Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kort indføringi funktionsharmonisk sats"

Transkript

1 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet af bidominanter i forhold til barokkens brug (barok er her sat synonymt med Bachs musik, hvilke nok ikke er helt fair..), og da akkordrepertoiret igen udvidedes i romantikken skete det i høj grad med blødere former af de akkordsammenhænge, man finder hos J..Bach. Alterationer af f.eks. vekseldominanten, som ofte fremhæves som et særligt romantisk træk, findes såmænd allerede i f.eks. Bachs fugaer. et særlige er altså ikke så meget akkordrepertoiret, som måden at bruge det på. Man kan firkantet sige, at romantikkens bestræbelse gik på at skabe en funktionsharmonisk musik, der samtidig med, at den bibeholdt sin uimodsigelige harmoniske logik fremstod mindre entydig end f.eks. barokkens musik. e harmoniske forbindelsesmuligheder var i fokus, med vægten lagt på udarbejdelse af alternative harmonisk logiske forløb, gerne med mulighed for flertydighed i videreførselsmulighederne. Men først funktionsharmonikkens grundlæggende akkordmateriale: Kadencen onika, ubdominant og ominant. om i barokken udgør også nu disse tre akkorder udgør langt hovedparten af det anvendte akkordmateriale. et er disse tre akkorder, der konstituerer den harmoniske kadence, - det akkordforløb, der entydigt lader os fornemme en tonika, musikkens grundtone. en harmoniske kadence, som den bruges som afslutningsformel i klassisk/romantisk musik, kan stadig kun optræde i fire (og kun fire) forskellige former. 1 isse fire former skal (stadig) beherskes. e ser i firestemmig udsættelse således ud: For alle eksemplerne gælder at første akkord kan være andet end 3 (se akkordregler nedenfor). idste eksempel indledes meget ofte af en ufuldkommen subdominant (som her). For alle eksempler gælder at de tre øverste stemmer kan byttes rundt. et vil sige såvel alt- som tenor-melodien kunne ligge i sopranen (der så ville rykkes ned til alt eller tenor- alt afhængigt af stemmeføring [undgåelse af paralleller]). I romantisk harmonik varieres disse grundmønstre stadig mere (uddybes på selvstændige ark). Generelt kan konstateres en bevægelse mod at erstatte subdominanten med vekseldominant i en af de utallige former den kan antage. I det hele taget udvides spektret af akkorder, der hører til på pladsen før dominanten. enne plads kalder vi 3. position (hvor er 2. pos. og 1. pos.), og den indbefatter akkorderne,, og. For at denne musik skal lykkes, som den er tænkt, er det af altafgørende betydning, at netop ominanten behandles på én og kun én måde: Nemlig som akkorden før onika..v.s. efter en dominant bør kun komme en tonika eller en tonika-stedfortræder. en eneste afvigelse herfra, der ses som standardvending i den klassiske musik, er indskuddet af en formidlende overgang fra til. et kan være trinvist op eller (næsten) trinvist ned. Af disse to bevægelser er den første langt den hyppigste. 1 ette forudsat, naturligvis, at melodien tillader det. et gør den til gengæld forbløffende ofte! 1

2 2 I F-dur betyder det, at der mellem tonerne C og F optræder tonerne og E, der harmoniseres som henholdsvis 3 og 3. en sjældnere nedadgående bevægelse lyder i F-dur: B og G, der harmoniseres henholdsvis og ufuldkommen. Ovenstående vendinger kan benyttes som kadencevendinger midt i et forløb, - såsom ved fermater og andre satsindsnit, - men vil kun sjældent ses som afsluttende kadencer, der som ovenfor beskrevet, domineres næsten totalt af fire standardvendinger. om kadenceformler ved satsindsnit kan også andre vendinger optræde. et centrale ved etableringen af en kadence er tilstedeværelsen af forudhold og/eller akkorder fra såvel 3. som 2. position ( positioner : se ovenfor). Ofte forekommende er vendinger med ufuldkommen dominant. Almindeligst er 3. og 2. position fra det sidste af ovenstående to eksempler, samt bevægelsen fra 7 til ufuldkommen. Fra alle nedenstående eksempler kan naturligvis også videreføres til skuffende kadence (VI trin) i stedet for den noterede : 3 7 forekommer enten med kvint eller tertsfordoblet 7 For alle kadenceringer gælder det, at den afsluttende akkord skal ligge som grundakkord! ominantakkorden kematisk kan vi om sige: kan gå til og VI. om det vises ovenfor kan bevægelsen til eventuelt gå via: 1) eller 2) -- ufuldkommen - 2 kan også udskyde sin opløsning ved at fortsætte til en ny dominant, der så opløses til sin respektive eller VI. om f.eks i følgende vendinger: G-dur: a-mol: e-mol: 7 4 (7) 7 VI 2 er findes to varianter hertil, som imidlertid hører fortrinsvis klassisk koral til: og en moll version: - moll

3 3 Hos Bach og i romantisk sats optræder oftest med septim. om firklang benævnes de fire omvendingsformer således (benævnt udfra bastonens afstand til henholdsvis septim og grundtone): Grundakkord (7, grundtone i bas) Kvintsekst-akkord (5/6, akkordens terts i bas) ertskvart-akkord (3/4, akkordens kvint i bas) ekundakkord (2, akkordens septim i bas). Hver af disse omvendinger har begrænsede videreførselsmuligheder. Generelt gælder, at i omvending videreføres ominantseptimakkordens bastone trinvist. Nedenfor er vist eksempler på disse videreførsler. Et par kommentarer bør dog tilknyttes: A,2)Bemærk tertsfordobling af VI. En ufravigelig regel ved skuffende kadencer! B) Bassen kan ikke bevæge sig trinvist nedad, da det ville medføre parallelle kvinter mellem bastone og septim. B,2) Her er der oversprungen resolution. Kan bruges som modulation til -trin. C,3) Bemærk den forkerte opløsning af septim. Hvis bas og tenor bevæger sig i parallelle tertser fra tertskvartakkord til sekstakkord ignoreres septimopløsningen for at undgå tertsfordobling i enklang af sekstakkord.,2) Igen bevægelse mod -trin ved hjælp af oversprungen resolution. ominantudvidelser I romantikken ses en række udvidelser af dominantakkorden og dens partner, den ufuldkomne dominant. ominantakkorden optræder med tilføjelse af stor eller lille none, med hævet kvint, eller med tilføjelse af en sekst sammen med, eller i stedet for, septimen. jældent optræder akkorden dog som mere end firestemmig. Noneakkorderne udelader nemlig grundtonen. et betyder at en 9 akkord vil optræde som ufuldstændig akkord, uanset om nonen er stor eller lille. 9: Er nonen stor resulterer det i en akkord med nøjagtig samme toneindhold som paralleltoneartens 6. I C-dur, f.eks., består 9 akkorden af tonerne H--F-G. amme toner som udgør 7 eller 6 i a-mol: H--F-A/ -F-A-H. ette giver mange gange anledning til at bruge akkorden som bindeled mellem de to tonale regioner, da den kan tolkes udfra begge. b9: Er nonen lille, er denne Janus -effekt mere end dobbelt så stor. Med lille none opstår nemlig en akkord dannet af fire små tertser (C-dur: H--F-Ab, da grundtonen som sagt udelades). Uanset hvilken af disse fire toner, der lægges nederst vil akkordstrukturen forblive den samme. enne akkord kan derfor tolkes udfra mindst fire forskellige tonearter (fordi fire forskellige toner kan ligge i bassen). Fungerer den som dominant i C-dur vil den samtidig kunne fungere som dominant i 3

