AFSNIT 3. Generelle regler:

Transkript

1 32 ASNIT 3 e næste melodier er eksempler på, hvordan man kan arrangere melodier i den lidt bldere rytmiske genre: azzballader, pop, beat, bld rock og lign.. ællesnævner for melodierne er, at de er noteret med synkoperede rytmer, eller kan spilles synkoperet hvis de ikke er det. HØJRE HÅN enerelle regler: Når en meloditone ligger på et og-slag (2-og eller 4-og), spilles akkorden samtidig, selv om becifringen er noteres ud for 1 eller 3 slaget. Man siger at meloditonen og akkorden ligger på liftet. Se næste side Byen vokser, på 3 slagene i takt 2, 4, 6 og 8. BEAT/POP: Akkordens toner spilles i hre hånd, - ofte blot som en håndfuld toner, uden at være så kræsen med hvilke toner der bliver fordoblet. JAZZ: Akkordens toner spilles i hre hånd, og man spiller med en håndfuld toner. I langsommere tempi, undgår man at fordoble septimen, 9.eren mv. Alt hvad der ligger here and septimen (ma, 9 er mv.) spilles i hre hånd. VENSTRE HÅN BEAT/POP: bruger ofte en punkteret basstemme i langsomme tempi. Bastonerne ligger på 1 og 3 eller kan spilles på liftet når melodien går det. JAZZ: Hvor akkorderne ligger i kvintafstand, veksler bassen mellem: enkelttone og oktav, eller: enkelttone og lille septim, eller: enkelttone og kvint, eller: kvint og lille septim, Bastonerne ligger på 1 og 3 eller kan spilles på liftet når melodien gr det. Spil aldrig kun med oktaver i bassen. Ovenstående er meget generelt. Man kan ikke helt præcist sige, hvad man gr i de forskellige musikgenrer. et kommer an på den enkelte melodis karakter, - din opfattelse af den, samt din musikalitet, erfaring og tekniske kunnen. Spil melodierne og analysér og lær af arrangementerne. Og vedr. mine facitlister : Jeg har talt meget om mine arrangementer som facitlister : På den ene side er det betryggende, - når man starter på noget nyt, - at kunne se hvad andre har udtænkt, men på den anden side kan man nok ikke tale om facitlister. er er selvflgelig ikke nogle facitlister i musik, - hvis en anden lærer havde arrangeret disse melodier, var han/hun kommet frem til noget andet. En stor orkesterleder sagde engang noget i denne retning: Når man arrangerer, er der ikke noget der er forkert, blot det lyder godt. Så er problemet selvflgelig om ens egne rer fungerer godt nok. Her må man bruge andres arrangementer til at danne sig sin egen mening.

2 33 Byen vokser har beatkarakter (med lidt swing), og arrangementet er typisk for denne genre. Som omtalt på forrige side, ligger meloditonerne på liftet flere steder (f.eks. H7 i 2. takt), og akkorden spilles samtidig med meloditonen. I sidste takt spilles akkorden derfor som ottendedelsnoder. Venstre hånd er punkteret med lidt gennemgangstoner, og en enkelt basgange (H7). Når melodien ligger på liftet, gr bassen det også i dette arrangement. Her i starten får du 2 versioner af hver melodi. rst en helt udskrevet version, og bagefter en som du selv skal arrangere. Siden bliver hælpen nedtrappet. 4?# 4 L L J J?# # L L H?# # H?# Byen vokser L # H7 L # # L A /h Bbo L L H7 m7 L # J L # J L A L L J # J bb bl /h Bbo Am7 Kurt Larsen & Lisbeth Torp n m7 L 7 L J Am7 6 n 7 6

3 34 Musik: Jan Kuby Morgenhymne Tekst: J. Mllehave m7 7 ma L L 7 en - ne mor - gens J L mu - lig - J L L hed. Vi har luft i vo - re & /c L Am 7 7? L lun- ger, hæn - der, - ne, - re, tun - ger, & Am 7? U 7 ma m7 7 ma le - ven - de og gla - de un ger. en - ne mor - gens mu - lig - hed. L ma J L 7 J m7 bma ma L Mellemspil/slutning L & m7 7 L ma 7 L /c L Am 7? & 7 Am 7 7 ma m7 7Uma? & 4 4? &? # # L # L # # # L J U bb b #

