico«m 4 4 m ua co, co, m Josh- fit the bat- tle of Je- ri- Je- ri- Je- ri- I denne harmonisering er de to akkorder, m og, nogenlunde ligeværdige er er ikke nogen af akkorderne der bliver brugt til at lede kraftigt hen mod den anden 4 4 Modal musik er kendetegnet ved at man i højere grad har sekund- eller tertsafstand mellem akkorderne et giver mere mening at se akkorderne ud fra trin end fra funktionsbetegnelser: co, Harmonik s 19 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

20 Let s get Lost (ina ickow), som er i e-mol: ) 4 4 Let s get lost maj7 roll the dice and play our cards, # maj7 # cause, let s get lost rin: VI VII I VII VI VII I rinanalysen afslører, at der er sekundafstand mellem akkorderne ndre eksempler: Beat It ll long the Watchtower lere eksempler på modal harmonik Man kan godt finde begge typer brugt i samme musikstykke I modal harmonik er der ofte sekunder og tertser mellem akkorderne, i funktionsharmonik er der ofte kvinter mellem akkorderne ksempler: racy hapman: ast ar, o have and not to hold, Smooth Operator Modal harmonik findes ofte i folkemusik, især den der ikke bruger dur/mol-tonalitet t eksempel er den britiske folkesang»scarborough air«, som er i -dorisk: 4 m m 4 # # # # # # 1 m 2 m m m 9 rose- ma- ry and thyme Re- mem- ber me to one who lives there m # # m She once was a m what- ev- er the re you go- ing to Scar- bo- rough air? Pars- ley, sage, m true love of m # mine (-dorisk vil sige at er grundtone og at man bruger de hvide tangenter orskellen fra -mol er at der ikke er b for h orisk er altså som mol med højt 6 skalatrin f andre numre i dorisk kan nævnes»reensleeves«,»ourdion«,»so What«(Miles avis),»vil Ways«og»arth Song«(Michael Jackson)) Blandede modale/funktionstonale numre: My Oh My, arth Song Opgave: Sæt trinbetegnelser under akkorderne på Scarborough air Set ud fra at m-akkorden er trin Im, for grundtonen er jo r der mest spring (alt over en sekund) eller trinvise bevægelser (sekunder) mellem akkordernes grundtoner? Hvilke spring er der mellem akkorderne? Se også Musikipedia -> Harmonisk nalyse Kromatisk mediant, parallelakkord Normalt er akkorder med tertser imellem parallelakkorder, fx er og parallelakkorder; den ene akkord er en dur-akord, den anden mol Men hvis de begge er af samme type, snakker man om kromatiske medianter et ser man for eksempel i verset i he oors:»light My ire«: Harmonik s 20 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

21 he oors:»light My ire«7 & \! You know "! Q 7 m 7! know "! Q 7 m Ạ 7 m & If I was to say to you Q 7 m 7 You that "! Q 7 m I would be a liar,! Q that it would be un- true, irl, we could- n t get much higher ome on ba- by, lightmy fire! & Ḍ! Q! - H! Q # -# ome on ba- by, light my fire ry to set the night on fire 7 og #m7 er akkorder af samme type med en lille terts imellem, og de har en fælles tone, a et: Kromatisk mediant med én fællestone & - Qm Q Q - Man springer et kvarter på kvintcirklen, tre fortegn: Hm #m Omkvæd funktionsharmonisk, -dur, H er bidominant til Sp I soloen er kkorderne 7-Hm7, vel -dorisk, akkorder i sekundafstand, også modalt n sådan parallelakkord (akkord i tertsafstand), der har samme køn (dur) som den akkord, den er parallel til, kaldes en kromatisk mediant ra Wiki: hromatic mediants, or a chromatic mediant relationship is a relationship between two chords whose roots are related by a major third or minor third, contain one common tone, and share the same quality, ie major or minor or example, the chords major and major are chromatic mediants, as are minor and minor hromatic mediants have been used in Western classical music since the Renaissance but it was not until the Romantic period that chromatic mediants were used more extensively by composers he following are examples of chromatic mediant chords Harmonik s 21 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

22 Radiohead: Pyramid Song, verything In Its Right Place, Just med akkorderne b, Spectre - (hvis den ikke er sus, men den lyder dur), Under the Bridge guitarintro (-#) og omkvæd (---), runge? Harmonik s 22 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