4 4 tonearterne en eller to små tertser fra C: Eb, Fis, A, og da det både gælder trinenes dur- og moltonearter, er de i princippet otte tonale stationer, der kan nås fra samme akkord. 13: Betegnelsen for dominantakkorden med tilføjet sekst er teknisk set 13, da seksten i forhold til grundtonen ved en tertsvis stabling af toner vil ligge 13 toner over grundtonen. I romantikken bruges 13 til at opnå en blødere dominantakkord. en kan bruges i stedet for et kvartsekstforudhold eller som harmonisering af et afsluttende tertsfald (som klassikkerne harmoniserede med to tonikaakkorder efter hinanden). + Plusakkorden inddrager det lave 3. trin som hører en moltoneartens skala til. en kan dog bruges i både dur og mol. ominantakkordens hævede kvint vil i dursammenhæng føres videre op til tonikaakkordens store terts. erudover er + ligesom b9 dannet af en serie lige store intervaller: re store tertser. en kan således læses udfra tre forskellige planers dur eller mol. 3 Nedenfor er først oplistet akkordudvidelserne med alle toner bibeholdt hos en dominantakkord i C-dur (eks. 1). erefter vises hvorledes disse udvidelser normalt tager sig ud i praksis ved 9/b9 og 13 (eks.2): Eks 1) Eks 2) harmonisering af tertsfald 7 9 b (b)9 13 Bidominant og vekseldominant Et træk ved dur-mol-tonaliteten, der i særlig grad udbygges i den romantiske musik, er musikkens stadige fremdrift, akkordernes affinitet, deres kraft til at lade den ene akkord lede logisk videre til den næste. et kunstgreb, der får en akkord til at lede videre, er, - groft sagt-, tilføjelsen af en lille septim kombineret med forhøjelsen af molterts til durterts. I eksemplerne B2 og 2 ovenfor ses indførelse af bidominanter i forbindelse med oversprungne resolutioner. et særlige her var jo netop, at dominanten i stedet for at opløses fortsatte til en anden dominant. En dominant med skalafremmede toner. En sådan kaldes en bi-dominant. En bi-dominanten er en akkord, der er dominantisk til et andet skalatrin end tonika. en kan ligge på alle skalaens trin på nær V og optræder med såvel durterts som lille septim. En sådan akkord siges at lede hen mod næste akkord, den er dominantiseret, gjort dominantisk. Enhver dominantisk akkords funktion er at føre entydigt videre til følgende akkord. erfor efterfølges en bidominant altid af den akkord, den er dominantisk til. Enten som normal ( autentisk ) slutning (til akkorden med grundtone en kvint under) eller som skuffende slutning (til akkorden med grundtone en sekund over). a en given toneart kun har én dominant, - akkorden kvinten over skalaens tonika - er de "dominantiseringer", man skaber i det musikalske forløb for at binde de øvrige akkorder sammen, at betragte som "underordnede". e definerer ikke nye tonearter. e er bi-dominanter. Èn af disse bidominanter har en særlig status - og derfor et særligt navn. et er den bidominant, der er dominant til hovedtoneartens dominant. en, der f.eks. opstår, når man hæver grundtonen kromatisk i en ubdominant med tilføjet sekst. en kaldes vekseldominanten, og noteres:. Bi-dominanter kan indføres foran alle rene treklange og noteres i parentes, for at angive, at de ikke er toneartens. Hvad de er til fremgår af efterfølgende akkord. 3 ominanten i C kan således ligesåvel tolkes som dominant i E eller Ab. 4

5 5 I durskalaen er der tre akkorder (udover dominanten), der i romantisk musik i særlig grad synes at kalde på en bi-dominant: rinakkorderne på og VI trin, samt. Harmonisk forløb med brug af de almindeligste bi-dominanter efterfulgt af kadence. a den afsluttende kadence er i hovedtonearten, har vi ikke moduleret undervejs: VI 5/4 I eksemplet ovenfor indføres alle bidominanterne nedefra gennem en kromatisk stigende baslinie. en kromatisk forhøjede bastone er da bidominantens terts. Eksemplets bidominanter er altså alle kvintsekst-akkorder, hvis bastone, akkordtertsen, leder kromatisk op mod følgende akkords grundtone. Lige så vel som hovedtoneartens dominant kunne forekomme i samtlige omvendinger (med forskellige videreførselsmuligheder) kan også bidominanter indføres som kvintsekstakkorder, tertskvartakkorder, ufuldkomne og sekundakkorder. Kun virker det som regel usmidigt at introducere dem som grundakkorder. Vendinger med brug af bidominanter (tertskvartakkord/ufuldkommen dominant). F: I VI I VI Bb: VI Bidominanter og som sekundakkord VI VI 2 3 5