4 35 I swing- og bluesmelodier skal bælkede ottendedele spilles trioliseret. vs. at en ottendedel på 1, 2, 3 eller 4 slaget skal være ca. dobbelt så lang som den efterflgende ottendedel. I Visa från Rättvik på næste side er det noteret som man ofte gr, - med en punkteret ottendedel efterfulgt af en sekstendedel, hvilket heller ikke er særlig præcist. Efter regn Harald Herdal / Thomas Alvad Let swing m m7 L m Bb L J et har L b4?bb4 L bbb L n 7?bb n n # bm?bb n m n 3 m7 3 b J J?bb m L bbb 7?bb J L /e A/c# m /e A/c# m7 reg-net i nat, det har reg - net er be - bm?bb næs - ten er bleg - net, for - net. L Al - le L m m/c Bb J m/bb n J Bb J blom- ster - ne hen - ne ved heg- m m/c Bb tyn - ge - de dug - vå - de seg - net, med far - ver som m m7 3 3 di det har reg- net i L m nat.

5 36 ette er et arrangement af den afdde svenske azzpianist Jan Johansson, som eg har ændret lidt på. Typisk for ham og denne genre (folkemusik tilsat et stænk azz) er letheden i arrangementet, - man spiller overveende de vigtigste toner i akkorden, og næsten ingen toner bliver fordoblet. Bemærk vippebassen i takterne 5 og 6. I denne melodi bruges den fordi man kommer fra et dybt Eb, og hvis man fortsatte bassen i dette dybe register, ville det klinge for mrkt i forhold til melodien. esuden giver det lidt bevægelse. Svensk 34 folkevise L?b34?b L b?b # L E7 Ebma 6 # n 1. Asus A m/f m?b L L sus Visa från Rättvik L m L m /e #o L L 2. Asus A7 A7/c# m m6/e Bbm/db L Arr. frit efter Jan Johansson L Asus/e A7/c# m Am/c L # L /c Bbm/db m L m m/bb 3 ma #o Bbma?b m/a Am 3 1. (m) L Slut L m/f b b #

6 37 e to næste melodier er lidt rockede og spilles med akkorder på næsten alle taktslag. Kasketten skal spilles staccato for ikke at blive for tung. Transponér til og dur. 4?# 4 Hm/f# L J L J 7 L J Kasketten L J L J /h L L Musik: Karen Mortensen Am7 7 5?# 9 Hm/f# Udfyld selv Am?# L J L J 7 L 7 L J L J Am/c /h L L # Am 7 7 L J L J 13?# Udfyld selv Hm/f# /h Am 7

7 #Hm 38 Husker du? Musik: Jan Kuby Tung rock/beat /d L L /d L J L J Bb/f L n n 7 Asus J L J L A7 L J L J # /d?## /d Udfyld selv #?## #?## 4 4 nn b L J L L J L nn L n J L L # L b Bb/f?## n n J L E7/g#?## L L /a #/a# L J L nn # L # n Udfyld selv Hm m/bb L L J bl L J L L w 7 L b A L # L /a #/a# Hm L L L # L J # #?## nb nl J Bb bl L E wl L J b L A7 L J 1. Asus w Slutning Asus A7

8 39 I de to næste melodier har eg vist flere eksempler på akkordbrydninger i hre hånd. (Omtalt side 29) Lav selv brydninger andre steder end eg har vist det. L J L J 4?# 4 ä?# L?# /f# J L J ä # A A7/c# L #?# L /f# /f#. 4. L J.. L J A /f# A7/c# /f# Vandringsmanden L L J Hm Hm7 L L L L L J /f# Hm7 L Hm7 L Hm7 L L Hm7 /h L 7 L /f# L J L 7 Barne Jes Hansen Am A7/c# 7 ä # ä /h L ä ää /h L 7 /f# L 7 /g Am A7/c# 7 ä ä /h L L /g