23 Opgaver i funktionsharmonik q nalyser toneart, taktart og akkorder (dvs sæt funktionsbetegnelser på, husk toneart): Højt fra træets grønne top toneart og taktart: 4 # 4 # nu Højt 1 fra 2 ets ne top 6 7 træ- grøn- strå- ler ju- le- # # der sen; spil- le- mand, spil ly- stigt be- gyn- dan- sen Læg nu smukt din hånd 7 # # glan- i min, ke -rør ved # den op, ik- ro- sin! ørst skal et ses, den skal det 7 træ- vi- si- spi- ses unktioner:,, 7, S, p, p, Sp, (vekseldominant) og () (bidominant) nalysér toneart og akkorder i denne sang: Jeg plukker fløjsgræs toneart og taktart: n 1 m 4 4 vår 2 er m 4 met 5 så mildt og m7 le med me 7 te om mark m vang På 7 m 7 og 7 7 sang 7 H 7 sko Men det der i 7 å- rer, H 7 7 kom- stil- drøm- duf- sølv- streng klim- prer den fris- ke kild- de, og fuld af sød- me er fug- lens Jeg pluk- ker fløjls- græs og rid- der- spo- re, jeg pluk- ker mands- tro og jom- fru- blo- bræn- mi- ne mit lil- le hjer- te har in- gen ro Harmonik s 2 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

24 Prøver Oh, when the saints (nonym) Oh, when the saints Oh Lord, I # 4 want to 5 7/ /H # m/bb Oh, when the saints go / Hm 7 ing 7 in, q Bestem toneart og sæt becifringer og funktionstegn på denne sats: Johannes Brahms: bscheidslied (uddrag) oneart: # 6 4 Ich fahr 6 4 # m 4 # # # k lill, re B m go march- ing in, march- be in that num- ber When the saints go march- ing in da- hin, wenn es muss sein, ich scheid mich von der Lieb- sten mein l- se- kæ- l- se- B 4 # # lil, m ak gid m jeg m var hos m dig q Lav harmonisk analyse af disse takter (takt fra 1 sats af Vivaldis fteråret): Bratschen spiller en tone højere ift -nøglen Harmonik s 24 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

25 Soloviolin 4 1 Violin 4 Bratch 4 Basso ontinuo 4 Vivaldi, 1 sats af efteråret (næstsidste akkord er Hdim = 7 uden grundtone) Soloviolin Violin 4 4 Bratch 4 4 Basso ontinuo 4 4 Mozart: Strygekvartet i -dur, slutningen af -stykket: 1 violin 2 violin Bratch 4 # # 4 # # ) 4 # # # ello 4 # # $ $ $ $ homas Morley:»Now is the gentle season«: & c, - - -# -# , Q, Now is the gen- tle sea- son fresh- ly flow r- ing, % c, Q -,, - -# ,, Harmonik s 25 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

26 4 4 Oh You # rol me I and am you but make a me Hm fool, cry # I you love leave # you me (7) tho I ahurt dar- ling but if you treat me cruel will sure- ly die () 7 # Streets of London (Ralph Mcell) toneart og taktart: B m m $ 4 $ unktion: Have you seen the old man in the closed down mar- ket kick- ing up the pa- unktion: m # # $ # B # $ with his worn out shoes? pers Opgave: Vælg en toneart og brug dens akkorder til at lave en melodi Vælg en toneart og skriv toneartens syv treklange op: oneart: Skriv toneartens syv akkorder op i becifringer: Lav derefter en melodi på mindst fire takter, hvor du bruger mindst tre af toneartens akkorder Skriv melodien op med becifringer lfffffffffffffffffffffffffffffff lfffffffffffffffffffffffffffffff Harmonik s 26 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik

27 Opgave/prøveideer Bi- og vekseldominant og kvartsekstforudhold: en røde tråd Internationale (Bi), Bidominant, molsub og kvartsekstforudhold: areless Love (Sangbogen I s 420) orudhold: 46: en røde tråd (Sangbogen 1 s 117), Morning has broken (sus4), Jylland mellem tvende have (46), hrysillis (Sus4),»an t help falling in love«(sangbogen s 47) Molsub: od help the outcastes (fra modulationen), In My Life er god, She loves You (men lidt mystisk), Man binder os på hånd og mund (bi, veksel, molsub, 46-forudhold, modulation), Jeg kan se på dine øjne (46+ modulation) Harmonik s 27 jakobmjensendk/musikkurser -> Musiklære -> Harmonik