6 6 Vekseldominant om dominant til dominanten indtager vekseldominanten en særlig plads i den funktionsharmoniske musik. en har dominantens entydige fremdrift, men ligger i kadencen på samme sted som subdominanten, nemlig som akkorden før dominanten, nemlig i 3. position. Allerede i barokken blev dens akkordstruktur udsat for ændringer, alterationer, men det er i den romantiske musik, at implikationerne af disse ændringer for alvor foldes ud og i løbet af perioden begynder at smitte af på de øvrige skalatrins akkorder, først og fremmest ominanten. 4 en hyppigst brugte alteration er sænkning af akkordens kvint. ænkes denne får akkorden nøjagtig samme toneindhold som en kvintsænket septimakkord i tritonusafstand af. ette forhold gør, at de to akkorder frit kan erstatte hinanden, substituere hinanden, uden at funktionen som en akkord, der leder til dominanten, anfægtes. Brugen af akkorden en tritonus fra, altså akkorden på skalaens lave sjettetrin, kaldes tritonussubstituering. et lave sjettetrins akkord kaldes da, når den optræder dominantisk til dominanten, for tritonussubstitueret vekseldominant. en kan dog også benævnes med det noget enklere -alt. en altererede vekseldominant optræder i tre forskellige versioner. en såkaldt italienske, tyske og franske. Af disse efterfølges den italienske og tyske gerne af en kvartsekstkadence, mens den franske gerne efterfølges af et kvartkvint forudhold, - eller blot en ren dominant. I romantikken optræder også ofte som ufuldkommen dominant med stor eller lille none. Efter en sådan er det ofte hensigtsmæssigt at kvintfordoble (se afsnit om fordoblinger). erudover ses den med hævet kvint. En såkaldt + -akkord. Herunder en oplistning af vekseldominantens mange former: Vekseldominant i G-dur: b9 b5 (=alt) og dens tritonussubstituering også kaldet -alt b5 (=alt) alt alt Fransk b5 ysk alt Italiensk alt ubdominant ubdominanter kan i dur/mol-tonal musik optræde i tre forskellige funktioner. e kan indgå i forløbet som 1) 3. positionsakkord, kadencens 3.-sidste akkord, hvor de typisk vil være akkorden før dominanten (evt. akkorden før ). 2) onikaomspinding og fungere som drejebevægelse væk fra og tilbage til tonika, gerne over en liggende tonikagrundtone. 3) Plagal kadence og derved danne en kadence med mindelser om modal musik. Af disse tre møder vi hyppigst 1) og 2), mens 3) i ren form sjældnere optræder i romantisk musik. il gengæld giver romantikkens mange alterationer af også subdominanten plads til 3) i en ny form, med kun ringe reference til den arkaiske klang af modal musik. 4 a tonerne i denne akkord er identisk med den neapolitanske subdominant vil den dog i praksis ofte praksis fungere som en subdominantisk akkord både som kategori 1) 3. positions akkord, og 3) plagal kadence. 6

7 7 Ikke altid er det éntydigt hvilken af de tre funktioner en subdominant optræder i, eftersom subdominanter jo ofte indgår midtvejs i længere forløb. er er derfor ofte situationer, hvor de tre roller kun perifert om overhovedet kan identificeres. Men som ideel skelnen mellem forskellige subdominantfunktioner er inddelingen nyttig. 1) 3. position: om akkord i kadencen indgår subdominanten oftest som 6 eller ufuldkommen. I løbet af attenhundredtallet farves denne akkord på forskellig vis. ubdominantens terts sænkes også i dursatser, hvorved opnås en nedadrettet ledetone fra toneartens 6. til 5. trin. ænkes også akkordens kvint får subdominanten nu samme struktur som en formindsket dominantfirklang. ubdominanten kan også optræde med lille terts og lille sekst, den såkaldte neapolitaner. Endelig ses i en brug af subdominanten med dobbeltsænket kvint, en fordi den dobbeltsænkede kvint faktisk er en kvart. Et særligt træk ved alle disse altererede og ufuldkomne subdominanter er, at deres akkordstrukturer er identiske med akkorder, der normalt har en helt anden benævnelse. trin:6 og ufuldkommen indeholder begge tonerne fra henholdsvis 7 og. om led i kadencen indgår disse to akkorder da også som 3. positions akkorder på lige fod med en subdominant. Bemærk blot, at i mol kan kun 7 benyttes, da i mol er en formindsket treklang. 9: 7 i mol indeholder samme toner som paralleltoneartens ufuldkomne dominantnone-akkord. Her afgør videreførslen hvorvidt der er tale om en subdominantisk eller dominantisk akkord. alt: n, akkorden med lille sekst, er i sin struktur identisk med en durakkord på det lave andettrin. enne durakkord ligger tritonus væk fra skalaens dominantakkord og er som tritonussubstitution beslægtet med den. Brugt i kadencen vil vi her behandle også -alt som en subdominantisk akkord. 6 Efterfølges den af en dominant tilhører den altså akkordgruppen under 3. position. ænket V: 4 indeholder de samme toner som en durseptim-akkord på skalaens sænkede syvende trin. Bevægelsen 4-ominant kunne således ses som udtryk for oversprungen resolution ligesåvel som en kadenceformular. Når benævnelsen 4 alligevel er aktuel skyldes det dens forklaringskraft i praksis. Formindsket firklang: om nævnt ovenfor er 6 med mol terts og sænket kvint identisk med toneartens formindskede dominantakkord. Mere om det under 3). / alt: om akkord før dominanten, og derved en tredjesidste akkord i kadencen, tilhører og dens tritonussubstitution alt også gruppen af 3. positionsakkorder. om det ses indeholder kategorien 3. position mange akkorder. isse kan sagtens efterfølge hinanden og derved danne et længere forløb, der funktionsmæssigt holdes på samme plan. Ved de enklere af akkorderne er der her etableret mønstre for akkordrækkefølgen, baseret på akkordernes spænding og mulige bevægelsesmønstre: skal komme efter. eller alt kommer normalt altid efter og. En undtagelse hertil er en kromatisk faldende bevægelse fra tertskvartakkord til 6 som sekstakkord (videre til ominant eller dominant kvartsekstforudhold). erudover gælder, at jo mere avancerede udvidelserne er, i jo mindre grad er der etableret faste mønstre. 5 Benævnelsen stammer fra Jørgen Jersild: Romantikkens harmonik 6 I modsætning til både Jørgen Jersild og Jan Maegård (Indføring i Romantisk Harmonik). Begge disse angiver -alt som en dominantisk akkord. Men støder dog hermed ind i en række fortolkningsmæssige problemer, som bliver uaktuelle under den her angivne synsvinkel. 7