9 40 Bastoner i decimafstand: Hvor melodien går trinvis som ottendedele, har eg lavet en basstemme som går parallelt med melodistemmen i decimafstand, - takterne 7, 12 og 15 I takterne 4 og 8, er der også parallelle decimer, selv om melodien står stille på en punkteret halvnode. En decim = en oktav plus en (stor/lille) terts. Bemærk akkordbrydningerne i takt 16 Udfyld selv i de takter hvor der kun er melodistemme. Alene for L dig Lasse Helner Am /f# Am 4?# 4 ä L?# ä L?#J J J ä J & /f# /f# #/h /f#?# L L J J ä L 7/f#?# J ä L J /h L J Hm L ä L J ä /h ä /h ä /f# L 7 sus 7 Am ä #L E ä ä

10 41 e næste 3 melodier er eksempler på noget nyt: Meloditone alene, efterfulgt af akkord. Man spiller meloditonen alene og derefter akkordens toner samtidig, eller dem/den der mangler i akkorden, når man inkluderer melodi- og bastone. et er måske en lidt tåget forklaring, men i Hst er det vist i takt 4 på ma og takt 5 på b akkorden. ormålet er at skubbe til beatet samt at variere sit spil. I swing- og andet rytmisk musik, spilles disse toner et halvt- eller helt taktslag efter meloditonen. Bemærk i takt 2: Man vil ikke spille 7 akkorden samtidig med tonen A, fordi tonen ligger for langt fra 3 slaget hvor 7 hrer til. Akkorderne i takt 8 er en modulation fra til dur. Hst Let swing S.. Nielsen E7 A/eb 7 L L ä m7 7 ma L A7 b # J J L Bb b b b ä # E7 # b L 7 7 n bnb Am7 sus7 7 b n &n H7 E/Bb L A7 m7 7 ma E7?b 4 #n 4L J L?b?n # b & Ab? L L n H7 A7 JL #L n # b 7 # bnn # ä # L ä # J # L 7 6

11 42 Meloditone alene, efterfulgt af akkord er vist i takt 1, 2, 4 og 5 og da det er en blues, spilles ottendedelene trioliseret. II - V - I kadence: Melodiens akkorder bruger en meget vigtig akkordforbindelse, som man kalder en II, V, I kadence. (Selv om V trinsakkorden ikke altid går til en I trinsakkord). I m som melodien starter i, er II = E, V = A7 og I = m. I takt 4 er melodien moduleret ganske kort tid til paralleltonearten dur (ma) og bruger II, V (m7, 7 i takt 3) for at komme dertil. Man kan have stor hælp af denne trinforbindelse, når man f.eks. skal udfylde en pause eller hvis melodien bruger så få akkorder at der ikke rigtig sker noget. Oprindelig er melodien herunder becifret med de tre hovedakkorder i m (I, IV, V) men det giver nogle lange perioder med tomgang. I flere af bogens melodier kan du pynte på arrangementet, ved skubbe en II trinsakkord ind fr en V trinsakkord.?b?b langsom blues/swing L m L E A7 L m L E A7 m ä L # H7 J 4 4 äl # L # St. James Infirmary blues Joe Primrose m L E ä A7 m7 7 m L ma ä L E A7 ä L m7 Bb7 A7 L L J m L ä # H7 J L ä Am7 7 ma # H7 L # L b # # # # J L # H7 J?# L Am7 7 H7 L

12 43 ma/c /e L JL J 11 ma/c Her hvor vi bor Rytmisk brnesang 4L?b J # 4 bl J L L # L J J # L J?b L L J L ä L J L J L n J bn L J ä?b L L J J L &n# Am Am7/g?n# ä #?# 11 6?# m7 ma/d Am7 /# 11 L m/eb 7 J 11 m/ ma/d E7 Kurt Larsen m m ma/f# m7/f L 7 L J H Am ma/g# 6 #m7 11 Am7 6 Hm7 7 E7 7