8 8 ubdominanter og trin i G-dur 6 7 º og 7 i G-mol 6 7 ærlige subdominanter (både dur og mol) n 6b5 4 Andre 3. positions akkorder alt 2) onikaomspinding/ forudhold. Under tonikaomspinding forstås en drejebevægelse fra tonika til subdominant og tilbage igen, ofte med liggende bastone. ubdominanten optræder her som en forudsholdsakkord til tonika. Forholdet mellem akkorderne i denne vending skærpes i løbet af romantikken. et ses i første omgang ved brug af molsubdominant i dursammenhæng, der skaber halvtonetrin mellem drejetonerne. Men flere variationer dukker op. Udvidelserne vi ser på dette område inkluderer efterhånden subdominantens tritonussubstitution (i C-dur: en H-durakkord), en ufuldkommen firklang, samt vekseldominantens tritonussubstitution 7. Benævnelsen ufuldkommen firklang låner her sin terminologi fra dominantområdet, hvor ufuldkomne klange er klange uden grundtone, og ikke som normalt i -sammenhæng uden kvint. å den ufuldkomne subdominantnoneakkord i C-dur består af tonerne A-C-Eb-Gb (altså intet F). Følgende drejebevægelser henføres hermed til det subdominantiske fænomen tonikaomspinding: b9 alt º alt 3) Plagal slutning enne tredje brug af subdominanter får en ny farve i romantikken. Først og fremmest gennem brugen af 6b5, der jo har samme struktur som toneartens ufuldkomne dominantakkord med lille none. om en sådan klang lader den sig på ethvert tidspunkt naturligt videreføre til. Bevæger bassen sig herved fra fjerde trin til er funktionen tvetydig, og kan opfattes som en form for - kadence. erudover vil vi her henføre bevægelserne alt, samt alt til denne form for kadence, da deres virkning ganske vidst er kadencerende, men snarere på et modalt farvet grundlag, altså som varianter af en plagal slutning. Ved -alt opstår kadencevirkningen ved hjælp af nedadrettede ledetoner, et fænomen som ellers iagttages ved molsubdominanten 8. -alts kadencevirkning baserer sig på samme ledetoneforhold som kan ses i sidste takt i nodeeksemplet ovenfor. erudover kender vi i dag netop denne kadence som variation af en standardvending fra 70 ernes (modale) rockmusik. 7 Også her adskiller denne fremstilling sig fra Jan Maegård, der i stedet henfører bevægelsen til begrebet kvintspaltning. Et begreb nærværende fremstilling i øvrigt ikke benytter sig af. 8 Og to af tonerne i -alt er da også identiske med molsubdominantens grundtone og terts, ligesom hele akkorden som nævnt er lig n.. 8

9 9 "Plagale" vendinger i romantisk musik Rockkadence 6b5 alt alt Akkordernes bevægelsesmuligheder Grundakkorder Hovedakkorderne: onika onika er udgangspunkt og hjemkomstpunkt. Fra kan man bevæge sig hvorhen man vil. Først ved akkord nummer to indtræder konsekvenser af den valgte akkord. kan gå alle steder I mol: kan ikke gå til I. ubdominant ubdominantens rolle er mindre forpligtende end dominantens. I kadencen optræder den som 3. sidste akkord, men den kan også forekomme uden at føre til kadence. Ofte vugges mellem og uden nogen fremdrift mærkes. om fungerer ikke bare IV. trin men også trins akkorden kan stå som kadencens tredjesidste akkord. Bruges både og i kadencen skal komme efter. kematisk kan vi om sige: kan gå til,,. I visse tilfælde kan den også bevæge sig op til VI (almindeligt i romantisk musik. VI vil da være dominantiseret, dvs have stor terts og lille septim og vil optræde som bidominant til [4.pos.]). I mol: Husk at i mol optræder kun med tilføjet septim. I mol kan endvidere fortsætte til V, dog ikke uden at bevæge sig over mod paralleltonearten. ominant ominanten definerer principielt tonearten ved at pege éntydigt på tonika. I musik med mange bidominanter markeres hoveddominanten ved sine forudhold eller en forudgående 3. positionsakkord. kematisk gælder for enhver dominantakkord: kan gå til, VI eller en anden dominantisk akkord. 9 9 I øvrigt henvises til afsnittet om dominantakkorden for flere detaljer og undtagelser. 9

10 10 rinakkorderne: e tre trinakkorder er mindre brugt, men har dog alligevel hver deres funktion. et er vigtigt at trinakkorder optræder som grundakkorder, da deres funktion netop er at farve musikken med en given tonearts modsatte tonekøn. Hver gang trin-akkorder optræder som sekstakkorder medfører det en sløring af tonaliteten. VI VI trin optræder ofte som en farvning af. Enten som en afledning, altså som akkorden lige efter eller som stedfortræder, altså som akkorden efter. I begge disse funktioner fordobles tertsen i VI for at markere tilhørsforholdet til. isse tertsfordoblinger efter dominant og tonika er obligatoriske. VI kan imidlertid også bruges som toneartsmæssig kontrast-indslag og den kan videreføres til såvel som I. Ligesom ikke kan gå til kan VI i dur heller ikke gå til. et skyldes ganske enkelt at dur/mol-stilen svækkes når man fører en grundakkord en lille terts op. et lyder modalt (og hører jo bl.a. derfor til i rock-verdnen). VI kan gå til, I,, og. I mol: VI kan ikke gå til i mol. trin bruges som nævnt ofte som subdominantisk akkord. Herudover kan den også bevæge sig til VI som led i et toneartsmæssigt kontrastindslag. kan gå til VI,, I mol: Kun 7, der kun kan gå til. I I trin bruges ikke ofte. en kan forekomme som led i et toneartsmæssigt kontrast indslag eller den kan efterfølge en som en farvning af denne. en kan viedereføres til to akkorder eller VI. Heraf er VI langt det almindeligste. Bevæger sig i dur op til I fungerer I som en farvning en slags afledning af. I romantisk musik ses bevægelsen I oftest i forbindelse med en dominatisering af I (bidominant til VI, - sammenlign med bevægelsen VI). [om bidominant til VI, kan vi kalde en sådan akkord for 5. pos.] I kan gå til, VI og. I mol: I kan også gå til V, men slører herved tonaliteten. Ovenstående regler er udtryk for hvorledes en musik gebærder sig, hvis den skal lyde funktionsharmonisk. Reglerne gælder kun grundakkorder. Man kan imidlertid også udtrykke stilens karakteristika som regler for bastone-bevægelser. isse gælder for såvel grund- som sekstakkorder og tegner sammen med ovenstående et fuldkomment billede. 10

11 11 ekstakkorder For sekstakkorder gælder (udtrykt i bastonens bevægelser): + kvinter og kvarter. Man kan altid springe en kvart eller en kvint (men ikke to af slagsen i samme retning!) + nedadgående tertser. Man kan altid bevæge sig en terts ned (og ikke - naturligvis- fra som grundakkord, medmindre den videreføres til 3 ). + trinvise bevægelser (sålænge de ikke resulterer i "forbudte" akkordforbindelser). rinvise bevægelser forekommer ofte i forbindelse med sekvenser. Bemærk de begrænsninger som ovenstående regler - især dem for og I trin - giver. + Opadgående tertser og nedadgående sekster ved akkordomlægning. Om opadgående tertser kan siges, at små tertser er bandlyst for en følge af grundakkorder. Men de er udmærkede ved omlægning fra grundakkord til sekst-akkord af samme akkord. tore tertser kan derimod godt forekomme. Almindeligst dog ved akkordomlægning. Om sekster må siges, at de kun er gangbare nedad, og kun ved omlægning fra grundakkord til sekstakkord af samme akkord. Modulation Indførelse af en bidominant medfører ikke i sig selv modulation. En bidominant skærper forbindelsen mellem to akkorder, men stiller i øvrigt musikken frit til enten at fortsætte i den oprindelige tonalitet, eller tage afsæt i akkorden efter bidominantens tonalitet. Man kan altså frit udnytte den tonale tvetydighed som den skærpede forbindelse mellem bidominanten og dens efterfølgende akkord lægger op til. Naturligvis under forudsætning af at melodien lader sig tolke inden for den ønskede tonalitets rammer. ette kan ske som et biforløb indenfor hovedtonearten eller som en egentlig modulation. Grænserne herimellem er ikke knivskarpe. om en tommelfingerregel kan man sige, at betingelsen for, at en decideret modulation har fundet sted, er forekomsten af en kadence i den ny toneart. I barok og klassisk-romantisk musik vil det kun være tonearter tæt på tonika, der moduleres til. ypisk vil første toneart man modulerer til være dominanten. Og typisk vil man før satsens afslutning berøre subdominantområdet. Gerne i form af modulation til. Imellem disse poler kan forekomme modulation til tonikaparalellen, VI. I berøres normalt ikke. Ligesom akkorden er den mindst brugte, er den i klassisk og tidlig romantisk musik også som tonalt område at betragte som perifer. I høj- og senromantik 10 ses hos visse komponister imidlertid modulationer til mediantområdet, hvorved I (og VI) trin naturligt inddrages. 10 Faktisk allerede hos Beethoven. 11

12 12 Fordoblinger i firestemmig sats issonanser og skalaens syvende trin (= dominantens terts)må aldrig fordobles Grundakkorder: 1) Grundtonefordobling:,, grundtonefordobles med mindre særlige forhold gør sig gældende (se nedenfor). 2) Grundtone eller tertsfordobling:,i,vi grundtonefordobles eller tertsfordobles. et er altid godt at tertsfordoble en trin-akkord, ofte er det ligefrem bedst. Efter ( = ved skuffende kadence) skal VI altid tertsfordobles. om regel giver tertsfordobling af trinakkord bedre stemmeføring end grundtonefordobling. et er godt at tertsfordoble trinakkorder! 3) temmeføringsbegrundet tertsfordobling: N.B. i romantisk harmonik ses p.gr.a. dissonantopløsninger, undgåelse af paralleller og særlige melodiske hensyn ofte tertsfordobling af og, og kvintfordobling af. ominanter kan aldrig tertsfordobles. kal paralleller undgås må dominanten derfor kvintfordobles. (F.eks efter en ufuldkommen vekseldominant med none (i forhold til den grundtone der ikke er der) eller en subdominant med septim i tæt beliggenhed. e eksemplet N.B.: ominanter med grundtone i melodien er det midt i et forløb bedst at lægge som sekstakkord, da fordoblingen af grundtone i melodi og bas kan virke bremsende for musikken! ekstakkorder: Bastonen må kun fordobles af enor og opran og aldrig i énklang Ingen akkordterts i Alten. Grundtone og kvint kan frit fordobles. Nogle undervisere opererer med en tommelfingerregel der siger: Lav altid meloditonefordobling i sekstakkorder! et kan være en god hovedregel, hvis stemmeføringen tillader det, men det er intet krav. Kvartsekstakkorder: Altid bastonefordobling!! 12

13 13 (Husk at kvartsekstakkorder kun bruges i to faste vendinger: 3-6/4-6 og 6/4-!!!!!!) 11 e to eneste mulige forekomster af kvartsekstakkord! 1) På ubetonet 2) På betonet som genemgang: som forudhold 3 6/4 6 6/4 Ambitus, stemmeafstand og stemmebevægelse i firstemmig sats: I firstemmig sats gælder følgende regler for stemmernes indbyrdes afstand. -A max. oktav A- max. oktav -B max. oktav+ sekst En kvint er normalt det største interval man kan springe. Og normalt undgås tritonus som melodisk interval, ligesom den forstørrede sekund fra moltoneartens subdominantterts til dominanttertsen undgås. En sekst kan bassen dog godt springe i forbindelse med omlægning fra grundakkord til sekstakkord. erudover er der et par generelle regler: 1) Parallelle oktaver, primer og kvinter er forbudt. et gælder såvel almindelige paralleller som skjulte paralleller (især mellem yderstemmer), samt i nogen grad også de såkaldte antiparalleller. idstnævnte træffes dog ikke sjældent i slutkadencen i romantiske koraler. kjulte paralleller opstår hvis to stemmer med springende overstemme efter bevægelse i samme retning ender på en kvint- oktav- eller prim-samklang. Antiparalleller er betegnelsen for at to stemmer egentlig bevæger sig i f.eks. parallelle oktaver. e bevæger sig blot i hver sin retning. Eksempler på skjulte paralleller, overstemmen springer. N.B. Bemærk den sidste. Fra dissonans til oktav undgås, også selvom overstemmen er trinvis! Antiparalleller 2) Alle stemmer må ikke bevæge sig i samme retning! et gælder dog ikke i kadencer, se de faste vendinger. et er også tilladt når stemmerne bevæger sig hen i en spændt akkord som f. eks. ufuldkommen dominant. 11 e særlige ark for brug af gennemgangskvartsekst mellem to vekseldominanter, samt brug af subdominant kvartsekst ved orgelpunkt. 13

14 14 3) temmekryds undgås. Også stemmekryds henover kun to slag (sløjfe). er er dog to sløjfer, der er tilladt. e er mellem bas og tenor og ser ud som følger: Når en stemme bevæger sig højere op end dens overstemme var slaget før, kaldes det en sløjfe. e er normalt forbudte. I herrestemmerne kan man dog lave sløjfe fra terts til enklang og omvendt. temmekryds kan dog ligesom, terts- og kvint-fordobling, bruges i visse situationer, som f.eks. til omgåelse af dårligt klingende (=forbudte) paralleller. om ved fordoblingerne gælder også her, at en kunsterisk idé (særlig stemmeføring, særlig fordobling, etc.) er forudsætning for at lade stemmerne krydse. 4) Undgå samme akkord henover taktslaget issonansbehandling I det væsentlige er det reglerne helt fra Palestrinatidens musik, der stadig gælder. og med den rytmiske frihed der kom til i Barokken, hvor betoningsdissonanser nu kunne optræde på alle taktens fire slag, samt udvidelsen af brug af gennemgangsdissonanser, således at såvel første som anden ottendedel på hvert slag nu kunne dissonere. issonans på første ottendedel kaldes forslag, på anden, gennemgang. et nye der kommer til retter sig mod reglerne for indførelse af dissonans. issonansen er nu en så fortrolig del af musikkens lydbillede, at den som septim kan indføres trinvis, til tider endda springende. tadig skal den opløses trinvis nedad, da fænomenet ellers ingen mening har! Eneste undtagelse er none-dissonansen, der nu kan opløses trinvist opad. Kvartdissonansen kan i melodistemmen (ikke mellem- og basstemme) indføres trinvist eller springende. Naturligvis under forudsætning af efterfølgende korrekt opløsning! I det hele taget gælder det for alle dissonanser, at de skal opløses på samme måde som de er blevet det siden Palestrina!! Undtagelser 1 opløsning : I følgende to situationer optræder septimdissonansen uden opløsning: 1) Ved akkordomlægning. Lægges en septimakkord om henover to eller flere taktslag, kan dissonansen vandre fra stemme til stemme i takt med omlægningen af akkorden. I det øjeblik akkorden videreføres til næste akkord skal septimen dog opløses trinvist nedad. 2) Ved orgelpunkt kan overstemmerne bevæge sig relativt frit frem og tilbage i parallelbevægelse. I sådanne situationer ser man, at romantikkerne prioriterer parallelbevægelsen af akkorden frem for opløsning af dissonansen i tilfælde, hvor en sådan ville medføre brud på parallelbevægelsen. 3) En tredje situation, hvor en dissonans ikke opløses er en videreudvikling af Palestrinatidens såkaldte konsonerende kvart. et fænomen at kvarten i en kvartsekstakkord ikke umiddelbart opløstes, men blev liggende frem til en stærkere dissonans, kvartkvintakkorden, hvorefter den opløses. 14

15 15 I romantikken optræder dette fænomen, fastholdelse af dissonansen, også gennem flere led, helt tilbage fra en 3. positionsakkord og frem til den endelige opløsning ved [1. pos.]. Eksempler til "Undtagelser 1 "opløsning" 1) 7 7 opløsning 7 2) 7 3) dissonans opløsning Undtagelser 2 opløsningsretning : 1) åvel nonen- som den store septim kan opløses opad. Ved opløsning af stor septim opad skal man være meget opmærksom på at opløsningen ikke resulterer i en tom oktavklang. Oftest indgår en sådan opløsning i tertsbevægelse med en anden stemme. F.eks. en none. 2) I den altererede vekseldominant optræder et interval, der lyder og ser ud som en septim og som altid opløses udad, d.v.s. til oktav! Rent teoretisk er intervallet imidlertid ikke en septim, men en forstørret sekst. et er afstanden fra den oprindelige akkords kromatisk sænkede kvint til dens terts. ertsen går opad (som enhver dominantterts bør gøre det) og den altererede kvint fortsætter sin bevægelsesretning nedad. Eksempler til "Undtagelser 2 "opløsningsretning" 1) 9 2) Generalbas i korte træk Princippet i generalbas er, at man udfra en baslinje kan læse hvilken harmonik, der skal lægges. tår intet anført lægges en treklang udfra bastonen. Er bastonen et A, skal det altså være en A- treklang, der skal lægges. Om den er dur eller mol afhænger af de faste fortegn. Har satsen to krydser eller derover bliver det en A-dur. Har den intet kryds for Cis bliver det en a-mol. Med mindre, der er angivet et kryds under tonen. Men så er vi allerede inde på tegngivningerne. Altså: Grundakkord ingen tegn. et man angiver er afvigelserne fra grundtreklangens opbygning, som jo er: terts+terts, eller set fra bastonen: terts+kvint (3+5). Ønskes en sekstakkord (som lagt sammen fra bastone af bliver terts+sekst) angives det, som afviger fra grundtreklangen, nemlig et sekstal, til at betegne, at der skal være en sekst set frabastonen i stedet for en kvint. Ligger akkordens kvint i bassen, må der to tal til at beskrive den: kvart+sekst (4+6). allene skrives under hinanden i samme rækkefølge som set fra bastonen (altså 4 nederst og 6 øverst). Ønskes en firklang sættes et 7-tal. Ønskes firklangens bastone tolket som andet end grundtone angives bastonens afstand til grundtone og til septim (se afsnittet om ominanten). Husk, at med mindre andet er angivet følges altid den skala musikken udfoldes i. Ønskes en formindsket firklang i C-dur over et G i bassen, skal en række informationer gives. Først skal sættes et 3-tal efterfulgt af et b for at angive, at der skal spilles B og ikke H. ernæst et 4-tal for at angive at også kvarten skal spilles. Og husk det efterfølgende kryds, der skal fortælle at det er Cis og ikke C, der ønskes. Og endelig 15

16 16 må der også skrives et 6-tal for at fortælle at tonen E også skal med. Hvordan akkorden så lægges i højre hånd er helt op til den udførende, og afhænger af hvilke akkorder, der kom før, og hvilke, der skal følge. Generelle træk af romantisk harmonik kulle man opliste en række træk, der tilsammen kunne siges at udgøre grundlaget for romantisk harmonik, måtte følgende i hvert fald være indeholdt (brug dem ikke før de har været gennemgået i timerne, og I har modtaget særlige ark til belysning af hvert område): 1) ominantnone. en ufuldkomne dominant optræder ofte med tilføjelse af stor none. et særlige ved denne akkordstruktur er, at den er fuldstændig identisk med strukturen i en molsubdominant med tilføjet sekst. Akkorden kan ses som første trin henimod en harmonik, der ikke længere lader sig tolke entydigt, uden at den af den grund mister sin retning. 2) ominantisering. En udstrakt brug af bidominanter, hvis formål det er at presse musikken videre, at skabe en fornemmelse af vedvarende fremdrift. Bemærk at en akkord for at fungere som dominant skal indeholde stor terts og lille septim!! 3) Vekseldominant. Vekseldominanten erstatter ofte, eller indgår i samspil med subdominanten. Ved at alterere kvinten en lille sekund ned opnås identitet med akkorden en tritonus væk. ette baner vejen for tritonusudskiftelighed. 4) ominantnone. en ufuldkomne dominant optræder ofte med tilføjelse af stor none. et særlige ved denne akkordstruktur er, at den er fuldstændig identisk med strukturen i en molsubdominant med tilføjet sekst. Akkorden kan ses som første trin henimod en harmonik, der ikke længere lader sig tolke entydigt, uden at den af den grund mister sin retning. 5) Forudhold. Et andet middel til at drive musikken fremad er brugen af forudhold (sekund (none), kvart, septim). Hvergang en betoningsdissonans etableres drives musikken automatisk fremad, nemlig mod dissonansens opløsning. 6) Orgelpunkt. Meget ofte indledes satser med orgelpunkt på. Orgelpunkter kan dog også forekomme andre steder i satsen og etableres oftest på en af hovedakkorderne eller. i satsåbning og senere i satsen (oftest mod slutning). 7) ubdominantalterationer. ubdominantens toner kan også altereres. å meget så akkordstrukturen bliver identisk med strukturen i dominantakkorder, og kun den efterfølgende dominant og tonika, gør det meningsfuldt at kalde akkorden subdominant. Eller det bredere udtryk: 3. positionsakkord. om følgende forvandlingshistorie: mol6 = ufuldkommen none. ænkes kvinten i mol6 fås en akkord med samme struktur som en ufuldkommen med lille none. ænkes kvinten yderligere er den ikke længere kvint, men kvart. Og akkorden lyder som en dominantseptimakkord på skalaens lave syvende trin. Men som mol6 betragtet er det kun én ud af fire toner, der er lidt usædvanlig og akkorden fortsætter ufortrødent til sin dominant! 16

17 17 8) ritonussubstitution. Akkorder i tritonus afstand kan bruges i samme funktion. I første omgang benyttes denne mulighed for udskiftelighed kun på vekseldominantplanet, men det breder sig til subdominantplan, dominantplan, og i sjældne tilfælde endda tonikaplanet. 9) Kromatik. En forkærlighed for kromatiske forbindelser er fremherskende. Gradvist kommer kromatikken til at overtage akkordforbindelsernes rolle som garant for musikalsk logik. et har fået Maegaard til i sin bog om romantikkens harmonik 12 at operere med to typer affinitet 13 : Funktionsaffinitet og substansaffinitet. Funktionsaffinitet relaterer sig til hele systemet af lovlige akkordprogressioner, det system, der sikrer en stadig logisk fremdrift i musikken. ubstansaffinitet relaterer sig til de forbindelser, der i senromantikken dukker op, og som på flere måder unddrager sig akkordprogressionslovene, uden af den grund at lyde ulogiske. eres logik ligger ikke i deres funktionssammenhænge, men i deres stemmeføringsmæssige sammenhænge. I de kromatiske bevægelsers logik. 12 eresa Waskowska Larsen og Jan Maegaard Indføring i romantisk harmonik (Engstrøm og ødring 1981) 13 affinitet betegner samhørigheden mellem to akkorder. er er f.eks. meget stor affinitet mellem en dominant og en tonika. 17

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning

Læs mere

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende: Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Vokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4

Vokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 1 Keld Risgård Mortensen Vokalarrangement Indholdsfortegnelse Trin 1 Grundflydestemme side 2 Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 Trin 3 Basstemmen side 5 Trin 4 Medstemme + forsinket terts side 9 Trin

Læs mere

Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen

Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,

Læs mere

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan

Læs mere

-----\ (- = betonet, og lo =ubetonet). 2) Ufuldkommen D (= D ), og ufuldkommens(= 56): Beggehar sekstakkordstruktur. 5

-----\ (- = betonet, og lo =ubetonet). 2) Ufuldkommen D (= D ), og ufuldkommens(= 56): Beggehar sekstakkordstruktur. 5 -----\ LAKKORD-MA TERALE - Enkel Koral (TØ sept 2000) 1/4 ) AKKORD-SAMHØRGHED- Enkel Koral (Tø sept 2000) 2/4 BESKRVELSE og REGLER: A}GRUNDTREKLANGE 1) T, Sog D i dur, og T,S og+d i mol 2) V,, i dur og,

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen. 32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Kort indføring i Barokkontrapunkt

Kort indføring i Barokkontrapunkt Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08

En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver

Læs mere

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik Akkordudvidelser - Jazzharmonik Jazzharmonik er bl.a. karakteriseret ved brug af mangetonige akkorder inden for såvel funktionel som modal harmonik - fra firtonige til op til ottetonige. Dissonansbehandling

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Mads Pagsberg composer & conductor

Mads Pagsberg composer & conductor M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175

Læs mere

BASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet

BASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

2-st. Barokkontrapunkt

2-st. Barokkontrapunkt Den dur-mol-tonale musiks centrale element er opfattelsen af en toneart som "hjemme-tonearten", - onika. Et af de stærkeste midler til at definere onika, er den tonale kadence. Først og fremmest akkorden,

Læs mere

Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo

Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo Harmonilære Kompendium efter Leif Thybo 5. udgave 1996 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Intervallæren... 5 Komplementære intervaller... 5 Forstørrede og formindskede intervaller...

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

Evalueringskriterier for M1

Evalueringskriterier for M1 Evalueringskriterier for M1 De forskellige opgaver i M1 vægtes i dette forhold: A vægter en ⅛ B1 vægter en ¼ B2 vægter en ⅛ C vægter en ¼ D vægter en ¼ I evalueringskriterierne for M1 arbejdes med et pointsystem,

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

Adgangsprøve til Musikvidenskab

Adgangsprøve til Musikvidenskab Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade

Læs mere

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Palestrinas musik er skrevet for a cappella kor. Det er altså en helt igennem vokalt tænkt

Læs mere

En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Prætoriansk. Treklange: C-G-D-A-E-H-F#-G# streg Eb-Bb-F-C

En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Prætoriansk. Treklange: C-G-D-A-E-H-F#-G# streg Eb-Bb-F-C Stemninger resultater mus og mat Gert Uttenthal Jensen Side 1 Stemninger -resultater En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Pythagoræisk Ren Prætoriansk Werckmeister-III

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

Lektion 1 Modstemme - Node mod node

Lektion 1 Modstemme - Node mod node Vem kan segla förutan vind? Vem kan gradvis stigning en oktav Lektion 1 Modstemme Node mod node overordnet trinvis bev.: seg la för u tan vind? Vem kan Vem kan skil jas frän vän nen sin u tan att Befal

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

Hvor længe vil du udmyge dig (Bb)

Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) (Vend...) Danser med drenge Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) - side 1 Tempo: 105 bpm Danser med drenge v1 Intro: Gm / Bb Gm F7 / Gm / Nogen kommer til verden med tårer

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star 13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Tørdans (Db) - side 1

Tørdans (Db) - side 1 Tørdans (Db) - side 1 Tempo: 126 bpm, - - = 4/4 Hardinger/Thorup v1 (Tale er angivet i parentes og kursiv: J: = Jørgen, M: = Michael.) Tema: Db Dbsus4/h Db Dbsus2/h (x2) (J: Vi hedder "Kaptajn Voms Kor

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL Tonal analyse GUNNER RISCHEL l. Indledende bemærkninger I det korte, men betydningsfulde arbejdspapir»funktionslæren - Problemer og praksis«fra 1969, som offentliggøres i dette bind af Musik & Forskning,

Læs mere

Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori

Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori Svend Hvidtfelt Nielsen Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori Indledning Inden for den klassiske musikvidenskab, nærmere bestemt den systematiske, den der holder sig strikt til den

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2

Læs mere

TONALITET. Maj 2007/MW

TONALITET. Maj 2007/MW INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2009 September / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt og

Læs mere

Indledning til evalueringskriterierne for M2

Indledning til evalueringskriterierne for M2 Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer.

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. Tegn-, ord- og begrebsforklaring Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. SPECIALTEGN ~ + & / liggende s betyder svarer

Læs mere

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe

Læs mere

I, IV og V trinsakkorderne

I, IV og V trinsakkorderne 14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Indledning til evalueringskriterierne for M2

Indledning til evalueringskriterierne for M2 Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Musik, matematik og forholdsregler

Musik, matematik og forholdsregler MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven

Læs mere

MGK-undervisningsplan for faget violin

MGK-undervisningsplan for faget violin MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætn: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætnen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Jan Maegaard. FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen

Jan Maegaard. FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen 24 FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen Jan Maegaard Da Ernst Kurth kort efter den første verdenskrig udgav sit epokegørende værk om den romantiske harmonik, l tildelte han Tristan

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

Sikke noget lort! Strejftog i Leif Kaysers Suite No 3 for orgel.

Sikke noget lort! Strejftog i Leif Kaysers Suite No 3 for orgel. Sikke noget lort! Strejftog i Leif Kaysers Suite No 3 for orgel. De, der finder Leif Kaysers musik blot tør og kedelig, har tydeligvis ikke hørt hans Suite No 3 for orgel fra 1966-68. - Den er nemlig slet

Læs mere

FORORD: God fornøjelse med opgaverne.

FORORD: God fornøjelse med opgaverne. Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Harmonik en toneart og dens akkorder

Harmonik en toneart og dens akkorder Harmonik en toneart og dens akkorder Harmonik er sammenhængen mellem en toneart og dens akkorder, og typiske måder at bruge disse akkorder på Hvis man har en melodi, kan kendskab til harmonik hjælpe en

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den

Læs mere

Mediantforbindelsers harmoniske funktion

Mediantforbindelsers harmoniske funktion MUSIK & FORSKNING 1 2008 SVEN HVIFEL NIELSEN Mediantforbindelsers harmoniske funktion Studier i Robert Schumanns Lieder Medianternes funktion Et væsentligt element i romantikkens harmonik er inddragelsen

Læs mere

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en

Læs mere

Dim-akkorder og sange på swingrundgang.

Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6

Læs mere

Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard

Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard Af Jens Ulrik Lefmann, Birkerød Gymnasium og DTU Fra renæssancen udvikler den europæiske musik sig fra at være udpræget melodisk i sin karakter til

Læs mere

I. DEL Introduktionskurset

I. DEL Introduktionskurset I. DEL Introduktionskurset 3. Flerstemmighed At sætte toner sammen handler i første omgang om at følge et system. En melodi f.eks. holder sig inden for en bestemt skala og udvikler sig efter normer, der

Læs mere

flyt fødderne og løb let!

flyt fødderne og løb let! Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som

Læs mere

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied In der Fremde, op.39 nr.1 Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1 Schumann's "Liederkreis" op.39 til tekster af Eichendorff rummer nogle af komponistens mest uovertrufne sange (f.eks. "Mondnacht",

Læs mere

Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter

Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter Intonation i korsang Hvorfor falder det? PHILLIP FABER MA i kordirektion fra Kungliga Musikhögskolan, Stockholm og Chefdirigent for DR Pigekoret Foto: Kim Matthäi Leland Jeg har hørt fra flere, der var

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Anmeldelser. Teresa Waskowska Larsen og Jan MaegaardsIndf~ring MaegaardsIndføring i Romantisk harmonik. 1. Tekstdel.

Anmeldelser. Teresa Waskowska Larsen og Jan MaegaardsIndf~ring MaegaardsIndføring i Romantisk harmonik. 1. Tekstdel. Anmeldelser Teresa Waskowska Larsen ogjan Maegaard: Indf~ring Indføring i romantisk harmonik. 1. Tekstdel. Engstr~m Engstrøm og Sødring, S~dring, K~benhaun København 1981. (192 sider inclusive inclusiue

Læs mere

»Lærerens hæfte«evalueringskriterier for skriftlig musik A 2019

»Lærerens hæfte«evalueringskriterier for skriftlig musik A 2019 »Lærerens hæfte«evalueringskriterier for skriftlig musik A 2019 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 GENEREL INDLEDNING... 2 EVALUERINGSKRITERIER FOR M1... 4 M1-BESVARELSE TIL KARAKTEREN 12... 9 INDLEDNING

Læs mere

Analoglyd for digitalister /finn holst 06

Analoglyd for digitalister /finn holst 06 Analoglyd for digitalister /finn holst 06 2. Det første modul tonegeneratoren. Tonegeneratoren betegnes VCO (voltage controlled oscillator = spændingsstyret generator). At den er spændingsstyret henviser

Læs mere

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014 Vinkelrette linjer Frank Villa 4. november 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 2003-2004

Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 2003-2004 Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 00-00 På dette kursus skal vi med forbillede i Arnold Schoenbergs (-9) kompositioner beskæftige os med dodekafon sats. Det betyder, at emnet ikke

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.

Læs mere